Kendelse af 23-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 24-11-2018

SKAT har anset klageren for skattepligtig til Danmark og indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med benyttelse af udenlandsk arbejdskraft.

Faktiske oplysninger

Klageren driver personlig virksomhed, [virksomhed1], hvilken virksomhed er registreret for moms og A-skat m.v. den 6. september 2013. Der er angivet moms i perioden 1. oktober 2013 – 31. december 2014. Der er ikke indberettet løn, A-skat m.v. i perioden. Virksomheden er angivet med branchen ”Andre post- og kurertjenester”. Virksomheden er registreret på klagerens bopæl.

SKAT har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark og har opgjort resultat af klagerens virksomhed således:

SKAT udsendte den 26. april 2017 forslag til afgørelse. Klageren er ikke kommet med indsigelser til forslaget.

Fuld skattepligt

Klageren blev den 6. august 2013 tilmeldt folkeregisteret i Danmark, og han blev den 6. september 2013 registreret med ovennævnte virksomhed.

Klagerens ægtefælle har siden 2009 været tilmeldt folkeregisteret i Danmark, og i 2010 får parret et barn sammen.

Klagerens ægtefælle har tidligere indsendt materiale til SKAT, herunder lejekontrakter for henholdsvis [adresse1], [by1], og [adresse2], [by2], samt kvitteringer for el-udgifter dateret og udstedt til klageren i 2011.

På lejekontrakten vedrørende [adresse1] fremgår ”[...], [person1] og [person2]” som lejere. Klageren har underskrevet lejekontrakten. Der er tale om en lejlighed i en beboelsesejendom. Klagerens ægtefælle og barn har været tilmeldt [adresse1], [by1], i perioden 29. november 2010 - 26. november 2012.

På lejekontrakten vedrørende [adresse2] fremgår ”[virksomhed1]” som lejer. Klageren har underskrevet lejekontrakten. Der er tale om en beboelsesejendom. Klagerens ægtefælle og parrets barn har været tilmeldt [adresse2], [by2], i perioden 26. november 2012 - 15. februar 2014. Ifølge lejekontrakten må der ikke drives erhverv fra lejemålet.

Klageren blev tilmeldt [adresse2], [by2], den 6. august 2013.

SKAT har været på kontrol på adressen den 28. februar 2013. SKAT traf ikke klageren, men på postkassen stod hans navn sammen med ægtefællens og deres barns navn samt klagerens firma ”[virksomhed1]”.

Den 15. marts 2012 indsendte klageren ansøgning til SKAT, hvor han anmodede om tilladelse til kørsel i Danmark med udenlandsk registreret køretøj.

I ansøgningen oplyste klageren bl.a.

Klageren fik afslag på ansøgningen, da han ud fra de foreliggende oplysninger blev anset for bosat i Danmark, og at varigheden af hans ophold i Danmark forventedes at overstige 185 dage.

Klageren har kørt for [virksomhed2], inden han blev registreret med selvstændig virksomhed. Ifølge RUT (register for udenlandske tjenesteydere) har klageren anmeldt følgende:

- 1.6.2011 – 31.12.2012: 4 personer inkl. klageren selv

- 1.1.2013 – 1.1.2014: Samme personer som ovenfor.

Klageren blev registreret som fuld skattepligtig til Danmark fra den 6. august 2013, hvor han blev tilmeldt folkeregisteret.

I SKATs afgørelse af 27. juni 2016 blev klageren anset for fuld skattepligtig for indkomståret 2012. Afgørelsen blev ikke påklaget.

SKATs afgørelse

Da der ikke er modtaget indsigelse mod den påtænkte ændring, er ansættelsen foretaget som meddelt i forslag til afgørelse.

SKAT har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark for perioden 1. januar - 31. december 2013, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1.

SKAT har i afgørelse af 27. juni 2016 anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark for indkomståret 2012, og fra 6. august 2013 er klageren, i forbindelse med at han bliver tilmeldt folkeregistret, blevet registreret som fuld skattepligtig til Danmark.

Klagerens virksomhed anses for personlig drevet, og dermed er det klageren, der anses for skattepligtig af virksomhedens overskud. Klageren har ikke oprettet et selskab i Danmark.

Klageren er på mødet hos SKAT den 13. maj 2016 anmodet om at indsende dokumentation for sin skattepligt til Letland.

Der er ikke modtaget yderligere dokumentation vedrørende klagerens skattepligtsforhold i Letland.

