Kendelse af 21-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2018

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil for arbejdsgiveren, [klub1], i perioden 2013-2015. I samme periode har klageren også arbejdet for [virksomhed1] A/S, hvor han har haft en firmabil til rådighed, som også kunne bruges til privat kørsel.

Klageren var ansat som cheftræner for divisionsholdet i [klub2], som hører under [klub1]. Af ansættelseskontrakten fremgår det, at klagerens kørsel maksimalt kunne udbetales med et beløb svarende til 85.000 kr. i en periode på 12 måneder.

Klageren har i perioden 2013-2015 modtaget skattefri kørselsgodtgørelse svarende til 78.593 kr., 72.746 kr. og 37.314 kr. Grundlaget for udbetalingen af kørselsgodtgørelsen fremgår af kørselsbilagene, der viser, at klageren havde kørt 23.879 km i 2013, 19.853 km i 2014 og 10.085 km i 2015.

Klageren har oplyst, at bilens kørte kilometer på baggrund af bilens kilometerstander har været 19.969 km i 2013, 17.895 km i 2014 og 9.548 km i 2015.

Klageren var i tidsperioden i besiddelse af en Seat Ibiza med registreringsnummer, [reg.nr.1]. Bilen blev indregistreret i november 2011 og solgt den 12. juni 2015. Oplysninger om bilens kilometerstand ved hvert års udløb fremgår af kørebogen, og var 26.341 km i 2012, 44.236 km i 2013 og 53.784 km i 2015.

Da klageren har haft problemer med klimaanlægget i bilen, har han flere gange haft en lånebil til rådighed, mens hans egen bil har været på værksted. Der er ikke fremsendt dokumentation angående låneforholdet.

Klageren har fremlagt kørselsbilag for indkomstårene 2013-2015. Kørselsbilagene mangler oplysninger om klagerens CPR-nr. og kørslens erhvervsmæssige formål. Endvidere mangler en del af kørselsbilagene oplysninger om klagerens adresse og adressen, der er kørt til.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 78.593 kr., 72.746 kr. og 37.314 kr. i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

SKAT har som begrundelse anført bl.a. følgende:

”(...)

Som udgangspunkt er alle udbetalinger fra [klub1] skattepligtige. Dog er der enkelte tilfælde, herunder f.eks. kørselsgodtgørelse, hvor man kan udbetale skattefrit, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Vi mener ikke, at betingelserne for at kunne udbetale godtgørelsen skattefrit er opfyldt. Dette begrunder vi med følgende:

Kørsel i egen bil

Det er en helt grundlæggende betingelse for at kunne udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om kørsel i egen bil.

Du har for hvert af årene 2013-2015 fået udbetalt kørselsgodtgørelse for flere kilometer end din egen bil har kørt. Det viser følgende opgørelse, som er udarbejdet på baggrund af de oplysninger som vi har modtaget fra dig.

Udover kørsel for [klub1] skal der efter vores opfattelse også være plads til at der er kørt privat i bilen.

[person1] har forklaret i telefonen, at du i flere omgange har haft en lånebil fordi egen bil har været på værksted. En lånebil kan ikke sidestilles med egen bil. Derfor kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i lånebil.

Kontrol med udbetalingerne

Det er også en betingelse, at [klub1] har ført kontrol med antallet af kørte kilometer i egen bil.

Vi mener ikke, at klubben har ført en effektiv kontrol med kørslen. Det begrunder vi med følgende:

Kvaliteten af kørselsbilagene er blevet forbedret i 2015, hvor det nu fremgår hvilke adresser der er kørt fra og til. Dog mangler fortsat oplysning om kørslens formål og i et enkelt tilfælde også oplysning om hvor der er kørt til (se 15. marts 2015 på bilaget).

Kørslens formål skal fremgå af kørselsbilaget – også selvom formålet med kørslen i dette tilfælde primært har været scouting.

Ifølge aftale med [person1] har jeg som bilag til forslaget af 24. april 2017 vedlagt kopi af bekendtgørelsen om Skatterådets satser for 2015. Her kan I læse mere om betingelserne for skattefrihed og om hvilke krav der stilles til kørselsbilag.

Bemærkninger til indsigelser ved mail af 9. maj 2017

Arbejdsgivers kontrol

For at kunne udbetale godtgørelsen skattefrit er det en betingelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med kørslen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, som anført i jeres mail, at det har været muligt at føre kontrollen.

Vi mener i dette tilfælde ikke, at [klub1] faktisk har ført den fornødne kontrol med den kørsel som der er udbetalt godtgørelse for. Begrundelsen herfor fremgår ovenfor. Vi har bl.a. lagt vægt på, at bilagene ikke opfylder de betingelser som fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

I praksis har domstolene taget stilling til lignende sager. Se f.eks. Østre Landsrets dom af 19. december 2014 (SKM 2015.73 ØLR), hvor landsretten fandt at de fremlagte ugesedler ikke opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173 og at virksomheden som følge deraf ikke havde mulighed for at kontrollere de oplysninger der dannede grundlag for udbetalingerne. Se også Byrettens dom af 29. oktober 2012 (SKM 2013.136 BR), hvor retten ikke fandt det godtgjort, at arbejdsgiveren havde ført eller havde kunnet føre den fornødne kontrol med kørslen på grund af manglende oplysninger i kørebogen og uoverensstemmelser i øvrigt.

Egen bil

Kørsel i en lejet bil kan i nogle tilfælde sidestilles med kørsel i egen bil i relation til skattefri befordringsgodtgørelse. Dette sker efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vi har i dit tilfælde ikke tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne vurdere dette, idet de forhold der bliver oplyst i mailen alene er generelle betragtninger om prisen på en udlejningsbil.

Hos 3 ud af 4 af de firmaer, som der henvises til i mailen er lånebilen gratis op til 100 km kørsel dagligt. Herefter er der betaling pr. kilometer på 2 eller 2,50 kr. for kilometer udover 100 om dagen. Hos det 4. firma koster lånebilen 150 kr. pr. dag inkl. 100 km. I alle 4 tilfælde kan dette efter vores opfattelse ikke umiddelbart sidestilles med egen bil. Begrundelsen herfor er, at lejeudgiften pr. kilometer i alle tilfælde ligger væsentligt under kilometersatsen som Skatterådet hvert år beregner. Se bekendtgørelserne som er nævnet under pkt. 1.3.

Desuden vil en eventuel lejebil – udover de kilometer der er i underskud i ovenstående opgørelse – også skulle dække husstandens samlede private kørsel. Vi finder det ikke godtgjort, at der er kørt i lejebil i så væsentligt et omfang, at det også kan dække den øvrige private kørsel.

Konklusion

Når bare en af ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, er konsekvensen at hele beløbet bliver skattepligtigt.

Ud fra en konkret vurdering af de samlede oplysninger er hele den udbetalte godtgørelse derfor skattepligtig.

(...)”

Endvidere fremgår det af SKATs udtalelse af den 6. september 2017 følgende:

”Officialmaksimen

Det er SKATs opfattelse, at sagen har været tilstrækkeligt oplyst inden der er truffet afgørelse. Der er både i forslag og afgørelse taget højde for og lagt vægt på, at [person2] i perioden har rådet over to biler. Det er derfor ikke korrekt, når repræsentanten anfører at ”SKAT har i sin afgørelse forudsat, at klager ikke på noget tidspunkt har anvendt egen bil til erhvervsmæssig kørsel, hvorfor SKAT forhøjer som foreslået”. Det vi har lagt afgørende vægt på i denne forbindelse er, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for flere kilometer end den private bil har kørt i samme periode. Derudover

Kontrol med udbetalinger

SKAT vil gerne understrege, at det er en betingelse for skattefrihed, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens bil. Det er derfor ikke korrekt, når repræsentanten anfører, at ”Det er alene en betingelse for skattefriheden, at arbejdsgiveren kan føre en tilstrækkelig kontrol”.

