Kendelse af 25-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2019

Faktiske oplysninger

Klageren og klagerens bror, [person1], har i perioden 16. december 2013 til 4. december 2015 ejet 50 % hver af anpartskapitalen på 80.000 kr. i selskabet [virksomhed2] ApS. [person2], som er klagerens far, har været direktør i selskabet i 2014 til 2015, kun afbrudt i perioden 1. juni 2014 til 1. august 2014, hvor [person3] var direktør.

Selskabet blev stiftet i 2010 med det formål, at være driftsselskab for diverse ejendomsprojekter.

[person2] blev første gang direktør i [virksomhed2] ApS i 2011.

Hverken klageren, [person1] eller [person2], har modtaget løn fra selskabet i 2014 eller 2015.

Selskabet tegnes af en direktør alene.

Klagerens repræsentant og [person2] har oplyst under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 16. januar 2019, at klageren og klagerens bror ikke har haft noget med driften af selskabet at gøre. Det er [person2] alene som direktør, der har foretaget alle dispositioner i selskabet, og klageren og klagerens bror har alene være registreret som hovedanpartshavere, idet [person2] tidligere er gået konkurs, og derfor ikke har kunne stå registreret som hovedanpartshaver.

[person2] har endvidere henvist til klageren og klagerens brors unge alder, idet klageren var 16 år gammel i indkomståret 2014 og klagerens bror var 19 år gammel. I dag beskæftiger klageren og klagerens bror sig med andre erhverv, og har således stadig ikke noget med driften af selskabet at gøre.

Vedrørende bolig

Selskabet overtog den 31. december 2013 ejendommen [adresse1] i [by1] for 3.100.000 kr. Selskabet har ikke haft renoveringsudgifter i 2014 og 2015.

Ejendommen er et parcelhus med 1 lejlighed. Ifølge BBR er der 2 bygninger på grunden. Bygning 1 er et parcelhus med et samlet beboelsesareal på 194 m² i to etager. Bygning 2 er en garage på 25 m².

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2013 er på 1.950.000 kr. hvoraf grunden udgør 546.700 kr.

Den tidligere ejer [person4] har lejet ejendommen ud til [person5] og [person2] pr. 1. april 2011. Lejekontrakten er underskrevet den 16. marts 2011 af [person5] og [person2]. [person2] indtrådte som administrerende direktør i selskabet den 31. maj 2011.

Ifølge lejekontrakten anvendes 42,6 m² erhvervsmæssigt, og der betales særskilt husleje for denne del. Huslejen for erhvervsdelen er jf. lejekontrakten 3.550 kr. pr. måned.

Huslejen der betales hver måned for den private del af ejendommen er jf. lejekontrakten opgjort således:

Husleje pr. måned jf. lejekontrakt6.450 kr.

Leje er reduceret med følgende jf. lejekontrakt:

Ejendomsskat-1.000 kr.

Forsikring-650 kr.

Udvendig vedligeholdelse-2.500 kr.-4.150 kr.

-------------

Betalt husleje pr. måned2.300 kr.

-------------

Lejer betaler jf. lejekontrakten selv for forbrug af el, vand og varme.

I 2014 og 2015 er der blevet betalt i alt 27.600 kr. pr. år for den private del, og for erhvervsdelen er der blevet betalt 63.100 kr. i 2014 og 70.200 kr. i 2015.

Det er [person2], der har betalt huslejen for den private del, og det er [virksomhed3] ApS, der har betalt huslejen for erhvervsdelen.

Selskabet har for 2014 betalt 6.544 kr. i forsikring og for 2015 har selskabet betalt 10.000 kr. til vicevært.

[person5], [person2] og klageren har haft folkeregisteradresse på [adresse1] siden den 1. juli 2011. Klagerens bror har haft folkeregisteradresse på [adresse1] i perioderne 1. juli 2011 – 2. september 2014 og 28. februar 2015 – 1. august 2015.

Klagerens repræsentant og [person2] har oplyst under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 16. januar 2019, at klagerens bror ikke har boet på [adresse1] i indkomstårene 2014 og 2015. Det er oplyst, at klageren flyttede hjemmefra som 17 årig, idet han spillede professionel fodbold. [person2] kunne ikke oplyse hvorfor klagerens bror havde haft folkeregisteradresse på [adresse1] i dele af indkomstårene, men han bemærkede, at klageren ikke har boet på adressen.

Vedrørende [virksomhed2] ApS’ udgifter til [virksomhed1] og vin

Selskabet har den 9. maj 2014 afholdt udgifter på 20.000 kr. vedrører udgifter til [virksomhed1]. På bilaget er der noteret ”Formålet: sponsorering af turnering for nybegyndere”. Af bilaget fremgår det, at der er tale om bolde og foreningshonorar. Fakturaen fra [virksomhed1] er udstedt til [virksomhed2], Att.: [person2].

Det er direktøren, klagerens far, [person2], der spiller golf. Selskabet har på et møde med SKAT den 9. maj 2017 oplyst, at selskabet har inviteret folk til arrangementer som en del af selskabets projekter. Mange af kunderne spiller golf, hvorfor det var naturligt for selskabet at vælge et golfarrangement.

Selskabet har endvidere oplyst på mødet, at mange projekter blev undersøgt, hvor specielt medejerskab af [virksomhed4] ApS kunne være givende for selskabet.

