Kendelse af 10-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2022

Journalnr. 17-0989867

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

Punkt 1:

Yderligere overskud af virksomhed

145.667 kr.

0 kr.

107.900 kr.

Punkt 2:

Yderligere konsulenthonorar

1.027.185 kr.

243.750 kr.

1.027.185 kr.

Punkt 3:

Afskrivninger - Mercedes Benz

0 kr.

186.750 kr.

9.338 kr.

Punkt 4:

Driftsudgifter bil

24.539 kr.

65.638 kr.

3.282 kr.

Ændring af driftsmiddelsaldoen

Punkt 3:

Mercedes-Benz, afskrivningsgrundlag

0 kr.

747.000 kr.

747.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2013 den personligt ejede virksomhed [virksomhed1]. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren har drevet virksomheden siden 1. oktober 1989, samt at virksomheden står opført med branchekoden 561020, pizzeria, grillbarer, isbarer m.v.

Klageren ejer desuden anpartsselskabet [virksomhed2] ApS, som blev registreret den 11. oktober 2006. Klageren har oplyst, at han igennem [virksomhed2] ApS ejer 40 % af selskabet [virksomhed3] GmbH beliggende i [Tyskland]. Videre har klageren oplyst, at hans søn er daglig leder og direktør for [virksomhed3] GmbH, ligesom sønnen ejer 20 % af [virksomhed3] GmbH.

Videre fremgår det af R75, kontrol og udsøgningsblanket for indkomståret 2013, at klagerens virksomhed i 2013 ikke var tilmeldt virksomheds- eller kapitalafkastordningen.

Det fremgår af SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse af 21. juni 2017, at klageren har selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2013 med 333.299. kr., mens det af virksomhedens regnskab fremgår, at årets resultat udgør 441.199 kr. Ifølge fremlagt opgørelse af bogføringen, ”Resultat og balance” udgør periodens resultat 478.966 kr.

SKAT har den 20. marts 2017 anmodet klageren om at redegøre for forskellen i beløbene og anmodet om yderligere dokumentation til regnskabet, herunder diverse bankkontoudtog. Klageren fremkom ikke med en redegørelse.

Klageren har den 6. april 2017 fremsendt bankkontoudtog for sin private bankkonto [...00] samt bilag til SKAT.

SKAT har på baggrund af regnskabet forhøjet overskud af virksomhed med 145.667 kr., svarende til forskellen mellem det selvangivne overskud og resultatet i opgørelsen af bogføringen” Resultat og balance”.

Ifølge kontoudtog over klagerens private bankkonto [...00] udgør indsætninger fra [virksomhed3] GmbH i alt 1.982.615 kr. i 2013. Det har ikke været muligt at afstemme indsætningerne på klagerens bankkonto med det fremlagte regnskab. Det fremgår af regnskabet, at der på konto 1200, konsulentindtægter, er bogført 806.430 kr. og på konto 1210, kørselsgodtgørelse, 149.000 kr. eller i alt 955.430 kr.

Der er således en difference mellem indsætningerne på klagerens bankkonto og de bogførte indtægter på (1.982.615 kr. – 955.430 kr.) i alt 1.027.185 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens virksomhed har udført konsulentarbejde for det tyske selskab [virksomhed3] GmbH, og at arbejdet er udført af klageren og dennes ægtefælle. Videre har klagerens repræsentant oplyst, at konsulentarbejdet er faktureret, og at indtægterne indgår i grillbarens omsætning. De opkrævede beløb er betalt via overførsler fra Tyskland og indsat på klagerens private bankkonto, [...00].

Der er ikke fremlagt formelle administrationsaftaler eller samarbejdsaftaler med [virksomhed3] GmbH, idet der alene er udført konsulentarbejde for dette selskab.

SKAT har på baggrund af ovennævnte difference forhøjet virksomhedens overskud for indkomståret 2013 med 1.027.185 kr.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt regnskab for indkomståret 2013, hvoraf det af note 7 fremgår, at det selvangivne overskud af virksomhed på 333.299. kr. er fremkommet ved, at der fra et beløb på 441.199 kr. ifølge resultatopgørelsen, er fratrukket skattefri kørselsgodtgørelse med 149.000 kr. Resultatet heraf er herefter tillagt værdi af fri bil for 3 måneder, beregnet til 41.100 kr.

I regnskabet fremgår af driftsmiddelsaldoen tilgang af en Mercedes-Benz med 747.000 kr., og samtidig er der bogført afskrivninger på 186.750 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiftens afholdelse til køb af bilen i form af bankkontoudtog eller købsfaktura. Der er fratrukket driftsudgifter til bil på 65.638 kr.

Der er i relation til den i regnskabet opførte Mercedes-Benz fremlagt en GPS-udskrift, hvor positionen er angivet ved tid, latitude og longitude gældende for perioden 28. november 2013 til 3. december 2013. Der er desuden fremlagt en præmieopgørelse fra [virksomhed4] for Mercedes Benz personbil model GL for perioden 2013 til 2015, en registreringsattest for Mercedes Benz personbil model GL af 11. oktober 2013., en faktura fra Mercedes/Tyskland for vedligeholdelse af Mercedes Benz personbil model GL af 13. november 2015 og 23. juni 2015, en kvittering fra SKAT, [Motorcentret] vedr. fritagelse for registreringsafgift/personbil for Merceds Benz model GL af 11. oktober 2013, en faktura fra [virksomhed5] for reparation af Mercedes Benz personbil model GL af 14. november 2013 og faktura for registreringssyn for Mercedes Benz personbil model GL af 12. juli 2013.

Af registreringsattest for Mercedes Benz personbil model GL af 11. oktober 2013 fremgår, at bruger og ejer af bilen er hhv. [virksomhed1] v/ [person1] og [person1]. Bilens registreringsdato er den 11. oktober 2013.

Videre er der fremlagt en række fakturaer og tilhørende bankkvitteringer vedrørende konsulentarbejde. Der er fremlagt 5 fakturaer vedrørende konsulentarbejde udført for [virksomhed3] samt 6 fakturaer vedrørende kørselsgodtgørelse til [virksomhed3]. Det fremgår, at de opkrævede beløb er indsat på klagerens bankkonto nr. [...00].

Der er fremlagt 12 bankkvitteringer, hvoraf der fremgår overførsler på i alt ca. 955.429 kr. til klagerens private bankkonto [...00].

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt yderligere materiale i form af ”Gesellschafterversammlung” fra maj 2016, (Aktionærmøde [virksomhed3] GmbH), kontokort for konto 1200Konsulentindtægter samt konto 1210 Kørselsgodtgørelse.

Af fremlagt faktura 2013112 af 6. november 2013 fremgår, at der for konsulentarbejde m.m. er faktureret 225.000 kr. Af faktura 2013051 af 27. maj 2013 fremgår, at der for konsulentarbejde m.m., er faktureret 2.500 euro eller omregnet ca. 18.750 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ved en fejl ikke har indtægtsført disse fakturaer.

Af faktura 2013071 af 13. juli 2013 fremgår, at der vedr. konsulentarbejde m.m. for kørsel er faktureret 66.850 kr.

For så vidt angår afregning af faktura 2013071, fremgår det af de fremsendte bankkvitteringer, at afregningen for fakturaen er overført til klagerens bankkonto dels den 31. juli 2013 med 66.699,97 kr. og dels den 16. september 2013. med 66.701,83 kr.

Af faktura 201304 af 30. april 2013 fremgår, at der for konsulentarbejde m.m. er faktureret 9.000 euro. Det fremgår af bankkvittering, at der den 3. juni 2013 for faktura 201304 og 201305 på klagerens bankkonto er overført 20.500 euro eller 152.545,10 kr.

Videre er der fremlagt fakturaer 2012005 og 2012006 af 31. december 2012 vedr. konsulentarbejde for [virksomhed3] for november og december 2012 med tilhørende bankkvitteringer, hvoraf det fremgår, at der henholdsvis den 11. januar 2013 er indgået 111.736,50 kr. og den 19. februar 2013 er indgået 111.698,50 kr. på klagerens bankkonto [...00].

Det fremgår ingen debitorer og ingen oplysninger om udlæg i regnskabet ultimo 2012 og primo 2013, og der er ikke fremlagt udlægsbilag.

Klagerens repræsentant har yderligere som dokumentation for udlæg afholdt af klageren for [virksomhed3] den 4. december 2020 fremsendt kasseboner og fakturaer.

Der er endvidere i forbindelse med fremsendelse af bemærkninger til sagsfremstilling samt forslag til afgørelse fremlagt et dokument benævnt ”kørsel 2013,” hvoraf fremgår dato, kørselsdestination samt bilens kilometerstand. Kørselsruten har overvejende været mellem [by1] og [Tyskland] retur.

Endelig er der den 10. september 2021 fremlagt et dokument, hvoraf fremgår, at SKAT den 15. juli 2013 har give dig tilladelse til afgiftsfritagelse, blandt andet på betingelse af, at bilen ikke i det væsentligste anvendes varigt i Danmark. Yderligere fremgår, at klageren skal kunne dokumentere dette.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet overskud af klagerens virksomhed for indkomståret 2013 med 145.667 kr., forhøjet modtaget konsulenthonorar med 1.027.158 kr., nedsat driftsmiddelsaldoen med 747.000 kr., nedsat driftsudgifter vedrørende bil med 41.100 kr. og nedsat afskrivningerne på bilen med 186.750 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

”1 Yderligere overskud af virksomheden, [virksomhed1]

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du er blevet bedt om at redegøre for forskellene mellem det selvangivne og de opgjorte resultater. Vi har ikke imødekommet din advokats anmodning om udsættelse. Da dette materiale ikke er modtaget, foretages ansættelsen på det foreliggende grundlag i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. 7.

Da du ikke har dokumenteret dit selvangivne overskud af virksomhed på 333.299 kr. (bilag A), har SKAT taget udgangspunkt i det overskud, der fremgår af opgørelse af resultat og balance (bilag C) på 478.966 kr. Dette resultat kan afstemmes over til de kontospecifikationer, der er modtaget fra dig.

SKAT anser forskellen som yderligere indtægt, hvorfor din skattepligtige indkomst forhøjes med forskellen på 145.667 kr., jf. statsskattelovens § 4. Forhøjelsen beskattes som personlig indkomst, jf. personskatteloven § 3 stk. 1 samt skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. 7.

2 Konsulenthonorar fra [virksomhed3] GmbH

(...)

2.4 SKATs foreløbige bemærkninger og begrundelse

Du er blevet bedt om at redegøre for, hvor samtlige indsætninger og hævninger, jf. bilag D, er bogført og derved medregnet i din skattepligtige indkomst. Vi har ikke imødekommet din advokats anmodning om udsættelse. Se nærmere senere i brevet. Da dette materiale ikke er modtaget, foretages ansættelsen på det foreliggende grundlag i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. 6.

