Kendelse af 26-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 24-11-2018

Faktiske oplysninger

Sagens baggrund

Styrelsens for International Rekruttering og Integration (SIRI) har den 11. maj 2016 rettet henvendelse til SKAT som følger:

”Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder, at flere forhold indikerer, at nedenstående virksomhed kunne være fiktiv og/eller at virksomheden foretager fiktive lønindberetninger:

[virksomhed5] v/[person1], CVR: [...1]

Vi hæfter os især ved:

at personer der er personer, der har fået indberettet fra [virksomhed6] CVR-nr. [...2] også har fået indberetninger fra ovenstående virksomhed.

at virksomheden ligger på en c/o adresse

Branchekoden er: 782000 Vikarbureauer

Virksomhedens fuldt ansvarlige deltager, [person1], har ingen adresse i Danmark

[person1] har endvidere i ca. 14 dage været indsat som direktionsmedlem i [virksomhed7] A/S, [...]. Pågældende virksomhed var stiftet af [virksomhed8].

Vi skal derfor anmode om at modtage oplysninger om, hvorvidt SKAT vurderer, at pågældende virksomhed er fiktiv og/eller der sker fiktive lønindberetninger.

Vi skal desuden bede SKAT oplyse, hvilke indkomstregistreringer, SKAT måtte have slettet og/eller er på vej til at slette på nedenstående cpr-numre i relation til ovenstående virksomhed. Personerne har opholdstilladelser via opholdsordninger, som vi administrer. Indkomsten relateret til indberetningerne har betydning for vores vurdering af personernes videre opholdsgrundlag. ”

SIRI har den 18. juli 2016 rettet henvendelse til SKAT som følger:

”Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder, at flere forhold indikerer, at nedenstående virksomhed kunne være fiktiv og/eller at virksomheden foretager fiktive lønindberetninger:

• [virksomhed9] ApS, CVR: [...3]

Vi hæfter os især ved:

• At udlændingen [person2], cprnr. [...] har indberetninger på denne. Pågældende udlænding har også haft indberetninger fra andre virksomheder som SKAT har afgjort som værende fiktive, herunder [virksomhed5] v/[person1], CVR: [...1] og [virksomhed2] v/[person3] [...4] og [virksomhed10] ApS, CVR: [...5].

Vi skal derfor anmode om at modtage oplysninger om, hvorvidt SKAT vurderer, at pågældende virksomhed er fiktiv og/eller der sker fiktive lønindberetninger.

Vi skal desuden bede SKAT oplyse, hvilke indkomstregistreringer, SKAT måtte have slettet og/eller er på vej til at slette på nedenstående cpr-numre i relation til ovenstående virksomhed. Personerne har opholdstilladelser via opholdsordninger, som vi administrer. Indkomsten relateret til indberetningerne har betydning for vores vurdering af personernes videre opholdsgrundlag. (...)”

SKAT har den 21. september 2016 besvaret henvendelse fra SIRI som følger:

”SKAT har tidligere svaret på denne henvendelse jf. vores mail af 13. juli 2016. Vi har dog gennemgået sagen lidt nærmere igen, da der er fremkommet nye oplysninger i de dokumenter, som vi ikke tidligere har været opmærksom på. Følgende nye forhold er konstateret:

Vedr. [virksomhed5], cvr. [...1] - Generelt

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, ejet af [person1], cpr. [...].

Virksomheden opstartes den 13. maj 2013 og tvangslukkes af SKAT den 27. april 2016.

Den er drevet via hendes egen bankkonto, som SKAT tidligere har gennemgået og vurderet.

[person1] var indrejst fra Rumænien den 18. oktober 2012 og står med ukendt adresse fra den 29. juli 2013.

I indkomståret 2014 er der indberettet følgende beløb via eIndkomst: på de 2 forespurgte skatteydere

(...)

[person1] har ikke indsendt regnskaber, samt betalt de indeholdte pligter (A-skat, AM-bidrag og ATP), således hun stod i restance med beløbet.

De fleste indberetninger til eIndkomst indberettes i bundter, ex. 11. november 2014, hvilket ikke er sædvanligt. Normalt indberettes en løn løbende måned – der henses specielt til at [person1] var udrejst på indberetningstidspunktet, hvorfor der muligt kan være sket et misbrug af hendes identitet.

SKAT har vurderet at alle lønindberetningerne i [virksomhed5] har været fiktivt foretaget jf. tidligere fremsendt afgørelse, hvorfor de blev slettet i eIndkomst. Hermed blev den store restance på [person1] ligeledes nedsat..

Efterfølgende modtager vi dog dokumentation på en af lønmodtagerne [person2] ([...]), hvorfor han lønindkomst igen bliver godskrevet. Dette da det på hans konto positivt kunne konstateres, at der var lønindbetalinger som stemte overens med eIndkomst indberetningerne. Overførelser skete fra [person1]s bankkonto, trods hun var udrejst fra Danmark og stod med ukendt adresse.

Det faktum, at overførelser sker fra hendes konto og stemmer overens med eIndkomst indberetningerne har været medvirkende til at SKAT har genindberettet lønningerne på [person2] ([...]).

NYT – Vi har gennemgået de indsendte ansættelseskontrakter nærmere og kan konstatere, at den ene er underskrevet den 19. december 2013 og den anden den 4. januar 2014. Begge underskrevet EFTER [person1] stod med ukendt adresse.

SKAT hæfter sig specielt ved, at underskriften fra [person1] ikke er ens – SKAT må derfor vurdere, at den ene af kontrakterne er et falsum. Muligt begge, da det må formodes at [person1] ikke var officielt i Danmark på ansættelsestidspunktet.

SKAT er ikke bekendt med om en anden eventuelt har drevet [virksomhed5] i [person1]s navn og hun muligt har været udsat for identitetstyveri. Vi hæfter os specielt ved, at der indberettet pligter ikke ses betalt, hvilket indikere at [person1] nok ikke har været vidende eller haft viden/erfaring med indberetningen til SKATs systemer.

SKAT har forsøgt, at finde oplysninger om [person1]s personoplysninger inkl. en underskrift i SKAT og Erhvervsstyrelsen systemer, dog uden resultat.

Vi har ligeledes skrevet til politiet og Statsforvaltningen og har endnu ikke fået svar på vores henvendelse.

Det må på ovenstående baggrund vurderes, at SIRI har modtaget 2 mistænkelige ansættelseskontrakter, som bør undersøges nærmere. Hvis det vurderes, at der kan være tale om et falsum, bør dette politianmeldes. Der er specielt henset til, at de 2 ansatte bør vide, hvem der har drevet virksomheden

Vedr. de 2 ansatte kan følgende ligeledes konstateres

(...)

[person2]

SKAT er i gang med at gennemgå skatteyder for fiktivt indberettet indkomst i indkomståret 2012, 2013 og 2015.

Det bemærkes, at vi pt. Har konstateret at der er mange indsættelser som ikke ses indberettet til SKAT – Vi er ved at lave en høring på dette forhold, hvorfor der endnu ikke foreligger nogen afgørelse i denne sag.

R75 for indkomståret 2012, 2013 og 2015 er derfor ikke opdateret.

Vi har vedlagt en BI udsøgning på enkeltmandsvirksomheden, [virksomhed5] (...) ”

Anmodning om genoptagelse (2012)

SKAT har den 8. februar 2016 truffet afgørelse for [virksomhed10] om sletning af selskabets indberetninger til eIndkomst i indkomståret 2012. Afgørelsen er begrundet med, at det ved kontrol af selskabet er konstateret, at der ikke har været økonomisk råderum i selskabet til at afregne A-skat og AM-bidrag eller udbetale løn svarende til det indberettede, hvorefter SKAT har vurderet, at de foretagne lønindberetninger er fiktive.

Da [virksomhed10] har foretaget lønindberetninger for klageren for december 2012, har SKAT varslet ændring af klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2012. Varslingen er sket ved udsendelse af agterskrivelse den 20. juli 2016. SKAT har ikke modtaget indsigelser til agterskrivelsen, og har herefter truffet afgørelse som varslet.

Klagerens tidligere repræsentant har den 27. februar 2017 fremsendt anmodning om genoptagelse af indkomståret 2012 som følger:

”Vi har bemærket, at De havde ligeledes genoptaget min klients skatteansættelsen for 2013 og 2015, som De har efterfølgende droppet helt. Deres genoptagelse for 2013 og 2015 var identisk med Deres genoptagelse for 2012. Vi håber naturligvis på, at det er en forglemmelse fra Deres side, at De ikke har reguleret beløbene tilbage for 2012.

Såfremt det ikke er tilfælde, så vi vil anmode om en genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, da Skat har ændret skatteansættelsen på et fejlagtigt grundlag. De sætter tvivl omkring udbetaling af løn som følge af manglende aktivitet på bankkontoen, eller som De mener var ikke disponibel på ovennævntes konto.

Min klient har udført arbejde for den pågældende firma, samt har min klient modtaget en lønseddel og fået udbetalt nettoløn på sin bankkonto for december 2012. Disse dokumentation vedlægges sammen med denne skrivelse. ”

Til anmodningen er vedlagt kontoudskrift hvoraf fremgår, at klageren den 10. januar 2013 har modtaget en indbetaling på 13.945 kr. benævnt ”Løn” fra [virksomhed10].

SKAT har den 19. april 2017 fremsendt forslag til afgørelse.

Klageren og klagerens repræsentant har den 6. juli 2017 deltaget i møde med SKAT.

Af SKATs mødereferat fremgår:

”[person4] fortalte, at da han kom til Danmark fik han kontakt en person ”[person4]”, som skaffede ham job i indkomstårene 2012 til 2014. Kontakten til de firmaer nævnt i denne skrivelse, har han været bindeleddet og personen som stod for det praktiske fra 2012 til 2014 (delvis [person5] i 2014).

Hver gang der var noget var det [person4] talte med. Det var også [person4] der kom med ansættel-seskontrakterne, som [person4] skulle underskrive. Blandt andet kom vi ind på kontrakten i indkomståret 2014 med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed5], hvor ansættelseskontrakten var underskrevet FØR [person4] skrev under og han mødte aldrig den reelle ejer af denne virksomhed. Det same gjorde sig gældende for [virksomhed11], hvor [person4] heller ikke mødte den reelle ejer.

I 2012 og 2013 var det [person4] havde kontakt til. Fra 2014 og et halvt år frem var det [person5], at [person4] havde kontakt til da [person4] ikke tog sin telefon. Fra midt 2014 og frem til midt 2015 var det en [person6] der stod for kontakten til [person4].

[person4] har flere gange ringet til SKAT for at høre om der blev indberettet A-skat på ham og det er der blevet i alle årene. [person4] har derefter aldrig været i tvivl om at lønnen var opgjort rigtigt og at alle regler blev fuldt. [person4] har været meget opmærksom på at han skulle betale skatten af den løn han har tjent for ellers kan han bliver udvist af Danmark.

SKAT spurgte, om han aldrig undret sig over at lønnen ikke kom fra de firmaer, som han var ansat i. Dette blev forklaret med, at lønnen jo gik ind, så han mente alt var i orden.

Forklaret [person4], at selvom han har ringet til SKAT og fået oplyst at der indberette A-skat på ham er det ikke enes betydende med at det er rigtigt indberettet, i det virksomheden kan været en fiktiv virksomhed. SKAT pointeret, at det ligeledes var besynderligt, at de personer/ selskaber som han var ansat af, aldrig var de samme som han havde kontakt til bl.a. de 3 enkeltmandsvirksomheder ([virksomhed2] (2013), [virksomhed5] (2014) og [virksomhed3] (2015)).

Han forklaret, at han jo var ny i Danmark og ikke kendte til de danske forhold. SKAT fortalte, omkring det tillidsforhold, der er på det danske arbejdsmarked, hvor både arbejdsgiver samt lønmodtager kontrollere hinanden. Hvis der opstår problemer, kan man normalt kontakte sin fagforening, som herefter kunne hjælpe. Oplyste, at det var meget sjældent at SKAT kom ind over disse sager, men da der har været tale om flere fiktive virksomheder, som [person4] har været ansat i, var SKAT gået ind i sagen pga. af henvendelse fra Udlændingestyrelsen, SIRI.

Advokaten oplyste, at det var meget normalt at firmaer havde mellemregninger mellem hinanden og det derfor ikke var unormalt at udbetale løn på denne måde. SKAT mente ikke, at denne fremgangsmåde var normal, og der var ingen form for dokumentation for nogle mellemregninger mellem de løn-indberettende virksomheder samt de virksomheder/personer, der udbetalte løn til [person4]s konto.

Dog kunne vi se i indkomståret 2015, at på flere af indbetalingerne fra [virksomhed4], stod der vedr. [virksomhed3]. Dette kunne godt indikere, at der var tale om en hvis form for mellemregningsforhold, det kan dog stadig undre SKAT, at alt din løn vedr. enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3] kom fra [virksomhed4].

SKAT frafalder derfor beskatningen af honorarindsættelserne, og vil nu flytte hæftelsen af pligterne (A-skat m.v.) over til [virksomhed4], da SKAT mener, at de er din reelle arbejdsgiver. Dette vil kun få betydning i din skattemappe, da oplysningerne omkring din arbejdsgiver vil blive ændret.

Yderligere oplysninger:

•[person4] er medlem af en fagforening og blev rådet til at tage kontakt til dem og Politiet for at anmelde det snyderi han har været udsat for.

•[person4] har aldrig skulle betale noget af sin løn tilbage til ”arbejdsgiver”, han er dog blevet bedt om at have en anden person registeret på hans adressen og aflevere posten til [person4] når der kom noget post til en [person7] (SKAT bemærkning – Samme person der indbetaler penge i 2013).

•[person4] fortælle også at han i den periode han kørte pakke for [person4], [person5] og [person6], der afleveret han mange pakker til [...] postcentral, hvor de virksomheder han arbejdet for var godkendt. Han oplyste, at han hurtigt selv blev sikkerhedsgodkendt.

•Vi bemærker, at nogle af kørslerne var mellem Folketinget samt postcentralen i [adresse1], [by1], hvor der skulle speciel sikkerhedsgodkendelse (er dette korrekt forstået?)

Det blev aftalt, a fristen med kendelse udsættes til 1. september 2017, samt at din Advokat kommer med et indlæg til vores forslag samt mødet.

Da der havde været problemer med at åbne SKAT sikre mail, samt det materiale, som var sendt via [...]. Blev det aftalt, at alt materiale i sagerne omkring de fiktive lønninger lægges på et USB-stik og overleveres til din Advokat den 7. juli 2017.”

SKAT har den 7. juli 2017 fremsendt nyt forslag til afgørelse.

Klagerens repræsentant har den 31. juli 2017 indgivet indsigelser til forslag:

”Sagen forholder sig således set fra [person4]s side, at han har udført præcist det arbejde, han har modtaget betaling for, og at den betaling, han har fået har været sædvanlig i forhold til det udførte arbejde. Dette er en vigtig pointe, da der således er realitet i ansættelsesforholdet – og aflønningen herfor - og udførelsen af det arbejde, der udbetales løn for.

Dernæst har [person4] modtaget lønsedler fra alle lønperioder, der modsvarer den løn [person4] har indgået aftale om, ligesom lønnen – efter indeholdelse af A-skat og AM-bidrag er indbetalt på [person4]s konto.

Der foreligger således ingen kontantafregninger, eller indeholdelse af skatter for løn, der ikke kan dokumenteres udbetalt, eller udført arbejde for. Dette er tillige en vigtigt pointe, idet der således ligeledes er realitet i betalingerne for det udførte arbejde.

Jeg kunne på mødet forstå, at SKAT ikke bestrider, at [person4] har udført arbejde i henhold til kontrakterne og lønafregningerne, hvorfor jeg ikke vil kommentere dette nærmere, ud over at der naturligvis foreligger dokumentation herfor, ligesom jeg bemærker, at dette forhold tidligere har været drøftet med SKAT på det tidligere afholdte møde.

Jeg kan ligeledes forstå, at de indeholdte A skatter og AM bidrag er angivet til SKAT, og at lønnen, og den indeholdte skat, således fremgår af [person4]s årsopgørelser.

Derved adskiller sagen sig ret markant fra den seneste praksis fra Landsskatteretten jf. f.eks.:

Journalnr. 16-0751943 - Afgørelse af 23. marts 2017, hvor Arbejdsgiveren, havde indberettet løn, A-skat og AM-bidrag til e-Indkomst. Klageren havde oplyst, at lønnen var udbetalt kontant. Ifølge ansættelseskontraktens vilkår indbetaltes løn til klagerens konto den 25. i hver måned.

Det kunne derimod ikke ses af klagerens kontoudtog, at der var modtaget månedlige lønudbetalinger svarende til indberetningerne eller ansættelseskontrakten.

I denne sag kunne det altså ikke dokumenteres, at der var udbetalt løn svarende til det aftalte, samme problemstilling i 15-2156182 og 15-3254054.

I nærværende sag har [person4] i fuldstændig god tro udført sit arbejde i henhold til sin kontrakt, modtaget sin løn på sin konto i henhold til sin kontrakt, der har været indeholdt skat i forbindelse med hver udbetaling i henhold til kildeskattelovens § 46 / 49a, og skatten har været angivet - og angivelserne har vel været omfattet af kildeskattelovens § 1a om feltlåsning af lønindberetninger.

Hermed er kildeskattelovens § 68/69 opfyldt i henhold til [person4], jf. nedenfor:

§ 68. Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.

Det følger ligeledes af § 69, at den der har indeholdt skatter hæfter for betaling af det indeholdte beløb jf. stk. 2 og efter stk. 1, at den som undlader at opfylde sin pligt til indeholdelse er ansvarlig for betaling af det manglende beløb, jf. nedenfor.

§ 69. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Stk. 3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det selskab m.v., der over for det offentlige er forpligtiget til betaling efter reglerne i stk. 1 eller 2, hæfter for udbytteskat, royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.-14. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

[person4] har således fået udbetalt sin løn på sædvanlig vis med indeholdt A skat, og har ikke bemærket, at lønnen er overført fra andre, end [person4]s formelle arbejdsgivere.

Som vi talte om på mødet, er det ikke normalt, men ej heller fuldstændig usædvanligt at selskaber / virksomheder via mellemregninger / lån m.v. afregner overfor tredjemand. Dette kan f.eks. ske som følge at likviditetsmangel, udligning af mellemregninger, afregning af viderefaktureringer, samhandelsforhold osv.

Der kan endvidere henvises til, at alle arbejdsgivere i henhold til kontrakterne er registreret med gyldige cvr. numre, og at ansættelseskontrakterne er udfærdiget med helt sædvanlige vilkår i henhold til det udførte arbejde og i henhold til gældende regler for ansættelsesbeviser i ansættelsesbevisloven.

[person4] har haft en kontaktperson, som forklaret på mødet, der har håndteret aftalerne, og [person4], har ikke haft mistanke om, at alle forhold ikke skulle være 100 % i orden, særligt ikke da han kontaktede SKAT og fik oplyst, at der blev indeholdt skatter i henhold til gældende regler.

At [person4] formentlig har været udnyttet har han ikke haft nogen form for mistanke – eller viden - om, og er et forhold han har kontaktet sin fagforeningen om, og vil gå videre med, da dette forhold har potentiel ganske stor betydning for [person4].

[person4] har ej heller nogen viden om, eller indsigt i, hvilke afgørelser SKAT har truffet i forhold til andre juridiske personer, og virksomheder, og har dermed ingen mulighed for at forholde sig til det anførte i SKATs forslag omkring, hvad SKAT har vurderet i forhold til de involverede selskaber, herunder hvorvidt de anførte personer har været i Danmark m.v.

Det korte af det lange er, at [person4] har udført sit arbejde, fået sin løn, ligesom der er indeholdt og angivet skatter heraf. ”

Selskabets forhold ([virksomhed1] ApS)

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 1. august 2011. Virksomheden var registreret med branchekode ”782000 Vikarbureauer” og registreret med formålet ”at drive vikar bureau samt dermed beslægtet virksomhed”.

Erhvervsstyrelsen begærede selskabet opløst efter selskabslovens § 225 den 23. august 2013. Selskabet blev begæret konkurs den 8. november 2013 og taget under konkursbehandling ved dekret den 13. november 2013. Konkursboet blev afsluttet som bo uden midler den 7. april 2017.

[virksomhed1] ApS har foretaget lønindberetninger for indkomståret 2013 for klageren som følger:

SKAT har den 23. marts 2016 truffet afgørelse om annullering af [virksomhed1] ApS’ lønindberetninger til eIndkomst for indkomståret 2013, da det ved kontrol af [virksomhed1] ApS er konstateret, at selskabet ikke har haft nogen aktivitet på selskabets konto i de perioder som indberetningerne vedrører.

Lønindberetninger ([virksomhed1] ApS)

Klageren har i perioden 1. januar 2013 til 31. maj 2013 været registreret som ansat i virksomheden [virksomhed1] ApS.

Af klagerens kontoudtog fremgår følgende indbetalinger benævnt ”løn” i 2013:

Virksomhedens forhold ([virksomhed2])

[virksomhed11] v/[person3], CVR [...4] blev startet den 1. april 2013 og ophørte den 3. maj 2015. Virksomheden var registreret med branchekode ”812100 Almindelig rengøring i bygninger” og bibranchekode ”782000 Vikarbureauer”.

[person3] har ifølge det oplyste været registreret som udrejst til Indien fra og med den 1. juni 2013.

SKAT har den 2. marts 2016 truffet afgørelse om annullering af [virksomhed2] ApS’ lønindberetninger til eIndkomst for perioden september 2013 til december 2013.

Lønindberetninger ([virksomhed2])

Klageren har i perioden 1. juni 2013 til 30. november 2013 været registreret som ansat i virksomheden [virksomhed2] v/[person3].

[virksomhed2] v/[person3] har foretaget lønindberetninger for indkomståret 2013 for klageren som følger:

Af klagerens kontoudtog fremgår følgende indbetalinger:

Der er ikke fremlagt ansættelseskontrakt eller lønsedler vedrørende klagerens arbejde for [virksomhed2] v/[person3].

Virksomhedens forhold ([virksomhed3])

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3], CVR [...6] blev startet den 26. november 2013 af [person9]. Virksomheden ophørte den 12. maj 2015. Virksomheden var registreret med branchekode ”494100 Vejgodstransport” og bibranchekode ”82100 Almindelig rengøring i bygninger”.

[person9] blev ifølge det oplyste registreret som indrejst den 26. november 2013, og registreret som udrejst fra og med den 31. oktober 2014.

[virksomhed4], CVR [...7] blev stiftet den 3. oktober 2014 af [person10]. Virksomheden var registreret med branchekode ”494200 Flytteforretninger” og registreret med formålet ”at drive flyttefirma samt hermed beslægtet aktivitet”.

Selskabet blev begæret konkurs den 7. juni 2016 og taget under konkursbehandling ved dekret 21. juni 2016. Konkursboet blev afsluttet som bo uden midler den 30. januar 2017.

SKAT har vurderet, at klageren har modtaget lønudbetalinger for perioden januar 2015 – juli 2015.

SKAT har vurderet, at den indeholdelsespligtige heraf ikke er [virksomhed3], men [virksomhed4], da faktisk udbetaling er sket fra [virksomhed4], og da SKAT ved kontrol af [virksomhed3] har konstateret, at der ikke har været lønaktivitet i virksomheden svarende til virksomhedens indberetninger.

SKAT har ved den påklagede afgørelse slettet [virksomhed3]s lønindberetninger for klageren for perioden januar-juli 2015, og foretaget lønindberetninger svarende til de slettede for klageren for [virksomhed4].

Lønindberetninger ([virksomhed3])

[virksomhed3] har foretaget lønindberetninger for indkomståret 2015 for klageren som følger:

Af klagerens kontoudtog fremgår følgende indbetalinger i 2015:

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet genoptagelse af indkomståret 2012.

SKAT har slettet A-indkomst på 111.550 kr., A-skat på 32.900 kr. og AM-bidrag på 8.925 kr. indberettet af [virksomhed1] ApS for indkomståret 2013.

SKAT har slettet A-indkomst på 169.155 kr., A-skat på 50.610 kr. og AM-bidrag på 13.531 kr. indberettet af [virksomhed2] v/[person3] for indkomståret 2013.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 med 45.006 kr.

SKAT har slettet A-indkomst på 189.646 kr., A-skat på 51.121 kr. og AM-bidrag på 15.172 kr. indberettet af [virksomhed3] for indkomståret 2015, og genindberettet det slettede for [virksomhed4].

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”SKAT har revurderet de indberettede lønninger for indkomståret 2012 til 2016, da flere af lønindberetning har været fiktive, hvorfor nogle af dem vil blive annulleret jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, c samt kildeskattelovens § 46, stk. 1 og § 49a.

Vi har dog henset til din advokats nye synspunkter jf. brev af 31. juli 2017. Vi har dog fastholdt vores sletning af lønindkomsten fra [virksomhed1] APS samt fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], da der positivt ikke ses at være nogen lønudbetaling fra disse 2 virksomheder.

I dette brev henvises til 3 nye domme fra afgørelsesdatabasen (16-0751943, 15-2156182 og 15-3254054), som alle omhandler den manglende dokumentation for nogle foretagende indberetninger til elndkomst. Princippet er helt det samme i denne sag, da hverken virksomheden eller du selv har dokumenteret lønudbetalinger fra de virksomheder, der har indberettet lønnen.

Dog er der sket en lønudbetaling, blot fra andre selskaber end [virksomhed1] ApS (og den nu godkendte [virksomhed3], da vi har flyttet hæftelsen til [virksomhed4]). Vi har ikke modtaget nogen dokumentation for interne mellemregninger, eller modtaget en fyldestgørende forklaring på indsættelseme.

Vi henviser dog til afsnit 2.4, hvor vi tager ny stilling til indsættelserne.

Følgende reguleres:

• Indkomståret 2012 - genoptages ikke vedr. den fiktivt indberettede indkomst fra [virksomhed10] service

ApS, dette da lønnen ikke ses udbetalt samt ansættelsen anses forældet jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

• Indkomståret 2013 - genoptages, da lønningen fra [virksomhed1] ApS samt enkeltmandsvirksomeden [virksomhed2] (efter 1. september) skønnes fiktivt indberettet. Vi henviser til yderligere begrundelser nedenfor.

• Indkomståret 2014 - genoptages ikke, trods der er flere forhold der taler for, at der ikke har været tale om et reelt ansættelsesforhold. Vi lader tvivlen komme dig til gode, og der ændres ikke på indkomsten. SKAT finder dog ansættelsesforholdet meget kritisabelt, specielt henset til du underskriver en ansættelseskontrakt uden den "reelle" ejer var tilstede og underskriften var på kontrakten.

• Indkomståret 2015 - genoptages, da lønningen fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3] skønnes fiktivt indberettet. Vi henviser til yderligere begrundelser nedenfor.

Der fremgår ingen reel dokumentation for lønforhold samt lønudbetalinger, som matcher med eind­ komst indberetningerne i 2013 i både [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] efter august måned, jf. kildeskatteloven § 43 stk. 1. SKAT er derfor af den opfattelse, at virksomhederne ikke har haft midler til hverken at udbetale løn eller foretage indeholdelse af A-skatter.

SKAT har dog godkendt 3 af lønudbetalingeme fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], men bemærker at ejeren var udrejst i denne lønperiode. Dette da lønningerne før 1. september 2013 positivt kom fra hans egen konto.

Din advokat har tidligere forklaret vedrørende ansættelsen hos [virksomhed1] ApS, at de selskaber der overfører lønnen er kendt som daværende samarbejdspartnere og ikke bare tilfældige selskaber.

Dette er en påstand, som ikke ses dokumenteret, da SK.AT ikke kender til nogen aftaler eller relation mellem disse selskaber.

• Vi bemærker, at du dokumenterer din lønudbetaling i [virksomhed1] ApS med lønudbetalinger fra [virksomhed10]. Desuden forklarer din advokat, at der er tale om nære samarbejdspartnere, som lønnen er udbetalt fra.

Det er din pligt som lønmodtager, at kontrollere at din selvangivelse samt lønudbetalingerne er korrekte, hvilket ikke er sket. Det er ikke din pligt, at varetage mellemregninger for selskaber, som ingen drift har og modtage penge for manglende lønudbetalinger.

SKAT vil annullere indberetningerne for perioden 1. september til 31. december 2013 i [virksomhed2] samt hele lønindberetningen i [virksomhed1] ApS. Da lønudbetalingerne ikke positivt ses udbetalt fra disse virksomheder. Vi henviser her til den nye vurdering i afsnit 2.4 vedr. indsættelserne fra de øvrige virksomheder.

Vedr. [virksomhed3]s i indkomståret 2015

Ved gennemgang af [virksomhed3]s bankkonto har SKAT konstateret, at der ikke har været aktivitet på kontoen. Der fremgår ingen reel dokumentation for lønforhold samt lønudbetalinger, som matcher med elndkomst indberetningerne i 2015, jf. kildeskatteloven § 43 stk. 1.

SKAT er af den opfattelse, at selskabet ikke har haft det økonomiske råderum til hverken at udbetale løn eller afregne indeholdt A-skat.

Din advokat har sendt kontoudskrift til SKAT, hvoraf det fremgår, at lønindsættelserne på din konto foretages af [virksomhed4] og ikke enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3]. Din advokat har anført, at der er overensstemmelse mellem datoerne for løndisposition og for lønindsættelserne. Det er korrekt, at datoerne for det beløb der indsættes på din konto og dispositionsdatoen, der fremgår under punkt 1.1 passer sammen. Men selve lønnen bliver udbetalt af [virksomhed4] og ikke din arbejdsgiver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3], der er tale om to helt selvstændige juridiske enheder.

Det er SKATs opfattelse, at sådan en praksis omkring lønudbetalinger ikke er normal. SKAT kan umiddelbart ikke se sammenhængen i, at et andet selskab betaler lønnen for en medarbejder, der arbejder for en anden virksomhed.

SKAT har på baggrund af mødet den 6. juli 2017, valgt at flytte eIndkomst indberetningerne fra [virksomhed3] til [virksomhed4] jf. gennemgangen ovenfor.

Sammenholdes dine lønforhold, er der begyndt at være tale om et mønster. De virksomheder, som du er ansat i har enten ingen aktivitet, og lønnen udbetales fra andre end eIndkomstindberetter. I flere tilfælde, er der tale om ansættelsesforhold, hvor den reelle ejer af virksomheden ikke har været i Danmark. I disse tilfælde kan der muligt være tale om dokumentfalsk, da du har underskrevet kontrakter m.v. med personer, som ikke længere har været registreret i Danmark.

Det er din pligt som lønmodtager, at kontrollere, at der er overensstemmelse mellem dit ansættelsesforhold og dine lønudbetalinger. Dette må siges, ikke at være sket i perioden 2012 til 2015.

(...)

SKAT har revurderet de indberettede lønninger for indkomståret 2012 til 2016, da flere af lønind-beretning har været fiktive, hvorfor nogle af dem vil blive annulleret jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, c samt kildeskattelovens § 46, stk. 1 og § 49a.

Vi har dog henset til din advokats nye synspunkter jf. brev af 31. juli 2017. Vi har dog fastholdt vores sletning af lønindkomsten fra [virksomhed1] APS samt fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], da der positivt ikke ses at være nogen lønudbetaling fra disse 2 virksomheder.

I dette brev henvises til 3 nye domme fra afgørelsesdatabasen (16-0751943, 15-2156182 og 15-3254054), som alle omhandler den manglende dokumentation for nogle foretagende indberetninger til eIndkomst. Princippet er helt det samme i denne sag, da der ingen dokumentation, har været for lønforholdet fra de virksomheder, der har indberettet i din skattemappe – Dette hverken fra virksomheden eller fra dig selv. Dokumentation består i form af indsættelser fra andre virksomheder, uden der foreligger dokumentation for dette.

Dog er der sket en lønudbetaling, blot fra andre selskaber end [virksomhed1] ApS (og den nu godkendte [virksomhed3], da vi har flyttet hæftelsen til [virksomhed4]). Vi har ikke modtaget nogen dokumentation for interne mellemregninger, eller modtaget en fyldestgørende forklaring på indsættelserne fra de 4 andre selskaber.

For SKAT virker det meget besynderligt, at du på mødet oplyser, at du har været ansat hos den samme personkreds i alle indkomstårene. Vi har fortsat ikke modtaget dokumentation for den eller de personer, ud over nogle fornavne, som ikke er identificerbare på det foreliggende grundlag.

Ved gennemgang af dine konti, hvor indsættelserne fra 3. mand oplyses at være dokumentation for dine lønudbetalinger jf. eIndkomst indberetningerne, ses ingen af dem at relation har til den indberettet lønindkomst.

I 2012/2013 dokumenteres din løn fra [virksomhed10] (december 2012) og [virksomhed1] ApS (jan-feb. 2013) med indbetalinger fra [virksomhed10]. De resterende lønudbetalinger fra [virksomhed1] ApS (marts-maj 2013), dokumenteres med udbetalinger fra 3 andre selskaber.

NYT: Trods det faktum, at lønnen ikke kommer fra [virksomhed1] ApS i din ansættelsesperiode 1. januar 2013 til 31. maj 2013, ses der at have været en fast lønindbetaling, blot fra andre virksomheder. Da disse virksomheder i dag er tvangsopløst eller ophørt, samt flere af disse ikke er godkendt med eIndkomstpligter (lov til at indberette løn), vil en dokumentation for en eventuel mellemregning eller nærmere belysning af forholdet anses umuligt for dig at dokumentere. Vi har på denne baggrund, accepteret din Advokats begrundelse og vil ny prøve at flytte pligtkravene (A-skat m.v.) til de pågældende virksomheder.

Vi vil derfor ikke beskatte dig af indsættelserne vedr. ansættelsesforholdet i [virksomhed1] ApS i perioden 1. januar 2013 til 31. maj 2013 (i alt 6 * 13.945 kr.). Da beløbene stammer fra andre selskaber, vil eIndkomsten i 2013 først blive konteret i din skattemappe når disse sager er afsluttet. Vi anser indsættelserne modtaget efter skattetræk, hvorfor beskatningen frafaldes.

Vedr. lønudbetalingerne fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] dokumenteres de sidste 3 lønninger med udbetalinger fra rumæske personer, der ingen relation ses at have til denne virksomhed.

NYT: Som tidligere oplyst, har ejeren af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] ikke været i Danmark i hele ovenstående ansættelsesperiode i 2013 og sandsynligt ikke været vidne omkring, de foretagende indberetninger til eIndkomst eller for den sags skyld virksomhedens drift.

SKAT har vurderet, at dine lønindberetninger efter juli 2013 har været fiktivt foretaget, hvorfor vi har nægtet fradrag for disse i [virksomhed2].

Da du har tilkendegivet, at du har arbejdet for den samme uidentificeret personkreds, så ved at du fastholder din ansættelse i [virksomhed2], påligninger SKAT et krav til en person, som hverken har dokumenteret en lønudbetaling og sandsynligt ikke har været vidne om denne virksomhedsdrift.

Du modtager så indbetalinger fra 2 andre personer, som i dag heller ikke er kontaktbare. Da det lader til, at du kender den ene af disse personer, kan de undre, at du ikke kan komme nærmere med redegørelse for disse indsættelser.

Det må derfor vurderes, at det er et for spinkelt grundlag, at godkende at disse 3 indbetalinger vedr. din ansættelse i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2]. Vi henser specielt til udbetalingerne fra [virksomhed4], hvor der positivt står, at lønnen vedr. [virksomhed3].

SKAT fastholder derfor sletningen af lønindberetningen fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], da lønudbetalingen ikke ses dokumenteret udbetalt fra denne virksomhed Desuden fastholdes beskatningen fra de 3 indbetalinger fra øvrige personer, som vedr. en periode, hvor der ikke var aktivitet i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2].

I hele indkomståret 2015 dokumenteres lønudbetalingerne fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3], med indbetalinger fra iværksætterselskabet [virksomhed4]. SKAT har på ingen måde kunne se en sammenhæng mellem disse 2 virksomheder, specielt henset til at ejeren af [virksomhed3] står som forsvundet i driftsperioden.

Vi har dog accepteret din forklaring, specielt henset til at der på overførelserne er skrevet, at indbetalingerne vedr. [virksomhed3]. Vi har derfor flyttet kravet for lønindberetningen til denne virksomhed, hvilket vil komme til at fremgå i din skattemappe, der ændres derfor ikke på den foretagende lønindberetning.

SKAT har derfor fundet, at følgende indkomst anses ubeskattet jf. opgørelse ovenfor:

Indkomståret 2013 (3 * 15.002) 45.006 kr.

Indkomståret 2015 0 kr.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at indsættelserne skal betragtes som en uregistreret honorarindkomst, der skal beskattes efter Statsskattelovens § 4.”

SKAT har den 1. november 2017 indgivet udtalelse som følger:

”SKAT er ikke uenige i, at der er udført et arbejde men problemet i denne sag er, at pengene for dette arbejde kommer fra andre personer/virksomheder, end dem der indberetter løn til elndkomst.

Da udlændingestyrelsen (SIRI) anmoder om en vurdering, af flere af de lønindberettede virksomheder i perioden 2012 til 2016, har SKAT foretaget en samlet gennemgang og vurdering af alle elndkomst indberetningerne i denne årerække.

Det kan undre, at skatteyder ikke en eneste gang, har kontaktet SKAT eller kommenteret til de modtagende selvangivelse, at der ikke var overensstemmelse med de indberettet elndkomst oplysninger samt de faktiske forhold. Dette da der helt klart har været en uoverensstemmelse mellem de elndkomst indberettende virksomheder, kontra de faktiske forhold.

Vi bemærker, at flere af virksomhederne har tæt relation til kædesvigslignede aktiviteter, hvorfor en henvendelse fra skatteyder kunne have belyst, denne sammenhæng nærmere og få rettet op på de forkert angivet kontroloplysninger fra 2012 til 2015.

Vurdering af klageforhold

SKAT vurdere, at der klages over følgende forhold:

Indkomståret 2012

Skatteansættelsen genoptages ikke, da forholdet anses forældet.

Indkomståret 2013

Sletning af lønindberetningen fra [virksomhed1] ApS fastholdes, da vi flytter pligterne og lønindberetningen til de korrekte lønudbetalende selskaber.

Dette er sket, og nu konteret på R75-2013, hvilket betyder der nu er en difference på 111.550 kr. i lønindkomsten, svarende til nedsættelsen på [virksomhed1] ApS. (SKAT anbefaler, at denne nedsættelse annulleres, da lønindkomsten nu er konteret korrekt). Se notat i sagen omkring høring m.v.

Der ses desuden ingen dokumentation for advokatens påstande, om mellemregningen mellem selskaberne omkring lønudbetalingen – SKAT finder denne fremgangsmåde meget udsædvanlig, specielt henset til udbetalingerne ikke underbygges med underliggende aftaler mellem parterne (enkeltmandsvirksomheder, personer, eller selskaber, som har udbetalt lønnen kontra de lønindberettende virksomheder).

SKAT fastholder beskatningen af indsættelserne fra [person7] og [person8], da vi ikke kan se, at skatteyder og Advokaten har dokumenteret en relation til enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2].

SKAT fastholder sletning af indkomsten fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], da der ingen aktivitet var i denne periode, samt ejer var udrejst fra Danmark. Der er derfor ikke givet fradrag for lønindberetningen i [virksomhed2], hvorfor der er sket en høring hos skatteyder omkring sletningen, som fastholdes af SKAT.

Indkomståret 2014

Ingen regulering

Indkomståret 2015

Ingen regulering – SKAT fastholder at eIndkomst pligterne overføres til [virksomhed4], da der ingen aktivitet var i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3]. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indkomståret 2012 genoptages.

Vedrørende slettede indberetninger fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2013, har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at den indberettede A-indkomst på 111.550 kr., fastholdes, og at klageren skal godskrives A-skat med 32.900 kr. og AM-bidrag med 8.925 kr.

Vedrørende slettede indberetninger fra [virksomhed2] v/[person3] for indkomståret 2013, har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at den indberettede A-indkomst på 169.155 kr., fastholdes, og at klageren skal godskrives A-skat med 50.160 kr. og AM-bidrag med 13.531 kr.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand, om at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 45.006 kr.

Vedrørende slettede indberetninger fra [virksomhed3] for indkomståret 2015, har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at den indberettede A-indkomst på 189.646 kr., fastholdes, at klageren skal godskrives A-skat med 51.121 kr. og AM-bidrag med 15.172 kr., samt at indberetningen for [virksomhed4] annulleres.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”Sagen forholder sig således set fra Klagers side, at Klager har udført præcist det arbejde, Klager har modtaget betaling for, og at den betaling, Klager har fået, har været sædvanlig i forhold til det arbejde, Klager har udført.

I relation til hele dette sagskompleks er dette er en meget vigtig pointe, da der således er realitet i ansættelsesforholdet - og aflønningen herfor - og udførelsen af det arbejde, der udbetales løn for. Det er ligeledes en meget vigtig pointe, at Klager ikke har modtaget nogen betaling for noget som helst, hvor betalingen ikke modsvares af en arbejdsydelse.

Derudover har Klager modtaget lønsedler fra alle lønperioder, der modsvarer den løn Klager har indgået aftale om, ligesom lønnen, efter indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, er indbetalt på Klagers konto - altså en elektronisk betaling. Dette ses ikke bestridt af SKAT.

Der foreligger således ingen kontantafregninger, eller indeholdelse af skatter for løn, der ikke kan dokumenteres udbetalt, eller udført arbejde for. Dette er tillige en vigtigt pointe, idet der således er realitet i betalingerne for det udførte arbejde.

Det medfører tillige, at der i sagen konkret er gennemført betaling på den måde, som SKAT efterspurgte i 2012, hvor SKAT ville have indført et elektronisk transaktionsspor for betaling af varer og ydelser, for at komme sort arbejde til livs. Her fremgår det meget præcist, at transaktionssporet er vigtigt for skattemyndighederne.

I denne sag er faktum, at der er et fuldstændigt transaktionsspor for alt hvad Klager har modtaget, der er elektronisk transaktionsspor for så vidt angår indberetninger i elndkomst og der er lønsedler på alt, der modsvarer dette transaktionsspor.

På mødet afholdt mellem SKAT og Klager kom det frem, at SKAT ikke bestrider, at Klager har udført arbejde i henhold til kontrakterne og lønafregningerne, hvorfor dette ikke vil blive kommenteret nærmere, ud over at der naturligvis foreligger dokumentation herfor, ligesom det bemærkes, at dette forhold tidligere har været drøftet med SKAT på det tid­ ligere afholdte møde. Det kan således lægges til grund som et faktum, at det arbejde Klager omtaler, rent faktisk er udført.

Det er ligeledes et faktum, at de indeholdte A-skatter og AM-bidrag er angivet til SKAT, og at lønnen, og den indeholdte skat, således fremgår af Klagers årsopgørelser.

Faktum i sagen er således helt generelt, at SKAT har alle påståede betalinger i elektronisk form, der er sket indberetning af A-skat og AM-bidrag, endda et forhold, som Klager selv tog fat i SKAT for at få bekræftet rigtigheden af. Og svaret fra SKAT til Klager var, at der blev indberettet A-skat og AM-bidrag for så vidt angik Klagers løn.

4. Begrundelse for klagen

I relation til det ovenstående anførte, hvorefter det er gjort gældende, at Klager har et fuldstændigt økonomisk transaktionsspor gør, at nærværende sag adskiller sig væsentligt fra de sager, der tidligere er truffet på området, jf. eksempelvis;

Journalnr. 16-0751943 – Afgørelse af 23. marts 2017, hvor arbejdsgiveren havde indberettet løn, A-skat og AM-bidrag til e-Indkomst. Klageren havde oplyst, at lønnen var udbetalt kontant. Ifølge ansættelseskontraktens vilkår indbetaltes løn til klagerens konto den 25. i hver måned. Det kunne derimod ikke ses af klagerens kontoudtog, at der var modtaget månedlige lønudbetalinger svarende til indberetningerne eller ansættelseskontrakten.

I denne sag kunne det altså ikke dokumenteres, at der var udbetalt løn svarende til det aftalte, samme problemstilling i 15-2156182 og 15-3254054.

I nærværende sag har Klager i fuldstændig god tro udført sit arbejde i henhold til sin kontrakt, modtaget sin løn på sin konto i henhold til sin kontrakt, ligesom der har været indeholdt skat i forbindelse med hver udbetaling i henhold til kildeskattelovens § 46 / 49a, og skatten har været angivet, hvilket blev bekræftet af SKAT ved Klagers henvendelse.

Som nævnt havde Klager endda telefonisk været i kontakt med SKAT om indberetningerne - i flere tilfælde - hvilket tillige ses anerkendt af SKAT skulle være tilfældet.

Hver gang med det svar, at der blev indeholdt A-skat og AM-bidrag svarende til det der fremgik af Klagers lønsedler.

Hermed er kildeskattelovens § 68 / 69 opfyldt i henhold til Klager, jf. nedenfor:

§ 68. Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.

Det følger ligeledes af § 69, at den der har indeholdt skatter hæfter for betaling af det indeholdte beløb jf. stk.2 og efter stk.1, at den som undlader at opfylde sin pligt til indeholdelse er ansvarlig for betaling af det manglende beløb, jf. nedenfor § 69. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Stk.3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det selskab m.v., der over for det offentlige er forpligtiget til betaling efter reglerne i stk.1 eller 2, hæfter for udbytteskat, royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskattelovens§ 31, stk. 6, 10. - 14. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

SKAT gør gældende i afgørelsen, at Klager skulle have været opmærksom på, at pengene udbetalt til Klagers konto blev udbetalt fra andre selskaber end Klagers formelle arbejdsgiver.

Klager har fået udbetalt sin løn på sædvanlig vis med indeholdt A-skat og AM-bidrag, med udstedelse af lønsedler, og ved elektronisk betaling og Klager har ved selve udbetalingen ikke bemærket, at lønnen var overført fra andre selskaber, end Klagers formelle arbejdsgivere.

Og hvorfor skulle Klager også bekymre sig om dette. Klager har fået den løn, der helt eksakt svarede til det aftalen mellem Klager og Klagers arbejdsgiver. Hvordan arbejdsgiveren får klaret betalingen til Klager, kan aldrig blive Klagers problem eller ansvar et efterse rigtigheden af.

Det har i hvert fald ikke været muligt at finde den hjemmel der pålægger skatteyderne det ansvar.

Skatteydere skal alene efterse, at det der bliver selvangivet stemmer overens med den løn/ indkomst skatteyderen har haft, og altså ikke hvem der står som udbetaler.

I den sammenhæng er det ikke normalt, men dog heller ikke usædvanligt, at selskaber / virksomheder via mellemregninger/ lån m.v. afregner overfor tredjemand. Dette kan f.eks. ske som følge at likviditetsmangel, udligning af mellemregninger, afregning af viderefaktureringer, samhandelsforhold osv.

Der kan endvidere henvises til, at alle arbejdsgivere i henhold til kontrakterne er registreret med gyldige cvr. numre, og at ansættelseskontrakterne er udfærdiget med helt sædvanlige vilkår i henhold til det udførte arbejde og i henhold til gældende regler for ansættelsesbeviser i ansættelsesbevisloven.

Klager har, som Klager tillige har forklaret SKAT, haft en kontaktperson, der har håndteret aftalerne, og Klager har ikke haft mistanke om, at alle forhold ikke skulle være 100 % i orden, særligt ikke da Klager kontaktede SKAT og fik oplyst, at der blev indeholdt skatter i henhold til gældende regler.

At Klager formentlig har været udnyttet, har Klager ikke selv haft nogen form for mistanke - eller viden - om og er et forhold Klager har kontaktet sin fagforeningen om, og vil gå videre med, da dette forhold har potentiel ganske stor betydning for Klager.

Klager har heller ikke nogen viden om, eller indsigt i, hvilke afgørelser SKAT har truffet i forhold til andre juridiske personer, og virksomheder, og har dermed ingen mulighed for at forholde sig til det anførte i SKATs afgørelse omkring, hvad SKAT har vurderet i forhold til de involverede selskaber, herunder hvorvidt de anførte personer har været i Danmark m.v. eller ej.

Det kan ikke lægges Klager til last, hvis Klagers arbejdsg iver har valgt at styre sin virksomhed fra udlandet, fra sommerhuset, eller fra ferien. Klager har udført sit arbejde, hvilket SKAT ikke ses at have benægtet.

Hvordan Klagers arbejdsgiver har valgt at håndt ere den daglige drift, er ikke et forhold, som Klager kan eller skal blande sig i, og det kan under ingen omstændigheder skattemæssigt lægges ham til last, at han ikke har blandet sig i det.

På samme måde virker det bemærkelsesværdigt, at SKAT anfører, at Klager skulle være betænkelig, da Klager skrev under på en ansættelseskontrakt, hvor den ultimative ejer ikke var til stede.

Det vil altså sige, at alle, der eksempelvis bliver ansat i [virksomhed15], skal være bekymret, når [person11] eller [person12] ikke sidder ved bordet, når vedkommende skriver under på ansættelseskontrakten.

Det er således ikke et validt argument, som SKAT anvender i forhold til, hvad en skatteyder kan forpligtes til at skulle være opmærksom på, i forhold til sin ansættelse og ansættelsesforhold. Og det er i øvrigt ikke unormalt i virksomheder, at den ultimative ejer ikke er til stede, når der skrives under på en ansættelseskontrakt. Faktisk bliver kontrakter oftest blot sendt hjem til den kommende ansatte, der skriver under og sender tilbage til virksomheden.

Og det ser ud som om SKAT slet ikke er i konsensus med nutiden. Hele området for eksempelvis digitale underskrifter går netop ud på, at parterne ikke sidder sammen, når dokumentet underskrives. Det sker i en web-baseret portal, uden nogen mødes fysisk.

Dette sker meget ofte, og der er således også virksomheder, der alene er baseret på at tilbyde faciliteter til elektroniske underskrifter f.eks. [virksomhed16]. Herudover bliver mange lånedokumenter underskrevet elektronisk via banker og kreditforeninger, så disse skulle også være ugyldige?

Det har ikke været muligt at finde en eneste hjemmel der pålægger Klager denne type forpligtelse, ensidig en forpligtelse til at være ekstra påpasselig i forhold til, hvor udbetalingen af løn stammer fra.

Ydermere fremgår det af skattekontrollovens § lA, at der sker låsning af en række felter på selvangivelsen, hvilket i øvrigt medfører, at skatteyderen ikke kan blive ansvarlig for rigtigheden af disse felter. Hele tanken med feltlåsningen var netop, at skatteydere ikke skulle kunne ændre på de indberetninger, der foretages af arbejdsgiverne, og ligeledes ej heller forholde sig hertil

Nu vil SKAT, uden nogen hjemmel, anse indberetninger i elndkomst, elektroniske udbetalinger af løn, hvoraf der er indberettet både A-skat og AM-bidrag, gøre gældende, at disse er fiktive, og dermed skal annulleres, selvom skatteyder har efterset, og i øvrigt været i kontakt med SKAT om, der rent faktisk blev indberettet på baggrund af Klager.

SKAT ser ud til i denne sag, at træde så voldsomt uden for sin kompetence til at omkvalificere elektroniske indberettede data, som Klager end ikke har noget med at gøre, men som Klager har gjort alt for at sikre sig, at skatten var indberettet af. Den hjemmel findes simpelthen ikke, hvorfor SKAT ikke har noget grundlag for at ændre Klagers skatteansættelse. ”

Klagerens repræsentant har den 24. november 2017 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

”Det er korrekt, som anført af SKAT i udtalelsen, at skatteydere ifølge skattekontrollovens § 1 er forpligtet til at selvangive sin indkomst.

SKAT overser blot i den sammenhæng, at Klagers indkomst er angivet til SKAT af den virksomhed, der har ansat Klager og i hvis interesse Klager har udført sit arbejde.

Den indeholdte skat – indeholdt af arbejdsgiverfirmaet fremgår af Klagers årsopgørelse, således at

Klager ikke har nogen yderligere indkomst at selvangive.

Det er hele kernen i systemet med årsopgørelser for lønmodtagere frem for selvangivelser, idet der herefter alene skal ske en selvangivelse, såfremt indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen.

SKAT anfører selv, korrekt, i den Juridiske vejledning afsnit A.B.1.1.2.1, at

” Den generelle selvangivelsespligt er ikke afskaffet med årsopgørelsen. Det betyder, at skattepligtig indkomst, som ikke er indberettet til SKAT, stadig skal selvangives. ”

Hertil blot at anføre, at Klagers indkomst er indberettet til SKAT af arbejdsgiverfirmaet

– den virksomhed og det cvr. nummer, hvori Klager er ansat, herom hersker der ikke tvivl.

Kernen i sagen er således blot, at SKAT, finder at det skal komme Klager til skade, at de personer, der har indberettet indkomsten på vegne af virksomheden, ifølge SKAT, er kriminelle, der har udført bedrageri over Klager.

Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt dette er korrekt, eller ej, men blot henlede opmærksomheden på, at den virksomhed, hvori Klager har været ansat, har opfyldt sin forpligtelse til at indeholde og angive den skat, som retmæssigt skulle angives.

Og, i øvrigt igen pointere, at der er realitet i indeholdelsen og angivelsen, da der er udført arbejde og udbetalt løn, der modsvarer indeholdelsen.

Om, det herefter er A eller B, der reelt set ejer den virksomhed, der er forpligtet til at indeholde skatten, og udbetaler lønnen, er ikke et forhold, der vedrører Klager, da der er realitet i ansættelsesforholdet mellem virksomheden og Klager, samt den indeholdte skat, og udbetalte løn.

Den afgørende pointe er, at det er arbejdsgiveren, den virksomhed, der har ansat Klager, der har forpligtelsen til at indeholde og angive skatterne, og det er sket – uanset om det lægges til grund, at det er A eller B, der ejer virksomheden.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at SKAT skriver, at det kan undre, at Klager ikke har kontaktet

SKAT. Det kan undre, at netop dette synspunkt fremføres, da Klager netop flere gange har kontaktet SKAT for at sikre, at der blev indeholdt skat, hvad SKAT ikke på noget tidspunkt har bestridt.

Det forhold SKAT anfører nederst på side 1 i udtalelsen har i øvrigt ingen relevans for nærværende sag. Klager har intet kendskab haft til, at den virksomhed Klager har været ansat i, potentielt set har indgået i kædesvig / identitetstyveri.

Klager har passet sit arbejde, fået sin løn overført til sin konto, efter indeholdte A-skatter, og har på sine årsopgørelser kunnet konstatere, at der har været indeholdt skat.

I nærværende sag er der således indeholdt og angivet skatter af den virksomhed Klager var ansat i.

Det forhold, at der måske – måske ikke – er sket identitetstyveri af kriminelle bagmænd ændrer ikke herpå.

Den virksomhed Klager er ansat i har således indeholdt og angivet skatterne, og dermed er forpligtelserne i forhold til Klager opfyldte, med mindre Klager bevisligt er i ond tro, eller decideret har medvirket til svig.

I nærværende sag er det uomtvistet, at Klager ikke har deltaget i noget svig, ligesom Klager har fået udbetalt sin løn på sin konto, der er således ikke udbetalt kontanter. Lønnen er udbetalt efter indeholdte skatter, og er sædvanlig for det udførte arbejde.

SKAT ses ikke at have bestridt nogen af disse faktuelle forhold.

Det korte af det lange er, at Klager har udført sit arbejde for den virksomhed, der har ansat

Klager. Hvem, der i sidste ende er ejer, eller ikke ejer af virksomheden gør ingen forskel for

Klager, da Klager ikke har nogen viden herom eller mulighed for at kontrollere dette.

Klager kan, og har, kontrolleret om Klagers arbejdsgiver har angivet skat, hvilket er sket, ligesom

Klager ved selvsyn på samtlige lønsedler har kunnet konstatere, at der er indeholdt skat og

AM-bidrag af den aftalte løn, der er overført til Klagers konto, efter indeholdelse af skatter og AM-bidrag. ”

Klagerens repræsentant har den 25. maj 2018 indgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse som følger:

”Det er korrekt som anført i forslaget, at det fremgår af kildeskattelovens § 46, at der i forbindelse med udbetaling af A-indkomst skal ske indeholdelse af skat.

Denne bestemmelse skal sammenholdes med kildeskattebekendtgørelsens § § 16, hvorefter "Enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt."

Det fremgår videre af§ 17, at

"Efter tilmeldingen, jf. § 16, stk.1, tildeles den indeholdelsespligtige et cvr-/SE-nummer. Det tildelte nummer samt de oplysninger, den indeholdelsespligtige har afgivet ved sin tilmelding, anføres på et registreringsbevis, der sendes til den indeholdelsespligtige. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, hvis der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder."

Det ses ikke bestridt i nærværende sag, at Klagers arbejdsgivere i henhold til de aftaler Klager har indgået, har opfyldt disse betingelser, da der er gyldige cvr. numre på arbejdsgiverne.

Det fremgår derimod intetsteds af kildeskattelovens § 46 eller af bekendtgørelsen, at der er hjemmel til at neutralisere indeholdelserne af skatter over for de ansatte, alene fordi, der tilsyneladende er sket identitetstyveri i forhold til de formelt registrerede ejere af de virksomheder, der er indeholdelsespligtige.

Det er således ikke personkredsen bag virksomhederne, der har pligten til at indeholde, det er formelt set, den virksomhed, der er registreret med cvr nummeret i kildeskatteskattebekendtgørelsen, der har denne forpligtelse.

Som allerede anført en del gange har Klagers arbejdsgivere i forhold til klager opfyldt alle betingelser, og det kan ikke komme Klager til last at virksomheder i deres forhold til SKAT tilsyneladende ikke har opfyldt sine forpligtelser. Det er et forhold mellem SKAT og virksomhederne.

Den praksis der henvises til har endvidere ikke skyggen af relevans for afgørelsen af nærværende sag.

SKM 2017.257 vedrørte et tilfælde, hvor den ansatte for det første ikke kunne dokumentere at have modtaget lønnen, idet den ifølge den ansatte var betalt kontant.

I nærværende sag er der ikke betalt nogen kontanter.

I sagen havde den påståede arbejdsgiver endvidere ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvilket også afviger fra nærværende sag, hvor der netop er indeholdt A-skatter og AM­ bidrag.

Det fremgår videre af sagen, at Kammeradvokaten bestred, at der i det hele taget var udbetalt nogen løn kontant, idet det fremgik af ansættelseskontrakten, at pengene skulle overføres til kontoen.

Retten lagde til grund, at der var udbetalt sort løn for det arbejde den ansatte have udført.

Sagens afgørelse har således ingen betydning for nærværende sag, idet indkomsten, der var udbetalt sort ikke indgik i beregningen af den ansatte skat, idet der pr. definition ikke er indeholdt skat af sort arbejde.

Men, det ændrer jo ikke på, at retten lagde til grund, at der var udført arbejde for det selskab, hvor den ansatte gjorde gældende, at hun var ansat.

Sagen vedrørte et tilfælde, hvor en ansat i forbindelse med opgørelsen af sin indkomst ønskede at blive godskrevet, hvad retten fandt, var udbetalt sort, kontant, løn uden indeholdte skatter - og det kan man selvfølgelig ikke.

Som det ses har den problemstilling ingen relevans for nærværende sag, tværtimod underbygger sagen. Klagers opfattelse, idet retten netop lagde til grund, at der var udbetalt løn - blot at den var sort, da der ikke var indeholdt skat.

SKM 2018,94 er ligeledes uden relevans for sagens afgørelse.

Det faktuelle i sagen var, at Lønsedlerne ikke angav en dispositionsdato, eller hvilken konto der skulle udbetales til.

De beløb, der fremgik aflønsedlerne fremgik endvidere ikke af den ansattes kontoudtog, det kunne således ikke dokumenteres, at der var udbetalt løn.

SKM 2018,94 vedrører således en helt anden problemstilling, nemlig de tilfælde, hvor der oprettes fiktive ansættelsesforhold, med henblik på at den "ansatte" kan opnå sociale ydelser, i SKM 2018,94 retten til dagpenge.

I den type sager er det oplagt, at realiteten i ansættelsesforholdet anfægtes, og det er evident, at manglende objektiv og sikker dokumentation for, at der reelt set er betalt en løn, er altafgørende for sagens udfald.

I SKM 2018,94 forelå ikke sådan dokumentation hvorfor retten fandt, at der ikke var realitet i ansættelsen.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, der er objektiv bevis for at lønnen er udbetalt, ligesom

SKAT ikke på noget tidspunkt har anfægtet, at der er realitet i at Klager har udført sit arbejde, og at der således har været et reelt ansættelsesforhold.

Faktum og den problemstilling, der var til prøvelse i SKAT 2018,94 er således fundamentalt anderledes og uden relevans for nærværende sag, da hele omdrejningspunktet i SKM2018,94 var et spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet var udført og betalt for noget arbejde, eller ansættelsesforholdet alene var oprettet for at skabe grobund for modtagelse af offentlige ydelser.

Som det ses vedrører den påberåbte retspraksis helt andre forhold, og bevismæssige aspekter end nærværende sag.

Skatteankestyrelsen henviser ikke til anden praksis til støtte for sin opfattelse af sagen, hvilket ikke er overraskende, da der ikke foreligger praksis, der understøtter SKAT og Skatteankestyrelsens opfattelse af sagen, når de faktuelle forhold er, som i nærværende sag.

I nærværende sag er spørgsmålet alene om SKAT med rette kan neutralisere den inde­ holdte/angivne skat som klagers arbejdsgiver, registreret efter kildeskattebekendtgørel­ sens § 16 og § 17, har indeholdt i henhold til kildeskattelovens § 46.

Der er ikke i sagen tvivl om, at Klager har udført sit arbejde, har fået sine lønsedler, at lønnen er betalt, og at der er indeholdt skat.

Der er ganske simpelt ikke hjemmel til at neutralisere de indeholdte skatter, når de er indeholdt af den registrerede virksomhed i henhold til gældende regler, når der ikke, som i SKM 2018,94 kan slås tvivl om realiteten i selve ansættelsen og at der er udført arbejde, og dermed realiteten i at der er en reel løn at indeholde A-skat og AM-bidrag i.

Hvis SKAT vil gøre gældende, at de formelle ejere af virksomhederne ikke er de reelle ejere, altså at der er sket identitetstyveri m.v. ændrer det ikke, at forpligtelsen til at inde­ holde og angive skatterne påhviler den registrerede virksomhed.

Kravene for manglende angivne og betalt skatter / bøder og sigtelser for unddragne skatter, må herefter rejses imod de reelle ejere af virksomhederne.

Der er således ikke tvivl om i nærværende sag, at der nødvendigvis er drevet en reel virksomhed, i og med, at der er optjent penge til at afregne Klager for det arbejde klager har udført, således at der er en reel indkomsterhvervelse for Klager, og dermed også en for­ pligtelse til indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag - og denne forpligtelse påhviler den registrerede virksomhed hvori Klager er ansat.

At de reelle ejere tilsyneladende har benyttet intetanende stråmænd til registrering af de

Indeholdelsespligtige virksomheder ændrer ikke derpå. ”

Landsskatterettens afgørelse

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

SKAT kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

Lønindberetninger ([virksomhed3])

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3] har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Lønindberetningerne angår perioden januar 2015 til juli 2015. Ved kontrol af virksomheden er det konstateret, at virksomhedens registrerede ejer har været udrejst af Danmark i de perioder hvor lønindberetningerne er foretaget.

Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at lønnen er udbetalt af [virksomhed3], eller at [virksomhed3] har indeholdt A-skat og AM-bidrag. Af klagerens kontoudtog fremgår pengeoverførsler til klageren fra [virksomhed4], svarende til lønindberetninger foretaget af [virksomhed3].

Klageren har ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme der dokumenter, at [virksomhed3] har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede.

På baggrund af det fremlagte finder Landsskatteretten, at [virksomhed4] har været den indeholdelsespligtige for A-skat og AM-bidrag indberettet af [virksomhed3] for perioden fra januar 2015 til juli 2015, da lønudbetalingerne ses, at være sket for [virksomhed4]’ regning.

Det er derfor med rette, at SKAT har slettet lønindberetninger foretaget af [virksomhed3] og genindberettet tilsvarende for [virksomhed4].

SKATs afgørelse stadfæstes.

Lønindberetninger ([virksomhed1] ApS)

[virksomhed1] ApS har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Lønindberetningerne angår perioden januar 2013 til maj 2013. Ved kontrol af selskabet er det konstateret, at der ikke har været nogen aktivitet på selskabets konto i indberetningsperioden.

De fremlagte overførsler fra [person7] og [person8] ses ikke, at være overensstemmende med det indberettede. Der ses ikke i øvrigt, at være godtgjort nogen sammenhæng mellem [person7], [person8] og [virksomhed1] ApS.

Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at lønnen er udbetalt, eller at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag. Indberetningen til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf.

Klageren har ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme der dokumenter, at [virksomhed1] ApS har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede.

Der er således ikke grundlag for ændring af klagerens lønindkomst for indkomståret 2013, ligesom der ikke er grundlag for godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Lønindberetninger ([virksomhed2] v/[person3] )

[virksomhed11] v/[person3] har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Lønindberetningerne angår perioden fra juni 2013 til december 2013. Ved kontrol af selskabet er det konstateret, at [person3] er registreret som udrejst til Indien den 1. juni 2013.

Ved kontrol af virksomheden er endvidere konstateret, at virksomheden har været uden aktivitet fra august 2013.

De fremlagte overførsler fra [virksomhed10], [virksomhed12] ApS, [virksomhed13] ApS og [virksomhed14] ApS ses ikke, at være overensstemmende med det indberettede. Der ses ikke i øvrigt, at være godtgjort nogen sammenhæng mellem selskaberne og [virksomhed2] v/[person3].

Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at [virksomhed2] v/[person3] har udbetalt løn fra og med september 2013, eller har indeholdt A-skat og AM-bidrag fra og med september 2013 svarende til det indberettede. Indberetningen til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf.

Klageren har ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme der dokumenter, at [virksomhed2] v/[person3] har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede for perioden september-december 2013.

Der er således ikke grundlag for ændring af klagerens lønindkomst for perioden september-december 2013, ligesom der ikke er grundlag for godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag for perioden september-december 2013.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Yderligere honorarindkomst (2013)

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

En skattepligtig der modtager større pengebeløb på sin bankkonto har bevisbyrden for, at beløb, som er indsat på klagerens konto ikke er skattepligtig indkomst.

Klageren har for I indkomståret 2013 modtaget tre indbetalinger af hver 15.002 kr. fra [person7] og [person8] henholdsvis den 1. oktober 2013, den 6. november 2013 og den 27. december 2013.

Der ses ikke ved det fremlagte, at være påvist sammenhæng mellem lønindberetninger foretaget af [virksomhed2] v/[person3] og de modtagne indbetalinger. Da det ikke er sandsynliggjort, at [virksomhed2] v/[person3] havde nogen erhvervsmæssig aktivitet efter [person3]s udrejse i august 2013, finder Landsskatteretten ikke, at pengeoverførslerne fra [person7] og [person8] har nogen sammenhæng med klagerens arbejde for [virksomhed2] v/[person3].

Retsformanden og et retsmedlem finder, at klagerens personlige indkomst med rette er forhøjet med yderligere honorarindkomst af 45.006 kr.

To retsmedlemmer finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for forhøjelse af klagerens personlige indkomst med yderligere honorarindkomst af 45.006 kr.

Ved stemmelighed træffes afgørelse i overensstemmelse med retsformandens votering, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Anmodning om genoptagelse (2012)

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige hvis der foreligger forhold omfattet af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Klageren har den 27. februar 2017 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012. Anmodningen er derfor indgivet efter udløbet af fristen for anmodning om ordinær genoptagelse.

Klageren har ikke påvist forhold der opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse.

Det er derfor med rette, at SKAT har nægtet genoptagelse af indkomståret 2012.

SKATs afgørelse stadfæstes.