Selskabets investeringen i [virksomhed5] A/S blev afsluttet ved salg af aktier i 2015. [virksomhed4], via [virksomhed6], blev afhændet i 2016, idet selskabet efter 2016 udelukkende skulle agere som ejer af [adresse1] og ikke længere være aktiv spiller på det danske ejendomsmarked.

Der har i selskabets løbetid været mange projekter i gang, som ikke er blevet til noget. I den forbindelse har der været afholdt mange møder med ejendomsinvestorer, banker og realkreditinstitutter. Denne aktivitet er primært sket, gennem arrangør/deltager i golfarrangementet, bespisning. Som kutyme i branchen blev der uddelt vingaver til kunder og samarbejdspartnere. Selskabet har oplyst, at disse udgifter blev afholdt af selskabet, idet det er selskabet der ville have gavn af overskud fra eventuelle projekter.

Selskabet har afholdt udgifter på 17.741,35 kr. vedrørende køb af 6 flasker vin til 99,00 Euro stykket og 36 flasker til 49,50 Euro stykket. Af bilaget fremgår det, at der er tale om gaver til revisor, investor i [by2] og til advokat [by3]. Fakturaen er udstedt til [virksomhed2] ApS, Att.: [person2].

Selskabet har endvidere afholdt udgifter på 16.529,10 kr. vedrørende køb af vin til en stykpris på 242,25 kr. – 467,50 kr. (inkl. moms). Fakturaen er udstedt til [virksomhed7] ApS med levering til

[x1]

[adresse2]

[by1]

Att.: [person4].

På bilaget er [virksomhed7] ApS overstreget, og der er skrevet følgende i hånden ”[virksomhed2], vingaver kunder”.

[person2] har under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at det er ham der har foretaget ovenstående dispositioner, og ikke klageren og hans bror.

Vedrørende køb af aktier i [virksomhed6] Ltd

[virksomhed2] ApS har den 18. maj 2014 købt samtlige aktier i selskabet [virksomhed6] Ltd (nominelt 100,00 Gbp) for 20.000 kr. af [person2].

Den 30. september 2015 har [virksomhed2] ApS solgt aktierne i [virksomhed6] Ltd til [virksomhed8] i henhold til aktieoverdragelsesaftale. [person2] står som underskriver for både sælger og køber. [virksomhed8] ejes af klageren og [person1].

[virksomhed6] Ltd er stiftet den 21. februar 2012. Den 5. august 2013 var [person6] og [person2] direktører i selskabet. Den 8. september 2015 var der følgende direktører i selskabet:

[person4]

[person6]

[person2]

I regnskabet for [virksomhed6] Ltd pr. 28. februar 2015 er der ingen resultatopgørelse, men der er opgjort følgende balanceposter:

Pr. 28/2 2015Pr. 28/2 2014

Likvide midler-7.991 Gbp

Kortfristet gæld-4.450 Gbp-12.441 Gbp

--------------------------------

Nettoaktiver-4.450 Gbp-4.450 Gbp

--------------------------------

Egenkapital:

Aktiekapital1 Gbp1 Gbp

Overført resultat-4.451 Gbp-4.451 Gbp

--------------------------------

Egenkapital i alt-4.450 Gbp-4.450 Gbp

--------------------------------

Det kan udledes af regnskabet, at der i 2014 og 2015 ikke har været drift i [virksomhed6] Ltd samt, at selskabet har en negativ egenkapital.

Det fremgår af anpartsoverdragelsesaftale af 26. maj 2014 mellem [virksomhed9] Ltd. og [virksomhed6] Ltd, at [virksomhed6] Ltd har købt 10 % af anparterne i [virksomhed4] ApS for 40.000 kr. Det fremgår af debetnota fra [finans1] af 10. juni 2014, at [virksomhed2] ApS har betalt 40.000 kr. til [virksomhed9] Ltd. for anparterne.

Vedrørende yderligere udgift til vin

Ifølge ejerbog for selskabet [virksomhed10] ApS har klageren og [person1] hver ejet 50 % af anpartskapitalen i perioden 1. april 2011 til 31. december 2015.

[person2] har været registreret som direktør i [virksomhed10] ApS i perioden 1. december 2013 til 1. december 2015, og [person7] har været registreret som direktør fra 1. december 2015.

Bogføringen for [virksomhed10] ApS for 2013/14 viser at saldoen på konto 7210 Indskud investor den 30. juni 2014 blev reduceret med værdien af vinlageret på 121.065 kr., da denne ifølge bilag 5966 blev udleveret til [person8].

Selskabet har oplyst overfor SKAT, at transaktionen er en nedbringelse af en mellemregning med en investor.

[person2] har endvidere oplyst overfor Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at det er [person2] der har foretaget ovenstående disposition, og ikke klageren og klagerens bror.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 165.44 kr. i indkomståret 2014 og med i alt 69.503 kr. i indkomståret 2015.

Til støtte herfor har SKAT bl.a. anført, at:

1. Fri bolig til rådighed

(...)

Du har fra den 16. december 2013 til den 4. december 2015 ejet 50 % af anparterne i [virksomhed2] ApS. Fra den 4. december 2015 har dig og din broder [person1] ejet 50 % af anparterne i [virksomhed2] ApS via selskabet [virksomhed11] IVS.

