Kendelse af 12-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren ejede i de omhandlede indkomstår ejendomme beliggende [adresse1], [by1] og et sommerhus på adressen [adresse2], [by2], med et tilhørende ubebygget areal.

Klageren er pensioneret lods og var registreret som kommanditist i det omhandlende kommanditselskab K/S [virksomhed1] (efterfølgende kommanditselskabet). Komplementar i kommanditselskabet var [virksomhed2] ApS, der alene havde til formål at være komplementar i det omhandlende selskab, og hvor klageren var anpartshaver. Kommanditselskabet var i de omhandlede indkomstår beliggende på [adresse3] i [by3]. Selskabet gik konkurs i 2019.

Kommanditselskabets formål var ifølge årsrapporten ”investering i fast ejendom og hermed beslægtet virksomhed”, og kommanditselskabets regnskabsår løb fra perioden 1. april til 30 marts.

Beskatning af fri bil

SKAT oplyser i sin afgørelse, at de tager de af klageren anførte oplysninger angående de af kommanditselskabet leasede biler, en Mercedes AMG og Porsche Panamera, til efterretning, således der ikke skal ske beskatning af disse. På den baggrund foretager SKAT alene en skønsmæssig ansættelse af værdien af Mini Cooper. Værdien ansætter SKAT til at udgøre 300.000 kr.

Der foreligger faktura på leasing af Mini Cooper, hvor det fremgår, at den leases til 8.392,50 kr. pr. måned for månederne januar til maj i indkomståret 2013.

Der foreligger ikke en leasingaftale på Mini Cooper, der kan underbygge, at bilen alene blev leaset for perioden januar-maj 2013.

Klageren har oplyst, at det alene er dennes søn, der har kørt i bilen, og den har været parkeret ved sønnens adresse og ikke ved klagerens adresse.

Klageren har henvist til et observationsnotat fra to medarbejdere fra SKAT, der har observeret klagerens søn benytte Mini Cooper. Hertil anfører SKAT, at der er tale om et observationsnotat af 13. juni 2012, hvormed SKAT ikke mener, at dette kan lægges til grund for indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT anerkender i sit høringssvar klageres bemærkninger om, at ejertiden for Mini Cooper alene omfatter januar-maj måned 2013.

Anden personlig indkomst - Beskatning af beløb, hvor betalingskilden ikke er kendt

SKAT ses at have gennemgået klagerens bankkonti samt gældsposter for dermed at kunne opgøre samtlige hævninger og indsætninger foretaget af klageren med det formål at fastslå, hvilke betalinger der er foretaget med allerede beskattede midler eller med ikke skattepligtige midler. SKAT har hertil udarbejdet likviditetsbeskrivelser for hvert indkomstår. Herved når SKAT frem til, at følgende betalinger er sket med ukendte midler, idet klagerens pengebevægelser ikke ses at levne plads til transaktionerne:

2013:

Ejendomsskatter 31.508 kr. – oplysning hentet i R75

Låneforhøjelse [person1]220.714 kr. - lånedokument

Renteudgifter [finans1] 79.040 kr. – R75

Indbetaling K/S110.000 kr. – regnskab K/S

2014:

Ejendomsskatter: 33.495 kr. – R75

Låneforhøjelse [person1]: 189.357 kr. – lånedokumenter

Renteudgifter [finans1]: 79.040 kr. – R75

Indbetaling K/S:3.548.498 kr. – regnskab K/S

Klageren er ikke fremkommet med dokumentation for, at ejendomsskatter i henholdsvis 2013 og 2014 er betalt med beskattede eller ikke skattepligtige midler. Klageren har her alene oplyst, at betalingen er sket med selvangivne indtægter fra 2013 og 2014.

Angående låneforhøjelser til sønnen [person1] har klageren oplyst, at der foreligger udstedte gældsbreve, og at klageren i indkomstårene 2013 og 2014 forhøjede det eksisterende lån med henholdsvis 220.714 kr. og 189.357 kr. for selvangivne indtægter. Der ses at være fremlagt gældsbreve for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, men intet gældsbrev for indkomståret 2014.

Klageren er ikke fremkommet med dokumentation for, at renteudgifter til [finans1] i henholdsvis 2013 og 2014 er betalt med beskattede eller ikke skattepligtige midler. Klageren har alene oplyst, at betalingen er sket med selvangivne indtægter.

For indbetalingen til K/S [virksomhed1] i 2013 har klageren oplyst, at indbetalingen ikke er sket fra klageren selv, men fra dennes tidligere svigerdatter som et afdrag efter aftale mellem klageren og svigerdatteren. Som dokumentation henviser klageren til fremsendte kontospecifikationer, hvor det ses, at der den 30. december 2013 indbetales 110.000 kr. med teksten ”Afdrag indb. til [...]”.

Det fremgår af K/S [virksomhed1]s årsrapport for indkomståret 2013, at selskabet havde aktiver i form af ikke opkrævet virksomhedskapital på 7.040.000 kr. Af årsrapporten for indkomståret 2014 ses det, at kommanditselskabets aktiver i form af ikke opkrævet virksomhedskapital udgjorde 4.491.502 kr. Ydermere ses det af årsrapporten for 2014, at kommanditselskabets havde aktiver i form af gældsbreve på i alt 3.772.333 kr.

Klageren udleder heraf, at kommanditselskabets krav på ikke opkrævet virksomhedskapital var blevet nedbragt med 3.548.498 kr. i 2014. Hertil oplyser klageren, at denne havde overdraget gældsbreve på sønnen [person1] på 3.398.498 kr., og svigerdatteren indbetalte yderligere 150.000 kr. til K/S [virksomhed1]. Det to beløb tilsammen udgør 3.548.498 kr.

Som dokumentation for overdragelsen af gældsbrevene til selskabet henviser klageren til kommanditselskabets angivelse af aktiver i form af gældsbreve på 3.772.333 kr. i årsrapporten for 2014 sammenholdt med, at SKAT i deres afgørelse har noteret, at klageren ultimo 2014 har et tilgodehavende mod [person1] på 3.772.333 kr.

Hvad angår dokumentationen for indbetalingen fra svigerdatteren henviser klageren til kontospecifikationer fra K/S [virksomhed1], hvor det fremgår, at der den 23. april 2014 er blevet indbetalt 150.000 kr. med teksten ”Afdrag [person2]”. Klageren har hertil oplyst, at svigerdatteren skyldte ham et større beløb..

Den 25. februar 2020 har klageren fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 12. februar 2020. Endvidere har klageren fremlagt betydelige nye oplysninger i form af et notat fra sin revisor samt tilhørende bilag som dokumentation for klagerens påstand om, at der er sammenhæng mellem de omhandlede hævninger og betalinger af blandt andet ejendomsskatter.

I notatet gennemgår og sammenholder klagerens revisor Skattestyrelsens likviditetsberegninger med de nu fremlagte bilag. Bilagene omfatter bankkontoudtog, en større mængde kvitteringer samt likviditetsberegninger. Revisoren konkluderer i sit notat, at klageren ikke har betalt sine ejendomsskatter m.v. med ikke beskattede midler, men at udgifterne er afholdt med beskattede pensioner og bankindestående.

Beskatning af renteindtægt

Det fremgår, at der mellem klageren og sønnen var udarbejdet en række gældsbreve. Der ses alene fremsendt gældsbreve for indkomstårene 2011, 2012, 2013. Klageren selvangav i den forbindelse renteindtægter til SKAT vedrørende udlånene til sønnen for disse indkomstår som personlig indkomst.

Klagerens tilgodehavende for perioden primo 2011 til ultimo 2014/primo 2015 er af Skattestyrelsen opgjort således:

Klageren har i indkomstårene 2011, 2012, og 2013 selvangivet følgende beløb som anden kapitalindkomst: 275.281 kr., 303.568 kr. og 342.478 kr. For indkomståret 2014 har klageren ikke selvangivet personlig renteindtægt, men alene renteindtægt i kommanditselskabet på 373.835 kr.

Klageren har oplyst, at denne i 2014 overdrog gældsbrevene til selskabet K/S [virksomhed3]. Det ses ikke oplyst, hvornår overdragelsen i 2014 fandt sted. Det fremgår af K/S [virksomhed1]s kontospecifikationer, at der den 30. september 2013 og to gange den 31. december 2013 er blevet indbetalt beløb angivet til at dække renter af et gældsbrev. I 2014 ses der er være indbetalt tre beløb hvert kvartal angivet til at være renter af gældsbreve. De tre beløb, der indgår hvert kvartal, ses tilnærmelsesvis at være identiske.

Klageren gør gældende, at selskabet K/S [virksomhed1] pr. 31. december 2014 havde et tilgodehavende på [person1] på 3.772.333 kr., hvortil der henvises til selskabets årsrapport for 2014. Dermed konkluderer klager, at de af selskabet angivne renteindtægter på 373.835 kr. stammede fra gældsbrevene overdraget fra klageren til selskabet. Af kommanditselskabets kontospecifikationer ses der for indkomståret 2014 at være renteindtægter på 260.984,75 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagers indkomst for 2013 og 2014 med værdi af fri bil og ansat anden personlig indkomst, og renteudgifter er omkvalificeret fra renteindtægter i virksomhed til private renteindtægter for indkomståret 2014.

Forhøjelsen og omkvalificeringen begrundes med følgende:

”(...)

1. Beskatning af beløb. Hvor betalingskilden ikke er kendt.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af de foreliggende oplysninger kunne konstatere, at der i indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 er sket en række pengebevægelser som ikke modsvares af tilsvarende hævninger eller indsætninger på kendte likvide midler ·

SKAT har, som anført ovenfor, derfor anmodet [person3] om, at dokumentere, hvorfra disse pengebevægelser stammer fra. [person3] har dog valgt ikke, at besvar denne henvendelse.

Problemstillingen er heraf spørgsmålet om, hvorvidt pengebevægelserne stammer fra skattefrie midler eller om pengebevægelserne stammer fra skattepligtige midler, som ikke er medregnet i de skattepligtige indkomster.

På det foreliggende grundlag, hvor [person3] har valgt ikke at besvare SKATs anmodning, er det SKATs opfattelse at pengebevægelserne umiddelbart må stamme fra skattepligtige midler, som ikke allerede er blevet beskattet.

Der er i forbindelse hermed henset til, at SKAT på grundlag af de anførte likviditetsbeskrivelser kan fastslå at pengebevægelserne ikke er foretaget med eller kan være foretaget af de likvide midler, som allerede er blevet beskattet.

Det er således SKATs opfattelse at pengebevægelserne, i medfør af bestemmelserne i Statsskattelovens § 4, må anses for skattepligtige indtægter som ikke allerede er blevet beskattet.

Skatteansættelserne for indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 burde således forhøjes med de tilsvarende beløb.

En eventuel ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012 vil som følge af den i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 anførte frist for ændring af en skatteansættelse er udløbet, dog kræve at ændringerne er omfattet af bestemmelserne i samme lovs § 27, stk. 1.

I tilfælde af at ændringerne ville være omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 stiller samme lovs § 27, stk. 2 endvidere den betingelse, at ændringer af en skatteansættelse, skal være gennemført senest 6 måneder efter, at SKAT er blevet bekendt med grundlaget for den eventuelle ændring af skatteansættelsen.

