Kendelse af 26-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har i klage til Skatteankestyrelsen oplyst følgende om klagerens virksomhed:

”[person1] driver dels et landbrug og har en vindmølle. Han har i hele perioden modtaget tilskud til personlig assistance til landbrugsvirksomheden på grund af fysisk funktionsnedsættelse efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Det vil sige, han har ansat en medhjælper til landbruget, som han følger og giver instruktioner undervejs til at kunne udføre det daglige arbejde. Der ydes ikke tilskud til personlig assistance til vindmølledriften, se udtalelse fra kommunen. ”

Repræsentanten har oplyst, at klageren har anvendt virksomhedsskatteordningen ved opgørelse af virksomhedernes resultater i indkomstårene 2012-2014 samt 2016. I indkomståret 2015 er hverken anvendt virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.

Klageren har blandt andet indsendt bevilling af personlig assistance vedrørende 2016-2017. Klageren fremgår som adressat på bevillingen. Der fremgår følgende af bevillingen for 2016:

”[Jobcentret] har bevilget tilskud til aflønning af en personlig assistent i 10 timer pr. uge. Bevillingen gælder for perioden fra 1.1.2016 til 31.12.2016.

Det bevilgede timetal er nedsat fra 15 timer til 10 timer. Årsagen er, at der if. Indsendte besætningsliste er sket væsentlige ændringer i sammensætningen af dyreholdet i forhold til tidligere oplyst.

Tilskuddet er bevilget i henhold til bestemmelserne i kapitel 3 i loven om kompensation til handicappede i erhverv.

Sker der ændringer i ansøgerens helbredstilstand, eller ændring i de økonomiske og arbejdsmæssige forhold, så er det vigtigt, at jeg får besked om dette.

I perioden, hvor ansøgeren har ferie eller er længerevarende syg, kan der som udgangspunkt ikke ydes refusion af lønudgifter m.v.

Udbetaling af refusion sker kvartalsvis bagud. Når du indsender refusionsanmodning, skal du huske at medsende kopi af assistentens lønsedler. Lønsedlerne skal dokumentere assistentens lønudbetalinger samt klart angive det forbrugte timeantal. På refusionsanmodningen skal du også oplyse hvor meget der evt. er udbetalt til ATP og feriepenge.

Vi refundere løn for personlig assistance ud fra HK’s studentertimelønsats, denne sats er p.t. på kr. 115,19. Feriepenge refunderes med en procentsats på 12,5 %.

[...]”

SKAT har i afgørelsen oplyst, at Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) har oplyst, at klageren har været i beskæftigelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om servicejob i et eller flere af årene 2012-2016. Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen oplyst, at oplysningerne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om løntilskud fremgår af lister modtaget fra ATP. Skattestyrelsen har i forbindelse hermed indsendt liste for 2016 til Skatteankestyrelsen, hvoraf fremgår følgende:

”

Klagerens repræsentant har indsendt brev fra ATP, dateret juni 2013. Det fremgår af brevet, at det er et orienteringsbrev om beskæftigelsesgraden. I brevet oplyses klageren om, at selvstændige ikke er omfattet af reglerne om beskæftigelsesgraden. Repræsentanten har i forbindelse med indsendelse af brevet oplyst følgende:

”[...] ATP meddelte i brevet, at [person1] ikke opfyldte beskæftigelsesgraden i 2012. Jeg kontaktede SKAT d. 26/6 2013, hvor jeg fik oplyst, at [person1] som selvstændig ikke skulle opfylde beskæftigelseskravet men alene opfylde kravet om minimum indkomst fra han fylder 60 år[...]”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset klageren for berettiget til at få nedslag i skatten for seniorer.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Skat har behandlet indsigelse af 1/5-2017 fra din revisor over forslag om afslag på skattenedslag for seniorer. Skat har afgjort, at du ikke er berettiget til seniornedslag.

Lov om skattenedslag for seniorer blev vedtaget i 2008 og omfatter personer født i 1946-1952. Opfylder man betingelserne, kan man få et nedslag i skatten på årsopgørelserne for årene, hvor man bliver henholdsvis 64 og 65 år.

Du skal blandt andet opfylde et indkomstkrav hvert år for sig, i de år hvor du optjener nedslag. I dit tilfælde, vil det sige i årene 2012-2016. Vi har fået oplyst fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at du i perioder i 2012-2016 har været i beskæftigelse med løntilskud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om servicejob. Som du kan se nedenfor i § 3, tæller vederlag fra beskæftigelse med løntilskud ikke med i opgørelsen af seniorindkomsten.

Revisor har fremsendt opgørelse af skattepligtigt resultat for to virksomheder, landbrug og vindmølle, for indkomstårene 2012 -2016.

Efter Virksomhedsskatteloven§ 2, stk. 2 og 3, er der tale om en samlet virksomhed. Dette gælder, selv om en vindmølle og et landbrug hver for sig kan anses for en selvstændig virksomhed, når virksomhedsordningen ikke anvendes.

Det er således ikke muligt, at henføre f.eks. driftsomkostninger, renteudgifter eller opsparet overskud til hver af de to virksomheder ved anvendelse af virksomhedsordningen. Dette indebærer bl.a., at det ikke er muligt at fordele overskud og underskud mellem de to virksomheder. Arbejdsmarkedsbidragsgrundlag er beregnet på baggrund af den samlede overførsel til privatsfæren fra virksomhedsordningen, når virksomhedsordningen er anvendt, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven§ 5. Et arbejdsmarkedsbidrag kan derfor heller ikke fordeles på flere virksomheder.

Du bedes være opmærksom på, at det gælder hele vederlaget (overskud af virksomhed), der således ikke tæller med i om indkomstkravet er opfyldt og ikke kun den ydelse, der er modtaget. Du har modtaget ydelsen som selvstændigt erhvervsdrivende, derfor er det vederlaget som selvstændigt erhvervsdrivende (hele overskuddet af virksomheden), der ikke tæller med i opgørelsen af om indkomstkravet efter § 3 er opfyldt.

[...]

Du har modtaget løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder fleksjob, og servicejob efter lov om servicejob.

Den indkomst du har derved, hvilket inkluderer overskuddet af virksomheden, skal ifølge § 3 i lov om skattenedslag for seniorer ikke medregnes. Indkomstkravet i lovens § 3 er således ikke opfyldt”

SKAT har til klagen bemærket følgende:

”Skat er enig med [person1] i, at det modtagne tilskud efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv ydet efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats skal indgå i virksomhedens overskud.

[person1] anses ikke for berettiget til seniornedslag jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 3. Personer der er i beskæftigelse med løntilskud/ støttet beskæftigelse efter Beskæftigelsesministeriets og Velfærdsministeriets lovgivning anses ikke for omfattet af seniornedslagsordningen i de perioder, de er i støttet beskæftigelse jf. Bemærkninger til lovforslaget til Lov om skattenedslag for seniorer (LF 160, 28-03-2008) 3.6 Personer, der ikke omfattes af ordningen. ”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bemærket følgende:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 19. september 2019 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Personer, som fylder 64 år i perioden fra indkomståret 2010 til indkomståret 2016, kan, i det indkomstår, hvor de fylder 64 år og 65 år, få et nedslag i indkomstskatten. Det fremgår af lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 1 (herefter seniornedslagsloven). Nedslags berettigede er personer, der:

1. erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold (lønmodtagere)

2. erhverver indkomst i form af vederlag m.v. for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold eller

3. er selvstændigt erhvervsdrivende

Det fremgår af seniornedslagslovens § 1, stk. 3. En person skal opfylde en række betingelser, for at få skattenedslag, herunder overholde en indkomstgrænse i de indkomstår, hvor den pågældende fylder 57 år, 58 år og 59 år, opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i form af et indkomstkrav og et arbejdstidskrav og være fuldt eller begrænset skattepligtig efter visse bestemmelser i kildeskatteloven i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år. Arbejdstidskravet gælder kun for lønmodtagere. Se hertil lovens § 4.

Indkomstkravet indebærer, at en person for at få skattenedslag efter loven skal optjene et vederlag (arbejdsmarkedsbidragsgrundlag), der mindst svarer til 1 års ydelser på 80 pct. af højeste dagpenge for hvert indkomstår i en 5- årig periode fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år. Dette følger af lovens § 3, 1. pkt.

Vederlag fra beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder fleksjob, og servicejob efter lov om servicejob medregnes ikke i opgørelsen af, om en person er fuldtidsbeskæftiget i relation til indkomstkravet. Se hertil lovens § 3, 3. pkt.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at hvis en person driver mere end en selvstændig virksomhed, og har valgt beskatning efter virksomhedsskatteloven, skal samtlige virksomheder behandles som én virksomhed. Eftersom klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen i indkomstårene 2012-2014 samt 2016, beskattes virksomhederne som én samlet virksomhed.

Klageren har modtaget løntilskud i perioden 2012-2016, og løntilskuddet vedrører klagerens virksomhed. Vederlag med løntilskud skal ikke medregnes i opgørelsen af om klageren er fuldtidsbeskæftiget efter lovens § 3.

På baggrund af ovenstående er det den samlede indkomst fra virksomheden, som ikke medregnes i indkomstopgørelsen. Da indkomstkravet skal opfyldes i hvert af indkomstårene i 2012-2016, er det uden betydning, at klageren ikke har anvendt virksomhedsskatteordningen i indkomståret 2015.

På baggrund af ovenstående opfylder klageren ikke indkomstkravet i § 3 i lov om skattenedslag for seniorer, og derved opfylder klageren ikke betingelserne for at opnår skattenedslag for seniorer.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til skattenedslag for seniorer i indkomstårene 2012 til 2016.

Til støtte herfor er anført:

”Faktiske forhold:

[person1] driver dels et landbrug og har en vindmølle. Han har i hele perioden modtaget tilskud til personlig assistance til landbrugsvirksomheden på grund af fysisk funktionsnedsættelse efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Det vil sige, han har ansat en medhjælper til landbruget, som han følger og giver instruktioner undervejs til at kunne udføre det daglige arbejde. Der ydes ikke tilskud til personlig assistance til vindmølledriften, se udtalelse fra kommunen.

SKATs begrundelse:

SKAT henviser til, at vederlag fra beskæftigelse med løntilskud jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 3 ikke medregnes ved opgørelsen af seniorindkomsten, og at dette medfører, at hele vederlaget/overskuddet fra virksomheden ikke tæller med i opgørelsen af, om indkomstkravet er opfyldt.

SKAT henviser også til, at det ikke er muligt at opdele indkomsten mellem de to virksomheder, landbruget og vindmøllen, da disse skal anses for en samlet virksomhed jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 og 3, så det er ikke muligt at opfylde indkomstkravet alene med overskuddet fra vindmøllen, selvom der ikke er ydet tilskud til denne.

Vores begrundelse:

Tilskud til personlig assistance til [person1] er ydet efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Det fremgår af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 2, stk. 8, at tilskuddet ydes til personer, der har gennemført en uddannelse, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som mangler erhvervserfaring, det vil sige personer uden arbejde, som ikke har mulighed for at opnå beskæftigelse nogen steder, hvis ikke der ydes tilskud.

[person1] har drevet landbrug siden 1975, så tilskuddet er ikke ydet for at få ham beskæftiget men for at han kan ansætte en medarbejder, der kan hjælpe ham med at fortsætte driften af hans virksomhed, og tilskuddet skal således gå til dækning af lønudgiften til medarbejderen. Vi mener derfor, at tilskuddet skal indgå i opgørelsen af virksomhedens overskud.

Vi er bekendt med, at der er en igangværende sag hos Skatteankestyrelsen netop omkring hvorledes tilskud til personlig assistance skal indgå i indkomstopgørelsen, som personlig indkomst eller som en del af virksomhedens overskud. Der henvises til sagsid 199947181 af 18. maj 2016. [person1] vil gerne, at hans sag afventer behandlingen af førnævnte sag.

For indkomstårene 2012 – 2014 er tilskuddet til personlig assistance medregnet som en del af lønomkostningerne og indgår dermed i det arbejdsmarkedsbidragspligtige overskud. For 2015 – 2016 er tilskuddet selvangivet som anden personlig indkomst (ikke bidragspligtig) ud fra, at Seges har rådgivet om, at det på grund af usikker praksis på området nok var det mest korrekte. I tilfælde af at tilskuddet kan anses som en del af virksomhedens indkomst, skal skatteansættelsen for 2015 og 2061 genoptages, så tilskuddet kommer til at indgå i virksomhedens overskud. ”

Klagerens repræsentant har til SKATs udtalelse bemærket følgende:

”Vi kan ikke tiltræde SKATs kommentarer til klagen for [person1] sagsnr.: 17-0990185.

SKAT henviser i udtalelsen til, at det fremgår af afsnit 3.6 i bemærkningerne til seniornedslagsloven, at [person1] ikke anses for at være omfattet af bestemmelsen om seniornedslag.

Følgende fremgår af bemærkningerne:

”Personer i beskæftigelse med løntilskud/støttet beskæftigelse efter Beskæftigelsesministeriets og Velfærdsministeriets lovgivning, herunder fleksjob og servicejob, omfattes ikke af ordningen for så vidt angår de perioder, de er i støttet beskæftigelse. ”

I de situationer, der er omtalt i bemærkningerne er der tale om lønmodtagere, der ansættes i et job støttet med løntilskud. Dette er ikke situationen for [person1], der modtager tilskud jf. blandt andet § 6 i bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv, hvor det fremgår, at tilskud ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en handicappet. Her er der ikke tale om, at tilskuddet som sådan er øremærket til [person1]s egen arbejdsindsats. Tilskuddet udbetales til en virksomhed til dækning af omkostninger til en ansat. Situationen er således en anden end den situation, hvor der er tale om en lønmodtager ansat i et fleksjob.

SKAT har i øvrigt ikke forholdt sig til, at der i klagen til Skatteankestyrelsen er henvist til en afgørelse fra enhedsforvaltningen SKAT, hvor SKAT er kommet frem til det modsatte resultat end i denne sag – i den sag anses tilskud til personlig assistance for at være arbejdmarkedsbidragspligtigt. SKAT er en enhedsforvaltning, og det er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at SKAT ikke behandler skattepligtige med ensartede skatteforhold lige jf. lighedsgrundsætningen og legalitetsprincippet. ”

Klagerens repræsentant har på kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler lagt vægt på, at tilskuddet ikke er ydet til klagen personligt, men til virksomheden for at dække en lønudgift. Formålet er at få udført det erhverv, der er i virksomheden med hjælp. Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke er tale om støtte beskæftigelse, da tilskuddet følger af bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv. Klagerens situation er en anden end nævnt i bemærkningerne til lov om skattenedslag for seniorer. Virksomhedens overskud skal derfor medregnes i opgørelsen af skattenedslaget.

På retsmødet i Landsskatteretten bemærkede klagerens repræsentant, at det konkrete løntilskud ikke er til hindre for, at klageren kan få skattenedslag for seniorer. Derudover forklarede repræsentanten blandt andet, at landbruget og driften af vindmøllen skal betragtes som to virksomheder.

Landsskatterettens afgørelse

Personer, som fylder 64 år i perioden fra indkomståret 2010 til indkomståret 2016, kan, i det indkomstår, hvor de fylder 64 år og 65 år, få et nedslag i indkomstskatten. Det fremgår af lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 1 (herefter seniornedslagsloven).

Nedslagsberettigede er personer, der:

1. erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold (lønmodtagere)

2. erhverver indkomst i form af vederlag m.v. for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold eller

3. er selvstændigt erhvervsdrivende

Det fremgår af seniornedslagslovens § 1, stk. 3.

En person skal opfylde en række betingelser, for at få skattenedslag, herunder overholde en indkomstgrænse i de indkomstår, hvor den pågældende fylder 57 år, 58 år og 59 år, opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i form af et indkomstkrav og et arbejdstidskrav og være fuldt eller begrænset skattepligtig efter visse bestemmelser i kildeskatteloven i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år. Arbejdstidskravet gælder kun for lønmodtagere. Se hertil lovens § 4.

Indkomstkravet indebærer, at en person for at få skattenedslag efter loven skal optjene et vederlag (arbejdsmarkedsbidragsgrundlag), der mindst svarer til 1 års ydelser på 80 pct. af højeste dagpenge for hvert indkomstår i en 5- årig periode fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år. Dette følger af lovens § 3, 1. pkt.

Vederlag fra beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder fleksjob, og servicejob efter lov om servicejob medregnes ikke i opgørelsen af, om en person er fuldtidsbeskæftiget i relation til indkomstkravet. Se hertil lovens § 3, 3. pkt.

Af lovforslaget (LFF 160, 28. marts 2008) fremgår følgende af de almindelige bemærkningers punkt 3.6:

”3.6. Personer, der ikke omfattes af ordningen

Personer i beskæftigelse med løntilskud/støttet beskæftigelse efter Beskæftigelsesministeriets og Velfærdsministeriets lovgivning, herunder fleksjob og servicejob, omfattes ikke af ordningen for så vidt angår de perioder, de er i støttet beskæftigelse. ”

Af lovforslaget (LFF 160, 28. marts 2008) fremgår af bemærkningerne til § 3 følgende for så vidt angår lovens § 3, 3. pkt.:

”[...]

Det foreslås endvidere, at vederlag fra beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, herunder arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende under fleksjobordningen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt arbejde i servicejob efter lov om servicejob ikke skal medgå i opgørelsen af arbejdsmarkedsgrundlaget til opfyldelse af indkomstkravet. Se nærmere herom i bemærkningerne til § 4, stk. 2[...]”

Af bemærkningerne til § 4, stk. 2, som der henvises til i bemærkningerne til § 3, fremgår:

”Det foreslås, at beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende under fleksjobordningen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt arbejde i servicejob efter lov om servicejob ikke skal medgå i opgørelsen af beskæftigelsen til opfyldelse af kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Det skyldes, at der er tale om støttet beskæftigelse. Det er derfor ikke velbegrundet at præmiere arbejdet med yderligere offentlige tilskud. Jobtræning betragtes i andre relationer som ledighed, og fleksjob er støttet beskæftigelse for personer med nedsat erhvervsevne, hvor personen som hovedregel har løn eller indkomst som fuldtidsbeskæftiget, uanset at arbejdstiden eller arbejdstempoet er kraftigt reduceret. Det kommunale tilskud til lønnen i fleksjob er halvdelen eller to tredjedele af lønnen afhængigt af graden af personens nedsatte arbejdsevne. ”

For selvstændigt erhvervsdrivende er beregningsgrundlaget, for nedslaget, de indkomster, som er nævnt i lov om arbejdsmarkedsbidrag §§ 4 og 5. Beregningsgrundlaget udgør virksomhedsoverskud, som overføres til den selvstændigt erhvervsdrivende, inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger. Dette fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2.

Klageren fyldte 64 år i indkomståret 2016 og tilhører derfor den aldersgruppe, der kan være berettiget til skattenedslag for seniorer efter lovens § 1, stk. 1. Klageren tilhører persongruppen selvstændigt erhvervsdrivende og er således omfattet af lovens § 1, stk. 3, nr. 3.

Klageren har modtaget tilskud efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

På baggrund af ovenstående må det således lægges til grund, at klageren har modtaget løntilskud i perioden 2012-2016. Det må endvidere lægges til grund, at løntilskuddet vedrører klagerens virksomhed, da klageren ikke har haft anden beskæftigelse. Vederlag med løntilskud skal ikke medregnes i opgørelsen af om klageren er fuldtidsbeskæftiget efter lovens § 3.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at hvis en person driver mere end en selvstændig virksomhed, og har valgt beskatning efter virksomhedsskatteloven, skal samtlige virksomheder behandles som én virksomhed. Eftersom klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen i indkomstårene 2012-2014 samt 2016, beskattes virksomhederne som én samlet virksomhed.

På baggrund af ovenstående er det den samlede indkomst fra virksomheden, som ikke medregnes i indkomstopgørelsen. Da indkomstkravet skal opfyldes i hvert af indkomstårene i 2012-2016, er det uden betydning, at klageren ikke har anvendt virksomhedsskatteordningen i indkomståret 2015.

På baggrund af ovenstående opfylder klageren ikke indkomstkravet i § 3 i lov om skattenedslag for seniorer, og derved opfylder klageren ikke betingelserne for at opnår skattenedslag for seniorer.

SKATs afgørelse stadfæstes.