Kendelse af 24-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2021

Faktiske oplysninger

Sagen angår, om SKATs ændring af den selvangivne lempelse af udenlandsk indkomst er varslet rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Klagerens repræsentant anmodede den 14. december 2016 på klagerens vegne om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Repræsentanten gjorde i anmodningen gældende, at klageren var berettiget til lempelse efter exemptionmetoden i stedet for efter creditmetoden som selvangivet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien (med senere ændringer) artikel 15, stk. 4, og artikel 22, der foreskriver exemptionslempelse af indkomst optjent ombord på britiske fly anvendt i international trafik.

I forbindelse med genoptagelsesanmodningen påbegyndte SKAT en undersøgelse af klagerens skattemæssige forhold for indkomstårene 2013-2015.

SKAT indhentede således den 18. januar 2017, med rykkerskrivelse den 16. februar 2017, materiale hos klageren, herunder klagerens engelske årsopgørelse for indkomstårene 2013-2015. SKAT anmodede samtidig om oplysninger om, hvilket flyselskab klageren havde fløjet med i de pågældende år, hvad klageren havde selvangivet i boks 12 ”Foreign earnings not taxable in the UK” på den engelske selvangivelse i 2015, og hvorfor klageren havde svaret skat til Storbritannien af lønnen i indkomståret 2015, når han ikke havde svaret skat af lønindkomsten i indkomstårene 2013 og 2014.

Klagerens repræsentant indsendte den 17. februar 2017 bemærkninger til SKATs materialeindkaldelse af den 18. januar 2017. Følgende blev bl.a. anført:

”(...)

Lønnen er optjent som pilot ved arbejde udført om bord på britisk luftselskabs fly. Arbejdsgiverens navn og adresse fremgår af P-60 certifikatet.

Klienten har ikke afkrydset boks 12 i engelsk selvangivelse, og klienten har ikke modtaget årsopgørelser fra det engelske skattevæsen. Indeholdt skat af lønnen oplyst på P60 certifikatet svarer således til den endelige skat i Storbritannien.

Arbejdet udføres fra base i Storbritannien, og klienten har ikke mulighed for at få nedsat britisk skat af lønnen. Der er således pålignet engelsk skat af hele lønnen i alle årene, ikke kun for indkomståret 2015.

Jeg bemærker, at årsagen til at der ikke er indberettet betalt skat i UK i dansk selvangivelsen er, at programmøren i indberetningsvejledningen for udenlandsk indkomst i den elektroniske selvangivelse for årene forud for indkomståret 2015 har frabedt sig oplysninger om betalt skat i UK, når arbejdet udføres ombord på fly. Denne instruks er efterlevet. (...)”

Repræsentanten fremlagde kopi af klagerens oplysningssedler ”P60 End of Year Certificate” (efterfølgende benævnt P60) udstedt af [virksomhed1] Limited, UK, for de britiske indkomstår 2013-2015.Det britiske indkomstår dækker perioden fra den 6. april til den 5. april året efter.

Af klagerens P60 fremgår bl.a., at klageren frem til den 5. april 2013 har modtaget 48.867,85 £, og at klageren havde et skattefradrag på 9.049,20 £. Samtidig fremgår det, at klageren frem til den 5. april 2014 har modtaget 53.187,5 £ og havde et skattefradrag på 10.713,2 £.

SKAT varslede ved forslag af 23. februar 2017 at fjerne lempelsen af skatten af udenlandsk indkomst for 2013 – 2015. Klageren havde for 2013 selvangivet 438.994 kr. i udenlandsk indkomst med exemptionslempelse, hvorefter Danmark kan medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme et fradrag i indkomstskatten for den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra udlandet. SKAT begrundede ændringen med, dels at klageren ikke havde bevist, at han var blevet beskattet af lønindkomsten i Storbritannien, dels at klageren ikke havde angivet i boks 12 ”Foreign earnings not taxable in the UK” på klagerens engelske selvangivelse i 2015 og derfor ikke ville blive beskattet som ”non resident”. I den forbindelse anførte SKAT, at Danmark således har en subsidiær beskatningsret i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 15, stk. 4, og at klageren derfor var skattepligtig af lønindkomsten til Danmark. SKAT foreslog samtidig, at klageren ikke var berettiget til fradrag for betalte udenlandske sociale bidrag efter ligningslovens § 8 M, idet SKAT forudsatte, at bidragene allerede var blevet fratrukket i lønnen med henvisning til indkomsten ifølge de fremlagte oplysningssedler.

Klagerens repræsentant indsendte den 15. marts 2017 indsigelser til SKATs forslag af 23. februar 2017. Repræsentanten fremlagde bl.a. udskrift fra klagerens logbog samt lønsedler for indkomstårene 2013-2015. Repræsentanten gjorde i den forbindelse bl.a. gældende, at den indeholdte kildeskat i Storbritannien var fuldt dokumenteret ved fremlæggelsen af klagerens P60 og ved lønsedlerne. For så vidt angår fradrag for udenlandske sociale bidrag anførte repræsentanten, at lønindkomsten angik bruttolønnen før fradrag for bidrag til social sikring.

Af udskrift fra klagerens logbog fremgår, at klageren i indkomstårene 2013-2015 har fløjet mellem destinationer i Skotland i Storbritannien, herunder alene indenrigsflyvninger.

SKAT fremsendte den 10. maj 2017 et nyt forslag til afgørelse.

I det nye forslag anerkendte SKAT, at klageren var berettiget til lempelse, men efter creditmetoden i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 22, jf. artikel 15, stk. 1. Efter denne metode indrømmes et fradrag i skatten af indkomsten fra udlandet med et beløb svarende til den i Storbritannien betalte skat. SKAT ansatte lempelsen for 2013 til 10.713 GBP, omregnet til 99.109 kr. på baggrund af oplysningssedlen P60 (6. april 2013 til 5. april 2014). SKAT anførte i forslaget, at SKAT ved opslag på internettet havde fundet ud af, dels at de omhandlende fly er ejet af selskabet [virksomhed2] A/S, der har hovedsæde i [lufthavn] i [by1] i Danmark, dels at [virksomhed2] A/S i indkomståret 2013 havde kontrakt med virksomheden [virksomhed3], der er Storbritanniens postvæsen. Samtidig gjorde SKAT gældende, at det ikke fremgår på [virksomhed1] Limiteds hjemmeside, at selskabet udøver postflyvning.

På denne baggrund, gjorde SKAT gældende, at klageren ikke havde udført arbejde ombord på fly, der anvendes i international trafik i henhold til artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, sådan som repræsentanten havde fremført. Ligeledes gjorde SKAT gældende, at klageren reelt set var ansat hos [virksomhed2] A/S på trods af, at klagerens løn blev udbetalt af [virksomhed1] Limited.

SKAT ændrede ikke klagerens skatteansættelse for så vidt angik lempelsesberettiget indkomst og fradrag for udgifter til sociale bidrag.

Klagerens repræsentant indsendte den 19. maj 2017 bemærkninger til SKATs forslag af 10. maj 2017. Indsigelserne angik alene spørgsmålet om fradrag for udgifter til sociale bidrag. Repræsentanten fremlagde kopi af indsigelsen fra den 15. marts 2017 samt klagerens lønsedler for indkomstårene 2013-2015. På denne baggrund bemærkede han, at forslaget skulle ændres, idet klagerens lønindkomst ikke allerede var reduceret som følge af bidragene.

SKAT traf den 12. juni 2017 afgørelse.

SKATs afgørelse

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Forslag til afgørelse

Så vidt vi kan se af opslag fra internettet, er det [virksomhed2], der har flyene og kontrakten på

flyvningerne, du har foretaget i Skotland. Dvs at du reelt har fløjet fra [virksomhed2] om end din løn

er udbetalt af UK air management.

Du har således fløjet mellem destinationer i kildelandet og du er dermed ikke omfattet af

flyvninger i international trafik. Dvs du skal lempes efter art 15 stk. 1.

Af art. 15 og art. 22 fremgår, at Storbritannien har beskatningsretten og Danmark skal lemper med credit.

2013:

Vi har opsummeret din løn, skat og National Insurance fra dine lønsedler i 2013 til henholdsvis

52.917 £, 10.621 £ og 4.302,9 £. Sidstnævnte beløb stemmer med det der begæres fradrag for af din repræsentant.

For samme periode er der selvangivet en løn på 438.994 kr. Hvis lønnen på 52.917 £ omregnes efter nationalbankens gennemsnitskurs for året (8,781393) kan lønnen beregnes til 464.683 kr. tilsvarende kan skatten beregnes til 93.265 kr. og National Insurance kan beregnes til 37.785 kr.

På den baggrund imødekommer vi indsigelsen således, at vi giver fradrag for National Insurance beregnes til 37.785 kr.

Samtidig fremgår det lønnen skal fastsættes til 464.683 kr. Derfor beskatter vi dig af denne indkomst men lemper med credit med udgangspunkt i en skat på 93.265 kr. Samtidigt sletter den løn på 438.994 kr., du tidligere var beskattet af.

2014:

Tilsvarende har vi opsummeret din løn, skat og National Insurance fra dine lønsedler i 2014 til henholdsvis 48.709 £, 8.943 £ og 4.201,72 £. Sidstnævnte beløb stemmer med det der begæres fradrag for af din repræsentant.

For samme periode er der selvangivet en løn på 420.217 kr. Hvis lønnen på 48.709 £ omregnes efter nationalbankens gennemsnitskurs for året (9,251069) kan lønnen beregnes til 450.607 kr. tilsvarende kan skatten beregnes til 82.736 kr. og National Insurance beregnes til 38.870 kr.

På den baggrund imødekommer vi indsigelsen således, at vi giver fradrag for National Insurance beregnes til 38.870 kr.

Samtidig fremgår det lønnen skal fastsættes til 450.607 kr. Derfor beskatter vi dig af denne indkomst men lemper med credit med udgangspunkt i en skat på 82.736 kr. Samtidigt sletter den løn på 420.217 kr., du tidligere var beskattet af.

2015:

For 2015 har vi opsummeret din løn, skat og National Insurance fra dine lønsedler til henholdsvis

49.669 £, 9.167 £ og 4.254,33 £, Sidstnævnte beløb stemmer ikke med det der begæres fradrag for af repræsentanten, idet du har taget beløbet på 4.194,14 £. Dette beløb er taget fra P 60.

For samme periode er der selvangivet en løn på 470.823 kr. Hvis lønnen på 49.667 £ omregnes efter nationalbankens gennemsnitskurs for året (10,282418) kan lønnen beregnes til 510.713 kr. tilsvarende kan skatten beregnes til 94.255 kr. og National Insurance beregnes til 43.745 kr.

På den baggrund imødekommer vi indsigelsen således, at vi giver fradrag for National Insurance beregnes til 43.745 kr.

Samtidig fremgår det lønnen skal fastsættes til 510.713 kr. Derfor beskatter vi dig af denne indkomst men lemper med credit med udgangspunkt i en skat på 94.255 kr. Samtidigt sletter den løn på 470.823 kr., du tidligere var beskattet af.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 skal ophæves som ugyldig, idet reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overskredet.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Til støtte for påstanden gør jeg gældende

1. at fristen for varsling af forslag om korrektion af skatteansættelsen for indkomståret 2013 er 3 år og 4 måneder regnet fra udløbet af indkomståret, jf. skatteforvaltningslovens § 26,

2. at skattemyndighedernes forslag til ændring af skatteansættelsen for 2013 af 10. maj 2017 er afsendt efter fristen for ligningsmæssig korrektion, som er 1. maj 2017,

3. at skattemyndighedernes forslag til afgørelse af 10. maj 2017 er et nyt forslag om korrektion, der erstatter tilbagekaldt forslag til afgørelse af 23. februar 2017,

4. at skattemyndighederne før udsendelse af forslag til afgørelse af 23. februar 2017 ikke har oplyst sagen i tilstrækkelig grad,

5. at agterskrivelsen af 10. maj 2017 bygger på fornyet ligningsmæssige undersøgelser fore- taget efter 23. februar 2017.

(...)

Denne sag drejer sig om, at SKAT har overskredet varslingsfristen for ændring af skatteansættelsen for 2013. Fristen for udsendelse af forslag om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2013 udløb den 1. maj 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 26. SKATs agterskrivelse om korrektion af skatteansættelsen for 2013 er dateret 10. maj 2017 (bilag 3). Varsling om ændring er dermed udsendt efter udløbet af fristen, og forslaget kan dermed ikke danne grundlag for ændring af skatteansættelsen for 2013.

SKAT har på eget initiativ optaget skatteansættelserne for 2013-15, begge år inkl., til prøvelse.

Klienten har for de nævnte år optjent lønindkomst som pilot i Storbritannien. Arbejdet er primært udført i Storbritannien. I 2013 udgjorde flyvetiden uden for Storbritannien 2 timer og 5 minutter, i 2014 under 5 timer og 40 minutter og i 2015 2 timer og 20 min. Jeg henviser til redegørelsen i mit brev af 15. marts 2017, vedlagt som bilag 4, i hvilken forbindelse der ligeledes er fremlagt logbøger, som dokumenterer udførte flyvninger. Sagens bilag 4 er indsendt som svar på SKATs agterskrivelse af 23. februar 2017 om korrektion af skatteansættelserne for 2013-15, begge år inkl.

Den 23. februar 2017 afsendte SKAT forslag til afgørelse (bilag 5) baseret på, at klienten ikke havde selvangivet til Storbritannien på den måde, som SKAT forudsætter han skal. SKAT forudsætter i forslaget, at klienten er omfattet af personbeskatning i Storbritannien efter regler for såkaldt non-resident skattepligtige, og på dette grundlag tilkendegiver SKAT, at Storbritannien ikke kan beskatte lønindkomsten efter britisk skattelovgivning. SKAT gør på dette grundlag gældende, at Danmark i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten er tillagt en subsidiær beskatningsret til løn optjent under ophold Storbritannien, uagtet at min klient har dokumenteret indeholdt britisk skat ved indsendelse af den britiske årsoplysningsseddel, benævnt P60.

SKATs tilkendegivelse i agterskrivelsen af 23. februar 2017 om, at Storbritannien ikke har beskat- ningsretten til min klients indkomst fremstår som et postulat. Agterskrivelsen indeholder hverken henvisninger til bestemmelser i britisk skattelovgivning eller korrespondance med de britiske myndigheder om min klients forhold. Der ses ikke i agterskrivelse at være foretaget undersøgelser af klientens arbejds- eller skatteforhold, men der blot uden dokumentation oplyst, at klienten har udfyldt selvangivelsen i Storbritannien forkert. SKAT har ikke kontaktet de britiske skattemyndigheder eller på anden måde dokumenteret oplysningen om brud på selvangivelsesvilkår i Storbritannien, som SKAT lægger til grund for sin agterskrivelse af 23. februar 2017.

En agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til, om ændringen er rigtig. Der skal foreligge et fuldt tilstrækkeligt faktisk og retligt oplysningsgrundlag ved varsling af en ansættelse. Disse vilkår er ikke opfyldt i agterskrivelsen af 23. februar 2017.

SKAT har efterfølgende i det hele frafaldet synspunkterne fremført i agterskrivelsen fra februar måned, og SKAT fremsendte 10. maj 2017 ny agterskrivelse vedrørende indkomstårene 2013-15, begge år inkl.

Den nye agterskrivelse indeholder en beskrivelse af klientens arbejdsgivers forhold baseret på SKATs egne opslag på internettet. SKAT foreslår nu, modsat tilkendegivelsen i agterskrivelsen af 23. februar 2017, at Storbritannien har beskatningsretten til klientens indkomst, og at Danmark skal lempe efter creditmetoden. SKATs bedømmelse af skatteansættelsen er således ændret på grundlag af SKATs egne fortolkninger og undersøgelser efter 23. februar 2017, og resultatet er meddelt efter 1. maj 2017. Der foreligger således en væsentlig ændret ligningsmæssig bedømmelse af skatteansættelsen.

Agterskrivelsen af 23. februar 2017 er dermed bortfaldet, og erstattet med en ny ligningsmæssig bedømmelse dateret 10. maj 2017.

Fristen for varsling af en ændring af skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, 1. maj 2017, er dermed ikke overholdt. Afgørelsen af 12. juni 2017 vedrørende indkomståret 2013 er dermed ugyldig.

Jeg anmoder Landsskatteretten om, at annullere den foretagne skatteansættelse for indkomståret 2013.

(...)”

SKATs høringssvar til klagen

SKAT har fremsat følgende bemærkninger til klagen af 14. september 2017:

”(...)

Til påstanden om at varslet er afsendt for sent, idet det nye forslag er afsendt den 10. maj 2017, har vi følgende bemærkninger.

Lønnen ved flyvning i Storbritannien var selvangivet som lempet med exemption.

I det første forslag, der ubestridt er udsendt rettidigt foreslog vi, at den britiske indkomst blev lempet fjernet. Vi tog da udgangspunkt i, at [person1] havde fløjet i international trafik, idet en exemptionlempelse ellers ikke er en mulighed. Dvs han var beskattet efter DBOens art 15 stk. 3 for flyvende personel.

I forbindelse med en indsigelse oplyses det, at der kun har været en ganske ubetydelig tjenestetid uden for Storbritannien, og der vedlægges kopi af logbøger, der viser, at der praktisk taget kun flyves indenrigs. Dvs at beskatningen foretages nu foretages efter DB0ens art 15 stk. 1 og ikke efter stk. 3.

På den baggrund ændrer vi forslaget til creditlempelse. Det fornyede forslag vedrører således samme forhold dvs, beskatningen af lønnen, men er mindre bebyrdende, idet det gav credit for betalt skat.

Vi mener det første forslag var tilstrækkeligt belyst til at udsende forslaget, idet vi via selvangivelsen og den forudgående sagsbehandling havde fået oplyst, hvem der havde beskatningsretten. Endvidere har vi anden sag taget kontakt til de britiske skattemyndigheder, der har bekræftet vores opfattelse af den subsidiære beskatningsret. SKAT havde således grundlag for at udsende et forslag, der byggede på, at [person1] var ansat som pilot i Storbritannien.

Højesteretsdom SKM2001.498.HR bekræftede, at SKAT kan ændre i en begrundelse i et fornyet forslag. I denne sag blev der udsendt et forslag inden forældelsesfristens udløb, der varslede en forhøjelse af kapitalindkomsten fsv en maskeret udlodning. En indsigelse viste, at skatteyderen ikke var anpartshaver, hvorfor det blev påpeget, at forhøjelsen var uigennemførlig. SKAT foreslog derefter i et fornyet forslag, udsendt efter forældelsesfristens udløb, at samme beløb blev beskattet som en gave.

Det fremgår således klart, at SKAT ikke er afskåret fra at udsende en fornyet varsling om ændrings af indkomsten efter forældelsesfristen så længe, det vedrører beskatningen af samme beløb og beskatningen ikke er mere bebyrdende for skatteyderen.

Dvs denne del af indsigelsen må afvises.

I det nye forslag, har SKAT taget hensyn til de indsigelser, der kom på det første forslag og ændret i dette. Skat imødekommer indsigelsen fsv vi erkender, at Storbritannien har beskatningsretten. Vi er da også af den opfattelse, at der er enighed om, at beskatningen er materielt korrekt foretaget, idet indsigelsen kun går på om sagsbehandlingsreglerne er overholdt.

Derfor må vi afvise indsigelsen fsv argumentet med, at SKATs beskrivelse af arbejdsgivers forhold er basseret på opslag fra internettet.

Vi har i øvrigt følgende supplerende bemærkninger om kravene til et forslag.

Et forslag er en del afhøringsprocessen. Formålet med høring er jf. juridisk vejledning A.A.7.4.5, at sikre, at sagens parter får mulighed for at blive bekendt med afgørelsesgrundlaget og kommentere det, før der træffes en afgørelse. Høringen sikrer, at misforståelser, manglende oplysninger med videre kan blive afklaret, så afgørelsen træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.

Høring efter SFL § 20 sker i form af et forslag til afgørelse, der skal opfylde FVL krav til begrundelse. Det vil blandt andet sige henvisning til retsregler og de hovedhensyn der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse.

Kravene til et forslag er derfor, at der skal være en begrundelse med angivelse af hvilke retsregler, og hvilke faktiske omstændigheder en kommende afgørelses resultat støttes på.

En begrundelse skal jf. juridisk vejledning A.A.7.4.7 fremstå som en - tilstrækkeligt dækkende og korrekt - forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold

Vi mener forslaget til fulde opfyldte disse hensyn. Man kan ikke kræve, at et forslag skal være faktuelt rigtigt fsv de faktiske omstændigheder, idet det kræver, at SKAT har fået korrekte og tilstrækkelige oplysninger. Høringsprocessen netop beregnet til at opklare misforståelser eller at få sagen tilstrækkeligt belyst.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

“Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. (...)

Stk. 2. Den selvangivelsespligtige m.v. skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.”

Følgende fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.:

“§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. (...)”

Af forvaltningslovens § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende:

“§ 22. En afgørelse, skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.”

Som det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og stk. 2, skal SKAT underrette den skattepligtige, hvis SKAT påtænker at ændre skatteansættelsen. Den skattepligtige skal samtidig have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte skatteansættelse.

Klageren er ved SKATs forslag til afgørelse af 23. februar 2017 underrettet om, at SKAT agtede at fjerne den selvangivne lempelse af skatten af udenlandsk indkomst for 2013, idet betingelserne for exemptionslempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, artikel 22, jf. artikel 15, stk. 4, ikke var til stede.

Uanset, at afgørelsen nu indrømmer lempelse efter credit-metoden, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, jf. artikel 15, stk. 1, som meddelt ved forslag af 10. maj 2017, finder Landsskatteretten, at SKAT har opfyldt underretningspligten efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, ved forslag til afgørelse af 23. februar 2017, der ubestridt var rettidig efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Der er lagt vægt på, at afgørelsen ikke har ændret karakter, men fortsat vedrører lempelse af skatten af den udenlandske indkomst, og at såvel lempelsen som den lempelsesberettiget indkomst er ansat i overensstemmelse med de af repræsentanten fremlagte lønsedler for 2013, samt at der i forhold til den rettidige underretning er tale om en lempelse af beskatningen.

Der henvises til højesteretsdom af 1. maj 2001, gengivet i SKM 2001.498.HR. Højesteret fastslog, at der kunne ske varsling med et forslag nr. 2, selvom denne var udsendt efter varslingsfristens udløb. Retten begrundede dette med, at forslaget ikke udvidede beskatningen i forhold til beskatningen efter det første forslag. Forskellen mellem de to forslag bestod i, at den skatteretlige vurdering af beskatningen var ændret fra udbyttebeskatning til gavebeskatning.

For så vidt angår spørgsmålet om, om SKAT har overholdt officialprincippet, finder retten, at SKATs forslag til afgørelse af 23. februar 2017 er udarbejdet efter indhentelse og behandling af et tilstrækkeligt og fornødent materiale til brug for ansættelsen.

Retten har lagt vægt på, at SKAT inden fremsendelse af forslag til afgørelse af 23. februar 2017 indhentede materiale hos klageren til brug for bedømmelsen af, hvilket land der i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 15, havde beskatningsretten af klagerens lønindkomst. Samtidig lagde SKAT vægt på de oplysninger, som klageren havde indberettet, og de oplysninger, som klagerens repræsentant havde fremlagt ved genoptagelsesanmodningen af 14. december 2016. At SKAT ikke har kontaktet de engelske skattemyndigheder, ændrer ikke rettens opfattelse.

Som følge heraf, er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig på grund af manglende opfyldelse af officialprincippet.

For så vidt angår begrundelsen i SKATs forslag 23. februar 2017, er det Landsskatterettens opfattelse, at forslaget er forsynet med en begrundelse, der grundlæggende opfylder kravene til indholdet af en begrundelse i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24. Retten finder desuden ikke, at det er påvist, at forslaget led af mangler af betydning for forslagets indhold eller klagerens mulighed for at fremkomme med indsigelser til forslaget.

Landsskatteretten finder herefter, at SKATs afgørelse er gyldig.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.