Kendelse af 22-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2020

Faktiske oplysninger

SKAT har på baggrund af oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) udtaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 til kontrol.

SKAT har derfor i brev af 13. december 2016 – samt rykker af 11. januar 2017 – anmodet klageren om at fremsende kontoudskrifter vedrørende hans lønkonto i [finans1] med kontonr. [...29] samt en redegørelse for indsætningerne.

Klageren har i e-mail af 20. januar 2017 oplyst følgende over for SKAT:

”(...)

Vedr. brevet af den 13. december 2016 - Jnr. [...]

Konto [...29] er brugt som erhvervskonto til [virksomhed1] v/ [person1] CVR.nr. [...1], fordi [person1] ikke kunne får en erhvervskonto i forskellige banker.

Hævninger var til varekøb og lønninger for CVR.nr. [...1].

Lønninger var blandt andet lavet i danlon og letløn.

(...)”

[person1] har i forbindelse med en ændring af hendes årsopgørelse i SKATs TastSelv anført følgende begrundelse for ændringen:

”

Jeg retter i den da jeg nu er klar over hvad jeg skulle udfylde i forhold til den virksomhed, [person2] har brugt mit navn uden min viden. Jeg har ikke tjent noget derfor var jeg i tvivl.

”

Ifølge oplysninger fra Erhvervsstyrelsen (CVR-registret) blev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-NR. [...1] etableret den 1. november 2012 med [person1] som fuldt ansvarlig deltager. Virksomheden, der ophørte pr. 30. juni 2014, var registreret under branchekode 433410 Malerforretninger.

Det følger videre af CVR-registret, at klageren den 9. maj 2014 har stiftet iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS med CVR-NR. [...2]. Selskabet, der er opløst efter konkurs den 26. juni 2018, var ligeledes registreret under branchekode 433410 Malerforretninger. Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren i perioden 1. august til 31. december 2014 modtaget lønindkomst på 90.855 kr. fra selskabet.

Klageren har desuden i perioden 14. november 1995 til 6. maj 2009 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] med CVR-NR. [...3]

SKAT har den 24. januar 2017 anmodet klageren om en nærmere redegørelse for, hvem, der har fuldmagt og hævekort til kontoen, hvortil klageren den 26. januar 2017 pr. telefon over for SKAT oplyste, at det alene er ham, ligesom han supplerende oplyste, at [person1] er hans kusine.

I e-mail af 13. februar 2017 har klageren fremsendt oversigter over kontoposteringer for perioderne fra den 1. november 2013 til den 9. maj 2014 samt fra den 8. juli 2014 til den 31. december 2014.

Efter anmodning fra SKAT har [finans1] den 12. april 2017 fremsendt kontoudskrifter for perioden 12. marts 2013 til 1. november 2013.

SKAT har herefter i brev af 26. april 2017 udsendt forslag til afgørelse, hvor klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 forslås forhøjet med henholdsvis 1.021.414 kr. og 223.875 kr. på baggrund af konstaterede bankindsætninger, der anses for at relaterer sig til klagerens uregistrerede virksomhed.

Klageren har i e-mail af 16. maj 2017 fremsendt følgende indsigelser til SKATs forslag til afgørelse:

”(...)

Jeg har modtaget jeres brev af den 26. april 2017.

Jeg godkender ikke forslaget, der bank transaktioner tilhør:

[virksomhed1] v/ [person1]

CVR. [...1]

(...)

SKAT har i afgørelse af 2. juni 2017 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

SKAT har i samme afgørelse truffet afgørelse vedrørende klagerens moms samt manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag for 2013 og 2014, der ligeledes er påklaget til Skatteankestyrelsen, men behandles i to særskilte – men sammenholdte – sager.

I forbindelse med klagesagens behandling har Skatteankestyrelsens sagsbehandler på baggrund af en telefonsamtale i brev af 18. december 2019 anmodet repræsentanten om senest den 14. januar 2020 at fremsende det i klagen bebudede regnskabsmateriale.

Repræsentanten har imidlertid ikke reageret yderligere over for Skatteankestyrelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har i afgørelse af 2. juni 2017 forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 med 1.021.414 kr. og for indkomståret 2014 med 223.875 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har modtaget din indsigelse til vores forslag dateret den 26. april 2017, hvor du oplyser at banktransaktionerne tilhører [virksomhed1] v/[person1] CVR-nr. [...1].

Det er fortsat SKATs opfattelse at du fra den 1. januar 2013 og frem til den 9. maj 2014 har drevet uregistreret virksomhed. Virksomheden [virksomhed1] v/[person1] CVR-nr. [...1] er registreret i [person1] navn, men det er din konto i [finans1], konto nr. [...29] der er benyttet. Du har oplyst, at der er ét hævekort til kontoen som du alene har fuldmagt til.

I forhold til at du stifter selskabet [virksomhed1] IVS den 9. maj 2014 vurderes det, at du i perioden fra den 1. januar 2013 til den 9. maj 2014 har udført arbejde mod betaling og er dermed regnskabspligtig ifølge bogføringslovens anvisninger og fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Du skal derfor årligt foretage en opgørelse af din skattepligtige indkomst med henvisning til skattekontrollovens § 1.

Opgørelse af indkomsten følger de almindelige regler for opgørelsen af indkomst, med henvisning til personskattelovens § 1 og statsskattelovens § 4 og § 6.