Ved sager om skattepligt ses først på, om en person er skattepligtig til et land efter landets interne regler. Hvis en person bliver skattepligtig til flere lande efter deres interne regler, opstår der en dobbeltbeskatning. Derfor har landene indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med hinanden, hvori der er bestemmelser om, hvilket land der er skattemæssigt hjemsted (bopælsland) for personen, og hvilket land der skal betragtes som kildeland. Bopælslandet kan beskatte hele personens indkomst, mens kildelandet kun kan beskatte indkomst, der kommer fra kilder i landet. Hvis der som følge af beskatning i to lande opstår dobbeltbeskatning, er det også i dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemt, hvordan bopælslandet skal lempe beskatningen for at undgå dobbeltbeskatning af samme indkomst.

Interne danske skattepligtsbestemmelser

Fuld skattepligt til Danmark indtræder, når man har bopæl i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1. Bopæl kan efter praksis både være en købt bolig og en lejet bolig.

I tilflytningssituationen indtræder skattepligten dog først, når der tages ophold, hvilket fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1. Kortvarige ophold på grund af ferie og lignende medregnes ikke.

Fuld skattepligt til Danmark kan også indtræde, selvom man ikke har bopæl i Danmark, hvis man har ophold i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie og lignende. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 2.

Ifølge de foreliggende oplysninger er SKAT af den opfattelse, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark, primært efter bopælsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og subsidiært efter opholdsbe- stemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

I vurderingen er der henset til, at klageren har lejet bolig i Danmark siden 2010 og taget ophold her i landet sammen med sin ægtefælle og barn.

Klageren anses endvidere for at have opholdt sig her i landet i mere end 6 måneder. I vurderingen heraf henses der til, at klagerens omsætning har været i en størrelsesorden på mellem ca. 80.000- 135.000 kr. om måneden i hele indkomståret.

Klagerens fakturaer til [virksomhed2] vedrørende udlæg for færgeudgifter til [ø1] viser, at klageren har kørt til [ø1] med reklamer m.v. hver uge i hele indkomståret.

Med udgangspunkt i klagerens omsætning hver måned vurderes det, at alle klagerens aktiviteter i virksomheden bliver udført i Danmark. Endvidere har klageren den 15. marts 2012 indsendt ansøgning til SKAT om kørsel i Danmark, hvor han har oplyst, at han arbejder i Danmark hele året, men afholder 1 måneds ferie i udlandet.

Klageren har ikke indsendt dokumentation for, at han er skattepligtig til et andet land, og SKAT har derfor ikke taget stilling til, om han er omfattet af dobbeltbeskatningsreglerne, jf. lempelsesreglerne i ligningslovens § 33 og 33 A.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at resultat af klagerens virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 nedsættes til henholdsvis 81.236 kr. og 533.017 kr.

Indkomst året 2013

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] i Danmark fra den 1. januar 2013, hvilket også fremgår af det medsendte regnskab.

Tidligere har firmaet [virksomhed1], som er registreret i Letland, udført arbejde i Danmark for [virksomhed2].

Af regnskab for [virksomhed1] for 2013 fremgår det, at der er udbetalt løn til medarbejderne i Letland, og der er trukket skat af lønnen i Letland. Medarbejderne har været beskæftiget i Danmark i fra 2 til 54 dage.

Der arbejdes 2 dage om ugen, medens de resterende dage er fri.

Når arbejdet er udført, rejser medarbejderne tilbage til Letland og kommer først tilbage igen, når der er nyt arbejde.

Rejseudgifter og ophold i Danmark betales af arbejdsgiveren, [virksomhed1]. [virksomhed1] har udført arbejde for [virksomhed1] i Danmark i hele 2013.

Der er fremlagt opgørelse over, hvilke medarbejdere der har arbejdet i Danmark, og hvor mange dage de har arbejdet i de enkelte måneder og hvor mange dage i alt i 2013.

Medarbejderne har været fuldt skattepligtige i Letland, og der er indbetalt skat af lønnen i Letland. Dette fremgår af det medsendte regnskab.

Idet medarbejderne ikke er skattepligtige i Danmark, jf. ovenstående, skal der ikke betales A-skat eller AM-bidrag i Danmark.

Indkomståret 2014

[virksomhed1] har i lighed med tidligere år hyret medarbejdere hos [virksomhed1] i Letland. For denne ydelse er der betalt 995.479 kr. Beløbet fremgår af [virksomhed1]’ regnskab for 2014.

Af regnskabet for [virksomhed1] fremgår det, at der er udbetalt løn til medarbejderne i Letland, og der er trukket skat af lønnen i Letland.

Medarbejderne har været beskæftiget i Danmark i fra 4 til 72 dage. Der arbejdes 2 dage om ugen, medens de resterende dage er fri.

Når arbejdet er udført, rejser medarbejderne tilbage til Letland og kommer først tilbage igen, når der er nyt arbejde.

Rejseudgifter og ophold i Danmark betales af arbejdsgiveren, [virksomhed1]. [virksomhed1] har udført arbejde for [virksomhed1] i Danmark i hele 2014.

Der er fremlagt opgørelse over, hvilke medarbejdere, der har arbejdet i Danmark, og hvor mange dage de har arbejdet i de enkelte måneder, og hvor mange dage i alt i 2014.

Medarbejderne har været fuldt skattepligtige i Letland, og der er indbetalt skat af lønnen i Letland. Ovenstående fremgår af det medsendte regnskab for [virksomhed1].

Idet medarbejderne ikke er skattepligtige i Danmark, jf. ovenstående, skal der ikke betales A-skat og AM-bidrag i Danmark.

Klageren anses for at være skattepligtig i Danmark fra 6. august 2013.

I den tidligere periode har han kun opholdt sig kortvarigt i Danmark og tilsammen langt under 185 dage om året.

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt sig således i anledning af klagen:

”...

Virksomhedens lønopgørelser herunder kontoudskrifter vedr. lønoverførslerne er indsendt til Skatteankestyrelsen sammen med klagen.

Revisor oplyser i klageskrivelse, at [virksomhed3], Letland udfører arbejde for [virksomhed1] i Danmark. Revisor oplyser endvidere at personerne er skattepligtige til Letland og der er indbetalt skat af lønnen i Letland.

SKAT kan til bemærkningerne oplyse:

[person1] har oplyst til SKAT, at han har ansat chaufførerne her i Danmark til at hjælpe med at køre reklamer m.v. ud. Han aflønner dem fra sin konto i Letland. [person1] overfører et beløb hver måned fra kontoen i Danmark til en konto i udlandet, hvorfra han overfører løn til chaufførerne (beløbene fra 1. oktober 2013 til 31. december 2014 bliver bogført som fremmed arbejde) Lønningerne fremgår af kontoudskrifter, men det fremgår også at han udbetaler løn til sig selv.

[person1] har endvidere oplyst, at der ingen aktivitet er i virksomheden i Letland.

SKAT har ikke modtaget fyldestgørende dokumentation for personerne, der har arbejdet for ham og det har derfor ikke været muligt at indberette løn, a-skat m.v. på de enkelte personer. Det er derfor [virksomhed1] v. [person1], der hæfter for den manglende indbetaling af a-skat m.v.

SKAT finder ikke, at der er oplysninger eller dokumentation, der kan ændre indeholdelsespligten for indkomstårene 2013 og 2014, hvorfor ansættelserne indstilles fastholdt. SKAT er af den opfattelse, at personer der udfører arbejde her i Danmark for en dansk virksomhed skal betale skat af deres indkomst optjent her i Danmark.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet.

Klageren har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dr er herved lagt vægt på, at klagerens ægtefælle har været tilmeldt folkeregisteret i Danmark siden 2009, og at ægteparret i 2010 har fået et barn. Endvidere er der lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af SKATs afgørelse om klagerens bopælsforhold, herunder lejekontrakter underskrevet af klageren, samt på klagerens oplysninger i forbindelse med anmodning om tilladelse til kørsel i Danmark med udenlandsk registreret køretøj.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Vedrørende overskud af klagerens virksomhed i 2013 og 2014, der af SKAT i indkomstårene 2013 og 2014 er opgjort til henholdsvis 252.621 kr. og 893.477 kr. ses der ikke at være grundlag for ændre de opgjorte overskud. Det er ikke af klageren anført, på hvilke punkter opgørelsen er forkert, og de af klageren angivne fradrag for udbetalte rejseudgifter til klageren selv, for logi- og eludgifter, for fremmed arbejde, for løn til klageren selv og for afskrivninger er ikke fradragsberettigede som driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010).

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af samme lovs § 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Det fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, at der ved vurderingen af om der foreligger et tjenesteforhold lægges vægt på følgende kriterier:

Klagerens virksomhed må anses for arbejdsgiver for de lettiske chauffører. Der er herved lagt vægt på, at de omhandlede chauffører har udført arbejde i Danmark, og at det ikke har afgørende betydning, at der er udbetalt løn til chaufførerne i Letland.

Der foreligger således et ansættelsesforhold til chaufførerne, hvorfor klageren er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetalingen af løn til chaufførerne.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at han kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Klageren hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte lønninger opgjort i 2013 og 2014 til henholdsvis 478.484 kr. og 652.790 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.