Kendelse af 29-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2021

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2013 og 2014 ansat hos [virksomhed1], CVR-nr. [...1], beliggende [adresse1], [by1]. Klagerens lønindkomst udgjorde i 2013 238.920 kr. og i 2014 253.920 kr.

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed i 2013 og 2014, og han har oplyst, at han ikke har drevet virksomhed i de pågældende år.

I 2014 har klageren selvangivet befordringsfradrag med 50.040 kr.

Ifølge CVR har klageren tidligere drevet virksomheden [virksomhed2] v/[person1], P-nr. [...] tilhørende CVR-nr. [...2], i perioden 1. november 2002 – 24. oktober 2003 under branchekoden 522200 Slagter- og viktualieforretninger. I perioden 1. juli 2008 – 21. november 2008 drev klageren virksomhed med specialiseret engroshandel med fødevarer under navnet [virksomhed3] I/S, CVR-nr. [...3].

SKAT har fået oplysninger om, at der er indsat større beløb på klagerens konto i [finans1]. Klageren har efter anmodning fremlagt kontoudtog for 2013 og 2014 for sin konto i [finans1], konto nr. [...45].

SKAT har på baggrund af en gennemgang af klagerens kontoudtog vurderet, at han har drevet uregistreret virksomhed og har ved den påklagede afgørelse af 10. maj 2017 skønsmæssigt opgjort overskud af virksomhed således:

SKAT har opgjort omsætningen skønsmæssigt på baggrund af følgende indsætninger på klagerens bankkonto:

SKAT har derudover godkendt skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger med 10 % af omsætningen i indkomstårene 2013 og 2014, hvoraf købsmoms er beregnet med 20 %. Der er således godkendt fradrag for driftsomkostninger med 21.985 kr. inkl. moms i 2013, svarende til 17.588 kr. ekskl. moms, og med 9.147 kr. inkl. moms i 2014, svarende til 7.318 kr. ekskl. moms.

Vedrørende kørselsfradrag har revisor, [person4], den 7. marts 2017 oplyst til SKAT, at klageren hentede mad i [by2].

Der foreligger R75 (skatteoplysninger) for klageren for indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT har varslet ændringerne ved brev af 4. april 2017 og truffet den påklagede afgørelse den 10. maj 2017.

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens tidligere repræsentant fremlagt følgende materiale:

-Del af sms-tråd uden dato og tlf.nr. med følgende tekst:

”Hej [person1]

Jeg forstår ikke hvorfor det er et problem at jeg har lånt til husleje!? Men ja jeg lånte 6900 kr.af dig for nogle år tilbage og overførte dem til dig til din konto.

Håber ellers du har det godt./ [person3]”

-E-mail af 12. juni 2017 til SKAT med videresendelse af e-mail af 20. april 2017 fra [person2] til klageren med følgende ordlyd:

”Hej [person1]

Jeg kan bekræfte at jeg har lånt op til næsten 200.000 kr. i forbindelse med at jeg overtog en butik tilbage i 2012 og 2013. Jeg skylder stadig 58.000 kr.

Derudover så er betalingerne fra [virksomhed7] for noget rengøring jeg havde for et firma i [by3].

Mht de andre så er jeg stadig i gang med at tjekke op på dette.

(...)”

-Skærmbillede af e-mail 16. august 2017 fra [person2] til klageren med følgende ordlyd:

”Hej [person1]

Under henvisning til tidligere mail, sender jeg hermed denne mail i forbindelse de andre ting jeg lovede at følge op på.

Det skal bekræftes at betalinger på:

[virksomhed8] ApS 15.000 kr.

Overført 20.000 kr.

Kundekort15.900 kr.

-er indbetalt fra mig pga den gamle gæld jeg havde hos dig.

Håber dette er fyldestgørende nok og har i øvrigt ikke flere kommentarer til dette.”