Din virksomhed, [virksomhed1] har, jf. bilag D, i indkomståret 2013 modtaget 1.982.615 kr. fra [virksomhed3] GmbH. Pengene er indbetalt på [virksomhed1]s bankkonto [...00] i [finans1]. I din bogføring har du på konto 1200 (konsulent indtægt) og på konto 1210 (kørselsgodtgørelse) indtægtsført henholdsvis 806.430 kr. og 149.000 kr. eller i alt 955.430 kr. i 2013. Der er ikke redegjort for forskellen mellem de modtagne 1.982.615 kr. og de medregnede 955.430 kr., resterende 1.027.185 kr.

Idet du ikke har dokumenteret samtlige indsætninger forhøjer SKAT dit overskud af virksomhed med de 1.027.185 kr., jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. Forhøjelsen anses, jf. statsskattelovens § 4, som yderligere konsulenthonorar modtaget fra [virksomhed3] GmbH.

Der er i forslaget lagt vægt på, at:

• Der er leveret konsulentydelser til [virksomhed3] GmbH, hvoraf kun 955.430 kr. er medregnet skattemæssigt.

• Du har modtaget 1.982.615 kr. jf. indsættelser i banken.

• Samtlige indsætninger er således ikke medregnet i dit bogholderi og er ikke indtægtsført.

• Det er ikke muligt at afstemme indsætningerne på bankkontoudtaget i [finans1] til din bankkonto 58000 (bank) i dit bogholderi.

• Det er ikke dokumenteret, at der skulle være mellemregninger/lån imellem virksomhederne.

• [virksomhed3] GmbH ejes med 40 % af dit selskab, [virksomhed2] ApS og med 20 % af din søn, [person2], hvorfor du og din familie anses at have væsentlig indflydelse på de beløb, der er overført til din virksomhed.

• Der er endvidere andre beløb, der ikke kan følges til regnskabet. Herunder er der hævet 257.353 kr. på bankkonto [...00] i [finans1], som ikke kan ikke følges til dit regnskab.

• Du har erkendt, at der mangler at blive bogført indsætninger.

Indsætningerne på 1.027.185 kr. anses som yderligere konsulenthonorar og derfor som skattepligtig indkomst i din virksomhed, jf. statsskattelovens § 4. Forhøjelsen beskattes som personlig indkomst, jf. personskatteloven§ 3 stk. 1, samt skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. 7.

3 Anskaffelse af Mercedes-Benz (driftsmiddelsaldo/afskrivninger)

(...)

3.4 SKATs foreløbige bemærkninger og begrundelse

Vi har ikke imødekommet din advokats anmodning om udsættelse. Se nærmere senere i brevet.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.5, at en skattepligtig, der mener sig berettiget ti] et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Se fx SKM2004.162.HR.

Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR.

Da der jf. ovenstående punkt 3 - Anskaffelse af Mercedes-Benz - hverken er fremlagt dokumentation for køb af bilen eller betaling via bankkontoudtog fra din virksomhed, -anerkendes det ikke, at bilen indgår i opgørelse af den skattepligtige indkomst for din virksomhed jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der anerkendes derfor heller ikke fradrag for dine afskrivninger på 186.750 kr. jf. afskrivningslovens § 5 og § 11. Forhøjelsen beskattes som personlig indkomst jf. personskatteloven § 3 stk. 1

samt skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. 7.

Din saldo for driftsmidler nedsættes med 747.000 kr. jf. afskrivningslovens § 2, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at bilen er købt til din erhvervsvirksomhed.

4 Driftsudgifter til Mercedes-Benz

(...)

4.4 SKATs foreløbige bemærkninger og begrundelse

Vi har ikke imødekommet din advokats anmodning om udsættelse. Se nærmere senere i brevet.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.5, at en skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Se fx SKM2004.162.HR.

Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR.

Da der, jf. ovenstående punkt 3 Anskaffelse af Mercedes-Benz, hverken er fremlagt dokumentation for køb af bilen eller den private/erhvervsmæssige anvendelse af denne, anerkendes det ikke, at bilen indgår i opgørelse af den skattepligtige indkomst for din virksomhed jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der anerkendes derfor ikke, at samtlige fratrukne driftsudgifter til bilen på 65.638 kr. skulle vedrøre den erhvervsmæssige drift.

SKAT anerkender dog, at der har været omkostninger i forbindelse med kørsel for virksomheden.

Idet du ikke har indsendt dokumentation for den erhvervsmæssige/private anvendelse, foretages ansættelsen på det foreliggende grundlag i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. 7.

De erhvervsmæssige udgifter har SKAT skønsmæssigt ansat til forskellen mellem de afholdte på 65.638 kr. og de oplyste private på 41.100 kr. altså 24.539 kr.

Der godkendes således ikke fradrag for de private udgifter på 41.100 kr. til drift af bilen jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Forhøjelsen beskattes som personlig indkomst jf. personskatteloven § 3 stk. 1 samt skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6, stk. 7.

SKAT har i udtalelse af 14. september 2017 anført følgende:

”(...)

Anbringende vedr. konsulenthonorar fra [virksomhed3]:

Advokaten oplyser, at det igen er uklart, hvordan SKAT kommer frem til sine tal vedrørende yderligere konsulenthonorar på 1.027.185 kr., men antager, at det vedrører bilag D/E, som var vedlagt afgørelsen.

Fakturaer, som ligger bag bogføringen og indbetalingerne, fremlægges som sagens bilag 7-30 med tilhørende betalingsbilag.

Endvidere oplyser han, at det er muligt, at der er indgået yderligere midler på kontoen, men som det i øvrigt fremgår af virksomhedens regnskab (sammenligningstallene), har der været tilsvarende indtægter i 2012, og det fremgår ret klart af indbetalingerne, at det ingen relevans har for regnskabsåret 2013.

[person1] har, som allerede tidligere nævnt, i forbindelse med sagens behandling, gennemgået bogføringen og indbetalingen, og er blevet bekendt med, at der er sket en fejl, forså vidt angår faktura 2013112 på kr. 224.584,87 og faktura 2013051 på kr. 18.750, der fejlagtigt ikke er medtaget i regnskabet for 2013.

Derudover er [person1] blevet bekendt med, at der fejlagtigt er modtaget betaling af faktura 2013071, som heller ikke indgår i bogføringen.

Fakturaen vedrører betaling for kørsel og er på 893,65 Euro (rettelig, jf. bilag 31, 8.965,93 Euro)

Fakturaen er betalt hhv. 1. august 2013 og den 17. december 2013.

Samlet set anerkendes en forhøjelse for så vidt angår [virksomhed3] på 243.334,65 kr.

De øvrige indsættelser har intet med den skattepligtige indkomst 2013 at gøre.

Advokaten redegør for øvrige indsætninger, således:

Linje 1

Vedr. 2012, kr. 111.716,50

Linje 2

Udlæg, kr. 45.956,31

Linje 3

Vedr. 2012, kr. 74.480

Linje 5 og 6

Vedr. 2012, kr. 74.473 og kr. 74.457

Linje 7

Udlæg, kr. 29.448,55

Linje 8

Vedr. 2012, kr. 111.698,50

Linje 15

Udlæg, kr. 25.846,93

Linje 16

Udlæg kr. 39.673,97

Linje 21

Udlæg, kr. 25.119,46

Linje 24

Udlæg, kr. 38.706,27

Endvidere oplyser advokaten, at der er dobbeltbetaling på en faktura 2013071 på 66.701,83, således, at der i alt er redegjort for kr. 1.964.991,83.

Tilbage står kr. 17.623,56.

Dette beløb relaterer sig til afrunding af kurs, samt det forhold, at der vedrørende bilag 183, sagens bilag 13 og 184, sagens bilag 14 i [person1]s bogføring er overført kr. 152.545,10, uagtet de to fakturaer var på 9.000 pr. styk, medens det overførselskvitteringen fremgår, at der er overført 20.500 Euro yderligere til kurs 744,22.

Dette beløb udgør i danske kroner 2.500*7,4422 = kr. 18.605, og relaterer sig til den faktura, som [person1] fejlagtigt ikke har fået bogført, jf. sagens bilag 6.

Advokaten er herefter af den opfattelse, at der er redegjort for samtlige overførsler.

(...)”

SKATs bemærkninger:

SKAT har konstateret, at der er indsætninger på [person1]s bankkonto med i alt 1.982.615 kr.

På konto 1200, Konsulent indtægt, er bogført 806.430 kr. og på konto 1210, kørselsgodtgørelse, er der bogført 149.000 kr., i alt kr. 955.430.

Forskellen mellem 1.982.615 kr. og 955.430 udgør ændringen på kr. 1.027.185.

Vedr. advokatens bemærkninger til SKATs opgørelse af indsætninger på bankkonto er det SKATs opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation for, at der har været et tilgodehavende i selskabet, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, at [person1] har udlagt penge for selskabet.

Der er ingen debitorer anført i regnskabet for indkomståret 2012.

Enhver skatteyder har pligt til af egen drift at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, og det ligger i naturlig forlængelse af denne pligt, at skatteyder fremlægger dokumentation for, at de afgivne oplysninger er korrekte. Der henvises til skattekontrollovens § 1.

Indkomstændringen på 1.027.185 indstilles fastholdt.

Endvidere indstilles indkomstændringen vedr. punkt 1 i SKATs afgørelse nedsat med kr. 145.667, idet der er indsendt nyt regnskab, hvor der af note 7 fremgår, hvorledes selvangivet resultat af virksomhed fremkommer.

Anbringende vedr. kørsel:

Advokaten oplyser, at [person1] alene udfører konsulentarbejde for [virksomhed3] GmbH,

som han igennem sit danske holdingselskab [virksomhed2] ApS ejer 40 % af.

I den forbindelse er der udbetalt 149.000 kr. i kørselsgodtgørelse, som fejlagtigt er medtaget som skattepligtig indkomst.

Kørslen er foretaget i egen bil (Chrysler).

SKATs bemærkninger:

I regnskabet er der anført, at kørselsgodtgørelsen er benævnt skattefri kørselsgodtgørelse. Arbejdsgivere kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil. Det er en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om kørsel i forbindelse med et indtægtsgivende ansættelsesforhold.

Der er ikke udbetalt løn fra [virksomhed3] GmbH til [person1], hvorfor han ikke kan modtage skattefrie kørselsgodtgørelser.

Efterfølgende fradrag for kørselsudgifter kan ske efter nedenstående regler.

