Kendelse af 08-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2014

Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter

0 kr.

38.504 kr.

0 kr.

Indkomstår 2015

Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter

0 kr.

44.005 kr.

0 kr.

Indkomstår 2016

Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter

0 kr.

20.852 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren pådrog sig den 24. juni 2014 en skade.

Det fremgår af uddrag af en udateret speciallægeerklæring, at klageren lider af senfølgeskade efter elektrisk strøm, herunder at ”Patienten er svært alment påvirket af fysisk karakter med svære vejrtrækningssymptomer og smerteproblematik generelt i kroppen.” Det fremgår endvidere af erklæringen, at der er et behandlingsbehov for, at klageren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, samt at ”Hvorvidt han er i stand til at genoptage sin tidligere beskæftigelse er ikke muligt at vurdere på nuværende tidspunkt, men målet er tilbagevenden til arbejdsmarket.”

Klageren har oplyst, at han blev erklæret uarbejdsdygtig fra september 2016.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har indberettet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter i form af udgifter til medicin og behandling for 38.504 kr. i indkomståret 2014, 44.005 kr. i indkomståret 2015 og 20.852 kr. i indkomståret 2016.

Klageren har afholdt udgifter til medicin og behandling med fysioterapi med henblik på at opnå fuld arbejdsevne igen. Der er fremlagt kvittering fra [virksomhed1] for betaling af ”Krankengymnastik” (oversat til fysioterapi) samt kvittering for køb af medicin (Tramadol).

I indkomståret 2014 modtog klageren en lønindkomst fra [virksomhed2] A/S på 273.508 kr., samt sygedagpenge på 44.308 kr. I indkomståret 2015 modtog klageren en lønindkomst på 21.271 kr. samt 20.192 kr. i Jubilæum/fratrædelse fra [virksomhed2] A/S, samt 213.088 kr. i sygedagpenge. I indkomståret 2016 modtog klageren 141.835 kr. i sygedagpenge samt 46.708 kr. i førtidspension.

Klageren har endvidere fået udbetalt henholdsvis 124.831 kr. i indkomståret 2015 og 147.097 kr. i indkomståret 2016 fra [virksomhed3]. Ifølge det oplyste dækkede udbetalingerne manglende lønindtægt som følge af klagerens tilskadekomst.

SKATs afgørelse

SKAT har med afgørelsen den 7. juni 2017 nægtet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter for indkomståret 2016. Derudover har SKAT genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 og forhøjet den skattepligtige indkomst med i alt 82.509 kr., idet SKAT ikke har anset udgifter til medicin og behandling som værende fradragsberettiget lønmodtagerudgifter.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 fastslår, at SKAT kan foretage ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat frem til den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb. Vi kan som følge heraf foretage ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Dog er der for personer med enkle økonomiske forhold indført en forkortet ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Du er omfattet af reglerne omkring forkortet ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 for 2014. Den forkortede ligningsfrist for 2014 udløb den 1. juli 2016.

SKAT kan foretage en forhøjelse af din indkomst for 2014 på trods af den forkortede ligningsfrist, når der foreligger et helt tilsvarende forhold for genoptagelse af et tidligere indkomstår. Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.1.1.4 og Vestre Landsrets afgørelse SKM2009.477.VLR. For indkomståret 2014 er der tale om forhold, der er identiske med forholdene i 2015 og 2016, idet der alle årene har været tale om, at du fratrækker øvrige lønmodtagerudgifter i form af medicin- og sundhedsudgifter.

Efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fratrækkes udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette er for lønmodtagere nærmere præciseret i ligningslovens § 9 stk. 1.

Her står, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

Du har oplyst, at fratrukket øvrige lønmodtagerudgifter er udgifter til medicin og behandlingsudgifter, der er afholdt for at generhverve din arbejdsevne. Du har ligeledes oplyst, at du først er blevet uarbejdsdygtig fra september 2016.

Det fremgår af indberettede oplysninger, at du har modtaget dagpenge (sygdom og ulykke) fra [by1] kommune siden 29. september 2014.

Vi kan ikke godkende fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, da udgifterne ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en eksisterende lønindkomst. Udgifterne anses i stedet at være en følge af, at du har pådraget dig en skade den 24. juni 2014, som har bevirket at du har modtaget sygedagpenge og gjort dig uarbejdsdygtig.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at udgifter til medicin, behandling m.v. er private udgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det fremgår af statsskattelovens § 6, sidste punktum.

Vi vurderer, at forholdene i 2014 og 2015 er identiske med forholdene i 2016, hvorfor fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter i 2014 og 2015 ikke kan godkendes.”

SKAT har i sin udtalelse til klagen bemærket følgende:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Sagen er opstået som følge af, at SKAT har indført logiske kontroller i forbindelse med selvangivelse for indkomståret 2016. Her er skatteyder blevet stoppet, da han ønsker at selvangive et fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter på 20.852,80 kr. Skatteyder har derfor ikke fået fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter på årsopgørelsen for 2016.

