|
|
Kendelse af 29-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2022
Journalnr. 17-0990202
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2013 Opsparet overskud for indkomståret Hævet opsparet overskud inkl. virksomhedsskat | 0 kr. 1.569.909 kr. | 200.000 kr. 0 kr. | 0 kr. 1.569.909 kr. |
Indkomståret 2015 Fradrag for forsikringsudgifter Fradrag for udgifter til alarm Fradrag for biludgifter | 0 kr. 0 kr. 20 % erhverv | 4.349 kr. 6.318 kr. 40 % erhverv | 0 kr. 0 kr. 20 % erhverv |
Generelle oplysninger
Klageren er speciallæge i psykiatri og driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1], med branchekode: 862200 Praktiserende speciallæger. Klageren har sin ægtefælle, [person2], ansat med lønaftale i virksomheden.
Virksomhedsordningen 2013-2015
Faktiske oplysninger
Klageren har med sin ægtefælle erhvervet ejendommen [adresse1], [by1], i 2004. Ejendommen har i hele ejerperioden været anvendt til klagerens virksomhed og privat bopæl. Ifølge den offentlige vurdering er ejendommen ved anskaffelsen og i de efterfølgende år vurderet som en beboelsesejendom.
Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremsendt et brev af 1. december 2003 fra [by1] Kommune. Af brevet fremgår, at kommunen har meddelt klageren tilladelse til indretning af privat speciallægepraksis i eksisterende bolig. Ifølge BBR-oplysninger anvendes 169 m2 og 79 m2 til henholdsvis beboelse og erhverv. Der er ikke anmodet om en omvurdering af ejendommen fra de offentlige myndigheder i hele ejerperioden.
Klageren har selvangivet anvendelse af virksomhedsordningen i en længere årrække, herunder i de påklagede indkomstår. Det fremgår af virksomhedens regnskaber for 2013, 2014 og 2015, at ejendommen er placeret i virksomhedsordningen med en andel på 1.265.000 kr., og at der er selvangivet følgende overskudsdisponering:
2013 | 2014 | 2015 | |
Resultat af virksomheden | 1.131.918 | 1.163.964 | 1.289.383 |
Hensat til senere hævning primo | 7.553 | 20.462 | 13.598 |
Hensat til senere hævning ultimo | -20.462 | -13.598 | -3.817 |
Hævet | -969.009 | -1.050.028 | -1.092.614 |
Opsparet overskud | 150.000 | 120.800 | 206.550 |
Indkomst til virksomhedsbeskatning | 200.000 | 160.000 | 270.000 |
Kapitalafkast | 25.509 | 28.491 | 15.458 |
SKAT s afgørelse
Ejendommen [adresse1], [by1], er vurderet som en beboelsesejendom, hvorfor SKAT har udtaget ejendommen af virksomhedsordningen i 2013. Som følge heraf har SKAT for 2013, 2014 og 2015 foretaget konsekvensrettelser for virksomhedskontoen opsparet overskud, kapitalafkastgrundlaget og kapitalafkast i virksomhedsordningen.
SKAT har begrundet afgørelsen således:
”(...)
Ad punkt 1: Virksomhedsordning 2013
Indkomst til virksomhedsbeskatning hæves jf.
virksomhedsskatteloven §§ 5 og 10 stk. 3 1.569.909 kr.
Ad punkt 1: Virksomhedsordning 2013
Din indkomst til virksomhedsbeskatning for indkomståret
2013 tilbageføres jf. virksomhedsskatteloven § 10 stk. 2 200.000 kr.
(...)
2014:
Ad punkt 2: Virksomhedsordning 2014
Virksomhedens kapitalafkast nedsættes med 25.300 kr.
(...)
Ad punkt 13: Virksomhedsordning 2015
Din indkomst til virksomhedsbeskatning for indkomståret
nedsættes jf. virksomhedsskatteloven § 10 stk. 2 7.718 kr.
Ad punkt 13: Virksomhedsordning 2015
Virksomhedens kapitalafkast nedsættes med 12.650 kr.
(...)
1.Virksomhedsordningen 2013
(...)
1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1 stk. 3, at den erhvervsmæssige benyttede andel af ejendommen ikke kan indsættes i virksomhedsordningen, hvis der ikke er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.
Den del af ejendommen, der er medtaget i virksomhedsordningen, skal derfor udtages. Dette skal ske for de indkomstår der er omfattet af ligningsfristen jf. skatteforvaltningsloven § 26. Hævninger i virksomhedsordningen sker jf. virksomhedsskattelovens § 5, med de ældste opsparede overskud først. Overskudsdisponeringen ændres jf. virksomhedsskattelovens § 10 stk. 1-3.
Overskudsdisponering – Virksomhedsskatteloven §§ 5 og 10 stk. 3
Resultat af virksomhed | 1.131.918 kr. |
Hensat til senere hævning primo | 7.553 kr. |
Hensat til senere hævning ultimo | -20.462 kr. |
Hævet | -969.009 kr. |
Hævet andel af ejendom | -1.265.000 kr. |
-1.115.000 kr. | |
Hævet af opsparet overskud: | |
Opsparet overskud 2000 ekskl. 32 % skat | 157.682 kr. |
Opsparet overskud 2001-2004 excl 28 % skat | 514.500 kr. |
Opsparet overskud 2005-2006 ekskl. 25 % skat | 226.800 kr. |
Opsparet overskud 2009-2012 ekskl. skat 25 % | 216.018 kr. |
Hævet opsparet overskud | 1.115.000 kr. |
Hævet opsparet overskud inkl. virksomhedsskat i alt udgør | 1.569.909 kr. |
Opsparet overskud inkl. virksomhedsskat - virksomhedsskatteloven § 10 stk. 2
Opsparet overskud 2000, 32 % (anvendt 157.682+ skat 74.203) | 0 kr. |
Opsparet overskud 2001-2004, 30 % (anvendt 514.500 + skat 220.500) | 0 kr. |
Opsparet overskud 2005-2006, 28 % (anvendt 226.800 + skat 88.200) | 0 kr. |
Opsparet overskud 2009-2012, 25 %, (anvendt 216.018 + skat 72.006 kr.) | 419.976 kr. |
*Opsparet overskud 2013, 25 % | 0 kr. |
Opsparet overskud, brutto | 419.976 kr. |
*nulstilles pga. ny overskudsdisponering
Indskudskonto – virksomhedsskatteloven § 3
Saldo 01.01.2013 | -59.642 kr. |
Saldo 31.12.2013 | -59.642 kr. |
Kapitalafkastgrundlag – virksomhedsskatteloven § 8
Saldo pr. 31.12.2013 ifølge regnskabet | 1.424.552 kr. |
Udtagning af ejendom | -1.265.000 kr. |
Saldo pr. 31.12.2013 | 159.552 kr. |
Indsigelser modtaget i mail den 03.04.2017 og 19.04.2017:
Der oplyses, at der i 2003 er ansøgt og opnået tilladelse til at drive lægepraksis i ejendommen.