A.F.3.4.1 Kørselsregnskab

Opgørelsen af de fradragsberettigede befordringsudgifter består af to dele:

A. Opgørelsen af km-antallet.

B. Opgørelsen afkørselsudgifterne.

Drejer det sig om en bil eller motorcykel, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, har Ligningsrådet vedtaget følgende:

Den private andel afkørslen må i almindelighed ansættes skønsmæssigt, men såfremt skatteyderen fører kørebog, som på fyldestgørende måde viser udgifterne ved kørslen og dennes fordeling mellem privat- og erhvervsmæssig kørsel, bør kørebogens udvisende lægges til grund ved værdiansættelsen af den private kørsel.

For at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af:

A. kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning,

B. datoen for kørslen, og

C. den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder og lign. notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Skattemyndighederne kan efter praksis stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for befordringsfradraget, jf. TfS 1999, 878 HRD.

Regnskabet med antallet af kørte km må være ført således, at kørebogens udvisende stemmer med bilens kilometertæller, jf. Vestre Landsrets dom af 13. april 1973.

Såfremt en kørebog viser et meget lavt antal km for den private kørsel, kan den eventuelt tilsidesættes.

Fordelingen mellem privat- og erhvervskørsel foretages med udgangspunkt i LL § 9 B. Om tilsidesættelse af kørselsregnskab, se TfS 1996, 799 VLD stadfæstet af Højesteret i TfS 1999, 965 HRD.

I SKM2007.417.SR, afviste Skatterådet at besvare et spørgsmål om, hvorvidt en elektronisk kørebog,

der automatisk registrerer de kørte ruter via GPS, kan erstatte en manuelt ført kørebog. Skatterådet fandt ikke, at spørgsmålet kunne besvares generelt, da det er det individuelle kørselsregnskab, der vurderes i forbindelse med ligningen. Det betyder, at det ikke er afgørende om kørebogen udfærdiges på papir eller elektronisk, afgørende er alene om den opfylder kravene, der stilles til, at man kan lægge den til grund for ligningen. Det vil her som følge af ovennævnte betingelser også være et moment i vurderingen, om man er afskåret fra efterfølgende at rette i kørebogen uden at det registreres, idet SKAT i givet fald ikke vil kunne kontrollere om bogen er ført dagligt.

Der foreligger ikke et kørselsregnskab, som opfylder ovenstående betingelser.

Der er alene indsendt print fra GPS-målinger, hvoraf der alene fremgår en dato og to koordinater.

Disse print dækker perioden 28. november 2013 til 3. december 2013, jf. indsendt bilag 32.

Der er endvidere fratrukket bilomkostninger med i alt 65.638,29, hvor der ingen fordeling er mellem privat og erhverv.

Det er således SKATs opfattelse, at den modtagne kørselsgodtgørelse skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a, og at der ikke indrømmes yderligere fradrag for biludgifter.

Der er endvidere fratrukket bilomkostninger med kr. 65.638,29, hvor der ikke er foretaget en fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

Anbringende vedr. manglende bogføring af bilag:

Advokaten oplyser, [person1] har været sygemeldt.

Som konsekvens heraf har han i forbindelse med SKATs henvendelse, og [person1]s efterfølgende gennemgang af materialet konstateret, at der er enkelte bilag fra [virksomhed3] GmbH, der ikke er bogført korrekt i den personligt ejede virksomhed.

Det drejer sig om faktura fra 6. november 2013 på 225.000 kr. og en faktura på 2.500 Euro svarende til 18.750 kr. jf. vedlagte bilag 5 og 6.

SKATs bemærkninger:

SKAT er enig med advokaten i, at indsætningerne skal henføres til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a.

Anbringende vedr. nægtelse af afskrivning og driftsudgifter Mercedes Benz:

Advokaten oplyser, at det er uklart, hvad SKAT helt præcist begrunder nægtelsen af afskrivninger og fradrag for driftsudgifter på bilen.

SKATs bemærkninger:

Skat har ikke godkendt fradrag for afskrivninger på Mercedes Benz, idet købesummen ikke er dokumenteret.

Af bogføringen fremgår det af konto 58000, at bilen er købt for 747.000 kr. - betalt via banken.

Hævningen fremgår ikke af bankkonto [...00].

Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende aktiver, hvorfor afskrivning på bilen ikke er godkendt. Der er alene indsendt print fra GPS-målinger, hvoraf der alene fremgår en dato og to koordinater.

Disse print dækker perioden 28. november 2013 til 3. december 2013, jf. indsendt bilag 32.

Ændringen indstilles fastholdt.

Vedrørende nægtet fradrag for driftsudgifter på Mercedes Benz med 41.100 kr., er der efterfølgende indsendt regnskab, hvoraf der i note 7 fremgår, at værdi af fri bil er medregnet med 41.100 i selvangivet overskud af virksomhed på 333.299 kr.

Indkomsten indstilles nedsat med 41.100 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har ved udtalelse af den 10. september 2021 bemærket:

”(...)

Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klageren beskattes af yderligere overskud ved drift af virksomhed, samt yderligere konstateret konsulenthonorar. Endvidere anses den pågældende Mercedes- Benz for at indgå i klagerens virksomhed med en skønsmæssig erhvervsanvendelse på 5 %.

Klageren drev i påklagede indkomstår virksomheden [virksomhed1] beliggende i [by1].

Endvidere ejede klageren 40 % af [virksomhed3] GmbH gennem sit danske holdingselskab. I påklagede periode var klagerens søn administrerende direktør i selskabet med ejerskab på 20 %.

Klageren har i perioden, genne sin virksomhed, udført konsulentarbejde for det tyske selskab. Ifølge fremlagte kontoudtog udgør indsætninger på klagerens private bankkonto, fra [virksomhed3] GmbH, 1.982.615 kr. i 2013. Det har ikke været muligt at afstemme indsætningerne på klagerens bankkonto med det fremlagte regnskab.

Der er ikke fremlagt formelle administrationsaftaler eller samarbejdsaftaler mellem klageren og dennes virksomhed, samt det tyske selskab. Det er oplyst, at klageren alene har udført konsulentarbejde for dette selskab.

Klageren har tidligere oplyst, at han i forbindelse med sagens behandling ved daværende SKAT (nu Skattestyrelsen), er blevet opmærksom på, at der fejlagtigt mangler bogføring af enkelte bilag.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattele, at det fremlagte regnskabsmateriale ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af klagerens indkomst, hvorfor det er berettiget at ansættelsen er foretaget skønsmæssigt jf. dagældende Skattekontrollovens § 5

Punkt 1.

Klageren har i indkomståret 2013 selvangivet overskud af virksomhed med 333.299 kr. I virksomhedens regnskab udgør resultatet 441.199 kr., og i opgørelse af resultat og balance udgør resultatet 478.966 kr.

Klageren har ikke fremlagt kørselsregnskab eller bogføringsbilag, der opfylder reglerne for befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 B.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at klagerens personlige indkomst ikke skal nedsættes med 149.000 kr. vedrørende kørselsgodtgørelse.

Af seneste fremlagte regnskab fremgår af note 7, at værdi af fri bil på 41.100 kr. er tillagt klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 2013.

Klageren var i perioden ikke tilmeldt virksomheds- eller kapitalafkastordningen, og beskatning af værdi af fri bil skal i sådanne tilfælde ikke indgå ved indkomstopgørelsen

Skattestyrelen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at forhøjelsen nedsættes med 41.100 kr.

Klagerens beskattes herefter af yderligere overskud af virksomhed opgjort til 107.900 kr. jf. personskattelovens § 3 stk. 1. (149.000 kr. – 41.100 kr.)

Punkt 2.

Af klagerens bankkonto fremgår, at der har været indsættelser på 1.982.615 kr. I bogføringsmaterialet er der medregnet konsulentindtægter på 860.430 kr. samt kørselsgodtgørelse på 149.000 kr. – i alt 995.430 kr. i 2013.

Det er klageren der bærer bevisbyrder for, at konstateret yderligere indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises her til SKM2008.905H.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at ikke alle indtægter er medregnet i virksomheden, og regnskabsmaterialet kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Da klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at indsætninger fra [virksomhed3] ikke skal beskattes hos klageren, forhøjes indtægten med differencen mellem konstateret indsætninger og de indtægtsførte indtægter fra selskabet.

Det bemærkes, at der ikke er fremlagt dokumentation for tilgodehavende i virksomheden, herunder at klageren har afholdt udlæg.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen, at afgørelsen stadfæstes på dette punkt.

Klageren er herefter skattepligtig af yderligere konstateret honorarindtægt på 1.207.185 kr. jf. statsskattelovens § 4.

Punkt 3./4.

I virksomhedens skattemæssige driftssaldo er medtaget en Mercedes med 747.000 kr., hvorfra der i påklagede indkomstår skattemæssigt er afskrevet 186.750 kr.

Skattestyrelsen bemærker, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for køb af bilen, ligesom der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for betalingen.

Af fremlagte registreringsattest fremgår at klagerens virksomhed og klageren den 11. oktober 2013 er registreret som ejer og bruger af bilen.

Ved opslag af bilens nummerplade ([reg.nr.1]) på tjekbil.dk fremgår, at bilen ved registreringssyn den 12. juli 2013 havde et kilometertal på 4.000 km.

Klageren har fremlagt kvittering for at køretøjet er fritaget for registreringsafgift.

Vedlagt denne udtalelse medsendes afgørelsen for fritagelse af registreringsafgift, hvori det fremgår hvad der ligger til grund for afgiftsfritagelsen. Af afgørelsen fremgår, at tilladelsen er givet under forudsætning af, at over 50 % af bilens kørte kilometer, over en 12 måneders periode, er erhvervsmæssig kørsel i udlandet. Yderligere fremgår, at klageren skal kunne dokumentere dette.

Når en bil anvendes til både privat og erhvervsmæssig kørsel, skal udgifterne til bilen fordeles mellem privat og erhvervsmæssige udgifter. Tilsvarende skal de skattemæssige afskrivninger fordeles jf. afskrivningslovens § 11 stk. 2. Fordelingen kan foretages på grundlag af et kørselsregnskab. Der henvises her til SKM2009.252BR.

Da klageren ikke har fremlagt et egentligt kørselsregnskab, kan der foretages en skønsmæssig fordeling hvor der konkret tages stilling til forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

Efter fornyet gennemgang af sagen, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at bilen skal medtages i virksomheden. Der ligger i sagen ikke tilstrækkelig information om bilens kørsel, der gør det muligt, at foretage et mere realistisk skøn over bilens erhvervsmæssige anvendelse, end hvad Skatteankestyrelsen skønsmæssigt har vurderet.

Skattestyrelsen kan herefter tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, hvorved klageren skønsmæssigt anerkendes 5 % af de oplyste afskrivninger, samt 5 % af de oplyste udgifter til bilen.