-Videresendt e-mail af 4. maj 2017 fra [person4] til SKAT vedrørende kørselsfradrag i 2014, ifølge hvilken klageren har kørt fra [virksomhed1], [adresse1], til [adresse2], [by2], 184 km tur/retur – 24 km = 160 km, heraf 120 km a 2,10 kr. = 252 kr., og 40 km a 1,05 kr. = 42 kr., i alt 294 kr. Der er ifølge det oplyste kørt 3-4 gange om ugen, i alt 171 arbejdsdage, dvs. 294 kr. x 171 arbejdsdage = 50.274 kr.

-Udskrift af 18. august 2017 med overskriften ”[virksomhed9] ind- og udbetaling” (fra https://[...com]da/bookmaker/[virksomhed9]/indbetaling-udbetaling/) vedrørende generelle muligheder for pengeoverførsler, herunder anvendelsen af virksomheden [virksomhed4]

I forbindelse med møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 19. februar 2021 har klageren yderligere oplyst, at [person2] lånte pengene af ham lidt ad gangen og i en periode, hvor klageren havde det svært privat. Klageren har derfor ikke noget præcist overblik over, hvor meget [person2] har lånt af ham. [person2] kunne betale ét beløb tilbage den ene uge for så at låne et andet den efterfølgende.

Da klageren pressede på for, at [person2] skulle betale pengene tilbage, fik [person2] nogen af sine kunder, f.eks. [virksomhed8], til at sende deres betaling direkte til klageren. [person2]s ægtefælle hjalp også med tilbagebetalingen, og det er derfor muligt, at nogen af betalingerne kommer fra hendes rengøringsfirma.

Klageren har oplyst, at hvor [virksomhed5] v/[person2] står som indbetaler, er der også tale om afdrag på lån fra [person2].

Klageren har efterfølgende oplyst, at når han har lånt penge til [person2], har det enten været i form af kontanter eller ved bankoverførsler. Klageren har ikke kunnet specificere, hvilke hævninger og overførsler der nærmere er tale om.

Ifølge CVR ophørte [virksomhed5] v/[person2] (P-nr. [...] med tilhørende CVR-nr. [...4]) pr. 28. februar 2013.

Lægges det til grund, at [person2] har betalt lån tilbage som oplyst af klageren og beskrevet i de to e-mails fra [person2], har [person2] i alt betalt følgende tilbage til klageren:

[person2] skulle således have betalt 187.450 kr. i 2013 samt 76.768 kr. i 2014, dvs. i alt 264.218 kr. tilbage til klageren.

Vedrørende beløbene fra [person3] har klageren i forbindelse med mødet den 19. februar 2021 oplyst, at der for begges vedkommende er tale om tilbagebetaling af lån. De har ikke lavet nogen lånedokumenter. [person3] er en tidligere kollega.

Angående kørsel har klageren forklaret, at han nogle gange skulle hente noget i sin arbejdsgivers fryser i [by2]. Når han vidste det i forvejen, kørte han om morgenen fra sit hjem i [by4] til fryseren i [by2] og så til sin arbejdsgivers adresse i [by1]. Ellers kørte han tur/retur fra arbejdsgiverens adresse i [by1] til fryseren i [by2]. Han kørte i sin arbejdsgivers varevogn, arbejdsgiver betalte benzinen, og klageren har ikke fået betaling for kørslen af sin arbejdsgiver. Klageren har ikke nogen opgørelse over kørslen.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed og har ansat omsætning i uregistreret virksomhed skønsmæssigt til 219.850 kr. i indkomståret 2013 og til 21.985 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har godkendt skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger med 10 % af omsætningen svarende til 21.985 kr. i indkomståret 2013 og 9.147 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har nedsat kørselsfradrag fra 50.040 kr. til 0 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1.SKAT Indkomstårene 2013 og 2014

1.1.De faktiske forhold

(...)

1.3.Retsregler og praksis

Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 - Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Statsskattelovens § 4 – Indtægter er skattepligtig efter denne lov

Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a – Driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettiget efter denne lov..

