Kendelse af 06-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2021

SKAT har ikke anset ubenyttede lagerlokaler og et ubebygget grundstykke i virksomhedsordningen for en erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf, har SKAT taget ejendommene ud af virksomhedsordningen primo indkomståret 2013. SKAT har foretaget konsekvensrettelser i virksomhedsordningen for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har sammen med sin ægtefælle erhvervet [adresse1], [by1], [by2] den 1. januar 1980. Ejendommen har et areal på 1.063 m², og er vurderet som beboelse - og forretningsejendom. Ved den offentlige ejendomsvurdering i 2013, 2014 og 2015 var ejendomsværdien 2.050.000 kr., heraf udgjorde ejerboligværdien 1.350.000 kr.

Ejendommens bebyggede areal udgør 563 m², hvoraf 240 m² henføres til boligdelen og 323 m² til lagerlokalerne. Ægtefællen har anvendt 25 m² af boligdelen til sin zoneterapivirksomhed, CVR-nr. [...1].

Klageren har til SKAT oplyst, at ejendommens erhvervsmæssige del, som udgøres af lagerlokaler, har ikke været udlejet siden 2007. Genudlejning af lagerlokalerne har ikke været annonceret til leje, men at der er en aftale med en ejendomsmægler om, at hvis der skulle komme en forespørgsel på sådanne lagerlokaler, så står lagerlokalerne til rådighed for udlejning.

Herudover ejer klageren sammen med sin ægtefælle et ubebygget grundstykke på 746 m² beliggende [adresse2], [by1], [by2]. Den offentlige vurdering af ejendommen i 2013, 2014 og 2015 udgjorde 360.200 kr.

Klageren har selvangivet anvendelse af virksomhedsordningen i en længere årrække, herunder i de påklagede indkomstår. Det fremgår af udlejningsvirksomhedens regnskaber for 2013, 2014 og 2015, at klageren har selvangivet negative resultater af udlejningsejendom som selvstændig virksomhed, og at der er selvangivet følgende kapitalafkastgrundlag:

20132014:2015:

Erhvervsejendom1.582.901 1.619.7711.619.771

Driftsmidler anskaffet efter 30. maj 2012119.45689.59267.194

Andre tilgodehavender 251.815275.717309.702

Aktiver i alt primo1.954.1721.985.0801.993.667

Anden gæld15.64825.79315.000

Indestående på mellemregningskonto1.046.821996.0581.077.661

Hensat til senere hævning 19.97918.97918.979

Gæld i alt primo1.082.4481.040.8301.111.640

Kapitalafkastgrundlag primo871.724944.250885.027

Klageren har anskaffet et solcelleanlæg for 138.500 kr. den 19. november 2012. Solcelleanlægget er tilsluttet nettet i 2013, og klageren har på dette tidspunkt valgt, at den skattepligtige indkomst af produktionen skulle opgøres efter den regnskabsmæssige metode. Resultatet af solcelleanlægget er ikke omfattet af nærværende sag.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset klageren for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med udlejningsejendom, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for underskud af udlejningsvirksomheden. Som konsekvens heraf er ejendommene hævet ud af virksomhedsordningen, og der er foretaget beskatning af kontoen for opsparet overskud i virksomhedsordning.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”(...)

SKAT er ikke enig med din revisor i, at vi ved vores kontrol af din skat for indkomstårene 2010-2012 har ”erklæret” os enig i, at udlejning af fast ejendom ikke er omfattet af praksis for ikke-erhvervsmæssig virksomhed, og at bygningerne på ejendommen (som er vurderet som erhvervsarealer) er omfattet af skattepligt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, som alene rummer fast ejendom og ikke begrebet ”erhvervsmæssig virksomhed” som i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

SKAT har i sin afgørelse af 4. november 2013 vedrørende indkomstårene 2010-2012 blandt andet anført følgende:

SKAT har afholdt møde med [person1]s repræsentanter den 16. august 2013. Disse anførte, at man ikke var enig i SKATs betragtninger, idet der er tale om udlejning af ejendom, hvilket efter deres opfattelse altid vil være erhvervsmæssig virksomhed når der er tale om udlejning af fast ejendom.

