Kendelse af 08-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) ejede to lejligheder, der blev udlejet til hovedanpartshaverens børn.Som følge af selskabets erhvervelse af lejlighederne beliggende [adresse1][by1] og [adresse2][by2] har selskabet afholdt en række udgifter.

Ifølge fakturaer er der afholdt følgende udgifter:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst i 2013 med 38.663 kr.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT afholdte 23. november 2016 møde med selskabets direktør og tidligere revisor.

På mødet blev SKAT’s opgørelse over ej dokumenterede og ej fradragsberettigede omkostninger, jf. opgørelse drøftet.

Selskabets direktør og daværende revisor ville gennemgå opgørelserne yderligere og vende tilbage til SKAT, hvilket dog ikke er sket.

SKAT modtager brev af 10. april 2017 henvendelse fra ny revisor.

Der fremsættes ikke indsigelse mod de talmæssige opstillinger, idet selskabets nye revisor dog anfører, at bilag 1449 kr. 5000, bilag 17170 kr. 5.000 og bilag 1731 på kr. 4.575 ikke kan fremfindes.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter, som ikke er dokumenteret, jf. Statsskattelovens § 6a.

En konsekvens heraf er, at beløbene anses for hævet af hovedanpartshaver og således anses for udlodning, jf. Ligningslovens § 16A.

1.5 SKAT's endelige afgørelse

Indsigelsen er ikke taget til følge.

Det er SKAT's opfattelse, at den modtagne leje ved udleje af selskabets ejerlejligheder modsvarer markedslejen.

De beløbsmæssige ændringer som SKAT har foretaget vedrører derfor forskellen mellem den modtagne leje og det beløb som der kan opgøres i medfør af bestemmelserne i Ligningslovens§ 16, stk. 9.

Den anførte afgørelse fra landsskatteretten 14-3790941, som anført af selskabets revisor, er således ikke sammenlignelig med de faktiske forhold, idet landsskatteretten i afgørelsen tager stilling til beløbsmæssig opgørelse op til markedslejen og ikke det beløb, som ligger mellem markedslejen og det beløb som kan opgøres efter i Ligningslovens § 16, stk. 9.

SKAT finder ikke, at de opgjorte beløb kan anses for yderligere løn.

SKAT finder, at de fratrukne udgifter, som anført af selskabets revisor, er afholdt i hovedanpartshaverens interesse og ikke kan anses for en normal driftsomkostninger, jf. Statsskattelovens § 6a.

Selskabets indkomst er herefter ansat i overensstemmelse med SKAT’s brev af 25. april 2017.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende erklæringssvar til Skatteankestyrelsen:

”Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

[virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til almindeligt indbo i forbindelse med to lejligheder, som udlejes til hovedanpartshaverens børn.

Selskabet kan efter statsskattelovens § 6, 1. led, litra a fradrage udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Således skal der foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræves, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af selskabets virksomhed, dels af udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det følger af SKM2004.162.HR, at det som udgangspunkt er klageren, der har bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget udgift,

Henset til, at det ikke anses for sædvanligt, at ejeren af en udlejningsejendom afholder udgifter til indbo, og at en af fakturaerne er i hovedanpartshaverens navn, samt at en anden er i hovedanpartshaverens søns navn, finder Skattestyrelsen det ikke godtgjort, at udgifterne til indbo har den fornødne direkte erhvervsmæssige tilknytning til selskabets erhvervelse af indkomst. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets indkomst for 2013 nedsættes med 38.663 kr.

Til støtte herfor er anført følgende:

”[...]

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overodnet gældende, at [virksomhed1] ApS i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er berettiget til at fradrage de i sagen omhandlende udgifter med i alt kr. 38.663, idet udgifterne udgør omkostninger, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1] ApS.

Til støtte herfor skal der henvises til, at det nærmere fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst skal fradrages netop driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i året løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Det fremgår således også af praksis, idet der eksempelvis skal henvises til Østre Landsrets dom af den 17. august 2017 offentliggjort i TfS 2014, 750, hvor landsretten således fandt, at udgifter afholdt til el, olie, petroleum, gulvtæpper og ejendomsskat måtte anses for afholdt som led i driften af hovedanpartshaverens selskab med deraf følgende adgang til fradrag i henhold til statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a.

Som det fremgår af de fakturaer, der er omtalt ovenfor under sagsfremstillingen og fremlagt i sagen som bilag 2-8, er der tale om helt naturlige udgifter for [virksomhed1] ApS.

Henset til at udgifterne har en naturlig sammenhæng med udlejningen, er de i sagens natur fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke er grundlag for en forhøjelse af selskabets indkomst for 2013 med de i alt kr. 38.663. ”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringssvar:

”I forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse af den 25. april 2019 og Skatteankestyrelsens indstilling af den 9. april 2019 skal det hermed bemærkes, at det fastholdes, at der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning, idet der henvises til det tidligere anførte. ”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 6, 1. led, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst fradrages i selskabet. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræves, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af selskabets virksomhed, dels af udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for at, der foreligger en fradragsberettigede udgift påhviler som udgangspunkt klageren. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten finder det ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne til indkøb af almindeligt indbo har den fornødne direkte erhvervsmæssige tilknytning til selskabets indkomstopgørelse. Det anses ikke for sædvanligt, at ejeren af en udlejningsejendom afholder udgifter til indbo, hvorfor udgifterne anses for en privat udgift, som skal beskattes hos hovedanpartshaveren i henhold til ligningsloven § 16 A. Det bemærkes hertil, at biopejsen (faktura nr. 17092) er indkøbt i hovedanpartshaverens navn.

Klageren har som hovedanpartshaver bestemmende indflydelse i selskabet. I det omfang selskabet har betalt for klagerens børns private udgifter, kan det kun anses for muliggjort som følge af parternes interessesammenfald. Den fordel, som klagerens børn hermed måtte have opnået, anses for at have passeret klagerens økonomi som udbytte. Beskatning af en hovedanpartshaver af udbytte efter ligningslovens § 16 A gælder således ikke kun, når den direkte begunstigede er hovedanpartshaveren selv, men også når fordelen er kommet et nærtstående familiemedlem til gode. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. september 2010, offentliggjort i SKM2010.623.VLR.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.