Kendelse af 19-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 17-0989256

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2013:

Klagerens andel af resultatet af virksomheden [virksomhed1] I/S

0 kr.

-553.000 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var deltager i [virksomhed1] I/S, cvr-nr. [...1]. Interessentskabet er i Erhvervsstyrelsen registreret med opstart den 20. december 2012 og ophør den 29. september 2015.

SKAT(nu Skattestyrelsen) har den 9. februar 2017 anmodet klageren om følgende materiale:

?	Årsregnskab og skatteregnskab for [virksomhed1] I/S for 2013.
?	Dokumentation for virksomhedens udgifter i indkomstårene 2012 og 2013 i form af kopi af udgiftsbilag.
?	Er der indgået aftaler om køb/salg af rettigheder eller andre forpligtigelser i disse år, beder vi dig også vedlægge kopi af disse.
?	Kopi af interessentskabsaftale.
?	Redegørelse for, hvilken aktivitet virksomheden har haft i 2012 og 2013 og frem til dato.

Klageren har ikke indsendt regnskab og tilhørende bilag til SKAT. Klageren har overfor SKAT telefonisk oplyst, medinteressent [person1] har alle papirerne og at [person1] bare har oplyst til deltagerne, hvad de skulle skrive på selvangivelsen for 2013.

SKAT har således ikke modtaget materiale fra klageren.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 21. april 2021 anførte klagerens repræsentant, at han afventer oplysninger fra interessenterne vedrørende realiteterne i interessentskabet. Repræsentanten afventer blandt andet oplysninger om, hvem I/S’et har købt patenter af.

Klageren har overfor SKAT telefonisk anført, at I/S’et skulle opkøbe patenter. Han har anført, at det første køb af et patent skete ved udgangen af 2012 vedrørende en væske som er sølvioniseret og som dermed kan rense luften for skimmelsvampe-sporer. I 2013 havde interessentskabet virksomhedslokaler i [by1], hvor der var 3 mand. Det var meningen, at man ville udnytte det købte patent og starte produktion og salg og så efterfølgende forsøge at sælge til udlandet.

Udover det enkelte patent fra 2012 var man hele tiden på udkig efter egnede investerings-patenter eller ideer. I/S´et havde også en mindre aktivitet med salg af nogle produkter, men det gav mere arbejde end indtægt.

Klageren har videre oplyst, at efter et besøg i virksomheden af SKAT, der havde rejst tvivl om projektet og skitserede, at man nok ville anse aktiviteterne for nulliteter, blev deltagerne bange, og man indstillede derfor aktiviteterne. Så vidt han huskede, havde man solgt patentet til udlandet i 2013 eller 2014 således, at interessentskabet ikke stod med gæld til nogen i forbindelse med købet.

Der foreligger et udkast til årsrapport for 20. december 2012 til 31. december 2012 for [virksomhed1] I/S, cvr-nr. [...1]. Af udkastets resultatopgørelse for perioden 20. december 2012 til 31. december 2012 fremgår følgende oplysninger:

Omkostninger til rettigheder	5.000.000 kr.
Andre eksterne omkostninger	9.200 kr.
Bruttoresultat	-5.009.200 kr.

Årets resultat	-5.009.200 kr.

Af aktiverne under udkastets balance fremgår tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 3.120.000 kr. og andre tilgodehavender på 300 kr. Aktiver i alt 3.120.300 kr.

Af passiverne i udkastet fremgår gæld til [virksomhed2] ApS 5.000.000 kr. og gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser 9.500 kr. Gæld i alt 5.009.500 kr. fratrukket årets indskud på 3.120.000 kr. udgør egenkapitalen -1.889.200 kr.

Af udkastet til årsrapport note 1 fremgår specifikation af tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse således:

Tilgode Indskud HJ	312.000 kr.
Tilgode Indskud MJ	468.000 kr.
Tilgode Indskud TPR	312.000 kr.
Tilgode Indskud CLN	312.000 kr.
Tilgode Indskud JEB	312.000 kr.
Tilgode Indskud CJ	468.000 kr.
Tilgode Indskud MAM	312.000 kr.
Tilgode Indskud LJ	312.000 kr.
Tilgode Indskud MG	312.000 kr.
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse i alt	3.120.000 kr.

Af udkastet til årsrapport note 2 egenkapital fremgår en specifikation af den samlede egenkapital på 1.889.200 kr. ved en specifikation af de enkelte kapitalejeres kapitalkonto. Af specifikationen for klageren [person2]s kapitalkonto fremgår følgende:

Kapitalkonto [person2], primo	0 kr.
Andel af årets resultat	-751.380 kr.
Årets indskud	468.000 kr.
Kapitalkonto [person2], ultimo	-283.380 kr.

Tilsvarende specifikation med tilsvarende beløb fremgår af kapitalkonto for [person1].

For hver af de øvrige kapitalejere [person3], [person4], [person5], [person6], [person7], [person8] og [person9] fremgår følgende beløbsmæssige specifikation af deres kapitalkonto:

Kapitalkonto xx, primo	0 kr.
Andel af årets resultat	-500.920 kr.
Årets indskud	312.000 kr.
Kapitalkonto xx, ultimo	-188.920 kr.

Der foreligger skattemæssige specifikationer for indkomståret 2012 [virksomhed1] I/S (opstillet uden review eller revision). Det fremgår, at der er 10 interessenter i alt og hæftelse pr. ejerandel er 312.000 kr. Af specifikationerne fremgår det skattemæssige resultat for hele I/S’et med 5.009.200 kr. og pr. interessent/10 % ejerandel 500.920 kr. Af selvangivelsesark fremgår, at resultatet selvangives som underskud af selvstændig virksomhed.

Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om at sende nedenstående materiale. Materialet er ikke modtaget.

?	Årsregnskab og skatteregnskab for [virksomhed1] I/S for 2013.
?	Dokumentation for virksomhedens udgifter i indkomstårene 2012 og 2013 i form af kopi af udgiftsbilag.
?	Dokumentation for aftaler om køb/salg af rettigheder, patenter eller andre forpligtigelser indgået i interessentskabet i 2012 og 2013.
?	Kopi af interessentskabsaftale.
?	Redegørelse for hvilken aktivitet virksomheden har haft i 2012 og 2013.
?	Af [virksomhed1] I/S’ udkast til årsrapport for indkomståret 2012 dækkende perioden 20. december 2012 til 31. december 2012 fremgår ultimo en langfristet gældspost til [virksomhed2] ApS på 5.000.000 kr. Repræsentanten er anmodet om at dokumentere gældsposten ved et gældsbrev, faktura, køb eller lignende. Repræsentanten er endvidere anmodet om at oplyse interessentskabets relationer til [virksomhed2] ApS, herunder eventuel samhandel samt oplyse [virksomhed2] ApS’ cvr-nr.

Klagerens repræsentant har fremsendt ”2012 Forretningsplan [virksomhed3] K/S”.

Repræsentanten har endvidere fremsendt ”PHYTOLUX CarFan”, som blandt andet indeholder information om skimmelsvamp og oplysninger om at der søges forhandlere af produkter i hele verden.

Repræsentanten har fremsendt en oversigt over gældsposter, der ikke er inddrivelsesparate, opgjort pr. 6. december 2019 for den ene af deltagerne, hvor blandt andet moms fremgår.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2013 forhøjet klagerens indkomst med 553.000 kr. vedrørende ikke godkendt selvangivet fradrag for underskud af virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Du har selvangivet underskud ved erhvervsmæssig virksomhed med 553.000 kr. i 2013.

Beløbet er fragået dine øvrige indtægter ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst og beregningen af din skat for 2013

Du har oplyst, at du ikke har regnskab eller materialet, der kan dokumentere det underskud, du har selvangivet på 553.000 kr. vedrørende [virksomhed1] I/S.

Du har oplyst, at du forsøger at fremskaffe materialet.

Som erhvervsdrivende har du pligt til at selvangive efter skattekontrollovens § 1 samt at udfærdige et regnskab efter skatteministerens regler (bkg 2006 594) og pligt til på SKATs anmodning at indsende dette.

SKAT har således ikke modtaget hverken sandsynliggørelse eller dokumentation for det foretagne fradrag for underskud af erhvervsmæssig virksomhed.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a for underskuddet,

Forholdet medfører, at din skattepligtige indkomst bliver forhøjet med 553.000 kr.”

I relation til anvendelse af virksomhedsordningen har SKAT i afgørelsen anført følgende:

”SKAT har samtidig annulleret, at din skatteberegning kan foretages efter reglerne i virksomhedsskatteordningen, idet du på det foreliggende ikke anses for at drive virksomhed. Virksomhedsskattelovens §§ 1 og 2, samt 3-8.”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

”Klageren har i 2012 og 2013 fratrukket underskud ved erhvervsmæssig virksomhed med henholdsvis kr. 678.052 og kr. 553.000.

Selvangivelsen for 2012 er i februar 2017, hvor SKAT skriver efter regnskab samt diverse materialer, forældet efter fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT skriver derfor alene efter skatteregnskabet for 2013, samt interessentskabskontrakt og diverse regnskabsbilag for indtægter og udgifter i såvel 2012 som 2013, til vurdering af aktiviteterne i interessentskabet.

Desuden bedes der om dokumentation for køb og salg af rettigheder (patenter)

Klageren får udsat indsendelsesfristerne, idet han har svært ved at fremskaffe det ønskede materiale, og klageren varsles om, at såfremt der ikke modtages materiale indenfor fristen, vil der blive lavet et forslag til indkomstkorrektion.

Så må klageren indsende materiale i forbindelse med en indsigelse på forslaget.

De "relativt korte tidsfrister" som klageren skriver, dækker således over en periode fra primo februar 2017 til maj måned 2017.

Den 26. april 2017 udskrives forslaget og det lægges i afdelingens brevskuffe, hvor dagens post indsamles, hvorefter denne bringes til den centrale post-stue, hvor postvæsenet afhenter posten dagligt.

I dagene op til fristen 01. maj 2017 sendes brevene almindeligvis ud som quick-post eller a-post. Den 30. maj 2017 udskrives og sendes afgørelsen.

Der er således tale om udokumenteret underskud ved erhvervsmæssig virksomhed på 553.000 kr. som nægtes klageren på grund af manglende dokumentation og indsendelse af regnskab.

Såfremt det ønskede regnskab for 2013 og de tilhørende materialer bliver indsendt til skatteankestyrelsen, skal man anmode om at sagen sendes til fornyet udtalelse.

Ud fra de foreliggende bilag for 2012, som er et udkast til årsrapport og skattemæssige specifikationer fremgår det, at der er tale om et interessentskab, som anskaffer patenter og det skattemæssige underskud er afskrivninger på disse.

Ved udgangen af 2012 synes interessenterne stadig at skylde I/S'et de enkeltes indskud. Afskrivningsgrundlaget burde muligvis på dette grundlag kontantberegnes jf. afskrivningslovens § 45.

SKAT skal på det foreliggende grundlag indstille ansættelsen fastholdt.”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Den påklagede indkomstkorrektion for 2013 er afstedkommet af, at klageren har selvangivet et underskud ved erhvervsmæssig virksomhed. Dette underskud har daværende SKAT ønsket at undersøge nærmere, hvorfor man har bedt skatteyder om at indsende et skattemæssigt regnskab jf. reglerne i skattekontrolloven.

Klageren kunne imidlertid ikke fremsende noget regnskab eller på anden måde sandsynliggøre eller dokumentere det selvangivne underskud, som var kommet til fradrag i klagerens øvrige indkomster i indkomstopgørelsen og skatteberegningen for 2013.

Klagerens advokat har til brug for sin foreløbige klageskrivelse tydeligvis heller ikke modtaget noget regnskab eller sandsynliggørelse eller dokumentation for det foretagne fradrag, hvorfor der i stedet anføres argumenter omkring bogføringslovens opbevaringskrav på 5 år, den angivelige virksomheds vision og realitet, skatteforvaltningslovens fristregler i § 26, hvem der har bevisbyrden i sagen samt retssikkerhedslovens § 10 og begrundelsespligten jf. forvaltningsloven.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indkomstansættelsen er foretaget rettidigt i forhold til skatteforvaltningslovens frister, og at bogføringslovens opbevaringskrav på 5 år ikke var udløbet på tidspunktet for forslag og afgørelse i sagen.

Vi finder desuden, at afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet uanset hvem bevisbyrden måtte være pålagt, ligesom vi finder, at retssikkerhedslovens § 10 ikke på nogen måde kan medføre ugyldighed i denne sag.”

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse anført følgende:

”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Klager har været deltager i [virksomhed1] I/S. Interessentskabet er registreret med opstart den 20. december 2012 og ophørt den 29. september 2015.

Formelt

Skattestyrelsen finder, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, at SKAT, i afgørelse dateret den 29. maj 2017, har henvist til relevante retsregler samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKAT har således overholdt begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Materielt

Klager har selvangivet underskud på 553.000 kr. vedrørende indkomståret 2013 vedrørende [virksomhed1] I/S.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klager ikke ses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret, samt at der ikke skal godkendes fradrag for det selvangivne underskud.

Erhvervsmæssig virksomhed:

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2013. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at virksomheden ikke anses for værende rentabel, da klager ikke har dokumenteret, at interessentskabet vil give overskud. Det ses i årsrapporten vedrørende indkomståret 2012, at interessentskabet har et resultat på -5.009.200 kr. I indkomståret 2012 har virksomheden ingen indtægter, men udelukkende udgifter. Klager har ikke fremlagt årsrapport vedrørende indkomståret 2013 eller dokumentation i form af grundbilag m.v. for køb og salg af varer, aktiver m.v., og der er heller ikke fremlagt dokumentation for pengestrømme i forbindelse hermed. Klager har endvidere ikke fremlagt budgetter osv., hvorfor der således ikke er fremlagt dokumentation for, at udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start.

Fradragsberettigede udgifter:

Udgangspunktet er, at skatteyder skal fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomhed i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klager har ikke bidraget med oplysninger, der kan danne grundlag for fradrag. Der foreligger ingen dokumentation for, at der er afholdt udgifter i virksomheden, ligesom der ikke foreligger dokumentation for indtægter i det påklagede indkomstår. Det fremlagte udkast til årsrapport for 2012 for interessentskabet anses ikke for fyldestgørende dokumentation for selvangivet underskud af virksomhed for indkomståret 2013, da årsrapporten ikke vedrører det omhandlende indkomstår, men indkomståret 2012. På baggrund af det anførte finder Skattestyrelsen ikke, at der skal godkendes fradrag for udokumenteret selvangivet underskud af virksomhed på 553.000 kr.

Skattestyrelsen finder heller ikke, at der skal godkendes et skønsmæssigt underskud af virksomhed. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for afholdte udgifter. Klager har ikke bidraget med oplysninger eller andet, der kan danne grundlag for Skattestyrelsens udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt. Der henvises til SKM2013.493.VLR.

Derudover finder Skattestyrelsen ikke, at der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes med 553.000 kr., idet det selvangivne underskud af virksomhed skal anerkendes.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes med et skønsmæssigt underskud af virksomhed beløbsmæssigt over 0 kr., men under 553.000 kr.

Mere subsidiært påstås, at afgørelsen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Klagerens repræsentant har i endelig klage som begrundelse for påstanden anført følgende:

”2. SAGSFREMSTILLING

2.1SLETTET REGNSKABS- OG BOGFØRINGSMATERIALE M.V.

Det omhandlede regnskabsmateriale m.v. var fysisk og elektronisk alene endeligt hos det omhandlede revisionsselskab og i det omhandlede bogføringsprogram.

Det omhandlede regnskabsmateriale m.v. vedrørende bl.a. indkomståret 2013 er efter det oplyste slettet hos det revisionsselskab, som de omhandlede investorer i [virksomhed1] I/S benyttede. Den samme sletning er tilfældet i det bogføringsprogram, som de omhandlede investorer/interessenter i [virksomhed1] I/S via interessentskabet benyttede.

Det kan endnu ikke oplyses, hvornår den omhandlede sletning/destruktion fandt sted, men formodningen er primo 2019 ved udløbet af bogføringslovens 5-årsfrist.

Der fremlægges efter det oplyste skriftlig dokumentation herfor senere i sagsforløbet. Der arbejdes tillige på anden mulig bevisførelse herfor.

2.2[virksomhed1] I/S’ ERHVERVSMÆSSIGE VISION OG REALITET

Der vil efter det oplyste bliver nærmere redegjort for [virksomhed1] I/S´ erhvervsmæssige vision og realitet senere i sagsforløbet, herunder via mundtlig bevisførelse.

I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at markedet for kapitalfremskaffelse (private equity) i de omhandlede indkomstår, herunder med bl.a. finansieringsovervejelserne allerede i indkomståret 2011 var på grundlag af finanskrisen i 2008 fundamentalt anderledes end i dag.

Derfor forelå der efter alt at dømme og i hvert fald i bagklogskabens lys underfinansiering af [virksomhed1] I/S, ligesom det ikke var muligt at finde yderligere finansiering.

2.3UDKAST TIL REVIDERET ÅRSRAPPORT 2012 OG SKATTEMÆSSIGE SPECIFIKATIONER 2012 I [virksomhed4] I/S

Udkast til revideret årsrapport 2012 fremlægges som bilag nr. 2, ligesom skattemæssige

specifikationer for indkomståret 2012 af 1. juli 2013 fremlægges som bilag nr. 3.

2.4 CLAUS JACOBSENS DELTAGELSE I [virksomhed4] I/S’ DIREKTION

Interessentskabets ledelse havde et udpræget professionelt præg.

[person2], der var direktør i selskabet, var i mange år administrerende direktør i [virksomhed5] med ansvar for den daglige ledelse, herunder salg og markedsføring. [virksomhed5] er en del af en verdens største printerkoncerner med over 200.000 ansatte. [person2] har over 30 års erfaring inden for salg og markedsføring.

[person2] anvendte varierende tid i interessentskabet i den omhandlede periode.

3. ANBRINGENDER

3.1SKATS/SKATTESTYRELSENS OVERHOLDELSE AF FRISTREGLERNE I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1

Der anerkendes, at der er afsendt varsler den 26. april 2017 til de omhandlede klagere, hvilket er i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

3.2RETTEN TIL AT BLIVE GLEMT I PERSONDATADIREKTIVET OG PERSONDATAFORORDNINGEN (DET OMHANDLEDE REGNSKABS- OG BOGFØRINGSMATERIALE ER PLIGTMÆSSIGT SLETTET)

Persondatadirektivet var implementeret i persondataloven i Danmark. Persondataforordningen var gældende fra den 25. maj 2018.

Det fremgår af persondataforordningens art. 17, at der en ret til at blive glemt som person, ligesom der er en selvstændig pligt hos den dataansvarlige til at slette personoplysninger. Der er relativt vide rammer for det lovlige skøn herom for den dataansvarlige, jf. bl.a. EUD i dom af 24. september 2019 i sag 507/17, Google vs. CNIL m.fl., præmis 72.

Der er ingen af de omhandlede undtagelser i persondataforordningens art. 17, der finder anvendelse i denne sag.

De dataansvarlige i det omhandlede revisionsfirma og under det omhandlede bogføringsprogram har således handlet i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesret.

EU-retten går forud for national ret, jf. dog U.2017.824H m.v., hvorfor bogføringslovens tidsmæssige opbevaringskrav konkret kan ændres i nedadgående retning som følge af retten til at blive glemt under persondataretten (lex superior og lex specialis).

3.3PLIGT TIL OPBEVARING AF REGNSKABSMATERIALE M.V. I BOGFØRINGSLOVENS § 10/5-ÅRSFRISTEN (DET OMHANDLEDE REGNSKABS- OG BOGFØRINGSMATERIALE ER PLIGTMÆSSIGT SLETTET)

Der er en pligt i bogføringslovens § 10 til, at regnskabsmateriale m.v. skal opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.

Der er således også i henhold til denne bestemmelse foretaget en korrekt sletning af det omhandlede regnskabsmateriale m.v. hos revisionsfirmaet og i det omhandlede bogføringsprogram.

3.4BEVISBYRDEN ER SKATTESTYRELSENS, OG DENNE BEVISBYRDE ER IKKE LØFTET

Skattestyrelsen har som udgangspunkt bevisbyrden i skattesager, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skatteministeriet.

Denne retstilstand fremgår tillige korrekt af Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, DJØFs Forlag, p. 372 – 373 (litteraturen er alene en retskilde inden for f.eks. retspraksis/ingen selvstændig retskilde).

Således har Skattestyrelsen også bevisbyrden i denne sag mod de omhandlede klagere/investorer, da dette udgangspunkt ikke er fraveget vedrørende erhvervsmæssig virksomhed og underskud i nogen lovregler, herunder i sikker retningsgivende retspraksis til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den omhandlede retspraksis vedrørende fradrag (bevisbyrden er skattesubjektets) omhandler derfor netop alene fradragsspørgsmålet og ikke alle andre skatteretlige spørgsmål med afledet effekt i forhold til skattemæssige fradrag. Der foreligger således et underskud i en erhvervsmæssig virksomhed, hvor det er selve den erhvervsmæssige virksomhed, der er underkendt, og ikke et retsspørgsmål vedrørende fradrag i sig selv. Derfor er bevisbyrden ikke de omhandlede klageres, men derimod Skattestyrelsens.

Selv i tilfælde, hvor bevisbyrden påhviler et skattesubjekt, kan denne bevisbyrde under retspraksis vendes til udgangspunktet efter omstændighederne i sagen.

Bevisbyrden omfatter både faktum (faktisk bevis) og jus (retligt bevis/hjemmel), jf. dog officialmaksimen samt bl.a. for advokater retsplejelovens § 129 (det offentliges ret må ikke krænkes).

Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde i denne sag mod de omhandlede klagere.

3.5BEVISBYRDEN KAN SOM FØLGE AF LOVREGLER VANSKELIGERE LØFTES AF DE OMHANDLEDE INVESTORER/KLAGERE, OG BEVISBYRDEN BLIVER SOM FØLGE AF DE OMHANDLEDE LOVREGLER SKATTESTYRELSENS

Hvis Landsskatteretten skulle finde, at bevisbyrden generelt og/eller konkret påhviler de omhandlede investorer/klagere, så kan denne bevisbyrde vanskelige løftes som følge af retten til at blive glemt i databeskyttelsesregler og bogføringslovens opbevaringskrav, jf. denne uddybende klageskrivelses afsnit 3.2. og 3.3.

Selv i tilfælde, hvor bevisbyrden påhviler et skattesubjekt, kan denne bevisbyrde under retspraksis vendes til udgangspunktet efter omstændighederne i sagen.

Som følge af lovreglerne under denne uddybende klageskrivelse bliver bevisbyrden dermed Skattestyrelsens.

Den bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet.

3.6MANGLENDE LOVHJEMMEL TIL AFGRÆNSNING AF ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED OVER FOR HOBBYVIRKSOMHED

Anbringendet er ført under hensyn til, at de omhandlede fradrag på 553.000 kr. eller i anden række dele deraf er tilstrækkeligt dokumenterede via bl.a. bilag nr. 2 og bilag nr. 3 i sammenhæng med bevisbyrden hos Skattestyrelsen, jf. afsnit 3.4 og 3.5 ovenfor.

Ligningslovens § 4 er ikke relevant i indkomståret 2013. Der skal vedrørende hjemmelsproblemerne ved afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og lønmodtager henvises til bl.a. TfS 2015, 282, afsnit 4.

Dette er til illustration af, at de omhandlede lovhjemmelsproblemer kan genfindes på det andet hovedområde i forhold til afgrænsning af erhvervsmæssig virksomhed. Den Juridiske Vejledning 2019- 1, afsnit C.C.1.3.1, nævner ingen lovhjemmel til afgrænsning mellem erhvervsmæssigvirksomhed og hobbyvirksomhed, og det fremgår med rette eller urette af Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit C.C.1.3.2.1 under deltidslandbrug, at hjemlen er en særlig ligningspraksis, og det fremgår af flere af de andre eksempler under samme afsnit C.C.1.3.2.1 i Den Juridiske Vejledning 2019-1, at hjemlen er (alene) praksis.

Det bemærkes, at lovhjemmelsreferencer i domshovederne ikke er indsat af domstolene, men af Skattestyrelsen eller Kammeradvokaten, hvorfor lovhjemlerne i givet skal findes i præmisserne eller i anden række efter omstændighederne påstandsdokumenterne, jf. retsplejelovens § 218 og 218 a, jf. retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen). Der har været eksempler på direkte forkerte domshoveder (klar ikke-kongruens), der nu er rettede, jf. bl.a. herom i TfS 2015, 282.

Selve hjemlen til at fratrække underskud er generelt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er derfor afgrænsningshjemlen, som kan juridisk sidestilles med korrektionshjemlen i f.eks. ligningslovens § 2, jf. TfS 1998, 199H (ingen lovhjemmel til korrektion), som alene beror på praksis. Det kan ikke udelukkes, at denne afgrænsningshjemmel kunne bestå eller kvalificeres i eller via klare forarbejder til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men sådanne forarbejder foreligger heller ikke, jf. for samme principper i TfS 1998, 199H og U.1998.1314H.

Så der skal både være lovhjemmel til 1) beskatning eller fradrag samt 2) hjemmel til f.eks. korrektion og/eller afgrænsning, jf. bl.a. TfS 1998, 199H og ligningslovens § 2 (indført som følge heraf) og principperne heri. Ligningslovens § 2 er en korrektionshjemmel og ikke en afgrænsningshjemmel, jf. bl.a. SKM2012.92H samt for samme principper vedrørende statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 hos dekan Henrik Dam, Rette Indkomstmodtager – allokering og fiksering, Thomson, 2005, p. 718ff. Der er ej heller lovhjemmel og/eller hjemmel til at udskille aktiviteter i en erhvervsmæssig virksomhed som hobbyaktiviteter, jf. for anvendelsen heraf hos Jan Pedersen m.fl., Karnov, Skatteretten 1, 6. udgave, 2013, p. 265.

Der er således ikke lovhjemmel til at afgrænse erhvervsmæssig virksomhed over for hobbyvirksomhed, hvilket er et forhold der i givet fald beror på mange års brud på de demokratiske værnsregler inden for skatteretten, jf. Grundlovens § 3, § 43, 1. led, og § 46, stk. 1.

Skattestyrelsens anvendelse af ulovlig praksis (regulering af skattebyrden i bebyrdende retning for skattesubjekterne ulovhjemlet og uhjemlet) er et velkendt fænomen, jf. bl.a. U.1998.1314H og SKM2016.504.HR.

Desuden er der i nyere Højesteretspraksis anvendt et skærpet hjemmelskrav eller et almindeligt modificeret hjemmelskrav, jf. bl.a. SKM2016.504HR (udledning af ulovlige kriterier fra pvcafgiftsloven), U.2017.4H (ulovlig praksis), U.2017.38H (ulovlig praksis) og U.2018.3697H (ulovlig praksisændring/ulovlig praksis).

Der vil under disse hjemmelskrav ikke kunne udledes lovhjemmel til afgrænsning, og det må således være et lovhjemmels- og hjemmelsproblem svarende til f.eks. TfS 1998, 199 eller U.1998.1314H.

3.7SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSIMEN OG/ELLER BEGRUNDELSESPLIGTEN

Skattestyrelsen har på det foreliggende grundlag ud fra aktindsigten ikke oplyst det ovenfor anført under afsnit 3.2. – 3.6., hvorfor afgørelsen ikke er tilstrækkeligt retligt oplyst.

Officialmaksimen er en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse som udgangspunkt har generel væsentlighed. Selv i det tilfælde, hvor Landsskatteretten måtte anvende en konkret væsentlighedsbedømmelse, kan ”det ikke udelukkes”, jf. bl.a. U.1996.1462H, eller ”ikke afvises, jf. U.2005.1780H, at afgørelsen var blevet en anden med tilstrækkelige retlige undersøgelser.

Officialmaksimen er i anden række juridisk spejlet i begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens §§ 22 – 24, som i anden række er tilsidesat under samme anbringender som ovenfor.

SKATs/Skattestyrelsens afgørelser er derfor ugyldige skal som følge deraf annulleres og i anden række hjemvises til fornyet behandling. En annullation vil medføre medhold i den principale påstand.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

2. SAGSFREMSTILLING

2.1SLETTET REGNSKABS- OG BOGFØRINGSMATERIALE M.V.

Det omhandlede regnskabsmateriale m.v. var fysisk og elektronisk alene endeligt hos det omhandlede revisionsselskab og i det omhandlede bogføringsprogram.

Sletningen må som følge af sagsforløbet være foretaget forud for den 9. februar 2017.

Der fremlægges efter det oplyste skriftlig dokumentation herfor senere i sagsforløbet. Der arbejdes tillige på anden mulig bevisførelse herfor.

2.2[virksomhed1] I/S’ ERHVERVSMÆSSIGE VISION OG REALITET

2.1.1

[virksomhed1]HAVDE EN UNIK FORRETNINGSMÆSSIG VISION OG REALITET

[virksomhed4] have en unik forretningsmæssig vision og realitet til et stort og lukrativt nichemarked vedrørende bekæmpelse af skimmelsvamp, jf. bilag nr. 4 og bilag nr. 5.

2.1.2

[virksomhed1] I/S’ SKATTEMÆSSIGE FORHOLD VAR GODKENDT AF STATSAUTORISERET REVISOR

Det fremgår af forretningsplan/investeringsprospekt, jf. bilag nr. 4, p. 26, at [virksomhed1] I/S’ skattemæssige forhold var godkendt af statsautoriseret revisor.

2.2.3. RETTIGHEDER TIL AG[virksomhed1] I DANMARK, NORGE OG ISLAND

Det fremgår af forretningsplan/investeringsprospekt med fed skrift og landkort, jf. bilag nr. 4, p. 10, at der er en [virksomhed1] I/S vil have rettighederne til [virksomhed1] i Danmark, Norge og Island:

”...

Bemærk, at Danmark ikke er en del af det marked, som Purifier EU K/S har erhvervet rettigheder til.

...”

Der er således juridiske rettigheder til produktet eller opfindelsen hos [virksomhed1] I/S.

2.2.4. INDBETALINGSFORPLIGTELSE FOR KOMMANDITISTERNE I [virksomhed1]

Det fremgår af forretningsplan/investeringsprospekt med fed skrift, jf. bilag nr. 4, p. 11, at der er en indbetalingsforpligtelse i [virksomhed1] I/S:

”...

Man skal dog være opmærksom på, at såfremt man i en periode af projektets løbetid ikke fuldt ud kan udnytte skattefradraget – eksempelvis på grund af arbejdsløshed - vil man alligevel skulle overholde Indbetalings-forpligtelsen.

...”

Der vil efter det oplyste blive yderligere nærmere redegjort for [virksomhed4] I/S’ erhvervsmæssige vision og realitet senere i sagsforløbet, herunder via mundtlig bevisførelse.

I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at markedet for kapitalfremskaffelse (private equity) i de omhandlede indkomstår, herunder med bl.a. finansieringsovervejelserne allerede i indkomståret 2011 på grundlag af finanskrisen i 2008 var fundamentalt anderledes end i dag.

Derfor forelå der efter alt at dømme og i hvert fald i bagklogskabens lys underfinansiering af [virksomhed1] I/S, ligesom det ikke var muligt at finde yderligere finansiering.

2.2.5. DER BLEV UDARBEJDET GRUNDIGE BUDGETTER I [virksomhed1]

Der blev udarbejdet grundige budgetter i [virksomhed1] I/S, jf. bilag nr. 4, p. 19 - 20 og 24 - 25.

2.2.6. DER BLEV FORETAGET GRUNDIGE MARKEDSUNDERSØGELSER I [virksomhed1]

Der blev udarbejdet grundige budgetter i [virksomhed1] I/S, jf. bilag nr. 4, p. 2 – 10.

2.3. UDKAST TIL REVIDERET ÅRSRAPPORT 2012 OG SKATTEMÆSSIGE SPECIFIKATIONER 2012 I [virksomhed4] I/S

Udkast til revideret årsrapport 2012 fremlægges som bilag nr. 2, ligesom skattemæssige r for indkomståret 2012 af 1. juli 2013 fremlægges som bilag nr. 3.

Det fremgår af årsrapporten, jf. bilag nr. 2, at samtlige de omhandlede klagere faktisk har indskudt betydelige beløb i [virksomhed4].

2.4	CLAUS JACOBSENS DELTAGELSE I [virksomhed4] I/S’ DIREKTION

Interessentskabets ledelse havde et udpræget professionelt præg.

[person2] anvendte varierende tid i interessentskabet i den omhandlede periode.

2.5	[virksomhed1]BLEV LIKVIDERET DEN 29. SEPTEMBER 2015 UDEN GÆLD

[virksomhed1] I/S blev likvideret den 29. september 2015 uden gæld, jf. bl.a. CVR-registeret hos Erhvervsstyrelsen.

2.6	DEN DOKUMENTATION SOM SKATTESTYRELSEN HAR UDBEDT HAR VÆRET HOS REVISOR OG ER SLETTET

Den dokumentation, som Skattestyrelsen har udbedt sig, har været hos revisor og er efter det foreliggende oplysninger nu slettet som følge af persondatareglerne.

2.7	DET LÆGGES TIL GRUND SOM UBESTRIDT, AT BÅDE SKATTESTYRELSEN OG SKATTEANKESTYRELSEN HAR ANVENDT SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1, SOM ORDINÆR GENOPTAGELSESLOVHJEMMEL/FORMEL BESKATNINGSLOVHJEMMEL

Det lægges til grund som ubestridt, at både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen forudsætningsvist har anvendt skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som genoptagelseshjemmel (ordinær genoptagelseslovhjemmel/formel beskatningslovhjemmel), jf. bilag nr. 1 (intet herom) og Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse (intet herom).

ANBRINGENDER

3.1.	§ 1, JF. § 2, I BEKENDTGØRELSE OM ENKLE INDKOMSTFORHOLD (BEK. NR. 534 AF 22. MAJ 2013) ER TILSIDESAT AF SKAT

§ 1, jf. § 2 i Bekendtgørelse om enkle indkomstforhold (bek. nr. 534 af 22. maj 2013) er tilsidesat af SKAT vedrørende indkomståret 2013, jf. SKATs forslag til afgørelse af 26. april 2017.

Derfor savner afgørelsen vedrørende dette indkomstår genoptagelseslovhjemmel eller formel beskatningslovhjemmel og skal derfor annulleres vedrørende dette indkomstår (indkomståret 2013).

3.2. SKATS/SKATTESTYRELSENS OVERHOLDELSE AF FRISTREGLERNE I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1 (IKKE-GÆLDENDE)

Det anerkendes, at der er afsendt varsler den 26. april 2017 til de omhandlede klagere, hvilket er i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

3.3 RETTEN TIL AT BLIVE GLEMT I PERSONDATADIREKTIVET OG PERSONDATAFORORDNINGEN (DET OMHANDLEDE REGNSKABS- OG BOGFØRINGSMATERIALE ER PLIGTMÆSSIGT SLETTET)

Persondatadirektivet var implementeret i persondataloven i Danmark. Persondataforordningen blev vedtaget den 25. maj 2016 og var gældende fra den 25. maj 2018. Reglerne fandtes allerede i persondatadirektivet og dermed i den danske persondatalovs § 5, stk. 5 (som var gældende fra 1. juli 2000).

Det fremgår af persondatalovens § 5, stk. 5, og persondataforordningens art. 17, at der en ret til at blive glemt som person, ligesom der er en selvstændig pligt hos den dataansvarlige til at slette personoplysninger. Der er relativt vide rammer for det lovlige skøn herom for den dataansvarlige, jf. bl.a. EUD i dom af 13. maj 2014 i sag C-131/12, Google Spain m.fl. vs. Agenza Espanola m.fl. og EUD i dom af 24. september 2019 i sag 507/17, Google vs. CNIL m.fl., præmis 72.

