Kendelse af 06-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 17-0989669

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstårene 2013-2015
Opdeling i driftsgrene	Ja	Nej	Ja
Virksomhedsordningen kan anvendes	Nej	Ja	Nej
Indkomståret 2013
Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed	0 kr.	128.794 kr.	0 kr.
Fradrag for ejendomsskat	2.359 kr.	Indeholdt i underskud af virksomhed	2.359 kr.
Beskatning af indtægter ved udlejning af landbrugsbygninger	19.200 kr.	Indeholdt i underskud af virksomhed	19.200 kr.
Beskatning af overskud af udlejningsejendom	29.582 kr.	Indeholdt i underskud af virksomhed	29.582 kr.
Indkomståret 2014
Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed	0 kr.	122.469 kr.	0 kr.
Fradrag for ejendomsskat	2.519 kr.	Indeholdt i underskud af virksomhed	2.519 kr.
Beskatning af indtægter ved udlejning af landbrugsbygninger	4.800 kr.	Indeholdt i underskud af virksomhed	4.800 kr.
Beskatning af overskud af udlejningsejendom	24.775 kr.	Indeholdt i underskud af virksomhed	24.775 kr.
Indkomståret 2015
Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed	0 kr.	186.478 kr.	0 kr.
Fradrag for ejendomsskat	2.684 kr.	Indeholdt i underskud af virksomhed	2.684 kr.
Beskatning af indtægter ved jordleje	14.425 kr.	Indeholdt i underskud af virksomhed	2.500 kr.
Beskatning af overskud af udlejningsejendom	33.968 kr.	Indeholdt i underskud af virksomhed	33.968 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klagerens virksomhed med CVR-nr. [...1] har været registret siden 1. februar 1978. Klageren driver i de påklagede år landbrugsvirksomhed fra ejendommen beliggende [adresse1], [by1], der udgør i alt 20,6 ha jord. Klageren overtog ejendommen i 1994, og klageren har oplyst til SKAT (nu Skattestyrelsen), at bygningsmassen var nedslidt, hvorfor han har investeret i en tidssvarende bygningsmasse.

Klagerens landbrugsdrift består af markbrug, avl med limousinekøer og heste samt EU-tilskud.

Derudover udlejer klageren ejendommen beliggende [adresse2] i [by2] til beboelse. Klageren har endvidere udlejet en del af landbrugsjorden til en nabo, og i 2013 og 2014 har klageren udlejet lokaler i landbrugsbygningerne til [virksomhed1] ApS, hvori klageren via [virksomhed2] ApS var hovedanpartshaver i de omhandlede indkomstår.

Klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater af landbrugsvirksomhed inklusive udlejningsvirksomhed i perioden 2001-2017:

År	Resultat
2017	-14.750 kr.
2016	24.778 kr.
2015	-186.478 kr.
2014	-122.469 kr.
2013	-128.794 kr.
2012	-83.776 kr.
2011	-68.721 kr.
2010	-270.097 kr.
2009	-93.729 kr.
2008	-165.422 kr.
2007	-84.392 kr.
2006	-126.546 kr.
2005	-56.113 kr.
2004	-102.397 kr.
2003	1.062.323 kr.
2002	637.801kr.
2001	607.078 kr.

Resultater

Resultat af klagerens landbrugsvirksomhed kan opgøres således i henhold til årsrapporter i perioden 2012-2019 (overskud af udlejningsejendommen [adresse2] ikke medtaget):

År	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019
Omsætning
Salg af afgrøder	29.008	13.862	26.593	0	2.800	17.800	1.096	710
EU-støtte	2.000	2.000	2.000	14.425
Salg af dyr	100.953	114.569	92.131	110.600	116.189	111.457	98.231	94.497
Salg af foder	0	422	0	11.925	16.120	0	4.200	0
EU-støtte	36.956	36.176	35.200	34.542	31.359	39.317	36.963	36.741
Omsætning i alt	168.917	167.028	155.924	145.142	166.468	168.574	140.490	131.948
Vareforbrug	-145.057	-146.190	-158.444	-167.316	-96.205	-61.080	-47.846	-106.919
Øvrige omkostninger
Lokaleomkostninger	-4.928	-17.254	-35.931	-65.429	-14.844	-10.606	-12.152	-27.382
Administrationsomk.	-22.155	-25.840	-37.932	-40.010	-37.043	-28.767	-27.918	-15.946
Andre driftsomk.	-28.936	-15.818	-20.625	-12.135	0	0	0	-512
Øvr. omkostninger i alt	-56.019	-58.912	-58.557	-117.574	-51.887	-39.373	-40.070	-43.840
Resultat før afskrivn.	-32.159	-38.074	-61.077	-139.748	18.376	68.121	52.574	-18.811
Afskrivninger	-87.798	-90.634	-112.613	-109.107	-56.555	-50.543	-49.413	-49.369
Resultat efter afskrivninger	-119.957	-128.708	-173.690	-248.855	-38.179	17.578	3.161	-68.180

Af regnskabet for 2015 fremgår beløbet 14.425 kr. under posten ”EU-støtte”. SKAT har beskattet klageren heraf med den begrundelse, at det dækker over indtægter for jordleje. Det er af repræsentanten oplyst, at posten dækker over jordleje og salg af halmballer til naboen, hvilket er dokumenteret ved faktura nummer 10 af 30. december 2015. Det ses heraf, at indtægten fra jordleje i 2015 alene udgør 2.500 kr.

Med hensyn til posten ”salg af afgrøder” og ”salg af foder” i årene 2016-2019 har repræsentanten på anmodning fremlagt fakturaer. Af de fremlagte fakturaer ses det, at der i årene 2016-2018 er indtægter, der dækker over leje af jord m.v. til tredjemand. I 2016 udgør indtægten fra jordleje 2.500 kr., i 2017 udgør indtægten fra leje af traktor-foderplads 2.500 kr., i 2018 udgør indtægterne fra leje af fiskevand 2.200 kr. og leje af jord på 2.000 kr.

