Kendelse af 29-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2019

Faktiske oplysninger

SKAT har oplysninger om, at klageren, den 17. december 2014 har købt 14.950 euro ved [virksomhed1], [adresse1], [by1]. Klageren har betalt 112.424 kr. for disse euro.

Klageren har arbejdet ved [virksomhed2], [by2] hele 2014. Klagerens A-indkomst har udgjort 169.542 kr. Klagerens ægtefælle har modtaget ydelse fra [...] i perioden 20/2 – 31/12 2014, derudover har hun modtaget dagpenge. Hendes indkomst har udgjort i alt 193.774 kr.

Klageren købte i 1997 ejendommen, [adresse2], [by2], for 995.000 kr. og solgte den pr. 1. juli 2003 for 1,3 mio. kr.

Efterfølgende anskaffede klageren sin nuværende ejendom i 2003 for 1,3 mio. kr. og ejer den sammen med ægtefællen. Ejendommen var i 2014 vurderet til 1.6 mio. kr. Gælden i ejendommen var ultimo 2014 938.000 kr.

Klageren har fremlagt bankbilag fra juni 2000, april 2003, juli 2003 og december 2004. De viser bevægelser ved bolighandel i 2003 og derudover nogle kontanthævninger og nogle overførsler. Den 30. juni 2000 er der hævet 50.000 kr. og 15. december 2004 er hævet 100.000 kr. på kundekort fra konto [...45], som er klagerens ægtefælles konti. Kontoudtog nr. 1 for konto [...33] (skødekonto), som står i klagerens navn og en [person1] navn, viser, at kontoen er nulstillet 30. juli 2003 ved, at 225.068 kr. er overført til en konto med nr. [...90].

Klageren har til SKAT forklaret:

”Jeg kom til Danmark i 1988 ved familiesammenføring med min ægtefælle [person2] ([...]). Siden har vi haft fælles Økonomi.

Vi har løbene flittigt sparet vores overskydende beskattede penge sammen, og opbevaret disse på min kones bankkonto og - boks. Min løn bliver desuden udbetalt kontant, derfor har vi også over en årrække opbevaret dele af min løn i bankboks. (Vi er dog holdt op med dette, idet vi nu indsætter vores opsparing på en separat bankkonto efter bankens råd.)

I perioden op til december 2014, blev det overvejet at købe en bil fra Tyskland (af mærket BMW). Et beløb på 112.424 kr., blev herefter vekslet til euro d. 17. december 2014 med hensigten om køb af denne bil, Efter forskellige meningstilkendegivelser fra bekendte, blev det frarådet at foretage et således bilkøb grundet besværet herom, og ideen blev derfor forkastet. Bilen blev i stedet købt i Danmark

De vekslede kontanter består dermed af egne beskattede, opsparede penge. ”

SKAT har foretaget en gennemgang af bevægelserne på kontoudtogene og kan konstatere, at der i 2014 er indsat følgende kontante beløb:

Klageren har til SKAT forklaret:

”1. Forklaring på de 7 kontante indbetalinger på min konto jf. kontoudskrifter markeret med gult.

Som nævnt i mit brev af den 13.01-2017, er vi blevet opfordret af banken til at indsætte vores opsparing på vores bankkontier, hvorefter vi har fulgt dette råd. Desuden har vi løbende indsat penge på min konto, fordi regninger og faste udgifter bliver betalt fra min konto. Min konto går derfor i minus i perioder og for at skabe balance på saldoen, indsætter jeg min kontant udbetalte løn på min konto.