De dataansvarlige i det omhandlede revisionsfirma og under det omhandlede bogføringsprogram har således handlet i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesret med i givet fald sletning forud for

9. februar 2017, idet [virksomhed1] I/S blev likvideret den 29. september 2015 uden skattegæld eller anden gæld (uden kurator), og at der derfor ikke var nogen tilstrækkelig saglig grund til at opbevare de omhandlede oplysninger længere. Revisionsfirmaet har således har handlet som følge af en pligt under lov, herunder forordning.

EU-retten går forud for national ret, jf. dog U.2017.824H m.v., hvorfor bogføringslovens tidsmæssige opbevaringskrav konkret kan eller skal ændres i nedadgående retning som følge af retten til at blive glemt under persondataretten (lex superior og lex specialis).

3.4 PLIGT TIL OPBEVARING AF REGNSKABSMATERIALE M.V. I BOGFØRINGSLOVENS § 10/5-ÅRSFRISTEN I SAMMENHÆNG MED RETTEN TIL AT BLIVE GLEMT (DET OMHANDLEDE REGNSKABS- OG BOGFØRINGSMATERIALE ER PLIGTMÆSSIGT SLETTET)

Der er en pligt i bogføringslovens § 10 til, at regnskabsmateriale m.v. skal opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.

Revisionsfirmaet havde efter de foreliggende oplysninger slettet det omhandlede materiale på tidspunktet for SKATs anmodning herom den 9. februar 2017.

Der er således også i henhold til denne bestemmelse i sammenhæng med persondatalovens § 5, stk. 5, og persondataforordningens art. 17, foretaget en korrekt sletning af det omhandlede regnskabsmateriale m.v. hos revisionsfirmaet og i det omhandlede bogføringsprogram.

3.5 BEVISBYRDEN ER SKATTESTYRELSENS, OG DENNE BEVISBYRDE ER IKKE LØFTET

Selv i tilfælde, hvor bevisbyrden påhviler et skattesubjekt, kan denne bevisbyrde under retspraksis vendes til udgangspunktet efter omstændighederne i sagen.

Bevisbyrden omfatter både faktum (faktisk bevis) og jus (retligt bevis/hjemmel), jf. dog officialmaksimen samt bl.a. for advokater retsplejelovens § 129 (det offentliges ret må ikke krænkes).

Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde i denne sag mod de omhandlede klagere.

3.6 BEVISBYRDEN KAN SOM FØLGE AF LOVREGLER VANSKELIGERE LØFTES AF DE OMHANDLEDE INVESTORER/KLAGERE, OG BEVISBYRDEN BLIVER SOM FØLGE AF DE OMHANDLEDE LOVREGLER SKATTESTYRELSENS

Selv i tilfælde, hvor bevisbyrden påhviler et skattesubjekt, kan denne bevisbyrde under retspraksis vendes til udgangspunktet efter omstændighederne i sagen.

Som følge af lovreglerne under denne uddybende klageskrivelse bliver bevisbyrden dermed Skattestyrelsens.

Den bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet.

3.7 LANDSSKATTERETTEN KAN IKKE SELVSTÆNDIGT SKABE BEVISBYRDEREGLER (ALENE PRAKSIS)

Landsskatteretten kan ikke selvstændigt skabe bevisbyrderegler (alene praksis), jf. ”...under disse omstændigheder...”, medmindre sådanne bevisbyrderegler via domstolene fortættes til en almindelig retsgrundsætning. I øvrigt er bevisbyrdereglerne i usikkert område mellem formel beskatning (Grundlovens § 3) og materiel beskatning (Grundlovens § 43, 1. led), hvorfor Landsskatteretten også af den grund skal fastholde det klare udgangspunkt om, at Skattestyrelsen har bevisbyrden.

3.8. MANGLENDE LOVHJEMMEL TIL AFGRÆNSNING AF ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED OVER FOR HOBBYVIRKSOMHED

Ligningslovens § 4 er ikke relevant i indkomståret 2013.

Der skal vedrørende hjemmelsproblemerne ved afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og lønmodtager henvises til bl.a. TfS 2015, 282, afsnit 4.

Der vil under disse hjemmelskrav ikke kunne udledes lovhjemmel til afgrænsning, og det må således være et lovhjemmels- og hjemmelsproblem svarende til f.eks. TfS 1998, 199 eller U.1998.1314H.

3.9. DE I PRAKSIS ANVENDTE KRITERIER/HENSYN VED AFGRÆNSNING AF ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED OVER FOR HOBBYVIRKSOMHED

Der er ingen hovedkriterier/hovedhensyn i forhold til bedømmelse af, hvorvidt der foreligger en erhvervsvirksomhed eller en hobbyvirksomhed, jf. bl.a. fordi afvejningen af kriterier/hensyn efter Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.C.1.3.1, er fri. Det betyder, at f.eks. det kriterium/hensyn, at der drives selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, konkret kan indgå med afgørende vægt.

Det bemærkes tillige, at afvejningen eller de forskellige kriterier/hensyns vægt varierer fra forretningsområde til forretningsområde, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2017-1, afsnit C.C.1.3.2.1, om forskellige særlige ligningspraksis´, jf. vedrørende den manglende lovhjemmel og hjemmel hertil.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2017-1, afsnit C.C.1.3.1, at (mine fremhævninger):

”...

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

?	der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
?	virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
?	lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter m.v.
?	virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

?	ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
?	der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
?	skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
?	virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
?	driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
?	virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
?	virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

...

En virksomhed er momspligtig, hvis den er en selvstændig økonomisk virksomhed. Den momsretlige vurdering af, om en virksomhed er momspligtig, vil ofte være sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om der foreligger en selvstændig erhvervsvirksomhed

...”

Ifølge SKATs egen praksis er der således en flerhed af kriterier/hensyn, der ved det konkrete, individuelle skøn, som kan være retningsgivende eller tillægges mest vægt. Rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet er således to kriterier/hensyn blandt flere, som skal indgå i afvejningen (lovlige og pligtige hensyn/kriterier).

Sondringen mellem selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere er en selvstændig juridisk sondring, men SKAT i sin praksis i personskattecirkulærets (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994), bl.a. pkt. B.3.1.1.2 og B.3.1.1.3 anført en række kriterier/hensyn, der kan (skattesubjekterne kan støtte ret herpå) indgå ved bedømmelsen af, om der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand eller ej, jf. også Dam m.fl., Grundlæggende Skatteret, 2019, p. 254.

Bl.a. disse nedennævnte kriterier/hensyn fra SKATs praksis i forudsat retlig kongruens med retspraksis indgår i den samlede afvejning, der må medføre, at [virksomhed4] var en erhvervsdrivende virksomhed, herunder i indkomståret 2013, jf. bl.a. TfS 1998, 200 H/U.1998.412H, TfS 1998, 565 V, TfS 2002, 468 LSR, TfS 2003, 35 Ø, TfS 2004, 501 LSR, TfS 2004, 776 LSR, SKM2004.432.VLR og SKM2008.641.BR.

Forskellen på erhvervsmæssig virksomhed og hobbyvirksomhed i skattemæssig forstand er generelt, at primære formål ved hobbyvirksomhed ikke er at opnå indtægtserhvervelse, men i stedet at tilgodese skatteyderens personligt betonede interesser, ligesom en hobbyvirksomhed typisk vil være af beskeden karakter, jf. Dam m.fl., Grundlæggende Skatteret, 2019, p. 255. Et yderligere indicium for hobbyvirksomhed kan være, at skattesubjektets personlige indsats udgør det væsentligste aktiv i virksomheden, jf. Dam m.fl., Grundlæggende Skatteret, 2019, p. 256. Desuden forudsættes det, at virksomheden udøves gennem en ikke helt kort periode, og at virksomheden ikke kan betegnes som værende af helt underordnet omfang, jf. Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, 6. udgave, 2013, Karnov Group, p. 441 – 442 samt p. 260ff.

3.10. SAMLET AFVEJNING AF KRITERIER/HENSYN ELLER KONKLUSION

Overordnet vedrørende de omhandlede kriterier/hensyn kan det anføres i forhold til [virksomhed4], jf. bl.a. bilag nr. 2 – 5, at:

Der foretaget faktiske og betydelige indskud i [virksomhed4] af de omhandlede klagere, jf. bilag nr. 2.
[virksomhed1] I/S havde udsigt til før eller siden at give overskud, herunder via f.eks. salg af rettighederne, jf. bilag nr. 4 og bilag nr. 5
[virksomhed1] I/S’ underskud var forbigående.
Rentabiliteten er undersøgt fra start, og rentabiliteten i indkomstårene 2013 var som forventet, jf. bilag nr. 4 og bilag nr. 5.
[virksomhed1] I/S havde den fornødne intensitet og seriøsitet. Der blev udarbejdet forretningsplaner, herunder budgetter og markedsundersøgelser med grundige overvejelser vedrørende virksomheden, jf. bilag nr. 4 og bilag nr. 5.
Ledelsen ([person2]) havde de nødvendige forudsætninger og kompetencer til at drive [virksomhed1] I/S.
[virksomhed1] I/S formåede også at finde eksterne investorer, som alle har faktisk investeret i selskabet og udvist en betydelig interesse i selskabet, heriblandt [person2], jf. bilag nr. 2 - 3.
[virksomhed1] I/S var ikke til privat eller hobbybrug, allerede fordi rettighederne og produktet ikke kan anvendes til privat brug i nævneværdigt omfang.
[virksomhed1] I/S omfang og varighed var af en vis størrelse. Selskabet har investeret en andel af 16 millioner i patentrettighederne og har arbejdet intensivt med disse, jf. bilag nr. 4, p. 18.
Den erhvervsmæssig standard for det pågældende erhverv var også opfyldt.
Selskabet drev momspligtig virksomhed.

[virksomhed1] I/S blev således stiftet ud fra grundige forberedelser via både budgetter samt markedsundersøgelser og blev drevet for at opnå økonomisk gevinst via opnåelse af rentabilitet i selskabet, herunder ved eventuelt frasalg. Selskabets drift var professionel og intensiv, og det drev selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Det fratager ikke en virksomhed sin erhvervsmæssige kvalifikation skattemæssigt, at den ender med at blive likvideret. En række senere succesrige forretningsfolk har ulykkeligt oplevet konkurs, hvorfor hele formålet med reglerne er skattemæssigt at give underskuds- eller tabsfradrag i de tilfælde, hvor en reel forretning går ulykkeligt galt. Eller populært skrevet gøre faldet for den erhvervsdrivende mindre hårdt økonomisk og dermed skattemæssigt incitere til en vis risikovillighed.

Samme vurdering er angivet i mere juridisk systematiske termer hos Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, 8. udgave, 2018, Karnov Group, p. 323 – 324.

De omhandlede interessenter, herunder [person2], har dermed tilstrækkeligt godtgjort ud fra en samlet afvejning af de omhandlede kriterier/hensyn ud fra sandsynliggjorte eller godtgjorte beviser, jf. princippet i retsplejelovens § 344, stk. 1, at [virksomhed1] I/S drev erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand i indkomståret 2013.

Og Skattestyrelsen har ikke under sin bevisbyrde tilstrækkeligt godtgjort det modsatte.

3.11. SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSIMEN OG/ELLER BEGRUNDELSESPLIGTEN

Skattestyrelsen har på det foreliggende grundlag ud fra aktindsigten ikke oplyst det ovenfor anført under afsnit 3.1. – 3.3. - 3.10., hvorfor afgørelsen ikke er tilstrækkeligt retligt oplyst.

Skattestyrelsen har ej heller angivet sin formelle hjemmel til genoptagelse af skatteansættelsen (bekendtgørelse om enkle indkomstforhold), hvilket tillige i sig selv er en sagsbehandlingsfejl.

Officialmaksimen er en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse som udgangspunkt har generel væsentlighed. Selv i det tilfælde, hvor Landsskatteretten måtte anvende en konkret væsentlighedsbedømmelse, kan ”det ikke udelukkes”, jf. bl.a. U.1996.1462H, eller ”ikke afvises, jf. U.2005.1780H og U.2015.3233H, at afgørelsen var blevet en anden med tilstrækkelige retlige undersøgelser.

Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

Officialmaksimen er i anden række juridisk spejlet i begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens §§ 22 – 24, som i anden række er tilsidesat under samme anbringender som ovenfor.

Klagerens repræsentant har fremsendt supplerende indlæg (uddrag):

”...

3. ANBRINGENDER

3.1. § 1, JF. § 2, I BEKENDTGØRELSE OM ENKLE INDKOMSTFORHOLD (BEK. NR. 534 AF 22. MAJ 2013) ER TILSIDESAT AF SKAT

§ 1 i Bekendtgørelse om enkle indkomstforhold (bek. nr. 534 af 22. maj 2013) er tilsidesat af SKAT vedrørende indkomståret 2013, jf. SKATs forslag til afgørelse af 26. april 2017.

Derfor savner afgørelsen vedrørende dette indkomstår genoptagelseslovhjemmel eller formel beskatningslovhjemmel og skal derfor annulleres vedrørende dette indkomstår (indkomståret 2013).

Der er ingen af undtagelser i § 2 eller § 3 i Bekendtgørelse om enkle indkomstforhold (bek. nr. 534 af 22. maj 2013) for de omhandlede skattesubjekter, der finder anvendelse. I den forbindelse skal opmærksomheden for en ordens skyld tillige henledes på, at § 3 i Bekendtgørelse om enkle indkomstforhold (bek. nr. 534 af 22. maj 2013) indeholder en opdelingsmekanisme og krav om anvendelse heraf.

Såfremt Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen måtte vurdere anderledes, så skal de omhandlede klagere partshøres herom via et nyt forslag til afgørelse samt en redegørelse herfor i Skattestyrelsens udtalelse. I modsat fald er det en selvstændig generel eller konkret væsentlig sagsbehandlingsfejl under en garantiforskrift.

...

3.10. [virksomhed4] I/SER OMFATTET AF DEN SÆRLIGE LEMPELIGE LIGNINGSPRAKSIS (I FØRSTE RÆKKE ALENE PRAKSIS, I ANDEN RÆKKE LIGNINGSLOVENS § 8 B OG I TREDJE RÆKKE STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA A)

[virksomhed4] skal i lex specialis rækkefølge vurderes i henhold til i første række alene praksis (særlig ligningspraksis for forsøgs- og forskningsvirksomhed), i anden række ligningslovens § 8 B, stk. 1, og i tredje række den særlige praksis for forskning- og forsøgsvirksomheder under statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit C.C.C.2.2.19 og C.C.C.2.2.20 samt bl.a. SKM2012.634.SR (faktum deri), der bl.a. beskæftiger sig med forskning og forsøg, jf. bl.a. SKM2008.641.BR og 2000, 875 V.