Huslejeindtægter fra udlejning af lokaler i landbrugsbygninger til [virksomhed1] ApS er i regnskaberne medtaget i lokaleomkostninger med henholdsvis 19.200 kr. i 2013 og 4.800 kr. i 2014. Klagerens repræsentant har oplyst, at udlejning af landbrugsbygninger ophørte primo 2013, hvorfor indtægterne er reduceret. Der ses ikke i årene 2015-2019 at være indtægter fra udlejning af landbrugsbygninger.

Resultat ved udlejningsejendom, [adresse2], kan opgøres således (i perioden 2013-2015 på baggrund af SKATs opgørelse og i perioden 2016-2019 på baggrund af regnskaber):

	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019
Lejeindtægt	50.400	50.400	50.400	50.400	50.400	50.400	50.400
Driftsudgifter	-15.818	-20.625	-11.432	-11.366	-12.550	-10.823	-10.869
Revisorudgift, anslået	5.000	5.000	5.000	-6.250	-6.250	-6.950	-7.170
Afskrivninger	0	0	0	0	-5.391	-5.390	-5.222
I alt	29.582	24.775	33.968	32.784	26.209	27.237	27.139

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed på 128.794 kr. kr. for indkomståret 2013, 122.469 kr. for indkomståret 2014 og på 186.478 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskat i kapitalindkomsten.

SKAT har i indkomstårene 2013 og 2014 anset udlejning af lokaler i landbrugsbygninger som en særskilt driftsgren og har beskattet indtægter herved på henholdsvis 19.200 kr. og 4.800 kr.

SKAT har i indkomståret 2015 anset jordleje som en særskilt driftsgren og beskattet indtægten på 14.425 kr.

SKAT i indkomstårene 2013-2015 beskattet overskud ved udlejningsejendommen [adresse2] på 29.582 kr., 24.775 kr. og 33.968 kr., idet den anses som en særskilt driftsgren.

SKAT har ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår.

SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskatter i de påklagede år, jf. ligningslovens § 14, stk. 3.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Den ikke erhvervsmæssige del af din virksomhed kan ikke være i virksomhedsordningen, da reglerne i virksomhedsordningen med hensyn til en skarp opdeling af virksomhedens økonomi og den private økonomi ikke ses opfyldt. Hvis virksomheden fortsat skal være i virksomhedsordningen, skal der udarbejdes nye regnskaber, der overholder reglerne i virksomhedsordningen. VSL § 2.

(...)

1. Underskud ved virksomhed

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du er omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug. Din landbrugsvirksomhed har ikke givet overskud eller et resultat omkring 0 efter driftsmæssige afskrivninger. Derfor er din landbrugsvirksomhed ikke erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, og du kan derfor ikke fratrække underskud ved din landbrugsvirksomhed. Dette gælder også, selv om driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk- landbrugsfaglig målestok.

Der er lagt vægt på, at du har haft underskud i alle årene siden 2004. Det vil sige de sidste 12-13 år og med samlet underskud i omegnen af 1,5 mio. kr.

Der er således lagt vægt på, at underskud ikke er forbigående, at virksomheden ikke er i en opstarts eller indkøringsfase, og at virksomheden drift forudsætter konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud, og at virksomheden alene kan opretholdes ved, at der tilføres lønindtægter uden for virksomheden. Driften har ikke selv efter en længere årrække kunnet blive overskudsgivende.

Du kan derfor ikke med skattemæssig virkning fratrække underskud ved din landbrugsvirksomhed for de her omhandlede indkomstår 2013, 2014 og 2015, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og Højesteretsdom af 15. april 1994.

Landbrugsvirksomhedens varelager, kreaturer, heste og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed til bogførte værdier pr. 31. december 2012, som efter omstændighederne anses for at svare til handelsværdierne.

At landbrugsvirksomheden ikke er godkendt som en erhvervsmæssig virksomhed betyder ikke, at du ikke længere kan drive virksomheden. Det betyder, at du ikke kan fratrække underskud i din skattepligtige indkomst for de år, hvor den ikke er drevet erhvervsmæssigt. Du er bogføringspligtig så længe du er momsregistreret, og du er skattepligtig af overskud.

Særskilte driftsgrene

Du er skattepligtig af overskud ved udleje af jord, bygninger og udlejningsejendom som særskilte driftsgrene, jf. statsskattelovens § 4. Der kan ikke ske modregning af overskud i opgjort underskud ved ikke erhvervsmæssig virksomhed, jf. TfS 1997-789. Revisorudgifter fratrækkes skønsmæssigt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

1.4.1. SKATs bemærkninger til revisors indsigelse af 29. marts 2017 og SKATs endelige afgørelse

Driftsmæssige afskrivninger

Det fremgår af indsigelsen, at der skal lægges driftsøkonomiske afskrivninger til grund ved vurderingen af virksomheden resultat.

Vi har lagt driftsøkonomiske afskrivninger til grund, og resultatet er ifølge vores opgørelse, at der er underskud de her omhandlede år. Der henvises til tabel side 3.

Samdrift og særskilt driftsgren

Det fremgår af indsigelsen, at landbrugsvirksomhedens kvægavl og jordudleje skal ses samlet ved vurdering af virksomhedens resultat. Det påpeges, at det er helt urimeligt, at jordleje skal anses for en selvstændig virksomhedsgren. Der henvises til kendelse fra Landsskatteretten af 19. oktober 2011.

Vi vurderer kvægavl og hesteavl som en samlet driftsenhed og jordudleje, som en særskilt drifts- gren, som fungerer uafhængig af den øvrige drift.

Praksis har vist, at en virksomheds samlede resultat kan opdeles i flere driftsgrene, og at resultaterne herefter kan bedømmes og beskattes individuelt.

Som eksempel herpå kan nævnes SKM2011.30.VLR, hvor sekundære indtægter fra udlejning ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsdriften og SKM2014.112.LSR, hvor drift af landbrugsejendom med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af stutteri blev anset som to selvstændige virksomheder.

Kendelsen, der henvises til i indsigelsen, er ikke en SKM-afgørelse. Det vil sige, at det er en konkret afgørelse og i en sag, hvor der har været syn og skøn. Det fremgår af afgørelsen, at det er en konkret vurdering, og at der er lagt vægt på syns- og skønserklæringens udtalelse.

Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om integreret samdrift.

Ekstraordinære poster

Det fremgår af indsigelsen, at resultatet har været påvirket af enkeltstående ekstraordinære poster, der har påvirket resultaterne i negativ retning.