Til støtte herfor anførte repræsentanten som eksempel køb af forældrelejlighed til udlejning.

SKAT har efterfølgende foretaget en revurdering af forholdet, og er af den påstand at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig virksomhed. Dog er SKAT af den opfattelse, at de udgifter der er tilknyttet den pågældende udlejning, herunder udgifterne vedrørende udlejning til [person1]s hustrus zoneterapi virksomhed er for høje, og at der skal ske regulering af disse henset til størrelse på det udlejede.

Som det fremgår ovenfor, tilkendegav SKAT ved afslutningen er skattesagen for indkomstårene 2010-2012 alene, at ”SKAT er af den påstand at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig virksomhed”.

SKAT har dermed ikke tilkendegivet, at udlejning af fast ejendom ikke er omfattet af praksis for ikke erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT er stadig af den opfattelse at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt er erhvervsmæssigt. Lige netop i dit tilfælde er der dog ikke tale om udlejning af fast ejendom efter at Skatteankenævnet har truffet afgørelse om, at din ægtefælle skattemæssigt ikke skal anses for at betale husleje til dig, da hun er medejer af ejendommen hvorfra hun driver sin egen virksomhed.

Da du skattemæssigt ikke har haft lejeindtægter vedrørende ejendommen [adresse1] i årene 2013-2015 og lagerlokalerne ikke har været udlejet siden 2007, er det derfor SKATs opfattelse, at lagerlokalerne i ejendommen [adresse1], [by1], [by2] ikke kan anses for erhvervsmæssigt anvendt i indkomstårene 2013-2015.

Din indkomst nedsættes med de 20.000 kr. årligt som du har indtægtsført som husleje fra din ægtefælles erhvervsmæssige benyttelse af jeres private bolig. Ændringen er i overensstemmelse med Skatteankenævnets afgørelse af 19. august 2016 vedrørende din ægtefælles skat for indkomstårene 2010-2012. Skatteankenævnet kom til den konklusion, at din ægtefælle ikke kan fratrække husleje vedrørende de 25 kvadratmeter, som er indrettet til zoneterapi i jeres private bolig. Konsekvensen af Skatteankenævnets afgørelse er derfor, at du ikke skal beskattes af en lejeindtægt fra din ægtefælle jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Da lagerlokalerne på 323 kvadratmeter hverken har været udlejet eller på anden måde har været benyttet erhvervsmæssigt siden 2007 er de faktiske driftsudgifter vedrørende denne del af ejendommen [adresse1] ikke fradragsberettiget jf. ligningslovens § 15K, stk. 6.

Da du ikke siden 2007 har haft skattepligtige indtægter fra udlejning af ejendommen [adresse1] kan der heller ikke efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a godkendes fradrag for udgifter der vedrører ejendommen, idet udgifterne ikke kan anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde skattepligtig indkomst. Der henvises også til TfS1990,218HR og TfS1990,249LSR, hvor der ikke blev godkendt fradrag for udgifter på driftsbygninger, der henstod ubenyttede. SKAT har også lagt vægt på, at du ikke aktivt har annonceret lagerlokalerne til leje.

Dit resultat af selvstændig virksomhed forhøjes derfor med følgende ikke fradragsberettigede omkostninger:

2013:2014:2015:

El, vand og varme16.53014.47515.704

Renovation1.8938.6052.571

Reparation og vedligeholdelse018.68912.254

Småanskaffelser63000

Forsikringer3.537-1562.510

Ejendomsskatter4.2044.4693.751

Andre omkostninger 04.5160

Ikke fradragsberettigede omkostninger26.79450.59836.790
2. Virksomhedsordningen
2.1. De faktiske forhold

Du har anvendt virksomhedsordningen for 2013, 2014 og 2015.

Du har selvangivet kapitalafkastgrundlaget således:

(...)

