Kendelse af 21-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 17-0989285

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2011.

SKAT har genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2011 og ændret klagerens skatteansættelse, således at den personlige indkomst er forhøjet med 74.739 kr. Herudover har SKAT givet credit-lempelse i ansættelsen for 2011 for betalt skat til udlandet med 1.929 kr.

Landsskatteretten finder, at SKAT havde adgang til at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Klagerens indkomst i indkomståret 2011 forhøjes med yderligere 3.933 kr.

Klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes herefter med i alt 78.672 kr., og klageren er berettiget til credit-lempelse med op til 1.929 kr. af den skat, som eventuelt beregnes af indkomstforhøjelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren har oplyst, at han var udstationeret forskellige steder i verden i perioden fra 1982 til 1987 og igen i perioden fra 1992-2003. Klageren har en schweizisk pensionsordning oprettet i forbindelse med hans ansættelse i [virksomhed1] i marts 1994. Klageren har endvidere oplyst, at ordningen er oprettet af hans tidligere arbejdsgiver, at indbetaling til ordningen alene er foretaget af arbejdsgiveren, og at der ikke er sket indbetaling til pensionsopsparingen efter juni 2003, hvor klageren vendte hjem til Danmark.

Det fremgår af oplysninger fra CPR-registret, at klageren flyttede tilbage til Danmark med adresse i [by1] den 3. maj 2003.

SKAT blev via deres Money Transfer projekt bekendt med, at klageren den 18. maj 2011 havde modtaget et beløb på 12.927,50 CHF, svarende til 76.846 kr. fra udlandet. På den baggrund anmodede SKAT anmodede den 8. november 2016 klageren om at redegøre for, hvad overførslen dækkede og at fremsende dokumentation herfor.

Klageren oplyste i en mail af 6 december 2016, at det overførte beløb på 12.927,50 CHF hidrørte fra en opsparing fra den tid, hvor klageren var ansat i udlandet. Ud fra klagerens forklaring lagde SKAT til grund, at den udenlandske opsparing var en pensionsordning. SKAT manglede fortsat oplysninger til brug for skatteansættelsen og anmodede i brev af 19. december 2016 og 11. januar 2017 klageren om at redegøre for fire specifikke forhold. SKATs anmodning var formuleret således:

”Vi vil derfor bede dig sende følgende yderligere oplysninger:

•	Oplysninger om din pensionsordning som du indbetalte til mens du var ansat i [virksomhed1]. Evt. kopi af pensions-aftalen.
•	Har du betalt skat til Schweiz ved udbetalingen af ordningen. Evt. afregningsnota.
•	Oplysninger om der har været skattemæssigt fradrag for indbetalingerne på din pensionsordning i perioden fra marts 1994 til du ophørte med at indbetale til ordningen.
•	Oplysninger om tilskrevne afkast/renter i perioden fra start af pensionsordningen til udbetalingsdatoen – den 18. maj 2011.”

Klageren besvarede SKATs anmodning den 28. januar 2017. Her forklarede klageren, at han ikke var i besiddelse af det materiale, som SKAT efterspurgte. Klageren erklærede, at de oplysninger, han havde givet i sagen, var korrekte, og at indkomstskatter er betalt i de forskellige lande, hvor han var udstationeret. Klageren fremlagde nyt materiale i form af forskellige kontoudtog fra klagerens bankkonti samt en lønseddel og en erklæring fra klagerens schweiziske arbejdsgiver vedrørende lønudbetaling for juni 2003, den sidste måned han var ansat i Schweiz.

SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 13. februar 2017, hvor det blev foreslået, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 73.004 kr. Den 27. februar 2017 kvitterede klageren for modtagelse af forslaget. I den forbindelse spurgte klageren, om det ville være tilstrækkeligt at bede sin tidligere arbejdsgiver fremsende en bekræftelse på, at der er betalt skat af den indkomst, der er modtaget fra den schweiziske arbejdsgiver. Klageren forsikrede SKAT om, at den manglende indberetning af den schweiziske indkomst ikke beroede på grov uagtsomhed, men blot på mangel på korrekt forståelse af de gældende regler. Også ved denne lejlighed forklarede klageren, at bankkontoen i [Schweiz] blev etableret af arbejdsgiveren, at der ikke er sket indbetaling på kontoen efter klagerens fratrædelse, og at indbetalingerne kun kom fra arbejdsgiveren.

Klageren talte i telefon med SKATs medarbejder den 3. marts 2017. Her anmodede SKATs medarbejder om, at klageren fremskaffede en afregningsnota fra den schweiziske bank samt en udbetalingsmeddelelse fra [finans1]. I mail af 7. marts 2017 til SKAT forklarede klageren, at han havde været i telefonisk kontakt med den schweiziske bank, som bad ham sende en skriftlig anmodning, hvorfor klageren bad SKAT om fristudsættelse i sagen. Vedhæftet til klagerens mail var en betalingsbekræftelse fra [finans1], hvoraf fremgår, at der den 18. maj 2011 er modtaget et beløb på 12.927,50 CHF på foranledning af [virksomhed2] AG, og at et beløb på 76.742,81 kr. (kurs 593,64) er indsat på klagerens konto i [finans1].

