Kendelse af 04-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022

Journalnr. 17-0989826

Faktiske oplysninger

[person1] ejer hele anpartskapitalen og alle stemmerettigheder i ApS [virksomhed1] (herefter selskabet). Direktionen består af [person1] og [person2]. Selskabet tegnes af en direktør. Selskabet har regnskabsår fra den 1. juli til 30. juni.

[person2] ejer hele anpartskapitalen og alle stemmerettigheder i [virksomhed2] ApS. Direktionen består af [person1] og [person2]. [virksomhed2] ApS tegnes ligeledes af en direktør.

[person1] og [person2] er ægtefæller.

I 2003 overgik [virksomhed2] ApS fra aktiv servicevirksomhed til forvaltning af egen likvid formue. Siden 2003 har selskabet forvaltet den likvide formue via udlån.

I 2011 erhvervede selskabet 29,5 % af anparterne og stemmerne i [virksomhed3] ApS. Samtidig erhvervede [virksomhed2] ApS 21,6 % af anparterne og stemmerne i [virksomhed3] ApS.

[person1] indtræder samtidig som bestyrelsesformand i [virksomhed3] ApS.

[virksomhed3] ApS har regnskabsår fra den 1. januar til den 31. december.

Den 1. december 2012 indgik selskabet og [virksomhed2] ApS en aftale vedrørende sidstnævnte selskabs stemmerettigheder i [virksomhed3] ApS.

Af stemmeretsaftalen fremgår følgende:

” Stemmeretsaftale

Dags dato er der indgået nedenstående aftale mellem

[virksomhed2] ApS CVR nr. [...1]

c/o [person1], [adresse1], [by1]

og

ApS [virksomhed1] CVR nr. [...2]

c/o [person1], [adresse1], [by1]

I anledning af, at der pr. 01.01.2012 er noteret erhvervelse af anparter [virksomhed3] ApS med henholdsvis kr. 55.000 ~ 21,6 % af anpartskapitalen = 255.000 til [virksomhed2] henholdsvis 75.000 ~ 29,4 % af anpartskapitalen = 255.000 til ApS [virksomhed1], overdrager [virksomhed2] hermed sin ret til andel af stemmerne ~ 19,6 % til fremover, at kunne udøves enerådigt af ApS [virksomhed1].

Denne overdragelse er gældende ind til den - i øvrigt uden varsel - meddeles ophævet til ApS [virksomhed1].

[by1] den 01.12.2012

(Sign. [person1])

For [virksomhed2] ApS CVR nr. [...1]

Direktør [person1]

(Sign, [person1])

For ApS [virksomhed1] CVR nr. [...2]

Direktør [person1]”

Primo marts 2013 etableredes et fælles holdingselskab sammen med mindretalsanpartshaveren i [virksomhed3] ApS, med det formål at spalte selskabet til to selvstændige nye holdingselskaber. Herved dannedes holdingselskabet [virksomhed4] ApS, der blev den formelle ejer af selskabets ejerandel på 29,5 % af anparterne i [virksomhed3] ApS.

Selskabet ejer 100 % af anparterne og stemmerettighederne i [virksomhed4] ApS. [person1] er via selskabet ejer af 100 % af anparterne og stemmerettighederne i [virksomhed4] ApS.

Henholdsvis den 1. marts 2013 og den 1. november 2013 vedtog selskabet og [virksomhed2] ApS to tillæg til stemmeretsaftalen.

Af tillægsaftale nr. 1 af den 1. marts 2013 fremgår følgende:

”Tillægsaftale nr. 1

I forbindelse med, at ApS [virksomhed1] pooler sin andel sammen med [person3] med henblik på at danne et midlertidigt fælles holding selskab og videre splitter i 2 nye holding selskaber bevares overdraget stemmeret til ApS [virksomhed1] frem til registreret nydannet holdingselskab ejet af ApS [virksomhed1], hvorefter overdragelsen straks videreoverdrages til dette nydannede selskab.