Herudover har du selvangivet følgende vedrørende virksomhedsordningen:

2013:2014:2015:2016:

Kontant hævet ifølge regnskab000

Privat andel af revisor hævet1.0001.0001.000

Selvangivet hævninger i alt1.0001.0001.000

Hensat til senere hævning primo19.97918.97918.97969.743

Indskudskonto primo-927.079-927.079-927.079-927.079

Mellemregning ultimo996.0581.077.6611.077.661

Konto for opsparet overskud2013:2014:2015:

Primo ekskl. virksomhedskat462.872432.698389.777

Årets hævning -30.174-42.921-32.034

Ultimo ekskl. virksomhedsskat432.698389.777357.744

(...)

(...)

SKAT er ikke enig med din revisor i, at den del af ejendommen, der er vurderet som erhvervsmæssig, pr. definition skal indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. SKAT fastholder, at den del af ejendommen, som er vurderet som erhvervsmæssig, kun kan indgå i virksomhedsordningen hvis den rent faktisk anvendes erhvervsmæssigt.

SKAT anser ikke ejendommen [adresse1] og [adresse2] for anvendt erhvervsmæssigt i indkomstårene 2013, 2014 og 2015, da ejendommene hverken er udlejet eller indgår i driften af nogen igangværende erhvervsvirksomhed. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke har haft skattepligtige lejeindtægter siden lagerlokalerne i 2007 var udlejet til [virksomhed1] A/S.

Da ejendommene [adresse1] og [adresse2] ikke anses for anvendt erhvervsmæssigt siden 2007 kan ejendommene ikke indgå i virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Ejendommene skal som følge heraf anses for hævet i hæverækkefølgen jf. virksomhedsskattelovens § 5. Overførslen til privat anses for sket 1. januar 2013 til den værdi på 1.582.901 kr., som ejendommen indgår med ved opgørelsen af det selvangivne kapitalafkastgrundlag primo 2013.

SKAT har herefter opgjort dine hævninger i virksomhedsordningen på følgende måde:

2013:2014:2015:

Kontant hævet ifølge regnskab000

Privat andel af revisor hævet1.0001.0001.000

Beløb som anses for hævet:

Årets nettounderskud vedrørende ejendom6.79430.59816.790

Erhvervsejendom hævet primoværdi1.582.90100

Forbedring [adresse1] 36.87000

Hensat til senere hævning ultimo 18.97918.97969.743

I alt hævet 1.646.54450.57787.533

Som følge af ændringer i resultat af virksomhed jf. pkt. 1 har SKAT opgjort virksomhedens indkomst på følgende måde jf. virksomhedsskattelovens § 6:

2013:2014:2015:

Selvangivet resultat efter renter-41.908-58.223-44.492

Ej skattepligtig husleje-20.000-20.000-20.000

Ej fradragsberettiget ejendomsudgifter m.v.+26.794+50.598+36.790

Ansat skattepligt indkomst i virksomhed -35.114-27.625-27.702

Som følge af ændringer i resultat af virksomhed jf. pkt. 1 har SKAT opgjort hævninger i hæverækkefølgen jf. virksomhedsskattelovens § 5:

2013:2014:2015:

Hensat til senere hævning primo19.97918.97918.979

Hævet på konto for opsparet overskud389.18400

Hævet på indskudskonto1.237.38131.59868.554

I alt overført i hæverækkefølgen1.646.54450.57787.533

Indskudskontoen er herefter opgjort på følgende måde jf. virksomhedsskattelovens § 3:

2013:2014:2015:

Indskudskonto primo-927.079-2.164.460-2.196.058

Årets hævning på indskudskonto-1.237.381-31.598-68.554

Ansat indskudskonto ultimo-2.164.460-2.196.058-2.264.612

Konto for opsparet overskud er herefter opgjort således:

Selvangivet konto for opsparet overskud primo 2013414.466

Hævet til dækning af årets underskud jf. VSL § 13, stk. 1-25.282

Hævet i hæverækkefølgen jf. VSL § 5-389.184

Ansat konto for opsparet overskud ultimo 2013 0

Som følge af ovenstående ændringer har vi ændret dit kapitalafkastgrundlag på følgende måde efter virksomhedsskattelovens § 8:

2013:2014:2015:

Selvangivet kapitalafkastgrundlag ultimo

if. indsendt regnskab944.250885.027840.535

Heraf er anset for hævet i 2013:

Ejendom [adresse1] og [adresse2]-1.619.771-1.619.771-1.619.771

Ansat kapitalafkastgrundlag ultimo -675.521 -734.744 -779.236”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at lagerlokalerne skal anses for erhvervsmæssige i relation til virksomhedsordningen, og at den erhvervsmæssige andel af ejendommen ifølge seneste ejendomsvurderingsfordeling skal indgå i ordningen. SKATs ansættelsesændringer af hævningerne i hæverækkefølgen skal derfor føres tilbage til det selvangivne. Til støtte herfor har repræsentanten i klagen anført følgende:

”Det er vores påstand, at den erhvervsmæssige andel af ejendommen [adresse1], [by1], [by2] ifølge seneste vurderingsfordeling ved vurderingen pr. 01.10.2016 (samt vurderingsfordeling ved vurderingerne pr. 01.10.2012 og 01.10.2013) skal godkendes som erhvervsmæssig i relation til virksomhedsordningen, med følgende konsekvenser:

Øvrige punkter i SKAT's afgørelse påklages ikke.

Sagens faktiske forhold

[person1] ejer sammen med sin ægtefælle [person2] ejendommen [adresse1], [by1], [by2].

Ejendommen er ved seneste vurdering pr. 01.10.2016 vurderet som beboelses- og forretningsejendom (blandet ejendom), hvilket den har været siden vurderingen pr. 01.10.2005. Herunder også ved vurderingen pr. 01.10.2012 og 01.10.2013.

Ejerboligværdien er ved seneste vurdering pr. 01.10.2016 fastsat til 1.350.000 kr., og den samlede ejendomsværdi er fastsat til 2.050.000 kr.

Ejendommens erhvervsmæssige del, som udgøres af lagerlokaler, har tidligere været udlejet til tredjemand til selskabet [virksomhed1] A/S til brug for dennes drift af virksomhed. Denne udlejning stoppede dog, og siden har lokalerne været svære at genudleje. Genudlejning har været forsøgt, men de senere år har der ikke været egentlig annoncering efter lejere som følge af den ringe interesse. [person1] har dog en aftale med en ejendomsmægler om, at hvis ejendomsmægleren i sit virke og netværk hører om potentielle lejere, så står lokalerne også til rådighed for udlejning.

Erhvervslokalerne står fortsat ubenyttede hen og anvendes ikke privat. Der er ej heller tale om lokaler, der er anvendelige til privat brug, idet der er tale om egentlige lagerlokaler til erhvervsmæssigt brug. At erhvervslokalerne ikke i øjeblikket benyttes til udlejning, gør ikke lokalerne private.

SKAT har i afgørelse af 31. maj 2017 ikke godkendt, at lagerlokalerne anses for erhvervsmæssige i relation til indkomstopgørelsen, på trods af at ejendommen er vurderet som en blandet ejendom.

Vores opfattelse og vurdering

Det forhold, at lagerlokalerne ikke anses for erhvervsmæssige i relation til selve den skattemæssige indkomstopgørelse, påklages ikke. Dette er ikke et udtryk for, at vi er enige i SKAT's bedømmelse heraf.

At lagerlokalerne ikke anses for erhvervsmæssige i relation til virksomhedsordningen, er vi dog helt uenige i. Det er vores opfattelse, at SKAT's afgørelse ikke er korrekt på dette punkt, hvorfor denne del påklages.

Følgende fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 1. og 2. pkt.:

"Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom".

Ud fra en ordlydsfortolkning af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. pkt. er det således afgørende, hvorvidt den erhvervsmæssige del af en ejendom kan indgå i virksomhedsordningen, at ejendommen er vurderet som en blandet ejendom, og at der er fastsat vurderingsfordeling af ejerboligværdien og en værdi af den erhvervsmæssige del.

Der findes så vidt ses ikke praksis, der tilkendegiver noget andet i relation til virksomhedsskatteloven.

