Kendelse af 23-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har i 2016 fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om personer bosiddende i Danmark, som i 2015 har haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app. [virksomhed1] er en transportvirksomhed med europæisk hovedsæde i Holland.

Ifølge SKAT fremgår det af kontroloplysningerne, at klageren har kørt som chauffør for [virksomhed1] i 2015 og indkørt 99.759 kr. ved kørsel i biler med registreringsnumrene [reg.nr.1], hvor han har kørt 752 ture, og [reg.nr.2], hvor han har kørt 97 ture.

[reg.nr.1] tilhører klagerens mor. Der foreligger ikke oplysninger om ejeren af [reg.nr.2]. Ifølge klagerens personlige skatteoplysninger har han i forskellige perioder af 2015 været ejer og bruger af i alt tre personbiler; en Peugeot 406, en Peugeot 206 og en Volkswagen Passat.

Klageren modtog i perioden fra 19. januar til 31. december 2016 kontanthjælp/aktiveringsydelse.

Den 15. november 2016 har SKAT anmodet klageren om regnskabsmateriale vedrørende hans [virksomhed1]-kørsel i 2015, herunder bl.a. bankudskrifter. Som svar har klageren over for SKAT oplyst, at hans provenu vedrørende deleøkonomi er afrundet til 0 kr., hvilket er indberettet.

Den 16. juli 2017 har klageren desuden anført, at han ikke har haft virksomhed, men deltaget i en del samkørsel gennem [virksomhed1]-platformen, og at han har registreret det overskud, han har haft i rubrik 20 (anden personlig indkomst). Videre har han anført, at han vil have slettet SKATs forslag, og at der er fejl i de satser, som SKAT beregner [virksomhed1]-indkomsten ud fra. Der blev ikke fremlagt dokumentation.

Skattestyrelsen har anset klagerens [virksomhed1]-kørsel for erhvervsmæssig virksomhed og opgjort det skattepligtige resultat heraf som følger:

Klageren har heller ikke i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt dokumentation vedrørende [virksomhed1]-kørslen.

s afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2015 med 50.877 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Indkomst fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Udgifter kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvorvidt indkomsten anses for optjent ved erhvervsmæssig virksomhed eller ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed vil altid bero på en konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde.

Vurderingen af om [virksomhed1]-kørsel anses som erhvervsmæssig virksomhed eller ej, er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.

Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder såvel rentabilitetskriteriet som intensitetskriteriet, vil der være tale om erhvervsmæssig virksomhed.

I rentabilitetskriteriet ligger, at virksomheden skal give overskud på den primære drift, og en rimelig forrentning af den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

I intensitetskriteriet ligger endvidere, at virksomheden skal have et vist omfang for at blive anset for erhvervsmæssig.

Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed opgøres indkomsten efter de almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed.

Vi vurderer, at din kørsel set over 2015 har et sådant omfang, at du anses for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed ved [virksomhed1]-kørsel. Vi kan dog ikke af de modtagne kontroloplysninger se, hvorledes indtægten er fordelt over året, men har alene fået oplyst, hvor mange ture du har kørt.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med persontransport og den af [virksomhed1] oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet.

Da vi anser virksomheden for at være en erhvervsmæssig virksomhed, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten, da den er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven § 4.

Du kan afskrive på bilen efter afskrivningsloven § 11, når du driver erhvervsmæssig virksomhed.

Såfremt virksomheden giver underskud kan dette fratrækkes i henhold til personskatteloven § 13.

Den omstændighed, at aktiviteten eventuelt er ulovlig efter anden lovgivning, har ingen betydning for, hvorledes indkomsten skal opgøres.

Du kan ved opgørelse af det beløb, du skal medregne i din selvangivelse, tage fradrag for de udgifter, der er forbundet med kørslen.

Udgifter:

Hvis du bruger din private bil erhvervsmæssigt, kan du få fradrag for den erhvervsmæssige kørsel ved at trække udgiften fra i din virksomheds regnskab.

Du kan beregne udgiften til den erhvervsmæssige kørsel på to måder:

Uanset om du vælger at foretage fradrag efter Skatterådets satser eller fradrag for faktiske udgifter, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen mellem privat og erhvervskørsel. Det kan du gøre ved at føre et fyldestgørende kørselsregnskab.

Kravene til et fyldestgørende kørselsregnskab fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3, som du kan finde på SKAT.dk.

Hvis du vælger at foretage fradrag for faktiske udgifter, skal du gemme bilag på alle udgifter vedrørende bilen for hele den periode, hvor du kører [virksomhed1]-kørsel.

De biludgifter, der både vedrører [virksomhed1]-kørslen og privatkørslen, kan fratrækkes forholdsmæssigt opgjort på baggrund af kørte kilometer. Dette gælder både variable udgifter, som f.eks. udgift til brændstof, løbende vedligeholdelse og faste udgifter til f.eks. grøn ejerafgift, lovpligtig ansvarsforsikring og eventuel kaskoforsikring samt afskrivninger.