Jeg vil endnu engang understrege, at jeg i årene før 2014 har opbevaret en del af min løn i bankboks, hvor jeg efter behov løbende har indsat et samlet beløb på min bank- konto, fordi kontoen enten var i minus, eller fordi vi ville lægge nogle af vores opsparede penge på bankkonto. Det er dermed indsat på min bankkonto for at opretholde stabilitet og balance på kontoen. Disse beløb, som er markeret med gult, stammer som tidligere nævnt hovedsageligt fra lønudbetaling og i nogle tilfælde suppleret med opsparede og beskattede penge i bankboks

Jeg vil i denne sammenhæng bede SKAT holde for øje, at min kone, [person2], på lignende vis også har indsat opsparede penge fra bankboks til sin bankkonto. Min kones bankkonto er ‘groft sagt’ blevet benyttet som en alternativ “opsparing” frem for bankboks, [person2]s kontoudskrifter er vedlagt som bilag, hvori der fremgår forskellige overførsler, hun har foretaget. ”

Klageren har vedrørende sin ægtefælles separate opsparingskonto oplyst til SKAT:

”2. Skat har bedt om kontoudtog for min kones separate opsparingskonto.

Denne konto er først trådt i kraft marts 2016. Indtil den dato, hvor den nye konto trådte i kraft, er min kones nemkonto blevet brugt til opsparing. Derfor henvises til [person2]s nemkonto [...56], som i den givne periode også har fungeret som opspa-ringskonto.”

Klageren har betalt 240 kr. i bankboksleje i 2014.

SKAT har ud fra oplysninger fra arbejdsgiver, kommune, bank m.v. opgjort klageren og ægtefælles privatforbrug:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst med 189.724 kr.

Som begrundelse har SKAT anført:

”Du oplyser, i brev af 13. januar 2017, at betaling for købet af euro er sket kontant.

Du oplyser videre, at du kom til Danmark i 1988 og at du og din ægtefælle flittigt har sparet jeres overskydende beskattede penge sammen og har opbevaret disse på din kones bankkonto og i bankboks.

Du skriver endvidere, at din løn bliver udbetalt kontant. Det foreligger ikke oplyst, i hvor lang en periode, du har fået din løn udbetalt kontant. SKAT kan oplyse, at det er atypisk, at der sker kontant lønudbetaling, uanset det ikke er lovstridigt. Ifølge SKATs oplysninger har du været ansat ved [virksomhed2] siden 2006.

Ifølge de fremsendte 12 lønsedler udgør den udbetalte løn i alt 106.413 kr. i 2014.

Du skriver i brevet, at dele af din kontant udbetalte løn over en årrække også er blevet opbevaret i bankboks, hvilket I er stoppet med og nu indsætter jeres opsparing på en separat bankkonto, efter bankens råd.

Ifølge dine oplysninger i brev, indsendt den 16. februar 2017, er den separate opsparingskonto først trådt i kraft i marts 2016.

SKAT har bedt dig om at indsende samtlige lønsedler for 2014. SKAT har sammenholdt dine lønudbetalinger med ovenstående 7 kontante indsætninger. Denne sammenholdelse viser følgende forhold mellem tidspunktet for lønudbetalingerne og tidspunktet for de 7 kontante indsætninger:

(.....)

Ovenstående viser, at der ikke er systematik mellem tidspunkt og beløb for lønudbetalinger og de beløb, der indsættes på din bankkonto. Det er ud fra dette forhold SKATs opfattelse, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kontant indsatte beløb, på din bankkonto, er indsætning af din kontant udbetalte løn.

Du oplyser videre, at du generelt ikke har behersket elektroniske kort og teknologi godt, hvorfor det har været nemmere og oplagt for dig at modtage din løn i kontantform.

SKATs gennemgang af bevægelser på din bankkonto viser, at der er sket betalinger fra kontoen i butikker og lignende. Det er derfor SKATs opfattelse, at der må have været et kort tilknyttet kontoen, og at du må kunne beherske dankort i et omfang.

Der er endvidere, hver måned, en fast overførsel på 3.500 kr. fra din ægtefælles bankkonto til din bankkonto. Der er i alt i 2014 sket elektroniske overførsler fra din ægtefælles bankkonto til din bankkonto med et beløb på 62.300 kr.

