Kendelse af 22-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

62.383 kr.

0 kr.

Fradrag for ejendomsskatter

3.067 kr.

0 kr.

3.067 kr.

Indkomståret 2014

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

179.442 kr.

0 kr.

Fradrag for ejendomsskatter

3.273 kr.

0 kr.

3.273 kr.

Indkomståret 2015

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

127.221 kr.

0 kr.

Fradrag for ejendomsskatter

3.487 kr.

0 kr.

3.487 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1988 drevet landbrugsvirksomhed, men landbrugsvirksomheden [virksomhed1], [by1], har været drevet siden 1. oktober 1998 i forbindelse med at ejendommen arves.

Virksomheden drives nu med økologisk landbrug, efter en længerevarende indkøringsperiode, hvor markdriften er blevet ændret fra konventionel korn til økologisk korn

Ejendommens areal er på 23,9 ha, men det oplyses af repræsentanten, at virksomheden drives med et areal på 31 ha, inklusiv forpagtning.

Ifølge SKAT har klageren tidligere drevet et andet landbrug, som sælges i forbindelse med at ovennævnte ejendom arves.

Klageren har ved siden af landbrugsdriften modtaget dels pension og dels lønindtægter, som har været stigende i perioden.

Klageren har selvangivet underskud af virksomhed i 24 ud af 29 år fra 1988 til 2016.

Driften af landbruget har ifølge regnskaberne udvist følgende resultater i indkomstårene, dels før de påklagede år og dels efter de påklagede år:

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Omsætning:

Salg korn m.v.

199.264

41.020

61.746

44.559

127.031

249.923

60.791

Indkørt med maskiner m.v.

3.600

EU's landbrugsordning

87.142

87.694

86.376

81.391

58.664

97.197

137.149

Omsætning i alt

286.406

128.714

148.122

129.550

185.695

347.120

197.940

Omkostninger:

Korn og foderstoffer

-21.651

-54.281

-48.791

-56.583

-58.053

-81.895

-40.497

Beholdningsforskydning

-35.000

-

50.000

-50.000

-40.000

84.000

Drift maskiner og traktor

-121.013

-120.160

-94.364

-104.242

-105.906

-45.679

Refunderet olieafgift

19.475

19.787

17.728

19.539

18.583

Maskinstation

-28.583

-34.153

-48.299

-28.032

-12.327

-26.722

-3.410

Jordleje

-16.000

-16.000

-16.000

-14.000

-14.000

-14.000

-14.000

Diverse vedligeholdelse

-

-

-5.349

-27.573

-51.978

-37.212

Telefon

-11.912

-10.787

-7.366

-6.224

-8.687

-7.416

-10.336

Privat andel

4.000

4.000

4.800

4.000

4.000

2.700

2.700

Kontingenter m.v.

-4.955

-5.061

-9.035

-3.819

Kontorartikler og porto

-2.816

-8.526

-2.845

-3.506

-1.631

-268

-319

Revisorhonorar

-11.500

-11.500

-12.000

-12.000

-12.000

-23.072

Småanskaffelser

-8.301

-12.130

-5.539

-438

-15.712

-6.000

Ejendomsskatter

-3.500

-3.500

-3.500

-3.500

-3.487

-3.714

-3.730

Vedligeholdelse

-31.549

-9.833

-5.843

-6.599

Renovation

-1.755

Forsikringer

-14.000

-16.387

-17.955

-24.259

-25.199

-18.103

-20.200

Forbrugsafgifter

-14.642

-23.319

-22.982

-22.113

-15.105

Energi

-52.857

-58.817

Privat andel

8.000

8.000

7.800

8.000

8.000

5.299

5.250

Bil

-5.445

-5.295

Omkostninger i alt

-295.702

-293.850

-210.505

-308.992

-312.916

-306.078

-124.938

Resultat før afskrivninger

-9.296

-165.136

-62.383

-179.442

-127.221

41.042

73.002

I 2011 er der opgjort en driftsmiddelsaldo på 470.066 kr. inden afskrivning. Der afskrives herefter med 10 %. Der er ikke afskrevet på driftsmidler i perioden 2012 – 2015, men erhvervet nye driftsmidler for i alt 61.400 kr.

I 2016 er der erhvervet driftsmidler for 274.000 kr. og afhændet driftsmidler for 85.000 kr.

Klageren har ikke anvendt virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår 2013 – 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 62.383 kr. for indkomståret 2013, på 179.442 kr. for indkomståret 2014, samt 127.221 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskatter jævnfør ligningslovens § 14, stk. 3 med 3.067 kr. i indkomståret 2013, 3.273 kr. i indkomståret 2014 og 3.487 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

(...)

”Du opfylder ikke kravene i henhold til bogføringsloven med hensyn til løbende bogføring, idet dit bogføringsgrundlag bygger på momsregnskab frem for kassebogføring.

Du er omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug. Det er vores vurdering, at din landbrugsvirksomhed ikke kan give overskud eller et resultat omkring 0 efter driftsmæssige afskrivninger med den valgte driftsform. Derfor er din virksomhed ikke erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, og du kan ikke fratrække underskud ved landbrugsvirksomhed. Dette gælder også, selv om driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk- landbrugsfaglig målestok.

