Kendelse af 01-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren ejede i lige sameje med sin samlever, [person1], en ejendom beliggende [adresse1], [by1]. [person1] afgik ved døden den 27. juli 2014.

Klageren har anmodet SKAT om fradrag for samleverens andel af renteudgifterne i 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 15.922 kr., 31.839 kr. og 33.845 kr.

Klageren har overtaget hele ejendommen den 1. marts 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet klageren fradrag for samleverens andel af renteudgifterne.

Begrundelsen er, at reglerne for at kunne fratrække hele renteudgiften på et lån er, at man også hæfter for hele gælden. Fradrag for renteudgifter følger hæftelsesforholdet.

Den tidligere samlevers halvdel af gælden i ejendommen indgår i boet.

Der gælder ikke særlige regler for ugifte samlevende. Det afgørende for fordeling af rentefradrag mellem ugifte samlevende er, hvem der hæfter for gælden.

Hvis begge står som debitor, og der er solidarisk hæftelse, kan hver fradrage 50 % af renteudgifterne.

Det er uden betydning, hvem af de ugifte samlevende, der ejer den ejendom, som lånet er brugt til at købe, og som er stillet til sikkerhed.

Hvis de ikke hver skal have 50 % af fradraget ved solidarisk hæftelse, skal det dokumenteres/sandsynliggøres, hvorfor hæftelsen på et fælles lån ikke er med 50 % til hver.

Det gælder også i de tilfælde, hvor det kun er den ene, som står som ejer af huset, men begge er debitorer for gælden. Ugifte samlevende kan altså ikke - som ægtefæller kan - under samlivet fordele renteudgifter, som de vil, uanset at de eventuelt er enige om at fordele renteudgifter anderledes end efter hæftelsesforholdet.

Når samlivet mellem ugifte samlevende ophører, mener SKAT, at det er en forudsætning for at kunne fradrage hele renteudgiften, at der herom indgås en bindende aftale om dette mellem de tidligere samlevende.

Aftalen skal være skriftlig og underskrevet af begge parter.

Det er kun de renter, som er påløbet efter, at aftalen er indgået, som er omfattet af aftalen.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget SKATs afgørelse.

Der er tale om ganske særlige omstændigheder, som SKAT konsekvent har undladt at tage i betragtning, idet SKAT blot har anvendt de almindelige regler for samlevende.

Sagen omhandler rentefradrag på klagerens ejendom, som tidligere var i fælles eje med hans nu afdøde samlever. Klagerens tidligere samlever har derfor umuligt kunnet indvillige i, at han alene skulle have alle rentefradrag på ejendommen, idet samleveren afgik ved døden i 2014.

Disse rentefradrag skulle ifølge SKAT indgå i boet efter klagerens samlever, som således også skulle afholde halvdelen af alle udgifter til ejendommen, hvilket ikke fandt sted, idet boet var insolvent.

Boet var således ikke var i stand til at afholde renteudgifterne til [finans1], ligesom boet derfor ikke har gjort brug af rentefradraget.

Det er alene klageren, som har afholdt samtlige udgifter, idet alternativet i modsat ville udløse en personlig konkurs på baggrund af en tvangsauktion, hvor klageren således også ville hæfte for hele gælden i huset, idet han hæfter solidarisk for gælden.

Klageren har således været tvunget til at afholde alle udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renter af prioriteter og anden gæld er fradragsberettigede.

Det bemærkes, at som udgangspunkt hæfter to solidarisk hæftende debitorer begge for gælden, idet de begge er forpligtede over for kreditor, jf. gældsbrevslovens § 2. Hvis intet andet er aftalt, anses hver part som udgangspunkt for i det indbyrdes forhold at hæfte for halvdelen af gælden.

Klageren er alene berettiget til rentefradrag i forhold til halvdelen af gælden. Der er herved lagt vægt på, at samleverens andel af gælden og rentefradraget indgår i samleverens dødsbo, der efter det i Retten i [by2]s dom af 20. februar 2017 anførte endte med at være et solvent dødsbo. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke mellem klageren og hans samlever eller boet var indgået en skriftlig aftale om, at han var berettiget til det fulde rentefradrag, ligesom han alene ejede halvdelen af ejendommen frem til overtagelsen af samleverens andel af ejendommen den 1. marts 2017. Det forhold, at klageren har betalt samtlige renteudgifter af gælden, kan ikke føre til et andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.