Det er således SKATs opfattelse, at du og din ægtefælle behersker elektroniske overførsler og lignende, i modsætning af, hvad du giver udtryk for.

Du skriver også, at du i årene før 2014 har opbevaret en del af din løn i bankboks. Du skriver videre, at du efter behov, løbende har indsat et samlet beløb på din bankkonto, fordi kontoen enten var i minus, eller fordi du og din ægtefælle ville lægge nogle af jeres opsparede penge på bankkontoen.

En gennemgang af saldoen på din bankkonto, [...96], i forbindelse med ovennævnte 7 indsætninger viser følgende saldi på kontoen efter de 7 indsætninger:

(........)

Der er således i to tilfælde stadig negativ saldo efter en kontant indsætning.

SKAT kan endvidere konstatere, at der derudover har været negativ saldo på kontoen i følgende perioder:

10.02.2014 – 28.02.2014

03.03.2014 – 01.04.2014

30.06.2014 – 02.07.2014

07.08.2014 – 15.08.2014

26.08.2014 – 29.08.2014

01.09.2014 – 15.09.2014

13.10.2014 – 31.10.2014

05.12.2014 – 29.12.2014

Der er ikke, i forbindelse med disse negative saldi, blevet indsat beløb på kontoen.

SKAT finder det derfor påfaldende, at du oplyser, at det alene er nogle af de opsparede midler og noget af din løn, der bliver indsat på kontoen for bl.a. at opretholde stabilitet og balance på kontoen. Det er, ud fra ovenstående, ikke SKATs opfattelse, at der indsættes penge på kontoen for at opretholde stabilitet og balance.

Du skriver videre i brevet, at din ægtefælle også, på lignende vis har indsat opsparede penge fra bankboks på sin bankkonto. Du skriver, at din ægtefællens bankkonto ”groft sagt” blevet benyttet som en alternativ opsparing i stedet for bankboks.

SKATs gennemgang af din ægtefælles bankkonto, konto [...56] viser, at denne konto har været anvendt til løbende betaling af almindelige daglige udgifter og lignende. Indtægterne på kontoen har alene været din ægtefælles indkomst fra [by2] kommune. Det er ud fra denne gennemgang SKATs opfattelse, at der er tale om en almindelig lønkonto. SKATs gennemgang viser ikke, som oplyst af dig, at jeres overskydende beskattede penge bl.a. er blevet opbevaret på din ægtefælles bankkonto.

Det fremgår af din ægtefælles bankkonto, at der den 18/12 2014 hæves 2 kontante beløb på 15.000 kr. og at der den 19/12 2014 kontant hæves 25.000 kr. Da købet af euro er sket den 17/12 2014 er det SKATs opfattelse, at disse tre hævninger ikke kan være blevet anvendt til købet af euro.

Der foreligger ingen dokumentation for, at du og din ægtefælle forud for 2014 har haft en opsparing af beskattede midler, der indsættes på din bankkonto i form af kontante indsætninger i 2014. Eller at der har været en opsparing, som er blevet anvendt til køb af 14.950 euro i december 2014.

Det foreligger hverken dokumenteret eller oplyst, hvor stor den opsparede beholdning i bankboksen måtte have været i løbet af 2014 eller tidligere.

SKAT finder det i øvrigt påfaldende, at du og din ægtefælle i en længere periode har opbevaret et ukendt beløb, der hidrører fra beskattede midler, i en bankboks, i stedet for på jeres bankkonti.

Som det fremgår ovenfor har dine og din ægtefælles privatforbrug været svingende. SKAT mener ikke, at privatforbrugsopgørelserne kan tillægges betydning i forhold til de oplyste opsparede midler og den kontant udbetalte løn. Dette er begrundet i, at det ikke er dokumenteret, om der foreligger kontante beholdning, opsparing m.m.