Skattestyrelsen er på baggrund af ovenstående enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens personlige indkomst nedsættes til 243.750 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

”3. Sagens faktiske forhold

Sagen angår [person1], der driver en virksomhed i personligt regi.

Virksomheden er en traditionel grillbar beliggende i [by1]s sydlige del. Grillbaren er 100 % ejet af [person1].

Ud over aktiviteten i grillbaren har virksomheden udført konsulentarbejde for det tyske selskab [virksomhed3] GmbH. Dette arbejde er udført af [person1] og [person3], både på [virksomhed3] GmbH lokaliteter i [Tyskland], og tillige rundt om i verden, hvor selskabet har haft sine interesser.

[virksomhed3] GmbH har kontor og lager på [adresse1] i [Tyskland], og er et selskab, der ledes af [person2], [person1]s søn, der har været bosiddende i [Tyskland] siden 2008. Den daglige ledelse, salg, distribution m.v. udføres fra denne adresse, og i henhold til tysk lovgivning.

[person1] ejer igennem sit danske holdingselskab [virksomhed2] ApS 40 % af selskabet [virksomhed3], der i øvrigt er nødlidende, jf. vedlagte referat fra ”Gesellschafterversammlung” fra maj 2016, udarbejdet af advokat [person4], jf. bilag 2.

[person1]s personlige virksomhed drives fra adressen [adresse2], [by1], og den daglige ledelse udøves af [person1] og [person1]s ægtefælle, der tillige arbejder i grillbaren.

Der foreligger ikke nogen administrations- eller samarbejdsaftaler med [virksomhed3] GmbH, idet der alene er udført konsulentarbejde for dette selskab. Konsulentarbejdet i relation til [virksomhed3] GmbH er udført af [person1] og [person1]s ægtefælle, idet det dog skal bemærkes, at en af de ansatte i grillen, [person5], tillige har bistået med online ydelser for [virksomhed3] GmbH.

Der foreligger naturligvis ikke nogen koncernrelation i forholdet mellem [virksomhed3] GmbH og [virksomhed1], der som bekendt er en personligt ejet virksomhed, og derfor ikke kan indgå i nogen form for koncernrelation.

Overførelserne der henvises til i SKATs afgørelse, relaterer sig faktuelt til betaling af de konsulentydelser, der har været oppebåret i forbindelse med samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] GmbH.

Dette arbejde er udført på faktura, og faktureringen er indgået i grillbarens omsætning, som alt anden omsætning. Fakturaerne er betalt via overførsler fra Tyskland, der er indgået på virksomhedens konto i [finans1].

Det fremgår af Grillbarens bogføring jf. sagens bilag 3, at indtægterne fra konsulentydelserne er indtægtsført i grillbaren, som al anden omsætning. Dette fremgår tillige af virksomhedens regnskab jf. sagens bilag 4 inkl. note 7.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der er udbetalt kr. 149.000 i kørselsgodtgørelse for Klagers kørsel i egen bil i 2013 (Chrysler), der fejlagtigt i bogføringen er medtaget som skattepligtig omsætning. Dette forhold har særskilt betydning i forhold til en del af forhøjelserne.

[person1] har i forbindelse med SKATs henvendelse gennemgået bilagene, og er i den forbindelse blevet opmærksom på, at der i denne sammenhæng fejlagtigt mangler bogføring af enkelte bilag.

Dette relaterer sig til, at [person1] igennem en længere periode har været meget hårdt ramt psykisk af, at [person1]s far, på [person1]s søsters fødselsdag d. 21/12 2011, valgte at tage sit eget liv.

Dette har medført, at [person1] i meget lang tid herefter, har været så præget af situationen, at han ikke har haft 100 % overblik over bogføringen og driften af virksomheden.

Det har tillige medført, at [person1] har været sygemeldt, og stadig den dag i dag er påvirket i meget betydeligt omfang af denne tragiske oplevelse.

Som konsekvens heraf har [person1] i forbindelse med SKATs henvendelse, og [person1]s efterfølgende gennemgang af materiale, kunnet konstatere, at der, som anført, er enkelte bilag fra [virksomhed3] GmbH, der ikke er blevet bogført korrekt i den personligt ejede virksomhed – [virksomhed1].

Det drejer sig om en faktura fra 06-11-2013 på DKK 225.000. Fakturaen vedlægges som bilag 5, og en faktura på 2.500 Euro, svarende til DDK 18.750, jf. sagens bilag 6.

***

SKAT henviser i øvrigt i sin afgørelse til, at der skulle være grundlag for en beskatning på kr. 145.667 vedrørende en difference imellem bogføringen og virksomhedens selvangivne resultat, jf. SKATs afgørelse side 1.

Det er korrekt, at der er selvangivet et overskud på kr. 333.299 i regnskabet for 2013, som anført af SKAT, og at der ifølge regnskabet er et resultat på kr. 441.199 og i opgørelse af resultat og balance kr. 478.966.

De anførte differencer relaterer sig dog ikke til udeholdte indtægter m.v., men alene det simple forhold, at der i forbindelse med selskabets bogføring er medtaget skattefrie kørselsgodtgørelser på kr. 149.000 som indtægt, hvilket fremgår klart af selskabets bogføring, ligesom der er beregnet fradrag for udgifterne til fri bil på kr. 41.100.

Det er disse forhold, der giver differencen, hvilket fremgår af note 7 til årsregnskabet, som SKAT tilsyneladende ikke har været i besiddelse af.

I forbindelse med selvangivelsen er der naturligvis korrigeret herfor, således at de disse to poster er fraregnet den skattepligtige indtægt.

Der er således ingen divergenser eller uoverensstemmelser, der ikke er redegjort for.

4. Begrundelse for klagen

I SKATs afgørelse, jf. bilag 1 gør SKAT 3 forhold gældende.

1. [person1] skulle i den personlige virksomhed have haft yderligere indtægt på kr. 145.667

2. Konsulenthonorar fra [virksomhed3] GmbH på kr. 1.027.185

3. Forhold vedrørende Mercedes Benz, nægtelse af afskrivninger og fradrag for Driftsudgifter

Vi vil i det følgende gennemgå disse slavisk.

Ad 1 – Yderligere omsætning i virksomheden

Som det fremgår af ovenstående relaterer differencen mellem virksomhedens bogføring og det selvangivne resultat sig til, at den modtagne skattefrie kørselsgodtgørelse er medtaget som indtægt i bogføringen jf. sagens bilag 3, samt omkostningerne til værdi af fri bil hvilket der naturligvis korrigeres for i forbindelse med efterpostering og selvangivelse, da det ret oplagt er en fejlpostering.

Det fremgår klart af den bogføring SKAT henviser til og virksomhedens regnskab, at godtgørelsen er medregnet som indtægt, hvilket naturligvis ikke er korrekt.

Der er således ingen ”fordækte” forhold vedrørende differencerne, der alene består af en fejlpostering i bogholderiet.

Ad 2 – Konsulenthonorar fra [virksomhed3]

I relation til det af SKAT anførte i afgørelsen jf. bilag 1, er det SKAT opfattelse, at [person1] skulle have oppebåret ekstra 1.027.185 kr. i konsulenthonorar fra [virksomhed3] GmbH.

Igen er det uklart, hvordan SKAT kommer frem til sine tal, men det antages, at SKAT har anvendt det skema, som SKAT har vedlagt som bilag D/E.

Heraf fremgår, at SKAT har lavet en opgørelse over en række indbetalinger på [person1]s konto, og herefter modregnet dette med det af regnskabet for virksomheden opgjorte for så vidt angår konsulenthonorarerne og den udbetalte kørsel, på i alt kr. 955.430.

Det faktuelle er, at [person1] jf. sagens bilag 3 – kopi af virksomhedens bogføring på konto 1200 ”konsulent indtægt” har indtægtsført kr. 806.429,60 i konsulentindtægter. På konto 1210 er bogført kørselsgodtgørelse på kr. 149.000.

I alt er der således indbetalt kr. 955.429,60 på virksomhedens konto, som direkte kan henføres til virksomhedens bogføring i relation til kørsel og konsulentydelser.

Disse tal kan tillige fremfindes i virksomhedens regnskab jf. sagens bilag 4, hvoraf det af resultatopgørelsen på side 2 fremgår, at der har været konsulentindtægter på kr. 806.430 og at der er modtaget skattefrie kørselsgodtgørelser på kr. 149.000.

Disse tal skal sammenholdes med, at der i alt er indgået på kr. 1.982.615 på virksomhedens konto i 2013.

De fakturaer der ligger bag bogføringen og indbetalingerne på kr. 955.429,60 fremlægges som sagens bilag 7 - 30, med tilhørende betalingsbilag.

Det er muligt, at der er indgået yderligere midler på kontoen, men som det i øvrigt fremgår af virksomhedens regnskab– sammenligningstallene, har der været tilsvarende indtægter i 2012, og det fremgår ret klart, at en række af indbetalingerne ingen relevans har for regnskabsåret 2013.

[person1] har i forbindelse med sagens behandling, som allerede tidligere nævnt, gennemgået

bogføringen og indbetalingen og er blevet bekendt med, at der er sket en fejl for så vidt, angår faktura 2013112, kr. 224.584,87 og faktura 2013051 kr. 18.750, der fejlagtigt ikke er medtaget i regnskabet for 2013.

Derudover er [person1] blevet bekendt med, at der fejlagtigt er modtaget betaling af faktura 2013071, som beklagevis fejlagtigt ej heller indgår i bogføringen.

Fakturaen vedrører betaling for kørsel og er på 8.93,65 Euro. Fakturaen er betalt hhv. d. 1. august 2013 og d. 17. september 2013, jf. vedlagte betalingsoverførelser. Fakturaen vedlægges som sagens bilag 31.

Samlet set kan der altså anerkendes en forhøjelse for så vidt angår [virksomhed3] på kr. 18.750 + kr. 224.584,65 = kr. 243.334,65

***

De øvrige indsættelser har intet med den skattepligtige indkomst for 2013 at gøre. Dette fremgår af SKATs opgørelse, sagens bilag E, hvoraf det for de enkelte poster fremgår, at;

Placering: Dato:

Linje 1 11.01

111.716.50 kr., er en faktura, udstedt i 2012 – faktura 2012005, hvorfor denne ikke er relevant for 2013 regnskabet, uanset den endelig bliver betalt i 2013

Linje 2 21.01

45.956,31 kr. Der er tale om tilbagebetaling af udlæg, der har været afholdt for [virksomhed3] GmbH. Der er således tale om skattefri tilbagebetaling af udlæg, hvorfor beløbet er indkomstopgørelsen vedkommende – dette fremgår i øvrigt også af SKATs angivelse af teksten på bankkontoen ”Ausgaben”.

