Kendelse af 21-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 1. januar 2012 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1].

Der er selvangivet et underskud fra denne virksomhed i 2012 på 105.105 kr., i 2013 på 21.485 kr. og i 2014 på 7.140 kr.

Der er angivet et momstilsvar på -4.297 kr. i 2013, som består af købsmoms på 4.297 kr. For 2014 er angivet et momstilsvar på 2.070 kr., som består af købsmoms på 630 kr. og salgsmoms på 2.700 kr.

Klageren har i telefonsamtale den 21. februar 2017 med Skattestyrelsen oplyst, at han i 2013 og 2014 opkøbte en del skrotbiler, der herefter blev istandsat og videresolgt.

SKAT har som et led i den almindelige kontrol den 13. januar 2017 bedt klageren indsende regnskab for virksomheden for 2013 og 2014 samt kontoudtog fra konto i [finans1] [...40] og konto i [finans2] [...41] for samme periode.

SKAT har den 9. februar 2017 modtaget regnskab for 2014 samt kontoudskrift fra konto i [finans2] og posteringsliste fra [finans1]. Regnskabet viser en omsætning på 15.120 kr. og et resultat på – 7.140 kr.

SKAT har efterfølgende rekvireret kontoudtog fra [finans1] og har herefter gennemgået kontoudtogene fra begge banker.

SKAT har konstateret, at der fra den 12. marts 2013 og resten af 2013 på konto [...44] i [finans1] er indgået 112.540 kr. for salg af biler (skrot), og at der i 2014 er indgået 210.989 kr. for salg af biler (skrot).

Specifikation af kontoudtoget for 2013:

12.03.13 Overførsel [virksomhed2] for biler 8.100 kr.

12.04.13 Overførsel afregning af 2 biler 5.400 kr.

16.05.13 Overførsel [person1] for bil 2.700 kr.

04.06.13 Overførsel afr. For bil 2.700 kr.

06.06.13 Overførsel afr. For bil 2.640 kr.

28.06.13 Overførsel afr. For [reg.nr.1] 2.700 kr.

10.07.13 Overførsel afr. 2 biler 5.400 kr.

23.08.13 Overførsel afr. 3 biler 8.100 kr.

28.08.13 Overførsel [virksomhed3] 4 bil 10.000 kr.

02.10.13 Overførsel [virksomhed3] 5.400 kr.

04.10.13 Overførsel afr. 2 biler 5.400 kr.

18.10.13 Overførsel 6 biler 16.200 kr.

01.11.13 Overførsel afr. 5 biler 13.500 kr.

12.11.13 Overførsel afr. [reg.nr.2] 2.700 kr.

15.11.13 Overførsel afr. 1 bil 2.700 kr.

05.12.13 Overførsel afr. [reg.nr.3] 2.700 kr.

05.12.13 Overførsel afr. [reg.nr.3] 2.700 kr.

13.12.13 Overførsel afr. 3 biler 8.100 kr.

19.12.13 Overførsel afr. [reg.nr.4] 2.700 kr.

23.12.13 Overførsel af [reg.nr.5] 2.700 kr.

I alt 112.540 kr.

Specifikation af kontoudtoget for 2014:

31.01.14 Overførsel afr. Biler20.850 kr.

07.02.14 Overførsel afr. 1 bil resten man 2.500 kr.

12.02.14 Overførsel afr. 4 biler10.000 kr.

17.02.14 Overførsel 2 biler 5.000 kr.

21.02.14 Overførsel afr. [reg.nr.6] 2.500 kr.

28.02.14 Overførsel afr. Opel 2.500 kr.

14.03.14 Overførsel afr. 7 biler17.500 kr.

21.03.14 Overførsel afr. Polo 2.400 kr.

10.04.13 Overførsel afr. 3 biler 7.200 kr.

11.04.14 Overførsel afr. 4 biler 9.600 kr.

05.05.14 Overførsel afr. 4 biler 9.600 kr.

06.05.14 Overførsel afr. Biler 4.025 kr.

13.05.14 Overførsel afr. 4 biler 9.600 kr.

15.05.14 Overførsel afr. 3 biler 7.200 kr.

20.05.14 Overførsel af 1 stk. karosseri 480 kr.

28.05.14 Overførsel af biler10.900 kr.

03.06.14 Overførsel afr. 5 biler11.700 kr.

30.06.14 Overførsel af 3 biler 7.400 kr.

10.07.14 Overførsel [virksomhed3] 7.300 kr.

23.07.14 Overførsel [virksomhed3] 7.200 kr.

30.07.14 Overførsel [virksomhed3] 2.472 kr.

01.08.14 Overførsel [virksomhed3] 2.400 kr.

12.08.14 Overførsel afr. Mitsubishi 2.400 kr.

25.08.14 Overførsel Citroen Saxo[reg.nr.7] 2.400 kr.

28.08.14 Overførsel [reg.nr.8]Citroen Saxo 2.400 kr.

02.09.14 Overførsel 4 biler 9.500 kr.

09.09.14 Overførsel [reg.nr.9] + [reg.nr.10] 4.800 kr.

09.09.14 Overførsel [reg.nr.11] + [reg.nr.12] 4.800 kr.

18.09.14 Overførsel [virksomhed4] A/S 1.192 kr.

18.09.14 Overførsel Kia Sephia[reg.nr.13] 2.500 kr.

25.09.14 Overførsel [reg.nr.14]Nissan Prim 2.400 kr.

02.10.14 Overførsel Toyota Starlet[reg.nr.15] 2.400 kr.

21.10.14 Overførsel Golf – Daewoo 4.800 kr.

30.10.14 Overførsel [reg.nr.16] Citroen 2.400 kr.

10.11.14 Overførsel Fiat Punto + Mazda 3.400 kr.

19.12.14 Iflg. nota [reg.nr.17] – [reg.nr.18]5.270 kr.

I alt 210.989 kr.

Køb af biler

Gennemgangen af bankkontiene viser ikke posteringer, der ifølge SKAT kan henføres til køb af biler.

Klageren har den 24. april 2017 fremsendt dokumentation for varekøb i form af købsbilag på biler fra firmaet [virksomhed5]

Det fremgår heraf, at klageren i 2013 har købt biler for 41.400 kr. og i 2014 har købt biler for 55.000 kr. fra dette firma. Købene er sket netto kontant.

Det fremgår ligeledes af fakturaerne, at der ikke er fradrag for moms, da der er tale om køb af brugte genstande, og da fortjenstmargenordningen er anvendt.

Erklæring fra [virksomhed6]

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende udaterede erklæring fra firmaet [virksomhed6]:

’’Jeg bekræfter hermed at mine kunder har solgt skrot biler her på mit værksted til [virksomhed1]/[person1] i 2014. Det er ca. 30 – 40 biler som er solgt til ham kontant”

Anmeldelse

SKAT har oplyst, at der tidligere er modtaget en anonym anmeldelse vedrørende klageren, hvoraf det fremgår, at klageren har haft adskillige biler til salg som privat person.

Indkomst i øvrigt

Klageren har for indkomstårene 2013 og 2014 haft en A-indkomst på henholdsvis 46.759 kr. og 255.006 kr.

Privatforbrug

SKAT har for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 beregnet et privatforbrug på henholdsvis 66.390 kr., 71.314 kr. og 267.477 kr.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 48.632 kr. for indkomståret 2013 og med 98.671 kr. for indkomståret 2014.

Forhøjelserne er specificeret således:

”(...)

2013:

Indkomsten forhøjes med indsætningen på din konto 112.540 kr. – moms 22.508 kr. = 90.032 kr.

Herfra trækkes køb af biler fra [virksomhed7] if. modtagne fakturaer = 41.400 kr.

Indkomsten forhøjes herefter med 48.632 kr.

2014:

Indkomsten forhøjes med indsætningen på din konto 210.989 kr. – moms 42.198 kr.-

Medregnet omsætning på 15.120 kr. og køb hos [virksomhed7] på 55.000 kr. = 98.671 kr.

De foreslåede forhøjelser vil kunne ændres i det omfang du indsender et specificeret regnskab for 2013 og 2014 samt dokumenterer eller sandsynliggøre yderligere køb af biler og andre driftsudgifter.

(...)”

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

’’(...)

Vi forhøjer din virksomhed ”[virksomhed1]” med de modtagne beløb. Dit privatforbrug i 2013 og 2014 kommer herefter på niveau med dit privatforbrug i 2015. Vi kan af de modtagne kontoudtog bl. a. se, at du har haft en huslejeudgift på henholdsvis 51.288 kr. og 51.448 kr. i de to indkomstår. Vi anser derfor dit privatforbrug i 2013 og 2014 på henholdsvis 66.390 kr. og 71.477 kr. for at være urealistisk lavt. Dit regnskab for de to år tilsidesættes, da hovedparten af omsætningen mangler.