I nærværende situation, hvor SKAT siden den 9. oktober 2015 har været i besiddelse af [person3]s bankkontoudskrifter, og derved havde kunnet foretaget eventuelle ændringer af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012, kan SKAT således ikke gennemføre eventuelle ændringer, idet der er forløbet mere end 6 måneder fra modtagelsen af oplysningerne.

SKAT agter derfor ikke, at gennemføre nogen form for ændringer vedrørende indkomstårene 2011 og 2012.

Som følge af fristen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ikke er udløbet for så vidt indkomstårene 2013 og 2014 agter SKAT dog, at gennemføre ændringerne for indkomstårene 2013 og 2014.

Skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 skal således forhøjes med henholdsvis 441.262 kr. og 3.850.390 kr. svarende til de beløb, hvorfra [person3] ikke har dokumenteret kilden.

Det skal i forbindelse hermed understreges, at ændringen vedrørende indkomståret 2014 i vidt omfang vedrører [person3]s indfrielse af Kommanditselskabet [virksomhed1]s krav om indbetaling af kapitalindskud, som [person3], på trods af SKATs anmodning herom har valgt ikke at dokumentere.

Beløbene anses i medfør af bestemmelserne i Personskattelovens §§ 3 og 4 som anden personlig indkomst.

1.5. Endelig afgørelse

[person3] henviser i sin skrivelse af den 16. maj 2017 til, at det fremgår tydeligt af det materiale, som SKAT har fået tilsendt i diverse sager at der ikke er grundlag for at gennemføre de af SKAT forslåede forhøjelser.

Der er i forbindelse hermed ikke foretaget en nærmere henvisning til, hvilke andre sager der er tale om.

På dette grundlag; samt det ovenfor anførte fastholdes ændringerne.

2. Beskatning af fri bil

(...)

Indledningsvis skal det bemærkes, at SKAT ikke har kendskab til hvilken bil eller biler kommanditselskabet [virksomhed1] har leaset i indkomstårene 2013 og 2014, men at SKAT - som følge af leasingselskabet er kendt for at lease nyere luksusbiler ud og at [person3] ikke har besvaret SKATs anmodning om en redegørelse for benyttelsen af bilen eller bilerne - har betragtet bilen eller bilerne, som personbiler.

Bilen eller bilerne benyttes, således ikke som varevogn eller værkstedsvogn.

SKAT har på det foreliggende grundlag anset leasingudgifterne for, at vedrøre en bil idet der ikke fremgår andet af selskabets bogføring.

Som følge af at [person3] ikke har redegjort for kommanditselskabets benyttelse af bilen har SKAT på det foreliggende grundlag betragtet [person3] som bruger af bilen.

[person3] skal såedes i medfør af bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4 beskattes af værdi af fri bil.

Beskatningen sker på grundlag af bilens alder og anskaffelsessum. Men da SKAT ikke er besiddelse af nogen form for oplysninger om bilens alder eller anskaffelsessum, er SKAT nødt til, at foretage et skøn vedrørende disse oplysninger.

Henset til den årlige leasingydelse og det forhold, at leasingselskabet umiddelbart kun leaser nyere biler ansættes bilens anskaffelsessum og derved grundlaget for værdi af fri bil til 1.000.000 kr., ligesom bilens alder ansættes til 1 år.

Beskatningen af fri bil kan herefter, jævnfør bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4, opgøres, således:

"Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten."

På dette grundlag kan værdien af fri bil opgøres, således:

Indkomståret 2013:

25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 % af resten140.000 kr.

I alt215.000 kr.

Egenbetaling 0 kr.

Værdi af fri bil herefter215.000 kr.

Indkomståret 2014:

25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 % af resten140.000 kr.

I alt215.000 kr.

Egenbetaling 0 kr.

Værdi af fri bil herefter215.000 kr.

2.5. Endelig afgørelse

[person3] har i mail af den 16. maj 2017 henvist til, at

” MINI Coper sort har været leaset af [virksomhed1]K/S i perioden januar 2013 til maj 2013 og været stillet til rådighed for [person1] til for kørsel til diverse ejendomme i forbindelse med selskabets konsulent opgaver der forligger et observation notat fra SKAT hvor SKATs medarbejdere [person4] og [person5] har observeret [person1] benytte bilen.

Mercedes AMG har været leaset på en split leasing aftale i perioden januar 2013 til december 2013, der er således kun betalt leasing ydelse for selskabets brug af bilen og at [person1] selv har betalt for dennes private forbrug af bilen.

Dette dokumenteres med vedlagte fakturaer fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed1]K/S og [person1].

Porsche Panamera 4S har været leaset fra [virksomhed5] A/S i perioden januar 2014 til december 2014, men der har været tale om en stilstand aftale hvor bilen aldrig har været udleveret fra leasingselskabet til leasingtageren og derfor har [person3] ikke benyttet denne bil privat."

For så vidt den anførte Mini Cooper skal det bemærkes, at SKATs observationer udelukkende vedrører indkomståret 2012, hvorfor observationen ikke kan benyttes som grundlag for en vurdering af bilens benyttelse for indkomstårene 2013 og 2014.

Det fastholdes derfor, at bilen er benyttet af [person3].

For så vidt den anførte Mercedes AMG og den anførte Porsche Panamera skal det bemærkes, at der ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation for de ovenfor anførte oplysninger. SKAT har på foreliggende grundlag taget de anførte oplysninger til efterretning.,,,

Der foretages således fortsat en beskatning af værdi af fri bil for så vidt den anførte Mini Cooper. Som følge af der ikke er fremlagt dokumentation for beskatningsgrundlaget fastsættes dette fortsat skønsmæssigt til 300.000 kr. · "

3. Beskatning af finansielle indtægter i Kommanditselskabet [virksomhed1]

(...)

De allerede selvangivne renteindtægter vedrørende virksomhed, i alt 373.835 kr. svarer til renteindtægterne vedrørende tilgodehavendet vedrørende [person1], hvorfor denne renteindtægt ikke skal modregnes i de yderligere finansielle indtægter.

Renteindtægterne vedrørende tilgodehavende hos [person1] flyttes til øvrige renteindtægter, idet renteindtægterne ikke vedrører virksomheden.

Reguleringerne vedrørende renteindtægterne sker i medfør af bestemmelserne i Personskattelovens §§ 3 og 4.

3.5. Endelig afgørelse

[person3] henviser i sin skrivelse af den 16. maj 2017 til, at det fremgår tydeligt af det materiale, som SKAT har fået tilsendt i diverse sager, at der ikke er grundlag for at gennemføre de af SKAT foreslåede forhøjelser.

Der er i forbindelse hermed ikke foretaget en nærmere henvisning til, hvilke andre sager der er tale om.

På dette grundlag, samt det ovenfor anførte fastholdes ændringen.

(...)”

Skattestyrelsen har i sit høringssvar af 25. september 2017 følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

SKAT har i forbindelse med behandlingen af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 modtaget kopi af [person3]s bankkontoudskrifter. Disse udskrifter er grundlaget for ovennævnte likviditetsbeskrivelser. SKAT er således i besiddelse af de originale bankkontoudskrifter, hvorfor disse kan fremsendes til Skatteankestyrelsen, hvis styrelsen ønsker dette.

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at advokatfirmaet [virksomhed6]s skrivelse af den 14. august 2017 ikke indeholder nogen form for nye oplysninger, som kan bevirke en ændring af SKATs hidtidige opfattelse, idet det dog skal bemærkes, at SKAT kan anerkende advokatfirmaets bemærkninger om ejertiden på den anførte Mini Cooper.

Gennemgangen af klageskrivelsen af den 14. august 2017 giver endvidere anledning til at bemærke, at advokatfirmaet tilsyneladende har anerkendt den gennemførte ændring vedrørende de yderligere finansielle indtægter på 1.099.190 kr., som er medtaget i de ansatte renteindtægter vedrørende virksomhed for indkomståret 2014, idet advokatfirmaet ikke har medtaget denne ændring i deres beskrivelse af de foretagne ansættelsesændringer.

Det skal endvidere bemærkes, at klageskrivelsen ikke indeholder nogen form for dokumentation eller sandsynliggørelse af de fremførte påstande, men blot en påstand om, at SKAT ikke har ret i de foretagne ændringer.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

(...)”

Skattestyrelsens har den 10. september 2018 fremsendt en uddybning af sit høringssvar til afgørelsen, hvor følgende fremgår:

”(...)

For så vidt den ønskede redegørelse for de af Skattestyrelsen udarbejdede likviditetsbeskrivelse skal der hermed bemærkes følgende:

Det skal indledningsvis bemærkes, at SKAT (den nuværende Skattestyrelse) i afgørelsen af den 6. juli 2017 (side 6) har anført følgende beskrivelse:

”Beskrivelse af SKATs gennemgang af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 – 2014

SKAT har på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder de modtagne bankkontoudskrifter, gældsbreve og kontroloplysninger modtaget i henhold til bestemmelserne i Skattekontrolloven, udarbejdet likviditetsbeskrivelser dag for dag for hvert af indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014.

Disse likviditetsbeskrivelser, som fastlåser samtlige kendte pengebevægelser i de nævnte indkomstår, giver således et overblik over, hvorledes [person3] har optjent og forbrugt sine midler.

Det er ved hjælp af disse likviditetsbeskrivelser, således for eksempel muligt at kunne konstatere, hvorledes [person3]s betaling af ejendomsskatter og ydelser på realkreditlån er foretaget eller hvordan [person3] har finansieret udlånene til sønnen [person1].

Likviditetsbeskrivelser fremgår af de tidligere fremsendte bilag.

Beskrivelserne er opbygget, således at de giver et overblik over samtlige kendte pengebevægelser på bankkontiene, gældsbreve og mellemregninger m.v.

Hvis SKAT havde været i besiddelse af samtlige oplysninger ville der således kunne foretages en form for sammenholdelse af samtlige pengebevægelser, således at det f.eks. ville være muligt at kunne konstatere, hvorledes [person3] har finansieret sine udlån til sønnen [person1].

Sådanne pengebevægelser, hvor modtagelsen eller betalingen ikke modsvares af en kendt afsender eller modtager, har SKAT i likviditetsbeskrivelserne posteret på en særskilt kolonne benævnt ”Ukendte beløb”.

Sådanne ukendte beløb er således et udtryk for, at der for eksempel er sket betaling af udgifter med ikke kendte midler eller at der er modtaget midler fra ikke kendte kilder.

Formålet med likviditetsbeskrivelserne er således, at sikre at samtlige betalinger og modtagelse af midler sker via allerede beskattede midler eller via allerede kendte ikke-skattepligtige midler, som for eksempel yderligere låneoptagelser m.v.

På dette grundlag har SKAT ved skrivelse af den 24. januar 2017 anmodet [person3] om, at fremsende en række yderligere oplysninger, som ville kunne bekræfte at ovennævnte betalinger og modtagelser af midler er sket via ikke-skattepligtige midler.

Disse oplysninger er fortsat ikke modtaget.

SKAT har således fortsat ikke modtaget nogen form for dokumentation for, at nedenstående betalinger og modtagelse af midler er sket via ikke-skattepligtige midler.”

Der er således tale om, at Skattestyrelsen har forsøgt, at fastlåse samtlige hævninger og indsætninger på [person3]s bankkonti og gældsposter m.v. I tilfælde af Skattestyrelsen havde modtaget samtlige oplysninger fra [person3] ville samtlige hævninger og indsætning være blevet afstemt med hinanden. Som følge [person3] ikke har ønsket, at besvare Skattestyrelsens anmodning om dokumentation/redegørelse for en række hævninger og indsætninger, er der således en række hævninger/indsætninger, som ikke kan afstemmes.