Følgende fremgår tværtimod af lovforslag L212 af 3. maj 2017, der bl.a. indfører en ny ejendoms­ vurderingslov, i pkt. 2.15. ''Ændringer af virksomhedsskatteloven" og underpunktet 2.15.1. om "Gældende ret":

”I udgangspunktet er det kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen. Private aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Som hovedregel indgår blandet benyttede aktiver, dvs. aktiver, hvor der både er erhvervsmæssig og privat anvendelse, ikke i virksomhedsordningen. I visse tilfælde kan den erhvervsmæssige del af blandet benyttede ejendomme dog indgå. Det gælder, når der efter vurderingsloven foretages en vurderingsfordeling af ejendommen mellem den del, der tjener til bolig for den selvstændige og den øvrige ejendom".

Formuleringen af ovenstående indikerer efter vores opfattelse klart, at Skatteministeriet også er af den opfattelse af gældende ret, at det afgørende - i relation til om en erhvervsmæssig del af en ejendom kan indgå i virksomhedsordningen - er, om der efter vurderingsloven er foretaget en vurderingsfordeling på ejendommen.

I lovforslagets pkt. 2.15.2. "Lovforslaget", der indeholder udkast til de nye regler, fremgår det, at i den ny ejendomsvurderingsordning vil en ejendom, der både benyttes til bolig og erhverv, ikke længere blive klassificeret som en blandet benyttet ejendom. En ejendom vil fremover enten blive kategoriseret som en ejerbolig, en erhvervsejendom, en landbrugsejendom eller en skovejendom. Hvis en ejerbolig anvendes erhvervsmæssigt, vil der ikke blive fastsat en egentlig vurdering af, om ejendommen anvendes væsentligt erhvervsmæssigt. Teknisk vil der i relation til vurderingsloven derfor være tale om en ejerbolig. Der vil dog fortsat blive tilknyttet en ejerboligværdi på ejendommen.

Derfor foreslås der i reglerne også en tilpasning i virksomhedsskattelovens regler, således at den erhvervsmæssige del af en ejendom, der tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, kan indgå i virksomhedsordningen. Det fremgår således at:

"Det vil således ikke længere være et krav for at kunne anvende virksomhedsordningen på den erhvervsmæssige del af en ejendom, at der foretages en vurderingsfordeling".

Fremover vil det således i højere grad være et ligningsmæssigt spørgsmål, hvorvidt en blandet ejendom kan opfylde betingelserne for at kunne indgå i virksomhedsordningen, hvor det tidligere ud fra Skatteministeriets formulering har været ud fra den vurderingsmæssige status.

Ovenstående underbygger efter vores opfattelse endnu en gang, at Skatteministeriet har den opfattelse, at det afgørende i relation til, om den erhvervsmæssige del af en ejendom kan indgå i virksomhedsordningen, er den vurderingsmæssige status.

Konklusion

På baggrund af ovenstående skal vi til støtte for vores påstand anføre følgende:

Repræsentanten har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling for indkomstårene 2013 2015:

”(...)

Skatteankestyrelsen har i deres sagsfremstilling af 27. maj 2021 indstillet til, at Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse af 31. maj 2017 med den begrundelse, at klagerens virksomhedsskatteordning er ophørt i 2012 som følge af manglende udlejning og udlejningsbestræbelser.

Skatteankestyrelsen anfører: ”I relation til virksomhedsordningen må klageren i overensstemmelse hermed anses for ophørt med erhvervsmæssig virksomhed ved udgangen af 2012. Klager skal derfor ifølge virksomhedskattelovens § 15, stk. 1 beskattes af hele opsparet overskud i virksomhedsordningen i indkomståret 2013, der er året efter ophørsåret.”

Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og fremsender hermed vores bemærkninger.