Skattekontrollovens § 5 stk. 3 – Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

1.3.1.Forældelse af ansættelsesfristen for 2013 og 2014

SKAT anser ikke din ansættelse for 2013 og 2014 for forældet, da din ansættelse ikke falder ind under den korte ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1,. 5 punktum. SKAT anser dig, for at være selvstændig erhvervsdrivende på grund af de indsætninger, der er på din bankkonto i [finans1].

Forældelsesfristen for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skatteforvaltningsloven § 26 se under punkt 1.3.

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du har drevet uregistreret virksomhed. Ifølge vedlagte bilag har SKAT opgjort din virksomheds resultat skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 5 stk. 3. efter de indsætninger, som der er foretaget på bankkonto i [finans1] med reg. nr. [...] og kontonr.

[...45].

SKAT har ikke modtaget redegørelse og dokumentationer for de indsætninger som vi har anmodet om i skrivelse af 8. marts 2017. SKAT har således anset beløbene at være indtægter ved selvstændig virksomhed og har i vurderingen lagt vægt på, at enkelte af indbetalingerne er benævnt med faktura nummer. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Vedrørende indbetalinger fra [virksomhed5] v/[person2] har SKAT vurderet, at disse beløb er betaling for udført arbejde. Der foreligger som nævnt ikke noget lånedokument eller anden form dokumentation for, at der skulle foreligge et låneforhold mellem dig og [virksomhed5] v/ [person2]

Vi har således anset beløbene at være indtægter ved selvstændig virksomhed, som er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a kan der fradrages omkostninger, der har været afholdt for at sikre og vedligeholde indkomsten. Da SKAT ikke har modtaget noget regnskabsmateriale eller regnskab vedrørende din virksomhed, har det ikke været muligt, at fastslå dine omkostninger.

Da det er usandsynligt, at din virksomhed i et eller andet omfang har haft udgifter forbundet med indtægten, kan der skønsmæssigt godkendes 10 % af omsætningen som værende afholdte driftsomkostninger.

Opgørelsen som SKAT har lavet på baggrund af dine bankudskrifter kan ses af bilag 1, 2 og 3 som er vedlagt dette brev.

(...)

3.Befordringsfradrag 2014

3.1.De faktiske forhold

Du har fratrukket befordringsfradrag på 50.040 kr.

3.2.Dine bemærkninger

Skat har ikke modtaget nogen bemærkninger pr. dags dato

3.3.Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9 C

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage

mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24

kilometer.

3.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har anmodet om at få en opgørelse over dit befordringsfradrag. Du har oplyst at din revisor [person4] vil fremkomme med en opgørelse. Ifølge telefon med [person4] den 7. marts 2017 har vi fået oplyst, at du benytter din bil til afhentning af varer i [by2] et par gange om ugen. [person4] oplyste at han ville fremsende en opgørelse over denne kørsel. Opgørelsen er ikke modtaget i SKAT. Fradraget kan ikke godkendes på det foreliggende grundlag efter ligningslovens § 9 C.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Det skal dog bemærkes at Advokatens bemærkning om, at SKAT har anerkendt et privat lån på 6.900 kr. den 1.11.2013 ikke er korrekt.

SKAT har ikke modtaget dokumenter til dokumentation for indsætninger samt dokumenter for optagelse af lån som advokat [person5] oplyser i klagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed skal sættes til 0 kr. i både 2013 og 2014.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til befordringsfradrag med 50.274 kr. i 2014.

Klagerens tidligere repræsentant har anført følgende:

”(...)Det fremgår af afgørelsen, at SKATs afgørelse om ændring af moms og skat skyldes manglende fremsendelse af dokumenter fra [person1].

[person1] har løbende oplyst SKAT, at han var i færd med at fremskaffe de udbedte dokumenter, men at der var en del udfordringer, dels fordi [person1] var midt i en skilsmissekrise, som gjorde at han ikke kunne overskue mange ting på samme tid og dels fordi indhentelse af de udbedte dokumenter skulle hentes fra revisoren, [person2] og [person3] m.fl. Efter SKATs opfattelse er følgende dokumenter ikke sendt:

Brev af den 8. marts d.å. er vedlagt som jf. bilag 2

[person1] har løbende været i dialog med SKAT, herunder [person6] som har været meget behjælpelig.