Ud fra det foreliggende materiale anser SKAT ikke, at der foreligger dokumentation for, at du og din ægtefælle har sparet et større beløb op, som er brugt til købet af 14.950 euro, til køb af en bil, eller til 7 kontante indsætninger i løbet af 2014.

Det kan oplyses, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at der er modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det modtageren at godtgøre, at disse indtægter stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler. Der hen- vises til SKM2007.2014.ØLR – stadfæstet af Højesteret ved SKM2008.905.HR

SKAT anser det, ud fra ovenstående, hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet på 112.424 kr. til køb af 14.950, eller de 7 kontante indsætninger på i alt 77.300 kr. stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Beløbet på i alt 189.724 kr. anses derfor for at været skattepligtigt ifølge statsskattelovens § 4 c.

Indkomsten er personlig indkomst, ifølge personskattelovens § 3 og er omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Begrundelse og lovhjemmel for ændring af indkomstansættelsen på nuværende tidspunkt

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. punktum kan er fastsættes kortere frister for at foretage skatteansættelser end angivet i § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.

SKAT kan derfor normalt ikke afsende forslag til foretagelse eller ændring af en indkomstansættelse for fysiske personer med enkle økonomiske forhold senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændringen skal være foretaget senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2014 var den 30. juni 2016, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Fristen i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, f.eks. at den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, der har betydet, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse jævnfør bekendtgørelsens § 3.

SKAT har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2014 har foretaget køb af 14.950 euro for 112.424 kr., eller at der er kontante indsætninger på din bankkonto med et beløb på 77.300 kr.

Du har endvidere ikke med dine selvangivne indkomst- og formueforhold dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har været i stand til af fremskaffe beløbet på i alt 189.724 kr.

SKAT anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie eller tidligere beskattede midler, jævnfør skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5. Indkomstansættelsen for 2014 ændres derefter i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.”

SKAT har til klagen udtalt:

”Advokat [person4] har på vegne af [person3] klaget over afgørelse af 20. juni 2017, ved brev af 21. august 2017.

Der fremsendes ikke materiale eller dokumentation vedrørende de fremsatte anbringender.

Der fremgår i øvrigt ikke nye oplysninger til sagen, men alene en yderligere uddybning af tidligere fremsatte forklaringer.

At SKAT har foretaget ændring af indkomsten med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 bestrides.

Vi har følgende kommentarer til de oplysninger, som fremsendes i klagen:

På side 1 i klagen skriver advokaten, at [person3] har haft forskellige deltidsansættelser, og at han de seneste år har været ansat ved [virksomhed2] i [by2], hvor han løbende har fået sin løn udbetalt kontant.

Det er ikke oplyst til SKAT, hvor længe han har fået sin løn udbetalt kontant. Ifølge de fremsendte 12 lønsedler har han, i 2014, fået udbetalte løn med i alt 106.413 kr. Det foreligger ikke oplyst, hvorfor lønnen er udbetalt kontant. Det er ikke lovstridigt, at lønnen udbetales kontant, men det er atypisk, at det sker.

Uanset, at lønnen er blevet udbetalt kontant, dokumenterer dette ikke, at der er sket en opsparing eller hvor stor opsparing eventuelt måtte have været.

På side et nederst i klagen fremføres, at [person3] og ægtefælle i tidligere år har haft beløb deponeret i deres bankboks, herunder som følge af deres hussalg i 2004, hvor der blev hævet 250.000 kr. fra ægtefællens konto.

Ifølge SKATs oplysninger har [person3] og ægtefælle ikke solgt ejendom i 2004, men derimod i 2003. De solgte en ejendom på [adresse2], [by2] den 1. juli 2003. Samme dato købte de en ejendom på [adresse3], [by2].

Det vides således ikke, om der menes, at beløbet er hævet i 2003, hvor hushandlen reelt foregår, eller i 2004, som oplyst i klagen.