Den 10. marts 2017 bekræftede SKAT modtagelsen af klagerens mail af 7. marts 2017 og imødekom klagerens anmodning om fristudsættelse. SKAT bad klageren fremsende en afregningsnota fra pensionsinstituttet [virksomhed2] AG, hvoraf en eventuel betalt skat til Schweiz fremgik. SKAT bemærkede, at det ikke var nødvendigt at indhente en erklæring fra den tidligere arbejdsgiver om, at al skat relateret til indkomst og pension fra [virksomhed1] var blevet betalt.

Den 18. marts 2017 meddelte klageren, at han havde fået svar fra [virksomhed2] AG, som havde genfremsendt afregningsnotaen i forbindelse med pensionsudbetalingen. Notaen, som var vedhæftet klagerens mail, er dateret til 16. maj 2011, og den indeholder specifikationerne for udbetalingen den 18. maj 2011. Det fremgår af notaen, at bruttobeholdningen var 13.252,50 CHF (hvoraf renter udgjorde 63,20 CHF), at der er beregnet kildeskat med 325 CHF, således at nettobeløbet til udbetaling udgjorde 12.927,50 CHF.

SKAT sendte endnu et forslag til afgørelse den 21. marts 2017, som erstattede det tidligere fremsendte forslag.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011, således at den personlige indkomst er forhøjet med 74.739 kr., og der er givet credit-lempelse for betalt skat til udlandet med 1.929 kr.

Som begrundelse er anført følgende:

”1.3. Retsregler og praksis

Beskatning og lempelse af skatten vedrørende din pensionsudbetaling fra Schweiz.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstbeskatning, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige af den samlede indtægt, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jævnfør statsskatteloven § 4.

Din pension fra udlandet er skattepligtig ifølge pensionsbeskatningsloven §53A stk. 5 når der har været fradrag i indkomsten for indbetalingerne til pensionsordningen. Det følger endvidere af pensionsbeskatningslovens §53A stk. 5, at kun indbetalinger på ordningen medregnes til den skattepligtige indkomst.

Er indkomsten fra udlandet og undergivet beskatning i udlandet, skal man tage højde for dette i henhold til den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) mellem Danmark og det pågældende land.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst Danmark/Schweiz artikel 18 har Schweiz beskatningsretten til ovennævnte indkomst. Danmark har som bopælsland ligeledes beskatningsretten til indkomsten, men skal i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst Danmark/Schweiz artikel 23 lempe i personens indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat som er betalt i Schweiz. (Credit-lempelse)

1.4. SKATs endelige afgørelse og begrundelse

Ifølge indhentede oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra udlandet har du modtaget ovennævnte beløb fra udlandet. Beløbet vedrører udbetaling af din pensionsordning fra Schweiz. Det fremgår af de indhentede oplysninger at beløbet er overført fra der [virksomhed2] AG.

Ifølge dine oplysninger er indbetalingerne til ordningen foretaget som led i din ansættelse hos [virksomhed1]. Opsparingen er startet i marts 1994. Det er SKATs opfattelse, at der har været fradrag i indkomsten for indbetalingerne da indbetalingerne er foretaget gennem arbejdsgiveren.

SKAT anser derfor det modtagne beløb for skattepligtig indkomst ifølge pensionsbeskatningsloven §53A stk. 5. Dog er det kun indbetalingerne til ordningen som medregnes til den skattepligtige indkomst. Vi har derfor lavet et skøn over hvor stor en del afkastet/renten udgør af din pensionsordning.

Værdi af pensionsordningen pr. 18. maj 2011 ifølge afregningsnota:	13.252,50 CHF
Betalt skat til Schweiz pr. 18. maj 2011:	325,00 CHF

Skønsmæssig beregning af afkastet/renten på pensionsordningen:

Indbetalinger i perioden marts 1994 til 18. maj 2011:	74.739 DKK
Afkast/rente af ordningen er skønnet til 5 % af pensionsordningens værdi:	3.933 DKK
Pensionsordningens værdi på udbetalingstidspunktet:	78.672 DKK

Beløbene er omregnet til danske kroner med kurs 593,64. Kursen fremgår af afregningsnotaen fra [finans1].

Indbetalingerne til pensionsordningen er derfor skønnet til 74.739 kr., og medregnes til den skattepligtige indkomst. Såfremt du har præcise oplysninger om størrelsen af indbetalingerne kan du sende disse til os for en evt. ny beregning.

Der er betalt skat til Schweiz med 1.929 kr. Der gives derfor credit-lempelse i din skatteberegning med 1.929 kr.

Ekstraordinær ansættelse

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at fristen for at ændre din skatteansættelse for indkomståret 2011 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 (til og med 2012) og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Ifølge bekendtgørelsernes § 3, gælder den korte ligningsfrist ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Da SKAT anser disse betingelser for opfyldt, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af år 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dette begrundes med:

•	Du har ikke selvangivet din indtægt fra din pensionsudbetaling fra udlandet.

Det skal bemærkes, at det følger af praksis- herunder U.2011.1458H (SKM2011.209HR), TFS2009.572V (SKM2009.172.VLR) samt TFS 2001.825Ø (SKM2001.582ØLR), at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et strafferetligt spørgsmål. Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt - eller kan pålægges et strafansvar.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet grov uagtsomhed, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for år 2011 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter SKAT har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Den 18. marts 2017 har SKAT modtaget de sidste oplysninger fra dig i form af en mail med oplysninger om udbetaling af din pensionsordning. SKAT har derfor tidligst den 18. marts 2017 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at ansættelsen af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 74.739 kr.

Som begrundelse er følgende anført:

” SAGSFREMSTILLING

Skattemyndigheden har for indkomståret 2011 forhøjet [person1]s skatteansættelse som følge af, at han ikke har selvangivet pensionsudbetaling fra udlandet. Forhøjelsen udgør kr. 74.739.

[person1] har oprindeligt været ansat ved [virksomhed3], og dette selskab blev i marts 1994 købt af det schweiziske selskab [virksomhed1] AG.

I forbindelse med ansættelsen ved [virksomhed1] AG, har [person1] været udstationeret flere steder i verden. Seneste udstationering var i [by2], Kina. I 2003 afsluttede [person1] sit ansættelsesforhold ved [virksomhed1] AG, idet han samtidig, og dermed samme år, returnerede til Danmark.

Det er således mere end 14 år siden [person1] stoppede sit ansættelsesforhold ved [virksomhed1] AG, hvorfor han af den simple årsag ikke længere er i besiddelse af kopi af en ansættelseskontrakt og sine lønsedler. Den sidste lønseddel fra juni 2003 er den eneste som [person1] er i besiddelse af. Kopi af denne lønseddel vedlægges som bilag 3.

Siden [person1] forlod [virksomhed1] AG i 2003 er selskabet drastisk forandret. Ledelsen er derudover siden blevet udskiftet. Moderselskabet [virksomhed4] er senere blevet lukket, og ansøgte tillige om konkurs.

[virksomhed4] - [...] - var, som skrevet, selskabets moderselskab for [virksomhed1] AG.

[virksomhed4] blev dannet i 1931 og for de fleste af dets 71 år var [virksomhed4] et af de største internationale luftfartsselskaber i verden, og var kendt som "[...]" på grund af den finansielle stabilitet. I 1997 blev [virksomhed4]-gruppen omdøbt til [...]Group med fire underopdelinger, hvilke er:

1. [virksomhed5],
2. [virksomhed6],
3. [virksomhed7] og,
4. [virksomhed8] (hvilken [virksomhed1] AG hører til).

Belastet af over-ekspansion på grund af den kontroversielle ”Hunter Strategy” i slutningen af 1990'erne, og efter den økonomiske afmatning efter angrebene den 11. september 2001, mistede [virksomhed4]s aktier dramatisk værdien og ”grundede” det allerede urolige flyselskab i oktober 2001. Flyselskabet blev holdt i live indtil den 31. marts 2002 af den schweiziske forbundsregering.

Den 1. april 2002 blev flyselskabet [virksomhed5] efterfølgende grundlagt på basis af den tidligere [virksomhed9], der overtog de fleste af ruterne, flyene og personalet i det tidligere [virksomhed4]. Selskabet [...]Group eksisterer stadig, men er i færd med at blive likvideret. [virksomhed5] blev overtaget af det tyske flyselskab [virksomhed10] i 2005.

Der er således sket mange og større organisatoriske ændringer i [virksomhed1] AG siden [person1] forlod selskabet tilbage i 2003.

Det skal hertil bemærkes, at [person1] under hele sagsbehandlingen ved SKAT, aktivt har bidraget til oplysning og belysning af sagens faktuelle forhold.

Således har [person1] forsøgt at kontakte det tidligere hovedkontor i [Schweiz], men igen, har organisationen ændret sig væsentligt, og inden af de personer, han tidligere har haft kontakt med, er forblevet i sine stillinger, hvorfor dette ikke har resulteret i nogle brugbare oplysninger.

I forbindelse med sin ansættelse ved [virksomhed1] AG var det obligatorisk at have en arbejdsgiveradministreret pension. Pensionsordningen oprettet ved pensionsselskabet Vested Benefits Foundation of [virksomhed2] AG, blev dermed formelt etableret af [virksomhed1] AG. Ingen andre indbetalinger til pensionsordningen blev foretaget efter den sidste lønudbetaling i juni 2003.

Ved e-mail af 16. marts 2017 tilskrev [person1] pensionsselskabet Vested Benefits Foundation of [virksomhed2] AG, hvortil han anmode om, at få tilsendt en afregningsnota vedrørende den pensionsudbetaling, der fandt sted den 18. maj 2011. Allerede dagen efter den 17. marts 2017 modtog [person1] pensionsselskabets besvarelse, hvortil var vedlagt en afregningsnota jf. bilag 4-5.

Kopi af overførelsesbekræftelsen fra [finans1], dateret 18. maj 2011, vedlægges som sagens bilag 6. Af denne fremgår, at overførelsen er foranlediget af Vested Benefits Foundation of [virksomhed2] AG, og at afsenders bank er [virksomhed11] AG.

Idet pensionsindbetalingerne hidrører fra tiden før han tilflyttede Danmark, er pensionsopsparingen således også optjent fra tiden før [person1] blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Efter SKAT fremkom med sin afgørelse i sagen, har [person1] forsøgt at kontakte de schweiziske skattemyndigheder med henblik på evt. at kunne indhente en erklæring fra skattemyndighederne om, at han ikke har fået fradrag for pensionsindbetalingerne.

Således kontaktede [person1] den 16. maj 2017 Swiss Federal Tax Administration – EstV, og modtaget deres besvarelse dagen efter, altså den 17. maj 2017, hvortil de henviste til distriktskontoret i [Schweiz].

Ved henvendelse af den 30. maj 2017 modtog [person1] distriktskontorets svar. Kopi af denne korrespondance vedlægges som sagens bilag 7.

———o0o———

ANBRINGENDER

Det gøres helt overordnet gældende, at den af SKAT gennemførte forhøjelse for indkomståret 2011 er ugyldig, idet betingelserne for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 ikke er opfyldte.

For det tilfælde at Landsskatteretten er af den opfattelse, at der er grundlag for at genoptage vores klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, gøres det helt grundlæggende gældende, at pensionsudbetalingen er skattefri.

———o0o———

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse

For at SKAT ekstraordinært kan genoptage vores klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2011, er det en betingelse, at vores klient, eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Reglerne omkring henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er indeholdt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. SKATs adgang til at foretage ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsen, at SKATs frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som udgangspunkt udløber den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I nærværende sag har SKAT gennemført forhøjelsen af vores klients skatteansættelse for indkomståret 2011 med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvoraf fremgår følgende:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst - eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse,

hvis:

(...)

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Herudover fremgår det af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kun kan foretages, såfremt den varsles senest seks måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26, stk. 1.

Endvidere fremgår det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse skal foretages senest tre måneder efter, at SKAT har varslet denne.

Det gøres gældende, at det ikke er korrekt - som hævdet af SKAT - at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, idet vores klient hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen for det omhandlede indkomstår på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er helt åbenbart, at bevisbyrden for, at vores klient i denne sag har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, påhviler SKAT.

Endvidere er det værd for Landsskatteretten at notere sig, at kravene til tilregnelse - dvs. fortsæt eller grov uagtsomhed - er de samme, som der gælder i egentlig skattestraffesager, jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 4, (5. udgave, 2011), side 118 ff., jf. mere herom nedenfor.

SKAT er angiveligt af den opfattelse, at vores klient har handlet "mindst" groft uagtsomt, allerede fordi han ikke har selvangivet de kr. 74.739, hvilket beløb der er udbetalt af vores klients pensionsselskab.

Af SKATs afgørelse, side 4, øverst, fremgår, at:

”Det er SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse, af år 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dette begrundes med:

•	Du har ikke selvangivet din indtægt fra din pensionsudbetaling fra udlandet.”

For god ordens skyld bemærkes, at vi antager det som værende en slåfejl fra SKATs side, når SKAT i dette afsnit henviser til indkomståret 2012 og ikke 2011.

Det er således SKATs opfattelse, at SKATs ensidige kvalificering af pensionsudbetalingen, gående fra en skattefri- til en skattepligtig indkomst, i sig selv løfter bevisbyrden for, at vores klient skulle have handlet mindst groft uagtsomt.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at bevisbyrden for den grove uagtsomhed tilsyneladende er vendt om, fordi SKAT har påvist en formueoverførsel, der - igen efter SKATs egen opfattelse - er tilgået vores klient som en skattepligtig indkomst, for hvilken han skulle have været beskattet af.

SKAT er altså af den opfattelse, at det er vores klient, der under disse omstændigheder skal bevise, at han ikke har handlet groft uagtsomt.

Bevisbyrden for den grove uagtsomhed påhviler, utvivlsomt, SKAT i denne sag. Det følger af helt almindelige straffe- og processuelle grundsætninger.

Grov uagtsomhed er udtryk for den ”særligt bebrejdelsesværdige afvigelse” fra normal handlemåde, jf. Jan Petersen: Skatte- og afgiftsstrafferet, (3. udgave, 2009), side 74 ff.

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition af, hvad der skal til, for at en skatteyder eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er således en helt konkret vurdering, der skal foretages.

Vurderingen af, hvornår der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III.

Det er bemærkelsesværdigt, når SKAT i sin afgørelse, side 4, øverst, derimod anfører, at:

”Det skal bemærkes, at det følger af praksis (...), at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i skatteretligt spørgsmål.” (min understregning)

SKATs retsanvendelse forstås således, at det er SKATs vurdering, at vurderingen af den grove uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forståd skulle være lempeligere end den vurdering, der anlægges i et skatteretligt perspektiv.

SKATs retsanvendelse i relation til vurderingen af den grove uagtsomhed bestrides.

Til støtte herfor skal der henvises til SKATs egen Juridiske Vejledning, version 2017-1, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 med overskriften ”Forsæt eller grov uagtsomhed”, under underoverskriften ”Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf”, hvoraf fremgår følgende omkring anvendelsesområdet for den nuværende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5:

”Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen” (min understregning)

Det følger således af SKATs egen juridiske vejledning, at det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold.

Ydermere skal der henvises til professor, dr. jur. Jan Pedersen, artikel SR.2015.0160 benævnt ”Simpel og grov uagtsomhed i skattestrafferetten og skatteforvaltningsretten”, side 2, hvoraf fremgår, at:

”Uanset at begrebet grov uagtsomhed har relevans både ved skatteansættelsen og ved en eventuel senere strafferetlig sanktionering, er det utvivlsomt, at der begrebsmæssigt er tale om et og samme begreb. Det er således direkte ukorrekt at hævde, at uagtsomhedsbedømmelsen er mere lempelig ved afgørelsen af, om der kan foretages ekstraordinær ansættelse i sammenligning med en egentlig strafsanktionering. Dette fremgår ganske klart af forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, som blev indsat ved L 2003.410 som ændring af dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Det fremgår heraf, at vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold.” (min understregning)

SKAT fejlfortolker således begrebsanvendelsen, idet det derimod er de underliggende beviskrav, der sondres imellem i relation til, hvorvidt der er tale om skattesag eller en skattestraffesag. Selve vurderingen af, hvorvidt en skatteyder har ageret groft uagtsomt er der således ikke forskel på, uagtet om der er tale om en skattesag eller en skattestraffesag. Som følge heraf er SKATs retsanvendelse i nærværende sag derfor decideret forkert.