[person1] har mundtlig redegjort for indsætningerne. Da dokumenterne var klar fremsendte [person1] disse til SKAT.

Det er derfor ikke korrekt, at SKAT ikke har modtaget redegørelse og dokumenterne.

I marts måned d.å. oplyste [person1] til SKAT, at han for så vidt angår kr. 6.900,00, som er overført af [person3], vedrører et lån til [person3] tilbage i 2013. Dette blev accepteret. For god ordens skyld vedlægges dokumentation herom som bilag 3.

Den 20. april d.å., bekræfter [person2], at [person1] har lånt penge til ham, og at indsætninger fra [virksomhed7] tillige er sendt af ham. I samme mail meddeler han [person1], at han vil følge op på de sidste poster, hvilket fremsendes først 16. juni d.å.. Mailen er sendt til SKAT den 12. juni d.å. jf. bilag 4.

[person1] har gentagende gange rykket sin revisor, [person4], for fremsendelse af befordringsopgørelse, hvilket bliver sendt til SKAT den 4. maj d.å. jf. bilag 5.

Endvidere ønsker SKAT en redegørelse over indsætning på kr. 15.000,00 jf. bilag 2. Jeg kan oplyse, at [person1] har vundet beløbet fra et online spil (online Casino) jf. bilag 6 som er kopi af udskrift https://[...com]da/bookmaker/[virksomhed9]/indbetaling-udbetaling/. [virksomhed4] PLC er en betalingstjeneste, som b.la. [virksomhed9] gør brug af i forbindelse med udbetaling af gevinster.

På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at SKAT har modtaget de ønskede oplysninger, hvorfor den trufne afgørelse er ukorrekt.

(...)”

I forbindelse med møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 19. februar 2021 forklarede klageren indledningsvist, at han ikke har haft noget firma eller ekstra indtjening i 2013 og 2014. Han har kun haft arbejde hos [virksomhed1]. Derudover har han lånt penge ud, som han har fået tilbage lidt ad gangen.

Klageren mener derfor, at overskud af virksomhed skal sættes til 0 kr. i både 2013 og 2014.

Vedrørende beløbet fra [virksomhed9], henviste klageren til den udskrift fra [virksomhed9]s hjemmeside, som hans tidligere repræsentant har sendt.

På forespørgsel om klageren har noget, som viser, at han har vundet et beløb fra [virksomhed9], oplyste klageren, at han vil prøve at gå ind på sin konto hos [virksomhed9] og se efter, men han er usikker på, om der ligger så gamle oplysninger.

Klageren har efterfølgende pr. telefon oplyst, at han kun kan se oplysninger 2 år tilbage hos [virksomhed9].

Klageren og [person2] kender hinanden fra skoletiden og har efter nogle år uden kontakt igen fået kontakt til hinanden som voksne. Da klageren havde en svær periode privat i 2012 og 3-4 år frem, var [person2] en god ven og den eneste, som blev ved med at ringe til ham. [person2] havde dog jævnligt økonomiske vanskeligheder og bad løbende om at låne beløb af forskellig størrelse. Der er ikke lavet nogen lånedokumenter. Set i bakspejlet føler [person1], at han blev udnyttet.

Adspurgt om størrelsen på det udlånte beløb til [person2] oplyste klageren, at da han havde det meget dårligt, da han lånte [person2] pengene, har han ikke noget præcist overblik over, hvor meget [person2] har lånt af ham, da han lånte lidt ad gangen. Klageren kan derfor meget vel have lånt [person2] mere end de tidligere oplyste ca. 190.000 kr. Nogle gange kunne [person2] f.eks. betale 20.000 kr. tilbage den ene uge for så at bede om at låne 30.000 kr. den næste.