Der er lagt vægt på,

at du har haft underskud i alle årene 2005-2015. Det vil sige de sidste 11 år og skattemæssigt med 549.093 kr. og driftsøkonomisk med et betydeligt større beløb, da der ikke er foretaget afskrivninger. Der henvises til i den forbindelse til driftsmiddelsaldoen i regnskabet 2015 og opgørelse af afskrivninger, jf. bl.a. årsrapporter fra revisor for 2012-2015,

at der i virksomheden siden 2011 har været 7-10 heste på ejendommen, som ifølge det oplyste er døtrenes, og som i 2016 er nedbragt til 4 og nedbringes i 2017 til 2. Det er oplyst, at driften ikke er belastet af udgifter. Det lægges til grund, at allerede af den grund, at hestene er opstaldet og dermed anvender ejendommens faciliteter, uden der er medregnet indtægter, gør, at hesteholdet belaster landbrugsdriften økonomisk i væsentlig og forringende grad,

at det ikke kan tillægges vægt, at der er sket driftsomlægning i 1998 fra konventionel til økologisk kornavl, da omlægningen almindeligvis ikke vil være økonomisk belastet i en så lang årrække. Vi finder i stedet, at ejendommen har været drevet med hestehold i en lang årrække, som vedvarende har medført et negativt driftsresultat.

Du kan derfor ikke med skattemæssig virkning fratrække underskud ved din landbrugsvirksomhed for de her omhandlede år 2013, 2014 og 2015, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og Højesteretsdom af 15. april 1994.

Virksomhedens varelager og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed til bogførte værdier pr. 31. december 2012.

At landbrugsvirksomheden ikke er godkendt som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand betyder ikke, at du ikke længere kan drive virksomheden. Det betyder, at du ikke kan fratrække underskud i din skattepligtige indkomst for de år, hvor den ikke er drevet erhvervsmæssigt.

Du er bogføringspligtig så længe du er momsregistreret, og du er skattepligtig af overskud.”

(...)

Skattestyrelsen har efterfølgende fremsendt en supplerende udtalelse i forbindelse med, at klagerens repræsentant har fremsendt en opgørelse over værdiansættelsen af driftsmidler primo 2013.

(...)

”Klagers rådgiver LMO anfører at man har en subsidiært påstand om at Skattestyrelsen skal anerkende tab på driftsmidler. Klager har udarbejdet en liste over driftsmidlerne, og foretaget en værdiansættelse med virkning primo 2013.

Rådgiver har i sagen oplyst at den store driftsmiddelsaldo ikke er ensbetydende med værdien, idet der ikke er afskrevet på saldoen. Det blev dengang oplyst at værdien af driftsmidlerne udgjorde ca. 150.000 kr.

Den bogførte værdi ifølge regnskabet udgør 438.060 kr. hvor fragår den opgjorte værdi af driftsmidlerne jf. listen på 178.000 kr., svarende til et tab på 260.060 kr.

Det fremgår af afgørelsen den 30. maj 2017 at virksomhedens varelager og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed til bogførte værdier pr. 31. december 2012.

Skattestyrelsen er af den opfattelse at et eventuelt tab skal opgøres og fratrækkes i selvangivelsen for indkomståret 2012, eller endog før, idet virksomheden i mange år har givet underskud, og klager burde have indset at der var tale om en virksomhed som ikke kunne godkendes i skattemæssig forstand.

Det findes ikke muligt jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 at genoptage en ansættelse vedrørende indkomståret 2012 eller før.

Endelig skal det bemærkes at skattestyrelsen ikke kan anerkende den foretagne værdiansættelse af de pågældende aktiver, idet de er foretaget af klager selv. For at finde en korrekt værdiansættelse bør dette ske via en sagkyndig 3. mand.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående ikke at den fremsatte subsidiære påstand bør tages til følge. ”

(...)

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 62.383 kr. for indkomståret 2013, på 179.442 kr. for indkomståret 2014 samt 127.221 kr. for indkomståret 2015. Fradrag for ejendomsskatter er indeholdt i underskuddene med følgende beløb 3.067 kr. i indkomståret 2013, 3.273 kr. i indkomståret 2014 og 3.487 kr. i indkomståret 2015.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at der skal indrømmes fradrag for tab på driftsmidler med 260.060 kr. i indkomståret 2013, såfremt Landsskatteretten kommer frem til, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Mere subsidiært påstår klagerens repræsentant, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 og indrømmes fradrag for tab på driftsmidler i indkomståret 2012.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

(...)

Faktiske omstændigheder

”[person1] driver økologisk markbrug på landbrugsejendommen [adresse1].

Ejendommen er arvet i 1998, hvorfor underskud fra tidligere år vedrører anden virksomhed. Der er siden 1998 drevet 31 ha jord inkl. forpagtning. Der har været en lang indkøringsperiode, hvor markdriften er blevet ændret fra konventionel korn til økologisk korn. Omlægningen har været meget omkostningstung, idet jorden skulle drives økologisk. Afgrøderne kunne i starten kun sælges som konventionel korn til en væsentlig lavere pris end økologisk korn.