Vi er af den opfattelse, at der ikke er fremført argumenter, som gør, at ekstraordinære poster fører til, at der med henvisning hertil reelt fremkommer overskud de omhandlede år.

Overskud fremover

Det fremgår af indsigelsen, at der er overskud i 2016, og at der budgetteres med overskud i 2017.

Vi er af den opfattelse, at allerede af den grund, at der har været underskud i en lang årrække, fører det ikke til et andet resultat, at det påpeges, at der er overskud fremover.

Dækningsbidrag generelt

Det fremgår af indsigelsen, at virksomhedens resultat for ammekøer er bedre end gennemsnittet, når tal for Danmarks Statistik lægges til grund.

Vi er af den opfattelse, at de angivne tal mangler at være renset for resultat af hestehold, og at sammenligningen ikke kan lægges til grund. Der henvises til punktet: Samdrift og særskilt driftsgren.

Telefonmøde

Det fremgår af indsigelsen, at der anmodes om en telefonisk drøftelse af sagen, hvis SKAT mod forventning ikke opfatter virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.

Vi har ved mail af 2. maj 2017 vedhæfter vores kladde til afgørelse og inviteret til et telefonmøde. Der har ikke været afholdt telefonmøde.

Konklusion/afgørelse

Efter en samlet vurdering er det fortsat vores opfattelse, at virksomheden ikke er erhvervsmæssigt drevet for 2013, 2014 og 2015, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.”

SKAT er fremkommet med følgende supplerende udtalelse til repræsentantens skrivelse af 29. april 2021:

”Skattestyrelsen har i afgørelse for indkomstårene 2013 – 2015, opdelt skatteyders resultat af virksomhed i flere driftsgrene. Selve landbrugsdelen har Skattestyrelsen anset for en ikke erhvervsmæssig virksomhed, medens de to driftsgrene vedr. udlejning af jorden og udlejning af en del af driftsbygningerne er anset som erhvervsmæssige virksomheder.

Skatteyders revisor har i forbindelse med klagebehandlingen ved Skatteankestyrelsen indsendt supplerende oplysninger samt regnskaber for 2016, 2017, 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de supplerende oplysninger samt regnskaberne:

Punkt 1:

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 beskattet skatteyder af lejeindtægt på jorden med kr. 14.425, hvilket svaret til det beløb som er oplyst i regnskabet for indkomståret 2015. Revisor oplyser nu i de supplerende oplysninger at beløbet fremkommer således:

Jordleje	2.500
Salg af rundballer	9.750
Salg af miniballer	2.175
I alt	14.425

Såfremt Skatteankestyrelsen stadfæster, at skatteyders landbrugsvirksomhed er en ikke erhvervsmæssig virksomhed, skal den medregnede lejeindtægt nedsættes med kr. 9.750 + 2.175 eller 11.925, idet indtægterne vedr. salg af rundballer og miniballer må anses for værende almindelig forekomne indtægter i landbrugsvirksomheden.

Punkt 2:

Revisor oplyser, at reparation af driftsmidler i 2019 på ca. 15.000 kr. ikke skal påvirke resultater når der skal vurderes erhvervsmæssig / ikke erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at en reparationsudgift på driftsmidler i denne størrelsesorden ikke kan anses for en engangsudgifter, men der i mod som en almindelig forekommende driftsudgift i et landbrug.

Punkt 3:

Revisor oplyser, at der i regnskabet for 2018 er afholdt udgifter til frø og gødning i forbindelse med omlægning af en mark, og at udgiften ikke skal påvirke resultater når der skal vurderes erhvervsmæssig / ikke erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at udgifter til frø og gødning i forbindelse med omlægning af en mark ikke kan anses for engangsudgifter, men der i mod som en almindelig forekommende driftsudgift i et landbrug.

Punkt 4:

Revisor har indsendt regnskaber for 2016, 2017, 2018 og 2019. Regnskaberne udviser følgende:

	2016	2017	2018	2019
Resultat jf. regnskaberne	-5.395	+43.787	+30.398	-41.041
Selvangivet resultat jf. selvangivelsen	+32.784	+31.600	+38.900	+32.361
Difference	38.179	12.187	8.502	73.402

Idet der ikke er indsendt en indkomstopgørelse, kan Skattestyrelsen ikke konstatere om differencen skyldes at der tilbageføres afskrivninger eller der reguleres i besætningsværdien. Skattestyrelsen kan således ikke kommentere de indsendt regnskaber når de ikke kan afstemmes med det selvangivne resultat jf. selvangivelserne for de omhandlede år.

Punkt 5:

Besætningsværdien er jf. regnskaberne opgjort til følgende:

2016	120.800 kr.
2017	138.100 kr.
2018	210.000 kr.
2019	221.000 kr.

Idet der ikke fremgår en specifikation af besætningen i regnskaberne, er Skattestyrelsen ude af stand til at kommentere på om besætningsstigningen skyldes en tilgang af dyr eller blot en besætningsopskrivning uden at der er tilkommet flere dyr.

Punkt 6:

Ud fra regnskabet for 2018 burde der være følgende udgifter som er belagt med moms:

Vareforbrug	47.846
Plus modregnet besætningsforskydning som er
reguleret i vareforbruget	71.900
Lokaleudgifter	12.152
Administrationsudgifter	27.918
Minus forsikringer som er uden moms	13.601
I alt	146.269

146.269 x 25 %	36.567
Angivet købsmoms 2018	56.523
Difference Differencen svare til en udgift på kr. 79.824.	19.956

Idet der ikke er indkøb af driftsmidler eller andet som er aktiveret, tyder ovenstående på at der momsmæssigt er løftet købsmoms på udgifter svarende til kr. 79.824 som der skattemæssigt ikke er taget fradrag for. Når vurderingen erhvervsmæssig / ikke erhvervsmæssig virksomhed skal vurderes skal alle udgifter medregnes.

Samlet konklusion:

Ud fra ovenstående er Skattestyrelsen ikke i stand til at vurdere de supplerende oplysninger og indsendte regnskaber. Det må derfor fortsat være Skattestyrelsen opfattelse, at der er tale om en ikke erhvervsmæssig virksomhed. Der skal dog ske regulering jf. punkt 1.