Der er således for eksempel ikke dokumentation for, hvorledes ejendomsskatterne er betalt. Der er således ikke tale om at betalingen af ejendomsskatterne beskattes, men at likviditetsbeskrivelsen viser at [person3] har betalt ejendomsskatterne via en ikke-dokumenteret indtægts-/formuekilde, idet betalingen ikke er foregået via kendte formueposter eller indkomster.

Skattestyrelsen har således, som følge af [person3] ikke har ønsket at dokumentere betalingen af ejendomsskatterne, beskattet denne af et beløb svarende ejendomsskatterne, idet betalingen kommer fra en ukendt kilde, som [person3] ikke har dokumenteret er skattefri.

(...)

Skattestyrelsen har den 30. september 2019 fremsendt en supplerende udtalelse til klagerens supplerende indlæg. Skattestyrelsens bemærkninger er følgende:

”(...)

Miljøtillæg:

Det daværende SKAT har, som følge af at værdien af de enkelte biler, som er medtaget i beregningen af værdi af fri bil, er ansat skønsmæssigt, valgt at undlade at tillægge et miljøtillæg til værdien af fri bil.

Miljøtillægget er derfor, selvom det ikke fremgår af det daværende SKATs afgørelse, indregnet i den ansatte værdi af fri bil.

I tilfælde af at der fremlægges fyldestgørende dokumentation for bilernes beskatningsgrundlag bør miljøtillægget dog tillægges den opgjorte værdi af fri bil.

Værdi af fri bil:

Det er på det foreliggende grundlag fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der bør gennemføres en beskatning af værdi af fri bil for så vidt angår den anførte Mini Cooper, idet det fortsat ikke er bevist eller sandsynliggjort, at bilen ikke har været til rådighed for skatteyderen.

Skattestyrelsen kan endvidere tiltræde bemærkningerne om, at ovennævnte bil udelukkende har været ejet i 5 måneder i indkomståret 2013, hvorfor beskatningen skal nedsættes tilsvarende.

Som anført ovenfor der fortsat ikke fremlagt dokumentation for den anførte bils beskatningsgrundlag, hvorfor den skønsmæssige værdiansættelse på 300.000 kr. bør fastholdes.

Beskatning af anden indkomst i indkomståret 2013:

Advokatfirmaet [virksomhed6] anfører i sit supplerende indlæg, at [person3]s udgifter til betaling af sine ejendomsskatter, renter på realkreditlån og de yderligere udlån til sønnen [person1] er foretaget via allerede beskattede midler.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for at de ovennævnte transaktioner er sket ved hjælp af allerede beskattede midler.

Der skal i forbindelse hermed henvises til det daværende SKATs afgørelse og de der tilhørende bilag, hvori det dokumenteres, at [person3]s pengebevægelser ikke levner plads til ovennævnte transaktioner.

Betalingen af ejendomsskatterne, renterne på realkreditlånene og de yderligere udlån er således ikke sket via beskattede midler.

For så vidt angår overførslen til K/S [virksomhed1] skal det bemærkes, at en notering i en bogføring, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke kan anses som dokumentation for en betaling, ligesom det skal bemærkes at [person3] på intet tidspunkt tidligere har oplyst om et tilgodehavende hos dennes tidligere svigerdatter.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at det må antages, at [person3], som afholder af udgifterne, den yderligere långivning og modtageren af den tidligere svigerdatters betaling, må anses for at være i besiddelse af den fornødne dokumentation – eller burde kunne fremskaffe dokumentationen - for disse transaktioner.

Beskatning af anden indkomst i indkomståret 2014:

Skattestyrelsen kan, som følge af de nu fremlagte redegørelser, konstatere, at der i K/S [virksomhed1]s årsrapport er anført et tilgodehavende svarende til [person3]s tilgodehavende hos sønnen [person1].

På samme måde kan det konstateres, at overdragelsen af fordringen på sønnen udelukkende er anført i årsrapporten, idet overdragelsen ikke fremgår af kommanditselskabets bogføring.

I tilfældet af at Skatteankestyrelsen vælger, at betragte årsrapporten, som dokumentation for at der er foretaget en overdragelse af lånet til kommanditselskabet, kan Skattestyrelsen anerkende at der ikke skal gennemføres en beskatning af et beløb svarende til nedbringelsen af den skyldige stamkapital, idet der således er fremlagt dokumentation for nedbringelsen.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at overdragelsen af fordringen på sønnen til kommanditselskabet, efter skattestyrelsens opfattelse, er sket til overkurs, således at [person3] er blevet frigjort for en gæld svarende til den nominelle værdi af fordringen på sønnen, selvom den reelle kursværdi af fordringen må antages at være 0 kr., idet sønnen på overdragelsestidspunktet er under konkurs med en gæld, som langt overstiger fordringens nominelle værdi.

Kommanditselskabet, som [person3] på overdragelsestidspunktet er eneejer af, har således godskrevet [person3] en gæld svarende til fordringens nominelle værdi.

Det er på det foreliggende grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at denne kursavance må anses for omfattet af bestemmelserne i kursgevinstlovens § 1, således at der burde foretages en beskatning af denne.

Uanset at der skatteretligt er et transparentsprincip om at et kommanditselskabs skattepligtige indkomst beskattes hos de reelle ejere, er det Skattestyrelsens opfattelse, at [person3] ved sin overdragelse af sin fordring på sønnen til kommanditselskabet civilretligt er blev frigjort for en tilsvarende gæld til kommanditselskabet.

Skatteankestyrelsen bør således, hvis det anerkendes at overdragelsen af fordringen reelt er foretaget, beskatte [person3] af et beløb svarende til fordringens nominelle værdi, idet den reelle værdi udgør 0 kr.

Advokatfirmaet [virksomhed6] anfører i sit supplerende indlæg, at [person3]s udgifter til betaling af sine ejendomsskatter, renter på realkreditlån og de yderligere udlån til sønnen [person1] er foretaget via allerede beskattede midler.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for at de ovennævnte transaktioner er sket ved hjælp af allerede beskattede midler.

Der skal i forbindelse hermed henvises til det daværende SKATs afgørelse og de der tilhørende bilag, hvori det dokumenteres, at [person3]s pengebevægelser ikke levner plads til ovennævnte transaktioner.

Betalingen af ejendomsskatterne, renterne på realkreditlånene og de yderligere udlån er således ikke sket via beskattede midler.

For så vidt angår overførslen til K/S [virksomhed1] skal det bemærkes, at en notering i en bogføring, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke kan anses som dokumentation for en betaling, ligesom det skal bemærkes at [person3] på intet tidspunkt tidligere har oplyst om et tilgodehavende hos dennes tidligere svigerdatter.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at det må antages, at [person3], som afholder af udgifterne, den yderligere långivning og modtageren af den tidligere svigerdatters betaling, må anses for at være i besiddelse af den fornødne dokumentation – eller burde kunne fremskaffe dokumentationen - for disse transaktioner.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

(...)”

Skattestyrelsen har den 12. februar 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen kommer med følgende bemærkninger i deres udtalelse:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 23. januar 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 6. juli 2017 ændret klagers skatteansættelser i indkomstårene 2013-2014. Skattestyrelsen bemærker, at det alene er spørgsmålet om værdi af fri bil, forhøjelse af klagers personlige indkomst ud fra likviditetsberegning og renteindtægt der ses påklaget.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændret, Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, med henvisning til tidligere udtalelser, at betingelserne for beskatning af den omhandlede Mini Cooper fortsat anses opfyldt. Dog ses der at være enighed om klagers subsidiære påstand vedrørende fri bil, særlig henset til bilens skønsmæssige værdi samt den korte periode bilen har været til rådighed. Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende fri bil tiltrædes således.

Angående forhøjelsen af klagers personlige indkomst, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der overordnet ikke ses at være fremlagt dokumentation til støtte for klagers påstande. Det er således fortsat Styrelsens opfattelse, klagers betaling af ejendomsskatter, låneforhøjelser samt renteudgifter ikke ses at være betalt med klagers selvangivne indkomst.

Særligt vedrørende overdragelse af gældsbrev

Skattestyrelsen kan tiltræde, at fordringen anses for overdraget til K/S [virksomhed1]. Klagers skattepligtige indkomst skal derfor nedsættes som foreslået af Skatteankestyrelsen. Dog bemærker Skattestyrelsen, at klager ved overdragelsen har værdiansat fordringen til kurs 100. Henset til sagens faktiske forhold, særligt at klagers søn (debitor) på overdragelsestidspunktet undergik konkurs, er det Skattestyrelsens opfattelse at overdragelsen er sket til overkurs.

Klagers repræsentant henviser til SKM2018.78.SR. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den omtalte sag ikke er relevant i forhold til nærværende klagebehandling.

Ved at overdrage fordringen til kommanditselskabet, godskrives klager en gæld svarende til fordringens nominelle værdi. Da klagers betalingsforpligtigelse til kommanditselskabet nedskrives svarende til den anvendte overkurs ved overdragelsen af fordringen, opnår klager en kursavance som efter Skattestyrelsen må anses at være skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 14.

Af Skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, 1. pkt. fremgår følgende:

”Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.”

Af SKATs afgørelse fremgår, at klager på trods af gentagne henvendelser fra SKAT ikke medvirkede til sagens oplysning. Først under klagebehandlingen i Skatteankestyrelsen er det fremkommet, at klager havde overdraget fordringen på sin søn til K/S [virksomhed1]. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at en hjemvisning af punktet vedrørende overdragelsen af fordringen til K/S [virksomhed1], må anses at være en afledt ændring af det påklagede, særlig henset til at oplysningen omkring overdragelsen først ses fremlagt under repræsentantens supplerende indlæg af 10. oktober 2019 – altså mere end 2 år efter den påklagede afgørelse.

Da Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen vedrørende nedsættelse og hjemvisning vedrørende overdragelsen af gældsbrevet til kommanditselskabet, må renteindtægten også retmæssigt skulle tilbageføres til K/S [virksomhed1].

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltrædes således i sin helhed.

(...)”

Skatteankestyrelsen har på baggrund af nye oplysninger fra klageren anmodet Skattestyrelsen om en supplerende udtalelse.

Skattestyrelsen har den 16. marts 2020 fremsendt en supplerende udtalelse, hvor følgende fremgår:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 26. februar 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 6. juli 2017 ændret klagers skatteansættelser i indkomstårene 2013-2014. Skattestyrelsen bemærker, at det alene er spørgsmålet om værdi af fri bil, forhøjelse af klagers personlige indkomst ud fra likviditetsberegning og renteindtægt der ses påklaget.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændret, Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Skattestyrelsen har den 26. februar 2020 modtaget anmodning om supplerende udtalelse i nærværende sag. Følgende skal således ses i sammenhæng med Skattestyrelsens udtalelse af 12. februar 2020.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at klager ved repræsentantens supplerende indlæg af 25. februar 2020 på ny har fremlagt nye faktiske oplysninger, til brug for sagens klagebehandling.

Fri bil og renteindtægter

Der ses ikke at være fremlagt oplysninger omkring spørgsmålet vedrørende fri bil eller renteindtægterne, hvorfor der henvises til Skattestyrelsens tidligere udtalelse vedrørende disse punkter.