Linje 3 24.04

74.480,00 kr. Der er tale om betaling af udgifter, der relaterer sig til 2012, men hvor betalingen, lige som linje 1, først er sket i 2013. Beløbene er derfor ikke indkomstopgørelsen for 2013 relevant,

Linje 5 og 6 31.01 og 06.02

74.473 kr. og 74.457 kr. Der er tale om fakturaer, der relaterer sig til 2012,

Linje 7 14.02

29.448,55 kr. Der er tale om tilbagebetaling af udlæg, der er indkomstopgørelsen uvedkommende

Linje 8 19.02

111.698,50 kr. Der er tale om betaling for en faktura, der vedrører 2012, hvilket også klart fremgår af overførselsteksten

Linje 15 25.06

25.846,93 kr. Der er tale om tilbagebetaling af udlæg, der er indkomstopgørelsen uvedkommende

Linje 16 17.07

106.723,97 kr. Der er tale om en samlet overførelse bestående af udlæg og betaling for konsulentydelse. Konsulentydelsen består af 67.050 kr. og resten (106.723,97 kr. – 67.050 kr.) 39.673,97 kr. er udlæg, der er indkomstopgørelsen uvedkommende,

Linje 21 06.08

25.119,46 kr. Der er tale om tilbagebetaling af udlæg, der er indkomstopgørelsen uvedkommende

Linje 24 10.1

38.706,27 kr. Der er tale om tilbagebetaling af udlæg, der er indkomstopgørelsen uvedkommende

Når disse beløb sammenlægges, giver det kr. 651.576,49, der faktuelt er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet der enten er tale om tilbagebetaling af udlæg eller, der er tale om penge der går ind på kontoen i 2013, men er betaling for fakturaer, der åbenlyst ikke vedrører regnskabsåret 2013.

Lægges dette beløb til de kr. 291.284, der allerede er redegjort for, samt de bogførte beløb på kr. 955.430, er der altså redegjort for kr. 1.898.290 af de indsatte kr. 1.982.615,39.

Dertil skal lægges den fejlagtige dobbeltbetaling af faktura 2013071 på kr. 66.701,83, således at der i alt er redegjort for kr. 1.964.991,83.

Tilbage står kr. 17.623,56.

Dette beløb relaterer sig til afrunding af kurs, samt det forhold, at der vedrørende bilag 183, sagens bilag 13 og 184, sagens bilag 14 i [person1]s bogføring er overført 152.545,10, uagtet de to fakturaer var på 9.000 pr. styk, medens det af overførelseskvitteringen fremgår, at der er overført 20.500 euro, altså 2.500 euro yderligere til kurs 744,22.

Dette beløb udgør i danske kroner 2.500 *7,4422 = kr. 18.605, og relaterer sig til den faktura, som [person1] fejlagtig ikke har fået bogført, jf. sagens bilag 6.

***

Der er således redegjort for samtlige overførelser, og som det fremgår, relaterer en meget stor del af SKATs forhøjelser sig til fakturaer og indbetalinger, der intet har med 2013 regnskabet at gøre, hvilket i øvrigt klart fremgår af overførelsesteksten.

Derudover består en betydelig del af ”ausgabe” altså udlæg som [person1] har afholdt for [virksomhed3], og naturligvis herefter er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Tilbage står dog, at der indiskutabelt er indtægter, der fejlagtigt ikke er blevet indtægtsført, hvilket [person1] anerkender, og naturligvis skal beskattes af.

Ad 3 – Nægtelse af afskrivninger og driftsudgifter Mercedes Benz

I SKATs afgørelse, nægtes [person1] som et af punkterne retten til afskrivning på den omhandlede Mercedes Benz, og tillige nægtes [person1] fradrag for de driftsudgifter vedrørende bilen, som [person1]s har fratrukket i sin personlige virksomhed.

Det er for os uklart, hvad SKAT helt præcist begrunder dette forhold med, andet end, at SKAT anfører, at SKAT ikke kan se en bankoverførsel på købesummen.

For det første er det for os uklart, om SKAT begrunder nægtelsen af afskrivninger og fradrag for driftsudgifterne med, at [person1] ikke skulle eje bilen, idet SKAT ikke kan se nogen betaling, eller om SKAT begrunder det med, at bilen ikke er erhvervsmæssig.

Der er ikke nogen tvivl om, at [person1] ejer bilen. Den er opført i virksomhedens regnskab, og den har været anvendt i virksomheden i forbindelse med [person1]s arbejde som konsulent for [virksomhed3] GmbH, hvorfor bilen primært har været anvendt uden for landet – særligt i Tyskland – når [person1] har været på konsulentopgaver der.

At SKAT ikke kan se en overførelse, det er ikke det samme som at [person1]s virksomhed ikke er ejer af bilen.

Det er således Vores klare opfattelse, at SKAT ikke har hjemmel til at afskære afskrivninger på et driftsmiddel, der faktuelt tilhører virksomheden, idet aktivet retmæssigt fremgår af virksomhedens regnskaber som et aktiv, hvorfor der vil være adgang og ret til saldoafskrivning efter afskrivningsloven på driftsmidlets saldo.

Det samme gør sig gældende for fradrag for driftsudgifter på bilen, idet bilen er en del af virksomhedens aktiver, der bliver brugt i virksomhedens drift, hvorfor der naturligvis er ret til fradrag for disse udgifter i henhold til statsskattelovens driftsomkostningsbegreb i § 6.

Det virker i den forbindelse paradoksalt, at SKAT indtager det modsatte synspunkt, når det sammenholdes med virksomhedens bogføring hvoraf fremgår, at der har været afholdt meget betydelige omkostninger på bilens drift.

Dertil kommer, at det klart fremgår af bilag F til SKATs afgørelse, at [person1] er registreret som ejer af bilen, der er registeret med tilgang d. 11/11 2013 og afgang d. 13/3 2017.

Det virker temmelig påfaldende, at SKAT nu gør gældende, at der ikke er afskrivningsret på et aktiv, der har været indregistreret i virksomheden i ca. 3 1/2 år. Dette gælder særligt da SKAT, jf. bilag G til SKATs afgørelse, giver [person1] fritagelse for betaling af afgift.

[person1] har derudover udtrukket GPS-udskrifterne fra bilen, der viser bilens eksakte placering på eksakte tidspunkter, jf. sagens bilag 32. Disse udskrifter stammer fra den GPS, der er indbygget i bilen, og dokumenterer i øvrigt også at betingelserne for afgiftsfritagelse for bilen er opfyldt jf. sagens bilag G.

Bilens præcise placering kan således konstateres ved hver eneste postering, f.eks. ved at indtaste GPS-koordinaterne i Google Maps.

Derudover kan der henvises til følgende bilag vedrørende bilen:

Præmieopgørelse fra [virksomhed4], vedrørende forsikring af bilen, 2013, 2014 og

2015, jf. sagens bilag 33

Bilens registreringsattest med [person1]s virksomhed som registreret ejer, jf.

sagens bilag 34

Faktura fra Mercedes, jf. sagens bilag 35
Kvittering for fritagelse af registreringsafgift, jf. sagens bilag 36
Kvittering fra [virksomhed5] vedrørende justering af forlygter, jf. sagens bilag 37
Registreringssyn / toldsyn, jf. sagens bilag 38

Der er således ingen tvivl om, at [person1] har været ejer af bilen og har benyttet den i henhold til den afgiftsfritagelse [person1] har modtaget, således at alle betingelser og krav vedrørende bilen er opfyldte.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 5. november 2017 fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse:

”(...)

” SKAT forholder sig fortsat ikke til, at indbetalingerne vedrørende [virksomhed3], vedrører fakturaer udstedt i 2012, som naturligvis ikke kan belaste virksomhedens resultat i 2013, uanset de rettelig er betalt i dette indkomstår. Beskatningen følger faktureringen og ikke indbetalingen.

For så vidt angår de modtagne kørepenge, er de udbetalt i forbindelse med kørsel i [person1]s private bil, en Ford Mondeo, som ikke indgår i [person1]s virksomhed.

For så vidt angår afskrivningerne på Mercedes er det et faktum, at bilen er indregistreret til [person1], at [person1] har dokumenteret, at [person1] har anvendt bilen, at [person1] har afholdt udgifter på bilen, herunder forsikringsudgifter m.v., således at bilen er indgået i virksomhedens drift, som alle øvrige driftsaktiver, hvorfor [person1]s virksomhed naturligvis er berettiget til at afskrive på bilen.

(...)”

Repræsentanten har den 4. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

[person1] oplyser, at [person1] selv har stået for regnskaberne i 2012/2013 og således ikke har tillagt sit tilgodehavende nogen betydning, da virksomhedens balance var uden betydning for [person1].

Dette er selvfølgelig uheldigt, men ændrer ikke ved, at dette er baggrunden for, at de tilgodehavender [person1] havde for udført arbejde i 2012 ikke fremgår af balancen.

Forholdet har dog ingen skattemæssig betydning i forhold til nærværende sag, idet det i sagens natur alene påvirker balancen / egenkapitalen, i og med at omsætningen har været medtaget i 2012.

Der vedlægges kopi af de to fakturaer fra 2012 hhv. nr. 5 og 6, der viser at der er faktureret den pågældende omsætning i 2012, hvor beløbene er indgået i 2013, hhv. 19.02 2013 kr. 111. 698,50 (15.ooo euro) og 111 2013 kr. 111.716,50 (15. 000 euro).

Det fremgår tillige meget klart af posteringsteksterne fra [finans1], at der er tale om indsættelser, der relaterer sig til 2012, nærmere bestemt november og december 2012. Det forhold, at indbetalingerne sket primo 2013, den første allerede d. 11.1 2013 viser tillige, at fakturaerne relaterer sig til 2012.

Dette følger også af, at der løbende er sket fakturering af alle arbejder udført i 2013, som indgår i virksomhedens resultat for 2013.

Der er således ingen tvivl om, at disse posteringer vedrører 2012, og dermed er beskatningen for 2013 uvedkommende, ligesom de er indtægtsført i 2012, og indgår i beskatningen for 2012.

For så vidt angår indbetalingerne d. 24.1, 31.01 og d. 6.2 på hver 10.000 euro, vedrører de tillige 2012, idet det i sagens natur ikke er muligt for [person1] allerede i januar 2013 at have optjent 30.000 euro.

(...)”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

”(...)

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse får os ikke til at ændre vores opfattelse af sagen, ligesom anmodningen om retsmøde i Landsskatteretten i [by2] fastholdes, idet min klient er bosiddende i [by1].