(...)”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 128.794 kr. kr. for indkomståret 2013, 122.469 kr. for indkomståret 2014 og på 186.478 kr. for indkomståret 2015, idet klagerens samlede virksomhed anses for erhvervsmæssigt drevet.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

” Baggrund

[person1] erhvervede i 1994 landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen har et jordtilliggende på 20 hektar og er registeret som bebygget landbrug.

Ved overtagelsen var bygningsmassen nedslidt, ikke tidssvarende og bygningsmassen vurderes ikke at kunne leve op til fremtidige miljø- og dyrevelfærdskrav, hvorfor [person1] over en årrække har investeret i en mere tidssvarende bygningsmasse.

Virksomhedens drift består af drift af markbrug samt dyrehold for afgræsning af engarealer og øvrige arealer, som ikke egner sig til markdrift. Besætningen består i indeværende år af en stambesætning på ca. 15 moderdyr, hegnstyr samt diverse opdræt af kødkvægsracen limousine.

[person1]s arbejdsindsats består i den daglige pasning af bedriften, det være sig fodring af og opsyn med besætningen herunder opsyn med brunst blandt moderdyrene, pasning og opsyn vedrørende markbrug, løbende vedligeholdelse af maskiner og inventar, generelle administrative opgaver samt opfølgningen indenfor avlsarbejdet vedrørende limousineracen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vurderes at være omkring 15-20 timer. Landbruget vurderes drevet forsvarligt landbrugsteknisk og økonomisk.

SKAT har i kendelsen ikke anset den af [person1] drevne landbrugsvirksomhed for at være erhvervsmæssig, hvorfor der i de pågældende indkomstår ikke er godkendt fradrag for underskud.

SKAT har herunder anset overskud af udlejningsejendom for at være en selvstændig driftsgren, hvor resultatet skal opgøres for sig.

I forlængelse heraf har SKAT anført, at [person1]’ landbrugsvirksomhed ikke kan indgå i virksomhedsordningen, og at virksomhedsordningen ikke kan anvendes, hvis ikke [person1] udarbejder nye regnskaber, der overholder kravene i virksomhedsskattelovens § 2 om opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi.

Samlet har SKAT forhøjet [person1]’ indkomst over de tre indkomstår med DKK 556.929 på baggrund af en vurdering af, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig.

Påstand

Det er vores påstand, at [person1]s virksomhed ud fra en samlet betragtning må anses for, at have været drevet med den fornødne intensitet og rentabilitet, og at virksomheden derfor skal anerkendes som være erhvervsmæssig.

De påklagede skatteansættelser skal derfor nedsættes til det selvangivne.

Anbringender til støtte for vores påstand

Det er vores opfattelse, at [person1]s landbrugsvirksomhed ikke skal vurderes adskilt fra

udlejningsvirksomheden, da der er en nær sammenhæng mellem alle aktiviteterne. Udleje af jord til naboen er ikke en selvstændig gren af virksomheden, men netop en del af [person1]’ virksomhed med at holde engarealer m.v. afgræsset. Når [person1]’ egne dyr ikke længere kan opholde sig udendørs, foretager han afgræsning ved hjælp af naboens dyr. Havde naboen ikke lejet jorden til sine dyr, skulle [person1] i stedet have vedligeholdt arealerne på anden vis.

Virksomheden og resultater

Virksomhedens resultater har over en årrække været underskudsgivende og kan for de seneste 3 år opstilles således:

	2015	2014	2013
Resultat før afskrivninger .....	-74.923	-46.608	12.326
Afskrivninger (regnskabsmæssige) .....	-109.107	-112.613	-90.636
Driftsresultat ..........	-184.030	-159.221	-78.308

I 2016 havde virksomheden et resultat før afskrivninger på DKK 51.160 (overskud). Regnskabsmæssigt blev der afskrevet DKK 56.555, hvorefter driftsresultatet er opgjort til DKK 5.395.

Det følger af praksis på området, at virksomhedens resultat ved bedømmelsen af rentabiliteten skal belastes med driftsøkonomiske afskrivninger. Disse vil i 2016 være noget mindre end de foretagne regnskabsmæssige afskrivninger, hvorfor resultatet samlet set for 2016 bliver et mindre overskud.

Virksomhedens drift har generelt været ramt af et faldende prisniveau for kød, hvilket har gjort det vanskeligt at kunne generere et tilfredsstillende dækningsbidrag. Dækningsbidraget er endvidere påvirket af øgede omkostninger, som ikke er opvejet af prisstigninger.

Resultatet før afskrivninger er for årene 2014 og 2015 negativt og kan henledes til nedbrud i maskinparken og øgede udgifter til vedligeholdelse af stald og inventar.

Udgifterne til nedbrud i maskinparken udgør således DKK 40.000 for 2014 og DKK 81.000 for 2015. Herudover blev der i 2014 indkøbt ny avlskvie for at forny generne i besætningen, og ny avlstyr blev indkøbt i 2015. Avlstyr og avlskvie indgår i besætningsværdi med normalhandels-værdien oplyst af SKAT, mens indkøbspriser ligger væsentlig over disse beløb. Indkøbspris for avlskvie i 2014 udgjorde således DKK 20.000, mens avlstyr anskaffet i 2015 kostede DKK 21.000.

Virksomheden har i årene før 2013 udlejet en del af sine udbygninger, hvilket ophørte primo 2013, hvorfor indtægter herfra er reduceret med ca. 20 tkr. årligt.

Regnskabsmæssige afskrivninger består dels af bygningsafskrivninger og dels af afskrivning på driftsmateriel. Væsentligste afskrivningspost vedrører bygningsmassen og kan primært henledes til ombygning og forbedring af staldanlægget i 2004 samt opførelse af maskinhus i 2008. Stigningen i afskrivninger kan primært henledes til fornyelse af maskinparken i 2014 efter flere nedbrud.

De regnskabsmæssige afskrivninger er opgjort uden scrapværdier på driftsmateriel og bygninger, hvorfor driftsøkonomiske afskrivninger vil kunne opgøres på et lavere niveau. Endvidere er bygningsafskrivninger på stald og maskinhus opgjort ud fra en tidshorisont på 25 år. Den driftsøkonomiske levetid vil dog typisk være af en længere tidshorisont grundet anvendelse af kvalitetsmaterialer i form af murstensvægge og tegltag.