De økonomiske forhold vedrørende ejendomshandlerne kendes ikke, ligesom en eventuel avance ved salg af [adresse2] og anvendelsen af avancen ikke kendes.

Der foreligger ingen dokumentation for, at der er blevet hævet 250.000 kr. fra ægtefælles konto. Uanset at der måtte være blevet hævet 250.000 kr. tilbage i 2004 eller 2003, er det SKATs opfattelse, at dette ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at beløbet er lagt i en bankboks. Det er endvidere SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet helt eller delvis stadig er i bankboksen i 2014, hvor der købes 14.950 euro og indsættes 77.300 kr. i kontanter på [person3]s bankkonto.

Det er i øvrigt også SKATs opfattelse, at en avance ved hussalget i 2003, helt eller delvis kan være blevet anvendt i forbindelse med købet af den ejendom, der blev købt samtidig med salget af [adresse2].

På side 2 øverst skriver advokat [person4], at de kontante indsætninger på 77.300 kr., der indsættes i banken i 2014, er foretaget med kontante indbetalinger fra [person3] og ægtefælles bankboks.

Der er tale om i alt 7 kontante indsætninger, der sættes i banken i løbet af 2014. I september er der indsat 2 beløb på henholdsvis 14.900 kr. og 10.000 kr.

Det fremgår af klagen, at [person3]s og hans ægtefælle har levet sparsommeligt og løbende har sparet op siden 1988. Opsparing er sket i bankboks. [person4] skriver videre, nederst på side 2, at som følge af, at [person3]s og ægtefælle, i 2014, har været bosiddende i Danmark i 26 år, har de alene skullet spare 608 kr. op om måneden, for at være i stand til at kunne fremskaffe det omhandlende beløb.

Han skriver, at når der til disse oplysninger tillægges hussalget m.v. er opsparing åbenlyst sandsynliggjort under normale økonomiske forhold.

Det foreligger ikke oplyst, hvad der er årsagen til, at der, fra bankboksen, hvor opsparing skulle være sket siden 1988, i løbet af 2014 indsættes i alt 77.300 kr. i 7 indbetalinger. SKAT finder dette påfaldende, når det er oplyst, at opsparing er foregået i bankboks i så mange år. SKAT finder det i øvrigt hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er foretaget en opsparing, eller hvor stor denne opsparing måtte have været.

Som SKAT har beskrevet ovenfor, er det endvidere hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været en avance fra et hussalg, samt i hvor stort omfang en eventuel avance er sparet op, og om der stadig var penge tilbage i 2014 fra dette salg.

Advokaten skriver nederst på side 2, at SKATs afgørelse lider af en afgørende mangel, idet SKAT udelukkende har taget udgangspunkt i [person3]s og ægtefælles formueforhold i indkomståret 2014. Dermed har SKAT ikke inddraget tidligere indkomstår, herunder ægteparrets løbende formueforhold.

Som det fremgår af afgørelse af 20. juni 2017 har [person3]s og ægtefælles privatforbrug været svingende. SKAT mener ikke, at privatforbrugsopgørelserne kan tillægges betydning i forhold til de oplyste opsparede midler og den kontant udbetalte løn. Dette er begrundet i, at det ikke er dokumenteret, om der foreligger kontante beholdning, opsparing m.m.

SKAT er derfor ikke enig i, at der alene er taget udgangspunkt i ægtefællernes formueforhold i 2014.

Det er således SKATs opfattelse, at der ikke forligger dokumentation for, at [person3]s og ægtefælle forud for 2014 har haft en opsparing af beskattede midler, der indsættes på hans bankkonto i form af kontante indsætninger i 2014. Eller at der har været en opsparing, som er blevet anvendt til køb af 14.950 euro i december 2014.

SKAT finder det endvidere påfaldende, at [person3]s og ægtefællen i en længere periode har opbevaret et ukendt beløb, der hidrører fra beskattede midler, i en bankboks, i stedet for på deres bankkonti.

Det kan oplyses, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at der er modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det modtageren at godtgøre, at disse indtægter stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler. Der hen­ vises til SKM2007.2014.ØLR- stadfæstet af Højesteret ved SKM2008.905.HR

SKAT mener herefter ikke, at det foreligger dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet 112.424 kr. til køb af euro, eller at de 7 kontante indsætninger på i alt 77.300 kr. stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Der fremgår følgende i klagen vedrørende den ekstraordinære ansættelse af indkomsten for 2014:

"SKAT er af den opfattelse, jf. pkt. 1.4, s. 8 i afgørelsen, at et køb af EUR og kontant indsatte beløb udgør forsætlig/grov uagtsomhed samt, at min klient ikke kan sandsynliggøre at have været i stand til at fremskaffe beløbene på lovlig vis. Begge dele bestrides kraftigt. "

SKAT anser det, ifølge ovenstående bemærkninger, hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene, til køb af euro eller de kontant indsatte beløb på bankkontoen, stammer fra en kontant opsparing i en bankboks. Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene stammer fra tidligere beskattede eller skattefrie midler.

SKAT har ikke tidligere haft kendskab til købet af euro, eller kontante indsætninger på bankkonto­ en. I mangel af dokumentation for, at disse beløb stammer fra tidligere beskattede eller skattefrie midler, fastholder SKAT, at det anses for minimum groft uagtsomt, at [person3] ikke har selvangivet disse beløb, hvorfor indkomsten kan ændres med hjemmel i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indkomsten skal nedsættes med 189.724 kr. eller et lavere beløb:

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”Min klient kom til Danmark i 1988 som følge af familiesammenføring med min klients ægtefælle [person2]. Min klient og hans ægtefælle har levet sparsommeligt og løbende sparet op.

Min klient har haft forskellige deltidsansættelser. De seneste år har han været ansat deltid hos [virksomhed2] i [by2]. Min klient har løbende fået udbetalt sin løn kontant, hvor hans arbejdsgiver har indeholdt A-SKAT. Dette er blandt andet dokumenteret ved min klients lønsedler.

Min klient og hans ægtefælle har i tidligere år haft beløb deponeret i deres bankboks, herunder som følge af deres hussalg i 2004, hvor der blev hævet 250.000 kr. fra min klients ægtefælles konto.

I indkomståret 2014 bliver det overvejet om familien skulle anskaffe sig en bil, da der var en mulighed for en fordelagtig erhvervelse af en bil i Tyskland. Til dette formål blev der vekslet et beløb på 112.424 kr. til EUR.

Der er yderligere i indkomståret 2014 foretaget kontante indbetalinger fra min klient og hans ægtefælles bankboks svarende til 77.300 kr.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke er berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse af min klients indkomst vedrørende indkomståret 2014.

Indledningsvist bemærkes det, at min klient er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., samt bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 vedrørende fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Udgangspunktet er herefter, at SKAT ikke kan sende forslag til ændring af en indkomstansættelse senere end 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb.

indkomstansættelse senere end 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb.

Dermed var sidste frist for ændring af min klients skatteansættelse for indkomståret 2014 den 30. juni 2016.

Denne frist suspenderes dog, såfremt skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT er af den opfattelse, jf. pkt. 1.4, s. 8 i afgørelsen, at et køb af EUR og kontant indsatte beløb udgør forsætlig/grov uagtsomhed samt, at min klient ikke kan sandsynliggøre at have været i stand til at fremskaffe beløbene på lovlig vis. Begge dele bestrides kraftigt.

SKATs afgørelse lider af en afgørende mangel, idet SKAT udelukkende har taget udgangspunkt i min klient og dennes ægtefælles formueforhold i indkomståret 2014. Dermed har SKAT ikke inddraget tidligere indkomstår, herunder min ægteparrets løbende formueforhold.