Da indestående på begge dine konti primo 2013 og ultimo 2014 stort set er den samme, må de indgåede beløb alle være anvendt til enten privatforbrug eller køb af biler

(...)’’

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

’’(...)

SKAT finder ikke, at der i klagen fremføres væsentligt nyt, hvorfor SKAT i det hele kan henvise til SKAT' s afgørelse med sagsfremstilling og begrundelse af 14. juni 2017 samt sagsnotat.

SKAT har anmodet om regnskab for 2013 og 2014. Der er kun modtaget regnskab for 2014. I dette regnskab er der anført en omsætning på 15.120 kr. Om der i denne omsætning indgår salg af biler vides ikke. Der er ikke anført køb af biler. Det må derfor formodes, at bilhandlen ikke er medregnet heri.

Regnskabsgrundlaget er derfor særdeles mangelfuldt, nærmest ikke eksisterende.

SKAT har i afgørelsen medtaget den kendte omsætning af biler og det kendte køb af biler.

Kontant køb og salg af biler kan ikke opgøres. Opgørelsen er derfor usikker, men ud fra en beregning over skatteyders privatforbrug anses SKAT's afgørelse at være realistisk.

Det kan konkluderes, at der ikke eksisterer regnskab på køb og salg af biler, hvorfor det indsendte regnskab kan tilsidesættes.

Ved en tidligere modtaget anonym anmeldelse fremgår det, at klager har haft adskillige biler til salg som privatperson. En opgørelse over evt. fortjeneste herpå fremgår ingen steder. Der er her ikke tale om skrotbiler, men biler i en anden prisklasse.

Sammenfattende kan det konkluderes, at skatteyder har købt og solgt biler i væsentligt omfang uden at lave regnskab over det. Der har formentlig været tale om køb og salg af biler i langt videre omfang end det opgjorte, da kontant køb og salg ikke kan registreres.

Det vides ikke om skatteyder har tjent eller tabt på bilhandlerne, men ud fra opgørelse over privatforbrug ser det ud til, at der har været en rimelig fortjeneste.

SKAT kunne godt have skønnet over køb af biler ud fra den kendte omsætning, hvis vi var sikker på, at omsætningen var korrekt, men da omsætningen formentlig har været større, har SKAT udeladt dette. En yderligere omsætning kan nemt være mindst lige så stor som et manglende beløb til køb af skrotbiler.

(...)’’

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

”(...)

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Daværende SKAT (Nu Skattestyrelsen) har anmodet om klagers regnskab for 2013 og 2014. Der er kun modtaget regnskab for 2014. I dette regnskab er der anført en omsætning på 15.120 kr. Om der i denne omsætning indgår salg af biler vides ikke. Der er ikke anført køb af biler. Det må derfor formodes, at bilhandlen ikke er medregnet heri.

Regnskabsgrundlaget er derfor særdeles mangelfuldt, nærmest ikke eksisterende.

Daværende SKAT (Nu Skattestyrelsen) har i afgørelsen medtaget den kendte omsætning af biler og det kendte køb af biler.

Kontant køb og salg af biler kan ikke opgøres. Opgørelsen er derfor usikker, men ud fra en beregning over skatteyders privatforbrug anses at være realistisk.

Det kan konkluderes, at der ikke eksisterer regnskab på køb og salg af biler, hvorfor det indsendte regnskab kan tilsidesættes.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.’’

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at underskuddet af klagerens virksomhed for 2013 udgjorde 21.485 kr. og for 2014 udgjorde kr. 7.140

Subsidiært nedlægges der påstand om hjemvisning til SKAT til fornyet behandling.

Klageren har anført følgende:

’’(...)

Sagens faktiske forhold

Klager har i de pågældende indkomstår drevet virksomheden [virksomhed1], der var en personligt ejet virksomhed, der handlede med skrotbiler. Virksomheden blev etableret i 2012.

Virksomheden har generet et underskud i etableringsåret 2012 på kr. 105.105, i 2013 på kr. 21.485 og i 2014 på kr. 7.140.

SKAT har i forbindelse med sagens behandling indhentet regnskaberne og kontoudtog.

Af kontoudtogene fremgår, at der i 2013 er indgået kr. 112.540 og i 2014 kr. 210.989 i forbindelse med salg af biler.

Klager har i forbindelse med sagens behandling indsendt købsbilag på biler fra [virksomhed7] for 2013 og 2014,

Begrundelse for klagen

Det fratager ikke klagers fradragsret, at der i enkelte tilfælde ikke foreligger købsbilag, hvilket fremgår meget klart af praksis og den juridiske vejledning.

Der kan særligt henvises til den juridiske vejledning afsnit AB.5.2, hvoraf fremgår, at;

"En skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Se f.eks. SKM2004.162.HR.

Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR.

Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.

Højesteret har i en sag angivet, at det var berettiget, at SKAT alene havde anerkendt udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres. Se SKM2011.209.HR.

Under iagttagelse af sædvanlige dokumentationskrav for en udgift påhviler det den skattepligtige at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at det ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ske fradrag for påståede udgifter. Manglende identifikation af modtagere af sort løn kan således medføre, at afholdte udgifter hertil ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Se eksempler på praksis:

SKM2011.209.HR (ikke fradrag for "sort løn", hvis medarbejder ikke er identificeret)

SKM2013.670.ØLR (ikke sandsynliggjort, at der ud af udeholdt omsætning var afholdt udgifter til "sort løn").

SKM2006.309.VLR (ikke sandsynliggjorte udgift er til kørsels- og telefonudgifter).

SKM2013.230.BR (sandsynliggjorte udgifter til indkøb af de samme varer, som virksomheden sælger).

SKM2013.796.BR (ikke sandsynliggjorte udgifter ifølge 6 fakturaer, hvoraf 5 var udateret, og ingen var ikke dokumenteret betalt).

SKM2014.232.ØLR (ikke grundlag for fradrag efter et skøn for udgifter til køb af svinekroppe, idet ikke forelå fakturabilag, og idet der evt. var foretaget fradrag for de samme udgifter for et andet indkomstår).

Hvis SKAT efter gældende ret finder, at udgifter slet ikke eller kun utilstrækkeligt er dokumenteret, har SKAT dog ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradrags­ berettigede udgifter under hensyn til sandsynliggørelse. Se SKM2013.493.VLR. hvor skatteyderen ikke fik medhold i en påstand om, at SKATs skønsmæssige ændring af indkomstansættelsen og momstilsvaret var ugyldig, fordi SKAT ikke havde medtaget fradragsberettigede udgifter ved skønnet."

I nærværende sag har klager indiskutabelt oppebåret en ikke ubetydelig indtægt ved salg af billige skrotbiler, og fremlagt et ikke ubetydeligt antal købsfakturaer, jf. sagens bilag 2 fra [virksomhed7]

SKAT sætter disse fakturaer i forhold til salget af biler i 2013 og 2014, idet SKAT ligger til grund, at der ikke har været noget primolager af biler 2013.

Denne systematik gør, at SKAT forhøjer indkomsten for 2013 med indsættelserne på klagerens konto fratrukket køb fra [virksomhed7] i henhold til de modtagne fakturaer.

Sættes indkøbsprisen i forhold til salg giver det en avance ifølge SKAT på 117,5 % på salg af bilerne.

Foretages den samme beregning ud fra SKATs tal for 2014 giver det et avance på 179,5 %, uagtet virksomheden i begge indkomstår har handlet med fuldstændig de samme aktiver, herunder i samme prisklasse.

Foretages den samme beregning ud fra SKATs tal for 2014 giver det en avance på 179,5 %, uagtet virksomheden i begge indkomstår har handlet med fuldstændig de samme aktiver, herunder i samme prisklasse.

Dette forhold er i sig selv med til at bestyrke klagers forklaring om, at der har været afholdt yderligere omkostninger, udover omkostningerne til [virksomhed7], idet avancerne ellers ikke ville svinge i dette omfang.

Dertil kommer, at det fremgår klart af fakturaerne fra [virksomhed7], at der i 2013 og 2014 er købt et større antal biler, og at en del af disse biler, har haft en indkøbspris, der ret væsentlig overstiger den gennemsnitlige salgspris.