[by1] den 1. marts 2013

(Sign. [person1])

For [virksomhed2] ApS CVR nr. [...1]

Direktør [person1]”

Af tillægsaftale nr. 2 af den 1. november 2013 fremgår følgende:

”Tillægsaftale nr. 2:

Da der nu efter splitning er dannet et nyt holdingselskab,

[virksomhed4] ApS CVR nr. [...3],

som herefter er den formelle ejer af tidligere anpartsdel 75.000 ~ 29,5 % oprindeligt hørende til ApS [virksomhed1], skal det hermed genbekræftes:

Stemmeretten for anparter i [virksomhed3] ApS kr. 55.000 ~ 21,6 % af anpartskapitalen = 255.000 tilhørende [virksomhed2], har hele tiden ligget i [virksomhed5] koncernens del hos ApS [virksomhed1], og nu siden dannelsen i det 100 % ejede datterselskab [virksomhed4] ApS CVR nr. [...3].

[by1] den 01.11.2013

(Sign. [person1])

For [virksomhed2] ApS CVR nr. [...1]

Direktør [person1]”

I indkomstårene 2012-2013 har selskabet fremført egne underskud, som udnyttes i selskabets eget overskud i disse indkomstår.

I indkomståret 2014 har selskabet en skattepligtig indkomst på 273.032 kr.

I indkomståret 2014 har [virksomhed3] ApS selvangivet et underskud på -817.386 kr.

I 2015 indgår [virksomhed6] ApS som køber og [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS, som henholdsvis sælger I og sælger II, en aftale om overdragelse af anparter i [virksomhed3] ApS.

Af aftalen fremgår blandt andet følgende:

” (...)

er der dags dato Indgået følgende aftale omkring salg og overdragelse af anparter i [virksomhed3] ApS CVR-nr. [...4].

Idet Sælger I før salget ejer nominelt 75.000 af anpartskapitalen ~75.000 / 255.000 = 29,411765 % og sælger 2 tilsvarende ejer 55.000 af anpartskapitalen ~55.000 / 255.000 = 21,568627 %.

Disse anparter i alt nominelt 130.000 sælges og overdrages hermed i sin helhed til køber påfølgende vilkår.

§ 1

Overdragelsen sker pr. 1 juni 2015, stemmeretten på de solgte og overdragne anparter overdrages ligeledes samtidigt og endegyldigt og 100 %.

(...)

§ 8

Senest forinden overdragelsen 01.06.2015 afholdes pr. 28.05.2015 ordinær generalforsamling i [virksomhed3] ApS, og [person1] udtræder i den forbindelse af bestyrelsen umiddelbart efter generalforsamlingen. [virksomhed3] ApS eller køber dækker efter eget valg elle revisoromkostninger til udarbejdelse af årsregnskab 2014 for sælger 1, [virksomhed4] ApS.

(...)”

Selskabets repræsentant har den 20. januar 2016 anmodet om genoptagelse af indkomståret 2014. Af genoptagelsesanmodningen fremgår følgende:

”CVR-nr. 19 30 08 97 ApS [virksomhed1] - Anmodning om genoptagelse af indkomsten for året 2014 på grund af manglende sambeskatning

På vegne af ApS [virksomhed1] (selskabet) skal jeg anmode om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2014 på grund af, at der ikke er indregnet skattepligtig indkomst fra et af selskabet kontrolleret datter-datterselskab [virksomhed3] ApS, ejet via [virksomhed4] ApS.

Forholdet er at selskabet erhverver 29,5 % af stemmerne og kapitalen, mens selskabet [virksomhed2] CVR-nr. [...1] erhverver 21,6 % af stemmerne og kapitalen. Disse erhvervelser sker med virkning november 2011.

Med virkning fra 1. december 2012 indgås stemmeretsaftale mellem selskabet og [virksomhed2] ApS til fordel for selskabet der herefter har 51 % af stemmerne i selskabet [virksomhed3] ApS.

Med virkning 1 november 2013 og via et mellemholdingselskab der spaltes, etableres et nyt selskab [virksomhed4] ApS CVR-nr. [...3] der ejes 100 % af selskabet og i dette selskab ligger ejerandelen i arkitektfirmaet og der indgås tillige stemmeretsaftale således at [virksomhed4] har 51 % af stemmerne i arkitektfirmaet.

I forbindelse med at der reelt har været stemmeretsaftale til fordel for selskabet er der tvungen sambeskatning mellem selskaberne med virkning fra 1. december 2012, men dette har ikke været selvangivet. Sambeskatningen ophører 1. juni 2015 hvor ejerandelene afhændes til [virksomhed6] ApS, som i forvejen ejer 49 % af kapitalen og stemmerne i arkitektfirmaet.