Forhøjelse ud fra likviditetsberegninger

Vedrørende SKATs forhøjelse af klagers personlige indkomst, med henvisning til likviditetsberegningerne, ses der at være fremlagt betydelige nye oplysninger. Der ses at være fremlagt oplysninger, der i et vist omfang må anses for dokumentation for sammenhængen, mellem hævninger og betaling af de i sagen omtalte udgifter, herunder bl.a. ejendomsskatter.

Dog bemærker Skattestyrelsen, at klager fortsat ikke formår at adressere de uoverensstemmelser, der stadig fremgår af SKATs likviditetsberegning på dagsbasis. I det supplerende indlæg henvises der alene til, at klagers likviditet på årsbasis levner den fornødne plads til privatforbruget. Det bemærkes endvidere, at de omhandlede låneforhøjelser, som tidligere har været antaget kontante låneforhøjelser, nu påstås at være foretaget i form af betaling af sønnens udgifter. Der ses ikke at være fremlagt dokumentation, for betaling af disse regninger eller nogen nærmere angivelse af hvilke udgifter det skulle vedrøre.

Overdragelse af gældsbrev

Vedrørende overdragelsen af gældsbrevet og den efterfølgende godskrivning af klagers indskudsforpligtelse, henvises til tidligere udtalelser.

Henset til omfanget af nye oplysninger der er tilkommet sagen underklagebehandlingen, finder Skattestyrelsen det mest hensigtsmæssigt at hjemvise sagen til fornyet behandling, for så vidt angår opgørelsen af ”anden personlig indkomst”.

(...)”

På baggrund af Skatteankestyrelsens nye sagsfremstilling og forslag til afgørelse har Skattestyrelsen fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 19. marts 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 6. juli 2017 ændret klagers skatteansættelser i indkomstårene 2013-2014. Skattestyrelsen bemærker, at det alene er spørgsmålet om værdi af fri bil, forhøjelse af klagers personlige indkomst ud fra likviditetsberegning og renteindtægt der ses påklaget.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændret, Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med henvisning til Skattestyrelsens udtalelse af 16. marts 2020. Der ses ikke at være fremkommet nye oplysninger, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder anledning til at ændre på førnævnte udtalelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klager har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 og 2014 nedsættes med henholdsvis 656.262 kr. og 4.065.390 kr.

For 2014 er der endvidere nedlagt påstand om, at renteindtægter på 373.835 kr. anerkendes som virksomhedsindkomst i stedet for som privat indkomst.

Til støtte herfor er følgende anført:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 skal tilbageføres til det selvangivne.

De af SKAT gennemførte ændringer af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 udgøres af 3 forskelligartede problemstillinger vedrørende henholdsvis beskatning af fri bil og beskatning af anden indkomst i form af "beløb, hvor betalingskilden ikke er kendt". Begge disse problemstillinger går igen i både 2013 og 2014. Herudover vedrører sagen problemstillingen om, hvorvidt renteindtægterne i 2014 er erhvervsmæssige eller personlige.

Nærmere om beskatning af værdi af fri bil

Det bestrides, at [person3] har benyttet den sorte MINI Cooper, som [virksomhed1] K/S leasede til privat befordring. Det bestrides således, at der er baggrund for at foretage beskatning af værdi af fri bil for denne bil.

Det bemærkes for god ordens skyld, at MINI Cooperen alene har været leaset i perioden frem til maj 2013, hvorfor der under alle omstændigheder ikke er basis for at gennemføre beskatningen i mere end 5 måneder af 2013.

Det fremgår af SKATs afgørelse (side 13 af 18), at der alene gennemføres beskatning af MINI Cooperen, idet oplysningerne om de øvrige biler "tages til efter­ retning". Beskatning skal derfor alene foretages af bilens værdi på kr. 300.000, svarende til værdi af fri bil på kr. 75.000 årligt. Beskatningen, der i afgørelsen er opgjort til kr. 215.000 årligt, skal derfor alene på denne baggrund nedsættes væsentligt.

Nærmere om beløb hvor betalingskilden ikke er kendt

Det gøres gældende, at [person3] fuldt ud har haft beskattede midler til rådighed til at gennemføre de transaktioner, SKAT finder er gennemført med ikke­beskattede midler.

De af SKAT specificerede "betalinger", der danner baggrund for de gennemførte forhøjelser af [person3]s skatteansættelser for 2013 og 2014, har ikke alle karakter af likviditetskrævende overførsler. De enkelte dispositioner har dermed ikke alle krævet konkrete indtægter i de omhandlede indkomstår for at kunne gennemføres.

De dispositioner, der har været likviditetskrævende, har til fulde kunnet gennemføres med de indtægter, [person3] har haft i de enkelte år. Der er ikke baggrund for den arbitrære beskatning af de opregnede beløb, som SKAT har gennemført.

Nærmere om renteindtægterne i 2014

Det gøres gældende, at renteindtægterne hidrører fra et tilgodehavende tilhørende [person3]s virksomhed. Dette medfører, at renteindtægterne skal medregnes i virksomhedsindkomsten og ikke i [person3]s private indkomst.

(...)”

Klageren er fremkommet med et supplerende indlæg den 10. oktober 2019:

”(...)

HOVEDANBRINGENDER

De af SKAT gennemførte ændringer af [person3]s (herefter [person3]) skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 udgøres af 3 for­ skelligartede problemstillinger vedrørende henholdsvis beskatning af fri bil og beskatning af anden indkomst i form af "beløb, hvor betalingskilden ikke er kendt". Begge disse problemstillinger går igen i både 2013 og 2014. Herudover vedrører sagen problemstillingen om, hvorvidt renteindtægterne i 2014 er erhvervsmæssige eller personlige. For overskuelighedens skyld, vil hver af de enkelte problemstillinger i henholdsvis 2013 og 2014 blive behandlet umiddelbart nedenfor.

1 Beskatning af fri bil

1.1 Faktum

1.1.1 Indkomståret 2013

[person3] var i de omhandlede indkomstår og frem til 2017 eneejer af kommanditselskabet K/S [virksomhed1] (senere [virksomhed7] K/S).

KIS [virksomhed1] blev stiftet med [person3] som ene kommanditist, og med selskabet [virksomhed2] ApS (Senere [virksomhed8] ApS) som komplementar. Udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende KIS [virksomhed1] fremlægges som bilag 2. Som bilag 3 fremlægges udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af udskriftet fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed2] ApS (bilag 3), at [person3] i de omhandlede år var anparts­ haver i [virksomhed2] ApS.

KIS [virksomhed1] blev registreret med formålet "investering i fast ejendom og hermed beslægtet virksomhed".

I 2013 leasede K/S [virksomhed1] henholdsvis en sort MINI Cooper i perioden januar 2013 til maj 2013 og en Mercedes AMG i perioden januar 2013 til december 2013.

MINI Cooperen blev i leasingperioden fra januar 2013 til maj 2013 stillet til rådighed for [person3]s søn, [person1], i forbindelse med hans

kørsel til diverse ejendomme som led i udførelsen af sit arbejde som konsulent for KIS [virksomhed1].

At det rent faktisk, var [person1], der anvendte MINI Cooperen blev ligeledes observeret af SKATs egne medarbejdere [person5] og [person4] i juni 2012. Observationsnotater fra juni 2012 fremlægges som bilag 4.

At KIS [virksomhed1] fortsat stillede MINI Cooperen til rådighed for [person1] i perioden januar 2013 til maj 2013, var således blot en fortsættelse af aftale fra 2012 vedrørende [person1]s anvendelse af bilen.

K/S [virksomhed1] og [person1] splitleasede i perioden januar 2013 til december 2013 en Mercedes AMG af selskabet [finans2] A/S. Fakturaer udstedt af [finans2] A/S til [person1] for sin andel af leasingydelserne fremlægges som bilag 5.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at det var [person1], og ikke [person3], der sammen med K/S [virksomhed1] var leasingtager af Mercedes AMG'en i perioden januar 2013 til december 2013.

[person3] kørte både i årene forud for og i 2013 og 2014 i en Jeep Cherokee, som han ejede personligt. Leasingaftalerne på henholdsvis MINICooperen, Porschen og Mercedesen blev således alene indgået af hensyn til virksomheden og dennes drift.

1.1.2 Indkomståret 2014

KIS [virksomhed1] leasede i perioden januar 2014 til december 2014 en Porsche Panamera 4S af leasingselskabet [finans3] A/S. Fakturaer udstedt af [finans3] NS fremlægges som bilag 6.

Leasingaftalen, indgået mellem KIS [virksomhed1] og [finans3] NS, var en stilstandsaftale, hvilket medførte, at [finans3] NS aldrig udleverede bilen til KIS [virksomhed1].

KIS [virksomhed1] indgik således kun leasingsaftalen vedrørende Porschen, for at sikre sig, at selskabet altid ville have en bil til rådighed, såfremt dette måtte blive nødvendigt for at varetage selskabets arbejde.

Leasingydelserne på Porschen var af beskeden størrelse (bilag 6) og blev alene afholdt, som et led i stilstandsaftalen med [finans3] A/S.

1.2 Anbringender

Det gøres gældende, at den fremlagte dokumentation (bilag 5 og 6) beviser, at [person3] hverken benyttede Mercedes AMG'en eller Porsche Panamera 4S' en i de omhandlede indkomstår 2013 og 2014.

Ligeledes fremgår det af SKATs afgørelse (bilag 1, side 13), at der alene gennemføres beskatning af MINICooperen, idet oplysningerne om de øvrige biler "tages til efterretning". SKAT har således i sin afgørelse anerkendt, at der ikke er grund­ lag for at beskatte [person3] af fri bil vedrørende Mercedes AMG'en og Porsche Panamera 4S' en.

Det er herefter alene en vurdering af, om der er grundlag for at beskatte [person3] af fri bil vedrørende MINICooperen.

Det bestrides, at [person3] har benyttet den sorte MINI Cooper, som K/S [virksomhed1] leasede til privat befordring. Det fremgår af de fremlagte observationsnotater (bilag 4), at det var [person1], der benyttede MINI Cooperen.

Det forhold, at observationen blev foretaget i 2012 (bilag 4) og ikke i 2013, dokumenterer på ingen måde, at [person1] ikke også var den reelle bruger af bilen i 2013. Tværtimod fortsatte [person1] med at anvende MINI Cooperen frem til maj 2013. [person3] benyttede således ikke i bilen det omhandlede indkomstår.

SKAT har dermed ingen baggrund for at beskatte [person3] af værdien af fri bil i de omhandlede indkomstår.

• • • • ••

Måtte det, mod forventning, findes at der er grundlag for at beskatte [person3] for værdien af fri bil vedrørende MINICooperen, gøres det gældende, at beskatning skal nedsættes væsentligt. MINI Cooperen var alene leaset i perioden januar 2013 til maj 2013. Der er således ikke grundlag for at gennemføre beskatning i mere end 5 måneder af 2013.

Videre skal beskatningen foretages af bilens værdi på kr. 300.000 svarende til værdi af fri bil på kr. 75.000 årligt. Beskatningen, der i afgørelsen er opgjort til kr.

215.000 i både 2013 og 2014, skal derfor alene på denne baggrund nedsættes væsentligt.