Jeg vil kommentere de enkelte punkter nedenfor, idet jeg for så vidt angår pkt. 1, kan henholde mig til det allerede anførte i klagen.

Ad Yderligere konsulenthonorar - pkt. 2

Det bemærkes, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen fastholder en beskatning af indtægter, der helt åbenlyst enten vedrører 2012, eller relaterer sig til udlæg, som allerede tidligere anført. Det beror således alene på myndighedernes påstand, at de indtægter der indgår på [person1]s konto i 2013, ikke allerede er beskattet i 2012.

Sagens kerne er, at [person1] ikke i sit 2012 regnskab har forholdt sig til nogen udeståender med [virksomhed3], eller i øvrigt har overvejet, at dette skulle have skattemæssige konsekvenser for [person1] 9 år senere. Dette idet det ikke har haft nogen betydning for [person1], hvorledes balancen i [person1] virksomhed så ud.

Uanset hvordan man end vender og drejer det, har [person1] haft indtægter vedrørende konsulentarbejde både i 2012, 2013 samt efterfølgende år, herom hersker der ingen tvivl, idet det fremgår af regnskaberne.

Hertil kommer, at de omstridte fakturaer er betalt primo 2013 i perioden 11.1 - 19.2, og at det således er fuldstændig urealistisk, at [person1] skulle have kunnet nå at optjene så højt et konsulenthonorar på så kort tid.

Der kan særligt henvises til, at faktura 2012005, på kr. 111.716,50 er betalt allerede d. 11.1 2013- hvordan i alle verden skulle [person1] kunne nå at optjene kr. 111.716,50 på så kort tid?

Det har i ganske betydeligt omfang formodningen imod sig, særligt når der henses til hvorledes den løbende fakturering ser ud i 2013.

Det forholder sig fuldstændig på samme vis med overførelserne d. 31.1, 06.02 og 19.02, på hhv. kr. 74.473, kr. 74.457 kr. og kr. 111.698,50 kr.

Skulle alle disse indsættelser vedrører 2013 skulle der altså være optjent kr. 372.345 fra d. 1. januar 2013 til 19.2 2013, hvilket er fuldstændig urealistisk og i fundamental modstrid med den øvrige løbende fakturering og de øvrige indtægter.

Det resultat som Skattestyrelsen, og nu altså også Skatteankestyrelsen påtænker, at [person1] skulle have optjent i 2013 afviger, hvis disse tal lægges til grund, meget markant for både de tidligere og efterfølgende tal, som regnskaberne da også meget klart viser, jf. sagens bilag 4, der viser regnskabet for 2013 med sammenligningstal for 2012.

Dette fremgår endvidere ret klar af sagens bilag 7 - 31, hvoraf den løbende fakturering for udført konsulentarbejde i 2013 fremgår, måned for måned, således at der er redegjort for alle løbende indtægter vedrørende konsulentarbejde i 2013 - måned for måned.

***

Tilbage står dog, at der indiskutabelt er indtægter, der fejlagtigt ikke er blevet indtægtsført, hvilket [person1] anerkender, og naturligvis skal beskattes af. Dette blev anerkendt i klagen, og anerkendes naturligvis fortsat. Dette fremgår tillige af påstanden og de anførte anbringender til støtte herfor i klagen.

Ad Mercedes Benz - Pkt. 3

[person1] oplyser vedrørende Mercedes Benz, at [person1] i forbindelse med opstarten af [virksomhed3] GmbH i [Tyskland], privat havde finansieret driften, herunder depositum, vareprøver, husleje osv. osv., og at han i den forbindelse oparbejdede et større tilgodehavende, der delvist blev udlignet med købet af Mercedes Benz, udover de løbende afregninger af" ausgaben" der tillige indgår i nærværende sag.

Der er således ikke noget odiøst i, at det ikke fremgår af kontobevægelserne i 2013, at der har været overført penge til køb af bilen, idet finansieringen således er sket via modregning i tilgodehavender hos [virksomhed3] GmbH for tidligere år.

De anførte påstande og anbringender vedrørende Mercedes Benz fastholdes således. Det skal yderligere bemærkes, at Skatteankestyrelsen alene anser s % af kørslen for værende erhvervsmæssig henset til, [person1]s virksomheds branchekode.

Det overses i den forbindelse, at virksomheden har modtaget meget betydelig honorering for sit konsulentarbejde for [virksomhed3] GmbH, der var et tysk selskab, med hjemsted i [Tyskland].

Det er klart, at bilen i den forbindelse har været anvendt til kørsel til [Tyskland], hvilket GPS-koordinaterne da også meget klart dokumenterer, jf. sagens bilag 32.

Dertil kommer, at [person1]s virksomhed jf. sagens bilag 36 fik tilladelse fra det daværende SKAT til at anvende bilen uden betaling af afgift, idet det lægges til grund, at SKAT accepterede, at både dagskriteriet og kilometerkriteriet ville være opfyldt, idet bilen kørte i udlandet.

Jeg er ikke bekendt med de nærmere detaljer vedrørende denne fritagelse, herunder anmodningen eller øvrige bilag, da jeg ikke har været involveret i ansøgningen herom, eller i øvrigt haft dialog med Skattestyrelsen, men jeg kan konstatere, at SKAT ikke i forbindelse med nærværende sag har gjort gældende, at betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke skulle have været opfyldt, ligesom der naturligvis herefter ej heller er truffet afgørelse herom.

Henset til, at [person1]s virksomhed har udstedt meget betydelige fakturaer til [virksomhed3] GmbH, beliggende i [Tyskland] og GPS-koordinaterne viser at bilen har kørt mange ture til Tyskland, er det oplagt forkert alene at anse 5 % af udgifterne til bilen for at være erhvervsmæssigt afholdt. Samtlige udgifter til bilen er erhvervsmæssige, hvilket ovenstående da også meget tydeligt viser.

Vurderingen bliver desto mere besynderlig, når der henses til, at [person1] i vidt omfang har faktureret for kørsel til Tyskland, faktisk igennem hele 2013, og særligt af relevans for [virksomhed6] GmbH, fra oktober - december jf. bilag 27 og 29 (kørsel for oktober og november/december), i alt 7,500 kilometer.

Det forholder sig i øvrigt på samme vis, for de efterfølgende år, hvor der tillige er betalt for kørsel iht. fakturering.

Det kan endeligt oplyses, at bilen er solgt for 30.000 euro og at dette salg er bogført jf. vedhæftede bogføringsbilag, salgskvittering og overførelseskvittering.

Det er i sagens natur vanskeligt at sælge noget, man ikke har købt, hvorfor det naturligvis ikke er korrekt, ikke at anse bilen for tilgået driftsmiddelsaldoen.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 13. april 2021 fremsat følgende supplerende bemærkninger.

”(...)

Ad Yderligere konsulenthonorar - pkt. 2

Det bemærkes, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen fastholder en beskatning af indtægter, der helt åbenlyst enten vedrører 2012, eller relaterer sig til udlæg, som allerede tidligere anført. Det beror således alene på myndighedernes påstand, at de indtægter der indgår på [person1]s konto i 2013, ikke allerede er beskattet i 2012 - vel at mærke uanset det fremgår af fakturaerne, at de vedrører 2012.

Sagens kerne er, at [person1] ikke i sit 2012 regnskab har forholdt sig til nogen udeståender med [virksomhed3], eller i øvrigt har overvejet, at dette skulle have skattemæssige konsekvenser for [person1] 9 år senere. Dette idet det ikke har haft nogen betydning for [person1], hvorledes balancen i [person1] virksomhed så ud.

Uanset hvordan man end vender og drejer det, har [person1] haft indtægter vedrørende konsulentarbejde både i 2012, 2013 samt efterfølgende år, herom hersker der ingen tvivl, idet det fremgår af regnskaberne.

Hertil kommer, at de omstridte fakturaer er betalt primo 2013 i perioden 11.1 - 19.2, og at det således er fuldstændig urealistisk, at [person1] skulle have kunnet nå at optjene så højt et konsulenthonorar på så kort tid.

Der kan særligt henvises til, at faktura 2012005, på kr. 111.716,50 er betalt allerede d. 11.1 2013

- hvordan i alle verden skulle [person1] kunne nå at optjene kr. 111.716,50 på så kort tid?

Det har i ganske betydeligt omfang formodningen imod sig, særligt når der henses til hvorledes den løbende fakturering ser ud i 2013, særligt når det sammenholdes med, at fakturaen vedrører indkomståret 2012.

Det forholder sig fuldstændig på samme vis med overførelserne d. 31.1, 06.02 og 19.02, på hhv. kr. 74.473, kr. 74.457 kr. og kr. 111.698,50 kr.

Skulle alle disse indsættelser vedrører 2013 skulle der altså være optjent kr. 372.345 fra d. 1. januar 2013 til 19. februar 2013, hvilket er fuldstændig urealistisk og i fundamental modstrid med den øvrige løbende fakturering og de øvrige indtægter.

Det resultat som Skattestyrelsen, og nu altså også Skatteankestyrelsen påtænker, at [person1] skulle have optjent i 2013 afviger, hvis disse tal lægges til grund, meget markant for både de tidligere og efterfølgende tal, som regnskaberne da også meget klart viser, jf. sagens bilag 4, der viser regnskabet for 2013 med sammenligningstal for 2012.

Dette fremgår endvidere ret klar af sagens bilag 7 - 31, hvoraf den løbende fakturering for udført Konsulentarbejde i 2013 fremgår, måned for måned, således at der er redegjort for alle løbende indtægter vedrørende konsulentarbejde i 2013 - måned for måned.

***

Tilbage står dog, at der indiskutabelt er indtægter, der fejlagtigt ikke er blevet indtægtsført, hvilket [person1] anerkender, og naturligvis skal beskattes af. Dette blev anerkendt i klagen, og anerkendes naturligvis fortsat. Dette fremgår tillige af påstanden og de anførte anbringender til støtte herfor i klagen.

Pkt. 3 Mercedes Benz

For så vidt angår Mercedes-Benz savner Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enhver logik. Dette følger af, at

? Bilen af Skattestyrelsen er godkendt til kørsel i Danmark, uden afregning af afgift, hvilket kun er muligt, hvis bilen opfylder dags- og kilometerkriteriet. Se sagens bilag 36.

? Skattestyrelsen har ikke tilbagekaldt denne ansøgning eller på noget tidspunkt gjort gældende, at betingelserne ikke skulle være opfyldt, hvilket der da ej heller ville have være grundlag for

? Der er fremlagt GPS-udskrifter, der dokumenterer præcist, hvor bilen har opholdt sig

? Der foreligger derudover oversigt over kørslen, jf. vedlagte bilag, der kan afstemmes direkte med GPS-udskriften.