Vi mener også, at der er tale om væsentlige mangler i kørselsbilagene, som ikke har gjort det muligt for arbejdsgiveren at føre den fornødne kontrol. Vi er derfor ikke enige med repræsentanten i, at alle de anførte mangler i kørselsbilagene er mindre uvæsentlige forhold.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den udbetalte kørselsgodtgørelse for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 ikke er skattepligtig.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

1. Påstande

SKAT tilpligtes at anerkende, at Klager kan få skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i arbejdsgiverens interesse for indkomstårene 2013-2015 i henhold til ligningslovens § 9, stk. 4, herunder ligningslovens § 9 B, stk. 1.

2. Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om, hvorvidt Klager for indkomstårene 2013 til og med 2015 har været berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver, når Klager har kørt erhvervsmæssigt i arbejdsgiverens interesse i egen bil.

Klager havde og har på nuværende tidspunkt et ansættelsesforhold hos [virksomhed1] i [by1], og havde i de pågældende indkomstår samtidigt et ansættelsesforhold hos [klub1] i [by2], hvor Klager var fodboldtræner på divisionsniveau.

Denne sag vedrører alene Klagers skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil for [klub1].

SKAT har i afgørelsen anført, at Klager ikke opfylder betingelserne for, at modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Til støtte herfor har SKAT anført, at Klager 1) ikke har anvendt egen bil og 2) at [klub1] ikke har haft mulighed for at føre tilstrækkelig kontrol med Klagers erhvervsmæssige kørsel.

At Klager ikke har anvendt egen bil og at [klub1] ikke har haft mulighed for at føre tilstrækkelig kontrol med den erhvervsmæssige kørsel bestrides.

2.1 Egen bil 2

Klager havde under ansættelsesforholdet hos [klub1] en firmabil stillet til rådighed af [virksomhed1] (herefter benævnt ”Firmabilen”). Klager blev og bliver beskattet af fri bil af denne, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Firmabilen måtte kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel i [virksomhed1]s interesse, hvorfor Klager ikke kunne anvende Firmabilen til erhvervsmæssig kørsel for en anden arbejdsgiver, herunder [klub1].

Firmabilen måtte dog anvendes til privat kørsel for Klager, hvilket den også blev.

Idet Firmabilen ikke måtte anvendes til erhvervsmæssige formål, erhvervede Klager sig en Seat Ibiza (herefter benævnt ”Seat”).

Seaten blev udelukkende erhvervet med henblik på erhvervsmæssig kørsel til de fodboldkampe, som [klub1] spillede. Dette har Klager tillige opgivet over for SKAT i indkomstårene 2013 til 2015.

På intet tidspunkt har Klager anvendt Firmabilen fra [virksomhed1] til sådan kørsel.

Der har dog været flere tilfælde, hvor Klager indleverede sin Seat på værksted, da han blandt andet havde problemer med klimaanlægget. I den forbindelse fik han stillet en lånebil til rådighed. Dette er endvidere årsagen til, at kilometerviseren ved salget af Klagers Seat ikke stemmer overens med det indberettede over for SKAT.

Det er ganske sædvanligt for lånebiler, at låntager betaler udgifterne til bilen, herunder navnlig brændstof. Det er i øvrigt sædvanligt for lånebiler, at låntageren har et vist antal kilometer om dagen til rådighed, uden at låntageren skal betale meromkostninger. Måtte låntageren overskride det fastlagte antal kilometer, betales der oftest ca. kr. 2,50 pr. kørt kilometer.

Se eksempelvis disse links:

http:// [...dk]laanebil/

http:// [...dk]gratis-laanebil/

http:// [...dk]nyheder/gratis-laanebil.aspx

http:// [...dk]laanebil/

Oftest er der ikke tale om en gratis lånebil, men en lånebil hvor låntageren betaler et beløb pr. dag på eksempelvis kr. 150,00.

Disse beløb (kr. 150,00 pr. dag og kr. 2,50 pr. kørt kilometer) afspejler den værdi-forringelse, som køretøjet undergår ved låntagerens brug.