For selskabets indkomstansættelse for året 2012 og 2013 har sambeskatningen ingen reel indflydelse, idet selskabet har egen fremført underskud, fra før sambeskatningen, som udnyttes i selskabets eget overskud for disse 2 indkomstår.

Men for indkomståret 2014 har selskabet med sambeskattede selskaber et skattepligtig resultat på kr. 273.032 som selskabet er blevet opkrævet selskabsskat af. Dette underskud skal dog udlignes ved anvendelse af underskud i sambeskatningsperioden fra arkitektfirmaet i dette indkomstår, da arkitektfirmaet har et selvangiven underskud på kr. 817.386, hvoraf kan udnyttes kr. 273.032, således at der reelt er betalbar selskabsskat for 2014.

Selskabet har for 2015 endnu ikke indleveret selvangivelsen for 2015 og her er foreløbig opgjort en skattepligtig indkomst på kr. 186.902 som tillige kan udnyttes ved modregning i fremført underskud fra sambeskatningsperioden fra arkitektfirmaet, hvorefter det fremføre bare underskud i arkitektfirmaet yderligere nedsættes.

Jeg skal derfor anmode om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2014 og anmode om nedsættelse af den skattepligtige indkomst fra kr. 273.032 til kr. 0 samtidig med at det fremføre bare underskud i [virksomhed3] ApS nedsættes fra kr. 544.354.

Jeg har rettet henvendelse til arkitektfirmaets revisor med anmodning om, at foretage korrektionerne overfor Skat, men dette er blevet nægtet fra revisors side, bl.a. med begrundelse i, at arkitektfirmaet ikke har samme regnskabsafslutningstidspunkt som selskabet (som er ultimativ moderselskab) og derfor vil det omkostningsmæssigt blive for dyrt for arkitektfirmaet at udarbejde delopgørelse til brug for selskabets skatteangivelser.

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke genoptaget indkomståret 2014, da betingelserne for sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 C ikke er anset opfyldt.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

” (...)

Det følger af selskabsskattelovens § 31 stk. 1, at der skal ske sambeskatning når der foreligger (dansk) koncernforhold.

Af § 31C fremgår, at et selskab udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Det er en betingelse, at moderselskabet m.v. udøver bestemmende indflydelse over datterselskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Bestemmende indflydelse foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne, medmindre det klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Det fremgår videre af selskabsskattelovens § 31 C, at ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31 C blev indført med henblik på at koncerndefinitionen i selskabsskatteloven skulle svare til de tilsvarende bestemmelser i selskabsloven og årsregnskabsloven.

Det fremgår således af selskabslovens § 7 stk. 3 nr. 4, at: Ejer et moderselskab ikke mere end halv delen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et til svarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

Af kommentarer til lovbestemmelsen fremgår, at nr. 4 tillægger den, der råder over flertallet af det faktiske antal stemmer ved deltagelse på henholdsvis generalforsamlingen eller i selskabets øvrige tilsvarende ledelsesorganer, moderselskabsstatus. Det er ved udformningen ikke tilsigtet at give mulighed for, at moderselskabsstatus alene tillægges på baggrund af de fremmødte stemmer på den enkelte generalforsamling, men at det skal være på baggrund af en mere permanent (SKATs under stregning) rådighed over stemmer.

Det er således utvivlsomt, at muligheden for at udøve bestemmende indflydelse på en enkelt (eller enkelte) generalforsamlinger ikke er tilstrækkeligt til at der kan anse for at være etableret bestemmende indflydelse.

Hverken ApS [virksomhed1] eller [virksomhed2] ApS ejer mere end 50 % af stemmerettighederne.

Der er indgået en stemmeretsaftale, hvorefter stemmeretten for de af [virksomhed2] ApS ejede anparter i [virksomhed3] ApS overdrages til ApS [virksomhed1] indtil den – uden varsel – meddeles ophævet.

Det er SKATs opfattelse, at en sådan aftale har karakter af en midlertidig fuldmagt, og at den ikke medfører en reel bestemmende indflydelse for ApS [virksomhed1], allerede fordi den kan inddrages når som helst uden varsel, og at [virksomhed2] ApS, dermed reelt har bibeholdt sin andel af indflydelsen, idet de når som helst kan vælge at udøve deres stemmerettigheder. Selv om aftalen er valgt at bestå ændrer det ikke på muligheden for, at [virksomhed2] ApS når som helst har kunnet ophæve den, hvorved [virksomhed2] ApS har bibeholdt sin bestemmende indflydelse på sine stemmerettigheder.