? Der er udført et meget betydeligt arbejde for det tyske selskab [virksomhed3] i [Tyskland], der jf. de tidligere fremsendte fakturaer i vidt omfang har afregnet for kørsel

? Virksomhedens branchekode har ingen - som i ingen - relevans for spørgsmålet vedrørende bilens anvendelse, henset til, at der indgår meget betydelige fakturaer til [virksomhed3]

? Vurderingen bliver desto mere besynderlig, når der henses til, at [person1] i vidt omfang har faktureret for kørsel til Tyskland, faktisk igennem hele 2013, og særligt af relevans for [virksomhed6] GmbH, fra oktober - december jf. bilag 27 og 29 (kørsel for oktober og november/december), i alt 7,500 kilometer.

? Hvis Skatteankestyrelsen finder, at kørselsbehovet i Grillbaren er meget begrænset, hvilket givet er korrekt, underbygger det jo netop, at bilen i det væsentligste er anvendt erhvervsmæssigt til kørsel i udlandet, jf. det udførte arbejde for [virksomhed3] - hvilket i fuld udstrækning er dokumenteret via GPS-udskrifterne

***

I relation til GPS-udskrifterne kan særligt henvises til at breddegraden ved den dansk-tyske grænse er 54.80584 og at alle breddegrader mindre end det, i sagens natur ligger sydligere, og dermed i Tyskland.

(Billede udeladt)

Det er herefter overordentligt let at konstatere, at bilen i meget vidt omfang har kørt i Tyskland, jf. de fremlagte GPS-koordinater, og at bilen i øvrigt har kørt til - fra grænsen i Danmark.

Det er såre simpelt at verificere dette, såfremt dette bestrides, idet GPS-koordinaterne i GPS-udskriften kan indtastes i Google Maps, bredde og længdegrader med punktum, og komma mellem længde og breddegraderne, hvorefter bilens eksakte placering fremgår af Google Maps, præcist som ovenstående viser.

Der er således ingen - som i absolut ingen - tvivl om, at det er bevist ud over enhver tvivl, at bilen har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel til-fra [Tyskland], hvorfor forslaget er fuldstændig forkert, og i klar modstrid med det faktum, der er fremlagt på sagen.

GPS-udskrifterne er tidligere fremlagt som sagens bilag 32.

(...)”

Repræsentanten har den 16. september 2021 fremsat supplerende bemærkninger til sagen:

”(...)

Bemærk, at der nedlægges en subsidiær påstand om hjemvisning af Skattestyreisens afgørelse.

Jeg vil kommentere de enkelte punkter nedenfor, idet jeg for så vidt angår pkt. l, kan henholde mig til det allerede anførte i klagen.

Ad Yderligere konsulenthonorar - pkt. 2

Det bemærkes, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen fastholder en beskatning af indtægter, der helt åbenlyst enten vedrører 2012, eller relaterer sig til udlæg, som allerede tidligere anført. Det beror således alene på myndighedernes påstand, at de indtægter der indgår på [person1]s konto i 2013, ikke allerede er beskattet i 2012 - vel at mærke uanset det fremgår af fakturaerne, at de vedrører 2012.

Sagens kerne er, at [person1] ikke i sit 2012 regnskab har forholdt sig til nogen udeståender med [virksomhed3], eller i øvrigt har overvejet, at dette skulle have skattemæssige konsekvenser for [person1] 9 år senere. Dette idet det ikke har haft nogen betydning for [person1], hvorledes balancen i [person1] virksomhed så ud.

Uanset hvordan man end vender og drejer det, har [person1] haft indtægter vedrørende konsulentarbejde både i 2012, 2013 samt efterfølgende år, herom hersker der ingen tvivl, idet det fremgår af regnskaberne.

Hertil kommer, at de omstridte fakturaer er betalt primo 2013 i perioden 11.1 - 19.2, og at det således er fuldstændig urealistisk, at [person1] skulle have kunnet nå at optjene så højt konsulenthonorar på så kort tid.

Der kan særligt henvises til, at faktura 2012005, på kr. 111.716,50 er betalt allerede d. 11.1 2013 - hvordan i alle verden skulle [person1] kunne nå at optjene kr. 111. 716,50 på så kort tid?

Det har i ganske betydeligt omfang formodningen imod sig, særligt når der henses til hvorledes den løbende fakturering ser ud i 2013, særligt når det sammenholdes med, at fakturaen vedrører indkomståret 2012.

Det forholder sig fuldstændig på samme vis med overførelserne d. 31.1, 06.02 og 19.02, på hhv. kr. 74.473, kr. 74.457 kr. og kr. 111.698,50 kr.

Skulle alle disse indsættelser vedrører 2013 skulle der altså være optjent kr. 372.345 fra d. l. januar 2013 til 19. februar 2013, hvilket er fuldstændig urealistisk og i fundamental modstrid med den øvrige løbende fakturering og de øvrige indtægter.

Det resultat som Skattestyrelsen, og nu altså også Skatteankestyrelsen påtænker, at [person1] skulle have optjent i 2013 afviger, hvis disse tal lægges til grund, meget markant for både de tidligere og efterfølgende tal, som regnskaberne da også meget klart viser, jf. sagens bilag 4, der viser regnskabet for 2013 med sammenligningstal for 2012.

Dette fremgår endvidere ret klart af sagens bilag 7 - 31, hvoraf den løbende fakturering for udført konsulentarbejde i 2013 fremgår, måned for måned, således at der er redegjort for alle løbende indtægter vedrørende konsulentarbejde i 2013 - måned for måned.

***

Tilbage står dog, at der indiskutabelt er indtægter, der fejlagtigt ikke er blevet indtægtsført, hvilket [person1] anerkender, og naturligvis skal beskattes af. Dette blev anerkendt i klagen, og anerkendes naturligvis fortsat. Dette fremgår tillige af påstanden og de anførte anbringender til støtte herfor i klagen.

Pkt. 3 Mercedes Benz

For så vidt angår Mercedes-Benz savner Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse enhver logik. Dette følger af, at

? Bilen af Skattestyrelsen er godkendt til kørsel i Danmark, uden afregning af afgift, hvilket kun er muligt, hvis bilen opfylder dags- og kilometerkriteriet. Se sagens bilag 36.

? Skattestyrelsen har ikke tilbagekaldt denne ansøgning eller på noget tidspunkt gjort gældende, at betingelserne ikke skulle være opfyldt, hvilket der da ej heller ville have være grundlag for

? Der er fremlagt GPS-udskrifter, der dokumenterer præcist, hvor bilen har opholdt sig

? Der foreligger derudover oversigt over kørslen, jf. vedlagte bilag, der kan afstemmes direkte med GPS-udskriften.

? Der er udført et meget betydeligt arbejde for det tyske selskab [virksomhed3] i [Tyskland], der jf. de tidligere fremsendte fakturaer i vidt omfang har afregnet for kørsel

? Virksomhedens branchekode har ingen - som i ingen - relevans for spørgsmålet vedrørende bilens anvendelse, henset til, at der indgår meget betydelige fakturaer til [virksomhed3]

? Vurderingen bliver desto mere besynderlig, når der henses til, at [person1] i vidt omfang har faktureret for kørsel til Tyskland, faktisk igennem hele 2013, og særligt af relevans for [virksomhed6] GmbH, fra oktober - december jf. bilag 27 og 29 (kørsel for oktober og november/december), i alt 7,500 kilometer.

? Hvis Skatteankestyrelsen finder, at kørselsbehovet i Grillbaren er meget begrænset, hvilket givet er korrekt, underbygger det jo netop, at bilen i det væsentligste er anvendt erhvervsmæssigt til kørsel i udlandet, jf. det udførte arbejde for [virksomhed3] - hvilket i fuld udstrækning er dokumenteret via GPS-udskrifterne

(Billede udeladt)

I relation til GPS-udskrifterne kan særligt henvises til at breddegraden ved den dansk-tyske grænse er 54.80584 og at alle breddegrader mindre end det, i sagens natur ligger sydligere, og dermed i Tyskland.

Det er herefter overordentligt let at konstatere, at bilen i meget vidt omfang har kørt i Tyskland, jf. de fremlagte GPS-koordinater, og at bilen i øvrigt har kørt til - fra grænsen i Danmark.

Det er såre simpelt at verificere dette, såfremt dette bestrides, idet GPS-koordinaterne i GPS-udskriften kan indtastes i Google Maps, bredde og længdegrader med punktum, og komma mellem længde og breddegraderne, hvorefter bilens eksakte placering fremgår af Google Maps, præcist som ovenstående viser.

Der er således ingen - som i absolut ingen - tvivl om, at det er bevist ud over enhver tvivl, at bilen har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel til-fra [Tyskland], hvorfor forslaget er fuldstændig forkert, og i klar modstrid med det faktum, der er fremlagt på sagen.

GPS-udskrifterne er tidligere fremlagt som sagens bilag 32.

Jeg har ikke modtaget underretning om, at det ikke skulle være muligt at udlæse bilens placering/ kørsel på baggrund af de fremsendte GPS-koordinater, hvorfor dette lægges til grund, som værende dokumenteret. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal jeg igen opfordre [opfordring] Skatteankestyrelsen til at oplyse herom.

Det er på baggrund heraf fuldstændig uforståeligt at man fra Skatte- og Skatteankestyrelsen kan gøre gældende at bilen kun skulle være anvendt 5 % erhvervsmæssigt når det via GPS-udskrifterne kan konstateres, at bilen er anvendt til kørsel til/fra Tyskland iht. den modtagne godkendelse.

Det er ligeledes fuldstændig misforstået, når Skattestyrelsen i sin udtalelse skriver, at der ikke Foreligger tilstrækkelig information over bilens kørsel, der gør et muligt at foretage et mere realistisk skøn over bilens erhvervsmæssige kørsel, henset til, at der er fremlagt GPS-udskrifter, der netop dokumenterer denne kørsel - hvorfor er det, at Skatte- og Skatteankestyrelsen ikke vil forholde sig til, at der foreligger GPS udskrifter, der dokumenterer kørslen, men i stedet blot undlader at forholde sig til dem?

Henset til, at Skatte- og Skatteankestyrelsen ikke ses at ville forholde sig realistisk til de fremlagte GPS-udskrifter og bilens reelle kørsel medfører dette, at Skattestyrelsens afgørelse hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, som let lader sige verificere via GPS-udskrifterne.

Det gøres derfor subsidiært gældende, såfremt der ikke kan gives medhold i den principale påstand, at Skattestyrelsens afgørelse skal hjemvises til fornyet behandlelig med henblik på at skønnet udøves på et korrekt grundlag, der inddrager de fremlagte GPS-data, idet dette fortsat ikke ses at være sket.

Retsmøde

Under retsmødet fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande.