Det synes dermed ret oplagt, at en del af de biler, der er købt ved [virksomhed7] ikke indgår i det salg som fremgår af klagers konti, og som SKAT ønsker at beskatte klager af, idet de biler der er solgt, og hvor indtægten er indsat på kontoen, alle ligger i den meget billige ende mellem 2.400 – 2.700 kr.

Det fremgår således ret klart af indsættelserne på klagers konto, som er anført i SKATs afgørelse, at gennemsnitssalgsprisen på bilerne ligger meget tæt på kr. 2.700 for de solgte biler i 2013 og 2.400 i 2014, svarende til, at der i 2013 er solgt 112.540/2.700 = 42 biler og i 2014 er solgt 210.989/2.400 = 88 biler

Der må således pr. definition være købt flere biler, end de biler, der er købt hos [virksomhed5]

De biler der danner baggrund for de indsættelser på Klagers konto, som SKAT ønsker at beskatte, relaterer sig åbenlyst til salg af meget billige skrotbiler, hvorfor den gennemsnitlige indkøbspris for denne type biler, omvendt bør danne baggrund for fradraget.

Dette følger i øvrigt også af, at en del af aftagerne, jf. specifikationerne på kontoudtoget, netop er skrothandlere - "[virksomhed3]"

Lægges skrotpræmien blot til grund som indkøbspris, hvilket er den absolut laveste grænse for udgifter ved køb af skrotbiler, kr. 2.200, giver det en udgift til indkøb på:

2013 - 42*2.200 = kr. 92.400

2014 - 88*2.200 = kr. 193.600

Dette harmonerer også med en væsentlig del af de indkøbte biler på fakturaerne fra [virksomhed7] hvoraf fremgår, at en række biler er indkøbt til mellem 2.000 - 2.500 kr., og med Klagers forklaring om, at der groft sagt ikke var nogen fortjeneste på disse biler, og dermed er der ikke grundlag for at forhøje Klagers indkomst, da der ikke har været nogen avance.

Derudover er der indkøbt enkelte biler hos [virksomhed7] med en indkøbspris, der overstiger niveauet for køb/salg af skrotbiler, og såfremt SKAT og Skatteankestyrelsen finder, at der er grundlag for nogen forhøjelse af Klagers indkomst, vil det kun kunne være med en skønsmæssig avance beregnet på de biler, der er indkøbt ved [virksomhed7] med en indkøbspris over skrotbilsniveauet, idet der ikke i forbindelse med indsættelserne på Klagers konto er indsat indtægter for salg, der overstiger "skrotbilsniveau".

Så vidt klager kan se, relaterer det sig til

2013

Faktura 5900291 - 4 biler indkøbt til i alt kr. 20.000

Faktura 5900253 - 1 bil indkøbt til i alt kr. 6.500

Faktura 29 03173 - 1 bil indkøbt til i alt kr. 7.500

I alt kr. 34.000

2014

Faktura 2903318 - 1 bilindkøbt til i alt kr. 10.000

Faktura 2903450 - 1 bilindkøbt til i alt kr. 9.000

Faktura 2903479 - 1 bilindkøbt til i alt kr. 5.000

Faktura 29 03524 - 1 bil indkøbt til i alt kr. 7.000

I alt kr. 31.000

Resten af de indkøbte biler hos [virksomhed7] er skrotbiler med en indkøbspris på mellem 2.000 - 2.500 kr., præcist som de andre biler klager har købt og solgt jf. Klagers konto.

De faktuelle forhold har således ikke ubetydelig lighedstegn med de spørgsmål omkring fradrag, der var oppe og vende i SKM 2013,230 vedrørende salg af paller, hvor der blev indrømmet et skønsmæssigt fradrag under hensyntagen til, at det var sandsynliggjort, at der havde været udgifter til indkøb af de samme varer, som virksomheden solgte.

I denne sag relaterer de indsættelser, der har udløst forhøjelsen sig indiskutabelt til salg af skrotbiler, og udgifterne må således stå i forhold hertil - køb/salg af skrotbiler.

Sagen afviger derimod meget markant fra SKM 2013,493 vedrørende salg af skrot, idet skatteyderen i den konkrete sag ikke ville oplyse, hvor skrottet kom fra, hvorefter landsretten slog fast, at det under disse omstændigheder var lige så sandsynligt, at der ikke havde været afholdt fradragsberettigede udgifter, som at der havde været afholdt udgifter. Sagen vedrørte i øvrigt salg af metalskrot.

I nærværende sag har Klager forsøgt at oplyse sagen ved at fremskaffe de indkøbsbilag, der har været muligt, jf. sagens bilag 3, ligesom alle andre købsbilag er fremlagt til SKAT. Klager har således forsøgt at oplyse sagen så godt, som muligt.

Dertil kommer, at det er et væsentligt faktuelt forhold, at Klager har handlet med skrotbiler, og lige præcis i forhold til skrotbiler har det formodningen imod sig, at det skulle være muligt at tilegne sig skrotbiler uden betaling.

Dette følger af de økonomiske tilskud Staten yder til ejerne i forbindelse med skrotning af biler, således at ingen ejere af biler gratis skulle forære biler væk.

En simpel søgning på Google vedrørende skrotbiler viser da også med meget klar tydelighed, at skrotbiler ikke blot foræres væk, hvilket er alment kendt.

Der er således ingen tvivl om, at klager ikke har tjent penge på sin forretning. Tværtimod har den været underskudsgivende, som regnskaberne også er udtryk for.

Dette kan alene henføres til manglende forretningsmæssigdygtighed, og ikke udeholdte indtægter, som SKATs afgørelse er udtryk for.

SKAT anfører endelig ikke nogen reel begrundelse for, hvad baggrunden er for forhøjelsen af momsgrundlaget, idet det bemærkes, at Klager har indkøbt bilerne efter moms i henhold til brugtmomsreglerne. Der tages følgelig forbehold for at fremkomme med yderligere bemærkninger hertil, når SKATs udtalelse til klagen foreligger.(...)’’

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

’’(...)

I relation til det af SKAT fremførte i SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen ses SKAT ikke at have forholdt sig til sagens reelle faktuelle forhold, således som de fremgår af klagen i relation til antallet af solgte skrotbiler, sammenholdt med antallet af købte skrotbiler.

Det er dette forhold, der er sagens kerne, idet SKATs skøn åbenlyst er forkert, idet der nødvendigvis må være købt flere skrotbiler, eftersom der ikke er dækning for de købte biler alene ved fakturaerne fra [virksomhed5] Hvor skulle de øvrige solgte skrotbiler komme fra, og hvorfor skulle de kunne købes uden indkøbspris?

Det har meget kraftigt formodningen imod sig, at det skulle være muligt, som allerede anført i klagen, at få adgang til skrotbiler uden afholdelse af udgifter, qua skrotpræmie- ordningen.

Det fastholdes således, at SKATs afgørelse bygger på et fundamentalt forkert grundlag, og medfører et åbenbart forkert resultat, ligesom SKAT altså ikke ses at have forholdt sig reelt til sagens rette faktuelle sammenhæng i SKATs udtalelse til klagen.

SKATs udtalelse om, at der formentlig er solgt lang flere biler kan ikke tillægges nogen betydning for sagens afgørelse overhovedet, da det alene er spekulationer, der ikke ses underbygget af nogen faktuelle forhold, idet Klager omvendt jo netop i klagen har tilkendegivet, at der er købt enkelte biler, hvor indkøbsprisen ligger over skrotpræmieniveau, således at en forhøjelse alene vil kunne ske på baggrund af en skønsmæssig avance på disse enkelte biler.

Det er tankevækkende, at SKAT finder, at der er grundlag for at gøre gældende, at der formentlig har været en betydelig yderligere kontant omsætning – baseret på hvad?

Der foreligger ingen oplysninger på sagen, der dokumenterer, at dette skulle have været tilfældet.

For så vidt angår spørgsmålet omkring privatforbrug kan det ikke tillægges nogen betydning overhovedet, da SKAT ikke ses at have udregnet et egentligt privatforbrug, der ses således ikke vedlagt en egentlig reel privatforbrugsberegning’’

Referat af telefonmøde med repræsentanten

’’(...)

Repræsentanten gennemgik og gentog de påstande der er nævnt er klagen.

Det blev især fremhævet, at det ikke er nødvendigt at dokumentere indkøb af biler, når det er en kendt sag, at selv skrotbiler ikke bliver foræret væk. Der skal derfor indrømmes et yderligere fradrag for indkøb af biler.

Repræsentanten udtrykte utilfredshed men de antydninger der er i Skattestyrelsens udtalelse om, at der er købt og solgt biler i et betydeligt større omfang.