Sekundær påstand, at såfremt den erhvervsmæssige andel af ejendommen ikke kan indgå i virksomheden, er den andel af ejendommen ikke udtaget i 2013, da den ikke på noget tidspunkt er indgået i virksomheden.
At der er givet tilladelse til der må drives lægepraksis i ejendommen ændre ikke på, at der ikke foreligger en vurderingsfordeling på ejendommen. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom, hvorfor der ikke er en særskilt vurdering for den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen.
Af Juridisk vejledning C.H.3.2.3.1 fremgår, ved væsentlig erhvervsmæssig benyttelse forstås, at mindst 25 pct. af ejendommens samlede værdi anvendes erhvervsmæssigt. Det er ikke en fordeling i forhold til kvm., men en vurdering i forhold til værdien.
Der er fra ejendomsvurderingen oplyst at vurderingsmæssigt vægtes kvm i en kælder med 25 % og 1. sal med 50 %. Den erhvervsmæssige andel kan beregnes til at udgøre 18 %.
Du har i din ansøgning om at få tilladelse til at drive praksis fra din bolig i brev af 20.11.2003 anført, at der anvendes 19 kvm. i stueetagen og 60 kvm i kælderen, hvilket stemmeroverens med ovenstående vurderingen på, at den erhvervsmæssige andel vurderingsmæssigt udgør 18 %.
Da den erhvervsmæssige andel af værdien på din ejendom er under 25 %, kan ejendommen ikke vurderes som blandet benyttet ejendom.
I anmoder om sekundært at andel af ejendommen ikke indgår i virksomheden, at den anses for ikke at have været indsat i virksomhedsordningen, at I nedsætter kapitalafkastgrundlaget 2013 primo og dermed er ejendommen ud af virksomhedsordningen.
Hævninger i virksomhedsordningen sker jf. virksomhedsskattelovens § 5.
Af Juridisk Vejledning afsnit C.C.5.2.7.1 – Værdiansættelse af overførslerne fremgå følgende:
Rækkefølgen for overførsel af værdier fra virksomheden til den selvstændige fremgår af virksomhedsskatteloven § 5. Bestemmelsen fastslår dog ikke til hvilken værdi et aktiv overføres.
Der gælder særlige regler for værdiansættelse af fast ejendom. Fast ejendom skal ikke overføres til handelsværdien, men skal værdiansættes med udgangspunkt i reglerne for opgørelse af indskudskontoen. Se SKM2009.57.SKAT og virksomhedsskatteloven § 3 stk. 4.
SKAT fastholder at ejendommen skal udtages af virksomhedsordningen over hæverækkefølgen jf. virksomhedsskatteloven § 5.
Indsigelser modtaget i mail den 02.06.2017
Som af tidligere indsigelser, at såfremt ejendommen ikke kan indgå i virksomheden skal den ikke anses for hævet i 2013. - Fejl i vurderingsgrundlaget, kodet forkert – og om hvorvidt ejendommen kan indgå i virksomheden på nuværende tidspunkt skal bero på en konkret revidering. Herudover anføres, at SKAT i 2016 har tilbagekaldt det styresignal, som anvendes til at udtage ejendommen i 2013.
SKAT fastholder med henvisning til virksomhedsskattelovens § 1 stk. 3, at den erhvervsmæssige benyttede andel af ejendommen kan ikke indsættes i virksomhedsordningen, hvis der ikke er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.
Den del af ejendommen, der er medtaget i virksomhedsordningen, skal derfor udtages. Dette skal ske for de indkomstår der er omfattet af ligningsfristen jf. skatteforvaltningsloven § 26. Hævninger i virksomhedsordningen sker jf. virksomhedsskattelovens § 5, med de ældste opsparede overskud først. Overskudsdisponeringen ændres jf. virksomhedsskattelovens § 10 stk. 1-3.
Jeg er uforstående overfor bemærkningen om, at SKAT i 2016 har tilbagekaldt det styresignal, som anvendes til at udtage ejendommen i 2013. Dette er ikke tilfældet.
Til bemærkningen om at det er en fejl i vurderingsgrundlaget kan oplyses at der ikke er fejl i vurderingsgrundlaget – ejendommen har altid været vurderet som en beboelsesejendom, der er ikke ansøgt om omvurdering. Ejendommen er ikke kodet forkert.
At der er givet tilladelse til der må drives lægepraksis i ejendommen ændre ikke på, at der ikke foreligger en vurderingsfordeling på ejendommen.Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom, hvorfor der ikke er en særskilt vurdering for den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen.
For at få ejendommen omvurderet skal 25 % af den samlede værdi af ejendommen anvendes erhvervsmæssig. Det er ikke en fordeling i forhold til kvm., men en vurdering i forhold til værdien.
Med henvisning til virksomhedsskatteloven § 10 stk. 3 hæves opsparet overskud med 1.569.909 kr. og årets opsparet overskud tilbageføres.
2.Virksomhedsordningen 2014
(...)
2.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
På grund af ændringer af skatteansættelse vedrørende indkomståret 2013, medfører det ændringer af skatteansættelse for indkomståret 2014.
Overskudsdisponering – Virksomhedsskatteloven §§ 5 og 10 stk. 2 - uændret
Resultat af virksomhed | 1.163.964 kr. |
Hensat til senere hævning primo | 20.462 kr. |
Hensat til senere hævning ultimo | -13.598 kr. |
Hævet | -1.050.028 kr. |
Opsparet overskud | 120.800 kr. |
Indkomst til virksomhedsbeskatning 120.800/75,5x100 | 160.000 kr. |
Opsparet overskud inkl. virksomhedsskat - virksomhedsskatteloven § 10 stk. 2
Opsparet overskud 2009-2012, 25 %, | 419.976 kr. |
Opsparet overskud 2014, 24,5 % | 160.000 kr. |
Opsparet overskud, brutto | 579.976 kr. |
Indskudskonto – virksomhedsskatteloven § 3
Saldo 01.01.2014, (Opgørelse ultimo 2013 er negativ) formodes nedsat til 0 kr. jf. lovændring – der ses dog ikke ansøgt om nedsættelsen | 0 kr. |
Saldo 31.12.2014 | 0 kr. |
Kapitalafkastgrundlag – virksomhedsskatteloven § 8
Saldo pr. 01.01.2014 ændres jf. ovenstående punkt 1.4 | 159.552 kr. |
Kapitalafkastgrundlag – virksomhedsskatteloven § 8
Saldo pr. 31.12.2014 | 1.545.837 kr. |
Udtagning af ejendom i 2013 | -1.265.000 kr. |
Saldo pr. 31.12.2014 | 280.837 kr. |
Kapitalafkast – virksomhedsskatteloven § 7
Kapitalafkast ifølge regnskab - 2 % af 1.424.552 kr. | 28.491 kr. |
Kapitalafkast 2 % af 159.552 kr. | -3.191 kr. |
Ændring af kapitalafkast | 25.300 kr. |
Kapitalafkast nedsættes til 3.191 kr. for indkomståret 2014
Med henvisning til virksomhedsskatteloven § 7 nedsættes kapitalkast med 25.300 kr.