2 Beskatning af anden indkomst

2.1 Faktum

2.1.1 Indkomståret 2013

SKAT har i sin afgørelse (bilag 1, side 7) anset en række betalinger foretaget af [person3] for at udgøre anden indkomst i indkomståret 2013. Der vil umiddelbart nedenfor blive redegjort for hver af betalingerne.

Ejendomsskatter

[person3] betalte kr. 31.508,00 i ejendomsskatter i 2013. Ejendomsskatterne blev betalt af [person3]s selvangivne indtægter i 2013. Indbetalingen til K/S [virksomhed1]

I forbindelse med stiftelsen af selskabet KIS [virksomhed1], blev det besluttet, at selskabskapitalen ikke skulle indskydes fuldt ud. KIS City Finans fik derved et tilgodehavende som følge af den manglende indbetaling af kapitalen. Selskabets tilgodehavende udgjorde pr. 31. marts 2011 kr. 150.000. K/S [virksomhed1]s årsrapport for perioden 1. december 2009 til 31. marts 2011 fremlægges som bilag 7. Tilgodehavendet på ikke indbetalt stamkapital fremgår i årsrapporten på side 9.

Selskabets tilgodehavende selskabskapital udgjorde pr. 31. marts 2013 kr. 1.150.000. K/S [virksomhed1]s årsrapport for perioden 1. april 2012 til 31. marts 2013 fremlægges bilag 8. Tilgodehavendet på ikke-indbetalt stamkapital fremgår i årsrapporten på side 11. Den samlede selskabskapital blev udvidet fra kr. 150.000 til kr. 1.500.000, hvilket er baggrunden for forøgelsen af tilgodehavendet.

Det beror således på en fejl, når SKAT i sin afgørelse (bilag 1, side 3) har opgjort kravet til kr. 7.400.000. Først pr. 31 december 2013 udgjorde kravet på ikke­ indbetalt stamkapital kr. 7.040.000 hvilket fremgår af årsrapporten for 1. april 2013 til 31. december 2013, der fremlægges som bilag 9.

For at nedbringe selskabets tilgodehavende blev der i indbetalt 2013 kr. 110.000,00 til KIS [virksomhed1].

Overførslen på i alt kr. 110.000,00 blev ikke foretaget af [person3] personligt, men derimod af [person3]s tidligere svigerdatter, [person2]. Som dokumentation for indbetalingen fremlægges K/S [virksomhed1]s kontospecifikationer for indkomstårene 2013 og 2014 som bilag 10.

Det fremgår af kontospecifikationen (bilag 10, side 18) under kontoen "5182 EST ikke indbetalt stamkapital", at [person2] den 30. december 2013 indbetalte kr. 110.000,00 til K/S [virksomhed1] til nedbringelse af den ikke indbetalte stamkapital. [person2]s indbetaling skete efter aftale med [person3]. Indbetalingen er tekstet "Afdrag indb. Til [...]"

Låneforhøjelse - [person1]

[person3] har i en årrække ydet lån til sin søn, [person1]. Lånene blev blandt andet ydet til brug for opførelsen af [person1]s hus, til opstart at virksomheder m.v. Der blev i forbindelse med lånene mellem parterne udstedt gældsbreve. I 2013 havde [person1] brug for yderligere likvide midler, hvorfor [person3] indvilligede i at forhøje [person1]s eksisterende lån.

I alt forhøjede [person3] i 2013 [person1]s lån med yderligere kr. 220.714. Lånet blev ydet af [person3]s selvangivne indtægter i 2013.

Betaling af renteudgifter til [finans1]

[person3] betalte i 2013 kr. 79.040,00 i renteudgifter til [finans1]. Renteudgifter blev betalt af [person3]s selvangivne indtægter i 2013.

2.1.2 Indkomståret 2014

SKAT har i sin afgørelse (bilag 1, side 7 og 8) anset en række betalinger, foretaget af [person3], for at udgøre anden indkomst i indkomståret 2014. Der vil umiddelbart nedenfor blive redegjort hver for af betalingerne.

Ejendomsskatter

[person3] betalte kr. 33.495,00 i ejendomsskatter i 2014. Ejdomsskatterne blev betalt af [person3]s selvangivne indtægter i 2014.

Indbetalingen til K/S [virksomhed1]

K/S [virksomhed1]s krav, som følge af den manglende indbetaling af stamkapital, udgjorde pr. 31. december 2013 kr. 7.040.000, jf. KIS [virksomhed1] årsrapport for perioden 1. april 2013 til 31. december 2013 (bilag 9).

K/S [virksomhed1]s årsrapport for 2014 fremlægges som bilag 11. Det fremgår af side 7 i årsrapporten 2014, at K/S [virksomhed1]s tilgodehavende på ikke-indbetalt stamkapital pr. 31. december 2014 udgjorde kr. 3.491.502.

Det kan dermed udledes, at der i 2014 blev overført kr. 3.548.498 til nedbringelse af selskabets krav vedrørende den manglende indbetaling af stamkapital. Overførslen på i alt kr. 3.548.498 blev til dels foretaget ved, at [person3] overdrog gældsbreve på [person1] til KIS [virksomhed1]. Gældsbrevene vedrørte, på tidspunktet for overdragelsen til KIS [virksomhed1], udlån til [person1] for kr. 3.398.498.

Det fremgår af side 7 i K/S [virksomhed3]s årsrapport (bilag 11), at K/S [virksomhed1] pr. 31. december 2014 havde et tilgodehavende i form af gældsbreve på i alt kr. 3.772.333.

SKAT har på side 3 i sin afgørelse (bilag 1) opgjort [person3]s tilgodehavende ved [person1] ultimo 2014 til at udgøre kr. 3.772.333. Der er således overensstemmelse mellem det af SKAT opgjorte tilgodehavende og det tilgodehavende, som KIS [virksomhed1] har medtaget i sin årsrapport for indkomståret 2014.

De resterende kr. 150.000 blev ikke indbetalt af [person3] men derimod [person2]. Det fremgår af side 18 i K/S [virksomhed1]s kontospecifikationer (bilag 10), at [person2] den 23. april 2014 indbetalte kr. 150.000,00 til KIS [virksomhed1] til nedbringelse af den ikke indbetalte stamkapital. Indbetalingen skete på vegne af [person3] som [person2] skyldte et større beløb. Teksten ved indbetalingen var "Afdrag [person2]".

Overførslerne fra henholdsvis [person3] og [person2] udgjorde tilsammen kr. 3.548.498.

Låneforhøjelse - [person1]

Låneforhøjelsen i 2014 på i alt kr. 189.357 til [person1], blev ydet af [person3]s selvangivne indtægter.

Betaling af renteudgifter til [finans1]

[person3] betalte i 2014 kr. 79.040,00 i renteudgifter til [finans1]. Renteudgifter blev betalt af [person3]s selvangivne indtægter.

2.2 Anbringender

2.2.1 Indkomståret 2013 Indbetalingen til KIS [virksomhed1]

Det fremgår af den fremlagte dokumentation (bilag 10, side 18), at indbetalingen til K/S [virksomhed1] på i alt kr. 110.000,00 ikke blev foretaget af [person3], men derimod af hans tidligere svigerdatter, [person2].

Det var dermed [person2], der ved sin indbetaling på kr. 110.000,00 til K/S [virksomhed1], nedbragte selskabets krav på indbetaling af stamkapital i selskabet.

Eftersom indbetalingen blev foretaget af [person2], og denne klart frem­ går af K/S [virksomhed1]s kontospecifikationer (bilag 10, side 18), har SKAT ingen baggrund for at beskatte [person3] af indbetalingen på i alt kr. 110.000,00

Låneforhøjelse, ejendomsskatter og renteudgifter

Det gøres gældende, at [person3] fuldt ud har haft beskattede midler til at foretage overførslerne vedrørende låneforhøjelsen til [person1] samt betalingen af ejendomsskatter og renteudgifter.

Det fremgår af SKATs afgørelse (bilag 1), at [person3] i indkomståret 2013 havde lønindkomst på kr. 615.960. [person3]s lønudgifter alene, var dermed nok til af afholde betalingerne til låneforhøjelsen, ejendomsskatterne og renteudgifterne. Det var dermed ikke nødvendigt for [person3]s muligheder for at afholde betalingerne, at der forelå en yderligere tilsvarende indtægt.

SKAT har dermed hverken baggrund for at beskatte [person3] af låneforhøjelsen til [person1] på i alt kr. 220.714 eller af betalingerne til ejendomsskatter og renteudgifter på i alt kr. 110.548, da [person3] havde tilstrækkelige likvide midler til at afholde betalingerne uden yderligere indkomst.

2.2.2 Indkomståret 2014

Indbetalingen til K/S [virksomhed1]

Det fremgår af K/S [virksomhed3]s årsrapport for 2014 (bilag 11, side 7), at K/S [virksomhed1]s tilgodehavende blev nedbragt med kr. 3.548.498. Ligeledes fremgår det af side 7 (bilag 11), at KIS [virksomhed1] pr. 31. december 2014 havde et tilgodehavende på kr. 3.772.333 i form af gældsbreve.

Der er således overensstemmelse mellem det tilgodehavende, som K/S [virksomhed1] har medtaget i sin årsrapport 2014 (bilag 11, side 7) og det tilgodehavende, som SKAT har opgjort i sin afgørelse (bilag 1, side 3).

Af den fremlagte dokumentation (bilag 10 og 11), fremgår det med klarhed, at der ved overførslerne i 2014, fra henholdsvis [person3] i form af gældsbreve og fra [person2]s i form af en kontant indbetaling, blev indbetalt i alt kr. 3.548.498 til K/S [virksomhed1].

Eftersom overførslerne i 2014 på i alt kr. 3.548.498 til K/S [virksomhed1] skete ved en kontantindbetaling fra [person2] og ved en overførsel af [person3]s personlige tilgodehavende ved sin søn, [person1], har SKAT har ikke grundlag for at beskatte [person3] af overførslen på kr. 3.548.498 til K/S [virksomhed1]. Overførslen af midlerne har ikke krævet yderligere indtægter hos [person3] og skal ikke danne baggrund for en forhøjelse af [person3]s skatteansættelse.

Låneforhøjelsen, Ejendomsskatter og Renteudgifter

Det gøres gældende, at [person3] fuldt ud har haft beskattede midler til at foretage overførslerne vedrørende låneforhøjelsen til [person1] samt betalingen af ejendomsskatter og renteudgifter.

Det fremgår af SKATs afgørelse (bilag 1), at [person3] i indkomståret 2014 havde lønindkomst på kr. 609.672. [person3]s lønudgifter alene, var dermed nok til af afholde betalingerne til låneforhøjelsen, ejendomsskatterne og renteudgifter. Det var dermed ikke nødvendigt for [person3]s muligheder for at afholde betalingerne, at der forelå en konkret tilsvarende indtægt.

SKAT har dermed hverken baggrund for at beskatte [person3] af låneforhøjelsen til [person1] på i alt kr. 189.357 eller betalingerne til ejendomsskatter og renteudgifter på i alt kr. 112.535, da [person3] havde tilstrækkelige likvide midler til at afholde betalingerne uden yderligere indkomst.