Det er forsat SKATs opfattelse, at en aftale af denne art ikke kan medføre, at der er etableret koncernforhold, således at ApS [virksomhed1] derved kan anses for et moderselskab for [virksomhed3] ApS.

At [person1] har været direktør for såvel ApS [virksomhed1] som [virksomhed2] ApS og at [person1] har varetaget de økonomiske interesser for beggeselskaber ændrer ikke herpå, da [person1]s personlige indflydelse ikke kan træde i stedet for selskabernes.

Det må videre gøres gældende, at det hverken i regnskabet eller i andre registreringer for ApS [virksomhed1] eller for [virksomhed3] ApS fremgår, at ApS [virksomhed1] har bestemmende indflydelse over selskabet [virksomhed3] ApS samt at de to selskaber har forskellige regnskabsår, idet [virksomhed3] ApS har kalenderårsregnskab, mens ApS [virksomhed1] har regnskabsår 1/7 -30/6.

Videre kræves, at selskabsskattelovens § 10 stk. 5, at alle selskaber i en sambeskatning har samme indkomstår.

Endelig må det påpeges, at stemmeretsaftalen alene er underskrevet af [person1] på vegne af [virksomhed2] ApS, uanset selskabet ejes af [person2].

[person1] er sammen med [person2] registreret som direktør i selskabet.

Rådgiver gør gældende, at [person1] er ene tegningsberettiget i begge selskaber. Det må hertil anføres, at såvel [person1] som [person2] er registrerede som direktører i selskabet. Det fremgår videre, at selskabet tegnes af en direktør.

Ifølge selskabslovens § 117 varetager direktionen den daglige ledelse. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning.

Overdragelse af stemmerettigheder vedrørende et associeret selskab til et andet selskab, er efter SKATs opfattelse en disposition af usædvanlig art, og det er således SKATs opfattelse, at en sådan disposition, burde have været tiltrådt skriftligt af [person2] (i stedet for af [person1]) såvel i sin egenskab af direktør som i sin egenskab af kapitalejer.

Efter en samlet vurdering af omstændighederne anser SKAT fortsat ikke betingelserne i selskabs skattelovens § 31 C om etablering af koncern mellem ApS [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS for opfyldt.

Selskabets anmodning om sambeskatning med [virksomhed3] ApS er derfor ikke imødekommet.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har på vegne af selskabet nedlagt påstand om genoptagelse af indkomståret 2014, således, at selskabet sambeskattes med [virksomhed3] ApS i indkomstårene 2014 og 2015.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

” (...)

ApS [virksomhed1] (selskabet), ejes 100 % af [person1] og [virksomhed2] ApS (klinikken) ejes 100 % af [person2].

Forholdet er således, at selskabet sammen med klinikken erhverver 51,1 % afstemmer og anparter i selskabet [virksomhed3] ApS (arkitektfirma) med virkning november 2011. Ejerfordelingen af de erhvervede anparter i arkitektfirmaet fordeles med 29,5 % til selskabet og 21,6 % til klinikken.

Med virkning fra 1. december 2012 indgås stemmeretsaftale mellem selskabet og klinikken til for del for selskabet, som herefter repræsenterer 51,1 % af stemmerne i arkitektfirmaet.

Primo marts måned 2013 etableres et fælles holdingselskab sammen med mindretals anpartshaveren i arkitektfirmaet, med det formål at spalte i 2 selvstændige nye holdingselskaber. I forbindelse med denne selskabsændring udarbejdes tillæg til stemmeretsaftalen, stadig til fordel for selskabet som kan udøve sin tillagte stemmeret på 51,1 % i arkitektfirmaet. Denne tillægsaftale er underskrevet 1. marts. 2013.

Efter spaltningen dannes et holdingselskab [virksomhed4] ApS CVR m. [...3] (holdingselskabet), der ejes 100 % af selskabet, og i dette holdingselskab indgår selskabets ejerandel på 29,5 % i arkitektfirmaet. Der udarbejdes ny tillægsaftale til stemmeretsaftalen til fordel for holdingselskabet. Denne aftale er underskrevet 1. november 2013.

