Kendelse af 28-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2020

Selskabet har i indkomståret 2013 i den skattepligtige indkomst fratrukket 7.476.738 kr. vedrørende udgifter i forbindelse med en retssag.

Selskabet har endvidere i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 fratrukket 15.729.308 kr. vedrørende udgifter til management bonus.

SKAT har hverken indrømmet fradrag for management bonus eller for udgifter til retssag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse vedrørende udgift til retssag.

Landsskatteretten godkender fradrag for udgifter til management bonus på 15.729.308 kr. med henvisning til ligningslovens § 8 N.

Faktiske oplysninger

Selskabet, [virksomhed1] ApS, er en del af [virksomhed1] koncernen og driver virksomhed som leverandør af teknologi og byggeprodukter til beskyttelse af bygninger og konstruktioner. Selskabet har CVR-nr. [...1].

I 2007 blev [virksomhed1] koncernen overtaget af kapitalfonden [Fond1]. I forbindelse med overtagelsen indgik selskabet i 2007 en række låneaftaler med et konsortium af banker. Disse aftaler benævnes Senior Facilities Agreement samt en Mezzanine Facility Agreement.

I 1. kvartal 2013 misligholdt selskabet nogle af de betingelser (covenants), der er gældende for de indgåede låneaftaler. Der blev derfor i samme periode påbegyndt en genforhanding, benævnt Amend & Extend proces med de oprindelige långivere. Dog var ikke alle långivere fortsat en del af lånesyndikatet. Den 13. september 2013 indgik parterne en ny låneaftale vedrørendes Senior Facilities Agreement og Mezzanine Facility Agreement.

I forbindelse med genforhandlingen af lånene var koncernen nødsaget til at gennemføre en retssag i England, der omhandlede, hvorvidt en refinansiering af selskabets gæld, dvs. de nye lånevilkår, kunne gennemtvinges overfor et mindretal af kreditorer. Det blev ved retssagen fastslået, at selskabet efter låneaftalens indhold var berettiget til at gennemtvinge de genforhandlede vilkår overfor alle kreditorer, da en majoritet allerede havde accepteret disse.

Som følge af refinansieringen og genforhandlingen blev der til selskabets ledelse udbetalt en managementbonus for det udførte arbejde i forbindelse hermed.

SKAT har oplyst, at det skattemæssigt vurderes, at de oprindelige lån indfries, og at der etableres et nyt låneforhold, men at lånene regnskabsmæssigt betragtes som at fortsætte. Selskabets repræsentant har erklæret sig enig heri.

Selskabet har i den skattepligtige indkomst fratrukket i alt 86.485.914 kr. som omkostninger i forbindelse med genforhandlingen (Amend & Extend) af vilkårene for det låneaftalekompleks, der blev indgået i 2007 ved [Fond1]s overtagelse af [virksomhed1] koncernen.

De samlede omkostninger i forbindelse med Amend & Extend er specificeret således:

Ovenstående advokatomkostninger på 20.115.911 kr. specificeres således i kr.:

Vedrørende Managementbonus:

Det er oplyst i brev af 14. september 2016 fra selskabets revisor, at det fremgår af såvel Board Resolution og Grant Letter, at bonusudbetalingerne skete til selskabets direktører for deres ekstraordinære arbejdsindsats i forbindelse med låneomlægningen.

Der er udbetalt bonus til henholdsvis CEO [person1] og CFO [person2] med i alt 15.729.308 kr.

Af Board Resolution af 7. oktober 2013 fremgår bl.a.:

“The board of directors of Company has previously held out the prospect of granting [person1] and [person2] an extraordinary bonus if they ensured the refinancing and restructuring of the [virksomhed1] groups external debt arrangement.

[person1] and [person2] have in fact ensured the successful refinancing and restructuring of the [virksomhed1] group external debt arrangement and in the connection herewith have carried a significantly additional work load.

It will be reasonable to grant [person1] and [person2] extraordinary Bonuses as stipulated in the Bonus Grant Letters presented to the Directors taking into account the nature and ewtent of the work performed by [person1] and [person2] in connection with the refinancing and the restructuring of the [virksomhed1] groups external debt arrangements and the value created thereby for the [virksomhed1] group.

Granting extraordinary bonuses as stipulated in the Bonus Grant Letters presented to the Directors will be in alignment with the intensions previously communicated by the board of directors of the Company to [person1] and [person2].”

Det fremgår af brev af 9. oktober 2013 til [person2], at:

“In recognition of the key role you have played in the just completed refinancing and restructuring of the [virksomhed1] Groups external debt arrangement and in consideration of the significant work load associated herewith, the board of directors to grant you an extraordinary bonus of (...)”

SKAT har oplyst, at det i brev fra selskabets revisor af 14. september 2016 oplyses, at:

...er der i processen forhandlet med de eksisterende långivere, hvorfor de omkostninger, der blev afholdt i denne proces, alene knytter sig til selve låneomlægningen. SKATs formodning om at der alene er forhandlet med de oprindelige långivere, kan derfor bekræftes. Det skal dog bemærkes, at ikke alle långivere fortsatte med at være end del af lånesyndikatet efter låneomlægningen.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2013 forhøjet den skattepligtige indkomst vedrørende omkostninger til retssag med 7.476.738 kr. Beløbet er tillagt indfrielsessummen på lånet, hvorved den opgjorte avance ved indfrielse af gældsforholdet nedsættes tilsvarende.

SKAT har for indkomståret 2013 forhøjet den skattepligtige indkomst med 15.729.308 kr. vedrørende management bonusudbetalinger. De afholdte omkostninger er tillagt den faktiske anskaffelsessum på lånet.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Refinansiering- Amend & Extend

De faktiske forhold

(...)

(...)

I brev af 17. september 2016 fra selskabets revisor bekræftes det, at der i forbindelse med låneomlægningen alene blev forhandlet med de oprindelige långivere. Det er derfor vurderingen både fra SKATs og selskabets side, at der i de afholdte omkostninger ikke indgår omkostninger til den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af lånefinansieringen.

SKATs begrundelse

(...)