[person2] var langsom til at betale tilbage, og klageren endte med at presse ham ret hårdt. Derfor fik [person2] nogen af sine kunder, f.eks. [virksomhed8], til at sende deres betaling direkte til klageren. [person2]s ægtefælle hjalp også med tilbagebetalingen – hun havde et rengøringsfirma, og nogen af betalingerne kommer derfor muligvis derfra.

Hvor [virksomhed5] v/[person2] står som indbetaler, er der også tale om afdrag på lånet fra [person2].

[person3] var en daværende kollega, som klageren har lånt penge til. På forespørgsel oplyste klageren, at [person3]s indsætning af 5.000 kr. i oktober 2014 er tilbagebetaling af et lån, ligesom indsætningen på 6.900 kr. i 2013, som der tidligere er fremlagt kopi af en sms vedrørende.

Klageren og [person3] har ikke lavet nogen lånedokumenter.

Klageren forklarede, at hans arbejdsgiver, [virksomhed1], havde lejet en fryser i [by2].

Klageren fik nogle gange at vide, at der skulle hentes noget i [by2], en dag i forvejen – så kørte han direkte fra sit hjem i [by4] om morgenen til frysehuset i [by2] og så videre til [virksomhed1] i [by1]. Andre gange kørte han fra [virksomhed1] til frysehuset i [by2] og så retur til [virksomhed1]. Han har ikke nogen opgørelse over kørslen og har ikke fået betaling for den af [virksomhed1]. Han kørte i [virksomhed1]s varevogn, og [virksomhed1] betalte benzinen.

Det er revisoren, [person4], som har stået for alt i forbindelse med kørselsfradraget.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er en forudsætning for fradrag, at udgiften vedrører den løbende drift. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Indsætninger i 2013 og 2014

Indsætning fra [virksomhed4]

Der er indsat 15.000 kr. på klagerens bankkonto den 3. januar 2013 fra [virksomhed4] PLC i England.

SKAT har anset beløbet som omsætning i en uregistreret virksomhed tilhørende klageren.

Klageren har oplyst, at beløbet er vundet via online spil på [virksomhed9]. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad indsætningen af de 15.000 kr. fra [virksomhed4] til klageren vedrører, ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren har vundet et beløb på [virksomhed9]. Det bemærkes i den forbindelse, at den fremlagte udskrift af 18. august 2017 fra [virksomhed9]s hjemmeside alene vedrører de generelle muligheder for pengeoverførsler, herunder muligheden for udbetaling via virksomheden [virksomhed4].

Indsætningen er derfor skattepligtig for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætninger fra [person3]

Der er indsat henholdsvis 6.900 kr. den 1. november 2013 og 5.000 kr. den 2. oktober 2014 på klagerens bankkonto. Begge indbetalinger er ifølge kontoudskrifterne fra [person3].

SKAT har anset beløbene som omsætning i en uregistreret virksomhed tilhørende klageren.

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra tilbagebetaling af lån ydet til [person3], som var en daværende kollega. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling, og at den fremlagte sms fra [person3] omkring låneforholdet i forhold til de 6.900 kr. er udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag. Hertil kommer, at klageren ikke ved kontoudtog har dokumenteret, at han tidligere har foretaget udlån til [person3].

Indsætningerne er derfor skattepligtige for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætninger fra [person2] m.fl.

Derudover er der indsat i alt 197.950 kr. på klagerens konto i indkomståret 2013 og 86.468 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har anset beløbene som omsætning i en uregistreret virksomhed tilhørende klageren.

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra tilbagebetaling af lån ydet til [person2]. Efter det oplyste har klageren lånt [person2] ca. 190.000 kr., men beløbet kan ifølge klageren sagtens have været større. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, (indsæt konkret begrundelse eks.:) at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling, at de fremlagte e-mails af 20. april 2017 og 16. juni 2017 fra [person2] omkring låneforholdet er udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag, og at det ikke er muligt at følge pengestrømmene mellem klageren og [person2]. Det forhold, at der i teksten på kontoudskrifterne ud for i alt 5 af indsætningerne er anført noget med ”lån” eller ”tilbage” er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at dokumentere, at der er ydet et lån som beskrevet, og klageren har ikke ved de fremlagte kontoudtog dokumenteret, at han har lånt penge til [person2].