SKAT har efterfølgende undersøgt rigtigheden af det fradrag skatteyder ønsker og konstateret, at der er tale om udgifter som ikke kan trækkes fra. Det konstateres samtidig, at der er foretaget tilsvarende fradrag for tidligere indkomstår.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter i form af udgifter til medicin og behandling for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Til støtte for sin påstand, har klageren anført følgende:

”Klage over Årsopgørelsen

for 2014,2015,2016

For alle 3 Årsopgørelser gælder det samme begrundelse.

På hver af de 3 Årsopgørelser har jeg fratrukket under øvrige lønmodtagerudgifter udgifter efter Skattelovens § 6 stk. 1 litra som er blevet anvendt til erherve,sikre og vedligeholde indkomsten.

Jeg fik en arbejdsrelateret skade i 2014,som,for at jeg få fulde arbejdsevne igen var nødvendigt at blev behandlet med medicin og fysioterapi.

Jeg har vedlagt delen af Speciallægeerklæringen hvor det fremgår at det tager 12-24 måneder for at generherve fulde arbejdsevnen.For at opnår dette fremgår det også at jeg skal blev behandlet med medicin og fysioterapi,som jeg selv har betalt og derfor har indberettet beløbene.

Jeg er derfor ikke enig med begrundelsen af skat som førte til ændringen for 2014,2015,2016 idet udgifterne var arbejdsrelateret og for erherve arbejdsevnen igen.

Lige som det er beskrevet under § 6 1 litre.”

Klageren har endvidere fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Tilføjelser.

Ved Opgørelsen af den Skattepligtige Indkomst ((Indkomster hvor det betales Skat af (Lønindkomst,Sygedagpenge m.m.)) kan der fortages fragdrag for Udgifter som i Årets løb er anvendt til at erhverve,sikre og vedligeholde indkomsten (arbejdskraften).Det fremgår af Skattelovens §6,stk.1litra a.

Hvis jeg har indskrevet Fradrag på en forkert Rubrik så beder jeg om at det bliver rettet,(måske ekstraordinære Belastninger/Omkostninger), men den har jeg ikke fundet.

Jeg bliver udsat for en Arbejdsulykke som er bleven Behandlingskrævende med Medicin og Fysioterapi for at genehverve Arbejdsevnen.Som det fremgår af Speciallægeerklæringen fra marts 2015 er det en direkte og umiddelbart forbindelse mellem afholdelse af Udgiften og Erhvervelse af indkomsten,idet Behandlinger er noedvendigt for generhverve Arbejdsevnen som skulle vaere fuld opnaaed indenfor 12-24 maaneder.

I Lovteksten staar generhverv af Arbejdskraften,dvs. at man foerst har mistet sin Arbejdskraft og er blevet syg.

Naar man er syg saa gaar man over fra loennen til sygedagpenge,mens man er paa sygedagpenge er man via Rehabilitation,Behandling(fysio,medicin) i gang med at generhverve sin Arbejdskraft.

Udgifter for Rehabilitation (fysio,medicin) er saa fradragsberettigt.

Behandlingen skete paa grund af en Arbejdsskade som saa er direkte og umiddelbart i forbindelse med ehvervelse af arbejdskraften.

Hvis det er en forkert Rubrik jeg tog saa beder jeg om rettelse saa det er fradragsberettigt.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige.

Der er kun fradrag for udgifter for lønmodtagere, som er afholdt i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-2013-niveau). Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 1.

Klageren har i indkomstårene 2014 og 2015 modtaget lønindkomst samt sygedagpenge. I indkomståret 2016 har klageren modtaget sygedagpenge og førtidspension.

Højesteret kom i afgørelsen, offentlig gjort som TfS.1998.100.H, frem til, at en lønmodtager ikke var berettiget til fradrag for udgifter til et behandlingsforløb, idet der ikke var den fornødne sammenhæng mellem det indkomstgivende erhverv og afholdelse af udgiften til behandlingen.

Klageren har anført, at udgiften er afholdt for at kunne generhverve sin arbejdsevne. Ud fra sagens oplysninger findes det, at klageren ikke har godtgjort, at udgiften relaterer sig til hans aktuelle indkomstforhold og således er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne til behandling og medicin anses at være afholdt som en privat udgift i forbindelse med klagerens behandling, idet der ikke ses at være den fornødne sammenhæng mellem de afholdte udgifter til behandling og medicin, og klagerens indkomst. Det skal hertil bemærkes, at klageren har afholdt udgifterne i perioder, hvor klageren modtog sygedagpenge og dermed ikke havde et indkomstgivende erhverv. Afholdelse af udgifterne til medicin og behandling anses således at være afholdt med det formål, at klageren helt generelt kunne få det bedre, samt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Udgifterne har således ingen direkte tilknytning til det indkomstgivende erhverv, hvorefter udgifterne anses at være afholdt i klagerens personlige interesse. Dette vurderes at være en privat udgift, der ikke kan fradrages i klagerens indkomst.

Udgiften er således ikke fradragsberettigede i medfør af ligningslovens § 9, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.