Det fremgår endvidere, at driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Det må heraf udledes, at for at en omkostning er fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a, kræver det at hovedformålet med afholdelsen af omkostningen vedrører selskabets løbende drift og indkomsterhvervelse. For at finansieringsudgifter kan fradrages efter SL § 6, stk. 1. litra a skal låneomlægningen have relation til indkomsterhvervelsen. Låneomlægningen skal således være en del af den almindelige erhvervsudøvelse. Det forhold, at afholdelsen af omkostningerne også har en driftsmæssig fordel er ikke tilstrækkelig til at omkostningerne kan fradrages efter SL stk.1, litra a.

Det fremgår også af SKM 2013.557 ØLR, hvor Østre Landsret finder at der ikke er fradrag for udgifter afholdt for at overholde de børsretlige forpligtelser eller andre retlige krav i konsekvens af et overtagelsestilbud. Da disse ikke kan anses for udgifter, der vedrører driften, hvorfor de ikke er fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a. Østre Landsret anfører, at dette gælder, uanset om der måtte være en driftsmæssig fordel knyttet til børsnoteringen.

Kursgevinstloven

(...)

Af bemærkninger til lovforslag til lov nr. 439 til dagældende bestemmelse, svarende til nugældende § 26, stk. 3 i kursgevinstloven fremgår:

Omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer og stiftelse af gæld, f.eks. gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempeludgifter, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum.

(...)

For at en omkostning anses for omfattet af KGL § 26, stk. 3, skal der således være en fornøden direkte tilknytning mellem omkostningerne og låneoptagelsen. De omkostninger der kan henføres til låneoptagelsen/låneindfrielsen er omkostninger, der naturligt kan henføres til og som anses at have en direkte og nær forbindelse med låneoptagelsen/låneindfrielsen.

Den skattemæssige behandling af omkostninger afholdt i forbindelse med låneoptagelse er bl.a. behandlet i SKM2014.87 HR. Der sondres her mellem omkostninger afholdt vedrørende den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af lånefinansieringen og omkostninger afholdt i forbindelse med stiftelse af gælden.

(...)

Selskabet har i sine bemærkninger afvist, at forholdene i SKM2014.78 HR kan sidestilles med forholdene i den gennemførte låneomlægning. Selskabet anfører, at der i SKM2014.87 HR var tale om optagelse af nye lån i forbindelse med et opkøb, mens der i denne sag er tale om omlægning af den eksisterende finansiering af [virksomhed1]-koncernen.

Det fremgår, at der er enighed mellem selskabet og SKAT om, at låneomlægningen skattemæssigt skal betragtes som indfrielse af det oprindelige lån og etablering af et nyt låneforhold. Denne skattemæssige vurdering må gælde ved alle skattemæssige vurderinger også ved vurderingen af den skattemæssige behandling af afholdte omkostninger i forbindelse med låneomlægningen. Det er derfor fortsat SKATs vurdering, at forholdene i nærværende sag er analoge med forholdene i SKM 2014.87 HR, hvorfor den fortolkning Højesteret har anvendt ved deres afgørelse også finder anvendelse i denne sag.

(...)

Det er SKATs holdning, at det forhold, at en afholdt omkostning også har driftsmæssige fordele ikke medfører at denne omkostning kan fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en individuel vurdering af de afholdte omkostninger, hvor hovedformålet med afholdelsen af omkostningen har betydning for den skattemæssige kvalificering.

Med udgangspunkt i dette retsgrundlag foretages en individuel vurdering af de afholdte omkostninger:

Udgifter vedrørende retssag:

Som beskrevet tidligere har selskabet oplyst, at låneaftalerne var undergivet engelsk ret og i forbindelse med ønsket om at ændre lånevilkårene, var det nødvendigt at føre en retssag. De afholdte omkostninger blev således afholdt for at muliggøre ændringer af lånevilkårene, der ville medføre en indfrielse af det oprindelige lån og etablering af et nyt låneforhold.

Retssagen ses således at relatere sig til de indgåede låneforhold. Retssagen ses ikke at vedrøre selskabets løbende drift og indkomsterhvervelse og ses ikke at være en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning for selskabet.

(...)

Som beskrevet tidligere vedrører ingen del af de afholdte omkostninger den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af lånefinansieringen. Det fremgår af den juridiske vejledning C.B1.7.8., at omkostninger i forbindelse med indfrielse af gæld tillægges indfrielsessummen, dette sker med hjemmel i KGL § 26, stk. 3.

Ud fra det oplyste, er det vurderingen, at gennemførelsen af retssagen er en forudsætning for at låneomlægningen virkeliggøres. Retssagen må derfor ses som en forudsætning for at det oprindelige lån kan indfries.

De afholdte omkostninger tillægges indfrielsessummen, i henhold til KGL § 26, stk. 3.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med 7.476.738 DKK vedrørende nægtelse af fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Når de afholdte omkostninger tillægges indfrielsessummen medfører det, at den opgjorte avance ved indfrielsen af gældsforholdet nedsættes med et tilsvarende beløb.

Den skattepligtige indkomst nedsættes med 7.476.738 DKK.

Udgifter vedrørende management bonus:

So m beskrevet under ”De faktiske forhold” fratrækker selskabet 15.729.308 DKK ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med teksten management bonus. Det er oplyst, at modtagerne er henholdsvis CEO [person1] og CFO [person2].

Det fremgår af Board Resolution af 7. oktober 2013, at bonussen var stillet i udsigt hvis ovennævnte personer: ensured the refinancing and structuring of the [virksomhed1] groups external debt arrangements.

(...)

(...)

I SKM 2016.551 ØLR fremføres det, at erhvervsmæssigt betingede lønudgifter til medarbejdere som udgangspunkt er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet disse må formodes at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst, Efter forarbejder til love og retspraksis gennemgået i landsrettens begrundelse og resultat, er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at denne formodning ikke kan afkræftes.

(...)

Der kan endvidere henvises til den praksis der er indenfor skatteretten, hvor selskabet i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a ikke har fradrag for bonus udbetalt til medarbejdere for den arbejdsindsats de har ydet i forbindelse med salg af virksomhed.

