|
|
Kendelse af 25-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 27-04-2019
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Tilbagefordeling af erstatning | Nej | Ja | Nej |
Faktiske oplysninger
Det er oplyst af SKAT, at klageren i juli 2016 fik udbetalt en erstatning for erhvervsevnetab på i alt 2.113.992 kr. for perioden 1. august 2007 til 31. juli 2016. Klagerens skattepligtige indkomst var i 2016 på 2.402.356 kr.
SKAT har til brug for beregningen af, hvad skatten kan beregnes til ved tilbagefordeling til indkomstårene 2007-2016, fordelt erstatningsbeløbet som følgende:
2007 | Erstatning tilbagefordelt fra 2016 | 97.870 kr. |
2008-15 | Erstatning tilbagefordelt fra 2016 pr. år | 234.888 kr. |
2016 | Rest til beskatning i 2016 | 137.018 kr. |
På den baggrund har SKAT beregnet skatten ved fordeling på årene 2007-2016 til 1.057.905 kr. inkl. renter og procenttillæg. SKAT har beregnet skatten til 1.080.938 kr. ved beskatning af hele erstatningen i 2016. Klagerens skattemæssige besparelse ved tilbagefordelingen er på denne baggrund beregnet til 23.033 kr.
Årsopgørelsen for 2016 inkl. beskatning af hele erstatningen har resulteret i en restskat på 303.633 kr. inkl. procenttillæg på 11.678 kr.
Klageren har ved e-mail af 3. september 2017 oplyst SKAT om, at hun ved indbetaling af 18. juni 2017 begik en fejl. Klageren ville indbetale hele restskatten for 2016 på 291.956 kr. før procenttillæg, men fik i stedet indbetalt 3 rater af 94.555 kr. eller i alt 283.655 kr. I samme e-mail har klageren anmodet om, at indbetaling af 18. juni 2017 anses for en frivillig indbetaling af restskatten for 2016, således at procenttillæg udgør 332 kr. i stedet for 11.678 kr.
Klagerens indbetaling af 283.665 kr. blev 2. oktober 2017 omkonteret til en frivillig indbetaling. Indbetalingsdatoen er ved omkonteringen registreret som den 20. juni 2017.
Klageren har opgjort besparelsen til 34.693 kr. Heraf udgør bortfaldet procenttillæg ved frivillig indbetaling inden 3. juli 2017 11.678 kr. og beregningen af besparelsen udgør 23.015 kr. Efter omkontering har klageren opgjort besparelsen til 34.361 kr., da bortfaldet procenttillæg kun udgør 11.346 kr. efter den frivillige indbetaling af 18. juni 2017.
SKATs afgørelse
SKAT har givet afslag på tilbagefordeling af erstatning for erhvervsevnetab på i alt 2.113.992 kr. til indkomstårene 2007-2016.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
Vi tilbagefordeler kun hvis det medfører en besparelse
Det er dog en betingelse, at tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for dig. Hvis du ved tilbagefordelingen sparer et beløb svarende til 1 % af din skattepligtige indkomst i det indkomstår hvor indkomsten nedsættes, og besparelsen mindst udgør 1.000 kr., anser vi betingelsen for opfyldt.
Besparelsen behøver ikke kun at være på din skat, hvis du eksempelvis kan få mere i boligsikring, pension eller andet, vil dette også anses for en besparelse. Du skal dog selv dokumentere, at det på anden måde, vil være en fordel for dig, at få erstatningen tilbagefordelt.
Du har den 18. juni 2017 tilkendegivet, at du er af den opfattelse, at besparelsen er 34.693 kr. og ikke 23.033 kr., som SKAT har beregnet sig frem til.
Ved beskatning i 2016 er der ifølge årsopgørelsen en restskat på 291.957 kr. uden renter eller procenttillæg.
Du har mulighed for at betale restskatten senest den 3. juli 2017. Hvis du vælger denne mulighed skal der beregnes en dag-til-dag rente, som på skat.dk kan beregnes til 2.943 kr. Den samlede skat udgør herefter 1.072.205 kr. ved beskatning i 2016. Besparelse er herefter 1.072.205 kr. minus
1.057.905 kr. eller i alt 14.300 kr.
Ved betaling efter den 3. juli 2017 er besparelsen beregnet til 23.033 kr.
Da din skattepligtige indkomst før tilbagereguleringen er 2.402.356 kr., skal besparelsen være minimum 24.023 kr. for at vi kan imødekomme din ansøgning om ændret beskatning af erstatningen.
Da besparelsen enten er 14.300 kr. eller 23.033 kr. opfylder du ikke betingelsen om, at tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for dig og SKAT kan derfor ikke godkende din ansøgning om beskatning i 2007-2016 i stedet for kun 2016.
Regler og praksis
Der kan gives tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet til de år, som de vedrører. Reglerne herom findes i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.2.
Der skal beregnes procenttillæg og renter
Der beregnes renter og procenttillæg af restskat for de år, der fordeles tilbage til. Der er ikke mulighed for at undgå denne beregning, og der er ikke mulighed for efterfølgende, at få eftergivet hverken renter eller procenttillæg. Renterne og procenttillægget er medregnet når vi tager stilling til, om det er en fordel for dig, at benytte reglerne om tilbagefordeling.
Reglerne om procenttillæg står i kildeskattelovens § 61, stk. 2. Reglerne om forrentning af restskat ved ændret årsopgørelse følger af kildeskattelovens § 62 A.
(...)”
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at der skal ske tilbagefordeling af erstatning for erhvervsevnetab til årene 2007-2016.
Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:
”(...)
SKAT har i afgørelse, bilag nr. 1 af 21/6 2017 givet afslag på min ansøgning om tilbageregulering af modtaget erstatning i 2016 til årene 2007-2015.