Primo 2003 hvor [virksomhed2] ApS (klinikken) afhændede sin driftsaktivitet vedrørende fysioterapi, overgik klinikken fra aktiv servicevirksomhed vedr. fysioterapi, til primært at virke inden for forvaltning af egen likvid formue - opnået ved salg af driftsaktiviteten vedr. fysioterapi.

I den forbindelse overdrog klinikken sin forvaltning af den likvide formue, 100 % til ApS [virksomhed1] (selskabet) via udlån. Herefter har selskabet siden 2003 forvaltet formuedelen, og årligt af regnet med en forrentning af udlånet af klinikkens indestående hos selskabet.

Ved en gennemgang af selskabernes regnskaber, vil det kunne registreres at klinikkens likvide formue (bort set fra nogle få tusinde kr.) har være udlånt til selskabet med årlige forrentninger heraf til klinikken, samt at selskabet har geninvesteret midlerne for klinikken i børsnoterede aktier.

Det var tilsvarende naturligt, at overføre stemmeretten og dermed hele administration for klinikkens ejerandel på 21,6 % af anparter i arkitektfirmaet til selskabet.

I samme forbindelse indtog [person1] formandsposten i bestyrelsen hos arkitektfirmaet.

Af referater fra de ordinære generalforsamlinger i arkitektfirmaet fremgår det også, at selskabet og klinikken er repræsenteret alene ved [person1]s tilstedeværelse på generalforsamlinger, idet det fremgår at [person1] ved sin personlige tilstedeværelse repræsentere 51,1 %.

Det fremgår endvidere af anpartshaverfortegnelsen i arkitektfirmaet hvordan ejerskabet af anparts kapitalen er fordelt. Det bemærkes at denne anpartshaverfortegnelse er underskrevet og her fremgår det også, at [person1] underskriver på klinikkens vegne.

Med virkning 28. maj 2015 indgås aftale om salg af anparterne i arkitektfirmaet således at mindretalsanpartshaverne overtager både selskabets og klinikkens anparter i arkitektfirmaet, det det bemærkes her at det også er [person1] der underskriver aftalen på vegne af både selskabet og klinikken.

Der er således ingen tvivl i omverden eller hos arkitektfirmaets mindretalsanpartshaver, at selskabet har den bestemmende indflydelse på arkitektfirmaet.

SKAT’s begrundelse

SKAT anfører i skrivelsen af 27. juni 2017, at det af selskabsskattelovens § 31 fremgår, at et selskab kan opnå sambeskatning når der foreligger en dansk koncern. Det er en betingelse, at moderselskabet m.v. udøver bestemmende indflydelse over datterselskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne, medmindre det klart kan påvises, at et sådan ejerforhold ikke udgør en bestemmende indflydelse.

Det fremgår videre af selskabslovens § 31C, at ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer.

Det er Skat's opfattelse, at den indgåede stemmeretsaftale mellem holdingselskabet og klinikken har karakter af en midlertidig fuldmagt, og at den ikke medfører en reel bestemmende indflydelse for selskabet, fordi den kan inddrages når som helst uden varsel. Skat vurdering er derfor at klinikken har bibeholdt sin andel af indflydelsen på arkitektfirmaet.

Det må være bekendt at mange forretningsaftaler - eksempelvis kassekreditkontrakter - løber over mange år, og de facto virker som faste aftale, uagtet at de rent principielt kan ophæves uden varsel.

De facto er stemmeretsaftalen ikke ophævet eller forsøgt ophævet i hele ejertiden af arkitektfirmaet, og har således netop reelt ikke være af midlertidig karakter.

Det må derfor bestrides, at stemmeretsaftalen kun har været af midlertidig karakter, og de facto fungeret konstant i ejerperioden - i lighed med selskabets øvrige formueforvaltning af klinikken formue siden 2003.

Videre skriver Skat at det må påpeges, at stemmeretsaftalen alene er underskrevet af [person1] på vegne af klinikken, uanset at selskabet ejes af [person2].