Derefter kom der en periode, hvor kornpriserne var forholdsvis lave, hvorfor kornet blev ”gemt” i flere år. Priserne blev desværre ikke højere og kornet måtte sælges til lave priser. Det er først i de seneste år, at økologisk korn er blevet attraktivt og priserne derved er kommet op på et fornuftigt niveau. I 2016 er der fornuftige priser, og der er spået fremgang for økologisk kornavl i de kommende år. Der er forventninger til priser i samme niveau som i 2016.

Lovgrundlag og praksis

Statsskattelovens § 6, litra a

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger

U.1994.530H – Højesterets bemærkninger

”I medfør af statsskattelovens § 6, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.”

Begrundelsen for vores påstand

Vi er af den opfattelse, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, og at der dermed er fradrag for underskud.

Virksomheden har intet med hobby at gøre.

Til støtte for den principale påstand anføres det indledningsvist, at der for deltidslandbrug gælder en særlig ligningsmæssig praksis. Et landbrug godkendes herefter som erhvervsmæssigt drevet, hvis det må anses som sædvanligt og forsvarligt drevet efter en teknisk-landbrugsfaglig målestok, samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende, jf. Højesterets dom af 15. april 1994.

Den sidste betingelse i Højesterets præmisser er blevet fortolket således, at landbruget med den valgte driftsform skal have udsigt til et driftsmæssigt overskud på eller over 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger men før renter. Landbrug godkendes således som erhvervsmæssigt drevet, uanset om virksomhedens resultat er tilstrækkeligt til at dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Bemærkninger til SKATs afgørelse

Vedrørende hestehold

SKAT har i deres afgørelse lagt vægt på, at der i virksomheden i indkomstårene 2013-2015 har været 7-10 heste på ejendommen. Driften belastes ikke af udgifterne, men SKAT har vurderet, at når hestene anvender ejendommens faciliteter, så belastes landbrugsdriften økonomisk i væsentlig og forringende grad.

SKAT har ikke taget højde for at hestene bidrager i det økologiske landbrug.

I en økologisk produktion er det en fordel at have en hel del græs/kløvergræs, da dette er med til at sikre mulighed for bekæmpelse af ukrudt samt en god forsyning med kvælstof fra luften gennem kvælstoffiksering i kløverplanterne. Det giver således rigtigt god mening at have husdyr, der kan omsætte græsset. Om det er heste, får eller køer er ikke afgørende. Dyrene leverer derudover gødning. Hos Klager opsamles gødningen på folden og spredes ud over de resterende marker.

Afhængigt af hvor nemt det er at skaffe husdyrgødning i området, så kan der godt være en besparelse på 1000 – 2000 kr. pr. ha i at være selvforsynende.

Man regner med at 3 heste svarer til 1 DE dvs. 100 kg total N som udnyttes med 45 %. I alt gives der ca. 45 kg udnyttet N for heste på ca. 500 kg pr. stk.

SKAT skriver ligeledes, at der skulle have været beregnet indtægter på hestene. Den private andel af hest udgør 2.770 kr., jf. SKM2010.744.SKAT. Da udgifterne pr. hest betydeligt overgår dette, vil det kun belaste regnskabet yderligere, såfremt man medregnede dette i regnskabet.

Ydermere skal det påpeges at hestene går på 1 hk. og kun er inde 10-20 dage om året. Vi finder det svært at forstå, hvordan dette kan belaste landbrugsdriften økonomisk og i væsentlig forringende grad. Særligt henset til det faktum, at hestene udgør en besparelse og at der ikke medtages udgifter til hesteholdet.

Vi er på baggrund af ovenstående ikke enig med SKAT, når de skriver at hesteholdet har belastet landbrugsdriften i væsentlig og forringende grad. Vi er af den opfattelse at hestene derimod påvirker landbruget i positiv retning.

Vedrørende underskud

SKAT har ligeledes lagt vægt på, at der i alle årene 2005-2015 har været underskud.

De tillægger det ikke vægt, at der er sket driftsomlægning i 1998 fra konventionel til økologisk kornavl. SKAT skriver at en omlægning almindeligvis ikke vil være økonomisk belastet i en så lang årrække.

Vi er enig i, at omlægningen ikke begrunder så mange års underskud. Der er dog flere faktorer, som har medvirket til, at virksomheden ikke er blevet overskudsgivende.

Det skal bemærkes, at der på ejendommen drives sandjord, hvilket medfører, at produktionen er meget vejrafhængig. Er der tørke i foråret, vil dette for eksempel medføre dårlige vækstbetingelser for kornet.

Ligeledes har indtægterne fra kornsalget været stærkt påvirket af de lave kornpriser. Klager har som følge heraf forsøgt at ”gemme” kornet i håb om prisstigninger. Dette har desværre medført store opbevaringsomkostninger, da kornpriserne forblev på samme lave prisniveau.