[virksomhed2] ApS har købt ejendommen [adresse1], [by1] med overtagelse den 31. december 2013. Der er tale om et parcelhus, hvor en del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

Dine forældre [person5] og [person2] og dig har haft folkeregisteradresse på ejendommen siden den 1. juli 2011. Din broder [person1] har haft folkeregisteradresse på ejendommen i perioderne 1/7 2011 – 2/9 2014 og 28/2 – 1/8 2015.

Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 5, at hovedanpartshavere, der er omfattet af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, og samtidig får stillet helårsbolig til rådighed, skal værdien af helårsboligen beskattes efter reglerne i den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9. Der kan endvidere henvises til Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.A.5.13.1.2.1 ”Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer m.v. og personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning”.

Du har i perioden 16/1 2013 – 4/12 2015 ejet 50 % af kapitalen i [virksomhed2] ApS (bilag 1), hvorfor du er omfattet af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 1, 1. punktum, da denne gælder for anpartshaver, der ejer 25 % eller mere af anpartskapitalen. Det samme gør sig gældende efter den 4. december 2015, hvor du og din broder [person1] via [virksomhed11] IVS ejer 50 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS.

Ejendommen [adresse1] anses at være stillet til din rådighed i 2014 og 2015, hvilket også bekræftes af, at du har haft folkeregisteradresse på ejendommen siden den 1. juli 2011. Ejendommen anses at være til din rådighed side den 31. december 2013, hvor [virksomhed2] ApS overtog ejendommen. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.B.3.5.3.2 ”Rådighed over helårsbolig, sommerbolig, bil og lystbåd”, at det ikke er den faktiske anvendelse af ejendommen, der skal beskattes, men rådigheden over ejendommen.

Det, at ejendommen [adresse1] er udlejet til dine og [person1]’s forældre [person2] og [person5], ændrer ikke på, at du har haft rådighed over ejendommen, i og med du har boet i ejendommen og har ejet ejendommen sammen med [person1] via [virksomhed2] ApS.

Som følge af at du ejer 25 % eller mere af anparterne, skal denne rådighed over ejendommen [adresse1] i 2014 og 2015 beskattes jf. den gældende ligningslovs § 16 A, stk. 5. Da du ikke er ansat i [virksomhed2] ApS, skal den skattemæssige værdi af rådigheden beskattes som maskeret udbytte jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 5 og opgøres efter reglerne i den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9.

Det at [person2] skal betragtes som anpartshaver i [virksomhed2] ApS sammen med dig og [person1] efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 1 og 2 som beskrevet af SKAT i bindende svar (bilag 23), er også gældende i dette tilfælde.

Udgangspunktet ved udlodning af udbytte er, at udbyttet skal fordeles efter ejerandel i henhold til SKM2008.619.ØLR. Her blev en anpartshaver beskattet i forhold til ejerandel af de indtægter, som den anden anpartshaver uberettiget havde udeholdt fra selskabet. Værdien af fri bolig skal derfor fordeles efter anpartshavernes ejerandel svarende til 50 % til hver af anpartshaverne dig og [person1].

Beregningsgrundlaget efter den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9 er det største beløb af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2013 på 1.950.000 kr. eller af anskaffelsessummen på 3.100.000 kr., hvilket vil sige anskaffelsessummen på 3.100.000 kr.

En del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, hvorfor der skal ses bort fra denne andel i anskaffelsessummen på 3.100.000 kr. I forbindelse med [virksomhed2] ApS’ køb af ejendommen [adresse1], er der ikke lavet en fordeling af anskaffelsessummen på grund og bygninger, herunder en fordeling af anskaffelsessummen for bygninger anvendt privat og til erhverv.

Den skønsmæssige fordeling af anskaffelsessummen på 3.100.000 kr. på grund og bygninger er foretaget på grundlag af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2013, hvilket giver følgende fordeling:

Bygninger, ((1.950.000 - 546.700) / 1.950.000) * 3.100.000 kr.2.230.887 kr.

Grund, (546.700 / 1.950.000) * 3.100.000 kr.869.113 kr.

-----------------

3.100.000 kr.

-----------------

Den erhvervsmæssige del af bygningerne fordeles ud fra erhvervsandelen på 42,6 m² ifølge lejekontrakten (bilag 5) i forhold til de samlede m² til beboelse ifølge BBR (bilag 4) på 194 m². Dette giver følgende fordeling af bygningens værdi på erhverv og privat del:

Privat, ((194 – 42,6) / 194) * 2.230.887 kr.1.741.012 kr.

Erhverv, (42,6 / 194) * 2.230.887 kr.489.875 kr.

-----------------

2.230.887 kr.

-----------------

Beregningsgrundlaget efter den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9 kan herefter opgøres til følgende:

Privat del af bygning1.741.012 kr.

Grund869.113 kr.

-----------------

Beregningsgrundlag2.610.125 kr.

-----------------

Den skattemæssige værdi efter den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9 udgør 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten.

Der til skal lægges udgifter, som er afholdt af [virksomhed2] ApS vedrørende ejendommen [adresse1] jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9, 11. punktum. Du skal i forhold til udgifter vedrørende ejendommen stilles, som om du selv ejede ejendommen jf. Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.A.5.13.1.2.1 ”Beskatning af helårsbolig for hovedaktionærer m.v. og personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning”, punktet ”Regel”, 4. afsnit.

[virksomhed2] ApS har i 2014 afholdt udgifter til forsikring på 6.544 kr. og i 2015 udgifter til vicevært på 10.000 kr. vedrørende ejendommen [adresse1], hvorfor disse udgifter skal tillægges den skattepligtige værdi jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 9, 11. punktum.

Den skattepligtige værdi skal nedsættes med egenbetalingen for råderetten til [virksomhed2] ApS jf. den gældende ligningslovs § 16, stk. 9, 12. punktum. [person2] har både i 2014 og 2015 betalt 27.600 kr. i husleje til [virksomhed2] ApS. Den skattepligtige værdi skal derfor nedsættes med disse betalinger.

Den skattemæssige værdi kan herefter opgøres til følgende:

Indkomståret 2014:

5 % af 2.610.125 kr.130.506 kr.

1 % af 2.610.125 kr.26.101 kr.

-----------------

156.607 kr.

Forsikring betalt af [virksomhed2] ApS+6.544 kr.

Egenbetaling, betalt af [person2]-27.600 kr.

-----------------

Skattemæssig værdi til beskatning135.551 kr.

-----------------

Indkomståret 2015:

5 % af 2.610.125 kr.130.506 kr.

1 % af 2.610.125 kr.26.101 kr.

-----------------156.607 kr.

Udgifter til vicevært betalt af [virksomhed2] ApS+10.000 kr.

Egenbetaling, betalt af [person2]-27.600 kr.

-----------------

Skattemæssig værdi til beskatning139.007 kr.

-----------------

Vedrørende værdiansættelse af den skattemæssige værdi af rådighed over helårsbolig kan der henvises til Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.A.5.13.1.2.3 ”Værdiansættelsen for hovedaktionærer og personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning”.

Da både du og din broder [person1] har haft rådighed over helårsboligen [adresse1] i 2014 og 2015 beskattes du med 50 % af den skattemæssige værdi svarende til 67.775 kr. i 2014 og 69.503 kr. i 2015 som maskeret udbytte jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 5 og § 16, stk. 9.

Maskeret udbytte i form af rådighed over helårsbolig beskattes hos dig som personlig indkomst jf. den dagældende personskattelovs § 3, stk. 1 og § 4 a, stk. 2, 2. punktum.

Der skal betales AM-bidrag af beløbet jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, nr. 6.

Maskeret udbytte for indkomståret 2014+67.775 kr.

Maskeret udbytte for indkomståret 2015+69.503 kr.

(...)

2.5.SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Udgiften vedrørende [virksomhed1] på 20.000 kr. (bilag 6) vedrører udgifter til bolde og foreningshonorar. Der er derfor tale om personlige udgifter for [person2]. Det blev ved møde den 9. maj 2017 i den forbindelse oplyst, at det var [person2], som spillede golf.

For at [virksomhed2] ApS kan få fradrag for udgifterne vedrørende [virksomhed1] efter ligningslovens § 8, stk. 1, skal udgifterne være afholdt med det formål, at selskabet kan opnå salg af vare og tjenesteydelser. Foreningshonorar til golfklub for [person2] og bolde, anses ikke for udgifter, der har en direkte forbindelse til selskabet og dermed for omfattet af ligningslovens § 8, stk. 1. Der kan i den forbindelse henvises til TfS 1989, 375 LSR, hvor en ejendomshandlers sponsorudgifter til en golfturnering blev anset for afholdt, som følge af hans personlige interesse for golf.

Der er endvidere henset til, at [virksomhed2] ApS’ eneste omsætning i 2014 er lejeindtægter fra ejendommen [adresse1] og, at selskabets formål er investeringsvirksomhed og ikke salg af vare og tjenesteydelser. Selskabets eneste ejendom [adresse1] er udlejet til hovedanpartshaverne dig og [person1] samt deres forældre herunder [person2].

Udgiften anses for afholdt som følge af [person2]’s personlige interesse for golf og som følge af, at anpartshaverne og [person2] er nærtstående, da anpartshaverne er sønner af [person2]. Udgifterne vedrørende [virksomhed1] på 20.000 kr. anses derfor for afholdt som følge af anpartshaverne dig og [person1]s bestemmende indflydelse på [virksomhed2] ApS’s dispositioner. Udgiften på 20.000 kr. anses som følge deraf for at være tilgået anpartshaverne dig og [person1] som maskeret udbytte jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.B.3.5.2.1 ”Udgifter der er selskabet uvedkommende”.

Da anpartshaverne dig og [person1] hver ejer 50 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS, anses I hver i sær for at have modtaget 50 % af udgifterne [virksomhed1] på 20.000 kr. i udbytte svarende til 10.000 kr. hver.

I henhold til personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 er der tale om aktieindkomst.

Da det er [person2], der reelt har været modtager af foreningshonorar til golfklub og bolde, og det er [person2], som har personlig interesse for golf, er der tale om gave fra dig og din broder [person1] til jeres far [person2] jf. boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra c.

En gaves værdi skal jf. boagiftslovens § 27, stk. 1 fastsættes til handelsværdien på tidpunktet for modtagelsen. [person2] har modtaget gaven ved [virksomhed2] ApS afholdelse af udgiften til [virksomhed1] den 9. maj 2014.

Handelsværdien af den gave jeres far [person2] har modtaget, svarer til udgiften på 20.000 kr. Da du og [person1] hver ejer 50 % af anpartskapitalen, anses I hver i sær for at have givet 50 % af udgiften på 20.000 kr. i gave svarende til 10.000 kr.