3 Renteindtægter i 2014

3.1 Faktum

K/S [virksomhed1] har for indkomståret 2014 selvangivet kr. 373.835 som renteindtægter vedrørende selskabets tilgodehavende hos [person1], jf. SKATs afgørelse (bilag 1, side 3)

[person3] overdrog som anført ovenfor i 2014 gældsbrevene, og dermed sit personlige tilgodehavende hos sin søn, [person1], til K/S [virksomhed1]. K/S[virksomhed1] blev ved overdragelsen af gældsbrevene fra [person3], den retsmæssige modtager af [person1]s betaling af renterne i henhold til gældsbrevene. Ligeledes ses det af side 2 i K/S [virksomhed3]s kontospecifikationer (bilag 10), at renterne på gældsbrevene, efter overdragelsen, blev indbetalt til K/S [virksomhed1].

Det fremgår af K/S [virksomhed1]s årsrapport for 2014 (bilag 11, side 7), at selskabet pr. 31. december havde et tilgodehavende ved [person1] Thom­ sen på i alt kr. 3.772.333.

K/S [virksomhed1]s renteindtægter på kr. 373.835 stammede dermed fra gælds­ brevene, overdraget fra [person3] i 2014 med [person1] som skyldner. Da renteindtægterne på i alt kr. 373.835 hidrørte fra K/S [virksomhed1]s tilgodehavende hos [person1], som følge af overdragelsen af gældsbrevene fra [person3], var det således korrekt at renteindtægterne blev medtaget i K/S [virksomhed1]s regnskaber, og at selskabet selvangav rente­ indtægten i overensstemmelse hermed.

3.2 Anbringender

Som anført ovenfor overdrog [person3] gældsbrevene til KIS [virksomhed1], hvorved K/S [virksomhed1] fik tilgodehavendet hos [person1]. Det fremgår af den fremlagte dokumentation (bilag 11, side 7), at K/S [virksomhed1] medtog tilgodehavendet i sin årsrapport for indkomståret 2014.

K/S [virksomhed1] blev ved modtagelsen af gældsbrevene kreditor på gælden og den retsmæssige modtager af [person1]s rentebetalinger i henhold til gældsbrevene. Dette medfører, at renteindtægterne skal medregnes i K/S [virksomhed1]s indkomst og ikke i [person3]s private indkomst. Det var således korrekt, da K/S [virksomhed1] selvangav renteindtægterne i 2014.

SKAT har på denne baggrund ikke grundlag for at henføre renteindtægten til [person3]s private indkomst.

(...)”

Klageren har den 21. november 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 30. oktober 2019:

”(...)

Skattestyrelsens udtalelse giver anledning til en række bemærkninger, som fremgår umiddelbart nedenfor.

Værdi af fri bil

Det fastholdes, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at [person1] benyttede den i sagen omhandlede MINICooper til kørsel i virksomhedens interesse og dermed, at denne ikke stod til [person3]s rådighed i den periode, hvor K/S [virksomhed1] leasede bilen.

Herudover skal det fremhæves, at Skattestyrelsen synes at tiltræde, at værdi af fri bil for MINICooperen skal baseres på en skønsmæssig pris på kr. 300.000. Imidlertid er værdiansættelsen af værdi af fri bil i SKATs afgørelse af 6. juli 2017, foretaget baseret på en værdi af bilen på kr. 1.000.000 og fuld rådighed over bilen i såvel 2013 som 2014. Værdien af fri bil, der i begge år er ansat til kr. 215.000, skal dermed nedsættes til kr. 31.250 i 2013 og bortfalde fuldt ud i indkomståret 2014.

Værdien beregnes som beskatningsværdien af en bil til kr. 300.000, hvilket svarer til 25 % af kr. 300.000 og udgør kr. 75.000. Det bemærkes, at dette er i fuld overensstemmelse med beregningen i SKATs afgørelse af 6. juli 2017. Dette er imidlertid for et helt år, og bilen har maksimalt været til rådighed i 5 ud af 12 måneder i 2013, hvilket fører til en værdi af fri bil i 2013 på kr. 31.250. Dette naturligvis under den forudsætning, at Skatteankestyrelsen - mod forventning - når frem til, at bilen har stået til [person3]s rådighed.

Beskatning af anden indkomst

Skattestyrelsen henviser flere gange, i sin supplerende udtalelse, til en oversigt udarbejdet i forbindelse med afsigelse af SKATs afgørelse. Efter Skattestyrelsens opfattelse dokumenterer opgørelsen, at [person3]s pengebevægelser ikke levner plads til betalinger i overensstemmelse med det, i klagen og vores supplerende indlæg, anførte. Det bestrides, at dette er korrekt.

Skattestyrelsen forudsætter, at de foretagne opgørelser er korrekte men har ikke taget højde for de reguleringer, der skal foretages heraf og de formueændringer, der dermed er baggrund for. SKATs beregninger, og oversigter er dermed fejlbehæftede og kan reelt ikke lægges til grund ved vurderingen af, hvorvidt [person3], af sine beskattede indtægter og formue, har kunnet afholde de udgifter og foretage de betalinger, som danner baggrund for SKATs afgørelse.

• • • • ••

Skattestyrelsen anfører i sin supplerende udtalelse, at "/ tilfældet af at Skatteankestyrelsen vælger, at betragte årsrapporten, som dokumentation for at der er fore­ taget en overdragelse af lån til kommanditselskabet, kan Skattestyre/sen anerkende at der ikke skal gennemføres en beskatning af et beløb svarende til nedbringelsen af den skyldige stamkapital, idet der således er fremlagt dokumentation for nedbringelsen. "

Hertil skal det bemærkes, at SKATs oprindelige afgørelse af 6. juli 2017 er baseret på netop udviklingen af gælden i K/S [virksomhed1]s årsrapporter, der har dannet baggrund for, at SKAT forudsatte gennemførelsen af en indbetaling på kr.

3.548.498 fra [person3] til K/S [virksomhed1] i perioden mellem 31. marts 2013 til 31. december 2014.

I det omfang Skatteankestyrelsen måtte vælge ikke at lægge oplysningerne i årsrapporten til grund for vurder ingen af sagen, vil dette ligeledes medføre, at den oprindelige ændring af skatteansættelsen, gennemført af SKAT ved afgørelse af

6. juli 2017 på samme baggrund, skal tilsidesættes.

Uanset hvilken tilgang til problemstillingen Skatteankestyrelsen måtte vælge, er der under ingen omstændigheder baggrund for at gennemføre en beskatning af beløbet hos [person3], idet det er åbenbart, at [person3] ikke har haft en indtægt på kr. 3.548.498 i ikke-beskattede midler, som han har indbetalt til kommanditselskabet. Der er tale om en disposition, der i sin helhed beror på bogføringsmæssige dispositioner, og derfor er der ingen baggrund for at gennemføre beskatning af [person3] af beløbet.

Skattestyrelsen anfører herefter videre, i supplerende indlæg, at der er baggrund for at gennemføre en beskatning hos [person3] af en kursavance.

Dette efter Skattestyrelsens opfattelse som følge af, at [person3] i kommanditselskabet er blevet godskrevet en gæld, som, efter Skattestyrelsens opfattelse, har en kursværdi på 0.

Det bestrides, at [person3] har opnået en skattepligtig avance ved overdragelse af gælden til K/S [virksomhed1]. Bevisbyrden for at der er baggrund for at beskatte [person3] af en kursavance påhviler Skattestyrelsen, der ikke har løftet denne. Problemstillingen bør endvidere ikke indgå i denne sag men derimod behandles af Skattestyrelsen i første instans.

Kommanditselskaber anses i dansk skatteret for at være transparente i forhold til kommanditisterne. Dette medfører, at beskatning sker ved kommanditisterne personligt. [person3] har, som anført, været eneejer af K/S [virksomhed3], hvorfor han skattemæssigt sidestilles med K/S [virksomhed1].

Skattestyrelsen anfører i sine supplerende bemærkninger " Uanset at der skatteret­ ligt er et transparentsprincip om at et kommanditselskabs skattepligtige indkomst beskattes hos de reelle ejere, er det Skattestyre/sens opfattelse, at [person3] ved sin overdrage/se af sin fordring på sønnen til kommanditselskabet civilretligt er blev frigjort for en tilsvarende gæld til kommanditselskabet"

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at hvis Skatteankestyrelsen anerkender overdragelsen af fordringen som værende reel, så skal [person3] beskattes af et beløb svarende til fordringens nominelle værdi, idet fordringens reelle værdi, efter Skattestyrelsens opfattelse, udgør 0.

Det bestrides, at [person3] civilretlig er blevet frigjort for gæld udover fordringen mod [person1]s værdi. Hvis dette skulle være tilfældet, er dette imidlertid uden betydning for [person3]s skattepligtige indkomst. Til støtte herfor skal der henvises til Skatterådets bindende svar af 30. januar 2018, optrykt som SKM2018.78.SR.

I SKM2018. 78, ønskede spørger, der var et ejendomsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, at afklare, hvorvidt et af spørger påtænkt lån til et af spørger 100 % ejet P/S, skulle medregnes ved opgørelsen af 90 procent grænsen i selskabsskattelovens § 3 A.

Ligeledes ønskede spørger at få afklaret, om en senere omdannelse af P/S'et til et KIS ville medføre, at lånet skulle medregnes ved opgørelsen af 90 procents grænsen i selskabsskattelovens§ 3 A. Spørger oplyste, at komplementaren ville blive stiftet som et aktieselskab uden ejerandele i K/S'et, og at både komplementaren og K/S'et ville være fuldt ud ejet af spørger.

SKAT anførte i indstilling og begrundelse til spørgsmål 1 følgende:

"På samme måde kan man i den foreliggende sag sige, at en erhvervsdrivende (H1 AIS) ikke kan låne penge ud til sig selv med skattemæssig virkning).

Civilretligt er der en fordring, men skattemæssigt er der ikke tale om et aktiv. Der er i den foreliggende situation ikke andre deltagere i P/S'et som lånet dermed delvist kan anses som sket til. Derfor er det i den foreliggende sag SKAT's opfattelse, at lånet ikke skal medregnes som en fordring ved opgørelsen af 90 procents grænsen." (Min understregning)

I sin indstilling og begrundelse til spørgsmål 2, anførte SKAT følgende:

"Med samme begrundelse som i indstillingen til svaret på spørgsmål 1, er det SKAT's opfattelse, at udlånet skattemæssigt heller ikke i denne situation vil være et aktiv efter omdannelse til K/S, og at det derfor ikke skal medregnes som en fordring ved opgørelsen af 90 procents grænsen i se/skabsskatte­ lovens § 3 A."

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse til spørgsmålene.

Det fremgår af SKM2018.78, at selvom SKAT var af den opfattelse, at der rent civilretligt var en fordring, så kunne lånet ikke tillægges skattemæssig virkning, da lånet, som følge af P/S'ets og K/S'ets transparens i forhold til spørger, blev ydet fra og til den samme.

Det kan på baggrund af SKATs indstilling og begrundelse i SKM2018.78 udledes, at der rent civilretligt kan foreligge en fordring, men at denne fordring, som følge af det skattemæssige transparensprincip, ikke skal tillægges skattemæssig virkning.

I det omfang, at [person3], som anført af Skattestyrelsen i sine supplerende bemærkninger, rent civilretligt blev frigjort af sin gæld til K/S [virksomhed3] ved overdragelsen af fordringen til K/S [virksomhed1], skal denne civilretlige frigørelse af gælden, på baggrund af SKM2018.78, ikke tillægges skattemæssig virkning.

Der kan på baggrund af SKM2018.78, således ikke, som anført af Skattestyrelsen i sin supplerende udtalelse, ses bort fra det skatteretlige transparensprincip, da dette skatteretlige princip gør sig gældende, selvom der rent civilretligt foreligger en fordring.

De eventuelle civilretlige konsekvenser af [person3]s overdragelse af sin fordring på [person1] til K/S [virksomhed3], skal ikke tillægges nogen skattemæssig virkning, da overdragelsen af fordringen, som følge af K/S [virksomhed1]s transparens i forhold til [person3], er overdraget fra og til den samme. Dispositionen er af denne grund uden relevans for [person3]s skattepligtige indkomst i de, i nærværende sag, omhandlede indkomstår.

Uanset hvorledes Skatteankestyrelsen måtte vælge at kvalificere den omhandlede disposition, er der således ikke baggrund for at gennemføre en forhøjelse af [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2014 i relation til denne konkrete disposition.

(...)”

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Vi skal hermed venligst bekræfte modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 16. december 2019 i nærværende sag vedrørende [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014.

Anmodningen om retsmøde i sagen fastholdes på det foreliggende grundlag. Vi er, som det vil fremgå nedenfor, grundlæggende uenige i en række af Skatteanke-styrelsens vurderinger i relation til [person3]s skattepligt i de omhandlede indkomstår samt kvalifikationen af sagens faktiske forhold og den juridiske behandling heraf.

De enkelte problemstillinger behandles enkeltvist umiddelbart nedenfor.

Nærmere om værdi af fri bil

Det fastholdes, at [person3] ikke har haft rådighed over den i sagen omhandlede MINI Cooper i perioden fra januar til maj måned 2013. Bilen har været stillet til fuld rådighed for [person3]s søn, [person1], der i den omhandlede periode arbejdede som konsulent for K/S [virksomhed1]. Der er ingen baggrund for at gennemføre beskatning af bilen, der ikke har været placeret på [person3]s bopæl, ligesom [person3] har haft en anden bil til rådighed for egen privat personbefordring. I den forbindelse skal det fremhæves, at samme bil var til rådighed for [person3], både forud for og efterfølgende leasingsaftalens udløb. Dette underbygger, at der ikke har været et privat behov for benyttelse af bilen, samt at leasingaftalen har været erhvervsmæssigt betinget i selskabet.

Det bemærkes for god ordens skyld, at vi ikke har indsigelser i forhold til Skatteankestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af beskatningsværdien af MINI Cooperen eller beregningen af værdien for perioden januar til maj måned 2013 i det omfang, Landsskatteretten, mod forventning, måtte fastholde rådighedsbeskatningen af bilen.

Nærmere om opgørelsen af anden personlig indkomst

Det fastholdes, at [person3]s privatforbrug fuldt ud har kunnet dække de økonomiske dispositioner, der er gennemført i indkomstårene 2013 og 2014. I den forbindelse skal det fremhæves, at Skattestyrelsens opgørelse af [person3]s pengebevægelser og transaktioner i indkomstårene ikke tager højde for, at betaling af eksempelvis ejendomsskatter, betaling af afdrag på realkreditlån m.v., er foretaget ved henvendelse til bankens skranke, hvorefter der er foretaget ”kontante” overførsler. Disse kontante overførsler fremgår af Skattestyrelsens opgørelse som enten ”privatforbrug” eller ”ukendte beløb”. Imidlertid er betalingen foretaget af fuldt ud beskattede midler.

Der tages forbehold for at fremlægge yderligere dokumentation for betalingen, og der arbejdes pt. på at indhente denne. I denne forbindelse skal det fremhæves, at der er tale om afholdelse af private udgifter, hvorfor dokumentation udover privat-forbrugsopgørelser, der dokumenterer muligheden for afholdelse heraf, efter vores opfattelse, ligger udover normal praksis.

Baseret på ovenstående gøres det gældende, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 skal nedsættes med kr. 441.262 svarende til de i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling (side 3 af 27) opregnede udgifter til henholdsvis ejendomsskatter, låneforhøjelse, renteudgifter til realkreditinstitut og indbetaling til kommanditselskab. For så vidt angår indbetaling til kommanditselskabet fastholdes det, at denne, som det fremgår af kommanditselskabets bogføring, er foretaget af [person3]s svigerdatter, [person2], og dermed ikke har påvirket [person3]s privatforbrug i 2013.

Tilsvarende gør sig gældende for indkomståret 2014, hvor beløbet udgør kr. 451.892, og indbetalingen fra [person3]s tidligere svigerdatter, [person2], udgjorde kr. 150.000.

...

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse, at det findes tilstrækkeligt dokumenteret, at [person3]s indbetaling på kr. 3.398.498 til K/S [virksomhed1] er foretaget ved overførsel af [person3]s tilgodehavender hos sin søn, [person1]. Dette er i fuld overensstemmelse med den nedlagte påstand og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Skatteankestyrelsen anfører herefter i sit forslag til afgørelse, at:

”Skattestyrelsen har ikke behandlet eller forholdt sig til de oplysninger, som Landsskatteretten lægger til grund, idet oplysningerne ikke var fremlagt før Skattestyrelsen traf afgørelse. Dermed har Skattestyrelsen heller ikke behandlet eller forholdt sig til de eventuelle skattemæssige konsekvenser overdragelsen af gældsbrevene fra klageren personligt til kommanditselskabet, som ikke er et selvstændigt skattesubjekt, kan have. Der henvises herved til, at Skattestyrelsen i sin supplerende udtalelse har tilkendegivet, at de mener, at det kan have en skattemæssig konsekvens for klageren uagtet resultatet fra kommanditselskabet, beskattes personligt hos kommanditisten. Derfor finder Landsskatteretten, at spørgsmålet angående de skattemæssige konsekvenser af den interne transaktion mellem klageren og kommanditselskabet skal hjemvises til Skatte-styrelsen til fornyet behandling.”

Det skal fremhæves, at alle de oplysninger der vedrører overførslen af gældsbrevene på [person1], fra [person3] til K/S [virksomhed1], var til Skattestyrelsens rådighed og gennemgang i forbindelse med, at Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen.

Gældsovertagelse fremgår ganske klart af årsrapporterne og tillige af det faktum, at rentetilskrivningen på tilgodehavende er medtaget som en erhvervsmæssig renteindtægt på [person3]s udvidede selvangivelse for indkomståret 2014. Der er intet i forhold til sagens faktiske omstændigheder eller den retlige kvalifikation heraf, der kan være overraskende for Skattestyrelsen.

Det gøres på denne baggrund gældende, at der ikke skal gennemføres en hjem-visning af sagen til Skattestyrelsen for en vurdering af den problemstilling, som Skattestyrelsen allerede har truffet afgørelse om. En eventuel ændret retlig kvalifikation af forholdet, som følge af Landsskatterettens afgørelse, må gennemføres af Skattestyrelsen på det foreliggende grundlag efter, afgørelsen er afsagt.

Det gøres gældende, at der ikke efter normal praksis gennemføres hjemvisning til Skattestyrelsen i tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke i realiteten er fremkommet nye oplysninger eller skal gennemføres en skønsmæssig kvalifikation. Skattestyrelsen har været i besiddelse af alle relevante oplysninger angående sagens faktiske forhold men har kvalificeret disse juridisk forkert. Dette fører til en nedsættelse af skatteansættelsen. Det bør ikke tilsvarende føre til en hjemvisning for vurderingen af en ny retlig problemstilling, baseret alene på bemærkninger fra Skattestyrelsen, angående præcis de samme faktiske forhold og forudsætninger, som allerede var Skattestyrelsen bekendt på afgørelsestidspunktet.

Det gøres gældende, at der ikke er baggrund for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen.

Sagens videre forløb

Udover ovenstående giver Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse ikke anledning til kommentarer og bemærkninger.

(...)”

Klageren har den 25. februar 2020 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 12. februar 2020.

Følgende fremgår af klagerens bemærkninger:

”(...)

Jeg skal hermed venligst bekræfte modtagelsen af Skatteankestyrelsens skrivelse af 12. februar 2020 vedlagt Skattestyrelsens udtalelse af samme dato.

For god ordens skyld bemærkes, at anmodningen om retsmøde i sagen fastholdes. Bemærkningerne i undertegnedes skrivelse af 22. januar 2020 med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, fastholdes endvidere i sin helhed.

I relation til spørgsmålet om betaling af ejendomsskatter, ydelser til kreditforeninger, låneforhøjelse til [person1] m.v. fremlægges supplerende oplysninger i form af registreret revisor, [person6]s notat af 24. februar 2020 med tilhørende bilag. Notatet fremlægges som bilag 12.

I bilagsmaterialet til registreret revisor [person6]s notat indgår dokumentation for [person3]s kontante betaling af ejendomsskatter med kr. 31.508 i 2013 og kr. 33.495 i 2014. Endvidere dokumenteres betaling af ydelser til kreditforeningen udgørende kr. 79.040 i såvel indkomståret 2013 som indkomståret 2014. Det gøres gældende, at betalingerne på nuværende tidspunkt er fuldt ud dokumenteret, hvorfor den af SKAT gennemførte forhøjelse af skatteansættelserne skal tilbageføres.

Dokumentationen viser med al tydelighed, at [person3] håndterer sin økonomi ud fra betalinger på posthus m.v. af sine løbende regninger. Dette indebærer, at betalinger af private udgifter fremgår som kontante hævninger og hævninger foretaget på dankort i kontoudtogene for de enkelte år.

Registreret revisor [person6]s notat dokumenterer, baseret på Skattestyrelsens egne opgørelser og regneark, at [person3], efter gennemførelse af en låneforhøjelse til [person1] på henholdsvis kr. 220.714 i 2013 og kr. 189.357 i 2014, havde henholdsvis kr. 177.323 i 2013 og kr. 279.770 i 2014 yderligere til rådighed til privat forbrug i de enkelte år. Dette fører til gennemsnitlige månedlige privatforbrugsmuligheder på henholdsvis kr. 14.777 og kr. 23.342 i henholdsvis 2013 og 2014. Dette beløb til rådighed for en enkelt person efter afholdelse af omkostninger til ”husleje” i form af ejendomsskatter og afdrag på realkreditlån.

Det gøres gældende, at der ikke er nogen baggrund for en skønsmæssig forhøjelse af [person3]s skatteansættelser for de omhandlede indkomstår på det foreliggende grundlag. Dette uanset at de enkelte konkrete udgifter, der løbende er afholdt på vegne af [person1] ikke kan dokumenteres i deres helhed ved konkrete bilag.

... ...

For god ordens skyld bemærkes, at vi er grundlæggende uenige i skattestyrelsens opfattelse af, at overdragelsen af [person3]s tilgodehavende hos [person1] er sket til overkurs ved overførslen til K/S [virksomhed1]. Denne problemstilling er ikke umiddelbart omfattet af Landsskatterettens vurdering af sagen, idet Skatteankestyrelsen har indstillet problemstillingen hjemvist til Skattestyrelsen, hvilket Skattestyrelsen tiltræder.