Markedsforholdene har en enorm stor indflydelse på resultatet, og stigende kornpriser kan nemt medføre overskud uden ændring i driftsformen.

Kornpriserne har dog løftet sig gevaldigt siden høsten 2016, og det ser ud til at fortsætte, hvorfor der er gode år i vente.

Nettoomsætningen i landbrugsvirksomheden er spået en positiv udvikling og omsætningen udgjorde sit på tidspunktet højeste i 2016. Klageren har fuldt ud godtgjort, at der sigtes mod et rimeligt driftsresultat, og at der er tale om rentabel drift. Det understreges i den forbindelse, at selv et nulresultat er acceptabelt i relation til vurderingen af rentabiliteten, jf. Højesterets dom.

Afslutning

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Landbruget, bedømt ud fra en teknisklandbrugsfaglig målestok, må betegnes som sædvanligt og forsvarligt drevet med den fornødne intensitet, ligesom landbruget tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Vi vurderer at syn og skøn er nødvendigt for at få sagen tilstrækkeligt belyst”

(...)

Repræsentanten har på telefonmødet med Skatteankestyrelsen den 29. oktober 2018 oplyst, at virksomheden har været igennem en længere indkøringsfase, som følge af lave priser på korn, og fordi økologi først er blevet et ”hipt” i de senere år, hvilket virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2016 og 2017 viser.

Det er endvidere repræsentantens opfattelse, at det er en fordel for klagerens økologiske landbrug, at hestene er der.

Ifølge repræsentanten har der ikke været foretaget afskrivninger forud for de påklagede indkomstår, lige med undtagelse af 2010. Endvidere oplyste repræsentanten på mødet, at hun først begyndte at udarbejde klagerens regnskaber fra indkomståret 2016, men hun mente ikke, at der er nedskrevet på driftsmiddelsaldoen.

Omkring SKATs bemærkninger i afgørelsen om, at varelager og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed ultimo 2012 til bogførte værdier, er det repræsentantens opfattelse, at disse værdier ikke er et udtryk for handelsværdien på det pågældende tidspunkt. I den forbindelse gjorde repræsentanten gældende, at såfremt Landsskatteretten måtte komme frem til, at virksomheden ikke er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand i de påklagede indkomstår, skal værdien af varelager og driftsmidler opgøres til handelsværdien.

Vedrørende afskrivninger på driftsmidler, er det repræsentantens opfattelse, at afskrivningsprocenten ikke skal være 15, men derimod en del under. Der blev i 2016 og 2017 afskrevet med 3-5 %.

Baggrunden for at omkostningerne i 2017 blev nedbragt væsentligt skyldes ifølge repræsentanten, at der ikke længere var de samme udgifter til opbevaring af korn, idet den øgede omsætning i 2016 skyldtes, at klageren tjente 1 kr. mere pr. kg. korn, samt at en del af det oplagrede korn blev solgt i 2016.

Repræsentanten har til Skattestyrelsens supplerende udtalelse omkring værdiansættelse af afdriftsmidler samt evt. forældelse fremkommet med yderligere bemærkninger.

(...)

”Tab på driftsmidler

Vi er uenige med Skattestyrelsen i, at der er tale om et forældet forhold.

Skattestyrelsen skriver, at

”Skattestyrelsen er af den opfattelse at et eventuelt tab skal opgøres og fratrækkes i

selvangivelsen for indkomståret 2012, eller endog før, idet virksomheden i mange år har givet

underskud, og klager burde have indset at der var tale om en virksomhed som ikke kunne

godkendes i skattemæssig forstand”

Forældet argument

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at når der ønskes genoptagelse, skal der senest d. 1. maj i det

fjerde år efter indkomstårets udløb, fremkomme nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der

kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er vores opfattelse, at der først sker overgang 1. januar 2013, og ikke som Skattestyrelsen

påstår i 2012, og det er derfor retteligt 2013, som søges genoptaget, hvilket er inden for

forældelsesfristen i sfl § 26, stk. 2, på tidspunktet for SKATs forslag af 21. februar 2017 efterfulgt

af afgørelse af 30. maj 2017.

Der kan henvises til SKM2004.409.HR, hvor driftsmidlet avanceopgørelse sker i året, hvor det

ændrer anvendelse, hvilket er i det første år, hvor SKAT anser det for ikke erhvervsmæssigt.

I sagen anerkendte skattemyndighederne ikke virksomheden som erhvervsmæssig i 1995, og

anså derfor båden for overført til privat benyttelse, hvorefter der skulle ske beskatning af

genvundne afskrivninger.

Landsretten udtaler:

”Efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder er det ikke en forudsætning

for anvendelsen af afskrivningslovens § 32, at et formuegode forud for overførelsesåret

skattemæssigt med rette har været anvendt erhvervsmæssigt. Sagsøgeren har selvangivet

benyttelsen i de pågældende år som erhvervsmæssig, og beskatning har fundet sted i

overensstemmelse hermed. I 1995 er benyttelsen i skattemæssig henseende ubestridt ikke

erhvervsmæssig, og der er derfor som angivet i afskrivningslovens § 32 sket en overførsel af

formuegodet fra erhvervsmæssig til privat benyttelse med de deraf følgende skattemæssige

konsekvenser”

Højsteret stadfæster.