Skat anser dermed ikke betingelserne i selskabsskattelovens § 31C om etablering af koncern mellem selskabet og arkitektfirmaet for opfyldt

Det er korrekt, at stemmeretsaftalen er underskrevet af [person1], men ifølge tegningsreglerne for klinikken - hvilket fremgår af klinikkens vedtægter som er registreret i erhvervs styrelsen registre - er [person1] både længe før stemmeretsaftalens oprettelse og uafbrudt frem til dato (mindst fra 2003 til dato) fuldt ene tegningsberettiget direktør i både selskabet og klinikken, og uden nogen form for indskrænkning, og kan således indgå den slags aftaler med bindende virkning både på selskabet og på klinikkens vegne, hvilket gør stemmeretsaftalen med dennes underskrift til et fuldt juridisk, gyldigt og bindende dokument for begge selskaber.

På tidspunkt for underskrivelse af stemmeretsaftalen 1. december 2012 var klinikkens eneejer [person2] på efterløn, med en lang række begrænsninger i hvilke selskabsretlige handlinger hun måtte udføre i selskabs- og virksomhedsregi, uden mulig påvirkning af efterlønsgrundlaget. Dette var hovedårsagen til at kun [person1] på lovlig vis, fuldgyldigt juridisk og ikke mindst i fuld forståelse med [person2] underskrev stemmeretsaftalen på begge selskabers vegne.

Jeg kan samtidig på klinikkens eneejers vegne bekræfte, at der aldrig har været tvivl om stemmeretsaftalens gyldighed, og at klinikkens ejer allerede fra starten var, og siden hen i forløbet er, fuldt indforstået med stemmeretsaftalen, og aldrig har følt behov for at ændre eller ophæve stemmeretsaftalen.

Min Påstand

Jeg skal på vegne af selskabet fastholde, at der har været tale om reel og faktisk stemmerets udøvelse og hermed bestemmende indflydelse fra selskabets side over arkitektfirmaet på en sådan måde, at selskabslovens §31 finde anvendelse for sambeskatning. På dette grundlag berettiger det til sambeskatning mellem selskabet og arkitektfirmaet for indkomstårene 2014 og 2015.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. skal sambeskattes. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 1.

Ved koncernforbundne selskaber og foreninger forstås selskaber og foreninger, der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 1.

Et moderselskab udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern, når selskabet har bestemmende indflydelse i de pågældende datterselskaber. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1-2, som affattet i lovbekendtgørelse af 26. oktober 2009 og ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 med virkning fra 1. marts 2010.

Der foreligger som udgangspunkt bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

Et moderselskab, der ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, har bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft en aftale med andre investorer. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 1.

Et moderselskab, der ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, har bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 4.

Det lægges til grund, at ApS [virksomhed1] ejer 100 % af anparterne og stemmerettighederne i [virksomhed4] ApS, der ejer 29,5 % af anparterne og stemmerettighederne i [virksomhed3] ApS.

ApS [virksomhed1] ejer derfor ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i [virksomhed3] ApS, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

Det findes ikke på baggrund af den indgåede aftale om overdragelse af stemmerettigheder fra [virksomhed2] ApS til ApS [virksomhed1] at kunne lægges til grund, at selskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i [virksomhed3] ApS i henhold til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 1.

Der er herved lagt vægt på, at aftalen er indgået mellem ægtefæller som interesseforbundne parter, hvorfor der gælder en skærpet bevisbyrde for, at råderetten er overdraget til ApS [virksomhed1]. Når henses til, at det fremgår af aftalen, at stemmeretsaftalen kan ophæves af [virksomhed2] ApS uden varsel, findes aftalen at have karakter af en fuldmagt og ikke en overdragelse af råderetten.

Selskabet anses heller ikke at besidde den faktiske bestemmende indflydelse over [virksomhed3] ApS i henhold til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 4, idet der er henset til, at grundlaget ved vurderingen af, om der er råderet over det faktiske antal stemmer, er en mere permanent rådighed over stemmerettighederne.

Der anses derfor ikke på baggrund af aftalen at foreligge koncernforbindelse mellem ApS [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS i indkomståret 2014, hvorfor selskaberne ikke sambeskattes. Det bemærkes endvidere, at det i henhold til selskabsskattelovens § 31, stk. 7, er en forudsætning for sambeskatning, at selskabernes indkomstår er sammenfaldende. Denne betingelse er ikke opfyldt.

Idet der således ikke kan anses for at være fremlagt oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde ændringen, er der ikke grundlag for at genoptagelse ansættelsen for indkomståret 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.