Bedømmelsesgrundlaget for virksomhedens resultater

Det er vores opfattelse, dels at virksomhedens resultater skal vurderes som driftsresultaterne belastet med driftsøkonomiske afskrivninger frem for skattemæssige eller regnskabsmæssige afskrivninger, og dels at landbrugsvirksomhederne kvægavl og jordudleje skal ses samlet i forhold til vurderingen af rentabiliteten af virksomheden.

Det rette bedømmelsesgrundlag for virksomhedens resultater er driftsresultatet belastet med driftsøkonomiske afskrivninger.

Til brug for vores indsigelse til SKATs forslag til ændring af skatteansættelserne for [person1], udarbejdede vi denne oversigt, som netop viser sådanne korrigerede resultater:

[person1] – korrektion vedrørende ekstraordinære omkostninger og regnskabsmæssige afskrivninger

	2012	2013	2014	2015	2016	Budget 2017
Resultat før afskrivninger	18.241	12.326	-46.608	-74.923	81.333	80.250
Regnskabsmæssig afskrivning	-87.798	-90.636	-112.613	-109.107	-56.555	-95.000
Driftsresultat	-69.557	-78.310	-159.221	-184.030	24.778	-14.750
Tbf. Regnskabsmæssig afskrivning	87.798	90.636	112.613	-109.107	-56.555	-95.000
Resultat uden afskrivning	18.241	12.326	-46.608	-74.923	81.333	80.250
Driftsøkonomisk afskrivning bygning – 2 % landbrug	-30.449	-32.172	-35.215	-35.466	-35.550	-35.550
Driftsøkonomisk afskrivning bygning – 2 % udlejning	-10.193	-10.387	-10.387	-10.255	-10.236	-10.236
Driftsøkonomisk afskrivning driftsmidler og inventar – 5 %	-5.624	-5.624	-7.453	-10.739	-10.739	-8.489
Driftsøkonomisk avance driftsmidler	0	0	0	0	34.438	0
Driftsøkonomisk resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger	-28.025	-35.857	-99.663	-131.383	59.246	25.975
Ekstraordinære udgifter – manglende indtægter:
Nedbrud maskinpark	0	26.409	0	26.383	0	0
Udbedring skade stand	0	0	0	25.185	0	0
Indkøb besætning	0	11.610	19.500	21.100	0	0
Korrigeret resultat	-28.025	2.162	-80.163	-58.715	59.246	25.975
Overskud udlejningsejendom	-16.464	-29.582	-24.775	-33.968	-40.767	-35.400
Driftsøkonomisk afskrivning bygning – 2 % - udlejning	10.387	10.387	10.387	10.255	10.236	10.236
Korrigeret resultat udlejning ej medtaget	-34.102	-17.033	-94.551	-82.428	28.715	811

I oversigten har vi endvidere vist påvirkningen af enkeltstående ekstraordinære poster, der i de forgangne år havde påvirket resultaterne i negativ retning.

I de herefter fremkomne resultater ses væsentlige bedre resultater af virksomheden, som vi finder skal være udgangspunktet for bedømmelsen af, om virksomheden kan anses som erhvervsmæssig.

Vi skal påpege, at det fremkomne resultat for 2016 er et overskud, ligesom der budgetteres med et overskud for 2017. Det er således konstateret, at driften har været overskudsgivende/rentabel i 2016, ligesom der er udsigt til fortsat overskudsgivende/rentabel drift.

Vi skal endvidere i forhold til indkomståret 2015 bemærke, at den indtægt fra jordleje, som [person1] særskilt beskattes af, på DKK 14.425, kun udgør DKK 2.500.

Vi vedlægger kopi af det underliggende bilag, der viser en samlet indtægt på DKK 14.425, men som består af jordleje på DKK 2.500, salg af rundballer DKK 9.750 samt salg af minibigballer DKK 2.175 (se bilag 2).

Kvægavl og jordudleje skal anses som én samlet virksomhed

Vi er enige i, således som det er beskrevet i SKATs afgørelse, at det i tidligere afgørelser er lagt til grund, at hobby-bedømmelsen kan ske virksomhed for virksomhed, når den skattepligtige driver flere virksomheder.

Konkret er det dog vores opfattelse, at driften med kvægavl og jordudleje skal anses som én samlet virksomhed, hvilket medfører, at der er opnået væsentligt bedre resultater i denne samlede virksomhed.

Vi skal til støtte for denne vurdering henvise til Landsskatterettens afgørelse af 19. oktober 2011 (journalnr. 10-02837). Vi vedlægger kopi heraf som bilag 3.

Konkret, så anvender [person1] ejendommens jordtilliggender til sin egne dyr. Men når dyr først skal i stald senere på året. Det vil efter vores opfattelse være helt urimeligt om denne jordleje fra naboen skulle anses som en selvstændig virksomhedsgren, da der blot er tale om bedre udnyttelse af de jordtilliggende på ejendommen, som [person1] i forvejen anvender til sit dyrehold.

Yderligere oplysninger om dækningsbidrag i branchen generelt

Vi skal endeligt anføre, at [person1] med sin kvægavl gennem de senere år har opnået dækningsbidrag, der ligger over gennemsnittet for branchen generelt.

Det hører således med til vurderingen af, om [person1]s virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt, at det generelt i branchen har været vanskeligt i en årrække at opnå bedre driftsresultater. Dette har været gældende for både mindre og for større landbrug.

Ifølge oplysninger fra Danmarks statistik har følgende resultater været opnået i de senere år

Dækningsbidrag og nettooverskud efter produktionsgrene, regnskabsposter for husdyr og tid
Enhed: -
		2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015
Ammekøer	DÆKNINGSBIDRAG I	563	-1288	-1795	-1498	-2130	-1917	-2109	-897

Dækningsbidrag og nettooverskud efter produktionsgrene, regnskabsposter for husdyr og tid
Enhed: -
		2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015
Ammekøer	DÆKNINGSBIDRAG II	-1031	-2747	-3218	-2850	-3524	-3173	-4308	-2412

Dækningsbidrag og nettooverskud efter produktionsgrene, regnskabsposter for husdyr og tid
Enhed: -
		2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015
Ammekøer	Nettooverskud	-2037	-3753	-4160	-3981	-4555	-4014	-5379	-3531

Som det fremgår af disse opgørelser, så har det været gældende for hele branchen, at det har været vanskeligt at opnå positive resultater for kvægavlen, både for store og små producenter.