På baggrund heraf, er det vores opfattelse, at der skal opgøres et tab på afskrivningsberettigede

maskiner og inventar i forbindelse med det tidspunkt, hvor SKAT (daværende) ikke længere

anser virksomheden for erhvervsmæssig, hvilket er i indkomståret 2013.

Vi har opgjort tabet således, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1:

Skattemæssig saldoværdi pr. 1/1 2011 438.060 kr.

Anslået handelsværdi 178.000 kr.

Tab 260.060 kr.

SKAT (daværende) har ændret vor kundes skatteansætte ved afgørelse af 30. maj 2017, som

følger fremsat forslag udsendt 21. februar 2017. På tidspunktet for SKATs ansættelsesændring

var forholdet vedrørende tab på driftsmidler således endnu ikke forældet.

Virksomheden ændrer først anvendelse i 2013 i forbindelse med SKATs ansættelsesændring,

hvorfor det først er i indkomståret 2013, at der skal opgøres et tab på driftsmidler, jf. ovenstående

afgørelse.

Vi henviser ligeledes til SKM2018.497LSR.

Afgørelsen SKM2004.409.HR viser endvidere, at en påstand om, at driftsmidlerne i

indkomstårene før ikke med rette er anvendt erhvervsmæssigt, ikke ændrer det faktum, at det

først er i udtagningsåret, hvor virksomheden i skattemæssig henseende ubestridt ikke længere

anses for erhvervsmæssig.

Igen skal det på det kraftigste påpeges, at vi til stadighed er af den opfattelse, at der er tale om

erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Ekstraordinær genoptagelse

Såfremt Landsskatteretten mod forventning både er af den opfattelse, at Landbruget ikke er

erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, og at avanceopgørelsen skulle have været

sket i 2012, er vi af den opfattelse, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Ifølge den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.3.10 er tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af

indkomst- og ejendomsværdiansættelser betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder,

som kan medføre ændring af en ansættelse.

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne er opfyldt.

Det er en forudsætning for genoptagelse, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af

ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtige ansættelse. Dvs. at hvis det

er Skattestyrelsens vurdering, at den eksisterende ansættelse af korrekt, vil en afgørelse, hvor

anmodning om genoptagelse nægtes, kunne begrundes på netop denne måde.

Fristen for ændring af indkomståret 2012 udløb 1. maj 2016. Fristen for genoptagelse er derfor

udløbet, jf. sfl § 26, stk. 2, og genoptagelse forudsætter således at betingelserne i sfl § 27, stk. 1,

nr. 1-8, er opfyldt.

Opgørelse af driftsmidler er efter vores opfattelse en naturlig følge af SKATs afgørelse. Der bør

endvidere henvises til, at der ikke er tale om et uvæsentligt fradrag.

Det er derfor vores opfattelse, at klager opfylder betingelsen i sfl § 27, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere gældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1.

Der skal i den forbindelse henvises ligeledes til Fristudvalgets betænkning, hvor der i afsnit

4.2.4.2.3 er anført:

” Bemærkningerne til bestemmelsen siger således intet nærmere om, hvornår der foreligger en

”direkte følge”, men nævner alene eksemplet om periodisering af renteudgifter, jf. ovenfor.

Bestemmelsen må antages at have sit hovedområde angående spørgsmålet om rette

periodisering. Viser det sig f.eks., at en indkomst eller et fradrag er blevet fejlagtigt periodiseret,

vil en nedsættelse eller en forhøjelse hjemlet i SSL §§ 34 og 35 automatisk medføre en

modsvarende korresponderende forhøjelse eller nedsættelse i et andet indkomstår. I disse

tilfælde angår konsekvensændringen direkte det samme forhold som den oprindelige

ansættelse.”

Med henvisning til ovenstående må bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2

derfor medføre, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2012, som er det

tidspunkt, hvor ejendommen if. SKAT og Landsskatteretten går fra erhvervsmæssig til ikke

erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteansættelserne for indkomståret 2012 er materielt forkert.”

(...)

Klagerens repræsentant har i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, udsendt den 18. februar 2019 anført følgende bemærkninger:

”Erhvervsmæssigt landbrug

Skatteankestyrelsen indstiller til, at Landsskatteretten træffer afgørelse om, at klagers virksomhed ikke er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

De henviser til den særlige ligningspraksis, hvorefter der ikke er krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

De henviser endvidere til, at det er driftsformen i de påklagede indkomstår, der skal tages i betragtning ved bedømmelsen af, hvorvidt virksomheden har udsigt til overskud, jf. SKM2009.747.BR.

Alligevel finder de, at klager ikke driver erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Vi er stadig af den opfattelse, at klager driver erhvervsmæssig virksomhed. Vi har tidligere beskrevet klagers virksomhed, herunder hvordan virksomheden drives på sandjord, hvilket medfører, at produktionen er meget vejrafhængig.