Her kan der bl.a henvises til SKM2012.250 LSR (...)

Bonusserne udbetalt til CFO og CEO er ekstraordinære, disse ligger ud over den normale løn. Når det skal vurderes om disse udgifter er fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a er det helt grundlæggende med hvilket formål, udgiften er afholdt, fremfor udgiftens art.

Det fremgår af Board Resolution af 7. oktober 2013 samt brev af 9. oktober 2013 til [person2], at årsagen til at bonussen blev udløst, var det arbejde der var udført i forbindelse med låneomlægningen.

Omkostningerne må anses at være afholdt som en direkte følge af det nye låneforhold. Omkostningerne anses at have en direkte og nær forbindelse med låneoptagelsen, hvorfor omkostningerne falder ind under KGL § 26, stk. 3. De afholdte omkostninger kan ikke fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a, men skal tillægges den faktiske anskaffelsessum efter KGL § 26, stk. 3.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med 15.729.308 DKK.”

SKAT har udtalt følgende:

”I forbindelse med klagers opgørelse over den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 har klager, i lighed med SKAT, ud fra en skattemæssig vurdering anset Amand & Extend processen som en indfrielse af de gamle låneforhold, efterfulgt af en etablering af nye låneforhorhold. Rengskabsmæssigt har klager vurderet, at de oprindelige lån videreføres med de genforhandlede/ændrede låneforhold.

(...)

Generelt

SKAT har i sin afgørelse vurderet, at ovennævnte omkostninger har en så nær tilknytning til låneomlægningen ved Amend & Extend processen, at omkostningerne skal behandles i henhold til kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Klager henviser i sin klage til TfS1998.581 (...)

Jævnfør TfS 1998.581 omfatter disse:

De fradragsberettigede låne-og handelsomkostninger omfatter f.eks. stempelafgifter, stiftelsesprovisioner mm vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere, advokat-og revisorudgifter.

I SKM2012.12 HR fremgår det af Højesterets begrundelse og resultat:

Når henses til karakteren af de eksempler på låneomkostninger, som er nævnt i bestemmelsens forarbejder, finder Højesteret, at der skal være tale om omkostninger, som kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse.

I forlængelse af ovennævnte Højesteretsdom, fremgår det af SKM2014.87 HR:

Sådan bistand kan alt afhængig af lånets karakter og størrelse f.eks. omfatte forhandling om og affattelse af låneaftalen, afgivelse af udtalelser om aftalens gyldighed og bindende virkning for låntager samt bistand ved berigtigelse af sikkerhedsstillelse.

(...)

Låne- og handelsomkostningerne der oplistes i TfS1998.581 er således ikke udtømmende. Ved vurdering af om de afholdte omkostninger er det nødvendigt, at vurdere karakteren af de afholdte omkostninger samt lånets karakter og størrelse. I denne sag foreligger der et omfattende aftalegrundlag, og de indgåede låneforhold er af en betydelig størrelse.

Det er SKATs holdning at disse forhold skal indgå i vurderingen af hvilke omkostninger der skal behandles som låneomkostninger. Der skal dog fortsat være tale om omkostninger, som kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse.

Retssag i forbindelse med låneomlægningen

Klager oplyser (...)

Det er fortsat SKATs opfattelse, at retssagen relaterer sig til de indgåede låneforhold. Retssagen er en forudsætning for at låneomlægningen gennemføres i det omfang der her er tale om. De afholdt omkostninger blev således afholdt for at muliggøre ændring af lånevilkårene, der ville medføre en indfrielse af de oprindelige lån og etablering af nye låneforhold.

Som beskrevet ovenfor er det SKATs holdning at når det vurderes hvilke omkostninger der angår den direkte gennemførelse og berigtigelse af låneomlægningen skal karakteren af låneforholdet/lånets kompleksitet medgå i vurderingen. I denne sag er der tale om et omfattende aftalegrundlag, hvilket må medføre, at evt. tvister, der opstår i forbindelse med lånets opsigelse bliver betragtet som værende omkostninger, der vedrører indfrielsen af lånet.

Klager henviser til TfS1989.424LSR samt SKM2003.502LSR. (...)

Forholdene i disse sager er efter SKATs opfattelse ikke sammenlignelige med de forhold der er er gældende ved klagers afholdte advokatomkostninger i forbindelse med retssagen. I ovennævnte sager er det vurderet, at advokatomkostningerne har en så nær tilknytning til selskabets erhvervelse af selskabets indkomst, at omkostningerne kan fradrages i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Mens det i den aktuelle sag, fortsat er SKATs holdning, at omkostningerne er så nært knyttet til låneforholds opsigelse, at advokatomkostningerne skal tillægges indfrielsessummen.

Klager henviser efterfølgende til SKM2002.379 LSR i forhold til afgrænsningen for omkostninger vedrørende retssager er fradragsberettigede (...)

Skatteyder opnår således fradrag, da Landsskatteretten vurderer, at omkostningerne er et udslag af normal driftsrisiko og et sædvanligt led i driften af en salgsvirksomhed. Det er SKATs holdning, at ingen af disse forhold er til stede klagers sag, hvorfor den efter SKATs opfattelse ikke er relevant i denne sammenhæng.

Allerede i klagers bemærkninger til SKATs afgørelse oplyses det, at have Amend & Extend processen ikke været iværksat, ville det sandsynligvis have medført betydeligt forøgende renteudgifter og dermed en yderligere presset finansiel situation for koncernen til skade for den almindelige drift.

SKAT fastholder, at det forhold, at afholdelsen af omkostningerne også havde en driftsmæssig fordel ikke er tilstrækkeligt til at omkostningerne kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)

Jævnfør ovenfor er klager i brev af 7. september 2017 ikke fremkommet med nye oplysninger eller synspunkter, der ændrer SKATs holdning til den skattemæssige kvalifikation af de afholdte omkostninger til retssagen. Det er derfor SKATs opfattelse, at de foretagne korrektioner, i henhold til afgørelsen af 8. juni 2017 skal fastholdes.