Vi finder det urimeligt, om [person1]s drift skulle have væsentligt bedre end gennem-

snittet for at blive anset for erhvervsmæssig.

[person1] har med sin drift opnået resultater, der er bedre end gennemsnittet. Dette bør

efter vores opfattelse indgå som et væsentligt element i bedømmelsen.

Vi har til sammenligning opstillet [person1]’ nettooverskud pr. ammeko:

Opgørelse af nettooverskud pr. Ammeko
	2012	2013	2014	2015	2016	Budget 2007
Antal moderdyr	10	11	10	11	11	11
Korrigeret resultat ecxl udlejningsejendom	-34.102	-17.033	-94.551	-82.428	28.715	811
Nettooverskud pr. Ammeko	-3.410	-1.548	-9.455	-7.493	2.610	74

Dette understøtter efter vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse [person1]’ virksomhed for ikke-erhvervsmæssig.

Sammenfatning af anbringender til støtte for vores påstand

Det er på baggrund af ovenstående beskrivelser af sagens omstændigheder vores opfattelse, at [person1]s landbrugsvirksomhed ikke skal vurderes adskilt fra udlejningsvirksomheden, da der er en nær sammenhæng mellem alle aktiviteterne. Udleje af jord til naboen er ikke en selvstændig gren af virksomheden, men netop en del af [person1]’ virksomhed med at holde engarealer m.v. afgræsset.

Med ovenstående redegørelser og talmæssige opstillinger er det vores opfattelse, at vi har godtgjort, at driften af [person1]s virksomhed er erhvervsmæssig. Vi skal herunder anføre, at driften af virksomheden ud fra en teknisk-landbrugsfaglig vurdering har været drevet forsvarligt, ligesom dette ikke ses omtvistet af SKAT.

At der konkret har været underskud er ikke et udtryk for, at virksomheden ikke er drevet driftsøkonomisk forsvarligt, men blot et udtryk for generelle vanskeligheder i branchen. Disse vanskeligheder bør i overensstemmelse med lighedsgrundsætningen efter vores opfattelse ikke tillægges forskellig betydning alt efter om der er tale om et større eller et mindre landbrug. Dertil kommer, at [person1] med sin drift faktisk har opnået resultater, der er bedre end gennemsnittet.

(...)”

Klagerens repræsentant har indsendt følgende som svar på Skatteankestyrelsens spørgsmål:

” Årsrapporter

Som bilag 1-4 findes årsrapporterne for 2016, 2017, 2018 og 2019. 2020 er endnu ikke færdigt.

Det bemærkes, at der i 2018 er afholdt ekstraordinære omkostninger til køb af gødning og frø. Beløbet udgør, jf. note 2 i årsrapporten, 20.541 kr., hvilket vurderes at være 16.-18.000 kr. højere end normalt. Den ekstraordinære omkostning skyldes omlægning af mark.

For 2019 skal det ligeledes bemærkes, at udgifterne til reparation af driftsmidler overstiger normalen væsentligt vurderes i omegnen af 15.000 kr.

Udleje af [adresse2]

På baggrund af anmodning har vi indhentet lejekontrakt for udlejningsejendommen beliggende [adresse2], se bilag 5.

Udlejning af jord

Der foreligger ingen kontrakt vedrørende jordlejen.

Det kan oplyses, at jordudlejen sker til naboen, og at der er tale om udlejning af ca. 1 ha jord. Jordstykket anvendes en del af året af [person1] til sit kvæg. Når kvæget senere på året kommer på stald, stilles jordstykket til rådighed for naboen, som lader sine kvæg af- græsse arealet. Der forefindes ingen bygninger på jordstykket.

Med hensyn til jordlejeindtægten skal vi bemærke, at den udgjorde 2.500 kr. i indkomståret 2015. De 14.425 kr. består ikke kun af jordlejeindtægter, men også af indtægter fra salg af foder til naboen. Beløbene har tidligere indgået hver for sig i regnskaberne, men det er fra 2015 rent bogføringsteknisk valgt at medtage dem samlet. Vi henviser i det hele til vores beskrivelser i klagen (øverst side 4), samt til bilag 2 til den oprindelige klage. Posteringsforholdene har ingen betydning for det regnskabsmæssige resultat før afskrivninger.

Udlejning af bygning

Der findes ingen kontrakt vedrørende udlejning af bygningen.

Det kan oplyses, at en del af ejendommens maskinhus udlejes til [virksomhed1] ApS, der er tale om en fjerdedel af maskinhuset (ca., 50 m2 af samlet 200 m2). Der er tale om udlejning af en ”kold hal” til opbevaring af materiel og overskudsmaterialer. Der er således ingen forbrug af vand, varme og el, hvorfor der ej heller er forbundet udgifter hermed.

Lokaleomkostninger

I 2013 og tidligere har udgifter til forsikring været placeret på konto for lokaleomkostninger, hvor de fra 2014 og frem er placeret på konto for administrationsomkostninger. Af hensyn til sammenligningsmuligheden i årsrapporten for 2014, er beløbet reguleret i kolonnen vedrørende 2013 med 9.509 kr., som har nedsat udgifter til lokaleomkostninger fra -17.254 kr. til

-7.745 kr. Samtidig er udgifterne til administration i sammenligningskolonnen steget med 9.509 kr. fra -25.840 kr. til -35.349 kr. Vi vedlægger som bilag 6 dokumentation for udgiftens placering i afslutningsarket for 2014.”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”Punkt 1

Som fremført i vores indsigelser til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 29. marts 2017, samt i vores klage til Skatteankestyrelsen af 18. august 2017, er vi af den opfattelse, at [person1]s landbrugsvirksomhed ikke skal vurderes adskilt fra udlejningsvirksomheden, da der er en nær sammenhæng mellem alle aktiviteterne.

Jordlejen er således ikke en selvstændig gren af virksomheden, men en del af [person1]´ landbrugsvirksomhed på lige fod med salg af rundballer og miniballer.