Vi har ligeledes beskrevet hvorledes indtægterne fra kornsalget har været stærkt påvirket af de lave kornpriser.

Markedsforholdene har en enorm stor indflydelse på resultatet. Vi er af den opfattelse, at markedsforholdene ikke kan anses for at være et udslag af en normal driftsrisiko, hvorfor forrholdene udgør en særlig omstænighed, som skal tages i betragning, når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Klageren har fuldt ud godtgjort, at der sigtes mod et rimeligt driftsresultat, og at der er tale om rentabel drift af det økologiske landbrug med en ikke ubetydelig omsætning. Det understreges i den forbindelse, at selv et nulresultat er acceptabelt i relation til vurderingen af rentabiliteten, jf. Højesterets dom.

Tab op driftsmidler

Vi er ikke enige, når Skatteankestyrelsen påstår, at virksomhedens driftsmidler overgår til privat i udgangen af 2012.

Klager drev og driver erhvervsmæssigt landbrug i skattemæssig henseende. Er Landsskatteretten ikke enig heri, er det vores opfattelse at driftsmidlerne overgår til privat primo det første indkomstår, hvor Landsskatteretten ikke finder at landbruget er erhvervsmæssigt, og hvor klager for første gang bliver bekendt hermed.

Det er således til stadighed vores opfattelse, at der først sker overgang 1. januar 2013.

Skatteankestyrelsen afviser, at SKM2004.409HR har relevans, da de skriver, at Landsretten alene tog stilling til, om der var sket overførsel af formuegodet fra erhvervsmæssig til privat benyttelse og ikke til opgørelse af eventuel avance eller beskatningsåret.

Vi er ikke enige i denne slutning, og vi er af den opfattelse, at SKM2004.409.HR netop viser, at driftsmidlerne i klagers virksomhed overgår til privat primo 2013, hvorefter det er på dette tidspunkt, at der kan ske fradrag for tab på driftsmidler.

SKM2004.409.HR angik netop en skattepligtig, der for indkomstårene 1990-1995 havde selvangivet indkomst fra en bådudlejningsvirksomhed som erhvervsmæssig virksomhed. I indkomståret 1995 anerkendte skattemyndighederne ikke virksomheden som erhvervsmæssig og anså båden for overført fra udelukkende erhvervsmæssig til privat benyttelse i henhold til den dagældende bestemmelse i afskrivningslovens § 32 og beskattede genvundne afskrivninger.

For landsretten var parterne enige om, at båden heller ikke i tidligere indkomstår havde været erhvervsmæssig. Den skattepligtige gjorde derefter gældende, at båden ikke kunne anses for overført fra privat til erhvervsmæssig benyttelse.

Landsretten fandt, at det ikke var en forudsætning for anvendelse af afskrivningslovens § 32, at formuegodet med rette havde været anvendt erhvervsmæssigt. Der blev herved lagt vægt på, at den skattepligtige havde selvangivet benyttelsen i de pågældende år som erhvervsmæssig, og at beskatningen var sket i overensstemmelse hermed. I 1995 var benyttelsen ubestridt ikke erhvervsmæssig, og beskatningen var derfor sket i overensstemmelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Højesteret stadfæstede dommen af de grunde, der var anført af landsretten.

Højestret tager dermed stilling til, at driftsmidlerne først overgår til privat primo det første indkomstår, hvor virksomheden ikke længere er erhvervsmæssig. Når driftsmidlet overgår fra erhvervsmæssig til privat benyttelse, behandles dette som et salg af henholdsvis et køb på dette tidspunkt, hvor benyttelsen ændres, jf. afskrivningslovens § 4, stk. 1. I pågældende sag er dette primo 2013, som er første år, hvor virksomheden anses for ikke erhvervsmæssig.

Skatteankestyrelsen tager ikke stilling til SKM2018.497.LSR, som vi ligeledes har henvist til, hvor Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde henført et selskabs positive driftsmiddelkonto til fradrag i indkomståret 2010, idet selskabet måtte anses for ophørt med at drive virksomhed i dette år.

Ekstraordinær genoptagelse

Det er vores opfattelse, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, jf. nærmere nedenfor.

Såfremt Landsskatteretten mod forventning både er af den opfattelse, at landbruget er ikke erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, og at avanceopgørelsen skulle have været sket i 2012, er vi af den opfattelse, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Ifølge den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.3.10 er tliladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan medføre ændring af en ansættelse.

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere eller sansynliggøre, at betingelserne er opfyldt.

Det er en forudsætning for genoptagelse, at der er en sandynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtige ansættelse. Dvs. at hvis det er Skattestyrelsens vurdering, at den eksisterende ansættelse af korrekt, vil en afgørelse, hvor anmodning om genoptagelse nægtes, kunne begrundes på netop denne måde.

Fristen for ændring af indkomståret 2012 udløb 1. maj 2016. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jf. sfl § 26, stk. 2, og genoptagelse forudsætter således at betingelserne i sfl § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Opgørelse af driftsmidler er efter vores opfattelse en naturlig følge af SKATs afgørelse. Der bør endvider henvises til, at der ikke er tale om et uvæsentligt fradrag.