Dette forhold kan sidestilles med leasing, hvor leasingafgiften tilsvarende afspejler den værdiforringelse, som køretøjet undergår ved leasingtagerens brug over en leasingperiode. Det er fast praksis, at der kan gives skattefri kørselsgodtgørelse, når skatteyderen anvender en leaset bil.

Der, hvor praksis ikke har accepteret skattefri kørselsgodtgørelse ved lånebiler er, hvor personer har lånt en bil af deres forældre og hvor SKAT antager, at skatteyderen ikke har samme udgifter til kørslen, som var bilen enten deres egen eller leaset.

Dette er ikke tilfældet i Klagers situation. Klager har afholdt samtlige udgifter til kørslen i lånebilen fra værkstedet.

På ovennævnte grundlag gøres det gældende, at betingelserne for egen bil er opfyldt, også for så vidt angår erhvervsmæssig kørsel i lånebilen.

2.2Kontrol

Det gøres overordnet gældende, at [klub1] har kunnet føre den fornødne kontrol med Klagers erhvervsmæssige kørsel.

Hoslagt denne klage, fremlægges Klagers bilag for erhvervsmæssig kørsel.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

3) Dato for kørslen.

4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

5) Angivelse af antal kørte kilometer.

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Al kørsel er som udgangspunkt sket fra Klagers private ejendom til de enkelte klubber. [klub1] er bekendt med den faktiske adresse på blandt andet [klub3], [klub4], [klub5], [klub6], [klub7], [klub8], m.fl., når [klub1] har haft udebanekampe.

De enkelte kampe er endvidere programfastsatte med konkrete datoer. Allerede fordi, at kampene er programfastsatte med datoangivelse og angivelse af hjemme- henholdsvis udekampe, kan [klub1] på dette grundlag føre tilstrækkelig kontrol med Klagers erhvervsmæssige kørsel, navnlig ved udekampene.

Endeligt kan arbejdsgiveren føre kontrol med, hvor langt der er fra Klagers private ejendom til udebaneadresserne.

Det er almindeligt kendt, at arbejdsgivere anvender ruteplan på www.krak.dk til at føre kontrol. Dermed er det nemt for arbejdsgiveren at kontrollere, om det angivne antal kørte kilometer for de enkelte kampe stemmer overens med den strækning, som ruteplan oplyser.

Dette er tilfældet.

Arbejdsgiveren har af bilagene kunne kontrollere, hvem modtageren er, in casu Klager. Formålet ligger implicit i ansættelseskontraktens ordlyd, som netop er at assistere og agere træner, når klubben spillede kampe, ligesom Klager også varetog opgaven om, at foretage scouting.

Datoen, mål for kørslen, antal kilometer og satsen samt beregningen for kørselsgodtgørelsen fremgår endvidere positivt af bilagene.

På dette grundlag har arbejdsgiveren kunne føre tilstrækkeligt kontrol med kørslen. Det er alene en betingelse for skattefriheden, at arbejdsgiveren kan føre en tilstrækkelig kontrol.

Dette er positivt opfyldt i Klagers situation for indkomstårene 2013-2015.

Det skal endvidere nævnes, at der ifølge praksis ikke stilles krav om udarbejdelse af et egentlig kørselsregnskab, hvorfor det er muligt at opfylde denne betingelse på anden vis. Dette kan eksempelvis opfyldes, når [klub1] kender kampprogrammet for de enkelte år, og dermed på forhånd ved, hvor meget Klager nogenlunde skal køre erhvervsmæssigt.

3. Afsluttende bemærkninger

SKAT har i sin afgørelse forudsat, at Klager ikke på noget tidspunkt har anvendt egen bil til erhvervsmæssig kørsel, hvorfor SKAT forhøjer som foreslået.

SKAT synes i øvrigt at lægge afgørende vægt på ordlyden i kørselsbilagene.

At der i nogle af kørselsbilagene mangler en adresse, hvorfra Klager har kørt de pågældende datoer, er et mindre uvæsentlig forhold, der ikke i sig selv kan medføre, at al kørselsgodtgørelsen bliver skattepligtig. Formålet med oplysningerne er, at [klub1] kan føre tilstrækkeligt kontrol.

[klub1] har netop kunne føre tilstrækkelig kontrol med kørslen og har dermed kunne kontrollere, om der er angivet en korrekt kørsel eller en kørsel, der overstiger den sædvanlige kørsel mellem hjem og adressen på de enkelte stadions.

At der for visse bilag ikke er anført et formål med kørslen, kan heller ikke i sig selv medføre, at kørselsgodtgørelsen bliver skattepligtig. Dette er også et mindre uvæsentligt forhold.

Slutteligt må det bemærkes, at SKAT som offentlig myndighed er underlagt forvaltningslovens regler og dermed også princippet om officialmaksimen. Dette betyder bl.a., at en myndighed selv har ansvaret for, at den af egen drift oplyser en sag tilstrækkeligt, før der træffes en afgørelse.

Dette kan ikke anses for værende sket i Klagers sag. SKAT har ikke oplyst sagen tilstrækkeligt, idet de i deres afgørelse har lagt vægt på den omstændighed, at Klager kun har haft én bil. Dette er ikke tilfældet, hvilket også klart ville have været kommet SKAT til kundskab, såfremt myndigheden havde indhentet yderligere oplysninger – eksempelvis en R75-erklæring, hvor det fremgår, at Klager har 2 biler.

SKAT har ikke overholdt officialmaksimen og dermed heller ikke de forvaltningsretlige regler for en offentlig myndighed, hvilket er en sagsbehandlingsfejl, der isoleret set skal medføre, at SKATs afgørelse er ugyldig.

(...)”

Klagerens repræsentant har indsendt yderligere bemærkninger:

”Jeg henviser til Skatteankestyrelsens brev af 6. juli d.å., som giver anledning til følgende bemærkninger:

Det kan oplyses, at klagerens tidligere arbejdsgiver de facto har ført kontrol med, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af rejsedage og om kørslen skete til udførelse af opgaver, som stod i naturlig forbindelse med hvervet som fodboldtræner.

Der har kun været én fodboldtræner for fodboldholdet, hvilket var klageren.

Som bilag 1 fremlægges mail fra [person3] af 30. juli 2018, som var bestyrelsesmedlem hos [klub1] og som blandt andet kontrollerede klagerens befordring.

Som det fremgår af bilag 1, er kontrollen sket ved stikprøver, hvor antal kilome-ter, bil, m.v. er kontrolleret.

Som nævnt i klageskriftet, var befordringen for arbejdsgiveren nem at kontrolle-re, idet kørslen var programfastsat. Som bilag 2 fremlægges program for 2012 og 2013 tillige indeholdende kampresultater.

Programmet angiver desuden om der var tale om hjemmekampe eller udebane-kampe, ligesom formålet med kørslen til udebanekampe implicit fremgår af kampprogrammerne.

Det har på baggrund af datoerne og adresserne på klubberne været nemt at kontrollere, om klager har kørt det antal kilometer, som han har angivet i kørselsbilagene.

Skattefriheden er, jf. Højesterets dom af 21. marts 2007, SKM2007.247.HR, betinget af, at den virksomhed, som udbetaler kørselsgodtgørelse, kontrollerer, at grundlaget er til stede. Ved udbetaling til en fodboldtræner skal virksomheden derfor kontrollere, at der kun udbetales godtgørelse for kørsel til udførelse af opgaver, som står i naturlig forbindelse med hvervet som fodboldtræner, jf. SKM2009.430.HR.

Det førte kørselsregnskab indeholder oplysninger om formålet. Om ikke andet, følger formålet direkte af kampprogrammerne, hvorfor dette materiale kan dan-ne grundlag for skattemyndighedernes afgørelse af, om kørslen kan henføres under skattefriheden.

Når der henses til, at der ikke har været andre til at udføre hvervet som fodboldtræner for holdet end klageren, så er det klagerens standpunkt – hvilket jeg deler – at klageren har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at den erhvervsmæssige kørsel er korrekt.

Virksomheden har således kunnet sammenholde den angivne dato i kampprogrammet med datoer i kørselsbilaget og på baggrund heraf kontrolleret antallet af rejsedage og antallet af kilometer.

Klager finder det uproportionelt, såfremt en mindre bagatel såsom manglende angivelse af CPR-nr. skal føre til, at godtgørelsen udgør en skattepligtig indkomst, jf. proportionalitetsprincippet.

Skattemyndighederne skal ud fra en konkret vurdering vurdere, om virksomhe-den har kunnet føre og ført den fornødne kontrol med klagerens kørsel. Ud fra en konkret vurdering er det klagerens standpunkt, at dette er tilfældet, hvorfor klageren opfylder betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse.

Klageren har forsøgt at få kontakt til den virksomhed, hvor klageren fik en lånebil stillet til rådighed for at få genpart af lejeaftale. Det har dog vist sig, at virksom-heden er gået konkurs, hvorfor lejeaftaler ikke kan genfremskaffes.

Jeg skal venligst anmode om, at klagen afgøres af Landsskatteretten.”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes det, at repræsentantens bemærkning om ugyldighed ikke kan tages til følge, da sagen ses at være tilstrækkeligt oplyst.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 2, at der skal være tale om kørsel i lønmodtagerens egen bil. Det følger af TfS.2000.1020.LR, at der ved egen bil forstås det forhold, at lønmodtageren selv afholder alle faktiske udgifter til bilen.

Klageren har indsendt dokumentation i form af ansættelseskontrakt, kørselsbilag, servicebog samt kørebog for bilen, Seat Ibiza, der bl.a. indeholder oplysninger om bilens kilometerstand.

Kørselsbilagene mangler dog flere oplysninger, herunder modtagerens CPR-nr. og kørslens erhvervsmæssige formål. Endvidere mangler en del af kørselsbilagene modtagerens adresse og adressen, der er kørt til. Kørselsbilagene opfylder derfor ikke de krav, der stilles i § 2, i bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det følger endvidere af SKM2004.45.LSR, at det skal fremgå af kørselsbilagene hvilken bil der er kørt i, særligt når klageren har haft to biler til rådighed. Af de fremlagte kørselsbilag for indkomstårene 2013 og 2014 er det ikke muligt at se, hvilken bil klageren har kørt i, hvorfor arbejdsgiveren ikke har kunne føre kontrol.

Konsekvensen af manglende kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelser for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR, hvor Højesteret fandt, at der alene havde været kontrol af om der var tale om erhvervsmæssig kørsel, og ikke om de øvrige betingelser var opfyldt.

Der er udbetalt godtgørelse for flere kilometer end klagerens egen bil har kørt i de pågældende år. Kørselsbilagene m.v. udviser således en uoverensstemmelse mellem bilens faktiske kørsel og den kørsel, der er modtaget godtgørelse for.

Det fremgår af TfS.2000.1020.LR, at kørsel i lånebil kan sidestilles med kørsel i egen bil, hvis lønmodtageren låner bilen mod fuldt lejevederlag. Klageren har imidlertid hverken fremlagt lejekontrakt eller anden form for dokumentation herom. Der er således udbetalt godtgørelse for kørsel i en bil, som ikke kan karakteriseres som ”egen bil”, hvorfor godtgørelserne af den grund er skattepligtige.

Det forhold, at klageren har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel i et andet køretøj, herunder i en lånebil, end klagerens egen bil medfører også, at der ikke har været udført kontrol.

På baggrund af ovenstående må det således konkluderes, at klageren er skattepligtig af den udbetalte kørselsgodtgørelse for indkomstårene 2013-2015.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT har gjort klageren opmærksom på, at han i stedet kan foretage fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, men at klageren ikke har anmodet SKAT herom ved indsendelse af en opgørelse af fradraget.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.