(...)
13Virksomhedsordningen 2015
(...)
13.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
På grund af ændringer af virksomhedens resultat samt ændring af skatteansættelse for indkomståret 2013 og 2014 foretages nye opgørelser til virksomhedsordningen med følgende:
Overskudsdisponering – Virksomhedsskatteloven §§ 5 og 10 stk. 2
Resultat af virksomhed ifølge regnskab | 1.289.383 kr. |
Ændring jf. punkt 3 personaleudgifter | 3.086 kr. |
Ændring jf. punkt 4 forsikringer | 14.650 kr. |
Ændring jf. punkt 5 udgifter ejendom | 54.121 kr. |
Ændring jf. punkt 6 udgifter el- vand og varme | 10.023 kr. |
Ændring jf. punkt 7 private udgifter | 2.014 kr. |
Ændring jf. punkt 8 telefon | 15.146 kr. |
Ændring jf. punkt 8 telefon | -700 kr. |
Ændring jf. punkt 9 kontingent og abonnement | 12.918 kr. |
Ændring jf. punkt 10 biludgifter | 12.373 kr. |
Ændring jf. punkt 10 biludgifter | 2.250 kr. |
Ændring jf. punkt 11 delvis momsfradrag | -2.525 kr. |
Ændring jf. punkt 12 lønsumsafgift | -3.379 kr. |
Korrigeret resultat | 1.409.360 kr. |
Årets hævning ifølge regnskabet | 1.092.614 kr. |
Hensat til senere hævning primo | -13.598 kr. |
Hensat til senere hævning ultimo | 3.817 kr. |
Hævninger ifølge ovenstående punkt 3 – 10 | 125.881 kr. |
Overførsel iht. hæverækkefølge § 5 stk. 1 nr. 3 b | 1.208.714 kr. |
Opsparet overskud, § 5 stk. 1 nr. 4 | 200.646 kr. |
Afstemning resultat | 1.409.360 kr. |
Årets opsparede overskud inkl. virksomhedsskat 23,5 % - virksomhedsskatteloven § 10 stk. 2
Ifølge regnskabet | 270.000 kr. |
Opsparet overskud if. Ovenstående 200.646 kr./76,5x100 | -262.282 kr. |
Regulering af opsparet overskud pr. 31.12.2015 | -7.718 kr. |
Opsparet overskud inkl. virksomhedsskat - virksomhedsskatteloven § 10 stk. 2
Opsparet 2009-2012, 25 %, | 419.976 kr. |
Opsparet 2014, 24,5 % | 160.000 kr. |
Opsparet 2015, 23,5 % | 262.282 kr. |
Opsparet overskud, brutto | 842.258 kr. |
Indskudskonto – virksomhedsskatteloven § 3
Saldo pr. 01.01.2015 | 0 kr. |
Saldo pr. 31.12.2015 | 0 kr. |
Kapitalafkastgrundlag – virksomhedsskatteloven § 8
Saldo pr. 01.01.2015 ændres jf. ovenstående punkt 2.4 | 280.837 kr. |
Kapitalafkastgrundlag – virksomhedsskatteloven § 8
Saldo pr. 31.12.2015 | 1.752.893 kr. |
Udtagning af ejendom i 2013 | -1.265.000 kr. |
Ændring jf. note 11 nedsættelse af købsmoms | -2.525 kr. |
Ændring jf. note 12, forhøjelse af lønsumsafgift | -3.379 kr. |
Saldo pr. 31.12.2014 | 481.989 kr. |
Kapitalafkast – virksomhedsskatteloven § 7
Kapitalafkast ifølge regnskab - 1 % af 1.545.837 kr. | 15.458 kr. |
Kapitalafkast 1 % af 280.837 kr. | -2.808 kr. |
Ændring af kapitalafkast | 12.650 kr. |
Kapitalafkast nedsættes til 2.808 kr. for indkomståret 2015
Med henvisning til virksomhedsskatteloven § 10 stk. 2 nedsættes opsparet overskud med 7.718 kr. og med henvisning til virksomhedsskatteloven § 7 nedsættes kapitalkast med 12.650 kr.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentanten har fremsat påstand om, at udtagningen af ejendommen i virksomhedsordningen skal ske i indkomståret 2004, og ikke i indkomståret 2013, hvor SKAT konstaterer, at ejendommen ikke kan placeres i virksomhedsordningen
Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:
”(...)
INDKOMSTÅRET 2013
Der foretages en forhøjelse på kr. 1.569.909 samt kr. 200.000 af den personlige indkomst for 2013 ved overførsel af opsparet overskud fra virksomhedsindkomst på kr. 1.569.909 og ved en ændring af fordeling af årets resultat med kr. 200.000, således der ikke kan opspares i indkomståret.
Såfremt ejendommen - [adresse1], [by1] med en erhvervsmæssig andel på kr. 1.265.000 – ikke kan være indeholdt i virksomheden på grund af en fejl i vurderingsgrundlaget, så skal ejendommen med en værdi på kr. 1.265.000 ikke anses for hævet i 2013.
I stedet er der tale om en gammel fejl, som er foretaget i indkomståret 2004, hvor ejendommen erhverves. Det betyder, at alle indkomstårene skal ændres fra dette tidspunkt.
Den 11. september 2015 udsender SKAT et styresignal, hvor SKAT finder, at der er lovgrundlag til at bruge fremgangsmåden, som SKAT [by2] anvender, hvor ejendommen skal betragtes som hævet i det indkomstår længst tilbage i tiden - i dette tilfælde 2013.
I 2016 har SKAT tilbagekaldt dette styresignal, da der ikke er lovhjemmel til at gennemføre denne fremgangsmåde.
Dette forhold har vi i november 2016 anført overfor SKAT.
Efter vor opfattelse skal det anerkendes, at de skattemæssige bestemmelser er, at den erhvervsmæssige andel af ejendommen ikke kan anses som hævet i 2013, da ejendommen ikke har været en del af virksomheden siden 2004.
Vi medsender som bilag en opgørelse af kapitalafkastgrundlaget og indskudskontoen for 2013.
(...)”
Klagerens repræsentant har efter kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler supplerende anført følgende:
”(...)
Vi kan oplyse, at vi ikke fremsender Styresignalet fra SKAT, da dette ikke har betydning for sagen efter vi har dokumenteret, at lokalerne i ejendommen kan anvendes erhvervsmæssigt, som lægepraksis. Desuden er lokalerne godkendt til formålet af [by1] Kommune.
(...)”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt det tidligere fremsatte og de fremførte anbringende. Han anførte således, at ejendommen skulle udtages af virksomhedsordningen på det tidspunkt den fejlagtigt blev medtaget i virksomhedsordningen. Repræsentanten anførte endvidere, at indkomståret 2004 er forældet, da dette ligger uden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, såfremt der er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.
Byretten har i SKM2009.471.BR taget stilling til, om en blandet benyttet ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen. Ejendommen var vurderet som en 100 % erhvervsejendom. Retten fandt, da der ikke var foretaget en vurderingsfordeling af ejendomsværdien på den del, der tjente til bolig for den skattepligtige og den øvrige ejendom, kunne ejendommen hverken helt eller delvis indgå i virksomhedsordningen.
Landsskatteretten fandt i en afgørelse offentliggjort som SKM2018.482.LSR, at ejendommen blev hævet ud af virksomhedsordningen i forbindelse med en omvurdering fra landbrugsejendom til beboelsesejendom.
I henhold til lovens ordlyd og praksis på området er ejendommens vurderingsmæssige status afgørende for, om ejendommen kan placeres i virksomhedsordningen. Klagerens ejendom beliggende [adresse1], [by1], er vurderet som en beboelsesejendom, men benyttes både erhvervsmæssigt og til privat beboelse. Da der ikke foreligger en vurderingsfordeling i henhold til ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, dagældende vurderingslov § 33, stk. 5, på den del, der tjener til klagerens private bolig og den øvrige del af ejendommen, finder Landsskatteretten, at klagerens ejendom ikke opfylder betingelserne for at kunne indgå i virksomhedsordningen efter reglerne i virksomskattelovens § 1, stk. 3.
Landsskatteretten har i en afgørelse offentliggjort som SKM2018.467.LSR taget stilling til, hvorvidt en ejendom kunne udtages af virksomhedsordningen i indkomståret 2013, hvor SKAT konstaterede fejlen, selvom ejendommen siden indkomståret 2004 ikke havde kunnet være i virksomhedsordningen. Retten fandt, at ejendommen kunne hæves ud af virksomhedsordningen i 2013. Der blev blandt andet anført som begrundelse, at klageren havde placeret og selvangivet aktivet i virksomhedsordningen i 2013.
Landsskatteretten finder herefter, at SKAT med rette har hævet ejendommen ud af klagerens virksomhedsordning i indkomståret 2013 via hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, som er inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Da repræsentanten ikke konkret har imødegået de af SKAT for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 foretagne konsekvensrettelser for virksomhedskontoen opsparet overskud, kapitalafkastgrundlaget og kapitalafkast i virksomhedsordningen, stadfæstes SKATs afgørelse vedrørende virksomhedsordningen.
Driftsudgifter for indkomståret 2015:
Faktiske oplysninger
Forsikringsudgifter
SKAT har nægtet fradrag for forsikringer på i alt 14.650 kr., herunder en udgift på 3.649 kr. vedrørende en arbejdsskadeforsikring for [person2]. Udgiften er bogført på konto 3320 – Forsikringer.Forsikringsselskabet har til SKAT oplyst, at arbejdsskadeforsikringen er ændret fra privat tegnet og betalt hos [person2] til arbejdsskadeforsikring tegnet af klagerens virksomhed.
Herudover har SKAT nægtet fradrag for ikke dokumenteret forudbetalt forsikringsudgift. Forudbetalingerne fremgår af afslutningskladde og er angivet med 8.500 kr. primo og 7.800 kr. ultimo. Differencen på 700 kr. har klageren indregnet for fradragsberettigede i virksomheden.
Alarm
SKAT har nægtet fradrag for udgifter på ejendommen på i alt 54.121 kr., herunder udgifter til et abonnement på alarm med 6.318 kr., bogført på konto 2590 – Tyverisikring. Klageren har oplyst, at alarmen er installeret på ejendommen til dækning af virksomhedens arkiv, hvor klienters personfølsomme oplysninger er liggende.
Fordeling af biludgifter mellem erhverv og privat
Klageren har regnskabsmæssigt holdt bilen uden for virksomhedsordningen, hvorfor virksomheden har refunderet udgifterne vedrørende den erhvervsmæssige benyttelse af bilen i 2015.
Klageren har siden 2008 ejet en Citroën C 4 Picasso med registreringsnummer [reg.nr.1]. Bilen er registreret til privat personkørsel. Af regnskabet fremgår, at den erhvervsmæssige andel af bilen udgør 40 %. Klageren har oplyst, at han kører til hjemmebesøg ca. 1-2 gange om ugen i gennemsnit, og at besøgende er i [by1] og omegn. Der er ikke udarbejdet et kørselsregnskab for den erhvervsmæssige kørsel. Klageren og SKAT er enige om, at den gennemsnitlige årlige kørsel udgør 25.000 km.
Der er fremlagt et brev af 13. maj 2004 fra [by1] Kommune Skatteafdeling vedrørende behandlingen af indsendt materiale for indkomståret 2002. I brevet er der anført følgende:
”Gennemgangen af det indsendte materiale er nu tilendebragt.
Deres selvangivelse for ovennævnte indkomstår er, for så vidt angår de forespurgte punkter,
færdigbehandlet uden det er fundet anledning til ændring af den selvangivne indkomst.
Opmærksomheden henledes dog på, at der for fremtidige indkomstår bør fastsættes privat andel af telefon/internet.”
Revisoren havde den 23. april 2004 fremsendt materiale, der omfattede dokumentation for biludgifter, samt oplysning om at der i årsrapporten for 2002 var fratrukket 40 % af biludgifterne i virksomheden. Det selvangivne fradrag svarende til 40 % erhvervskørsel for 2002 blev således ikke anfægtet af skattemyndigheden.
Klageren har i alle de efterfølgende indkomstår foretaget fradrag for 40 % af biludgifterne i virksomhedens driftsregnskab, hvilket ikke er blevet anfægtet af skattemyndigheden forud for indkomståret 2015. Der er ikke ført noget kørselsregnskab i perioden.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til forsikring og alarm på henholdsvis 3.649 kr. og 6.318 kr. Herudover har SKAT ændret det selvangivne fradrag for erhvervsmæssig andel af bilen fra 40 % til 20 %.
SKAT har begrundet afgørelsen således:
”(...)
Ad punkt 4: Forsikringer (personaleomkostninger)
Virksomhedens resultat forhøjes med ikke godkendte forsikringer 14.650 kr.
Ad punkt 5: Udgifter ejendom
Virksomhedens resultat forhøjes med ikke godkendte udgifter på ejendommen 54. 121 kr.
Ad punkt 10: Biludgifter
Virksomhedens resultat forhøjes med ikke godkendt erhvervsmæssig andel af biludgifter 12.373 kr.
(...)
4.Forsikringer (personaleomkostninger)
(...)
4.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
Arbejdsskadeforsikringer:
Der kan ikke godkendes fradrag for udgiften til arbejdsskadeforsikring med 3.649 kr. for din ægtefælle [person2] som er ansat i virksomheden (lønaftale). Forsikringer tegnet og opkrævet hos [person2]. Af juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.11 fremgår, at hvis den medarbejdende ægtefælle med lønaftale selv betaler udgiften til en arbejdsskadeforsikring, kan den medarbejdende ægtefælle ikke trække udgiften fra i forbindelse med sin indkomstopgørelse. Udgiften anses i denne situation som en privat ikke fradragsberettiget udgift efter statsskatteloven § 6.
Forsikringer er ændret i 2015 og præmien betales herefter af virksomheden, udgiften på 1.001 kr. godkendes som fradragsberettiget i virksomheden.
Der kan ikke godkendes fradrag for udgiften til arbejdsskadeforsikring med 3.649 kr. og 1.401 kr. for dig selv i virksomheden. Ifølge Ligningsloven § 13 A kan der godkendes fradrag som et ligningsmæssigt fradrag.
Sundhedsforsikring:
Udgift til sundhedsforsikring med 4.445 kr. + 806 kr. = 5.251 kr. anses ikke for fradragsberettigede udgifter i virksomheden, men som private udgifter.
Med virkning fra 01.01.2012 ved lov 2011 1382, ændring af ligningslovens § 30 A er skattefriheden for arbejdsgiverbetalt fagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke ophævet, herunder behandling af psykiske lidelser hos psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Ophævelsen omfatter også tilsvarende sygdomsforbyggende behandling og præmien for forsikringer der dækker den pågældende behandling. Fradragsretten for selvstændigt erhvervsdrivende for sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. er også ophævet.
Forudbetalte omkostninger:
Forudbetalt omkostning primo og ultimo er ikke dokumenteret der henvises til bogføringsloven §§ 8 og 9, reguleringen tilbageføres.
Følgende forsikringer godkendes ikke fratrukket:
*Bilag 84 [virksomhed2] Indehaverarbejdsskade på [person1], anses ikke for en udgift i virksomheden, men for en ligningsmæssig udgift jf. ligningsloven § 13 A | 1.401 kr. |
*Bilag 118 [virksomhed2] Indehaverarbejdsskade – opkrævet [person2], anses for en privat udgift | 3.649 kr. |
*Bilag 119 [virksomhed2] Indehaverarbejdsskade opkrævet [person1], anses ikke for en udgift i virksomheden, men for en ligningsmæssig udgift jf. ligningsloven § 13 A | 3.649 kr. |
Bilag 235 [virksomhed2] Sundhedsforsikring på [person1], anses for en privat udgift jf. ligningsloven § 30 A | 4.445 kr. |
Bilag 236 [virksomhed2] Sundhedsforsikring på [person1], anses for en privat udgift jf. ligningsloven § 30 A | 806 kr. |
Ifølge afslutningskladde forudbetalt primo året, bogføringsloven §§ 8 og 9 | 8.500 kr. |
Ifølge afslutningskladde forudbetalt ultimo året, bogføringsloven §§ 8 og 9 | -7.800 kr. |
I alt | 14.650 kr. |
Fradrag som ligningsmæssigt fradrag:
*Bilag 84 [virksomhed2] Indehaverarbejdsskade på [person1], anses ikke for en udgift i virksomheden, men for en ligningsmæssig udgift jf. ligningsloven § 13 A | 1.401 kr. |
*Bilag 119 [virksomhed2] Indehaverarbejdsskade opkrævet [person1], anses ikke for en udgift i virksomheden, men for en ligningsmæssig udgift jf. ligningsloven § 13 A | 3.649 kr. |
I alt | 5.050 kr. |
Indsigelser modtaget i mail den 03.04.2017:
Arbejdsskadeforsikring for [person2] er betalt af virksomheden og dermed ikke en privat betalt udgift.
I har i årets løb ændres forsikringen for [person2] forsikringen. Bilag 118 som er opkrævet med 3.619 kr., er tegnet af [person2] og dermed ikke fradragsberettiget der henvises som ovenfor til juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.11. Bilag 85 indehaverarbejdsskade er tegnet af virksomheden og dermed fradragsberettiget.
Indsigelse modtaget i mail den 19.04.2017:
Forudbetalte omkostninger anføres, det fremgår klart af vores afslutningsark.
Som anført ovenfor er forudbetalt omkostning primo og ultimo ikke dokumenteret, det er runde skønnede beløb, der henvises til bogføringsloven §§ 8 og 9., reguleringen tilbageføres.
Indsigelse modtaget i mail den 02.06.2017
Der henvises til ovenstående besvarelse af indsigelse af 03.04.2017.
Med henvisning til statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a forhøjes virksomhedens resultat med 14.650 kr. og med henvisning til ligningsloven § 13 A forhøjes ligningsmæssige fradrag med 5.050 kr.
5.Udgifter ejendom
5.1 De faktiske forhold
Virksomheden drives fra din private bolig beliggende [adresse1], [by1], du har oplyst, at ca. l/3 af ejendommen anvendes t il erhverv.
Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom.
Af regnskabet fremgår, at der fratrækkes udgifter på ejendommen med følgende:
Reparation og vedligeholdelse | 15.374 kr. |
Alarm | 6.318 kr. |
Andel af skatter/forsikring | 8.415 kr. |
Heraf udgør ejendomsskat 5.932 kr. | |
Under udgifter til "Blade og dekoration" er fra kontoen " Reparation og vedligeholdelse" overført udgifter til anlægsgartner med | 25.432 kr. |
Dekoration - køb af flagstangskæde | 600 kr. |
Vinduespolering | 1.125 kr. |
I alt | 57.264 kr. |
Ejendomsskat udgør ifølge kontroloplysninger 8.304 kr.
(...)
5.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
Fratrukne udgifter, som fremgår af ovenstående punkt 5.1 med 57.264 kr. vedrørende ejendommen, kan der ikke godkendes fradrag for.
Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom og omfattet af ejendomsværdiskatteloven § 4 nr. 1. Der er ikke foretaget en vurdering jf. vurderingsloven § 33 stk. 5.
Der kan jf. ligningsloven § 15 J ikke godkendes fradrag for udgifter som vedrører ejendommen.
Ejendomsskatter er der ikke fradrag for jf. ligningsloven § 14 stk. 2, men hvis der er en væsentlig erhvervsmæssig benyttelse, kan der godkendes fradrag for andel af ejendomsskatten jf. stk. 3. Hvis den erhvervsmæssige benyttelse er helt ubetydelige - i praksis under 10 % vil der normalt ikke kunne foretages fradrag for ejendomsskatter.
Der kan godkendes fradrag for forholdsmæssig andel af ejendomsskatter, som ifølge kontroloplysning udgør 8.304 kr. Den erhvervsmæssige andel er skønnet til 1/3 = 2.768 kr.
Der kan jf. statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a godkendes en skønsmæssig andel af vinduespolering til erhverv med 1/3 af 1.125 kr. = 375 kr.
Der godkendes ikke fradrag for fratrukne udgifter 57.264 kr. – (2.768 kr. + 375 kr.) = 54.121 kr.
Indsigelser modtaget i mail den 03.04.2017:
Der henvises til ovenstående bemærkninger og begrundelse.
Indsigelser modtaget i mail den 02.06.2017:
Vedrørende ejendomsskat henvises til ovenstående hvor den erhvervsmæssige andel er skønnet til 1/3 og fradrag med 2.768 kr.
Der kan ikke godkendes udgifter til vedligeholdelse og alarm, da det forudsætter, at der er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på boligdel og den øvrige del af ejendommen, der henvises til juridisk vejledning afsnit C.H.3.2.3.1 og ligningsloven § 15 J.
Med henvisning til ligningsloven § 15 J og § 14 stk. 3 forhøjes virksomhedens indkomst med 54.121 kr.
Ejendomsværdiskat:
Ejendomsværdiskat har du selvangivet med en erhvervsmæssig andel på 33 %, således at ejendomsværdiskat er nedsat til 67 %.
Ejendomsværdiskat beregnes af vurderingen, der er fra ejendomsvurderingen oplyst, at vurderingsmæssigt medregnes kvm i en kælder med 25 % og 1. sal med 50 %. Den erhvervsmæssige andel kan beregnes til at udgøre 18 %.
Du har i din ansøgning om tilladelse til at drive praksis fra din bolig i brev af 20.11.2003 anført, at der anvendes 19 kvm. i stueetagen og 60 kvm i kælderen, hvilket stemmeroverens med ovenstående vurderingen på, at den erhvervsmæssige andel vurderingsmæssigt udgør 18 %.
På baggrund heraf ændre din andel af ejendomsværdiskat til følgende:
Ejendomsnr. [...] [adresse1], [by1] | |
10 promille af 1.700.000 | 17.000 kr. |
Nedslag delvis erhverv 18 % i 360 dage (18 % af 17.000 x 360 dage: 360) | -3.060 kr. |
13.940 kr. | |
Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 13.940 kr. | 6.970 kr. |
Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 1.732.500, pr. 1/1 2002, 1.700.000, eller pr. 1/10 2015, 2.600.000
Selvangivet andel af ejendomsværdiskat udgør 5.666 kr., som forhøjes til 6.970 kr.
Med henvisning til ejendomsværdiskatteloven § 11 stk. 2 forhøjes ejendomsværdiskat med 1.304 kr.
Håndværker-/servicefradrag:
Af ligningslovens § 8 V fremgår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for håndværker-/serviceydelser.
SKAT har gennemgået faktura på gartner og vedligeholdelse der fremkommer følgende:
Faktura i alt | Arbejdsløn inkl. moms | |
[virksomhed3] Pleje af grønne områder | 24.236 kr. | 20. 553 kr. |
[virksomhed4] Snerydning | 2.000 kr. | 2.000 kr. |
[virksomhed5] Murerarbejde [adresse1] | 2.083 kr. | 1.925 kr. |
[virksomhed6] Slamsugning – rensning af toilet | 3.365 kr. | 3.078 kr. |
I alt | 31.684 kr. | 27.556 kr. |
Der kan med henvisning til ligningsloven § 8 V godkendes fradrag for arbejdsløn til ovenstående fakturaer din andel udgør 50 % af 27.556 kr. = 13.778 kr.
Med henvisning til Ligningsloven § 8 V godkendes håndværker-/servicefradrag med 13.778 kr.
(...)
10.Biludgifter
(...)
10.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
Der foreligger ingen kørselsregnskab eller anden sandsynliggørelse af den erhvervsmæssige andel af den samlede kørsel.
Til bedømmelse af den erhvervsmæssige andel af biludgifterne har SKAT set på virksomhedens art og omfang samt de modtagne oplysninger fra dig pr. telefon den 03.02.2017 og oplysninger fra din revisor pr. mail den 03.02.2017.
Til oplysninger fra revisor kan bemærkes, at virksomhedens andel af biludgifter i indkomståret 2002 og 2003 ikke kan lægges til grund til bedømmelse af virksomhedens andel af biludgifter i 2015. Selv om virksomhedens art er den samme, er virksomhedens andel af kørsel i forhold til den samlede kørsel formentlig ikke den samme. Der kan være ske en anden fordeling igennem årene, både på den erhvervsmæssige kørsel, såvel som på den private andel af kørslen.
Til fordeling af kørsel, hvor der er både erhvervsmæssig og privat kørsel, anbefales at føre en kørebog. Der henvises til Juridisk vejledning omkring opgørelse af kørebog og skønsmæssig opgørelse (uddrag nedenfor)
”Hvis skatteyderen ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af:
hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
datoen for kørslen
den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.
Foreligger der ikke et egentligt kilometerregnskab, er SKAT berettiget til konkret at tage stilling til skatteyderens skønsmæssige fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. SKATs skøn kan kun tilsidesættes, hvis det kan godtgøres, at det udøvede skøn hviler på et urigtigt grundlag eller har ført til et for skatteyderen urimeligt resultat. Beregningen af denne erhvervsmæssige andel af kørslen foretages på grundlag af skatteyderens oplysninger om omkostninger og kørselsmønster. Et kørselsregnskab, der udarbejdes efterfølgende kan ikke anvendes som tilstrækkelig dokumentation.”
Du har omkring den erhvervsmæssige kørsel oplyst, at du i gennemsnit kører til hjemmebesøg ca. 1 – 2 gange om ugen, besøgende er i [by1] og omegn. Du kører på hjemmebesøg til f.eks. handicappede klienter, da dit kontor ikke er handicap-venlig og du kører til klienter på institutioner. Herudover er der øvrig kørsel til indkøb m.v. til virksomheden.
Ud fra synsrapport har der fra december 2011 til november 2013 været kørt 46.000 km og fra november 2013 til november 2015 56.000 km. Der har i gennemsnit været kørt ca. 25.000 km. Du var enig i, at der er en gennemsnitlig kørsel på 25.000 km om året.
SKAT har ud fra virksomhedens art og omfang samt modtagne oplysninger skønnet, at den erhvervsmæssige andel af biludgifterne for indkomståret 2015 udgør 20 %. Der er lagt til grund at der ifølge synsrapport i gennemsnit er kørt 25.000 km pr. år og ud fra modtagne oplysninger m.v. er den erhvervsmæssige kørsel skønnet til 5.000 km. Et skøn på 5.000 km om året til erhvervsmæssig kørsel giver pr. uge (5.000 km / 47 uger) = 106 km til kørsel til hjemmebesøg/institutioner og til andet indkøb m.v.
Biludgifter udgør i alt 61.805 kr. Der er fratrukket udgifter med 24.734 kr. og afskrivning med 4.500 kr.
Der kan godkendes udgifter med 20 % af 61.805 kr. = 12.361 kr. og afskrivning med 2.250 kr.
Indsigelser modtaget i mail den 03.04.2017:
Der er ikke fremkommet nye oplysninger, heller ikke den omtalte afgørelse. SKAT henviser til ovenstående bemærkninger og begrundelse.
Indsigelse modtaget i mail den 02.06.2017:
Der er ikke fremkommet nye oplysninger, heller ikke den omtalte afgørelse. SKAT henviser til ovenstående bemærkninger og begrundelse.
Med henvisning til statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a forhøjes virksomhedens resultat med 12.373 kr. og med henvisning til afskrivningsloven § 11 stk. 2 forhøjes med 2.250 kr.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til forsikring og alarm på henholdsvis 4.349 kr. og 6.318 kr. Endvidere har repræsentanten fremsat påstand om, at det selvangivne fradrag for erhvervsmæssige biludgifter og afskrivning ikke ændres fra 40 % til 20 %.
Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:
”(...)
INDKOMSTÅRET 2015
(...) | |
Punkt 4 i afgørelsen: | Udgift til forsikring på kr. 3.649 er betalt af virksomheden og er en udgift, som kan fradrages, da [person2] er ansat i virksomheden. Derudover vil SKAT have tillagt kr. 700 for periodisering, hvilket er forkert, da beløbet allerede er medregnet i indkomsten for 2015. Forholdet er dette, at der primo er forudbetalt kr. 8.500 og ultimo kr. 7.800, hvilket betyder, at der er medregnet kr. 700 i indkomsten, hvilket ikke skal indregnes 2 gange. |
Punkt 5 i afgørelsen: | Der er afholdt udgift til abonnement på alarm med kr. 6.318. Denne udgift er afholdt for at sikre og vedligeholde indkomsten. Virksomheden har meget fortroligt materiale liggende for klienter, både elektronisk og i arkiv, hvilket er nødvendigt at sikre. Det vil være ansvarspådragende for virksomheden, såfremt personfølsomme oplysninger ville være tilgængelige efter et indbrud. |
(...)
Vedrørende biludgifter påklager vi den fordeling, som SKAT har foretaget på 20 % erhverv og 80 % privat af de samlede biludgifter. Virksomheden har tidligere været indkaldt med materialet til SKAT, hvor SKAT accepterede en fordeling på 40 % erhverv og 60 % privat af de samlede biludgifter.
Der er tidligere foretaget afgørelse på, at såfremt der skal ske en ændring i fordelingen af udgifterne mellem privat og erhverv, skal dette ske fremadrettet, da det ikke er muligt at foretage en korrekt optegnelse af det faktiske kørselsforbrug med tilbagevirkende kraft. Det er vor primære påstand, at fordelingen skal fastholdes for indkomståret 2015, da hr. [person1] ikke har mulighed for at opgøre fordelingen i 2016/2017 for indkomståret 2015.
Vor sekundære påstand er, at en fordeling på 20 % som erhverv er mindre end det faktiske forbrug. Kørselsforbruget på 10.000 km er sandsynligt, da der så fortsat er 15.000 km til privat kørsel.”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt det tidligere fremsatte og de fremførte anbringende. Repræsentanten fremhævede, at der vedrørende udgifter til forsikring og alarm bør indrømmes fradrag, og at den erhvervsmæssige andel af biludgifterne udgør 40 %. Repræsentanten oplyste i forhold til alarmudgifterne, at alarmen er opsat på ejendommens fælles indgangsdør, der tjener både klagerens lægepraksis og privatsfæren.
Repræsentanten frafaldt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for udgifter til personale og faglitteratur på henholdsvis 2.000 kr. og 1.410 kr.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Det følger af bogføringslovens § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen.
Forsikringsudgifter
Klageren har fratrukket 3.649 kr. til en arbejdsskadeforsikring samt foretaget fradrag for 700 kr. vedrørende forskellen i forudbetalte forsikringer primo og ultimo 2015
Den selvstændige erhvervsdrivende kan ved indkomstopgørelsen fratrække udgifter til forsikringer, som dækker driftstab eller i øvrigt er tegnet for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten fra virksomhedens drift.
Særligt for forudbetalte udgifter gælder, at driftsomkostningen, skal periodiseres i det omfang, udgiften kan henføres til flere indkomstår. Det fremgår af SKM2003.447.LSR, at forudbetalinger, der vedrører flere indkomstår, men højest 12 måneder ikke skal periodiseres, men kan fratrækkes i betalingsåret.
Klageren har ikke fremlagt et grundbilag eller foretaget en opgørelse over, hvilken periode forudbetalingen angår. Det er således ikke muligt at kontrollere, om den fratrukne udgift er afholdt i forbindelse med virksomhedens drift i 2015. Udgiften er således ikke behørigt dokumenteret efter bogføringslovens §§ 5 og 9.
Landsskatteretten finder, at udgiften til arbejdsskadeforsikringen, som er tegnet og betalt hos klagerens ægtefælle, ikke kan anses for fradragsberettiget, idet virksomheden ikke er den rette omkostningsbærer. Ved vurderingen er lagt vægt på, at klagerens ægtefælle er almindelig lønansat i virksomheden, og at udgiften ikke anses for afholdt med nær og direkte tilknytning til klagerens virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Alarm
Der er afholdt udgifter til abonnement på alarm med 6.318 kr.
Klageren udøver sin lægepraksis fra [adresse1], [by1]. Ejendommen har i hele ejerperioden været anvendt til klagerens virksomhed og privat bopæl.
Alarmen er opsat ved ejendommens indgangsdør, der tjener både virksomheden og den private bolig. Da alarmen således tjener den private bolig, og da klageren ikke har godtgjort at have afholdt merudgifter som følge af, at alarmen også tjener virksomheden, finder Landsskatteretten, at ingen del af udgifterne hertil er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Fordeling af udgifterne og afskrivning på bilen mellem erhverv og privat
En selvstændigt erhvervsdrivende kan frit vælge, om en blandet benyttet bil skal indgå i virksomhedsordningen eller holdes udenfor, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Den skattemæssige behandling af bilerne er afhængig af skatteyderens valg. Klageren har regnskabsmæssigt holdt bilen udenfor virksomhedsordningen, hvorfor virksomheden har refunderet udgifterne vedrørende den erhvervsmæssige benyttelse af bilen i 2015.
En selvstændig erhvervsdrivende kan gives fradrag for udgifterne ved brug af egen bil til erhvervsmæssig kørsel. Udgiften til kørsel beregnes enten som de faktiske erhvervsmæssige omkostninger eller efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Dette fremgår af ligningslovens § 9 B.
Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag for opgørelse af den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med skatteansættelsen, skal der være en kørebog. Kørebogen skal som minimum indeholde kilometerstanden ved:
| • | indkomstårets begyndelse |
| • | start af en erhvervsmæssig kørsel |
| • | slut af en erhvervsmæssig kørsel |
| • | indkomstårets slutning |
Der skal ved registrering af den erhvervsmæssige kørsel fremgå dato, formål, bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere kørebogens rigtighed. Dette fremgår af Den Juridiske Vejledning C.C.2.2.2.6.
Byretten har i SKM2009.252.BR fundet, at hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt.
Klageren har angivet den erhvervsmæssige fradragsberettigede andel af biludgifterne og afskrivningen med 40 %. Klagerens samlede gennemsnitlige kørsel udgør 25.000 km om året. SKAT har skønnet den erhvervsmæssige kørsel på 5.000 km om året, svarende til 20 %. Klageren har ikke fremlagt dokumentation eller anden fyldestgørende oplysning, der præciserer den erhververmæssige kørsels omfang.
Repræsentanten har anført, at en ændring i fordelingen af udgifterne mellem privat og erhverv, skal ske fremadrettet, idet skattemyndigheden for indkomståret 2002 har godkendt et fradrag for erhvervsmæssig kørsel svarende til 40 % af biludgifterne. Klageren har ikke mulighed for at foretage en korrekt optegnelse af det faktiske kørselsforbrug med tilbagevirkende kraft.
Revisoren havde den 23. april 2004 fremsendt diverse materiale, herunder dokumentation for biludgifter, samt oplysning om at der i årsrapporten for 2002 var fratrukket 40 % af biludgifterne i virksomheden. [by1] Kommunes Skatteafdeling meddelte i brev af 13. maj 2004, at klagerens selvangivelse vedrørende det fremsendte materiale ikke gav anledning til nogen ændringer. Det selvangivne fradrag svarende til 40 % erhvervskørsel for 2002 blev således ikke anfægtet af skattemyndigheden.
Repræsentanten har til et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler henvist til Østre Landsrets dom af 27. november 1980, offentliggjort som SKDM 1981, 275. Landsretten fandt, at skattemyndighederne var uberettiget til at ændre den procentvise fordeling af kørselsudgifterne uden forinden at have underrettet skatteyderen, idet denne, dels gennem samtaler med skattevæsenet, dels gennem langvarig praksis havde fået forståelsen af, at udgifterne ville blive godkendt, uden at have ført kørselsregnskab.
Klageren har i alle de efterfølgende indkomstår foretaget fradrag for 40 % af biludgifterne i virksomhedens driftsregnskab, hvilket ikke er anfægtet af skattemyndighederne forud for indkomståret 2015. Der er ikke ført noget kørselsregnskab i perioden.
Spørgsmålet er, om skattemyndighederne på den baggrund positivt har givet skatteyderen en retsbeskyttet forventning om, at han fremover kunne forvente godkendelse af et kørselsfradrag svarende til 40 % af biludgifterne uden at føre noget kørselsregnskab.
Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Borgeren har i så fald en retsbeskyttet forventning.
En forhåndstilkendegivelse er som altovervejende hovedregel ikke bindende for myndigheden. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU år 1993, nr. 212. Undtagelsen herfra er en formel forhåndstilkendegivelse i form af et bindende svar, afgivet af skatteforvaltningen eller Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 21.
En uformel forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden, hvis en række betingelser er opfyldt. Ifølge retspraksis skal følgende betingelser alle være opfyldt, hvis en borger skal kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse:
| • | Det er borgeren, der påberåber sig en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, der skal bevise, at han har fået forhåndstilkendegivelsen. |
| • | Tilkendegivelsen skal være givet af en kompetent myndighed. |
| • | Tilkendegivelsen skal være direkte rettet til den pågældende borger. |
| • | Tilkendegivelsen skal være entydig og positiv. |
| • | Tilkendegivelsen skal være klar og uden forbehold. |
| • | Tilkendegivelsen skal have haft indflydelse på den skattepligtiges dispositioner. |
| • | Der må ikke være tale om urigtige eller bristede forudsætninger. |
| • | Tilkendegivelsen må ikke være klart i uoverensstemmelse med lovgivningen. |
Højesteret fandt i SKM2002.229.HR, at der ikke kunne støttes ret på en ældre landsskatteretskendelse om skønsmæssig fordeling af private og erhvervsmæssige kørselsudgifter for samme skattepligtige.
Det selvangivne fradrag svarende til 40 % erhvervskørsel for 2002, der efter det oplyste ikke hvilede på et ført kørselsregnskab, blev ikke anfægtet af skattemyndigheden. Klageren og ægtefællen flyttede imidlertid bopælen og virksomheden i 2004, hvorfor de faktiske forhold blev ændret i den forbindelse.
Landsskatteretten finder allerede derfor, at klageren kan ikke anses for at have opnået en retsbeskyttet forventning om at kunne opnå kørselsfradrag efter samme procentsatsfordeling i de efterfølgende indkomstår, herunder i det påklagede indkomstår 2015. Østre Landsrets dom af 27. november 1980, offentliggjort som SKDM 1981, 275 kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten finder desuden ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over den erhvervsmæssige kørsels omfang. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at klageren ikke har ført et kørselsregnskab, og at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den skønsmæssige ansættelse foretaget af SKAT bør ændres.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.