Det er derfor vores opfattelse, at klager opfylder betingelsen i sfl § 27, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere gældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1.

Der skal i den forbindelse henvises ligeledes til Fristudvalgets betænkning, hvor der i afsnit 4.2.4.2.3 er anført:

” Bemærkningerne til bestemmelsen siger således intet nærmere om, hvornår der foreligger en ”direkte følge”, men nævner alene eksemplet om periodisering af renteudgifter, jf. ovenfor. Bestemmelsen må antages at have sit hovedområde angående spørgsmålet om rette periodisering. Viser det sig f.eks., at en indkomst eller et fradrag er blevet fejlagtigt periodiseret, vil en nedsættelse eller en forhøjelse hjemlet i SSL §§ 34 og 35 automatisk medføre en modsvarende korresponderende forhøjelse eller nedsættelse i et andet indkomstår. I disse tilfælde angår konsekvensændringen direkte det samme forhold som den oprindelige ansættelse.”

Med henvisning til ovenstående må bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 derfor medføre, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2012, som er det tidspunkt, hvor Skatteankestyrelsen mener, at driftsmidlerne overgår fra erhvervsmæssig til privat anvendelse.

Skatteansættelserne for indkomståret 2012 er materielt forkert, og vi anmoder om, at Landsskatteretten tager stilling hertil, således at klager ikke skal igennem endnu et langt sagsforløb.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse har været sendt i erklæring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har anført følgende i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for underskud af landbrugsvirksomheden [virksomhed1] jf. Statsskatteloven §6 stk. 1, litra a, idet Skattestyrelsen anser klagers deltidslandbrug som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Højesteret har i dommen TfS 1994, 364, fastslået, at fradrag efter den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug bedømmes ud fra, hvorvidt driften af landbrugsejendommen er sket ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok, og at driften kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig, samt at det er tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. I klagers tilfælde, anser Skattestyrelsen, at det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse lagt vægt på:

At virksomheden siden 2002 har givet underskud før afskrivninger. Underskuddet kan ikke forklares ved indkøringsfase i forbindelse med ændring fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug, da dette allerede var påbegyndt i 1998.
At klager i henhold til bogføringsloven ikke har overholdt kravene til løbende bogføring, hvor bogføringsgrundlaget for klager udelukkende bygger på momsregnskabet frem for kassebogføring.
At klager ved siden af landbrugsdriften har modtaget dels pension og dels lønindtægter, som i perioden har været stigende. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt, at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre, at der som i klagers tilfælde, har været andre indtægter der muliggør videreførelse af virksomheden.
At klageren har selvangivet underskud af virksomhed i 24 ud af 29 år fra 1988 til 2016. I perioden 2005-2015 er det samlede skattemæssige underskud på 549.093 kr. og det driftsøkonomiske underskud betydeligt større.

Klager har fremlagt regnskab for 2016 og 2017 med et overskud på henholdsvis 31.042 kr. samt 73.002 kr. før driftsmæssige afskrivninger. Vedrørende 2016 er det oplyst, at der er tale om et rigtig godt år med gode kornpriser. Vedrørende indkomståret 2017 skal det bemærkes, at udgifterne er væsentligt nedbragt i forhold til tidligere år, uden at der foreligger en driftsmæssig forklaring herpå.

Skattestyrelsen vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at virksomheden ved udgangen af 2015 har en driftsmiddelsaldo på 484.460 kr. Der er i perioden fra 2011-2015 erhvervet driftsmidler for 152.400 kr. Derudover er der i indkomståret 2016 erhvervet driftsmidler for 274.000 kr., dvs. at der fra 2011-2016 er nyerhvervet aktiver på i alt 426.400 kr. Efter praksis afskrives driftsmidler med 10-15 %, medmindre der er tale om driftsmidler af ældre årgang og standen er dårlig. Således vil der efter de driftsmæssige afskrivninger i 2016, på trods af, at der var tale om et rigtigt godt år, også her været et underskud. I 2017 er udgifterne væsentligt nedbragt og overskud fremkommer alene på grund af positiv beholdningsforskydning.

På baggrund af ovenstående og ud fra en konkret vurdering kan der ikke med skattemæssig virkning fratrækkes underskud i årerne 2013, 2014 og 2015.

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at virksomhedens varelager og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed, til bogførte værdier, pr. 31 december 2012. Det skal her bemærkes, at denne afgørelse alene omhandler indkomstårene 2013-2015, og således er der ikke taget stilling til hvorvidt der er et fradragsberettiget tab på driftsmidler for 2012. Eventuel anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 skal indgives til Skattestyrelsen.

Det er yderligere vurderet, at fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrører stuehus ved tilhørende grund og have, ikke er afskåret efter ligningslovens § 14, stk. 2. Der skal derfor indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomst, jf. Personskattelovens § 4, stk. 2, idet driften af landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. I øvrigt henvises der til Landsskatterettens kendelse af 22. december 2006, offentliggjort SKM2006.94.LSR”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de pågældende indkomstår 2013 – 2015, idet driften ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter, selv efter en længere årrække.

Der er lagt vægt på, at virksomheden siden 2002 har givet underskud før afskrivninger, samt at der ikke længere kan være tale om en indkøringsfase i forbindelse med ændring fra konventionel landbrug til økologisk landbrug. Der er for 2016 og 2017 fremlagt regnskaber med et overskud på henholdsvis 41.042 kr. samt 73.002 kr. før driftsmæssige afskrivninger. Vedrørende 2016 er det oplyst, at der er tale om et rigtig godt år med gode kornpriser. Vedrørende indkomståret 2017 skal det bemærkes, at udgifterne er væsentligt nedbragt i forhold til tidligere år uden at der foreligger en driftsmæssig forklaring herpå. Det er især udgifter til drift af maskiner/traktor der er nedbragt. Dette set i forhold til størrelsen af beholdningsforskydningen.

Virksomheden har ved udgangen af 2015 en driftsmiddelsaldo på 484.460 kr. Der er i perioden fra 2011 – 2015 erhvervet driftsmidler for 152.400 kr. Derudover er der i indkomståret 2016 erhvervet driftsmidler for 274.000 kr., det vil sige, at der er nyerhvervede aktiver på i alt 426.400 kr. fra 2011-2016. Efter praksis afskrives driftsmidler med 10 – 15 % medmindre der er tale om driftsmidler af ældre årgang og standen er dårlig. Efter driftsmæssige afskrivninger vil der således også i 2016 være underskud, selvom der var tale om et rigtig godt år. I 2017 er udgifterne væsentligt nedbragt og overskud fremkommer alene på grund af positiv beholdningsforskydning.

Det er på baggrund heraf Landsskatterettens opfattelse, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til at virksomheden kunne give et driftsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover selv efter en længere årrække.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens landbrugsvirksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Ejendomsskat

Udgifter til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Det er vurderet, at fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrører stuehus ved tilhørende grund og have, ikke er afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der skal derfor indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet driften af landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. I øvrigt henvises der til Landsskatterettens kendelse af 22. december 2006, offentliggjort i SKM2006.94. LSR.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt

Eventuelt tab på driftsmidler

Det er jævnfør ovenfor Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er drevet erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed i skattemæssig henseende fra indkomståret 2013. Det seneste år, hvor virksomheden i skattemæssig henseende er behandlet som erhvervsmæssig virksomhed, er indkomståret 2012. Virksomhedens driftsmidler er ved udgangen af indkomståret 2012 overgået til privat benyttelse. I henhold til afskrivningslovens § 4 sidestilles den ændrede benyttelse med salg. I henhold til afskrivningslovens § 9, stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på driftsmidler i det indkomstår, hvori en virksomhed ophører. Klageren anses ved udgangen af indkomståret 2012 for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor et eventuelt tab på driftsmidler skulle fratrækkes i 2012.

SKATs afgørelse af 30. maj 2017 vedrører indkomstårene 2013 – 2015. SKAT har ved denne afgørelse ikke truffet afgørelse for indkomståret 2012. Landsskatteretten kan, jævnfør skatteforvaltningslovens § 11, alene afgøre klager over Skatteforvaltningens afgørelser. Da SKAT ikke har truffet afgørelse for indkomståret 2012 kan Landsskatteretten ikke tage stilling til skatteansættelsen for indkomståret 2012 og således heller ikke, hvorvidt der er et fradragsberettiget tab på driftsmidler for 2012. Eventuel anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 skal indgives til Skattestyrelsen.

SKAT har ikke taget stilling til fradrag for tab på driftsmidler i indkomståret 2013, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling til den subsidiære påstand om fradrag for tab på driftsmidler i indkomståret 2013. Det bemærkes dog, som anført ovenfor, at det er Landsskatterettens opfattelse, at et eventuelt tab på driftsmidler skulle være foretaget i indkomståret 2012.

Ved den af klagerens repræsentant nævnte Højesterets dom af 5. oktober 2004 gengivet i SKM2004.409HR stadfæstede Højesteret Landsrettens dom af de grunde, der var anført af Landsretten.

Landsretten anførte, at sagen for Landsretten alene vedrørte forståelsen af den dagældende afskrivningslovs § 32. Landsretten konkluderede, at det ikke er en forudsætning for anvendelsen af afskrivningslovens § 32, at formuegodet forud for overførselsåret skattemæssigt med rette havde været anvendt erhvervsmæssigt.

Landsretten konstaterede, at sagsøgeren havde selvangivet og var beskattet af benyttelsen som erhvervsmæssig i de pågældende år(1990-1997). I 1995 var benyttelsen i skattemæssig henseende ikke erhvervsmæssig og der var derfor sket en overførsel af formuegodet fra erhvervsmæssig til privat benyttelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser.

Landsretten tog alene stilling til om der var sket en overførsel af formuegodet fra erhvervsmæssig til privat benyttelse. Landsretten tog ikke stilling til opgørelse af eventuel avance eller beskatnings år.