Det bør her erindres, at min klient kom til Danmark i 1988. Min klient har derfor været bosiddende i Danmark i 26 år i 2014. Dette betyder, at min klient og dennes ægtefælle alene ville skulle have sparet 608 kr. op om måneden i perioden for at være i stand til at kunne fremskaffe det omhandlede beløb.

Tillægges der hertil hussalget m.v. må det konstateres, at det beløb, som SKAT mener min klient ikke kan sandsynliggøre, åbenlyst er sandsynliggjort under normale økonomiske forhold.

Det gøres det gældende, at køb af EUR og de kontante indbetalinger i sig selv hverken kan anses som forsætligt eller af grov uagtsom karakter, da beløbene åbenlyst er beskattede midler.”

Klagerens repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Afgørelsens begrundelse

Det fremgår af det fremsendte forslag, at der ikke anses for, at være tilstrækkeligt med dokumentations spor til støtte for, at klager har kunne spare disse midler op, som er anvendt til køb af euro valuta for 112.424 kr. I 2014. Det må herved også konstateres, at forslaget ikke anerkender eventuelle transaktioner, da det som det fremgår i afgørelsen s.10 må udledes, at der ikke er transaktionsbilag for alle transaktionernes efterfølgende gang.

Det må yderligere udledes, at SANST ikke mener klager har selvangivet sine indtægter.

Ad. Løn

Det bemærkes indledningsvist, at SKAT er enig i klager om det forhold, at der intet ulovligt er i, at modtage sin løn i kontant betaling. Dette ville også være noget af et problem, såfremt dette skulle være myndighedernes indstilling. Herunder særligt, at det ikke er skattemyndighedernes opgave, at bedømme, hvad der er gangbar betaling.

Det bemærkes dog, at SKAT mener det er usædvanligt.

Det gøres gældende, at denne betragtning ikke har relevans.

Det må på det foreliggende grundlag - herunder fremvisning af lønsedler, at en del af det omhandlende beløb er tale om beskattede midler fra lønarbejde. Dette kan SKAT også selv kontrollere, ved at se på selskabets indbetaling af A-skatter m.v..

Det bemærkes her, at det ikke må anses for usædvanligt, at de der får deres løn udbetalt kontant ikke indsætter denne på en eventuel bankkonto med det samme, som beløbene er sat til disposition.

Det kan derfor ikke anses som usædvanligt, at foretage køb eller opsparing i kantante midler, som senere indsættes i banken. Det skal her bemærkes, at klager og hans ægtefælle har fremlagt en privatforbrugsopgørelse. Det må siges hertil, at være nemt for skattemyndighederne bare, at affeje denne, særligt når SKATs egen tidligere praksis omhandlende sager om negativt privatforbrug kun har baseret sig på tal fra Danmarks Statistik.

Det må her også nævnes, at der er flere grupper af mennesker i landet, der af den ene eller anden grund ikke ønsker, at have deres midler indestående i en bank. Disse årsager kan både være religiøse (såfremt religionen foreskriver et forbud mod renter m.v.), som modstander af banksystemet, eller ældre som ikke har tiltro til den digitalisering af betalingsmidlerne, som har være hurtigt tiltagende de seneste år.

Ad Opsparing

Det fremgår af afgørelsen, at SANST ikke mener, at det ikke er dokumenteret, at pengene skulle være i behold efter salg og køb af tidligere hus m.v.

Der er i sagens natur altid et problem med transaktionsbilag i forbindelse med kontanter.

Det fastholdes dog, at ud fra en betragtning om sandsynlighed, at det må anses for sandsynliggjort, at klager og hans ægtefælle har kunne spare det omhandlende beløb op i beskattede midler, på baggrund af den fremlagte dokumentation.

Ad Bevis

I den foreliggende sag, har skattemyndighederne den fornemme mulighed, at påpege en for skattemyndighederne usædvanlig transaktion og herefter lade bevissikring og bevisbyrde vælte over på skatteyder, selvom skatteyder er den svage part, samt myndighedernes adgang til indhentelse af oplysninger om forhold, langt overstiger skatteyders muligheder.

Det må bemærkes i den kontekst, at skattemyndighedernes ansvar for sagens oplysning jf. officialmaksimen syntes noget modstridende, såfremt formålet er, at der skal træffes materielt korrekte afgørelser.

Det skal Det skal hertil bemærkes, at der i forbindelse med den foreliggende sag, hverken fra SANST eller fra skattemyndighederne på noget tidspunkt, er fremkommet ytringer omkring, hvad man anser for bevis af tilstrækkelig karakter. I den forbindelse, bør skattemyndighederne på dette område, udsende oplysning til skatteyderne, i form af information - så skatteydere generelt kan sikre sig, at de kan opfylde beviskravene.”

Landsskatterettens afgørelse

Den materielle del

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Klageren har i december 2014 købt fremmed valuta for 112.424 kr. og derudover er der i løbet af 2014 indsat 7 kontantbeløb på i alt 77.300 kr. på hans bankkonto. Ifølge bankkontoudtog er der ikke forud for købet af valuta hævet større beløb fra bankkontoen.

Klageren har selv forklaret, at pengene stammer fra opsparing, dels fra bolighandel i 2003 og dels fra løbende opsparing.

Det forhold, at klageren tilbage i 2003, i hvilket år han i øvrigt købte en ny ejendom, har hævet større beløb fra sin bankkonto, godtgør ikke, at pengene stadig er i behold i 2014. Det samme gælder beløbene hævet i 2004. Det bemærkes desuden, at overførslen 30. juli 2003 på ca. 225.000 kr. fra skødekontoen til en anden konto, ikke efterfølgende kan følges.

Klagerens indkomst og formueforhold ses heller ikke at godtgøre, at pengene stammer fra opsparing. Det forhold, at klageren har lejet en bankboks godtgør heller ikke i sig selv, at han har haft et større beløb opbevaret heri. Det er i øvrigt ikke muligt ud fra det fremlagte materiale at følge pengestrømmene og der foreligger intet transaktionsspor, da der i det hele er tale om bevægelse i kontantbeløb. Det er således ikke på tilstrækkelig vis godtgjort, at klageren i 10 år skulle have opbevaret større kontantbeløb i en bankboks.

Klageren har således ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at han i 2014 har haft en opsparing af et kontant beløb, hvorfor det er med rette at SKAT har anset de omhandlede beløb for skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten finder således ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse, som stadfæstes.

Den formelle del

Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Ifølge bekendtgørelsens § 3 gælder fristreglerne i bestemmelsens § 1 ikke, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en skatteansættelse genoptages af SKAT, hvis den skattepligtige har handlet groft uagtsomt og derved bevirket, at SKAT har foretaget ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det følger af § 27, stk. 2, at SKAT skal varsel ansættelsen inden 6 måneder efter de bliver bekendt med forholdet og i øvrigt træffe afgørelse senest 3 måneder efter varslingen.

Klageren har købt valuta for et større kontant beløb og desuden indsat adskillige store kontant beløb på sin bankkonto uden, at han har påvist, at beløbene stammer fra allerede beskattede midler. Han har ikke oplyst SKAT om disse beløb før SKAT 16. december 2016 efterspørger materiale, hvilket følges op af sidste efterspørgsel efter dokumentation den 19. januar 2017.

SKAT har varslet ændringen af indkomsten den 19. maj 2017 og truffet afgørelse den 20. juni 2017 og fristreglerne er således overholdt.

Det er Landsskatteretten opfattelse, at klageren har handlet groft uagtsomt. Retten har herved henset til, at der er tale om større kontant beløb og, at klageren ikke har godtgjort, at beløbene stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt er ikke skattepligtige indtægter. SKAT har i øvrigt foretaget ansættelsen indenfor fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27.

SKATs afgørelse er således gyldig.