SKAT giver under henvisning Den juridiske vejledning afsnit CA. 3.1.1.2 afslag på min ansøgning med den begrundelse af tilbagereguleringen ikke har en væsentlig økonomisk betydning mig.
SKAT har i den forbindelse henvist til en administrativ regel hvoraf fremgår, at såfremt besparelsen ved tilbagereguleringen udgør 1 % af den skattepligtige indkomst og som min. udgør 1.000 kr. i det år hvor indkomst nedsættes, vil tilbagereguleringen anses for at have væsentlig økonomisk betydning for mig og tilbageregulering vil kunne tillades.
Min skattepligtige indkomst andrager i 2016 2.402.356 kr. 1 % heraf udgør 24.023 kr.
SKAT har opgjort min besparelse ved tilbageregulering til 23.033 kr.
Vi, har i Bilag nr. 2. opgjort besparelsen til 34.361 kr. (før omkontering-34.693 kr.).
Besparelsen har Vi opgjort på grundlag af modtagne simulerede årsopgørelser og foreliggende årsopgørelser for 2007- 2016 jf. vedhæftede regneark.
Det skal i forbindelse med vores beregning bemærkes, at slutopgørelse nr. 1 for 2016 vil blive ændret som følge af, at der den 18. juni 2017 er foretaget frivillig indbetaling af 283.665 kr. af restskat for 2016.
I forbindelse med anmodning om omkontering af frivillig indbetaling for 2016, Bilag nr. 3 vil besparelsen procentillægget for 2016 ændre sig fra 11.678 kr. til 11.346 kr.
Det er vores opfattelse at når der ved beregning af besparelsen m.v. i de tidligere år skal medregnes procenttillæg for de årene 2007-2015 så skal den besparelse på 11.346 kr. jeg har i forbindelse med min frivillige indbetaling også indgå i beregningen i vurderingsgrundlaget for når der skal tages stilling til om min anmodning har væsentlig økonomisk betydning for mig.
Det er således vores opfattelse, at overstående administrative regel er opfyldt og den samlede besparelse jeg har i årene 2007-2016 har væsentlig økonomisk betydning for mig og SKAT skal foretage tilbageregulering som anmodet.
(...)”
SKATs afgørelse
SKAT kan efter anmodning give tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet, til de år, som de vedrører. Tilladelse gives under forudsætning af, at indtægterne ikke hidrører fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.A.3.1.1.2. Ved behandlingen af anmodninger om tilbagefordeling er der fastsat følgende retningslinjer i Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.A.3.1.1.2.
”
| a. | Anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted. |
| b. | Ansøgeren skal godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Skattemyndigheden kan dog selv indhente de nødvendige oplysninger ved at henvende sig direkte til ansøgerens arbejdsgiver, sociale myndigheder m.v., hvis det er mere praktisk. |
| c. | Skattemyndighederne må ikke give tilladelse til at udskyde beskatning af en indtægt til et senere indkomstår end det år, hvor indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst. |
| d. | Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren. |
| e. | Skattemyndighederne må ikke tillade tilbagefordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet som følge af ny, kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger. Derimod må Skattemyndighederne gerne tillade tilbagefordeling af lønefterbetaling, der er begrundet med forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.” |
Endvidere er der i Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.A.3.1.1.2 anført følgende om hvornår tilbagefordeling anses for at være af væsentlig økonomisk betydning:
”Det er en konkret vurdering, om tilbagefordelingen har væsentlig økonomisk betydning.
Betingelsen er i almindelighed opfyldt, når den skattemæssige nettobesparelse ved den ønskede tilbageregulering udgør 1 pct. af ansøgerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, for hvilket den skattepligtige indkomst ønskes nedsat. Nettobesparelsen skal dog mindst udgøre 1.000 kr.
Det er dog ikke kun en skattemæssig besparelse, der kan medføre, at Skatteforvaltningen giver tilladelse til tilbagefordeling. Hvis skatteyderen f.eks. kan dokumentere, at denne vil få mere i boligsikring i det pågældende år, kan betingelsen også være opfyldt. Skatteyderen skal også dokumentere, at hvis der derved også opstår for meget betalt boligsikring i andre år, vil sagen om boligsikringen i disse år også blive genoptaget. Denne dokumentation skal bl.a. sikre, at en tilladelse til tilbagefordeling fra skattemyndighederne ikke medvirker til, at der bliver spekuleret i reglerne på andre områder.
Et andet eksempel kan være SU, eller anden støtte, hvor der gælder de samme hensyn og betingelser som for boligstøtten.”
Besparelsen ved tilbagefordelingen er af SKAT opgjort til enten 14.300 kr., som er besparelsen, hvis der vælges frivillig indbetaling inden 3. juli, eller til 23.033 kr., som er besparelsen, hvis der skal betales procenttillæg som følge af, at restskatten betales efter 3. juli. Besparelsen er af klageren opgjort til 23.015 kr., når der ses bort fra bortfaldet procenttillæg, som klageren i sin opgørelse har lagt til besparelsen. Besparelsen ved tilbagefordelingen udgør altså mindre end 1 % af klagerens skattepligtige indkomst. Der foreligger endvidere ingen oplysninger om, at tilbagereguleringen har anden økonomisk betydning for klageren, som eksempelvis, at klageren kunne få mere i boligsikring, SU eller anden støtte. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at tilbagereguleringen ikke er af væsentlig økonomisk betydning for klageren.
Det er altså med rette, at SKAT har givet afslag på tilbagefordeling af erstatning for erhvervsevnetab på i alt 2.113.992 kr. til årene 2007-2016.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.