Du skal jævnfør ovenfor holde styr på, hvor mange kilometer du kører i bilen for hele perioden, både vedrørende [virksomhed1]-kørsel såvel som privat kørsel. Dette skal bruges til at udregne en fradragsbrøk. Det vil sige den andel af dine samlede udgifter (inklusive værditab), der kan modregnes i [virksomhed1] indtægten. Hvis bilen f.eks. samlet har kørt 16.000 km, heraf 4.000 km vedrører [virksomhed1]-kørsel, kan du fratrække 25 % (4/16) af dine udgifter.

Nedenfor et eksempel på hvordan det skattepligtige overskud kan udregnes:

SKATs forslag:

Da vi ikke har oplysninger om dine udgifter og fordeling mellem [virksomhed1]-kørsel og øvrig kørsel herunder bilens kilometerstand, har vi opgjort det skattepligtige resultat af virksomhed skønsmæssigt. Vi har ved denne opgørelse set på følgende forhold:

- basis pris 20,00 kr.

- pris pr. minut 2,50 kr.

- pris pr. kilometer 9,00 kr.

Der er herefter beregnet et skønnet antal kørte kilometer med passagerer efter følgende model:

Ved vurderingen af udgiften pr. kørt kilometer, er der skønnet en udgift svarende til Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel, som i 2015 var 3,70 kr., idet Skatterådets satser er fastsat, så de både dækker løbende udgifter til bilen samt årligt værditab.

På grundlag af ovenstående er der givet et skønsmæssigt fradrag, til dækning af udgifterne ved kørslen, på 30 % af det modtagne beløb fra [virksomhed1].

Ved udøvelsen af skønnet er der taget højde for øvrige udgifter, som ikke er indeholdt i ovenstående beregning med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel.

SKATs afgørelse:

I landsretsdommen U.2017.796Ø idømmes en [virksomhed1] chauffør en bøde for overtrædelse af taxakørselsloven og færdselsloven, da hans [virksomhed1]-kørsel anses for taxikørsel uden den nødvendige tilladelse. I dommen anses betingelserne for samkørsels arrangement ikke for opfyldt, hvorfor kørslerne anses for at være erhvervsmæssig personbefordring efter denne lovgivning.

Med henvisning til styresignal SKM2016.536.SKAT, hvori der henvises til WWW.SKAT.dk anses din [virksomhed1]-kørsel ikke for at være omfattet at regler for samkørsel, men i stedet for at udgøre personbefordring.

Da du ikke har indsendt regnskabsmateriale med underliggende bilag, som kan dokumentere, dine indtægter og dine fradrag, fastholder SKAT de påtænkte ændringer.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal anses for erhvervsdrivende i relation til [virksomhed1]-kørslen, at det af SKAT skønnede resultat af [virksomhed1]-kørslen skal nedsættes til 0 kr., at han ikke har udført personbefordring, og at sagen skal afvises på grund af utilstrækkelig sagsoplysning.

Klageren har anført følgende:

”(...)

(...)”

Klageren har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Jeg skal bemærke, at de indsendte klager fastholdes og jeg anmoder om, at de fastsatte beløb nedsættes. Ved udøvelsen af skønnet har Skattestyrelsen ikke taget udgangspunkt i, at priserne fra [virksomhed1] er flydende. Herved bliver skønnet ikke retvisende for indkomsten. Jeg bemærker samtidig, at der ikke har været tale om et arbejdsgiver/lønmodtager forhold, hvilket tilsvarende taler for, at skønnet skal udøves på anden vis.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af den dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. § 5, stk. 3, i den dagældende skattekontrollov.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten finder, at SKAT med rette har lagt de modtagne kontroloplysninger fra de hollandske skattemyndigheder til grund for ansættelsen af klagerens indtægter fra [virksomhed1]-kørsel i 2015. Klageren har ikke godtgjort, at der er fejl i oplysningerne.

Klageren har heller ikke godtgjort, at den betydelige kørsel udgør ikke-overskudsgivende samkørsel, og Landsskatteretten er enig med SKAT i, at indkomsten fra [virksomhed1]-kørslen er oppebåret som led i selvstændig erhvervsvirksomhed med personbefordring.

Da klageren trods anmodninger herom ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for sine udgifter ved [virksomhed1]-kørslen, er det med rette, at SKAT skønsmæssigt har ansat de fradragsberettigede udgifter, og Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn. SKAT har således fastsat udgifterne til, hvad der må antages at være sædvanligt i en virksomhed af den omhandlede karakter, og der er ikke grundlag for at antage, at dette har ført til et forkert resultat.

Landsskatteretten finder endvidere, at SKAT på grundlag af oplysningerne fra de hollandske skattemyndigheder og oplysningerne til brug for de skønsmæssigt fastsatte udgifter har truffet afgørelsen på et fuldt tilstrækkeligt grundlag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.