Til støtte herfor henviser vi til Landsskatterettens afgørelse af 19. oktober 2011 (journalnr. 10-02837)

Er Skatteankestyrelsen trods ovenstående ikke enig heri, må det dog være korrekt, at de 11.925 kr. skal indregnes i landbrugsdriften.

Punkt 2

Vi skal præcisere, at udgifterne til reparation af driftsmidler i 2019 ikke udgjorde 15.000 kr., men at udgifter i 2019 var på godt 25.000 kr. og at dette beløb lå ca. 15.000 kr. over normalen.

Vi fastholder derfor det i brev af 29. april 2021 anførte, hvorefter udgifterne til reparation af driftsmidler i 2019 væsentligt overstiger normalen og ikke bør påvirke resultaterne.

Punkt 3

Vi fastholder det i brev af 29. april 2021 anførte, hvorefter udgifterne til omlægning af marken i 2018 er afholdt ekstraordinært, hvorfor der er tale om engangsudgifter.

Punkt 4-5

Regnskaberne for 2016-2019 er indsendt efter anmodning fra Skatteankestyrelsen i skrivelse af 25. marts 2021. Vi har ikke yderligere bemærkninger til det af Skattestyrelsen anførte.

Punkt 6

Vi kan se, at der ifølge [person1]s R75 for 2018 (vedhæftet) er angivet 32.832 kr. i købsmoms. Vi ved ikke, hvor Skattestyrelsen har beløbet 56.523 kr. fra, men kan konstatere, at det svarer til den angivne købsmoms for 2017, jf. også vedhæftet R75.”

Landsskatterettens afgørelse

Opdeling i driftsgrene

Når der fra en ejendom drives flere aktiviteter, skal der i henhold til praksis foretages en vurdering af, om aktiviteterne skal deles op i flere virksomheder, eller om de skal anses for én samlet virksomhed. Om der er tale om én virksomhed eller flere driftsgrene har betydning for den skattemæssige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig drevet.

Det afgørende ved vurderingen er, hvorvidt de forskellige aktiviteter har en driftsmæssig og naturlig sammenhæng eller ej. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, offentliggjort i SKM2014.112.LSR.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at klagerens virksomhedsaktiviteter kan anses for én virksomhed, idet aktiviteterne med landbrug i form af kvægavl og markbrug ikke har nogen driftsmæssig sammenhæng med klagerens aktiviteter med udlejning af jord, landbrugsbygninger og udlejning af beboelsesejendom på [adresse2] i [by2].

De to retsmedlemmer finder, at klagerens virksomhed skal opdeles i følgende 4 driftsgrene:

1)	Landbrugsvirksomhed
2)	Udlejning af landbrugsbygninger (indkomstårene 2013 og 2014)
3)	Udlejning af beboelsesejendom på [adresse2]
4)	Udlejning af jord (indkomståret 2015)

De forskellige udlejningsaktiviteter ses ligeledes at være særskilte driftsgrene, idet de heller ikke ses at have en driftsmæssig sammenhæng med hinanden. Beboelsesejendommen er beliggende geografisk adskilt fra klagerens øvrige ejendom, hvorfor den kan drives uafhængig af klagerens andre udlejningsaktiviteter.

Driftsgrenen med udlejning af landbrugsbygninger til eget anpartsselskab er ligeledes en særskilt driftsgren, som ikke hænger sammen med udlejning af jord m.v. Der er her lagt vægt på, at aktiviteten med jordudlejning først er startet op i 2015, mens aktiviteten med udlejning af landbrugsbygninger ifølge klagerens repræsentant er ophørt før 2015. Der er indtægter herfra i 2013 og 2014, men fra 2015 og frem ses der ikke indtægter fra udlejning af landbrugsbygninger i regnskaberne. De to udlejningsaktiviteter har således været drevet i forskellige perioder – uafhængig af hinanden.

De to retsmedlemmer finder derfor, at der er tale om 4 driftsgrene og at aktiviteterne skal vurderes hver for sig, når det skal bedømmes, om der er drevet erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Et retsmedlem udtaler, at der alene er grundlag for at opdele klagerens virksomhed i to driftsgrene, dels en driftsgren med udlejning af særskilt beliggende beboelsesbygning og dels en driftsgren med landbrugsdrift med kvægavl og markbrug samt udlejning af jord og dele af driftsbygninger. Det er retsmedlemmets opfattelse, at det er en naturlig del af at drive landbrug, at udleje markarealer som derved udnyttes bedre, og at udleje dele af driftsbygningerne som ikke er nødvendige for driften i øvrigt. Disse aktiviteter har derfor efter retsmedlemmets opfattelse en naturlig driftsmæssig sammenhæng, og det anses for uden betydning, at udlejning af jord og udlejning af dele af driftsbygninger er foregået i forskellige perioder. Dette retsmedlem finder derfor, at virksomheden skal opdeles i to driftsgrene.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal og virksomheden opdeles i 4 driftsgrene.

Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2013-2015.

De af repræsentanten opstillede resultater, hvor der bortses fra ekstraordinære udgifter og manglende indtægter kan ikke lægges til grund. De nævnte ekstraordinære poster dækker over nedbrud af maskinpark, udbedring af skade på stald og indkøb af besætning.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at disse udgifter er ekstraordinære udgifter, som der skal bortses fra i virksomhedens resultat. Disse retsmedlemmer finder, at der er tale om almindeligt forekommende driftsudgifter i en landbrugsvirksomhed. Repræsentanten har endvidere anført, at der i de efterfølgende år er ekstraordinære udgifter, og at der skal bortses fra udgifter til henholdsvis omlægning af mark i 2018 og væsentlig større udgifter til reparation af driftsmidler i 2019. Disse retsmedlemmer finder, at der ikke er tale om ekstraordinære udgifter, men at der derimod er tale om almindeligt forekomne driftsudgifter i en landbrugsvirksomhed.

Disse retsmedlemmer finder, at der ved opgørelsen af driftsresultatet i landbrugsvirksomheden skal ses bort fra de indtægter, som hidrører fra udlejning, jf. ovenfor. Resultat af klageren landbrugsvirksomhed før afskrivninger (eksklusive lejeindtægter) kan opstilles således i perioden 2012-2019:

År	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019
Resultat før afskrivninger	-38.074	-61.077	-139.748	18.376	68.121	52.574	-18.811
Korrigeret for lejeindtægter indeholdt i posterne ”EU-støtte”, ”salg af afgrøder” og ”salg af foder”			-2.500	-2.500	-2.500	-4.200	0
Korrigeret for lejeindtægter medtaget under ”lokaleomkostninger”	-19.200	-4.800
Korrigeret resultat før afskrivninger	-57.274	-65.877	-142.248	15.876	65.621	48.374	-18.811

Klagerens landbrugsvirksomhed har været underskudsgivende allerede før driftsøkonomiske afskrivninger i de påklagede indkomstår 2013-2015 samt i det efterfølgende år 2019.

I indkomstårene 2016, 2017 og 2018 udviser landbrugsvirksomheden overskud før afskrivninger på henholdsvis 15.876 kr., 65.621 kr. og 48.374 kr. Ved vurderingen af en virksomheds udsigt til rentabel drift skal der tages udgangspunkt i et driftsøkonomisk regnskab. Dette følger af SKM2005.327.ØL. Det er dermed resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, som skal lægges til grund ved vurderingen. Klagerens repræsentant har i klagen opgjort de driftsøkonomiske afskrivninger i indkomståret 2016 til 2 % på landbrugsbygninger og til 5 % på inventar svarende til i alt 46.289 kr.

De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes ud fra et konkret skøn. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 30. juni 2005, offentliggjort i SKM2005.327.ØLR, stadfæstet i Højesterets dom af 16. januar 2007, offentliggjort i SKM.2007.59. HR, at Statens Jordbrugsøkonomiske Institut/Fødevareøkonomisk Institut benytter en afskrivningssats på 4 % for bygninger og 15 % for inventar. I sagen oplyser skønsmanden, at det ikke er muligt at give et eksakt skøn over, hvor meget mindre de driftsmæssige afskrivningssatser bør være for små bedrifter, men udtaler at med henholdsvis 2 % og 5 % er man sandsynligvis i underkanten af det, der driftsøkonomisk kan forsvares.

De samme to retsmedlemmer finder, at de af repræsentanten anførte driftsøkonomiske afskrivninger er i underkanten, og retsmedlemmerne finder ud fra en konkret vurdering, at resultatet på 15.876 kr. i 2016 og 48.374 kr. i 2018 ikke kan rumme de driftsøkonomiske afskrivninger. I indkomståret 2017 er der et mindre overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger. Hertil skal de to retsmedlemmer bemærke, at ved bedømmelsen af, om landbruget er drevet erhvervsmæssigt, kan der ikke lægges afgørende vægt på, at der er opnået et positivt resultat i ét enkelt år. Der henvises til Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.

Et retsmedlem finder, at de økonomiske resultater af landbrugsvirksomheden inklusive udlejning af jord og dele af driftsbygninger efter driftsøkonomiske afskrivninger har været underskudsgivende i en længere periode også forud for 2013, hvorfor retsmedlemmet ikke anser landbrugsvirksomheden for drevet erhvervsmæssigt.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Virksomhedsordningen

Da klagerens landbrugsvirksomhed ikke har været drevet erhvervsmæssigt, kan virksomhedsordningen ikke anvendes på den del i de påklagede indkomstår ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Som sagen foreligger oplyst, er der ikke foretaget en opdeling mellem klagerens virksomhedsøkonomi og privatøkonomi, hvorfor virksomhedsordningen heller ikke kan anvendes på den erhvervsmæssige del af klagerens virksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Ejendomsskatter

Udgifter til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Det er vurderet, at fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, ikke er afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der skal derfor indrømmes fradragsret for ejendomsskatter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Beskatning af indtægter fra udlejning

Indtægter fra udlejning beskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der skal i lighed med andre virksomhedstyper foretages en konkret vurdering af, om virksomheden med udlejning er drevet erhvervsmæssigt. Dette skal ske ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 11. september 2014, offentliggjort i SKM2014.822.LSR.

Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Det vil sige, om virksomheden er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Rentabilitetskriteriet indebærer, at udlejningen over en længere periode skal give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af den investerede kapital samt en rimelig driftsherreløn.

Klagerens virksomhed med udlejning af beboelsesejendommen beliggende [adresse2], [by2] anses for at være erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2013-2015. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at aktiviteten er overskudgivende med 29.582 kr., 24.775 kr. og 33.968 kr. i årene 2013, 2014 og 2015.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at klagerens virksomhed med udlejning af lokaler i landbrugsbygninger til eget anpartsselskab anses for at være erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2013 og 2014. Der er herved lagt vægt på, at aktiviteten er overskudsgivende med henholdsvis 19.200 kr. og 4.800 kr. i 2013 og 2014. Der er endvidere lagt vægt på, at den begrænsede økonomiske intensitet i 2014 skyldes, at virksomheden er under afvikling, idet aktiviteten ifølge klageren er ophørt.

Virksomheden med bortforpagtning af jord findes ligeledes erhvervsmæssig drevet i indkomståret 2015. Der er herved lagt vægt på, at aktiviteten er overskudsgivende med 2.500 kr. i 2015. SKAT har foretaget beskatning af resultat på 14.425 kr., men klagerens repræsentant har fremsendt faktura, hvoraf det ses, at det kun er de 2.500 kr., der vedrører bortforpagtning af jord, mens de resterende 11.925 vedrører salg af rundballer og minibigballer. Disse to retsmedlemmer finder således, at der alene skal ske beskatning af 2.500 kr. i 2015.

Idet klagerens aktiviteter med udlejning, jf. ovenfor, af to retsmedlemmer, herunder retsformanden, anses som tre særskilte driftsgrene, som alle er erhvervsmæssigt drevet, finder disse to retsmedlemmer i lighed med SKAT, at der skal ske beskatning af resultaterne heraf i de påklagede indkomstår 2013-2015.

Et retsmedlem finder, at udlejning af lokaler i landbrugsbygninger og bortforpagtning af jord skal indgå i resultatet af landbrugsdriften, hvorved der ikke skal ske særskilt beskatning heraf.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal og den påklagede afgørelse stadfæstes i relation til indkomstårene 2013 og 2014 og ændres i relation til indkomståret 2015.