Ledelsens bonus

Klager henviser i brev af 7. september 2017 til et bindende svar vedrørende fradragsretten for fastholdelsesbonus, SKM2008.589 SR. (...)

(...)

I klagers sag sker udbetaling af bonus som følge af en ”enkeltstående” arbejdsopgave-en succesfuld genforhandling af låne komplekset, mens udbetalingen af fastholdelsesbonus i ovenfor refererede sag sker på baggrund af det løbende arbejde med selskabets drift. (...)

Det er derfor fortsat SKATs holdning, at omkostningerne til ledelsens bonus har så nær forbindelse til låneoptagelsen, at omkostningerne skal tillægges den faktiske anskaffelsessum.

Jævnfør ovenfor er klager i brev af 7. september 2017 ikke fremkommet med nye oplysninger eller synspunkter, der ændrer SKATs holdning til den skattemæssige kvalifikation af de afholdte omkostninger til ledelsens bonus. Det er derfor SKATs opfattelse, at de foretagne korrektioner, i henhold til afgørelsen af 8. juni 2017 skal fastholdes.”

Skattestyrelsen har afgivet følgende supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”(...)

I afgørelse af 08-06-2017 har SKAT nægtet selskabet fradrag for udgifter til management bonus på 15.729.308 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ligningslovens § 8 N er indført ved Lov 2017-12-26 nr. 1684 og er derfor ikke behandlet i SKATs afgørelse af 8-6-2017. Det fremgår af § 2 i loven, at lovændringen har virkning fra og med indkomståret 2008. Ændringen af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS vedrører indkomståret 2013, et indkomstår omfattet af ligningslovens § 8 N.

Ved indførelsen af Ligningslovens § 8 N blev der indført hjemmel til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at fradrage erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

Bemærkningerne til lovforslaget gennemgår forhold, hvor der, på trods af Ligningslovens § 8 N ikke er hjemmel til at fradrage lønudgifter afholdt af selskabet.

De af selskabet afholdte lønudgifter til management bonus på 15.729.308 kr. ses ikke at falde ind under de lønudgifter, der er undtaget fra Ligningslovens § 8 N. På den baggrund indstiller Skattestyrelsen, at selskabet anerkendes fradrag for management bonus på 15.729.308 kr. med hjemmel i ligningslovens § 8 N.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets udgifter i forbindelse med retssagen samt udgifter til ledelsens bonus er fradragsberettigede driftsomkostninger.

”Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

(...)

Som følge af de generelle makroøkonomiske tendenser kom Klager i 2012 og 2013 i økonomiske vanskeligheder, som medførte, at Klager risikerede ikke at kunne leve op til de økonomiske forpligtelser, der forelå i låneaftalerne fra 2007. Dette er nærmere beskrevet i Klagers årsrapport fra 2012 og 2013(...) Det fremgår bl.a. af note 26 i årsrapporten for 2012 at:

For 2013 forventes de finansielle covenants at blive sværere at overholde, og der er derfor en øget risiko for brud på disse. I tillæg hertil er der betydelige planlagte afdrag på gæld i sommeren 2014.

Det fremgår endvidere af note 26 i årsrapporten at:

[virksomhed1] succeeded in the Amend and Extend process, which was initiated beginning of 2013 in front of a [England] royal court. The Group agreed on new maturities for major parts of the current loan portofolio which postponed repayment of loans to mid 2017.

Heraf kan det læses, at Klager i 2013 havde store vanskeligheder med at overholde de økonomiske forpligtelser(covernants), som var en del af den låneaftale Klager havde indgået. Havde Klager ikke overholdt disse forpligtelser, var selskabet gået i en default-position. Dette ville medføre, at långiver kunne kræve lånet inklusiv udestående renter indfriet øjeblikkeligt

1.2 Amend & Extend

(...)

Overordnet blev Amend & Extend processen gennemført, fordi Klager brød deres økonomiske forpligtelser i 2013. Der var tale om et brud på de økonomiske måltal, der var stillet op i låneaftale og ikke en misligholdelse af selve tilbagebetalingsforpligtelsen i låneaftalen, som Klager havde indgået. Dette brud medførte, at Klager i 2013 gik i en default-proces, hvorved det blev muligt for Klagers kreditorer at kræve hele lånet (inklusiv renter) indfriet. (...)

(...)

Af det ovenstående fremgår det, at såfremt Klager havde brudt sine økonomiske forpligtelser(covernants) havde det medført et betalingskrav på hele lånebeløbet inklusiv renter indfriet. Klagers mulighed for at fortsætte deres drift ville ophøre.

For at imødegå default-processen indledte Klager en dialog med de banker, der udgjorde kreditorer i den daværende låneaftale. Der var reelt ikke mulighed for at opnå finansiering fra tredjemænd, idet Klagers økonomiske stilling på daværende tidspunkt medførte, at de ikke havde en forhandlingsposition, der ville kunne give dem et bæredygtigt resultat.

Efter en længere forhandlingsproces lykkedes det Klager at få genforhandlet låneaftalen med kreditorerne. Den genforhandlede låneaftale medførte, at de økonomiske måltal (covernants) for Klager blev lempet væsentligt, mod at Klager til gengæld indvilligede i at betale en forøget rente for finansieringen fremadrettet. Den nye aftale medførte derfor, at Klager undgik default-processen, idet de godt kunne leve op til de nu lempede økonomiske måltal (covernants), hvilket sikrede, at Klager undgik en default og efterfølgende konkurs.

Amend & Extend processen omfattede en lang række tiltag, der skulle sikre en mere bæredygtig lånestruktur for Klager. Processen var som ovenfor nævnt en nødvendighed, da Klager var i en overhængende konkursrisiko, som følge af Klagers økonomiske stilling i 2013. Som en del af Amand & Extend processen blev der bl.a. ført en retssag i England for at gennemtvinge de genforhandlede lånebetingelserne. Desuden fik ledelsen hos Klager udbetalt en bonus for at have sikret refinansieringen og derved den fortsatte drift.

1.3 Retssag i forbindelse med låneomlægning

Som det fremgår af låneaftalen, er denne undergivet engelsk ret. Da det i forbindelse med Amand & Extend ikke lykkedes at opnå en aftale med samtlige kreditorer, blev Klager nødsaget til at føre en retssag med det formål at gennemtvinge de genforhandlede vilkår, som var aftalt med hovedparten af kreditorerne, overfor minoritetskreditorerne, idet det fulgte af låneaftalen, at såfremt majoriteten af kreditorerne accepterede ændringer i lønaftalen, så var minoriteten af kreditorerne også forpligtet til at acceptere dette. Da minoritetskreditorerne dog ikke accepterede de genforhandlede vilkår, måtte der føres en retssag for at fastslå, at Klager efter låneaftalens indhold var berettiget til at gennemtvinge de genforhandlede vilkår overfor alle kreditorerne, da en majoritet allerede havde accepteret dette.

Retssagen blev ført af det engelske advokatselskab [virksomhed4] under overvågning af [virksomhed5], og ved retssagen blev det fastslået ved endelig afgørelse, at de vilkår der var forhandlet som led i Amand & Extend processen, kunne gennemtvinges overfor alle kreditorerne.

(...)

1.4 Ledelsens bonus

Efter Amand & Extend processen blev gennemført i 2013, blev der udbetalt en bonus til CEO [person1] og CFO [person2], der samlet udgjorde ledelsen hos Klager for den indsats, de havde ydet i forbindelse med Amand & Extent processen, som sikrede videreførelsen af Klagers indkomstgrundlag. Bonusaftalen med [person2] er vedlagt (...), den eneste forskel mellem denne og bonusaftalen med CEO [person1] er beløbet. Endvidere er bestyrelsesbeslutningen, hvor bonusserne vedtages vedlagt (...)

Af Bonusaftalen fremgår:

(...)

Det fremgår endvidere af bestyrelsesbeslutningen, at:

(...)

Af det ovenstående fremgår, at bonussen til ledelsen var en betaling for ledelsens ekstraordinære arbejdsindsats i forbindelse med refinansieringen af koncernen.

(...)

2 Begrundelse for klagen

(...)

2.1.2 Klagers opfattelse

Det er Klagers opfattelse at omkostninger vedrørende retssager generelt er fradragsberettigede driftsomkostninger. Endvidere fordrer Klagers økonomiske situation på tidspunktet for afholdelse af omkostningerne, at disse var med til at sikre og vedligeholde Klagers indtægt.

Det er endvidere Klagers opfattelse, at SKATs vurdering af, at retssagsomkostningerne kan tillægges indfrielsessummen på det afviklede låneforhold er forkert, og at omkostningen bør føre til et fradrag som driftsomkostning

Af TfS1998.581 oplistes de omkostninger, som vil kunne tillægges indfrielsessummen. Disse omfatter:

De fradragsberettigede låne-og handelsomkostninger omfatter f.eks. stempelafgifter, stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere, advokat-og revisorudgifter.

Af dette kan det læses, at advokatomkostninger, som er en del af Klagers retssagsomkostninger, generelt er en del af de omkostninger, der kan tillægges indfrielsessummen. Dette skal dog tolkes i lyset af højesteretspraksis, hvor der i præmisserne iUFR2012.962 fremgår:

Når henses til karakteren af de eksempler på låneomkostninger, som er nævnt i bestemmelsens forarbejder, finder Højesteret, at der skal være tale om omkostninger, som kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse.

Af det ovenstående følger det derved, at der skal være tale om en nær tilknytning til lånets indfrielse eller etablering. Dette kan ikke siges at være tilfældet i nærværende sag, hvor retssagen var en følge af, at visse af Klagers kreditorer ikke overholdt aftalens indhold. Dette kan læses på side 151 af låneaftalen, hvoraf det fremgår:

Any term of the Finance Documents may be amended or waived only with the consent of the Majority Lenders and the Company and any such amendment or waiver will be binding on all Parties.

Retssagen var således ikke en omkostning med nær tilknytning til indfrielsen af lånet, men derimod alene en omkostning til at sikre, at ændringer i Klagers kreditfacilitet blev overholdt af alle kreditorer, som de var juridisk forpligtede til. Dette var altså en retssag, som skulle sikre, at Klagers aftalepartnere overholdt deres aftale og ikke en retssag, der omhandlede vilkår for indfrielse af gæld. Retssagen tjente derfor til at fastslå Klagers retsstilling og ikke til at indfri eller optage en ny låneaftale. Dette er ikke anderledes end andre lignende sager, hvor selve retssagen relaterer sig til selve erhvervelsen af indkomst. Som eksempel kan nævnes TfS1989.424LSR, hvor der blev tilladt fradrag for en retssag ført vedrørende en konkurrenceklausul, ligesom der i SKM2003.502LSR blev tilladt fradrag for en retssag omkring fordeling af ansvar for et væltet vogntog.

Omkostningerne relaterer sig ikke til forhandling af ny aftale eller andet, der vil kunne udløses som kurstab. Det er på baggrund af dette Klagers opfattelse, at omkostningen ikke vedrører kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning C.C.2.2.2.15, at omkostninger til bl.a. advokater kan fradrages i det indkomstår, hvor advokaten udfører arbejdet, og hvor arbejdet kan faktureres. Det fremgår endvidere, at advokatudgifter vedrørende rene formuedispositioner/eller formuesfæren/indkomstkilden ikke kan fradrages.

Afgrænsning af hvornår omkostninger vedrørende retssager er fradragsberettigede, er nærmere behandlet i SKN2002.379LSR. I denne afgørelse udtaler landsskatteretten:

At udgifter til erstatning, sagsomkostninger samt advokatbistand kan fradrages, såfremt udgifterne vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen eller afholdelse af udgifter som kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Af de brede præmisser i ovenstående afgørelse, kan det udledes, at det relevante kriterie for, hvornår omkostninger vedrørende en retssag kan fradrages er, at sagsområdet for retssagen skal vedrører den fradragsberettigede sfære.