Vi er dog enige med SKAT i, at anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, imidlertid ikke er betinget af, at der skal gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Dette skyldes imidlertid – som også netop anført – at bedømmelse af strafansvar, foregår efter strafferettens bevisregler om “in dubio pro reo”.

Det følger af almindelige fortolkningsprincipper, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal fortolkes indskrænkende under hensyntagen til, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse i forhold til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det gøres gældende, at en sådan indskrænkende fortolkning af bestemmelsens anvendelsesområde fører til, at der ikke er grundlag for at anvende denne bestemmelse i forhold vores klients skatteansættelse for indkomståret 2011.

SKATs eneste argument for, at vores klient skulle have handlet ”mindst” groft uagtsomt, er, at vores klient ikke har selvangivet den udbetalte pension (hvilken i øvrigt er skattefri, jf. nærmere herom i nedenstående).

Det bestrides at SKAT har løftet sin bevisbyrde for grov agtsomhed ved blot at anføre, at vores klient ikke har selvangivet pensionsudbetalingen.

SKAT sidestiller altså et bevisbyrdeprincip, der vedrører den materielle skatteret, nemlig om der er tale om en skattepligtig overførsel eller ej, med de bevisbyrderegler, der finder anvendelse inden for den formelle skatteret, nemlig om der overhovedet er hjemmel til at genoptage skatteansættelsen eller ej.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan alene finde anvendelse på SKATs initiativ. Det indebærer, at såfremt Landsskatteretten måtte konkludere, at der er tale om en skattepligtig overførsel (hvilket bestrides), så skal SKAT yderligere løfte bevisbyrden for, at vores klient ved grov uagtsomhed eller forsætligt har bevirket, at denne indkomst ikke blev ført til beskatning tilbage i indkomståret 2011. Kun såfremt Landsskatteretten måtte mene, at SKAT også har løftet denne bevisbyrde, kan der blive tale om at genoptage skatteansættelsen for 2011 og gennemføre en beskatning af vores klient.

Vurderingen af om der er tale om grov uagtsomhed eller forsæt er identisk med de tilsvarende regler inden for skattekontrolloven, jf. Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 14. udgave 2011, side 87. Det indebærer, at vores klient som minimum skal have handlet særligt bebrejdelsesværdigt i forhold til normal handlemåde, jf. Jan Pedersen, Skatte- og afgiftsstrafferet, 3. udgave, 2009, side 74 ff.

Det forhold, at det 14 år efter seneste pensionsindbetaling og 6 år efter udbetalingen heraf skulle konkluderes, at der er tale om - en materiel set – skattepligtig pengeoverførsel medfører ikke, at SKAT derved automatisk har løftet bevisbyrden for, at vores klient ved minimum grov uagtsomhed har undladt at medregne indtægten i sin skattepligtige indkomst.

SKAT skal dokumentere årsagen til, at indkomsten ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som minimum skyldes grov uagtsomhed og her er det på ingen måde tilstrækkeligt for SKAT blot at henvise til, at der er sket en formueoverførsel. SKAT skal også – som minimum - dokumentere det bebrejdelsesværdig i vores klients handlemåde, og det har SKAT på ingen måde gjort i nærværende sag.

Ligeledes er der intet juridisk grundlag for, at der kan blive tale om omvendt bevisbyrde i relation til genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det er et fundamentalt princip i dansk ret, at der ikke gælder en omvendt bevisbyrde, medmindre dette er fastsat i henhold til lov. Det er ikke tilfældet i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvor der er tale om en undtagelsesbestemmelse til de generelle ansættelsesfristregler i skatteforvaltningslovens § 26, og hvor det alene er SKAT, der kan gøre bestemmelsen gældende.

Der påhviler således ikke vores klient en omvendt bevisbyrde i denne sag.

På denne baggrund fastholdes det således, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at vores klient har handlet groft uagtsomt eller forsætlig, jf. også vores nedenstående anbringender.

———o0o———

Vedrørende den skattemæssige behandling af pensionsudbetalingen

Af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 fremgår følgende:

”Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse.” (min understregning)

Det gøres overordnet gældende, at vores klients pensionsudbetaling skal anses for værende skattefri i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, modsætningsvis.

Til støtte herfor henvise til, at vores klient ikke har fået fradrag for pensionsindbetalingerne, hvorfor vores klient følgelig ikke skal svare skat af pensionsudbetalingen gennemført den 18. maj 2011.

Som dokumentation for at vores klient ikke har fået fradrag for sine pensionsindbetalinger i udlandet, skal henvises til den erklæring som det schweiziske distriktskontor i [Schweiz] afgav den 30. maj 2017, jf. bilag 7, hvoraf fremgår, at:

”... we could not find any information regarding any deductions from tax for the pension contribution that was paid” (min understregning)

Med ovenstående erklæring skal således forstås, at vores klient ikke har haft fradrag for sine pensionsindbetalinger, idet skattemyndighederne i Schweiz ikke har kunne finde nogle informationer om, at sådanne fradrag skulle være givet.

At finde noget, der ikke eksisterer, er i sagens natur ganske umuligt.

I forlængelse heraf henvises til lovforarbejderne til pensionsbeskatningsloven (LFF 2007-11-28 nr. 9 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)), vedrørende pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, at:

”Det er således op til indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder også, hvor indbetalingerne ligger langt tilbage i tid, hvor det kan være vanskeligt for indehaveren at fremskaffe dokumentationen, som for eksempel en erklæring herom fra udenlandske skattemyndigheder.

Det er kun den del af udbetalingen, der svarer til indbetalinger (opgjort efter et krone til krone princip), som personen har foretaget, og som der har været fradrag for enten her eller i udlandet, som skal beskattes. Det vil sige, at den del af udbetalingen, der svarer til indbetalinger (opgjort efter et krone til krone princip, som personen har foretaget, og som der ikke har været fradrag for enten her eller i udlandet, ikke skal beskattes.”

Det bemærkes således, at der ikke er et beviskrav om, at man de facto skal kunne dokumentere, at der ikke har været fradrag for samtlige pensionsindbetalinger. Forholdet skal derimod blot kunne sandsynliggøres.

Det gøres på denne baggrund gældende, at vores klient dermed har dokumenteret - og som minimum sandsynliggjort – at han ikke har fået fradrag for pensionsindbetalingerne. Betydningen herfor er, at pensionsudbetalingen gennemført den 18. maj 2011 pålydende CHF 12.927,50 i skatteretlig henseende er skattefrie.

Af Karnovs note til bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 fremgår bl.a., at:

”Skatteministeren har i et svar på en henvendelse fra Forsikring og Pension fra 2008–09–26 bekræftet følgende eksempler:

Forudsætning i 1–5: Personen er fuldt skattepligtig til Danmark på udbetalingstidspunktet.

(...)

2) Bidrag til § 53 A ordning er fuldt fradrags- eller bortseelsesberettiget i udlandet, men personen har fravalgt at have fradrag eller bortseelsret. Udbetalingen er skattefri i Danmark.

3) Der er hverken fradrags- eller bortseelsret i udlandet, men personen har ikke oplyst pensionsindbetalingen til de udenlandske skattemyndigheder og er derfor ikke beskattet af indbetalingen. Udbetalingen er skattefri i Danmark.

(...)

5) Personen er på indbetalingstidspunktet i et land, hvor det er arbejdsgiveren og ikke personen, der er skatte- eller afgiftspligtig af lønnen inkl. eller ekskl. pensionsindbetalingen. Udbetalingen er skattefri i Danmark.

Med ovenstående anbringender in mente kombineret med disse udtalelser fra Skatteministeren, er det vores vurdering, at der ikke kan herske tvivl om, at vores klient ikke skal svare skat af den udbetalte pension.

———o0o———

For så vidt angår værditilvæksten af pensionsordningen, ansætter SKAT denne skønsmæssigt til 5 %, svarende til i alt kr. 3.933.

SKAT har imidlertid ikke nærmere argumenteret for, hvorfra disse 5 % hidrører. SKAT skal som minimum argumentere for skønsgrundlaget. Det følger videre af officialprincippet, at myndighedernes, herunder skattemyndighedernes, bevisskøn skal være så virkelighedsnært som muligt, således at man som myndighed skal søge at skønne så rigtigt, som overhovedet muligt. Som følge heraf fremstår denne forhøjelse som værende juridiske ubegrundet, og dermed tilsvarende ugyldig.

Imidlertid skal henvises til lovforarbejderne til pensionsbeskatningsloven (LFF 2007-11-28 nr. 9 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)), vedrørende pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, at:

”Den del af udbetalingen, der hidrører fra værditilvæksten på ordningen, skal heller ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Det gælder såvel værditilvæksten på indbetalinger, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, som værditilvæksten på indbetalinger, der har været skattebegunstigede.

Afkastet fra ordningen beskattes på linje med afkast af fri opsparing. Der er således ikke nogen fordel ved at indskyde ledig likviditet på en ordning omfattet af § 53 A i forhold til en almindelig bankkonto. Der er derfor ikke behov for, at udbetaling af afkast medregnes i den skattepligtige indkomst.”

På denne baggrund gøres det gældende, at værditilvæksten skønsmæssigt ansat af SKAT til 5 %, svarende til kr. 3.933, er skattefri, ligesom at afkastet ikke skal medregnes den skattepligtige indkomst.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Klageren er flyttet til Danmark den 3. maj 2003, og hans fulde skattepligt her til riget efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, anses for indtrådt på denne dato.

Klagesagen angår pensionsudbetalinger fra klagerens schweiziske pensionsordning, som klageren modtog, efter at han udtrådte af pensionskassen.

SKAT har fundet, at udbetalingen fra den schweiziske pensionsordning var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A, således at den del af udbetalingen svarende til indbetalingerne til ordningen skal medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst i 2011.

SKAT har på den baggrund ændret klagerens skatteansættelse, således at den personlige indkomst for 2011 er forhøjet med 74.739 kr. Herudover har SKAT givet credit-lempelse i ansættelsen for 2011 for betalt skat til udlandet med 1.929 kr.

På baggrund af de for retten foreliggende oplysninger lægges det ved sagens afgørelse til grund, at klagerens tidligere arbejdsgiver løbende har indbetalt til en opsparing i klagerens navn i en schweizisk pensionskasse. Det lægges endvidere til grund, at indbetalingerne er foretaget med henblik på, at der skal ske udbetaling, efter at pensionsalderen er nået eller på et andet tidspunkt, hvor klageren ifølge schweizisk lovgivning og ordningens bestemmelser var berettiget til at få opsparingen udbetalt. Det fremlagte materiale i sagen indeholder ikke oplysninger om de nærmere bestemmelser for ordningen, hvorfor retten lægger vægt på, at udbetalingen at dømme ud fra navnet [virksomhed2] AG) synes at være sket fra et institut til deponering af pensionsmidler tilhørende vandrende arbejdstagere, som ikke er bosiddende i Schweiz.

Det er herefter rettens opfattelse, at klagerens opsparing må anses for at være en pensionsordning.

I Danmark blev udbetalinger fra udenlandske pensionsordninger frem til vedtagelsen af lov nr. 429 af 26. juni 1998 beskattet efter statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b. Dette skete uanset, om der havde været fradrags-/bortseelsesret for indbetalingen.

Efter vedtagelsen af lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev udenlandske pensionsordninger, som ikke kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og som var oprettet den 18. februar 1992 eller senere, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, herunder blandt andet pensionsbeskatningslovens § 53A eller § 53B, i det omfang de nævnte bestemmelser finder anvendelse på den konkrete pensionsordning.

Da klagerens pensionsordning er oprettet efter den 18. februar 1992 og ikke opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, jf. PBL § 3, skal beskatningen af udbetalingerne fra klagerens schweiziske pensionsordning vurderes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A eller §53 B, i det omfang de finder anvendelse på den konkrete pensionsordning.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2-5, finder alene anvendelse på de ordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, herunder blandt andet pensionskasseordninger, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 3.

Begrebet pensionskasseordning er ikke særskilt defineret i pensionsbeskatningsloven eller lovforarbejderne hertil. I Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.4.2.3.2.4 findes følgende redegørelse:

”Begrebet pensionskasseordning er ikke særskilt defineret i pensionsbeskatningsloven. Den oprindelige bestemmelse i PBL § 50 omfattede ”pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3.”

Det betød, at bestemmelsen kun omfattede pensionskasseordninger, der var oprettet af et selskab med hjemsted eller fast driftssted i Danmark, og som havde tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed, men som i øvrigt ikke opfyldte reglerne i PBL kapitel 1.

Pensionskasseordninger, der var oprettet i udlandet, var derfor ikke omfattet af PBL § 50, men af statsskattelovens regler. Henvisning til § 3 i PBL er nu udgået i § 53 A. Bestemmelsen antages derfor at omfatte enhver kasse, fond eller lignende, der modtager indskud med det formål at udbetale pensionsydelser. Indskuddene skal være afsondret fra de berettigede medlemmers formuesfære, og der skal være udstedt et sæt vedtægter, der fastsætter reglerne for udbetaling af pensionsydelserne, jf. tillige SKM2018.144.LSR. Det afgøres altså konkret, hvorvidt pensionskassen er omfattet af bestemmelsen eller ej.

Reglen omfatter alle pensionskasseordninger, hvad enten de er oprettet i Danmark eller i udlandet.”

I overensstemmelse med det, der er anført i Den Juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.2.3.2.4, skal en pensionskasseordning forstås som en pensionsordning oprettet i en pensionskasse, fond, selvejende institution eller lignende, der modtager indskud med det formål at udbetale pensionsydelser, og hvor indskuddene er afsondret fra de berettigede medlemmers formuesfære, og der er udstedt et sæt vedtægter, der fastsætter reglerne for udbetaling af pensionsydelserne.

Ifølge klagerens forklaring er indskud til pensionsordningen foretaget af arbejdsgiveren og må som følge heraf anses for at have været afsondret fra klagerens formuesfære. Det må endvidere antages, at klageren ikke havde mulighed for at disponere over pensionsbeholdningen forud for udbetalingen, og at udbetaling fra ordningen er sket efter fastsatte regler herfor.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder retten, at den schweiziske pensionsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens §53A, stk. 1, nr. 3.

Det skal herefter vurderes, om udbetalingen kan anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A eller af § 53B.

I medfør af pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 1, finder reglerne i stk. 4-6 anvendelse, hvis betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. Klagerens pensionsordning er oprettet på et tidspunkt, hvor klageren ikke var skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, hvorfor bestemmelsen i stk. 2 er opfyldt.

Hvad angår betingelsen i stk. 3, er det rettens opfattelse, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed er sandsynliggjort, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret på indbetalingstidspunktet. Indbetalingerne til pensionsordningen har således ikke været medregnet ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst på tidspunkterne for indbetaling. Retten lægger vægt på, at det fremgår af notaen af 16. maj 2011 fra [virksomhed2] AG, at der er beregnet schweizisk kildeskat af pensionsudbetalingen. Retten bemærker endvidere, at der i tilfælde, hvor forholdet ikke er tilstrækkeligt oplyst, i praksis opereres med en formodningsregel, hvorefter der er en formodning for, at der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, når pensionsopspareren har været skattepligtig til udlandet i den periode, hvor der har været indbetalt på ordningen, jf. den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.10.4.2.3.4.

Klageren har gjort gældende, at klageren ikke har haft fradrag i sin indkomst som følge af indbetalingerne til pensionsordningen og har til dokumentation heraf fremlagt en erklæring fra de schweiziske myndigheder om, at de ikke har registreret fradrag i forbindelse med indbetalingerne til klagerens pensionsordning. Retten bemærker, at dokumentationen er relevant i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt klageren har haft fradragsret for indbetalingerne. Indbetalinger til ordningen er foretaget af arbejdsgiveren, og den fremlagte dokumentation har ikke besvaret spørgsmålet om, hvorvidt der har været bortseelsesret i relation til indbetalingerne.

Det er herefter rettens opfattelse, at pensionsordningen var omfattet af bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 4-6, og at udbetalingen fra ordningen skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst på udbetalingstidspunktet, jf. pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 6.

Hvad angår det skattepligtige beløb, bemærker retten, at det er beløbet før det schweiziske skattetræk, der skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst. Retten finder herefter, at indkomst fra pensionsudbetalingen udgør 13.252,50 CHF til kurs 593,64, svarende til 78.672 DKK.

I medfør af pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 6, skal alene 75 % af pensionsudbetalingen medregnes til skatteyderens skattepligtige indkomst, hvis udbetalingen sker samlet efter, at pensionsudbetalingsalderen er nået, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død, jf. bestemmelsens ordlyd. Sagen indeholder ikke oplysninger om anledningen til udbetalingen af den schweiziske pension, og retten kan ikke på det foreliggende grundlag henføre udbetalingen til en af de fire nævnte begivenheder, hvorfor udbetalingen skal medregnes ved opgørelse af klagerens skattepligtige indkomst med det fulde beløb.

Det fremgår af notaen af 16. maj 2011 fra [virksomhed2] AG, at der er beregnet schweizisk kildeskat af pensionsudbetalingen med 325 CHF, svarende til 1.929 DKK ved omregning til kurs 593,64.

Det er rettens opfattelse, at såvel kildeskattebetalingen til Schweiz som indkomstskatten til Danmark er omfattet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. november 1973 med Schweiz, idet det er tale om indkomstskatter omfattet af overenskomstens artikel 2.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, at klagerens pensionsudbetaling fra Schweiz kan beskattes i Schweiz, idet det er rettens opfattelse, at indbetalingerne til ordningen ikke er medregnet i klagerens skattepligtige indkomst i indbetalingsårene. I medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra a (I), skal klageren indrømmes fradrag i indkomstskatten af pensionsudbetalingen svarende til det beløb, der er betalt i schweizisk skat af samme udbetaling, i det omfang den schweiziske skattebetaling kan indeholdes i beløbet for den danske skat af udbetalingerne, jf. stk. 1, litra b.

Klageren er af den grund berettiget til credit-lempelse med op til 1.929 kr. af indkomstskatten, som beregnes af indkomsten fra udbetalingen af den schweiziske pensionsopsparing.

Sammenfattende er det rettens opfattelse, at udbetalingerne fra klagerens schweiziske pensionsordning er skattepligtige efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53B. Retten finder, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med rette skulle have været forhøjet med 78.672 kr., og at klageren er berettiget til credit-lempelse for den i Schweiz betalte skat.

Adgang til ekstraordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan skatteforvaltningen indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle den skattepligtige om en ændring af skatteansættelse. Ansættelsen skal derefter foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse foretages, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. I sagen er det relevant at afgøre, om den skattepligtige eller nogen på dennes vegne ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren har ikke selvangivet de udbetalte midler fra den schweiziske pensionsordning, som han modtog, efter at den fulde skattepligt til Danmark er indtrådt.

Det følger blandt andet af den dagældende skattekontrollovs § 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, overfor told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Det er rettens opfattelse, at klageren på tidspunktet for udbetalingen fra den schweiziske pensionsordning den 18. maj 2011 var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1. Indkomsten fra pensionsudbetalingerne skulle derfor have være selvangivet af klageren, og retten finder, at klagerens undladelse har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren var som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2011 forpligtet til at indberette al indkomst, uanset om hele eller dele af indkomsten var fritaget for skattetræk efter dansk lovgivning eller bilaterale aftaler om at undgå dobbelt beskatning.

Idet klageren har undladt at indberette indkomsten fra den schweiziske pensionsordning, finder retten, at det kan tilregnes klageren som i hvert fald groft uagtsomt, at skatteansættelsen blev foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det er således rettens opfattelse, at betingelsen for anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Se hertil Vestre Landsrets dom, offentliggjort i SKM2009.1725.VLR.

SKAT har af flere gange anmodet klageren om at fremlægge materiale til brug for en korrekt ansættelse. Den 18. marts 2017 indsendte klageren pensionsinstituttets afregningsnota i forbindelse med pensionsudbetalingen, hvoraf fremgår, hvorledes udbetalingen er beskattet i Schweiz.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal derfor tidligst regnes fra den 18. marts 2017. Da SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen for 2011 er dateret til den 21. marts 2017, og da SKATs afgørelse er dateret til den 2. maj 2017, er såvel reaktionsfristen som ansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overholdt.

Retten finder herefter, at SKAT havde adgang til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.