Det bestrides, som anført i undertegnedes bemærkninger af 22. januar 2020, at problemstillingen angående værdiansættelse af gældsbrevet bør hjemvises til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har haft alle faktuelle oplysninger i relation til gælden og dennes håndtering til rådighed ved sagsbehandlingen. Der er gennemført en beskatning baseret på, at et beløb blev indbetalt til K/S [virksomhed1], uanset at det åbenlyst fremgik, at indfrielsen ikke blev gennemført med kontante midler. Denne kvalifikation er uafhængig af værdiansættelsen af gældsbrevet, og på denne baggrund er det undertegnedes opfattelse, at der ikke er tale om en ”afledt” ændring af Skatte-styrelsens oprindelige afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

Det bemærkes for god ordens skyld videre, at K/S [virksomhed1] efterfølgende har afhændet fordringen på [person1], uden dette har medført kurstab. Der foreligger en særlig praksis vedrørende værdiansættelse af gæld mellem børn og forældre, og det har formodningen imod sig, at det faktum at [person1] blev erklæret konkurs i 2008, skulle have nogen afgørende betydning for fordringens kursværdi på overdragelsestidspunktet i 2014.

BILAG 12

Bilag 12 [person6]s notat af 24. februar 2020

For god ordens skyld fremhæves, at de enkelte bilag vedlagt registreret revisor [person6]s notat forventes fremlagt og dokumenteret i forbindelse med det kommende retsmøde i sagen.

Der tages forbehold for at fremkomme med yderligere dokumentation i relation til sagens øvrige problemstillinger i det omfang, der mod forventning opstår mulighed for at fremlægge en sådan i tidsrummet mellem nærværende skrivelse og retsmødet i sagen.

(...)”

På baggrund af Skatteankestyrelsens nye sagsfremstilling og forslag til afgørelse har klageren fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

Jeg skal venligst bekræfte, at vi har modtaget Skatteankestyrelsens reviderede sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 19. marts 2020 foranlediget af Skattestyrelsens udtalelse af 16. marts 2020, der ligeledes er modtaget.

Skatteankestyrelsen indstiller, baseret på Skattestyrelsens udtalelse, problemstillingerne vedrørende anden personlig indkomst i indkomstårene 2013 og 2014, hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Dette baseret på Skattestyrelsens udtalelse, der foreslår dette som en fremgangsmåde.

Det er vores opfattelse, at der ikke er nogen baggrund for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag af Landsskatteretten.

Der foreligger dokumentation for [person3]s afholdelse af de private omkostninger til realkreditlån og ejendomsskatter, der helt naturligt er indeholdt i de kontante hævninger, der er foretaget ved betalinger på posthuset.

Det er ligeledes helt naturligt, at der i samme forbindelse er foretaget tilsvarende betalinger af omkostninger på vegne af [person1], hvilket har medført en forhøjelse af det tilgodehavende, [person3] løbende har haft ved sin søn.

Skattestyrelsen anfører i sin udtalelse, at:

”Det bemærkes endvidere, at de omhandlede låneforhøjelser, som tidligere har været antaget kontante låneforhøjelser, nu påstås at være foretaget i form af betaling af sønnens udgifter. Der ses ikke at være fremlagt dokumentation, for betaling af disse regninger eller nogen nærmere angivelse af hvilke udgifter det skulle vedrøre.”

Hertil skal det fremhæves, at der selvsagt ikke er nogen form for misforhold mellem oplysningerne om, at forhøjelserne af lånene til [person1] er foretaget ved kontante overførsler og så det faktum, at de kontante overførsler er foretaget helt og/eller delvist ved betaling af [person1]s udgifter med [person3]s private kontante midler.

Faktum er at [person3], af sin private indkomst, der har rummet mulig- hed for at foretage betalingerne i overensstemmelse med de opgjorte lån, har foretaget private udlån af midler til sin søn i forbindelse med dennes økonomiske udfordringer. Der er intet odiøst i dette og den præcision og dybde, hvormed skat- temyndighederne mener at private udgifter skal dokumenteres, er efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med praksis i forhold til sådanne økonomiske dispositioner. Dette særligt når der ikke på nogen måde er dokumenteret tilgang af ikke-beskattede økonomiske midler hos [person3] udover maksimalt en bestridt værdi af fri bil af et køretøj, der har været stillet til rådighed for [person3]s søn, hvilket er dokumenteret direkte af Skattestyrelsens egne medarbejdere i en række observationer.

Bortset fra ovenstående giver Skattestyrelsens udtalelse af 16. marts 2020 og Skatteankestyrelsens ændrede sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 19. marts 2020 ikke anledning til bemærkninger for nuværende.

Anmodningen om retsmøde i sagen fastholdes, og vi ser frem til at blive indkaldt hertil.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, påhviler som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534, at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Det ses af SKATs afgørelse, høringssvarog supplerende udtalelse, at skattesagen er reduceret til alene at omhandle en Mini Cooper, værdien heraf samt spørgsmålet om rådighed.

Klageren har henvist til, at der foreligger et observationsnotat fra to medarbejdere fra SKAT, der har observeret klagerens søn benytte Mini Cooper.

Landsskatterettens finder, at bilens værdi kan fastsættes til den af Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte værdi på 300.000 kr. Det bemærkes, at selve den skønsmæssige værdi ikke ses påklaget.

Dernæst lægger Landsskatteretten til grund, at bilen alene har været til leaset fra januar til maj måned i indkomståret 2013 med henvisning til den fremsendte faktura for leasingen af bilen, hvormed spørgsmålet om rådighed alene skal behandles for disse fem måneder.

Hvad angår vurderingen af rådighed over bilen, lægger Landsskatteretten til grund, at bilen har været leaset af selskabet hvor klageren er eneejer, og at der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation for, at bilen er købt i selskabets interesse, andet end det af klageren oplyste, at sønnen benytter bilen til konsulentopgaver for selskabet. Der henvises til Højesterets dom af 1. marts 2005, SKM2005.138.

Det fremlagte observationsnotat viser, at klagerens søn har anvendt den omhandlende bil, men Landsskatteretten finder ikke, at det dokumenterer, at klageren har været afskåret fra at råde over bilen.

Det forhold, at klageren har en bil registret i sit personlige navn, kan tillægges betydning, men kan ikke stå alene, jf. Højesterets dom af 11. februar 2009, SKM2009.239.HR

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at denne ikke har haft rådighed over bilen i perioden fra januar til og med maj måned i indkomståret 2013. På den baggrund skal klageren beskattes af fri bil til en skønsmæssig værdi af 300.000 gældende fra januar til og med maj måned for indkomståret 2013. Værdien kan herefter opgøres således, jf. ligningslovens § 16, stk. 4:

Skønsmæssigt inkl. miljøtillæg 25 % af 300.000 kr.75.000 kr.

I alt for januar - maj måned 201331.250 kr.

Landsskatteretten ansætter således værdien af fri bil til 31.250 kr.

Anden personlig indkomst

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne kontante indbetalinger på bankkonti. Dette kan udledes af SKM2013.274.BR.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2013 og 2014 beskattet klageren af anden personlig indkomst med henvisning til, at klagerens pengebevægelser ikke levner plads til transaktioner for 441.262 kr. i 2013 og for 3.850.390 kr. i 2014. Transaktionerne ses at dække ejendomsskatter, låneforhøjelse til klagerens søn, renteudgifter til [finans1] og indbetaling til det af klageren ejede kommanditselskab K/S [virksomhed1].

Klageren gør gældende, at ejendomsskatter, låneforhøjelser og renteudgifter for 2013 og 2014 er betalt med selvangivne indtægter. Klageren har hverken under Skattestyrelsens behandling eller under Skatteankestyrelsens indledende behandling fremlagt nogen form for dokumentation herfor. Imidlertid har klageren den 25. februar 2020 fremlagt nye faktiske oplysninger, som dokumentation for det påståede. Henset til mængden af de nye oplysninger og henset til, at de nye oplysninger i et vist omfang må anses at dokumentere en sammenhæng mellem hævninger og betalinger, finder Landsskatteretten, at punktet under ”anden personlig indkomst” for indkomstårene 2013 og 2014 bør hjemvises til fornyet behandling og vurdering i 1. instans.

Hvad angår indbetalingerne til selskabet har klageren oplyst, at klagerens svigerdatter for indkomstårene 2013 og 2014 har indbetalt beløb på henholdsvis 110.000 kr. og 150.000 kr. Det er af klageren oplyst, at der var tale om tilbagebetaling af et lån ydet fra klageren til svigerdatteren. Som dokumentation herfor henviser klageren til selskabets kontospecifikationer, hvor der ses indbetalt beløb den 30. december 2013 og den 23. april 2014. Landsskatteretten finder, at henvisninger til kontospecifikationer ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at betalingen er sket fra svigerdatteren, ligesom det bemærkes, at der ikke er fremlagt lånedokumenter som dokumentation for lånet.

Klageren har oplyst, at den resterende del af indbetalingen til selskabet i 2014 på 3.398.498 kr. har fundet sted i form af en overdragelse af en række gældsbreve fra klageren til kommanditselskabet. Som dokumentation har klageren fremlagt kommanditselskabets årsrapport fra 2013 og 2014, hvoraf der fremgår en nedbringelse af den skyldige stamkapital i selskabet. Ydermere ses der af årsrapporten for 2014 aktiver i form af gældsbreve, ligesom der af selskabets kontospecifikationer ses indbetaling af renter på gældsbreve i 2014.

Landsskatteretten finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at den indbetalte stamkapital er sket i form af en overdragelse af en række gældsbreve til kommanditselskabet, særligt henset til, at der fremgår at være overensstemmelse mellem de oplyste beløb indbetalt til kommanditselskabet i 2014 og nedbringelsen af stamkapitalen fra 2014 samt det forhold, at kommanditselskabets opgjorte aktiver i form af gældsbreve lyder på et beløb identisk med de omhandlende gældsbreves værdi ultimo 2014.

På det grundlag finder Landsskatteretten ikke belæg for at beskatte klageren med udgangspunkt i den af Skattestyrelsen anførte begrundelse for det indbetalte beløb på 3.398.498 kr.

Skattestyrelsen har ikke behandlet eller forholdt sig til de oplysninger som Landsskatteretten lægger til grund, idet oplysningerne ikke var fremlagt, før Skattestyrelsen traf afgørelse. Dermed har Skattestyrelsen heller ikke behandlet eller forholdt sig til de eventuelle skattemæssige konsekvenser af overdragelsen af gældsbrevene fra klageren personligt til kommanditselskabet, som ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Derfor hjemviser Landsskatteretten spørgsmålet angående de skattemæssige konsekvenser af den interne transaktion mellem klageren og kommanditselskabet til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Renteindtægt

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at renteindtægter er skattepligtig indkomst. Selve beskatningen af renteindtægten skal ske hos den part, som retmæssigt ejer den rentebærende fordring.

Det følger af forfaldsprincippet, at renteindtægter skal indtægtsføres i det indkomstår, hvor renten forfalder, hvilket vil sige i det indkomstår, hvor renten kan kræves erlagt. Fysiske personer skal som udgangspunkt periodisere renteindtægter efter forfaldsprincippet. Dette følger af ligningslovens § 5, stk. 1.

Med henvisning til det ovenfor anførte, hvor Landsskatteretten finder det dokumenteret, at klageren i indkomståret 2014 til nedbringelse af kommanditselskabets stamkapital har overdraget fordringer i form af gældsbreve til selskabet, finder Landsskatteretten, at renteindtægten af de nævnte gældsbreve skal indgå som en indtægt under kommanditselskabet og dermed som virksomhedsrenter og ikke som en privat renteindtægt hos klageren.

Hermed ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, således at renteindtægten af gældsbrevene indgår som en renteindtægt under virksomheden.