Som det fremgår ovenfor, har SKAT vurderet, at retssagen ikke var med til at erhverve, sikre eller vedligeholde Klagers indkomst.

Det er vores opfattelse, at retssagen omhandlede forhold, der var med til at erhverve, sikre eller vedligeholde Klagers indkomst. Dette er begrundet med, at såfremt Klager ikke havde opnået den refinansiering, som retssagen omhandlede, ville Klager have været i overhængende konkursrisiko og dermed ikke kunne videreføre sin eksisterende aktivitet. Det var derfor en nødvendighed for, at Klager kunne fortsætte sin indkomsterhvervelse, at Amand & Extend processen blev gennemført. Af denne grund anses omkostningerne forbundet med retssagen der var medvirkende til, at processen blev gennemført, som en fradragsberettiget driftsomkostning.

Landsskatteretten har tidligere taget stilling til en lignende sag i Landsskatterettens sag med journalnummer 12-0244479:

(...)

Af ovenstående afgørelse fremgår det, at omkostninger relateret til refinansieringen er fradragsberettigede som driftsudgifter for et selskab, hvis økonomiske situation var meget lig den, som Klager var i, da de gennemførte deres refinsiering. Der ses i øvrigt mange lighedspunkter mellem ovenstående sag og indeværende klage:

Behovet for refinansiering for at redde selskabets drift

De afholdte (og fradragsberettigede) udgifters karakter.

I TfS 1988.80LSR kan findes en lignende tankegang. Således at omkostninger, der er nødvendige for at selskabets videreføres, kan fradrages i den skattepligtige indkomst

Af den bredt formulerede præmis ovenfor fremkommer en lignende tankegang, som fremgik i Landsskatterettens afgørelse nr. 12-0244479. Altså den økonomiske stilling og selskabets fortsatte overlevelse kan være afgørende i en vurdering af, om en specifik udgift, er med til at sikre og vedligeholde indkomstgrundlag.

Det er dermed vores opfattelse, at idet retssagen omhandlede forhold, der var nødvendige for Klagers fortsatte indkomsterhvervelse, var omkostningerne til denne fuldt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

2.2Ledelsens bonus

(...)

2.2.2 Klagerens opfattelse

Det er Klagers opfattelse, at bonusudbetalingerne til ledelsen er fradragsberettigede driftsomkostninger, hvis omkostningerne er afholdt i selskabets interesse. Da bonusudbetalingerne var afholdt for at sikre Klagers fortsatte drift, er det Klagers opfattelse af disse er fuldt fradragsberettigede.

(...)

I SKATs begrundelse henvises der til SKM2016.551ØLR.(...) Af ankesagen H2017.137/2006(...) frem går det:

Der er ikke grundlag for at antage, at lønudgifter altid skal anses for driftsomkostninger, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

(...)

Det må ud fra ovenstående afgørelse, derfor fastslås,at den centrale vurdering for, om en lønudgift (eller en bonusudbetaling) er fradragsberettiget, afhænger af med hvilket formål, udbetaling har været afholdt. (...)

SKAT henviser i øvrigt i deres afgørelse til SKM2012.250LSR og SKM2007.384LSR.

SKM2012.250 LSR omhandlede (...)

Det er på baggrund af ovenstående derfor Klagers opfattelse, at retsstillingen i SKM2012.250LSR ikke relaterer sig til indeværende sag, hvorfor sagen ikke er relevant.

SKM2007.384 LSR omhandlede(...)

Denne sag er heller ikke sammenlignelig med omhandlede klage, idet:

Indeværende klage omhandler ikke omkostninger til fremstilling eller vedligeholdelse af anlægsaktiver.

Bonusudbetalinger vedrører Klagers fremtidige drift og ikke anlægsformue, idet Klagers omsætning ville være ophørt, såfremt Amend & Extend processen ikke var blevet succesfuldt gennemført.

Omkostningerne til bonusserne i indeværende sag er, som gennemgået overfor, omkostninger, der relaterer sig til driften og ikke formueomkostninger, som var tilfældet i SKM2007.384LSR.

Det er derfor Klagers opfattelse, at SKM2007.384 LSR ikke er relevant for indeværende sag, da den omhandler en forøgelse af indkomstgrundlaget ved at forhøje anlægsaktivernes værdi, hvorimod indeværende klage omhandler tiltag nødvendige for at sikre og vedligeholde indkomstgrundlaget.

SKAT har tidligere taget stilling til bonusordninger, som alene var med til at fremme selskabets drift, som derfor vedrørte selskabets omsætningsformue. I det bindende svar SKM2008.859SR blev SKAT spurgt, om en fastholdelsesbonus, der ikke indeholdt en klausul vedrørende ejerskifte. I det bindende svar udtalte Skatterådet:’’

SKAT finder, at udgifterne til den beskrevne fastholdelsesbonus kan betragtes som fradragsberettiget driftsudgifter. SKAT har noteret sig spørgers oplysning om, at der lægges til grund,at aftalen om denne fastholdelsesbonus ikke indgår som et vilkår i kontrakten i forbindelse med salg af aktier m.v.

Af ovenstående begrundelse fremgår det, at udgifter, som ikke udvider indkomstgrundlaget eller er i aktionærernes interesse, må være fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1,litra a.

I nærværende klage er bonusudbetalingerne til ledelsen hos Klager ikke en udgift til at udvide Klagers indkomstgrundlag, men som gennemgået ovenfor en nødvendig udgift, for Klager kunne fortsætte sin indkomsterhvervelse. Det er derfor en sammenlignelig situation, som forelå i SKM2008.859 SR.

Det er derfor Klagers opfattelse, at SKM2008.859 SR er et mere relevant billede på retsstillingen, idet sagens faktum lægger sig langt tættere op af det faktum, der er present i indeværende klage.

Af SKATs hidtidige praksis er udgangspunktet at lønomkostninger er fradragsberettiget. Af praksis forekommer der tre typesituationer, hvor fradrag for lønomkostninger nægtes:

Lønomkostninger i aktionærernes interesse

Lønomkostninger, der reelt er en privat udgift

Lønomkostninger som er med til at udvide indkomstgrundlaget

Som gennemgået ovenfor er bonusudbetalingerne fra Klager ikke omfattet af de tre ovennævnte typesituationer, hvor fradrag nægtes, da udgiften var knyttet til Klagers fortsatte drift, og dermed til at sikre og vedligeholde Klagers indkomst.

På baggrund af det ovenstående er det dermed vores opfattelse, at bonussen til ledelsen var omkostninger, som var med til at sikre og vedligeholde Klagers indtægt og ikke udvide indkomstgrundlaget. Omkostningerne er derfor fuldt fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Selskabets repræsentant har yderligere bemærket følgende:

”(...)

SKAT påbegynder sine kommentarer til klagen ved at fastslå, at det fortsat er deres opfattelse, at omkostninger omfattet af Amand & Extend processen skal behandles i henhold til kursgevinstlovens § 26, stk. 3. Dette er på baggrund af, at SKAT anser omkostningerne så nært tilknyttet til lånets indgåelse, at omkostningerne skal tillægges lånets anskaffelsessum. Dette begrunder SKAT i deres kommentarer med to hovedpointer:

At låneaftalegrundlaget er omfattende

At de indgåede låneforhold er af betydelig størrelse

SKAT henviser til højesteretsafgørelsen SKM2014.87 HR til støtte for ovenstående betragtninger. Idet det af afgørelsen fremgår:

(...)

Det er Klagers opfattelse, at alle omkostninger der blev afholdt som led i Amand & Extend processen, ikke har så nær tilknytning til optagelsen eller afviklingen af lånet, at dette vil falde ind under kursgevinstlovens § 26, stk. 3. Dette gælder særligt omkostningerne til retssagen og ledelsens bonus.

Dette er understøttet af højesterets tidligere praksis i SKM2012.2, hvoraf det fremgår, at der skal henses til omkostninger til selve gældens optagelse eller indfrielse. Hvilket ikke er tilfældet med hverken omkostninger til retssagen eller ledelsens bonus.

Retssagsomkostninger

SKAT fremfører i sine kommentarer til klagen, at det er deres opfattelse, at en retssag, der udspringer af låneaftalen, må være omfattet af kursgevinstlovens § 26, stk. 3. Dette begrunder SKAT med:

(...)

Det er Klagers opfattelse at det faktum, at Amand & Extend lånekomplekset er omfattende, ikke bør have betydning for, hvorledes Klagers retsstilling er. Det er således fortsat Klagers synspunkt, at de afholdte retssagsomkostninger er tættere knyttet til selskabets drift end til etablering eller afvikling

af lånet.

SKAT har anfægtet at omkostningerne til retssagen er driftsomkostninger og har tilbagevist den praksis, der er gennemgået i klagen ved at udtale, at afgørelserne ikke kan sammenlignes med det faktum, der er i nærværende klage. Det er Klagers opfattelse, at sagerne tjener til at fastslå, at der er fast praksis for at tillade retssagsomkostninger som driftsudgifter, såfremt de tjener til at sikre eller vedligeholde indkomstgrundlaget.

Efterfølgende fremfører SKAT, at det ud af afgørelsen SKM2002.379 LSR kan læses, at før der kan opnås fradrag for retssagsomkostninger skal to betingelse være opfyldt:

Udgiften skal være udslag af en normal driftsudgift

Udgiften skal være et sædvanligt led i driften

Det er SKATs holdning, at disse to betingelser ikke er opfyldt. Klager stiller sig dog uforstående overfor dette, da det er Klagers klare opfattelse at vedligeholdelse af sin finansiering er både normalt og sædvanligt for en større koncern.

Herefter anfører SKAT:

(...)

Som tidligere anført i klagen havde en forfejlet Amand & Extend proces ført til, at Klager ikke kunne honorere sine kreditorer, hvilket de facto ville have medført, at Klager var gået konkurs. Det var derfor ikke en driftsmæssig fordel, at låneaftalerne blev genforhandlet, men en nødvendighed for at Klager kunne fortsætte sin drift. Det er derfor Klagers opfattelse, at omkostningerne i høj grad var med til at sikre og vedligeholde Klagers indkomst, hvorfor omkostningerne er omfattet af statsskattelovens § 6, srk. 1, litra a. Omkostningerne er derfor udslag af normal drift og et sædvanligt led i driften. Det bør her bemærkes, at genforhandlingerne faktisk medførte højere renteomkostninger for Klager, men til gengæld også medførte mere lempelige covenants, således at Klager fik mulighed for overhovedet at fortsætte sin drift.

Afslutningsvis kommenterer SKAT på Klagers henvisning til Landsskatterettens afgørelse med journalnummer 12-0244479.

Sagen omhandlede advokatomkostninger til fremskaffelse af fornøden likviditet, som var nødvendig for at selskabets kunne fortsætte sin drift. Landsskatteretten tillod selskabet at fradrage advokatomkostningerne som en driftsudgift.

SKAT nævner i sine kommentarer, at de anser det som en central præmis, at den rejste kapital skulle bruges til vareindkøb, hvorfor sagerne ikke er sammenlignelige.

Det er Klagers opfattelse, at sagerne i høj grad minder om hinanden på stort set alle parametre. Det er således ikke Klagers opfattelse, at Landsskatteretten har lagt betydelig vægt på det arbitrerer faktum, at kapitalen (bl.a.) skulle bruges til vareindkøb, men at der i stedet er lagt vægt på, at selskabet i ovenstående sag simpelthen ikke kunne have fortsat sin drift, såfremt de ikke havde opnået den fornødne likviditet. Endvidere kan det nævnes, at Amend & Extens processen blev anvendt til finansiering af hele klagers koncern, hvorfor en del af denne finansiering også skulle bruges til (bl.a) at finasiere vareindkøb til Klager.

Situationen i de to sager derfor stor set identiske, hvorfor det er Klagers opfattelse, at resultat bør være sammenfaldende.

Ledelsens bonus

SKAT har i sine bemærkninger fremført, at idet bonussen er udtryk for en enkeltstående arbejdsopgave Amend & Extend processen så hører bonussen ikke til selskabets drift, hvorfor denne ikke kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Det er Klagers opfattelse, at bonus udbetalingerne er en driftsomkostning. Dette følger af, at tidligere praksis fra SKAT tillader fradrag for lønomkostninger (inklusiv bonusudbetalinger), som ikke:

Er i aktionærernes interesse, eller

Er en privat udgift

I SKATs afgørelse og i deres kommentarer til klagen har SKAT ikke gjort det klart, hvorfor denne sag adskiller sig fra en anden skatteretlig praksis. Klager stiller sig derfor uforstående overfor, hvorfor fradrag som driftsomkostninger bliver nægtet for bonusudbetalingen i indeværende klage.”

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende udgifter til retssag.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter til rådgiver vedrørende formuedispositioner eller formuesfæren er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget.

Udgifter til advokat- og revisorbistand vedrørende almindeligt forekommende forhold i forbindelse med en virksomheds drift samt udgifter til revision af regnskab og udarbejdelse af årsopgørelse kan som driftsomkostninger være fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Bistand i forbindelse med retssager kan være fradragsberettigede, såfremt udgiften direkte kan henføres til selve indkomsterhvervelsen.

Landsskatteretten finder, at udgifterne i forbindelse med den førte retssag ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder, at disse udgifter i den foreliggende situation ikke kan henføres til og har den fornødne direkte erhvervsmæssige tilknytning til selskabets eksisterende drift og indkomsterhvervelse. Landsskatteretten er af den opfattelse, at retssagen, som havde til formål at gennemtvinge de genforhandlede lånevilkår overfor et mindretal af kreditorer, ikke har en direkte tilknytning til selskabets aktuelle indkomstgrundlag. At selskabet, såfremt de nye lånevilkår ikke blev effektueret, efter det oplyste kunne have risikeret at blive erklæret konkurs og dermed blive forhindret i at videreføre den eksisterende erhvervsmæssige aktivitet, er ikke en omstændighed, der gør, at udgifterne i forbindelse med retssagen kan henføres til selskabets løbende drift og indkomsterhvervelse. Det forhold, at genforhandlingen og dermed de nye lånevilkår indebar en driftsmæssig fordel for selskabet og efter det oplyste udgjorde koncernens grundlæggende finansiering, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dette forhold.

Vedrørende udgifter til bonus

Erhvervsdrivende kan i indkomstopgørelsen fratrække udgifter til løn samt en til række andre ydelser til personalet, hvis udgifterne er knyttet til virksomhedens drift.

Udgifter til bonus til ansatte anses for at være en fradragsberettiget driftsudgift på samme måde som løn, forudsat at udgiften vedrører virksomhedens drift. Kan bonussen derimod anses for at være ydet i forbindelse med pleje af virksomhedens formue, vil den blive karakteriseret som en formueudgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det fremgår af ligningslovens § 8 N, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

Af ligningslovens § 8 N, stk. 2, fremgår, at betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.

Ligningslovens § 8 N trådte i kraft den 1. januar 2018 med virkning fra og med indkomståret 2008.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a.:

”Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v, der ikke anses for løbende driftsomkostninger, men anlægsudgifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg om omstrukturering af virksomheden.”

(...)

”Det foreslås at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgifter også kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om medarbejderen ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden. På tilsvarende måde forslås det at udvide fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelseshonorar.”

(...)

Der er tale om en generel udvidelse af fradragsretten, der som anført ikke kun gælder lønudgifter m.v. i forbindelse med udvidelse af virksomheden, men også lønudgifter og bestyrelseshonorarer relateret til omstrukturering af og salg af dele af virksomheden. Virksomhedens lønudgifter m.v. til de såkaldte ”Investor Relations” aktiviteter og lønudgifter afholdt i forbindelse med selskabets børsintroduktion vil som udgangspunkt også være omfattet af den foreslåede udvidelse af fradragsretten.”

”Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget, Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer.”

”I de tilfælde hvor en lønudgift m.v. skal lægges til anskaffelsessummen for et aktiv, kan udgiften ikke fradrages efter den foreslåede bestemmelse, idet der ikke skal opnås dobbeltfradrag.”

Landsskatteretten finder, at selskabets udgifter til bonus til direktørerne for deres indsats i forbindelse med genforhandlingen af selskabets lånegrundlag kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 N.

Ifølge bemærkningerne til ligningslovens § 8 N er hensigten med bestemmelsen generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., der ikke kan anses for løbende driftsomkostninger, men anlægsudgifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg af dele af virksomheden og omstrukturering. Dog skal der være tale om erhvervsmæssige udgifter i virksomhedens interesse, og som understøtter driften af virksomheden.

I bemærkningerne gennemgås de lønudgifter m.v., der ikke er omfattet af ligningslovens § 8 N. Det fremgår heraf eksempelvis, at en lønudgift, der skal lægges til anskaffelsessummen som en låneomkostning, ikke kan fradrages efter bestemmelsen, ligesom der ikke er fradragsret for bonusudbetalinger til medarbejdere i visse salgssituationer.

Landsskatteretten finder, at en bonusudbetaling, der er foretaget for medarbejderes indsats i forbindelse med en omlægning af virksomhedens finansieringsgrundlag, ikke kan anses for at være en låneomkostning, idet den ikke har en direkte tilknytning til optagelsen eller indfrielsen af lånet. Landsskatteretten finder således, at udgiften er af en karakter, der ikke kan anses for at være omfattet af den fortrinsvis negative afgrænsning, der fremgår af bemærkningerne for så vidt angår anvendelsen af ligningslovens § 8 N. Det er derfor i overensstemmelse med bemærkningerne, at der indrømmes fradrag herfor.

Henset hertil samt til den omstændighed, at udgiften må anses for at være erhvervsmæssig og i virksomhedens interesse, finder Landsskatteretten, at bonusudbetalingen er fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 8 N. Det bemærkes, at Skattestyrelsen er enig heri.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse vedrørende dette forhold.