Repræsentanten anførte blandt andet, at Mercedes Benz-bilen blev købt i 2013 med henblik på kørsel til [Tyskland], hvor klageren og hans søn har et selskab. Repræsentanten henviste til en erklæring fra Skattestyrelsen af 11. oktober 2013 med kvittering for fritagelse for afgift samt til Den Juridiske Vejledning, afsnit I.A.1.2, vedrørende grænseoverskridende aktivitet, dagskriteriet og kilometerkriteriet. Repræsentanten gjorde herved gældende, at afgiftsfritagelse forudsætter, at mere end halvdelen af kørslen er erhvervsmæssig. Repræsentanten fremførte endvidere, at der ikke er krav om, at der skal føres kørebog som dokumentation for andelen af erhvervskørsel.

Videre gjorde repræsentanten gældende vedr. periodisering, at det ville være ulovligt, hvis klageren havde medtaget fakturaer for konsulentvirksomhed fra 2012 som indkomst i 2013.

Endelig bestred repræsentanten, at det som udgangspunkt er klageren, der har bevisbyrden for, at indsættelser på en bankkonto ikke subsumeres som yderligere indkomst. Det er Skattestyrelsen, der skal anvise, at der er grundlag herfor. Først derefter overvæltes bevisbyrden på klageren.

Under retsmødet fastholdt repræsentanten i øvrigt tidligere fremsatte påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den materialesamling, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen.

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at når der i det følgende henvises til skattekontrolloven, henvises der til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Endvidere skal skattepligtige ifølge skattekontrollovens § 1 over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Pkt. 1 Yderligere overskud af virksomheden, [virksomhed1]

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 145.667 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at forskellen på det selvangivne overskud af virksomhed for indkomståret 2013 på 333.299 kr. og regnskabets resultatopgørelse på 441.199 kr., kan forklares ved, at resultatet på 441.199 kr. ved en fejl indeholder skattefri kørselsgodtgørelse på 149.000 kr., og at der til det resterende beløb skal tillægges værdi af fri bil i 3 måneder på 41.100 kr., hvorved resultatet udgør 333.299 kr. Dette er tiltrådt af Skattestyrelsen i udtalelsen af 14. september 2017.

Landsskatteretten finder herefter, at der skal tages udgangspunkt i regnskabets resultatopgørelse på 441.199 kr., som ligger til grund for det selvangivne resultat af virksomhed for 2013.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Reglerne for skattefri befordringsgodtgørelse fremgår af ligningsloven § 9B, og § 6 i bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2012. Det fremgår af bekendtgørelsen, at bogføringsbilag vedrørende erhvervsmæssig kørsel skal indeholde modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser og beregning af befordringsgodtgørelsen. Det er arbejdsgiveren, der skal føre kontrol med, at reglerne for befordringsgodtgørelse er overholdt.

Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9B er opfyldt.

Retten har herved lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt kørselsregnskab eller bogføringsbilag, der opfylder reglerne for befordringsgodtgørelse, jf. ligningsloven § 9B og bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2012. Retten bemærker videre, at de fremlagte GPS-koordinater ikke opfylder reglerne for korrekt ført kørebog. Retten finder på den baggrund, at klagerens personlige indkomst ikke skal nedsættes med 149.000 kr. vedrørende kørselsgodtgørelse, som klagerens repræsentant har anmodet om.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende kørselsgodtgørelsen på 149.000 kr.

Fri bil

Det fremgår af det senest fremlagte regnskab, note 7, at beregnet værdi af fri bil på 41.100 kr. er tillagt klagerens indkomstopgørelse for indkomståret 2013.

Landsskatteretten bemærker, at klageren i 2013 ikke var tilmeldt virksomheds- eller kapitalafkastordningen.

Videre bemærker retten, at beskatning af fri bil i sådanne tilfælde ikke indgår ved indkomstopgørelsen. Den selvstændige kan ved opgørelsen af virksomhedens resultat fratrække udgifter i forbindelse med sin erhvervsmæssige kørsel som en driftsudgift, hvis udgiften opfylder de almindelige betingelser for at kunne anses for en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer på baggrund heraf SKATs afgørelse vedrørende punkt 1. Den samlede ændring vedrørende punkt 1 nedsættes herefter til (149.000 kr. - 41.100 kr.) i alt 107.900 kr.

Pkt. 2 Konsulenthonorar fra [virksomhed3] GmbH

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.027.185 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klagerens indkomst udelukkende skal forhøjes med 243.335 kr.

Retten bemærker, at det fremgår af klagerens private bankkonto [...00], at der i indkomståret 2013 fra [virksomhed3] er tilgået kontoen 1.982.615 kr.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905 H.

For så vidt angår faktura 201307, som er overført til betaling på klagerens bankkonto den 31. juli 2013 med 66.699,97 kr. og den 16. september 2013. med 66.701,83 kr., fremgår det ikke, at indbetalingen den 16. september 2013 på 66.701,83 kr. er tilbageført til afsenderkontoen, ligesom det i øvrigt ikke fremgår, at indbetalingen på 18.605 kr. er tilbageført. Det er således rettens opfattelse, at beløbene skal indgå i resultatet for 2013.

For så vidt angår indsætninger på i alt 165.117 kr., bemærker retten, at det ikke af det fremlagte regnskab eller anden dokumentation, herunder de fremsendte kasseboner og fakturerer, kan udledes, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af udlæg, hvorfor det er rettens opfattelse, at indsætningerne skal indgå i resultatet for indkomståret 2013.

For så vidt angår det af klagerens repræsentant anførte om, at indsætninger på i alt 486.459 kr. vedrører indtægter oppebåret i 2012, bemærker retten, at der ikke af det fremlagte regnskab fremgår debitorer for året 2012, ligesom de 486.459 kr. ikke fremgår af en mellemregningskonto i regnskabet for 2013. Indsætningerne er således ikke periodiseret eller bogført på en sådan måde, at indsætningerne ses beskattet i 2012, hvorfor det er Landsskatterettens opfattelse, at indtægterne skal indgå i resultatet for 2013. Dette stemmer overens med selskabets øvrige bogholderi, hvor der er bogført på betalingsdatoen. Det er bl.a. for indkomståret 2012 konstateret, at et udgiftsbilag fra [virksomhed7] A/S til [virksomhed8] I/S, dateret den 3. oktober 2012, er betalt den 13. juni 2013, og ligeledes bogført den 13. juni 2013.

Der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonto, som ikke er indtægtsført. På baggrund heraf finder retten, at SKAT med rette har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.027.185 kr., svarende til forskellen mellem de indtægtsførte konsulentindtægter og de konstaterede bankindsætninger fra [virksomhed3] på klagerens bankkonto i 2013.

Retten har desuden særligt lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indsætningerne hidrører fra skattefrie eller allerede beskattede midler, herunder udlæg som klageren skulle have afholdt for selskabet.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Pkt. 3 og 4 - Anskaffelse og driftsudgifter vedrørende Mercedes-Benz

Når en bil anvendes til både privat og erhvervsmæssig kørsel, skal udgifterne til bilen fordeles mellem private og erhvervsmæssige udgifter, jf. Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.6. De skattemæssige afskrivninger skal også fordeles i forhold til den erhvervsmæssige og private benyttelse, jf. afskrivningslovens § 11, stk. 2. Fordelingen kan foretages på grundlag af et kørselsregnskab, jf. byrettens dom af 2. marts 2009, offentliggjort i SKM2009.252.BR, eller efter Skatterådets satser. Foreligger der ikke et egentligt kilometerregnskab, kan der foretages en skønsmæssige fordeling, hvor der konkret tages stilling til forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

SKAT har afvist, at klagerens personbil af mærket Mercedes-Benz kan indgå i virksomheden og har som følge heraf ændret driftsmiddelsaldoen til 0 kr. og afskrivningerne til 0 kr. Videre har SKAT godkendt erhvervsmæssige driftsudgifter til bil for indkomståret 2013 med 24.539 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at Mercedes-Benz personbilen skal indgå i opgørelsen af klagerens driftsmiddelsaldo med 747.000 kr. og skattepligtige indkomst for 2013, og at der i regnskabet skal foretages afskrivninger på bilen med 186.750 kr. Videre har klagerens repræsentant gjort gældende, at der skal godkendes erhvervsmæssige driftsudgifter til bilen med 65.638 kr., hvilket også fremgår af det fremlagte regnskab.

Der er fremlagt registreringsattest, hvoraf fremgår, at klagerens virksomhed og klageren den 11. oktober 2013 er registreret som ejer og bruger af Mercedes Benz personbilen. Klageren var i 2013 ikke tilmeldt virksomheds- eller kapitalafkastordningen.

Det bemærkes, at det som udgangspunkt påhviler skatteyderen at dokumentere, at det har været berettiget at foretage et skattemæssigt fradrag, herunder størrelsen heraf.

Der er ikke fremlagt et kørselsregnskab, der dokumenterer omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ligesom de fremlagte GPS-udskrifter, hvor positionen er angivet ved tid, latitude og longitude gældende for perioden 28. november 2013 til 3. december 2013, ikke sandsynliggør virksomhedens andel af de driftsmæssige udgifter. Det af klagerens repræsentant fremlagte dokument benævnt ”kørsel 2013,” hvoraf fremgår dato, kørselsdestination samt kilometerstand, hvor kørselsruten overvejende har været mellem [by1] og [Tyskland] og retur, ændrer ikke herpå.

I øvrigt finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse af 15. juli 2013 om afgiftsfritagelse for Mercedes Benz personbilen ikke berettiger til forhøjelse af den skønsmæssige erhvervsmæssig anvendelse, idet der ved fremlæggelse heraf ikke er dokumenteret, at klageren har foretaget kørsel, der overstiger 50 % af de kørte kilometer over en 12 måneders periode.

Landsskatteretten finder, at den erhvervsmæssige anvendelse af Mercedes-Benz personbilen skønsmæssigt passende kan ansættes til 5 %. Der er herved særligt henset til, at virksomheden står opført med branchekoden 561020, pizzeria, grillbarer, isbarer m.v., som har et begrænset kørselsbehov.

Afskrivninger og driftsudgifter for indkomståret 2013 vedrørende bilen kan herefter ansættes skønsmæssigt til 5 % af de oplyste afskrivninger på 186.750 kr., i alt 9.338 kr. og 5 % af de oplyste udgifter til bilen på 65.638 kr. eller 3.282 kr.

Landsskatteretten godkender herefter skønsmæssigt fradrag for afskrivninger med 5 % svarende til 9.338 kr. og fradrag for driftsudgifter til bil for indkomståret 2013 med 5 % svarende til 3.282 kr.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme repræsentantens subsidiære påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen.