Kendelse af 22-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2021

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører skønsmæssig ansat overskud af virksomhed på 287.276 kr.

Der er tillige en afledt momssag ([...]), hvor der er ansat et skønsmæssigt momstilsvar på 71.819 kr.

Klageren har oplyst, at han siden 1997 har været ansat inden for vinbranchen, og siden da beskæftiget sig både professionelt, samt privat, med vin.

Klageren har i indkomståret 2014 modtaget lønindkomst fra [virksomhed1] på 453.320 kr.

Klageren har ikke i indkomståret 2014 været registreret med selvstændig virksomhed.

SKAT har den 15. april 2016 modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet om, at der i perioden fra den 3. januar 2014 til den 28. oktober 2014 er indsat 609.403 kr. kontant på klagerens konto i [finans1], kontonr. [...93].

I samme periode overføres der 548.681 kr. til kontoen i [finans1], blandt andet 334.560 kr. fra auktionshuset [virksomhed2] og 37.500 kr. fra konto [...30] i [finans1], tilhørende [person1], der er indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3], Cvr [...1], der handler med drikkevarer. I perioden fra den 13. marts 2014 til den 9. oktober 2014 hæves der kontant 119.500 kr. på kontonr. [...93].

SKAT har den 13. januar 2017 indkaldt materiale, herunder kontoudskrifter for konti i [finans1] kontonr. [...93] (Lønkonto) og kontonr. [...67] (Mastercard) for indkomståret 2014.

Klageren har herefter fremsendt kontoudtog for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 for kontonr. [...93], og for perioden 22. december 2013 – 17. december 2014

for kontonr. [...67]

Ved brev af 29. januar 2017 har klageren oplyst, at han ikke driver selvstændig virksomhed, og at det kun er ham, der har adgang til bankkontiene.

Klageren har endvidere oplyst, at han i 2014 spillede ret meget på kasino og på Oddset og i 2014 har indsat ca. 280.000 kr. på konto [...93], der er vundet på enten kasino eller hos Danske Spil. Grunden til at klageren spiller i kiosker og ikke online er, at han er meldt ind i ROFUS, "Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere”, der udelukker adgang til online spil.

Klageren oplyser videre, at han har hævet over 70.000 kr. på MasterCard i perioden til spil, bl.a. 43.000 kr. ombord på [x1] (casino) den 26., 27. og 28. maj, og at der herudover er hævet ca. 77.000 kr. på lønkontoen til spil. Posteringsteksten er som hovedregel ’Kiosk’ eller ’[virksomhed4]’, der er en kiosk beliggende ved [...] station.

Klageren oplyser videre, at han gennem 20 år har samlet på vin, og at der i denne periode har været afholdt mange vinsmagninger privat sammen med venner. Det oplyses også, at klageren i 2014 solgte nogle af sine vine på aktion hos [virksomhed2], fordi han manglede penge.

Ved brev af 8. februar 2014 anmoder SKAT klageren om redegørelse/dokumentation for specifikke indsætninger og hævninger på kontiene.

Ved brev af 26. februar 2017 til SKAT har klageren indsendt redegørelse for indsættelser og hævninger på kontiene samt billeddokumentation af tomme vinflasker. Af redegørelsen fremgår det, at klageren ikke har kvitteringer for salg af vine. Der er tale om private vine, der er solgt videre, for at kunne købe andre vine og for at dække tab på spil.

SKAT har den 16. marts 2017 udsendt et forslag til afgørelse,

Omsætningen er ved dette forslag opgjort til 556.736 kr. - moms 20 % 111.347 kr. = 445.389 kr.

Driftsomkostninger er godkendt med 275.272 kr. – moms 20 % = 220.218 kr.

Skønsmæssig ansat resultat af virksomhed ansættes til 225.171 kr.

SKAT har anset indsætninger fra [virksomhed2] på i alt 258.859 kr. og hævinger på i alt 185.925 kr. for at være køb og salg af vine, som er samlet gennem årene på grund af interesse og ikke med henblik på at opnå en fortjeneste,

SKAT har den 27. april 2017 afholdt et møde med klagerens repræsentant og klager, jf. følgende referat

(...)

[person2] fortalte lidt omkring sin baggrund, at han egentlig var uddannet i detailhandel, og været ansat i flere [...]'er og været rundt i de forskellige områder, med sigte på at han kunne åbne sin egen butik. Han fik i den forbindelse skærpet sin interesse for vin. Der opstod nogle forhold som gjorde at han søgte andet sted hen. I dag arbejder han hos [virksomhed1] som er en grossistvirksomhed.

[person2] fortalte at han gennem årene havde mødt andre mennesker som brændte for vin og han smagte ofte på vin sammen med dem. De er en gruppe/klub på omkring 6 personer som skiftes til at afholde vinsmagningsarrangementer med gode og dyre vine. Her betaler værten for vinen. Så er der andre arrangementer hvor han mødes med en eller 2 personer og hvor der deles om udgiften til de vine de vil smage på.

[person2] har ikke sendt fakturaer til de virksomheder som han har solgt vine til. Ofte er salget sket i [virksomhed5].dk et privat forum hvor vinsamlere snakker, mødes og nogle gange sælger deres vine. Han har ikke været klar på at det var virksomheder han har solgt til, han troede at det var privat personer! Revisor oplyste at [person2] ikke kan starte egen virksomhed på grund af den stilling han besidder. (interessekonflikt)

Revisor er enig i ved statuering af virksomhed, at der ikke kan opgøres køb og salg efter brugtmomsordningen i det der ikke er udskrevet faktura eller kreditnota fra kunden.

De vil forsøge at opgøre værdien af vin men afventer SKATs udspil. Der udarbejdes fornyet forslag på baggrund af modtaget redegørelse over opgørelse af indsætninger på konto.

(...)

SKAT har herefter, med baggrund af forespørgsel af 8. februar 2017, klagerens bemærkninger hertil af 26. februar 2017, samt det på møde den 27. april 2017 oplyste ansat overskud af virksomhed skønsmæssigt til at udgøre 287.276 kr.

Beløbet er specificeret således:

Indsætninger, [finans1], Lønkonto kontonr. [...93]

Dato Posteringstekst Indsat

Indsætninger, [finans1] Mastercard kontonr. [...67]

21) 03.10.14 [virksomhed8]78.000 kr.

I alt359.095 kr.

Moms-71.819 kr.

Skønsmæssig overskud af virksomhed287.276 kr.

Klageren har i brev af brev af 14. juni 2017 oplyst følgende om disse posteringer:

[virksomhed6], Postering 1

’’Det handler om 2 flasker Bordeaux vin, som direktøren fra [virksomhed6], havde spurgt mig privat om jeg havde. Vi har været venner i en årrække, og derfor vidste han, at jeg havde samlet på vine fra dette slot i en del år. Han skulle holde en smagning, hvor han skulle smage en række forskellige årgange af samme slot, og han "manglede" 2 årgange, som jeg havde i min samling. Han har så overført fra en firmakonto, men det vidste jeg jo ikke, at han ville ligesom jeg ikke tænker, at jeg havde mulighed for at forhindre dette. Vi er to venner, der snakker vin sammen. Så dette kan jeg heller ikke forstå kan komme i betragtning.’’

Indbetalingsautomater, Postering 6 - 8 – 9 – 12 – 14 – 17 - 19

’’Omkring "Indbetalingsautomater", som udgør syv poster på bilag 1, hvor jeg har oplyst, at jeg ikke kan huske, om det var Oddset spil, casino, vin eller andet. Jeg valgte at skrive sådan i mit første brev til SKAT, da jeg ikke var 100 % sikker, og derfor ønskede at være ærlig og holde mig til sandheden. SKAT vælger at sige, at alle syv poster er vinsalg. Baggrunden for dette skøn er uklar for mig. Som det kan ses på diverse Mobilepay og overførelser har der været overført for vindrikning, middage osv. Kontantbeløb på min konto er derfor mere normalt i forbindelse med spil. Man kan således ikke få overført penge fra gevinster på danske casino, der vil man altid få kontanter. Så jeg finder det derfor mest sandsynligt, at de syv indbetalingsposter stammer fra Oddset eller casino’’

[virksomhed7] ApS, Postering 11

’’På bilag 1 er der ligeledes en post den 20.08.14 på 1950 kr., som også er vin solgt til en privat person, som har valgt at betale fra en firmakonto. Det er en flaske vin (Ch. Yquem 1990) som jeg havde til salg på [virksomhed5].dk. Den højest bydende var en mand ved navn [person3]. Han bød på lige fod med alle andre og vandt auktionen. Man byder ikke med sit eget navn på [virksomhed5].dk, men man har et brugernavn, og man er således anonym imens, at aktionen er i gang. [person3]s brugernavn er "[x2]", og han har overført fra hans firma konto. Igen kan jeg jo ikke vide, at pengene overføres fra en vinhandler ligesom jeg jo heller ikke er herre over, hvem der byder på vinen på auktionen.’’

[person1] Postering 1 – 3 – 4 – 5 – 7 – 10- 18

’’Jeg har lært [person1], at kende via [virksomhed5].dk, hvor jeg har vundet auktioner fra ham, og han har vundet auktioner fra mig. Jeg sælger ham nogle kasser vin fra min samling i 2014. Han betaler fra hans firmakonto. På dette tidspunkt var jeg slet ikke klar over, at han havde et vinfirma. Igen forstår jeg ikke, at jeg skal beskattes af disse salg. Det er alle vine fra min private samling. Fortjenesten på kostbare vine er oftest begrænset, idet vininteresserede godt kender priserne på de forskellige vine, hvorfor en eventuel fortjeneste vil være meget begrænset, hvis der overhovedet er nogen.’’

[virksomhed8], Postering 15 – 16 – 20 – 21

’’På bilag 1 er der i alt fire overførelser fra [virksomhed8] A/S. Tre poster med deres navn og en post d. 09.09.14 "Mouton 2000 - faktur". Mht. "faktur'' så ved jeg ikke, hvorfor dette er blevet skrevet som posteringstekst. Jeg har på intet tidspunkt udstedt en faktura. Jeg har ligeledes lært ejeren af [virksomhed8], [person4], at kende via [virksomhed5].dk. [person4] bød også med sit brugernavn, "[x3]" på [virksomhed5].dk. Der er igen tale om salg af flasker fra min private samling, som jeg af den ene eller anden grund ikke længere ønskede at nyde.’’

Klageren har til SKAT indsendt kontoudtog vedrørende [finans1] Mastercard kontonr. [...67] for perioden 22.12.2013 – 17.12.2014.

SKAT har gennemgået kontoudtogene og har herefter vurderet, at følgende posteringer kan henføres til køb af vin

[finans1] Mastercard kontonr. [...67]2014

DatoPosteringstekstHævning

SKAT har ikke indrømmet fradrag for vareforbrug/varekøb.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt følgende nyt materiale:

Bilag 6 - Udskrift fra [virksomhed9], som beskriver konceptet for kommissionssalg hos [virksomhed11] – [virksomhed9].

Bilag 7 - Forsikringspolice dateret den 6. februar 2014 vedrørende [person2] private indboforsikring ved [virksomhed12].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 287.276 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

På baggrund af afholdt møde i SKAT den 27. april 2017, er det SKATs opfattelse, at der ikke kan gives fradrag for tidligere skønsmæssig opgørelse for køb af vin, jævnfør bilag 2. Du har ved mødet oplyst at de nævnte vinkøb er privat køb, enten i forbindelse med private arrangementer, eller hvor I er flere om at købe, og du har lagt penge ud.

Det er SKATs opfattelse, at du er regnskabspligtig ifølge bogføringslovens anvisninger og fuld skattepligttig efter kildeskattelovens § 1. Du skal derfor årligt foretage en opgørelse af din skattepligtige indkomst med henvisning til skattekontrollovens § 1.

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af indtægter ved salg af vin efter statsskattelovens § 4.

Private aktiver er som udgangspunkt skattefri efter hovedreglen i statsskattelovens § 5 stk. 1 litra a. Dette gælder principielt uden hensyn til indtægtens størrelse. Rent bevismæssigt vil en betydelig indtægt som i dit tilfælde dog kunne indikere, at der er tale om salg af en omsætningsformue. Denne betragtning er udslag af din indsigt og interesse for vin samt din ansættelse hos [virksomhed1]. Det er derfor vores opfattelse, at salg af vin til erhvervsdrivende er af erhvervsmæssig karakter og skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

I princippet gælder det for privatpersoner, som er skattepligtige i Danmark, at vin i skattemæssig sammenhæng er sidestillet med smykker, kunst, klassiske biler, frimærker og mønter, hvilket betyder, at en eventuel gevinst vil være skattepligtig, hvis varen er købt med henblik på at opnå fortjeneste.

Med udgangspunkt i dine bankudskrifter fra [finans1] kontonr. [...93], har SKAT efter skattekontrollovens § 5 stk. 3 skønsmæssigt opgjort indsætninger, der anses for værende skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Opgørelsen er vedlagt som bilag 1.

Der fremgår enkelte indsætninger på din lønkonto, hvor du har oplyst at du ikke kan huske om det er gevinst fra Oddset eller casino, eller salg af vin. Indsættelserne skønnes at være salg af vin. Der er ikke modtaget dokumentation for, at du har modtaget gevinst fra Oddset eller casino.

Du oplyser i brev af 14. juni 2017, at du anser indbetalingerne som værende gevinst fra Oddset eller casino. SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at indbetalinger på din konto vedrører gevinst fra Oddset eller casino. Indbetalingerne udgør mellem 7.000 kr. og 30.000 kr. Ifølge Danske spil – Oddset er præmier på 10.000 kr. og derover henvist til at spilleren kan få pengene udbetalt fra pengeinstitut, eller anden pengeformidler som Danske Licens Spil har en aftale med. På modtaget kontoudskrifter fra [finans1], er der i posteringsfeltet noteret ”Indbetaling”. Det fremgår ikke, hvem der har foretaget indbetaling til din konto.

Det er SKATs opfattelse, at der ved gevinst fra Danske Spil – Oddset vil fremgå indbetalers navn i posteringsteksten på kontoudskrift fra [finans1]. SKAT fastholder derfor at indsætningerne på din konto, vedrører kontante indsætninger for salg af vin og er derfor skattepligtig indkomst.

Salg af vin til virksomheder [person1] (indehaver af [virksomhed3] CVR-nr. [...1]), [person1] [virksomhed9] ([virksomhed1]/ [virksomhed11]) [virksomhed8] A/S og [virksomhed6], anses som erhvervsmæssig indkomst efter statsskatteloven § 4. Endvidere er der den 9. september 2014 indsat 22.500 kr. i [finans1] kontonr. [...93] med posteringstekst ”faktur”. Posteringsteksten vurderes, at være en forkortelse for faktura. Indsættelsen anses som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Du oplyser i brev af 14. juni 2017, at du har solgt 2 flasker vin til [virksomhed6], som skulle benyttes til en smagning. [person5] og du har været venner igennem en årrække.

Rent bevismæssigt vurderes det, at du har haft en betydelig indtægt ved salg af vine i blandt andet gennem [virksomhed5].dk. hvilket indikerer, at der er tale om salg af en omsætningsformue. Denne betragtning skal ses i lyset af din professionelle tilknytning til vin markedet, herunder din ansættelse i [virksomhed1]. Det er derfor fortsat SKATs opfattelse at du er skattepligtig af salg af vine til virksomheder.

Du påpeger at du ikke har været vidende om, at en person via sin virksomhedskonto har betalt for vin, som du havde til salg på [virksomhed5].dk. I betragtning af, at [virksomhed5].dk henvender sig til både private og erhvervsdrivende, er det SKATs opfattelse at du er vidende om, at både private og erhvervsdrivende køber og sælger vin på [virksomhed5].dk. Endvidere er det SKATs opfattelse, at du foruden din interesse for vinmarkedet også har en professionel tilknytning til vinmarkedet gennem din ansættelse hos [virksomhed1].

Du oplyser, at du ikke var er klar over at [person1] Kakka har et vinfirma, selvom i kender hinanden igennem [virksomhed5], hvor i har vundet aktioner fra hinanden. I betragtning af, at [virksomhed5].dk henvender sig til både private og erhvervsdrivende, er det SKATs opfattelse at du er vidende om, at både private og erhvervsdrivende køber og sælger vin.

I nævnte brev af 14. juni 2017 er du uforstående over, at der i posteringsteksten på kontoudskrift fra [finans1] er noteret Mouton 2000 – faktur. Du oplyser, at du ikke har udsted faktura. Da SKAT ikke har modtaget underliggende bilag for indsætningen, er det fortsat vores opfattelse, at beløbet 22.500 kr. er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Du stiller dig uforstående over at vinkøb opgjort på bilag 2 i SKAT brev dateret den 10. marts 2017 er bortfaldet.

Vinkøb opgjort jævnfør bilag 2 er bortfaldet i det køb af vin er sammenholdt med indsætninger fra mobilpay, hvor det på mødet den 27. april 2017 blev oplyst, at vedrøre køb til privat brug, enten i forbindelse med private arrangementer, eller hvor i er flere om at købe, og du har lagt penge ud. Der er således ikke begrundelse for fradrag for køb af vin, i det det der efter modtaget redegørelse, anses at vedrøre private dispositioner.

Sælger man vin som man kan sandsynliggøre overfor SKAT, er indkøbt uden henblik på at opnå en fortjeneste, for eksempel hvis vinen er indkøbt med henblik på at blive drukket, er fortjenesten i forbindelse med salget ikke skattepligtig, mens tab kan heller ikke trækkes fra. Den skattemæssige behandling afhænger hermed af en bedømmelse af, om aktivet er rent privat, eller om det er solgt som led i en erhvervsmæssig virksomhed eller som led i en spekulationsforretning.

Med henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, kan der fradrages omkostninger, der har været afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. SKAT er ikke i besiddelse af nogen form for regnskab eller regnskabsmateriale. Det har derfor ikke været muligt at fastslå dine omkostninger. SKAT foretager ikke skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter efter Statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a. i det bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, som udgangspunkt påhviler den erhvervsdrivende.

Tidligere skønsmæssig opgjort fradrag for vinkøb jævnfør bilag 2, bortfalder efter modtaget redegørelse ved møde afholdt i SKAT den 27. april 2017.

Køb og salg af vin gennem [virksomhed2] (salg 258.859 kr. køb 185.925 kr.) vurderes, at være vin som er samlet igennem årene på grund af interesse og ikke med henblik op at opnå en fortjeneste. Se statsskattelovens § 5. Vedlagt bilag 3.

Talmæssig opgørelse af overskud af virksomhed der anses for værende skattepligtig:

Omsætning

Skønsmæssig opgjort omsætning på baggrund

af dine kontoudskrifter fra [finans1] og din

skriftlige redegørelse:359.095 kr.

-Moms 20 % 71.819 kr.

287.276 kr.

Skønsmæssig ansat resultat af virksomhed287.276 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, men har følgende kommentar.

Skattestyrelsen er af den opfattelse at der er tale om køb af vin med videresalg for øje. Fortjenesten er således skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Der er således ikke tale om skattefri salg af formuegoder efter statsskattelovens § 5.

Revisor påpeger, at såfremt der fastholdes beskatning af indtægt ved salg af vin, så ønskes fradrag for indkøb. Der ønskes et skønsmæssigt ansat varekøb. Det er vanskeligt at udregne et skøn, da vi ikke har kendskab til hvad vin, der har været på lager samt der ikke foreligger dokumentation for indkøbene.

Bilag 2 Tidligere bilag.

Indbetalinger på klagers konto ved salg af vin må antages, at der er tale om salg af vin, der er indkøbt med videresalg for øje. Som tidligere beskrevet i afgørelsen, har vi lagt vægt på klagers uddannelse/kendskab af vinbranchen.

Som klager oplyser, har der været indtægter ved spillegevinster. Der foreligger ingen dokumentation herfor. De af skattestyrelsen opgjorte indkomster ved salg af vin, indeholder ikke spillegevinster. Hvorfra indsætninger via pengeautomater kommer er ikke dokumenteret.

Der er afholdt vinsmagningsarrangementer, hvor deltager har betalt via mobilpay som deltager gebyr. Vi har vurderet, at disse arrangementer er afholdt for at opnå et salg af vin.

Bilag 3 Tidligere bilag

Det har ikke været muligt at opgøre udgifter som klager oplyser at have afholdt i forbindelse med anskaffelse af den solgte vin. Sagsbehandlers begrundelse herfor: Der foreligger ingen dokumentation for hævninger i banken og intet bilagsmateriale der kan dokumentere udgiften.

Bilag 4 Tidligere bilag

Til klagers forklaring kan tilføjes, at det ikke har været muligt at henføre nogle af de indsætninger som er indeholdt i skatteansættelsen til spillegevinster. Der er indsætninger via bankautomater, men der er ikke dokumentation for, hvor de indsatte beløb stammer fra.

Bilag 5 Tidligere bilag

Hvis klager skal have et skønsmæssigt beløb til anskaffelse af vinene, må der fremlægges en opgørelse fra klagers side over skønnet. Klager har ikke tidligere kunnet dokumentere afholdte udgifter til køb af vin og Skattestyrelsen har således svært ved at fastsætte et skøn. Hævninger som er foretaget i banken i 2014 med benævnelser der kan vedrøre vin, kan ikke umiddelbart henføres til vin der er solgt i 2014. Såfremt det er tilfældet, at der er tale om indkøb af vin i 2014 og det er den samme vin som er solgt i 2014, bestyrkes vurderingen af, at der er tale om køb med videresalg for øje.

Bilag 6

Ingen bemærkninger

Bilag 7

Hvorvidt en forsikringsdækning af vinen ændre ved skatteansættelsen, ses ikke umiddelbart tilfældet.

Undersøgelser: Ifølge vedlagte police er der oplyst følgende.

[adresse1], [by1] er forsikret for 3.088.000 kr. (egen bopæl)

Forsikringer oplyser under særlige vilkår, at forsikringen ligeledes omfatter en forsikringssum på 1.500.000 kr. til dækning af vin som opbevares på ejendommen [adresse2], [by2] (svigerforældres ejendom - solgt i 2019)’’

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

’’(...)

Nærværende sag er opstået ved, at SKAT den 15. april 2016 modtog oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet om, at der i indkomståret 2014 var indsat betydelige beløb på klagers konto.

Skattestyrelsen fastholder, at klager anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af vin i indkomståret 2014. Herudover er Skattestyrelsens principale påstand, at der ikke bør godkendes fradrag for driftsudgifter. Skattestyrelsens subsidiære påstand er, at der godkendes et skattemæssigt fradrag på 25 %.

Materielt

Erhvervsmæssig virksomhed:

Skattestyrelsen fastholder, at klager anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af vin i indkomståret 2014.

Der er i indkomståret 2014 konstateret væsentlige indsætninger på klagers bankkonto, der vedrører salg af vin. Klager har forklaret, at de vine, han har solgt, stammer fra klagers private samling, hvorfor klager ikke mener, at disse indsætninger skal beskattes. Klager har ikke fremlagt dokumentation, der støtter klagers forklaring. Skattestyrelsen bemærker, at klager, i stort omfang, har solgt og købt vine for betydelige beløb. Som følge af dette fastholder Skattestyrelsen, at klager anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af vin i indkomståret 2014.

Klager har anført, at en del af indsætningerne i indkomståret 2014 stammer fra spillegevinster. Skattestyrelsen fastholder, at de kontante indsætninger ikke ses at stamme fra spillegevinster. Klager har ikke fremlagt spilleregnskab eller anden dokumentation, der kan understøtte klagers forklaring. Skattestyrelsen finder således, at disse indsætninger relaterer sig til den uregistrerede virksomhed.

Klager anses hermed ikke for at have løftet bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der henvises til SKM2008.905H. På baggrund af dette fastholder Skattestyrelsen, at der skal ske en skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed på 287.276 kr. vedrørende indkomståret 2014, og klager er dermed skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Fradrag for driftsudgifter:

Skattestyrelsens principale påstand:

Skattestyrelsen vurderer, at der ikke bør godkendes et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter. Ved vurderingen er der blevet lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt dokumentation vedrørende køb og salg af vin eller på anden vis sandsynliggjort købene. Udgangspunktet er, at skatteyderen skal fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomhed i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Klager har ikke bidraget med oplysninger eller andet, der kan danne grundlag for Skattestyrelsens udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt. Der henvises til SKM2013.493.VLR. Det er hermed ikke muligt for Skattestyrelsen at fastslå klagers omkostninger.

Skattestyrelsens subsidiære påstand:

Såfremt Landsskatteretten vurderer, at der skal godkendes et skønsmæssigt fradrag for vareforbrug, indstiller Skattestyrelsen, at der godkendes et fradrag på 25 % af omsætningen, svarende til 71.819 kr. Bruttoavancen udgør herefter 75 %, svarende til 215.457 kr. Skattestyrelsens skøn er baseret på, at klager i et eller andet omfang må have haft udgifter i forbindelse med køb af vine. Skattestyrelsen er dog betænkelig ved at foretage et skøn på baggrund af kontoudtoget vedrørende 2014. Skattestyrelsen bemærker i denne forbindelse, at klager har oplyst, at han har købt vine til privat brug, hvorfor købene anses at vedrøre private dispositioner.

Endvidere fremgår det, at klager har indkøbt vine over en længere årrække tilbage til 1998. Såfremt klager har solgt vine, som han har købt for år tilbage, må det formodes, at der er sket en værdistigning på disse eksklusive vine, hvorfor klager har opnået en større avance i forbindelse med salg af disse vine.

Afslutningsvis bemærkes det, at klager arbejder hos [virksomhed1], hvorfor det må formodes, at klager har haft adgang til at købe vine til fordelagtige priser via sin arbejdsgiver.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager højest bør opnå et fradrag på 25 %.

Formelt

Skattestyrelsen finder, at SKAT i sin afgørelse af 6. juli 2017 har taget stilling til klagers bemærkninger. Klagers bemærkninger er, som før nævnt, ikke underbygget af dokumentation eller på anden vis sandsynliggjort, hvorfor de ikke tillægges bevismæssig vægt i sagen.

Det er klager, som har bevisbyrden for at dokumentere eller på anden vis sandsynliggøre, at han har afholdt en udgift, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra a. Det er Skattestyrelsens vurdering, at klager ikke har kunne løfte denne bevisbyrde.

De fremlagte redegørelser kan ikke i tilstrækkelig grad godtgøre, at indsætningerne vedrører private dispositioner alene. Der er ikke indsendt dokumentation for pengestrømme i forbindelse med handlerne. Der lægges i denne forbindelse vægt på, at indsætningerne ikke kan underbygges af objektive kendsgerninger.

(...)’’

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 nedsættes med kr. 287.276.

Subsidiært nedlægges der påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til indkøb af vin samt omkostninger forbundet med handlerne.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person2] ikke er skattepligtig af de omhandlede indsætninger på hans bankkonti i [finans1] under hensyntagen til, at de omhandlede indsætninger stammer fra skattefrie indtægter i form af gevinster ved spil på kasino og Oddset samt indsætninger i forbindelse med salg af vin fra hans private samling. Det gøres gældende, at de omhandlede indsætninger er skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5.

Det gøres videre gældende, at SKAT på ingen måde har dokumenteret, at [person2] i indkomståret 2014 har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af vin.

Såfremt man på trods af det anførte måtte nå frem til, at der er grundlag for at beskatte [person2] helt eller delvist af de omhandlede indsætninger på hans bankkonti i [finans1], gøres det gældende, at der i givet fald i sagens natur skal ske en opgørelse af [person2]s reelle overskud ved handel med vine i indkomståret 2014, i hvilken forbindelse der skal tages højde for bl.a. udgifter til indkøb af vin samt omkostninger forbundet med handlerne.’’

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende supplerende indlæg:

”(...)

[person2] kom i lære i [virksomhed13] i starten af 1990’erne. [person2] arbejdede sig op i systemet og endte som varehuschef i forskellige butikker.

I 1997 kom [person2] til [virksomhed14], hvor han blev Foodchef. Han fik bl.a. ansvar for vinafdelingen. Han dannede i 1998 en vinklub med en kollega, som eksisterer i dag.

[person2] har således i mere end 20 år beskæftiget sig både professionelt – men også meget privat – med vin. [person2] har i mere end 20 år privat samlet på vin. Han var en af de første i Danmark, som fik et vinkøleskab.

Han begyndte på et tidspunkt at komme en del i vinforretningen [virksomhed15], hvor han solgte ud af sine private vine via kommissionssalg.

Som bilag 2 fremlægges en opgørelse vedrørende [person2]s private konto i [finans1] for 2014, som viser indsætninger, der relaterer sig til privat salg af vin, ligesom flere af indsætningerne relaterer sig til gevinster ved spil på Oddset og på kasino.

I forhold til indsætningerne vedrørende vinsalgene bemærkes, at der udelukkende er tale om salg af flasker fra [person2]s private samling, som han løbende har oparbejdet siden 1998. [person2] har solgt disse private vine på forskellige platforme, og han har ikke haft viden om, hvorvidt køberne har betalt købesummen af private midler eller betalt over deres firmakonti. Uanset dette er der naturligvis tale om private salg for [person2]s vedkommende.

Som bilag 3 fremlægges en opgørelse vedrørende [person2]s private [finans1] Mastercard-konto for 2014, som viser hævninger, der relaterer sig til privat køb af vin.

Som bilag 4 fremlægges en skrivelse dateret den 29. januar 2017 fra [person2] til SKAT, hvor han nærmere har redegjort for de omhandlede indsætninger og hævninger.

Som bilag 5 fremlægges en skrivelse dateret den 14. juni 2017 fra [person2] til SKAT, hvor han supplerende har redegjort for de omhandlede indsætninger og hævninger.

Som bilag 6 fremlægges et udskrift fra [virksomhed9], som beskriver konceptet for kommissionssalg hos [virksomhed11] – [virksomhed9].

Som bilag 7 fremlægges en forsikringspolice dateret den 6. februar 2014 vedrørende [person2] private indboforsikring ved [virksomhed12].

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person2] ikke er skattepligtig af de omhandlende indsætninger på hans bankkonti i [finans1] under hensyntagen til, at de omhandlende indsætninger stammer fra skattefrie indtægter i form af gevinster ved spil på kasino og Oddset samt indsætninger i forbindelse med salg af vin fra hans private samling. Det gøres gældende, at de omhandlende indsætninger er skattefrie i henhold til statsskattelovens §5.

Det gøres endvidere gældende, at SKAT på ingen måde har dokumenteret, at [person2] i indkomståret 2014 har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af vin, hvorfor der heller ikke er grundlag for den momsmæssige forhøjelse.

Det retlige grundlag

Den skattepligtige indkomst udgør det beløb, der er grundlaget for beregningen af den almindelige statsindkomstskat. Selv om den øvrige skattelovgivning indeholder talrige supplerende bestemmelser på både indkomst- og udgiftssiden, udgør statsskattelovens §§4-6 hovedprincipperne for opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Efter statsskattelovens §§ 4–6 opgøres den skattepligtige indkomst som differencen mellem de bruttoindtægter, der er skattepligtige efter §4 sammenholdt med §5, og de bruttoudgifter der er fradragsberettigede efter §6. Den skattepligtige indkomst er således et nettobeløb. Har den skattepligtige flere kilder, som der kommer indkomst fra, sammenlægges de positive eller negative indkomstkomponenter, hvorefter nettobeløbet reduceres med de fradragsberettigede udgifter efter §6.

Mens § 4 således indeholder en ikke udtømmende opregning af de indtægter, der er skattepligtige, indeholder § 5 en negativ afgrænsning af indkomstbegrebet, idet bestemmelsen opregner de økonomiske fordele, som ikke er skattepligtige. En række af de skattefri fordele, der er opregnet i §5, ville ellers have været omfattet af §4, der således rummer den egentlige hjemmel til beskatning af indkomsten.

Det er et grundlæggende princip, at fortjenester og tab, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder, ikke beskattes, jf. statsskattelovens §5, stk. 1, litra a. Fortjeneste ved salg af aktiver beskattes imidlertid efter statsskattelovens §4, såfremt salget sker som led i skatteyderens næringsvej. Hjemlen til beskatning af spekulationsindtægter og næringsindkomst er således statsskattelovens §4.

Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Det er i den forbindelse en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.

Aktiver, der ikke er bestemt til at blive omsat som led i næringsvirksomheden, kaldes anlægsaktiver. Afståelse af disse aktiver er undtaget fra beskatning, jf. hovedreglen i statsskattelovens §5, stk. 1, litra a, eftersom reglen bygger på en grundlæggende sondring mellem aktiver, der vedrører indkomstsfæren (omsætningsaktiver), og aktiver, der vedrører indkomstgrundlaget (anlægsaktiver).

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der i almindelighed kan forventes solgt med fortjeneste.

Indtægt ved salg af private aktiver, f.eks. indbo eller frimærke-, mønt- og bogsamlinger, er som udgangspunkt skattefrie efter hovedreglen i statsskattelovens §5, stk. 1, litra a. Dette gælder principielt uden hensyn til indtægtens størrelse. Den skattemæssige behandling afhænger i den forbindelse af en bedømmelse af, om aktivet er rent privat, eller om det er solgt som led i en erhvervsmæssig virksomhed eller som led i en spekulationsforretning.

Fra praksis på området henvises til den af Landsskatteretten trufne afgørelse af 19. september 2008, jf. SKM2008.1006.LSR. En guitarbyggers salg af en antik guitar blev konkret anset for værende privat indbo, hvorfor der ikke skulle foretages beskatning efter reglerne i statsskattelovens §4. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår følgende:

’’Landsskatteretten er af den opfattelse, at der i det foreliggende tilfælde er tale om privat indbo, der ikke kan anses som erhvervet som led i klagerens næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at købet er finansieret gennem private midler uden om virksomheden, at den er forsikret gennem en privat tegnet forsikring, at hensigten med erhvervelsen har været at spille på den, og at den pågældende guitar efter rettens opfattelse må betragtes som et særligt samlerobjekt. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at klagerens primære arbejde består i restaurering og reparation af guitarer samt, at klageren kun sælger ganske få guitarer om året i et væsentlig lavere prisleje”.

Uanset det forhold, at den spanske guitar sandsynligvis har været en god investering for klageren, fandt Landsskatteretten ikke, at dette var tilstrækkeligt til, at der kunne statueres spekulation.

Videre henvises til SKM2016.273.LSR. Sagen vedrørte en skatteyder, der ejede et selskab, som ejede en række udlejningsejendomme. Sagen omhandlede bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af indsætninger på private bankkonti i indkomstårene 2009 og 2010.

Videre henvises til SKM2016.273.LSR. Sagen vedrørte en skatteyder, der ejede et selskab, som ejede en række udlejningsejendomme. Sagen omhandlede bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af indsætninger på private bankkonti i indkomstårene 2009 og 2010.

SKAT havde anset indsætningerne for skattepligtig indtægt, da skatteyderen ikke havde dokumenteret, hvad beløbene vedrørte, og at klageren personligt havde haft udlæg svarende til indsætningerne.

Landsskatteretten nedsatte de af SKAT gennemførte forhøjelser og lagde dermed skatteyderens egen forklaring til grund.

Af Landsskatterettens præmisser fremgår følgende:

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har modtaget diverse beløb ved indsætninger på sin bankkonto. Det er herefter klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens§ 4.

For så vidt angår indsættelserne den 21., 24. og 28. september 2010 er det oplyst, at der er tale om betaling af en samlet udgift på 50.100 kr. til en jagttur til Land Y5 for 4 personer. Beløbene, der er overført, svarer til udgiften pr. person. Det er desuden dokumenteret, at klageren har afholdt en udgift på 50.100 kr. den 4. juni 2010. SKAT har accepteret, at klageren derfor ikke er skattepligtig heraf.

Derudover har SKAT accepteret, at overførslen på 6.993 kr. er en tilbagebetaling i forbindelse med returnering af byggemateriale. Der er fremlagt en kreditnota på et tilsvarende beløb fra [...]. Klageren er derfor ikke skattepligtig af 6.993 kr.

Der er ved det afholdte retsmøde fremlagt bilag vedrørende overførsler fra C til klagerens bankkonto. SKAT tilkendegav i den forbindelse, at beløbene på 48.600 kr. og 50.000 kr. med den fremlagte dokumentation ikke anses at være skattepligtige beløb.

For så vidt angår de øvrige indsætninger i 2009 og 2010 anser Landsskatteretten, at det på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ikke er tale om skattepligtige beløb for klageren.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes derfor med 112.599 og med 95.162 kr. for indkomståret 2010.”

Den konkrete sag

[person2] har som anført i sagsfremstillingen en stor passion for vin, og har i den forbindelse opbygget et bredt netværk, hvor han køber og sælger vine i privat regi. De af [person2] foretagende dispositioner skal herved anses for værende skattefrie efter hovedreglen i statsskattelovens §5, stk. 1, litra a.

Det forhold, at visse handler har været med henblik på frigivelse af likviditet, og at der i den forbindelse i øvrigt har været tale om indtægtsgivende dispositioner, bevirker i almindelighed ikke, at der skal ske beskatning efter statskasselovens §4. Dette skyldes, at fortjeneste der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder, ikke beskattes, jf. statsskattelovens §5, stk. 1, litra a.

[person2]s vinsamling har utvivlsomt været holdt adskilt fra hans erhvervsmæssige gøremål, ligesom den udelukkende har været finansieret gennem private midler. Videre har vinsamlingen været forsikret gennem en privat tegnet indboforsikring, jf. bilag 7, ligesom erhvervelsen har været med henblik på nydelse eller som et samleobjekt. [person2]s vinsamling har herved utvivlsomt været en del af det private indbo.

SKAT anfører i deres afgørelse side 5, jf. bilag 1, at det foretagende salg samlet set har en erhvervsmæssig karakter, hvorfor der skal ske beskatning efter statskasselovens §4. Dette forhold bestrides, eftersom en beskatning i denne forbindelse forudsætter, at salgsgenstandene er erhvervet med henblik på at opnå en fortjeneste.

Det følger af praksis, at et spekulationstilfælde forudsætter, at der på erhvervelsestids-punktet både forligger en videresalgshensigt, og at videresalget sker med henblik på at opnå en fortjeneste.

Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

[person2] har på intet tidspunkt haft videresalgshensigt på erhvervelsestidspunkterne, ligesom de løbende salg fra den private vinsamling heller ikke har haft til formål at opnå en fortjeneste. Det har SKAT heller ikke har løftet bevisbyrden for.

At [person2] gennem sine ansættelser over årene har oparbejdet et godt kendskab til vinmarkedet er selvsagt naturlig. Men den juridiske vurdering skal foretages ud fra den konkrete videresalgshensigt, samt hvorvidt de pågældende aktiver under normale omstændigheder kan forventes solgt med fortjeneste.

Hvad angår videresalgshensigten bemærkes, at [person2] jævnligt afholder og deltager i forskellige private vinsmagninger med venner og bekendte. I forbindelse med disse arrangementer skiftes de deltagende til at have en række forskellige vine med, hvilket er baggrunden for hans til tider store private vinsamling. At vinsamlingen gennem årene er steget i værdi, og at der af den grund har fundet salg med fortjeneste sted, bevirker imidlertid ikke, at de foretagende dispositioner har en erhvervsmæssig karakter.

Det i år 2014 foretagende salg, jf. bilag 2, har bl.a. været som en naturlig følge af [person2]s ændrede smag for vine, men har endvidere også været en nødvendig konsekvens af et på dette tidspunkt stort privatforbrug. Disse forhold er SKAT blevet gjort bekendt med forud for deres trufne afgørelse, hvorfor det forekommer særdeles bemærkelsesværdigt, at de i deres afgørelse på side 5, jf. bilag 1 anfører følgende:

’’Rent bevismæssigt vurderes det, at du har haft en betydelig indtægt ved salg af vine i blandt andet gennem [virksomhed5].dk, hvilket indikerer, at der er tale om salg af en omsætningsformue. Denne betragtning skal ses i lyset af din professionelle tilknytning til vinmarkedet, herunder din ansættelse i [virksomhed1]. Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af salg af vine til virksomheder”.

Henset til ovenstående begrundelse forekommer det åbenbart, at SKAT i forbindelse med deres afgørelse ikke har taget [person2]s supplerende bemærkninger, jf. bilag 4 og 5 til indtægt, hvilket er stærkt kritisabelt.

Det gøres gældende, at SKAT på intet tidspunkt har løftet bevisbyrden for, at der på tidspunktet for erhvervelsen af de i sagen omhandlende vine forelå den fornødne videresalgs-hensigt med fortjeneste for øje. SKAT har med andre ord ikke bevismæssigt skabt grundlaget for den gennemførte beskatning efter statskasselovens §4, hvorfor indtægterne ved salgene ikke skal beskattes, jf. statsskattelovens §5, stk. 1, litra a.

For så vidt angår det i år 2014 foretagende salg via [virksomhed5].dk. gøres det gældende, at [person2] på intet tidspunkt har haft direkte kendskab til de bydendes oprindelige navne eller baggrund. Dette skyldes, at man under auktionen ikke byder under tilkendegivelse af sit oprindelige navn, hvorfor det under ingen omstændigheder er muligt at forudse, hvorvidt den pågældende køber handler i et privat eller erhvervsmæssigt øjemed.

[person2]s salg via [virksomhed5].dk. har været til privatpersoner, hvorfor det i en skattemæssig sammenhæng ikke kan komme [person2] til skade, at en privat køber i sidste ende vælger at overføre købesummen fra en firmakonto.

I relation til de syv posteringer med tekstbeskrivelsen ”Indbetalingsautomat”, jf. bilag 2, har SKAT i deres afgørelse på side 5, jf. bilag 1 anført følgende:

”Indsættelserne skønnes at være salg af vin. Der er ikke modtaget dokumentation for, at du har modtaget gevinst fra Oddset eller kasino”.

Det af SKAT foretagende skøn er vidtgående, særligt når der henses til det forhold, at [person2]s tilbageholdende bemærkninger, jf. bilag 4 og 5 er begrundet i et ønske om at være objektiv og ærlig i sine forklaringer. Det er bemærkelsesværdigt, at SKAT på et så usikkert grundlag foretager et skøn, hvis udfald efter deres opfattelse er til direkte ugunst for [person2].

Det er indiskutabelt, at [person2] i indkomståret 2014 har spillet meget på kasino og Oddset. Nogle af indsættelserne stammer fra præmieudbetalinger.

[person2] har meldt sig ind i ”ROFUS”, hvilket er et Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Denne indmelding er baggrunden for, at hans spil udelukkende er foretaget i en kiosk ved [...] Station og er endvidere årsagen til, at han som udgangspunkt får sine præmier udbetalt kontant. At Danske Spil i forbindelse med præmier på 10.000 kr. eller derover henviser til, at spilleren får pengene udbetalt fra et pengeinstitut, er af hensyn til den pågældende spillers sikkerhed. Det er herved hverken umuligt eller ulovligt at få udbetalt større pengebeløb end det omhandlende, hvorfor dette ikke kan afvises at have været tilfældet for så vidt angår [person2]s præmieudbetalinger i år 2014.

[person2] forholder sig fortsat uforstående over for posteringen den 9. september 2014 med tekstbeskrivelsen ”Mouton 2000 – faktur”, jf. bilag 2. Dette under henvisning til, at han på intet tidspunkt har udstedt en faktura, da han som oplyst ikke driver erhvervsvirksomhed. Beløbet på kr. 22.500 kan herved ikke anses for værende skattepligtig i medfør af statsskattelovens §4.

De anførte anbringender gøres tilsvarende gældende i forhold til den særskilte forhøjelse af momstilsvaret.

Hvis der skal gennemføres forhøjelse – så skal der gives fradrag for indkøb af vin m.v. Såfremt man på trods af det ovenfor anførte finder, at der grundlag for at gennemføre beskatning i forhold til de omhandlede indsætninger relaterende til vinsalg, så må [person2] i sagens natur være berettiget til at fradrage udgifterne til indkøb af den solgte vin efter statsskattelovens §6, stk. 1, litra a. Efter denne bestemmelse kan fradrages omkostninger, der har været afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomstgrundlaget.

Såfremt man således når frem til, at der er grundlag for at beskatte [person2] helt eller delvis af de i sagen omhandlende indsætninger på hans bankkonti i [finans1], gøres det gældende, at der i givet fald skal ske en opgørelse af [person2]s reelle overskud ved handel med vine i indkomståret 2014.

Der vil i den forbindelse bl.a. skulle tages højde for udgifter til indkøb af vin samt omkostninger forbundet med handlerne. Derudover skal der gives fradrag for udgifterne til opbevaring af vinen, forsikringen heraf og andre relaterede udgiftsposter.

SKAT har i afgørelsen afvist at give fradrag med henvisning til, at [person2] ikke har dokumenteret udgifterne, ligesom SKAT henviser til, at han ikke har ført et regnskab.

[person2] har ikke gemt indkøbsbilagene m.v., ligesom han af naturlige grunde heller ikke har ført et regnskab. Han havde aldrig forestillet sig, at han kunne blive beskattet ved salg af privat vin fra en privat vinsamling.

I tilfælde af beskatning er myndighederne forpligtet til at foretage en skøn over de fradragsberettigede udgifter. Det følger bl.a. af Højesteretsdommer Lars Apostolis artikel offentliggjort i TfS2003,401 ”Det skatteretlige skøn ”samt af praksis på området, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse dateret den 2. februar 2017 (j. nr. 14-0432211) (...)’’

Der har været afholdt et kontormøde mellem klagerens repræsentant, klageren og skatteankestyrelsen jf. følgende referat:

”(...)

Formålet med ønsket om mødet er dels at uddybe og fremhæve punkter i klagen, og dels at klageren kan få lejlighed til at personligt at redegøre for sin opfattelse af sagens forløb, samt nærmere forklare baggrunden for de foretagne indsættelser på bankkontoen.

Efter en kort gennemgang af klagerens arbejdsliv gennemgik repræsentanten hovedindholdet i sine anbringender.

Der har aldrig på noget tidspunkt være tale om indkøb af vin med videresalg for øje, og de indsatte beløb stammer fra salg af vin fra den private samling, refusion af udlæg m.v. samt fra gevinster på spil.

SKAT har ikke foretaget en egentlig vurdering af de indsigelser og bemærkninger, der er fremkommet fra klageren, herunder de redegørelser der fremgår af Bilag 4 og Bilag 5. Dette er ikke god sagsbehandling.

Klageren fortalte om sin stigende interesse for vin, hvor han dels har arbejdet indenfor branchen, og dels sammen med gode bekendte ofte har afholdt vinarrangementer. Til disse arrangementer er det normen, at værten indkøber vin m.v., og at deltagerens andel af udgifter betales ex vi mobilpay. Der kan godt være tale om meget kostbare vine.

Klageren fremhævede, at al indkøb af vin er indkøbt ’for smagens skyld’. Der er aldrig indkøbt vine med det formål at sælge disse videre med fortjeneste.

Klageren oplyste endvidere, at han tidligere har været ludoman, og at en del af indsætninger stammer fra spillegevinster. Han udtrykte derfor undren over, at SKAT har anset alle indsætninger for at stamme fra salg af vin.

Der er ikke udarbejdet et egentligt spilleregnskab, og der er heller ikke et udarbejdet et regnskab over køb og salg af vin. Klageren har aldrig forestillet sig, at det skulle være nødvendigt.

Repræsentanten fremhævede afslutningsvist, at såfremt det fastholdes at salget af vin er skattepligtig, da skal der gives et skønsmæssigt fradrag for udgifter til køb af vin.

Kvaliteten af den solgte vin er meget høj, og dækningsbidraget ved salg af dyre vine er som udgangspunkt lavt. Et dækningsbidrag på ca. 20 %, svarende til et fradrag for varekøb på ca. 80 % anses for at være et realistisk skøn.’’

(...)

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klagerens repræsentant påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Forespurgt oplyste klageren, at salget af vin i 2014 vedrørte 60-70 flasker, samt at 12 af flaskerne er solgt til 2500 kr. pr. flaske.

Skattestyrelsen indstillede til, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Der er konstateret væsentlige indsætninger på klagerens bankkonti i indkomståret 2014, og Landsskatteretten finder, at klageren har bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed og har herefter efter en konkret vurdering af samtlige indsætninger på bankkonto anset et samlet beløb på 287.276 kr. for at udgøre overskud af virksomhed.

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at klageren ikke er skattepligtig af disse indsætninger, idet de omhandlede indsætninger stammer fra skattefrie indtægter i form af gevinster ved spil på kasino og Oddset samt indsætninger i forbindelse med salg af vin fra hans private samling og derfor er skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5.

Erhvervsmæssig virksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves regelmæssigt gennem en periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Klageren har siden 1997 været ansat i vinbranchen og beskæftiget sig professionelt med vin.

Henset hertil og til omfanget af køb og salg m.v. har klageren ikke godtgjort, at der er tale om salg af private ejendele.

SKAT har derfor været berettiget til at foretage et skøn over resultat af virksomhed, idet klageren ikke har selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2014.

Klageren har oplyst, at de 7 kontante indsætninger konto [...93] med et samlet beløb på 119.000 kr. stammer fra spillegevinster.

Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold.

Klageren har ikke udarbejdet et spilleregnskab, og det er ikke muligt at henføre indsætningerne til spillegevinster, hvoraf der ikke skal betales dansk indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, af gevinsten.

Disse retsmedlemmer finder herefter, at indsætningerne relaterer sig til den uregistrerede virksomhed.

De øvrige indsætninger på kontiene på i alt 240.093 kr. anses for omsætning i form af salg af vin i den uregistrerede virksomhed.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

SKAT har ikke godkendt fradrag for vareforbrug eller andre udgifter i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed.

Klageren har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation eller regnskabsmateriale, der kan danne grundlag for opgørelse og størrelsen af driftsudgifterne vedrørende virksomhedens køb og salg af vin. På møde med Skatteankestyrelsen har klagerens oplyst, at bruttofortjenesten skønsmæssigt kan ansættes til højest at udgøre 20 %.

På baggrund af en omsætning på 359.095 kr. inkl. moms vedrørende salg af vin må lægges til grund, at klageren må have afholdt udgifter for at erhverve indtægten, og at udgifterne må fastsættes efter et konkret skøn.

Der henvises til SKM2013.613.ØLR og SKM2013.230.BR.

Ud fra en konkret og samlet vurdering, herunder virksomhedens omfang, findes et skønsmæssigt fradrag for vareforbrug på 60 % af omsætningen, svarende til 172.367 kr., rimeligt. Bruttoavancen udgør herefter 40 %, svarende til 114.909 kr.

Et retsmedlem udtaler:

I overensstemmelse med klagerens anbringender anses det ikke for godtgjort, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af vin. Omsætningen nedsættes herefter fra 359.093 kr. med 359.093 kr. til 0 kr.

Klageren har oplyst, at de 7 kontante indsætninger på konto [...93] med et samlet beløb på 119.000 kr. stammer fra spillegevinster.

Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold.

Klageren har ikke udarbejdet et spilleregnskab, og det er ikke muligt at henføre indsætningerne til spillegevinster, hvoraf der ikke skal betales dansk indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, af gevinsten.

Disse 7 kontante indsætninger anses herefter for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, med et samlet beløb på 119.000 kr.

Dette retsmedlem stemmer herefter for at ændre Skattestyrelsens afgørelse vedrørende opgørelse af indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten nedsætter herefter SKATs forhøjelse af virksomhedens resultat skønsmæssigt til 114.909 kr.

Formalia

Repræsentanten har i sin supplerende klage anført, at det forekommer åbenbart, at SKAT i forbindelse med den påklagede afgørelse ikke har taget klagerens supplerende bemærkninger, jf. bilag 4 (brev af 29. januar 2017) og jf. bilag 5 (brev af 14. juni 2017) til indtægt, hvilket er stærkt kritisabelt.

Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelse i brev af 14. juni 2017., jf. afsnittet ’1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse’ indeholder en stillingtagen til klagerens supplerende bemærkninger, hvorfor retten finder, at SKATs afgørelse opfylder reglerne i skatteforvaltningsloven om begrundelsespligt.