Kendelse af 27-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2020

Sagens emne

Generelle oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter selskabet). Selskabet blev stiftet den 1. november 2013 og har som hovedaktivitet at drive almindelig smedevirksomhed. Selskabet har regnskabsår fra 1. maj til 30. april.

Ifølge SKAT var selskabets personale på arbejde i [by1] fra mandag til torsdag i de påklagede indkomstår.

Lejeindtægt og ejendomsværdiskat

Faktiske oplysninger

Selskabet har den 30. april 2015 bogført huslejeudgifter med 42.500 kr. på konto 3411 ”Husleje u/moms”.

Der er fremlagt en lejekontrakt vedrørende udlejning af [adresse1], [by2]. Ejendommen er udlejet pr. 1. november 2013. Lejekontrakten er underskrevet af klagerens samlever som udlejer. Både klageren og hans samlever er angivet som udlejer. Klageren har underskrevet kontrakten på vegne af selskabet som lejer.

Det fremgår endvidere af lejekontrakten, at lejemålet består af to værelser. Lejemålets samlede bruttoareal udgør 58 m². Lejen udgør 28.333,33 kr. årligt, dvs. 2.361,11 kr. pr. måned. Huslejen er inklusiv vand, varme og el. Der foreligger ikke oplysninger om forbruget.

Ifølge oplysninger i Bygnings- og boligregisteret erhvervede klageren og hans samlever ejendommen den 1. september 2014.

Det fremgår af ejendommens BBR oplysninger, at [adresse2] er på 198 m², og at [adresse1] er på 58 m². Klageren og hans samlever bor i [adresse2].

Derudover fremgår det af SVUR, at ejendommen ikke var udlejet.

Ejendommen [adresse2] + [adresse1] er vurderet som en beboelsesejendom. Der er to ejerboligværdier på henholdsvis 1.274.700 kr. og 483.100 kr.

Den erhvervsmæssige andel af ejendomsskatten er angivet til 2.624 kr. for indkomståret 2015 i Bygnings- og boligregisteret. Der er ikke angivet en erhvervsmæssig andel af ejendomsskatten for indkomståret 2014.

Der foreligger en beregning af ejendomsværdiskatten for [adresse2] + [adresse1] for indkomstårene 2014 og 2015. Ejendomsværdiskatten er beregnet til 2.459,33 kr. for 2014. Der er henset til, at ejendommen var ejet af klageren og hans samlever i 119 dage i 2014. Klagerens andel udgør 50 % af 2.459,33 kr., svarende til 1.229,66 kr.

Ejendomsværdiskatten for 2015 er beregnet til 7.440 kr. i 2015. Klagerens andel udgør 50 % heraf, svarende til 3.720 kr.

Der er ikke foretaget en selvstændig beregning af ejendomsværdiskatten for den udlejede del af ejendommen. Klageren betaler dog alene ejendomsværdiskat af den ejerboligvurdering, der vedrører [adresse2].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2013 – 2015.

Af SKATs afgørelse fremgår det bl.a.:

”(...)

Selskabet har for perioden 1. november 2013 til 30. april 2015 udgiftsført 42.500 kr. i husleje, hvilket svarer til 42.500 kr.: 18 = 2.361,11 kr. om måneden, svarende til det oplyste i huslejekontrakten.

Huslejen er inklusiv forbrug af el, vand og varme, og den erhvervsmæssige andel af ejendomsskatten er 2.624 kr. for indkomståret 2015. Der forligger ingen opgørelser eller dokumentation for forbruget.

Du erhverver først ejendommen den 1. september 2014, men har ifølge den fremviste lejekontrakt, udlejet lokaler til selskabet [virksomhed1] ApS med virkning fra den 1. november 2013.

Selskabet har udgiftsført lejen for perioden tilbage til den 1. november 2013, og du har ifølge leje kontrakten modtaget lejen.

Lejeindtægt er skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, og beskattes som kapitalindkomst efter bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Du har ikke selvangivet lejeindtægten.

Henset til at der er tale om en håndværksvirksomhed, hvor lokalerne ikke dagligt anvendes af dig eller selskabets ansatte, idet selskabets personale i de berørte indkomstår har været udstationeret/arbejdet i [by1] fra mandag til torsdag, godkendes der et skønsmæssigt fradrag på 500 kr. til forbrug om måneden. Herudover godkendes der fradrag for den erhvervsmæssige andel af ejendomsskatten for perioden 1. september 2014 til 31. december 2015.

Jævnfør ovenstående er du skattepligtig af lejeindtægter for indkomstårene 2013 - 2015 således:

2013:

Ikke medregnet lejeindtægt fra selskabet: 2 måneder å 2.361 kr. =

2 X 2.361 kr. 4.722 kr.

Skønsmæssigt fradrag for forbrug: 500 kr. x 2 - 1.000 kr.

Til beskatning 3.722 kr.

2014:

Ikke medregnet lejeindtægt fra selskabet: 12 måneder å 2.361 kr. =

12 X 2.361 kr. 28.332 kr.

Skønsmæssigt fradrag for forbrug: 500 kr. x 12 - 6.000 kr.

Skønsmæssigt fradrag for ejendomsskat:

2.624 kr.: 12 X 4 - 875 kr.

Til beskatning 21.457 kr.

2015:

Ikke medregnet lejeindtægt fra selskabet: 12 måneder å 2.361 kr. =

12 X 2.361 kr. 28.332 kr.

Skønsmæssigt fradrag for forbrug: 500 kr. x 12 - 6.000 kr.

Fradrag for ejendomsskat - 2.624 kr.

Til beskatning 19.708 kr.

(...)

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de af SKAT foretagne forhøjelser af klagerens indkomst i indkomstårene 2013 – 2015 nedsættes til 0 kr., samt at ejendomsværdiskatten for [adresse1] nedsættes med vejledende 20 %.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”(...)

(...)

SKAT har beskattet min kunde af husleje på henholdsvis 3.722 kr. for 2013, 21.457 kr. for 2014 og 19.708 kr. for 2015.

SKAT har ved opgørelsen alene indrømmet fradrag for en begrænset del af udgifterne til udlejningen og ikke nedsat ejendomsværdiskatten for den udlejede del. Jeg skal anmode om at der indrømmes yderligere fradrag for udgifter til udlejningen, herunder yderligere forbrug, og at ejendomsværdiskatten nedsættes med vejledende 20 %, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2:

” Stk. 2. Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 5, nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten.”

(...)”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”(...)

Klageren erhverver 50 % af ejendommen [adresse2] + [adresse1], [by2] pr. 1/9 2014.

Den modtagne lejekontrakt angiver at udlejning af [adresse1], [by2] sker til selskabet allerede fra den 1/11 2013, til en månedlig husleje på 2.361,11 kr. Der er i selskabet den 30/4 2015 bogført en husleje på 42.500 kr., svarende til 2.361,11 kr. pr. måned i perioden 1/11 2013 - 30/4 2015 (18 måneder).

Klageren har ifølge de foreliggende oplysninger først adkomst til ejendommen fra 1/9 2014. Klagerens krav på husleje i perioden 1/9 2014 - 30/4 2015 udgør reelt i alt 18.888,88 kr. (8 mdr. a 2.361,11 kr.). Differencen mellem 18.888,88 kr. og 42.500 kr. på 23.611,12 kr. er et beløb der ikke kan henregnes til at være et krav på husleje i henhold til de foreliggende oplysninger, idet klageren har udlejet en del af ejendommen som han ikke er ejer af i perioden 1/11 2013 - 31/8 2014.

Trods det har SKAT opgjort klagerens skattepligtige indkomst for 2013, 2014 og 2015 efter leje­ kontraktens pålydende. Der er givet et samlet skønsmæssigt fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen i perioden 1/11 2013 -30/4 2015 på i alt 9.000 kr. (18 mdr. x 500 kr.). Endvidere er der givet et skønsmæssigt fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen i perioden 1/5 -31/12-2015 på i alt 4.000 kr. (8 mdr. x 500 kr.), samt et skønnet fradrag for ejendomsskatter på i alt 3.499 kr. for perioden 1/9 2014- 31/12 2015. Der er efter det oplyste ikke særskilte målere til brug for opgørelse af udgifter til forbrug på lejemålet. Det foreligger ikke dokumenteret, hvilke samlede forbrugsudgifter der er afholdt på den samlede ejendom. Det foreligger endvidere oplyst, at klageren arbejdede i [by1] mandag - torsdag, hvorfor selskabet ikke har opholdt sig i lejemålet i almindelig kontortid. Det er vores vurdering, at det fradrag der er givet skønsmæssigt for udokumenterede udgifter er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Der er på ejendommen en ejerboligvurdering 1, tilhørende nr. [adresse2] og ejerboligvurdering 2, tilhørende [adresse1]. Klageren betaler således alene ejendomsværdiskat af den ejerboligvurdering der vedrører [adresse2], (...). Det er vores opfattelse, at der ikke skal ske nedsættelse af ejendomsværdiskatten med 20 % jf. ejendomsværdiskatteloves § 11, stk. 2, idet klager ikke betaler ejendomsværdiskat af den ejerboligvurdering der foreligger på det udlejede.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Lejeindtægt

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Det bemærkes, at udlejningen er påbegyndt pr. 1. november 2013. Klageren og hans samlever købte først ejendommen den 1. september 2014.

Da klageren, sammen med sin samlever, er anført som udlejer på lejekontrakten anses klageren for at have modtaget en lejeindtægt i indkomstårene 2013 – 2015. Klageren er skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4. Det kan konstateres, at klageren ikke har selvangivet en lejeindtægt. Klagerens andel udgør 50 %.

SKAT har skønsmæssigt fastsat fradrag for forbrug til 500 kr. pr. måned. Henset til, at den månedlige husleje på 2.361,11 kr. inkluderer vand, varme og el, samt at det er oplyst, at personalet er i [by1] fra mandag til torsdag, kan SKATs skøn tiltrædes.

Det bemærkes, at SKAT også har godkendt et skønsmæssigt fradrag for ejendomsskatter.

Klageren er skattepligtig af en lejeindtægt på 1.861 kr. (50 % af 3.722 kr.) i indkomståret 2013, 10.728,50 kr. (50 % af 21.457 kr.) i indkomståret 2014 og 9.854 kr. (50 % af 19.708 kr.) i indkomståret 2015, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 med henholdsvis 1.861 kr., 10.729 kr. og 9.854 kr.

Ejendomsværdiskat

Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, at ejendomsværdiskatten nedsættes med den erhvervsmæssige andel af ejendomsværdiskatten, hvis den skattepligtige udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom.

I den foreliggende ejerboligvurdering for de to bygninger fremgår det, at klageren alene betaler ejendomsværdiskat for den privat andel, dvs. for [adresse2].

Da klageren ikke har betalt ejendomsværdiskat for den erhvervsmæssige andel, er der ikke grundlag for et fradrag herfor.

Det bemærkes, at SKAT i deres afgørelse har godkendt fradrag med den erhvervsmæssige del af ejendomsskatten.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Udgifter til restaurantbesøg og madvarer

Faktiske oplysninger

Selskabet har i indkomstårene 2014 og 2015 afholdt og fratrukket personaleudgifter med henholdsvis 23.124,92 kr. og 15.194,30 kr., i alt 38.319 kr. (afrundet)

Selskabet har bogført personaleudgifterne til restaurationsbesøg på konto 2750, ”Restaurationsbesøg”.Der er fremlagt en kontospecifikation. Derudover har selskabet fremlagt diverse kvitteringer for restaurationsbesøg og indkøb af dagligvarer. Ifølge bilagene er der afholdt følgende udgifter:

”(...)

(...)”

Der er ikke påført bilagsnumre på de foreliggende kvitteringer, ligesom det ikke er angivet i hvilken anledning, udgifterne er afholdt, eller hvem der har deltaget. Derudover er en række af kvitteringerne utydelige.

Der er udbetalt skattefri diæter til fortæring ved udstationering/arbejde i [by1].

SKAT har godkendt et fradrag på 8.370 kr. i 2014, der vedrører udgifter til en julefrokost for personalet den 19. december 2014. Der er afholdt udgifter til henholdsvis [virksomhed20] og [virksomhed18].

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig som udbytte af udgifter afholdt af selskabet i indkomstårene 2013 – 2015.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

”(...)

Vedrørende bilag på i alt 44.631,58 kr.

Der er ingen bilagsnumre på bilagene, og beløbene kan ikke identificeres i bogføringen. Det er vores opfattelse, at mange af udgifterne ikke er bogført, og dermed fratrukket ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Vi er derfor af den opfattelse, at mange af udgifterne er afholdt af dig personligt.

Henset til at der udbetales skattefri diæter til fortæring ved udstationering/arbejde i [by1], godkendes der ikke fradrag for udgifter til fortæring.

Vedrørende konto 2750: Restaurationsbesøg

Der er ikke forevist dokumentation for samtlige de bogførte udgifter på kontoen, jævnfør sagens faktiske forhold. Selskabets ansatte inklusiv dig selv, får udbetalt diæter til fortæring ved udstationering/rejse til [by1]. Der kan ikke samtidig ydes fri kost til de ansatte.

Såfremt der er tale om repræsentationsudgifter, der kan fradrages med 25 % efter bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 4, (fradraget ikke er begrænset ved opgørelse af den skattepligtige indkomst), er betingelserne for fradrag ikke opfyldt, fordi udgifterne ikke er dokumenteret. Endvidere er der krav om, at bilag vedrørende repræsentationsudgifter skal indeholde oplysning om anledning og deltagere, som en betingelse for fradrag. Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.1.5.

Der indrømmes fradrag for udgifterne, der er afholdt til julefrokost for personalet den 19. december 2014, i det omfang udgifterne er dokumenteret. Der indrømmes fradrag for de udgifter der er forevist dokumentation for, uanset disse ikke kan identificeres fuldstændig i bogføringen. Der indrømmes fradrag således:

19.12.2014: [virksomhed20] 199,00 kr.

19.12.2014: [virksomhed20]. 736,00 kr.

19.12.2014: [virksomhed20]. 5.010,00 kr.

19.12.2014: [virksomhed18], [by7] køb a vin 2.425,00 kr.

Godkendt fradrag som personaleudgift 8.370,00 kr.

Selskabet har foretaget fradrag for 38.319 kr. Differencen (38.319 kr. - 8.370 kr.) 29.949 kr., anses for at være din private udgift, og anses som følge heraf som udbytte til dig efter bestemmelsen i ligningslovens § 16A. Udbytte beskattes som aktieindkomst efter bestemmelsen i personskattelovens § 4a stk. 1.

Beløbene fremkommer således, jævnfør bogføringen der er beskrevet under sagens faktiske forhold:

2014:

14.03.2014: Restaurant5.520,47 kr.

02.07.2014: [virksomhed33] 675,45 kr.

09.07.2014: [virksomhed19]1.337,60 kr.

14.10.2014: [virksomhed34]1.721,40 kr.

15.10.2014: [virksomhed35]3.610,00 kr.

19.12.2014: Restaurant1.140,00 kr.

19.12.2014: Restaurant4.560,00 kr.

19.12.2014: Restaurant4.560,00 kr.

I alt 23.124,92 kr.

Godkendt som personaleudgift -8.370,00 kr.

Rest 14.754,92 kr.

2014: Udbytte til beskatning+ 14.755 kr.

2015:

26.02.2015: [virksomhed35]3.610,00 kr.

26.02.2015: [virksomhed35]3.610,00 kr.

26.02.2015: [virksomhed35]3.990,00 kr.

26.03.2015: [virksomhed2] 813,20 kr.

08.04.2015: [virksomhed36] 356,25 kr.

14.04.2015: [virksomhed36]1.599,80 kr.

29.04.2015: [virksomhed3]1.215,05 kr.

I alt 15.194,30 kr.

2015: Udbytte til beskatning+ 15.194 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de af SKAT foretagne forhøjelser af klagerens indkomst i indkomstårene 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”(...)

(...)

SKAT har beskattet min kunde af udgifter afholdt af selskabet på i alt 29.949 kr. og nægtet selskabet fradrag med samme beløb. Forhøjelserne kan ikke anerkendes, da der er tale om selskabets erhvervsmæssige udgifter i form af medarbejderarrangementer.

Der er tale om firmaarrangementer med deltagelse af medarbejderne. Sådanne arrangementer af social karakter, som sigter på forbedring af arbejdsmiljøet er sædvanligvis fradragsberettigede for arbejdsgiver, jf. følgende uddrag fra Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.5.4:

” Hv is udgiften afholdes over for personer, der er knyttet til virksomheden som medarbejdere m.v., er der tale om personaleudgifter, der kan fratrækkes fuldt ud efter SL § 6 , stk. 1, litra a.

Det er derfor nødvendigt at finde ud af, om udgifterne er brugt til personaleudgifter og andre interne udgifter eller til personer, der ikke har en sådan tilknytning til virksomheden.

Personaleudgifter er udgifter, der afholdes direkte til fordel for de ansatte i en virksomhed, og som knytter sig til velfærdsforanstaltninger, eller tager sigte på at forbedre arbejdsmiljøet eller arbejdsklimaet. Se SKM2003.204.ØLR .”

(...)”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”(...)

Selskabet har i alt bogført udgifter på konto 2750, Restaurationsbesøg med i alt 38.319,22 kr., (...). SKAT har anmodet om stikprøver af bilag der er bogført på denne konto. Der er modtaget et plasticomslag med diverse bilag i form af bonner, blandt andet vedrørende restaurationsbesøg, men også vedrørende indkøb af almindelige dagligvarer. Der er ingen bilagsnumre på de modtagne bilag, og de kan ikke identificeres i bogføringen. (...).

Selskabet har ikke fremvist dokumentation for samtlige de bogførte udgifter på konto 2750, ligesom det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om personaleudgifter ud over hvad der er godkendt fratrukket i selskabet.

Det er vores opfattelse, at da der ikke foreligger dokumentation for udgiften i form af bilag, eller dokumentation for eller sandsynliggørelse af der er tale om personaleudgifter, kan der ikke imødekommes fradrag i selskabet. Endvidere er udgifterne fratrukket i selskabet og pengene er hævet i selskabet, hvorfor vi har anset klageren for skattepligtig af beløbet jf. reglerne om udbytte i ligningslovens § 16A.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

En række af bilagene vedrørende personaleudgifterne er utydelige. Derudover er der ikke påført bilagsnumre, angivet formålet med afholdelsen af udgiften, eller angivet, hvem der har deltaget ved afholdelsen af udgiften, på bilagene.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de af selskabet afholdte udgifter til fortæring på 14.755 kr. i indkomståret 2014 og 15.194 kr. i indkomståret 2015 er afholdt som led i driften af den erhvervsmæssig virksomhed. Udgifterne anses at være af privat karakter. Klageren er derfor skattepligtig heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Kørselsgodtgørelse

Faktiske oplysninger

SKAT har med udgangspunkt i klagerens lønsedler for indkomståret 2015 opgjort klagerens kørselsgodtgørelse:

”(...)

Lønperiode fra 5. januar til 18. januar 2015:

1.540 km. a 3,70 kr. 5.698,00 kr.

Lønperiode fra 19. januar til 1. februar 2015:

1.063 km. a 3,70 kr. 3.929,40 kr.

Lønperiode fra 2. februar til 15. februar 2015:

1.062 km. a 3,70 kr. 3.929,40 kr.

I alt13.556,80 kr.

(...)”

Indtil den 31. december 2014 var klageren registreret som bruger af en Volkswagen Touran, reg. nr. [reg.nr.1]. Herefter har klageren ikke været registeret som ejer eller bruger af et motorkøretøj.

Klagerens samlever er registreret som ejer af en Volkswagen Tiguan. Samleverens arbejdsplads er 32 km fra bopælen.

Der foreligger en køreseddel fra [virksomhed1] ApS. Der fremgår to forskellige datoer af denne. Der fremgår datoer fra den 2. februar 2015 til den 26. februar 2015 og datoer fra den 3. marts til den 28. marts.

Derudover fremgår klagerens navn, adresse og CPR-nr.. Ydermere fremgår kørslens formål og adresse på arbejdspladsen:

”(...)

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 13.557 kr. for indkomståret 2015.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

”(...)

Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse til ligningsloven, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil.

Da du ikke på tidspunktet for udbetaling af godtgørelserne har været ejer eller bruger af en bil, er betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, ikke opfyldt. Fri bil stillet til rådighed af en arbejdsgiver, berettiger ikke til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

De udbetalte godtgørelser er herefter skattepligtige som yderligere løn fra selskabet. Beløbet er arbejdsmarkedsbidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, og beskattes som personlig indkomst, efter bestemmelserne i personskattelovens §§ 3 og 4.

Beløbet udgør 13.556,80 kr. jævnfør sagens faktiske forhold.

2015:

Din arbejdsmarkedsbidragspligtige personlige indkomst forhøjes som en konsekvens heraf med beløbet. + 13.557 kr.

(...)

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens indkomst i indkomståret 2015 nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”(...)

SKAT har beskattet min kunde af kørselsgodtgørelse på i alt 13.557 kr. ud fra en antagelse om at min kunde ikke har rådighed over egen bil i privat regi.

Dette kan ikke tiltrædes. Min kundes husstand råder over en privat bil, som er indregistreret i hans samlevers navn. Ifølge praksis sidestilles dette med egen bil, hvorfor beskatningen på dette punkt bør frafaldes, da de dækkede udgifter vedrører en periode, hvor firmabilen var på værksted, og min kunde ikke havde adgang til arbejdsgiverbetalt transport, jf. uddrag fra Juridisk Vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.2:

”Egen bil, motorcykel m.v.

Erhvervsmæssig kørsel er kørsel, der er omfattet af LL § 9 B , når denne kørsel sker i/på lønmodtagerens eget befordringsmiddel. Som eget befordringsmiddel anses også ægtefællens eller en samlevers befordringsmiddel, når de samlevende har fælles økonomi.”

(...)”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”(...)

De af selskabet udbetalte godtgørelser på i alt 13.557 kr. er udbetalt for lønperiode 5. januar- 15. februar 2015, (...).

Klagerens samlever er ejer af en Volkswagen Tiguan. Samleveren har et lønnet arbejde, hvor arbejdspladsen ligger i en afstand af 32 km. fra bopælen. I husstanden er der ud over klageren og samleveren et barn født i 2012.

Det fremgår ikke af selskabets konto 3040 Reparation/vedligeh - gulplade, at der er udgifter i et omgang til reparation, af de i selskabet indregistrerede biler i den omhandlede periode, som kan sandsynliggøre at bilen har været på værksted i 1,5 måned.

Selskabet har følgende biler indregistreret i perioden:

[reg.nr.2] Mercedes-Benz Citan tilgang 22/12 2014- afgang 4/5 2017 Varebil, gods privat/erhverv.

[reg.nr.3] Mercedes- Benz Sprinter tilgang 22/12 2014 - afgang 4/5 2017 Varebil, gods privat/erhverv.

[reg.nr.4] Volkswagen Tranport kassevogn tilgang 19/5 2014- afgang 8/1 2015. Varebil, gods privat/erhverv.

Selskabet råder således over mindst to biler fra den 22/12 2014 imod tidligere kun en.

Klageren kunne i forbindelse med SKATs gennemgang af selskabet ikke redegøre for/eller huske hvilken bil han havde anvendt til kørslen som blev dækket af skattefri kørselsgodtgørelse.

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil til rådighed for januar måned 2015. Det ses ikke at dette punkt er påklaget.

Det er vores vurdering, at der er en formodning for at samleveren har anvendt husstandens bil til befordring mellem hjem og arbejde i hendes ansættelsesforhold. Klageren har opholdt sig i [by1] fra mandag til torsdag i løbet af ugen. Det er derfor vores vurdering, at der er en formodning for at samleveren har haft brug for hustandens bil i det daglige. Endvidere er det vores opfattelse, at klageren har haft rådighed over arbejdsgiverbetalt befordring. Det er derfor vores opfattelse, at klageren ikke kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Hjemlen til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ligningslovens § 9 B.

Kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000:

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1, at

”(...)

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller lønmodtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.

(...)”

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til indholdet af bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel:

”(...)

(...)”

Det kan på det foreliggende grundlag ikke anses for dokumenteret, at der er ført tilstrækkelig kontrol af selskabet [virksomhed1] ApS som arbejdsgiver.

Ud fra den fremlagte køreseddel kan det konstateres, at der ikke er angivet hvor mange kilometer, der er kørt. Derudover fremgår beregningen af kørselsgodtgørelsen ikke, og køresedlen er dateret med datoer i to forskellige indkomstår, hvor ingen af disse er identiske med dateringen på de fremlagt lønsedler, hvor den udbetalte kørselsgodtgørelse fremgår.

Selskabet har derfor ikke som arbejdsgiver haft et tilstrækkeligt grundlag for at kunne udøve en effektiv kontrol i forbindelse med godkendelsen af kørslerne.

Det bemærkes desuden, at klageren ikke anses at være ejer eller bruger af et motorkøretøj i 2015, og at han er i [by1] fra mandag til torsdag. Der er ikke angivet kørsel i [by1].

Betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er således ikke opfyldt, hvorfor den kørselsgodtgørelse, som klageren har fået udbetalt i indkomståret 2015, er anset for skattepligtig personlig indkomst for klageren, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.