I og med gavens værdi er under 59.800 kr. (2014-niveau), skal der ikke betales afgift af gaven, hvis værdien af dine gaver til din far [person2] i 2014 ikke til sammen overstiger 59.800 kr. jf. boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra c.

Maskeret udlodning i indkomståret 2014+10.000 kr.

(...)

3.5.SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Udgifterne til vin på i alt 34.270 kr. (17.741 + 16.529) (bilag 7 og 8) afholdt af [virksomhed2] ApS ses ikke at have tilknytning til selskabets drift og dermed for fradragsberettiget for [virksomhed2] ApS efter ligningslovens § 8, stk. 1 eller efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er her henset til, at selskabets eneste omsætning i 2014 er lejeindtægter fra ejendommen [adresse1] og, at selskabets formål er investeringsvirksomhed og ikke salg af vare og tjenesteydelser. Der er endvidere henset til, at der ikke er angivet nogen anledning, samt præcis hvem der har modtaget de enkelte gaver trods anmodning herom på møde den 9. maj 2017. Bilag 8 på 16.529 kr. er endvidere udstedt til [virksomhed7] ApS. [virksomhed2] ApS’ eneste ejendom [adresse1] er udlejet til dig og [person1] samt jeres forældre herunder [person2].

Udgifterne til vin anses for afholdt af [virksomhed2] ApS som følge af, at [person2] og anpartshaverne dig og [person1] nærtstående, da I er sønner af [person2], samt jeres personlige interesse for vin. Transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshavere er underlagt skærpede dokumentationskrav, hvorfor en erhvervsmæssig anledning og modtagere skal kunne dokumenteres. Udgifterne til vin på i alt 34.270 kr. anses derfor for afholdt som følge af anpartshaverne dig og [person1]s bestemmende indflydelse på [virksomhed2] ApS’ dispositioner, hvorfor udgifterne på 34.270 kr. anses for at være tilgået dig og [person1] som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og Den Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit C.B.3.5.2.1 ”Udgifter der er selskabet uvedkommende”.

Da dig og [person1] hver ejer 50 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS, anses I hver for at have modtaget 50 % af udgifterne til vin på i alt 34.270 kr. i udbytte svarende til 17.135 kr. hver.

I henhold til personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 er der tale om aktieindkomst.

Maskeret udlodning i indkomståret 2014+17.135 kr.

(...)

4.5.SKAT’s bemærkninger og begrundelse

[virksomhed2] ApS har den 18. maj 2014 købt aktierne i [virksomhed6] Ltd af [person2] for 20.000 kr. (bilag 9). Samtlige anparter i [virksomhed2] ApS ejes af dig og [person1]. [person2] er far til dig og [person1]. Da der er interessesammenfald mellem anpartshaverne i [virksomhed2] ApS og [person2], er det vurderet om købsprisen og handelsvilkår svarer til hvad uafhængige parter ville have aftalt.

Ved vurderingen af om handlen med aktierne i [virksomhed6] Ltd mellem [virksomhed2] ApS og [person2] er sket til priser og vilkår, som uafhængige parter ville have aftalt, er der taget udgangspunkt i regnskabet, der er udarbejdet for i [virksomhed6] Ltd pr. 28. februar 2015 (bilag 10).

[virksomhed2] ApS har købt aktierne i [virksomhed6] Ltd den 18. maj 2014 for 20.000 kr., hvilket er væsentlig højere end den opgjorte egenkapital pr. 28. februar 2014 på -4.450 Gbp. Det fremgår af regnskabet pr. 28. februar 2015 for [virksomhed6] Ltd (bilag 10), at der ikke har været drift i [virksomhed6] Ltd i perioden 28/2 2014 – 28/2 2015. Det fremgår endvidere, at der ikke er nogen aktiver i [virksomhed6] Ltd pr. 28. februar 2015 og pr. 28. februar 2014.

Der er den 28. maj 2017 indsendt bilag, hvoraf det fremgår, at [virksomhed6] Ltd har købt 10 % af anparterne i [virksomhed4] ApS den 26. maj 2014 (bilag 17). Disse anparter fremgår ikke af regnskabet pr. 28. februar 2015 for [virksomhed6] Ltd

Værdien af aktierne i [virksomhed6] Ltd skønnes til at have været 0 kr. på tidpunktet for [virksomhed2] ApS’ køb den 18. maj 2014 ud fra følgende forhold:

Da værdien af aktierne er skønnet til 0 kr. pr. 18. maj 2014, men [virksomhed2] ApS har købt aktierne for 20.000 kr., anses handlen ikke at være sket til priser og vilkår, som uafhængige parter ville aftale. [virksomhed2] ApS’ køb af aktierne i [virksomhed6] Ltd for 20.000 kr. er derfor sket til en overpris på 20.000 kr., da den skønnede handelsværdi for aktierne pr. 18. maj 2014 er på 0 kr.

[virksomhed2] ApS’ køb af aktierne i [virksomhed6] Ltd for 20.000 kr. anses for sket som følge af anpartshaverne dig og [person1]s bestemmende indflydelse på [virksomhed2] ApS’ dispositioner og interessesammenfald med jeres far [person2]. Overprisen på 20.000 kr. anses derfor for at være tilgået anpartshaverne dig og [person1] som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og Den Juridiske Vejledning 2016-2 afsnit C.B.3.5.4.1 Maskeret udlodning.

Da du og [person1] hver ejer 50 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS, anses I hver i sær for at have modtaget 50 % af overprisen på 20.000 kr. i udbytte svarende til 10.000 kr. jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

I henhold til personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 er der tale om aktieindkomst.

Da det er [person2], der reelt har modtaget betalingen (overprisen) af aktierne på 20.000 kr., er der tale om gave fra dig og din broder [person1] til jeres far [person2] jf. boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra c.

En gaves værdi skal jf. boagiftslovens § 27, stk. 1 fastsættes til handelsværdien på tidpunktet for modtagelsen. [person2] har modtaget gaven ved indgåelse af overdragelsesaftale for aktierne i [virksomhed6] Ltd med [virksomhed2] ApS den 18. maj 2014.

Handelsværdien af den gave jeres far [person2] har modtaget, svarer til den opgjorte overpris på 20.000 kr. Da du og [person1] hver ejer 50 % af anpartskapitalen, anses I hver i sær for at have givet 50 % af overprisen på 20.000 kr. i gave svarende til 10.000 kr.

I og med gavens værdi er under 59.800 kr. (2014-niveau), skal der ikke betales afgift af gaven, hvis værdien af dine gaver til din far [person2] i 2014 ikke til sammen overstiger 59.800 kr. jf. boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra c.

Maskeret udlodning i indkomståret 2014+10.000 kr.

(...)

5.5.SKAT’s bemærkninger og begrundelse

De i [virksomhed10] ApS’ bogføring foretagne posteringer vedrørende indskud investorer og udlevering af vin er ikke dokumenteret. Det fremgår af bogføringslovens § 9, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Når der ikke er et underliggende bilag, er det ikke muligt at vurdere, om der reelt er tale om indskud fra investor og nedbringelse af mellemregning med investor, som oplyst af [virksomhed10] ApS.

Det er ikke trods flere anmodninger ikke indsendt nogen dokumentation for at [person8] har foretaget et indskud i [virksomhed10] ApS på 121.065 kr. Ved transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshaverne dig og [person1] er der skærpede dokumentationskrav.

Det har ikke været muligt, at konstatere hvem der har foretaget indskud i selskabet, da det oprindelige indskud ikke er dokumenteret, og dermed om [person8] reelt har et tilgodehavende hos selskabet. Det har heller ikke været muligt, at konstatere hvem der reelt har modtaget vinen, da mailen fra [person8] er dateret den 28. maj 2017, hvilket er efter det forslag SKAT har udsendt, og næsten tre år efter vinen skulle være udleveret. Vin til en indkøbspris på i alt 121.065 kr. anses derfor for udleveret til hovedanpartshaverne dig og [person1].

I og med vinen anses for udleveret til hovedanpartshaverne, er der tale om maskeret udbytte til hovedanpartshaverne dig og [person1] jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Der kan endvidere henvises til Den Juridiske Vejledning 2016-2 afsnittet C.B.3.5.2.1 Udgifter der selskabet uvedkommende.

I nogle tilfælde kan maskeret udbytte omkvalificeres til løn til hovedanpartshaverne. Da du og [person1] har været ansat i selskabet og modtaget løn i 2014, anses udleveringen af vinen til dig og [person1] for yderligere løn til jer med halvdelen til hver jf. statsskattelovens § 4.

Løn er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Da der er tale om personlig indkomst, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Yderligere løn i indkomståret 2014+60.532 kr.”

Skattestyrelsen har den 5. april 2019 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse. Skattestyrelsen er således enig i, at klager ikke skal beskatte af værdi af fri bolig i 2014 og 2015, og enig i at alle øvrige påklagede forhold om maskeret udbytte skal stadfæstes.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger:

Fri bolig

SKAT har i sin afgørelse ansat klager af værdi af fri bolig for indkomstårene 2014 og 2015, jf. ligningslovens § 16, stk. 9 og ligningsloven § 16 A, stk. 5.

Direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform beskattes af værdien af en bolig, der er stillet til rådighed som led i ansættelsesforholdet, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Reglerne sigter mod hovedaktionærdirektører, men omfatter også andre ansatte, der efter en konkret vurdering kan anses for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Det er således en konkret vurdering, hvorvidt en medarbejder kan anses for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at det på det foreliggende grundlag ikke findes at klageren og klagerens bror skal beskattes af fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Det fremgår endvidere af Skatteankestyrelsens indstilling, at direktøren (som er klageren og klagerens bror far) skal anses at have haft bestemmende indflydelse i selskabet, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Af de grunde, der anført i Skatteankestyrelsens indstilling og efter en konkret vurdering, kan Skattestyrelsen tiltræde, at der ikke skal ske beskatning af klageren og klagerens bror af værdi af fri bolig i indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen er herunder enig i at det ved vurderingen heraf blandt andet skal lægges vægt på, at det er klagers far som direktør, der har haft adgang til selskabets bankkonti, har tegnet selskabet alene og har truffet beslutninger og indgået aftaler på vegne af selskabet.

Skattestyrelsen har i den forbindelse også henset til SKM2018.425.BR, hvor Retten fandt, at sagsøgeren, som var pensioneret fra sin direktørpost i et selskab, var omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 1. pkt. (”direktørreglen”). Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren havde været direktør i selskabet siden 1989, og fortsat var registreret som direktør, at han var angivet som direktør i størstedelen af selskabets årsrapporter i perioden, og at sagsøgeren selv havde forklaret, at han også efter sin pensionering i 2009 varetog selskabets interesser. Det fremgår af dommen, at sagsøgeren blot var stoppet med at få udbetalt en løn, men at han fortsatte i stillingen som direktør og daglig leder.

Maskeret udbytte - udgifter til [virksomhed1] og til vin afholdt af [virksomhed2] ApS

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at klageren er skattepligtig af de lige ovenfor anførte udgifter som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Udgifter til køb af golfbolde og foreningshonorarer, samt køb af vin er som udgangspunkt private udgifter. Endvidere er der ikke påvist en sammenhæng mellem selskabets afholdelse af udgifterne og selskabets indkomsterhvervelse.

Maskeret udbytte – køb af aktier

Som det fremgår af SKATs afgørelse har SKAT lagt til grund, at klagerens selskab [virksomhed2] ApS har købt aktierne i [virksomhed6] Ltd til en overpris på 20.000 kr.

Klageren skal derfor beskattes af en forholdsmæssig andel (50 %), idet klageren og klagerens bror anses at have modtaget 50 % af overprisen på 20.000 kr. i maskeret udbytte svarende til 10.000 kr. jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Maskeret udbytte – udgifter afholdt af [virksomhed10] ApS til vin

Som det fremgår af SKATs afgørelse skal klageren beskattes af en forholdsmæssig andel (50 %) af det af selskabet udleverede vin, svarende til et maskeret udbytte på 60.532 kr. i indkomståret 2014, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1

Skattestyrelsen er herunder enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at det ikke kan anses for godtgjort at selskabet har betalt en investor et mellemværende på 121.065,40 kr. ved at betale med selskabets vinlager, samt at der fortsat ikke er fremlagt underliggende dokumentation som dokumenterer mellemværende.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med 165.442 kr. i 2014 og 69.503 kr. i 2015.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person9] af værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 af boligen beliggende [adresse1], [by1], idet boligen ikke har stået til rådighed for [person9].

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person9] af udgifter til [virksomhed1] og vin, idet [virksomhed2] ApS afholdte disse udgifter i erhvervsmæssigt øjemed.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person9] i forbindelse med [virksomhed2] ApS' køb af aktier i [virksomhed6] Ltd, idet de omhandlede aktier ikke er købt til en overpris.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person9] af [virksomhed10] ApS' køb af vin i 2014, idet de af selskabet afholdte udgifter i den forbindelse er afholdt i erhvervsmæssigt øjemed.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endeligt gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for de gennemførte forhøjelser af [person9]s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015, idet en eventuel beskatning - i det omfang man måtte nå frem til, at der materielt er grundlag herfor - skal gennemføres ved [person2], og ikke ved [person9].

(...)”

Klagerens repræsentant har den 12. april 2019 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Jeg kan oplyse, at mine klienter og jeg er uenige i de dele af Skatteankestyrelsens forslag til

afgørelser, hvor man indstiller, at Skattestyrelsens afgørelser opretholdes. Begæring om

retsmøde i sagerne opretholdes. Jeg ser frem til at blive indkaldt hertil.”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bolig

Efter statsskattelovens § 4, litra b, medregnes til den skattepligtige indkomst værdien af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods, hvilket i praksis blandt andet omfatter biler, boliger, både og indbogenstande m.v. Bestemmelsen suppleres af ligningslovens §§ 16 og 16 A.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær eller hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af rådigheden over boligen.

En person anses blandt andet for at være hovedaktionær eller hovedanpartshaver, såfremt personen ejer eller inden for de senest fem år har ejet 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen, eller såfremt den skattepligtige råder eller i den anførte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1.

Direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, beskattes af værdien af en bolig der er stillet til rådighed som led i ansættelsesforholdet efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Hvorvidt en medarbejder har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er en konkret vurdering. Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, er besiddelse af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en stor del af stemmeværdien i selskabet. Endvidere kan en meget betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, pkt. 3.1.

Selskabet var i indkomstårene 2014 og 2015 ejet af klageren og klagerens bror. Deres far var direktør i selskabet, og han var endvidere direktør inden klageren og klagerens bror blev hovedanpartshavere i selskabet i december 2013. Direktøren boede i selskabets ejendom dengang selskabet overtog ejendommen i 2013 og boede i ejendommen i de efterfølgende indkomstår. Selskabet tegnes af direktøren alene.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten ikke, at klageren og klagerens bror skal beskattes af fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5. Det er Landsskatterettens opfattelse, at direktøren må anses at have haft bestemmende indflydelse i selskabet, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Der er lagt vægt på, at direktøren har boet på ejendommen før den blev anskaffet af selskabet, og at direktøren stadig boede på ejendommen i indkomstårene 2014 og 2015. Herudover har direktøren haft adgang til selskabets bankkonti, direktøren har tegnet selskabet alene og befinder sig i øvrigt i gavemiljø med klageren og klagerens bror.

Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at det er direktøren, og ikke klageren og klagerens bror der har truffet beslutninger og indgået aftaler på vegne af selskabet, at klageren har været mindreårig i indkomstårene, og at klagerens bror efter det oplyste ikke har boet på ejendommen siden han var 17 år gammel. Landsskatteretten finder derfor ikke, at beskatning skal ske hos klageren og klagerens bror. At klageren har boet på ejendommen sammen med sine forældre ændrer ikke herved, idet han var mindreårig i indkomstårene.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse for værdi af fri bolig i indkomstårene 2014 og 2015.

Maskeret udbytte - udgifter til [virksomhed1] og til vin afholdt af [virksomhed2] ApS

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Udgifter til køb af golfbolde og foreningshonorarer, samt køb af vin er som udgangspunkt private udgifter. Landsskatteretten finder ikke, at der er påvist en sammenhæng mellem selskabets afholdelse af udgifterne og selskabets indkomsterhvervelse. Det bemærkes, at selskabets formål er at være et driftsselskab med diverse ejendomsprojekter, og at selskabet har oplyst til SKAT, at udgifterne blev afholdt i forbindelse med afholdelse af møder med selskabets kunder. Det er endvidere oplyst, at klagerens far, [person2], spiller golf, og idet flere af selskabets kunder også spiller golf, blev der således afholdt golfarrangementer for kunderne, i forbindelse med forretningsmøder. I den forbindelse blev der uddelt vingaver til kunder og samarbejdspartnere som, ifølge selskabet, er kutyme i branchen.

Det er oplyst, at det er [person2] og ikke klageren der har truffet beslutninger om selskabets afholdelse af udgifter til golfudstyr og til vin. Det er Landsskatterettens opfattelse, at de af selskabet afholdt udgifter, er afholdt som følge af klagerens interessesammenfald med [person2], og klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som følge af klagerens status som hovedanpartshaver. Landsskatteretten finder derfor, at udlodningerne må anses at have passeret klagerens økonomi, hvorfor klageren er skattepligtig heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Klageren skal dermed beskattes af en forholdsmæssig andel (50 %) af de afholdte udgifter til [virksomhed1] og vin med henholdsvis 10.000 kr. og 17.135 kr. for indkomståret 2014, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter denne del af SKATs afgørelse.

Maskeret udbytte – køb af aktier

[virksomhed2] ApS har den 18. maj 2014 købt samtlige aktier (nom. 100 Gbp) i [virksomhed6] Ltd til en pris på 20.000 kr. Den 30. september 2015 har selskabet solgt aktierne til [virksomhed8], som er ejet af klageren og klagerens bror, til en pris på 20.000 kr.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med den juridiske person i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Opgørelse af selskabets avance ved overdragelse af aktierne skal ske på baggrund af en ansættelse af handelsværdien af de overdragne anparter på overdragelsestidspunktet, den 18. maj 2014. Det fremgår af [virksomhed6] Ltds regnskab, at [virksomhed6] Ltd har negativ egenkapital, og at der har ikke været drift i 2014 og 2015. SKAT har skønnet handelsværdien af [virksomhed6] Ltd til 0 kr. [virksomhed2] ApS har oplyst, at [virksomhed6] Ltd ejer 10 % af selskabet [virksomhed4]. [virksomhed6] Ltd købte 10 % af [virksomhed4] den 26. maj 2014. Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke grundlag for, at tilsidesætte den af SKATs skønnede værdi for [virksomhed6] Ltd, idet [virksomhed6] Ltd først købte 10 % af [virksomhed4], efter [virksomhed2] ApS’ køb af [virksomhed6] Ltd. Landsskatteretten finder derfor ikke, at [virksomhed6] Ltd havde en handelsværdi højere end 0 kr.

Klagerens selskab [virksomhed2] ApS har således købt aktierne i [virksomhed6] Ltd til en overpris på 20.000 kr.

Det er [person2] som står som overdrager af [virksomhed6] Ltds aktier til [virksomhed2] ApS i 2014, og ved overdragelsen i 2015 mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed8], står [person2] som overdrager og køber. Landsskatteretten bemærker at [person2] er direktør i begge selskaber, og Landsskatteretten finder, at [virksomhed2] ApS’ køb af aktier i [virksomhed6] Ltd til overpris, er sket som følge af klagerens og broderens bestemmende indflydelse i selskabet, og interessesammenfald med [virksomhed6] Ltd’s direktør, [person2], som også er klagerens far.

Klageren skal derfor beskattes af en forholdsmæssig andel (50 %), idet klageren og klagerens bror anses at have modtaget 50 % af overprisen på 20.000 kr. i maskeret udbytte svarende til 10.000 kr. jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Maskeret udbytte – udgifter afholdt af [virksomhed10] ApS til vin

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Udgifter til vin er som udgangspunkt private udgifter. Landsskatteretten finder ikke, at der er påvist en sammenhæng mellem selskabets afholdelse af udgifterne og selskabets indkomsterhvervelse. Det er oplyst, at vinen er udleveret til investor [person8], for mellemværende.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de af selskabet afholdt udgifter til vin er afholdt som følge af klagerens interessesammenfald med [person2], og klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som følge af klagerens status som hovedanpartshaver. Landsskatteretten finder derfor, at udlodningerne må anses at have passeret klagerens økonomi, hvorfor klageren er skattepligtig heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Der lægges vægt på, at det ikke anses for godtgjort at selskabet har betalt en investor et mellemværende på hele 121.065,40 kr., ved at betale med selskabets vinlager, samt at der ikke er fremlagt underliggende dokumentation som dokumenterer mellemværende.

Klageren skal dermed beskattes af en forholdsmæssig andel (50 %) af det af selskabet udleverede vin, svarende til et maskeret udbytte på 60.532 kr. i indkomståret 2014, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter denne del af SKATs afgørelse.