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er overensstemmelse mellem størrelsen af det beløb, som klageren har oplyst at have lånt til [person2] på ca. 190.000 kr., og summen af de indsætninger, som efter klagerens oplysninger og [person2]s e-mails udgør tilbagebetaling af lånet, på i alt 264.218 kr., med tillæg af den oplyste restgæld pr. 25. januar 2017 på 58.000 kr., som svarer til, at [person2] skulle have lånt i alt 322.218 kr. af klageren. Dette beløb overstiger det oprindeligt oplyste lånebeløb på ca. 190.000 kr. så betydeligt, at det ikke gør nogen forskel for vurderingen, at klageren har oplyst, at [person2] muligvis kan have lånt mere.

Der foreligger ikke nogen oplysninger om, hvad indsætningerne med teksten ”indbetaling” i 2013 (10.500 kr.) og 2014 (2 x 3.000 kr.) eller ”kundekort” (4.000 kr.) i 2014 stammer fra.

Indsætningerne er derfor skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Fælles vedrørende indsætninger - uregistreret virksomhed

SKAT har anset de ovennævnte indsætninger som omsætning i en uregistreret virksomhed tilhørende klageren. SKAT har bl.a. lagt vægt på, at enkelte af indbetalingerne er benævnt med fakturanummer.

Klageren har oplyst, at han ikke har drevet selvstændig virksomhed eller haft ekstra indtjening i indkomstårene 2013 og 2014.

Af kontoudskrifterne af klagerens bankkonto fremgår 3 af indsætningerne med konkrete fakturanumre. Det drejer sig om indsætningerne fra [virksomhed7] ApS den 10. juli og den 12. august 2013 samt fra [virksomhed8] ApS den 20. september 2013.

Der er ifølge klageren tale om betalinger fra nogle af [virksomhed5] v/[person2]s kunder, som de pågældende var blevet bedt om at betale direkte til klageren på grund af [person2]s gæld til klageren.

[person2] har i e-mail af 20. april 2017 anført, at betalingerne fra [virksomhed7] er for noget rengøring, som [person2] havde for et firma i [by3]. I e-mail af 16. juni 2017 har [person2] bekræftet, at bl.a. betalingen fra [virksomhed8] ApS på 15.000 kr. er indbetalt af ham på grund af hans gæld til klageren. Begge [person2]s e-mails er dog udarbejdet efterfølgende og til brug for klagerens skattesag, hvorfor de ikke kan tillægges afgørende betydning. Dertil kommer, at [virksomhed5] v/[person2] ifølge CVR er ophørt pr. 28. februar 2013, dvs. flere måneder før indsætningerne fra [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS er foretaget, hvilket taler imod, at der skulle være tale om betalinger fra [virksomhed5] v/[person2]s kunder. Klagerens forklaring er således ikke underbygget af objektivt konstaterbare forhold.

Under hensyn til antallet og størrelsen af indsætningerne, at det af tre af indsætningerne fremgår, at de vedrører betaling af konkrete fakturaer og er indsat på klagerens private konto, samt at klageren tidligere har drevet registreret virksomhed,finder retten, at SKAT med rette har anset bankindsætningerne for at være omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug. Der henvises til Østre Landsrets dom af 8. december 2017, offentliggjort i SKM2018.14.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse i forhold til de ovennævnte indsætninger, således at omsætningen i den uregistrerede virksomhed i indkomståret 2013 skønnes at udgøre 219.850 kr. og i 2014 skønnes at udgøre 91.468 kr.

Driftsomkostninger

SKAT har godkendt fradrag for driftsomkostninger skønsmæssigt med 10 % af omsætningen under henvisning til, at det er usandsynligt, at klageren ikke i sin virksomhed i et eller andet omfang har haft udgifter forbundet med indtægten.