For vedvarende energianlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3 i lov om fremme af vedvarende energi – herunder solenergi – som blev anskaffet senest den 19. november 2012 og net tilsluttet i indkomståret 2013 eller 2014, kunne den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige indkomst af det vedvarende energianlæg efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende (benævnt den regnskabsmæssige metode), jf. daværende ordlyd af ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Vi henviser til note 11 i 2012-årsrapporten for Udlejningsvirksomhed v/[person1], hvoraf det fremgår, at [person1] anskaffede et solcelleanlæg for 138.500 DKK den 19. november 2012. Solcelleanlægget blev tilsluttet nettet i 2013, og [person1] valgte på dette tidspunkt, at den skattepligtige indkomst af produktionen skulle opgøres efter den regnskabsmæssige metode. Vi henviser til note 3 og 4 i 2013-årsrapporten.

(...)

Anvendelsesmulighederne for den regnskabsmæssige metode blev indskrænket i forbindelse med en lovændring i 2020, og i noterne til bestemmelsens nuværende ordlyd fremgår det:

”Ved loven fjernes desuden den hidtil gældende generelle mulighed for, at ejere af vedvarende energianlæg kan opgøre den skattepligtige indkomst af det vedvarende energianlæg efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende. Herefter er det alene ejere af nye anlæg, der kan anses for at drive erhvervsvirksomhed efter de almindelige skatteregler, der kan opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne om erhvervsdrivende. Ændringen har alene virkning for ejere af vedvarende energianlæg, der fra og med 2012-11-20 indgår en bindende aftale om opsætning af anlægget. Ejere af eksisterende anlæg kan fortsat opgøre den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for erhvervsdrivende, så længe de ejer dette anlæg.”

(...)”

s afgørelse

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, at skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen. Selvstændig erhvervsvirksomhed er som udgangspunkt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud, jf. cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, punkt. 3.1.1.

Ved vurdering af, hvorvidt en virksomhed anses for erhvervsmæssig, lægges der betydeligt vægt på, at virksomheden drives med henblik på fortjeneste og rentabilitet, og at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.

Ved bedømmelsen af om der forelå en erhvervsmæssig virksomhed lagde Landsskatteretten i SKM2005.519.LSR som udgangspunkt vægt på, virksomhedens konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller, at virksomheden var i en start-/indkøringsfase.

Klageren ejer sammen med sin ægtefælle 2 ejendomme beliggende [adresse1] og [adresse2], [by1], [by2]. [adresse1], [by1], [by2] er vurderet som en beboelse- og forretningsejendom, mens [adresse2], [by1], [by2] er et ubebygget grundareal i indkomståret 2013, 2014 og 2015.

Den erhvervsmæssig del af ejendommen [adresse1], [by1], [by2], som består af lagerlokaler, har ikke været udlejet siden 2007. I overensstemmelse med SKATs afgørelse finder Landsskatteretten, at klagerens udlejning af fast ejendom ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Der er herved henset til, at der i en længere årrække ikke har været nogen udlejningsindtægter, og at intensitet, seriøsitet– og rentabilitetskriterierne således ikke er opfyldt. Klageren kan derfor ikke for 2013, 2014 og 2015 anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedskattelovens § 1, stk. 1., der forudsætter drift af en selvstændig erhvervsvirksomhed. Den omstændighed, at der foreligger en offentlig vurderingsfordeling af ejendommen [adresse1] på henholdsvis ejerboligen og den øvrige del af ejendom, kan ikke fører til noget andet resultat.

Landsskatteretten har i SKM2018.467.LSR taget stilling til, hvorvidt en ejendom kunne udtages af virksomhedsordningen i indkomståret 2013, hvor SKAT konstaterede fejlen, selvom ejendommen siden indkomståret 2004 ikke kunne være i virksomhedsordningen. Retten fandt, at ejendommen kunne hæves ud af virksomhedsordningen i 2013. Der blev blandt andet anført som begrundelse, at klageren havde placeret og selvangivet aktivet i virksomhedsordningen i 2013.

I relation til virksomhedsordningen må klagerens udlejningsvirksomhed i overensstemmelse hermed anses for ophørt ved udgangen af 2012. Som følge heraf skal ejendommen hæves ud af virksomhedsordningen via hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Ejendommen skal udtages af virksomhedsordningen i indkomståret 2013, som er indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og med henvisning til SKM2018.467.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.