Repræsentanten anførte yderligere, at Skattestyrelsen ikke har lagt en udførlig privatforbrugsopgørelse til grund for ansættelsen, hvilket ville have været mere korrekt at gøre.’’

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

’’(...) Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som jeg har noteret mig ind­ holdet af, særligt at det gøres gældende, at der ikke kan indrømmes større fradrag henset til, at dette vil skulle holdes op imod en eventuel yderligere omsætning.

Det overses derved, at Skattestyrelsens afgørelse netop er udtryk for, at der er fastslået en yderligere omsætning, og at det yderligere fradrag i sagens natur skal holdes op imod denne konstaterede yderligere omsætning.

Underkendes yderligere fradrag skulle dette følge af, at der måtte være grundlag for at lægge til grund, at der var yderligere omsætning, udover den yderligere omsætning Skattestyrelsen har truffet afgørelse om.

Dette kan naturligvis ikke lægges til grund, idet Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten med den yderligere omsætning, der har kunnet konstateres.

Det er således de faktuelle omstændigheder, der står overfor hinanden: kan der være oppebåret den konstaterede yderligere omsætning - indtægt - uden at der i forbindelse hermed har været yderligere fradragsberettigede udgifter.

Det er fuldstændig omsonst at afskære yderligere fradrag med en argumentation om, at der kunne være yderligere indtægter, som ikke er kommet til beskatning, idet Skattestyrelsen har forhøjet indtægtssiden med de yderligere indtægter, som der har været grundlag for at forhøje med.

Det er en interessant ny vinkling på underkendelse af åbenlyse fradrag, at dette nu altså skulle kunne begrundes med, at der formentlig har været yderligere indtægter, som Skattestyrelsen ikke har kunnet godtgøre / bevise, og at der herefter ikke skulle kunne gives fradrag.

Hermed bruger man jo reelt set sin egen manglende bevisførelse for sin påstand, som argumentation for at underkende åbenlyse fradrag i forhold til konstateret yderligere indtægter.

***

Jeg kan i øvrigt stadig konstatere, at hverken Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen ses helt præcist, at have forholdt sig til sagens reelle faktuelle forhold, således som de fremgår af klagen i relation til antallet af solgte skrotbiler, sammenholdt med antallet af købte skrotbiler.

Det er dette forhold, der er sagens kerne, idet Skattestyrelsens skøn åbenlyst er forkert, idet der nødvendigvis må være købt flere skrotbiler, eftersom der ikke er dækning for de købte biler alene ved fakturaerne fra [virksomhed5]

Hvor skulle de øvrige solgte skrotbiler komme fra, og hvorfor skulle de kunne købes uden indkøbspris?

Det har meget kraftigt formodningen imod sig, at det skulle være muligt, som allerede anført i klagen, at få adgang til skrotbiler uden afholdelse af udgifter, qua skrotpræmie­ ordningen, jeg kan i det hele henvise til det anførte i klagen, hvor det klart fremgår hvor mange biler, der er solgt, til hvilken pris, og hvilken købspris der har været på de skrot­ biler, der har været solgt.

Som det fremgår heraf har der ikke været nogen synderlig avance vedsalg af skrotbilerne, hvorfor afgørelsen helt åbenlyst er forkert, da den reelt set bygger på, at den yderligere indtægt er oppebåret uden nogen yderligere udgifter, hvilket ikke harmonerer med de udgifter til indkøb, der på objektivt konstaterbart grundlag fremgår af købsbilagene fra [virksomhed5] (...)’’

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

”(...)

Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse at et evt. yderligere fradrag skal hol-des op imod en evt. yderligere omsætning, altså en omsætning, der måtte ligge uden for den omsætning, som Skattestyrelsen har truffet afgørelse om.

Dette er en bemærkelsesværdig argumentation, idet Skattestyrelsen er berettiget til at udøve et skøn over indkomsten, når regnskabet er tilsidesat, og at det herefter tilkommer skatteyderen at godtgøre at den indkomstfastsættelse, som Skattestyrelsen har beregnet hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat i relation til forholdet mellem de indtægter Skattestyrelsen har godtgjort, der har været og de udgifter skatteyderen påstår at have haft.

I relation hertil er det afgørende at holde sig for øje, at det påhviler Skattestyrelsen at godtgøre omfanget af indtægterne, det er således Skattestyrelsen der har denne bevisbyrde.