I indkomståret 2013 har SKAT således godkendt fradrag for driftsomkostninger med 21.985 kr., hvoraf moms udgør 20 %, dvs. 4.397 kr., og driftsomkostningerne ekskl. moms udgør dermed 17.588 kr. I indkomståret 2014 har SKAT godkendt fradrag for driftsomkostninger med 9.147 kr., hvoraf moms udgør 20 %, dvs. 1.829 kr., og driftsomkostningerne ekskl. moms udgør 7.318 kr.

Klageren er ikke kommet med nogen særskilte bemærkninger til dette punkt.

Uanset manglende dokumentation og udspecificering af afholdte driftsomkostninger, er Landsskatteretten enig med SKAT i ansættelsen af et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 10 % af omsætningen.

På den baggrund stadfæstes SKATs afgørelse.

Kørselsfradrag i 2014

Ligningslovens § 9 C giver mulighed for fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads under visse betingelser.

Hvis en skattepligtig har arbejdsgiverbetalt befordring, som f.eks. fri bil, skal værdien heraf indtægtsføres, så det svarer til fradraget for den pågældende strækning. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 7.

SKAT har ikke godkendt fradrag for befordring. Under sagens behandling ved SKAT var der ikke blevet fremsendt nogen opgørelse over klagerens kørsel, og SKAT anså det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren havde haft kørsel som oplyst.

Den fremsendte beregning af kørselsfradrag fra revisor [person4] vedrører kørsel tur/retur fra klagerens arbejdsplads, [virksomhed1], [adresse1], [by1], til arbejdsgiverens fryser på [adresse2], [by2], hvilket ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, idet der ikke er tale om befordring til/fra sædvanlig bopæl.

Ifølge klageren har han nogle gange kørt fra sin bopæl til sin arbejdsgiverens fryser i [by2] og så videre til arbejdspladsen i [by1]. Andre gange har han kørt fra sin bopæl til arbejdspladsen i [by1] og derfra eventuelt til arbejdsgiverens fryser i [by2] og retur. Denne kørsel er efter det oplyste foregået i arbejdsgivers varevogn, og arbejdsgiver har betalt benzinen.

Der foreligger ikke nogen opgørelse over antallet af dage med kørsel fra klagerens bopæl til henholdsvis arbejdsgivers fryser i [by2] og arbejdspladsen i [by1], ligesom der ikke foreligger nogen opgørelse over antal kørte kilometer i den forbindelse. Der er således ikke noget grundlag for at vurdere, i hvilket omfang klageren har haft kørsel mellem sin bopæl og henholdsvis arbejdsgivers fryser i [by2] og arbejdspladsen i [by1].

Det er dermed ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren er berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

Det bemærkes i øvrigt, at da klageren har haft fri kørsel, ville et eventuelt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C skulle modsvares af en tilsvarende beskatning af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Under hensyn til den manglende opgørelse, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at godkende fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor også på dette punkt.

Formalitet

Som udgangspunkt kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelse skal ske senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For indkomståret 2013 udløb fristen for varsel derfor den 1. maj 2017 og for ansættelse den 1. august 2017. For indkomståret 2014 udløb de tilsvarende frister henholdsvis den 1. maj 2018 og den 1. august 2018.

For visse personer med enkle økonomiske forhold gælder der en forkortet ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. punktum. De nærmere bestemmelser herom følger af den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Blandt andet selvstændigt erhvervsdrivende er ikke omfattet af reglerne om forkortet ligningsfrist. Det følger af den dagældende bekendtgørelser nr. 535 af 22. maj 2013 § 1, stk. 2, nr. 1, jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 1, nr. 1.

Da klageren har drevet uregistreret virksomhed, anses han som selvstændig erhvervsdrivende og er dermed omfattet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT sendte varsel den 4. april 2017 og traf den påklagede afgørelse den 10. maj 2017. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er derfor overholdt for begge indkomstår.