Med udgangspunkt i dine bankudskrifter fra [finans1], konto nr. [...29] har SKAT efter skattekontrollovens § 5 stk. 3 skønsmæssig opgjort indsætninger, der anses værende skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

Indsætninger for indkomståret 2013 på konto i [finans1], konto nr. [...29] er skønsmæssig opgjort til 1.437.963 kr. for perioden fra den 26. marts til 1. november 2013. Opgørelse vedlagt som bilag 1.

Indsætninger for indkomståret 2014 på konto i [finans1], konto nr. [...29] er skønsmæssig opgjort til 344.054 kr. for perioden fra den 1. januar til 9. maj 2014. Opgørelse vedlagt som bilag 2.

Med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, kan der fradrages omkostninger, der har været afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

SKAT er ikke i besiddelse af nogen form for regnskab eller regnskabsmateriale vedrørende din virksomhed [virksomhed1] v/[person1]. Det har derfor ikke været muligt at fastslå dine omkostninger. SKAT foretager ikke skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter efter Statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a. i det bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, som udgangspunkt påhviler den erhvervsdrivende.

I betragtning af virksomhedens art og omfang, skønnes der fradrag for lønudgifter med henvisning til foretaget hævninger med henvisning til posteringstekst på kontoudtogr ”a/c løn”, ”løn”, ”acontoløn” m.v. Se punkt 1.4.1 skønsmæssig beregning af lønudgifter til ansatte på side 6.

Talmæssig opgørelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2013:

Talmæssig opgørelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2014:

(...)”

SKAT afgørelse er vedhæftet bilag 1 og 2, der består af opgørelser over SKATs skønsmæssige forhøjelser af henholdsvis skat og moms samt bilag 3 med en opgørelse over afholdte lønudgifter.

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

SKAT har foretaget skatteansættelsen ud fra et skøn over indtægter og udgifter i forbindelse med kontoudskrifter fra bank. [person2] har ikke indsendt regnskabsmateriale. Han har tidligere oplyst, at han har lånt sin bankkonto ud til sin kusine, som ikke kunne få oprettet en erhvervs konto.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har i klage af 6. september 2017 nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 nedsættes. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Der er begået fejl fra skatteyders side, idet han grundet sygdom og følgende stress kastede sig over arbejdet uden at holde styr på indtægter, udgifter, skat og moms. Det har ikke været for at unddrage sig skat, men alene fordi han var for stærkt fokuseret på, at han ville lykkedes med at tjene penge og få en virksomhed til at give overskud.

Han fik sin kusine til at hjælpe sig med at oprette virksomheden, og det var planen, at hun skulle have hjulpet ham med det administrative. [person2] overtog i stedet det hele selv – og det kunne han tydeligvis ikke uden hjælp.

Men den skønsmæssige opgørelse er dog langt fra virkelighedens verden og vi har derfor [virksomhed3] til at opstille regnskab, så vi har et mere korrekt matr. Til beregning af den manglende skat og moms.

Det er korrekt, at SKAT ikke er forpligtet til at beregne/skønne udgifter i forbindelse med en indkomsterhvervelse, men det er dog ikke forbudt at lave et skøn over udgifter. Og SKAT burde have mulighed for at sammenligne indkomst og udgifter med andre mindre malervirksomheder for at kunne skønne en mere retvisende indkomst. Det er dog ikke sket og derfor kan vi ikke tiltræde den skønsmæssige opgørelse.

Jeg vender hurtigst muligt tilbage med regnskab og bilag.

Der tages forbehold for yderligere anbringender herunder anmodning om syn- og skøn i sagen.

Regnskabsmatr. fremsendes snarest og der anmodes tillige om personligt møde om sagen.

Undertegnede kan kontaktes for fremtidige henvendelser i sagen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst - uanset om denne er positiv eller negativ - og en virksomheds overskud skal selvangives årligt. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, det vil sige udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af byrettens dom af 28. februar 2017, der er offentliggjort i SKM2017.233.BR.

På baggrund af en gennemgang af klagerens bankudskrifter fra klagerens bankkonto [...29] i [finans1] for perioden 12. marts 2013 til 9. maj 2014 har SKAT konstateret bankindsætninger på 1.437.963 kr. i indkomståret 2013 og 462.439 kr. i indkomståret 2014, og som følge heraf skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 1.021.414 kr. i 2013 og 223.875 kr. i 2014.

Klageren har over for SKAT oplyst, at pengene vedrører hans kusines enkeltmandsvirksomhed, der lånte hans bankkonto, mens det af klagen fremgår, at han som følge af sygdom påbegyndte arbejde uden at udarbejde regnskab, og at hans kusine hjalp ham med at stifte virksomheden, ligesom hun skulle have hjulpet ham med det administrative.

Disse modstridende forklaringer er ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede beskattet.

På baggrund af oplysninger i klagen samt posteringsteksterne, der sandsynliggør, at der er tale om betaling af fakturaer, anser retten indbetalingerne for at vedrøre omsætning fra klagerens uregistrerede virksomhed. Der er herved lagt vægt på klagerens oplysninger om, at der ikke er andre, der har haft adgang til kontoen, herunder at kontoen alene har ét tilknyttet hævekort, som kun han har fuldmagt til.

Under henvisning til Landsskatterettens afgørelse af dags dato (sagsnr.: [...]) finder retten ikke, at der er grundlag for at ændre det af Skattestyrelsens godkendte skønsmæssige fradrag for lønudgifter på 128.956 kr. i 2013 og 146.076 kr. i 2014.

Retten finder ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt regnskabsmateriale, ligesom bankudskrifterne fra [finans1] ikke dokumenterer, at der er afholdt andre fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.