I denne sag er bevisbyrden løftet derved, at det er godtgjort på objektivt konstaterbart grundlag, at der er indgået indtægter på klagerens konto, og klageren har omvendt ikke godtgjort, at disse indsættelser ikke relaterer sig til skatte- og momspligtig omsætning.

Det tilkommer herefter klageren at godtgøre, at der har været yderligere fradragsberettigede udgifter til at erhverve den indkomst, som Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at Klageren har oppebåret.

Det er således spørgsmålet om evt. yderligere fradrag i forhold til den indkomst, som der er truffet afgørelse om, der i spil i nærværende sag – og ikke en eller anden imaginær teoretisk og potentiel yderligere – ikke konstateret indkomst -, da Skattestyrelsen har løftet sin bevisbyrde i forhold til den konkrete yderligere omsætning, som der er truffet afgørelse om.

Spørgsmålet er herefter alene om forhøjelse som denne yderligere indtægt medfører hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat for klageren, idet der nødvendigvis må have været yderligere udgifter for at oppebære denne yderligere omsætning.

Som jeg allerede skrev i mit seneste indlæg er det et absurd argument, at afskære yderligere fradrag til en konstateret og anerkendt yderligere omsætning, med en argumentation om, at der jo kunne være yderligere indtægter, som ikke er kommet til beskatning, idet Skattestyrelsen selvfølgelig har forhøjet indtægtssiden med de yderligere indtægter, som der har været grundlag for at forhøje med.

Og, udgifterne til denne yderligere konstaterede indtægt, kan ikke indeholdes i de udgifter, der allerede er fratrukket.

Det er en interessant ny vinkling på underkendelse af åbenlyse fradrag, at dette nu altså skulle kunne begrundes med, at der formentlig har været yderligere indtægter, som Skattestyrelsen ikke har kunnet godtgøre / bevise, og at der herefter ikke skulle kunne gives fradrag.

Hermed bruger man jo reelt set sin egen manglende bevisførelse for sin påstand, som argumentation for at underkende åbenlyse fradrag i forhold til konstateret yderligere indtægter – og det kan man selvfølgelig ikke.

Jeg kan i øvrigt stadig konstatere, at Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen stadig ikke ses helt præcist, at have forholdt sig til sagens reelle faktuelle forhold, således som de fremgår af klagen i relation til antallet af solgte skrotbiler, sammenholdt med antallet af købte skrotbiler.

Det er dette forhold, der er sagens kerne, idet Skattestyrelsens skøn åbenlyst er forkert, idet der nødvendigvis må være købt flere skrotbiler, eftersom der ikke er dækning for de købte biler alene ved fakturaerne fra [virksomhed5]

Hvor skulle de øvrige solgte skrotbiler komme fra, og hvorfor skulle de kunne købes uden indkøbspris?

Det har meget kraftigt formodningen imod sig, at det skulle være muligt, som allerede anført flere gange, at få adgang til skrotbiler uden afholdelse af udgifter, qua skrotpræ-mieordningen, jeg kan i det hele henvise til det anførte i klagen, hvor det klart fremgår hvor mange biler, der er solgt, til hvilken pris, og hvilken købspris der har været på de skrotbiler, der har været solgt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at når der i det følgende henvises til skattekontrolloven, er dette en henvisning til dagældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Følgende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1:

’’Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.’’

Følgende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 7:

” Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk. 1 eller 2, jf. stk. 6, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse’’

SKAT har anmodet om regnskaber og bilagsmateriale for indkomstårene 2013 og 2014, men har kun modtaget et ufyldestgørende regnskab for indkomståret 2014. Dette regnskab viser en omsætning på 15.120 kr.

Landsskatteretten finder herefter, at betingelserne for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, er til stede.

Landsskatteretten tiltræder SKATs skøn, hvorefter overskuddet af klagerens virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 skønsmæssigt er ansat til henholdsvis 27.147 kr. og 91.531 kr.

Der er herved henset til det oplyste om den dokumenterede yderligere omsætning og det dokumenterede varekøb, idet der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for skønsmæssigt at fastsætte en yderligere omsætning eller et yderligere varekøb. Der er endvidere henset til, at SKATs skøn over overskuddet i klagerens virksomhed må anses for rimeligt, når der henses til, at det skønsmæssigt ansatte overskud alene giver klageren et lavt privatforbrug, særligt når dette sammenholdes med klagerens privatforbrug i 2015.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.