Det har ingen betydning, hvorvidt udviklingen alene sker som egenopfindelse eller som egenopfindelse ud fra f.eks. et tilkøbt patent, jf. bl.a. retspraksis og TfS 1996, 80 DEP.

Det gøres gældende, at den særlige lempelige ligningspraksis for forsøgs- og forskningsvirksomheder ikke kan omfattes af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor bestemmelsen alene gøres gældende i tredje række.

...

3.12. SKATTESTYRELSEN HAR KRÆNKET DELEGATIONSFORBUDDET I GRUNDLOVENS § 43, 1. LED (MATERIEL SKATTERET)

Skattestyrelsen har krænket delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, 1. led, via anvendelsen af

Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006), allerede fordi den absolut nedre grænse for delegationsforbuddet er overskredet/krænket allerede i henhold til retspraksis, jf. bl.a. U.1999.230/2H, e.c., og TfS 2007, 78, e.c.

Afgørelsen er således allerede derfor ugyldig og skal annulleres.

3.13. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE ANFØRT EN KORREKTIONSLOVHJEMMEL I LIGNINGSLOVENS § 2 ELLER UNDERKENDELSESLOVHJEMMEL I LIGNINGSLOVENS § 3

Skattestyrelsen har ikke en korrektionslovhjemmel i ligningslovens § 2 (ikke-interesseforbundne parter) eller en underkendelseslovhjemmel i ligningslovens § 3 (først trådt ikraft den 1. januar 2015).

3.14. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE UNDER SIN SÆRLIGE VEJLEDNINGSPLIGT HEROM ANVENDT

SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 29 (RET TIL OMGØRELSE), HVILKET OMHANDLEDE SKATTESUBJEKTER HAR RET TIL

Skattestyrelsen har ikke under sin særlige vejledningspligt, jf. Den Juridiske Vejledning 2019-1. afsnit A.A.14.1.4, anvendt skatteforvaltningslovens § 29, hvilken anvendelse de omhandlede skattesubjekter har ret til, jf. bl.a. SKM2013.133.BR.

...”

Klagerens repræsentant har fremsendt en materialesamling til brug for retsmøde.

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om godkendelse af selvangivet underskud af virksomhed på 553.000 kr., subsidiært skønsmæssigt fradrag for underskud på mellem 0-553.000 kr. Repræsentanten nedlagde endvidere påstand om, at de formelle betingelser for genoptagelse af klagerens skatteansættelse ikke er opfyldt. Repræsentanten nedlagde påstand om, at klageren er omfattet af den forkortede ligningsfrist. Repræsentanten anførte endvidere, at SKATs begrundelse i afgørelsen er mangelfuld. Repræsentant nedlagde derfor subsidiært påstand om hjemvisning af sagen med henblik på en fuld prøvelse og korrekt begrundelse i afgørelsen. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse. Skattestyrelsen anførte, at afgørelsen opfyldte de formelle krav for genoptagelse og begrundelse.

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at SKAT ved afgørelsen har henvist til de relevante retsregler samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet. Der henvises til forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Skattestyrelsens mulighed for at genoptage skatteansættelsen inden for den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT har sendt forslag til afgørelse den 26. april 2017 og afgørelse er sendt den 30. maj 2017 og således inden for fristerne.

Klagerens repræsentant påstår, at SKAT har tilsidesat den forkortede ligningsfrist. For personer, der har enkle økonomiske forhold, kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for personer, der ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist. Personer har ikke enkle økonomiske forhold, hvis de selvangiver resultat af virksomhed, jf. bekendtgørelsens § 2, hvorfor klageren ikke er omfattet af den forkortede ligningsfrist.

Det forhold, at SKAT i sin afgørelse ikke har henvist til den forkortede ligningsfrist, kan ikke føre til afgørelsens ugyldighed, idet klageren har selvangivet resultat af virksomhed og allerede derved ikke er omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. ovenfor.

I henhold til bogføringslovens § 10, stk. 1, har den bogføringspligtige pligt til at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Regnskabsmaterialet skal opbevares på en sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder m.fl., som i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i regnskabsmaterialet, jf. bogføringslovens § 12, stk. 1. For indkomståret 2012 udløb pligten til opbevaring af regnskabsmateriale, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1, tidligst ved udgangen af indkomståret 2017. For det påklagede indkomstår 2013 udløb opbevaringspligten tidligst ved udgangen af 2018. SKAT har den 9. februar 2017 anmodet klageren om regnskabsmateriale for indkomstårene 2012 og 2013 og således inden den 5-årige periodes udløb.

Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollov § 1 (lovbekendtgørelse 2011-06-27 nr. 819) selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollov § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollov § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af dagældende mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Af mindstekravsbekendtgørelsen § 6 fremgår, at virksomheden på anfordring inden 1 måned skal indgive det skattemæssige årsregnskab.

Dokumenterede udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Klageren har på trods af anmodning herom ikke fremlagt regnskab, og der er ikke fremlagt bilags- og bogføringsmateriale vedrørende virksomhedens drift. Klageren har således ikke fremsendt virksomhedens regnskab for indkomståret 2013. Klageren har oplyst, at virksomhedens regnskabsmateriale er bortkommet.

Under disse omstændigheder påhviler det klageren som interessent at godtgøre, at der med interessentskabets påståede erhvervelse af patenter m.v. var tilsigtet at etablere erhvervsmæssig virksomhed, og at dette rent faktisk skete, således at han var berettiget til at fratrække betalingen for patenter fuldt ud i erhvervelsesåret, omkostninger i øvrigt m.v., jf. herved afskrivningslovens §§ 1, 40 og 41 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Henset til, at der er tale om dispositioner, som ville medføre betydelige skattemæssige fordele, skærpes beviset for, at der forelå erhvervsmæssig virksomhed.

Det findes herefter ikke godtgjort, at der blev etableret erhvervsmæssig virksomhed. Der foreligger således ikke dokumentation i form af grundbilag m.v. for køb og salg af varer, aktiver m.v., ligesom der heller ikke foreligger dokumentation for pengestrømme i forbindelse hermed. Det fremlagte udkast til årsrapport for 2012 for interessentskabet anses ikke for fyldestgørende dokumentation for selvangivet underskud af virksomhed for indkomståret 2013 allerede af den grund, at der er tale om et andet indkomstår.

Der foreligger ingen former for dokumentation for, at der skulle være afholdt udgifter i virksomheden, ligesom der ikke foreligger dokumentation for indtægter fra aktiviteter i I/S’et i det påklagede indkomstår 2013.

Klageren er som følge heraf ikke berettiget til at fratrække underskud m.v., jf. herved afskrivningslovens §§ 1, 40 og 41 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. På det foreliggende grundlag stadfæstes SKATs afgørelse, hvor der ikke er godkendt fradrag for udokumenteret selvangivet underskud af virksomhed på 553.000 kr.

På det foreliggende grundlag, hvor der ingen dokumentation foreligger for, at der skulle være afholdt udgifter i virksomheden, finder retten ikke anledning til at godkende et skønsmæssigt underskud af virksomhed, hvorfor der ikke kan gives medhold i klagerens subsidiære påstand.

Retten finder på det foreliggende grundlag i øvrigt ikke anledning til at følge klagerens mere subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen.