Kendelse af 20-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 20. juni 2011 og ophørte den 31. maj 2016. Virksomheden beskæftigede sig med sociale foranstaltninger uden institutionsophold.

Klageren har beskrevet, at han udførte mentor-opgaver primært for forskellige kommuner. Han planlagde, at virksomheden ligeledes skulle sælge mentorydelser til udlandet, når han var gået på pension og havde mere tid. Klageren har oplyst, at virksomheden ophørte grundet helbredsmæssige udfordringer.

Ifølge klagerens oplysninger indebærer mentor-opgaven at snakke med og lave forskellige aktiviteter med den enkelte mentee. Klageren har som led heri blandt andet afholdt udgifter til medicin, tøj og telefoner til sine mentees, jævnfør senere afsnit.

Klageren har overfor SKAT fremlagt tre anmodninger om udbetaling af tilskud til mentorfunktion dateret i 2013. På disse er et felt betegnet ”Redegørelse med begrundelse for eventuelle afvigelser ift. bevilling”.

Af dette felt fremgår på den første blanket:

”Fastholdelse i uddannelse, opbygge relationer til familie og venner, afholde ham fra at tage hash og andre stoffer, lære at lave mad og holde lejlighed.”

Af den anden blanket fremgår:

”Fastholdelse i arbejde, stå op om morgenen, tidlig i seng aften, indkøb”

Af den tredje blanket fremgår:

”Der er brugt ekstra timer pga. en funktionsudredning og lavet 2 statusrapporter”

Samt

”Hjælpe med relationer til familie og venner, afhjælpe med agressiv opførsel, mindske hash forbruget og senere stoppe med dette, opstarte en uddannelse på Landbrugsskolen i [by1].”

Klageren har oplyst, at han benytter sin campingvogn til opholdssted under og mellem mentor-aktiviteter, og at hans bil tjener som kontor på opgaver.

SKAT har fremsendt en udskrift fra klagerens private hjemmeside dateret den 3. november 2016, hvoraf det dengang fremgik, at klageren benyttede sin campingvogn af mærket ”Fendt Diamant 560” og sin Kia Carnival som transportmidler på ferier. Det fremgår, at feriedestinationerne har været: Dubai/[...], Schweiz, Tyskland, Holland, Malta, Italien, Frankrig, Vestkysten og [by2].

Hjemmesiden er ændret markant siden det fremlagte skærmprint blev taget, og den konkrete underside findes ikke længere tilgængelig.

Resultat af virksomhed

Klageren har selvangivet følgende resultatet af sin virksomhed i indkomstårene 2013, 2014 og 2015:

SKAT har foretaget en gennemgang af klagerens regnskaber, og har ændret resultatet af virksomheden til det følgende:

Udgifter til kørsel efter § 9 B

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til kørsel på henholdsvis 92.573 kr., 22.580 kr. og 138.054 kr.

Klageren har i de påklagede indkomstår ejet følgende køretøjer:

Som dokumentation for den foretagne kørsel i 2013 har klageren fremlagt en kørebog.

Øverst ses at der er tale om kørebog for [virksomhed1], vedrørende klageren, og at han har kørt i bil med registreringsnummer [reg.nr.2]. Der er anført dato, ”start fra”, ”kørt til”, beskrivelse, kilometertæller start, kilometertæller slut, akkumulerede kilometer og beregnet godtgørelse. Godtgørelsen er beregnet med udgangspunkt i en sats på 3,82 kr. pr. kilometer for de første 25.000 km.

Kørebogen vedrører perioden 1. januar 2013 til 29. december 2013, der er samlet kørt 23.376 km og beregnet en samlet godtgørelse på 89.296,32 kr.

Bilen med registreringsnr. [reg.nr.2] er synet den 14. marts 2013, hvor kilometertælleren er noteret med 161.000 km.

Der er en notering i kørebogen fra den 13. marts 2013, hvor bilens kilometertæller slutter på 161.485 km. Ved gennemgang af kørebogen for 2013 ses det, at kilometertællerens stand ved hver notering starter på det tal, hvor den sluttede ved den seneste tidligere notering. Det fremgår af kørebogen, at kilometertælleren sluttede på 178.066 km den 29. december 2013.

Der ses at være uoverensstemmelser i det fremlagte kørselsregnskab. Blandt andet har klageren både den 18. april 2013 og den 20. april 2013 kørt fra ”Egen arbejdsplads” til ”[by3]/egen arbejdsplads”.

Den 18. april 2013 fremgår det, at der er kørt 137 km.

Den 20. april 2013 fremgår det, at der er kørt 613 km.

Klageren har oplyst, at betegnelsen ”Egen arbejdsplads” dækker over hans bopæl.

Tilsvarende uoverensstemmelser ses i varierende grad igennem hele kørebogen.

Klageren har oplyst, at kørebogen er ført dagligt eller ugentligt, og at der er kørt 4.600 km, udover det i kørebogen anførte. Det er ikke oplyst, hvilken andel af de 4.600 km kørsel, der er foretaget i klagerens bil.

Af den reviderede kørebog for 2013 fremgår det, at klageren har kørt 14.516 km erhvervsmæssigt. I det reviderede kørselsregnskab er der fratrukket 50 % af kørslen ved kørsel i udlandet med henvisning til at rejserne har været 50 % private.

Som dokumentation for den foretagne kørsel i 2014 er der fremlagt en kørebog.

Det fremgår, at den vedrører kørsel i bil med registreringsnummer [reg.nr.2] i perioden den 2. januar 2014 til den 31. december 2014. Det fremgår, at der er kørt 3.013 km privat og 22.412 km erhvervsmæssigt.

Den samlede godtgørelse for de erhvervsmæssige kilometer er beregnet til 79.665,20 kr., baseret på en takst på 3,73 kr. de første 20.000 km og 2,10 kr. pr. kilometer ud over 20.000 km.

Kørebogen for 2014 starter med en kilometertællerstand på 178.066 km, og slutter på 203.233 km. Heri indgår kørsel i forbindelse med rejser.

Der ses at være uoverensstemmelser i det fremlagte kørselsregnskab. Blandt andet har klageren både den 10. januar 2014, den 6. februar 2014 og den 16. februar 2014 kørt fra ”Egen arbejdsplads” til [by3].

Den 10. januar 2014 fremgår det, at der er kørt 135 km.

Den 6. februar 2014 fremgår det, at der er kørt 126 km.

Den 16. februar 2014 fremgår det, at der er kørt 214 km.

Klageren har oplyst, at betegnelsen ”Egen arbejdsplads” dækker over hans bopæl.

Tilsvarende uoverensstemmelser ses i varierende grad igennem hele kørebogen.

Af den reviderede kørebog for 2014 fremgår det, at klageren har kørt 16.246 km erhvervsmæssigt. I det reviderede kørselsregnskab er der fratrukket 50 % af kørslen ved kørsel i udlandet med henvisning til at rejserne har været 50 % private.

Som dokumentation for den foretagne kørsel i 2015 har klageren fremlagt to kørebøger.

Den første kørebog vedrører kørsel i bil med registreringsnummer [reg.nr.2]. I feltet ”periode” er angivet ”02-01-2015 til”. Det ses af kørebogen, at der er noteret kørsel til og med den 23. februar 2015. Det er angivet, at der er kørt 0 km privat og 14.802 km erhvervsmæssigt. Der er beregnet en samlet godtgørelse på 54.767,40 kr. baseret på en takst på 3,70 kr. pr. kilometer de første 20.000 kilometer.

Kia Carnival med registreringsnummer [reg.nr.2] er synet den 24. april 2015. Det fremgår af synsrapporten, at bilen havde kørt 207.000 km på synstidspunktet.

Der findes ligeledes en synsrapport, som er dateret 1 minut tidligere, og hvori kilometerstanden er noteret til 209.000 km. Ved henvendelse til synshallen er det blevet oplyst, at forklaringen formentlig er, at man i forbindelse med lukning af rapporten har konstateret en tastefejl. En genåbning, rettelse og lukning vil efter det oplyste kunne medføre, at der foreligger 2 forskellige synsrapporter med ensartet datering, som det ses i dette tilfælde.

Klageren har indsendt en redegørelse til SKAT vedrørende regnskabet for 2015. Det fremgår heraf at:

”Al virksomhedsrelateret kørsel er noteret i kørebogen. Jeg havde regneark i computeren for at skrive km ind for at holde styr på det virksomhedsrelaterede. Derudover er der skrevet privat kørsel ind. Kørsel til og fra arbejde blev ikke skrevet ind i kørebogen.

(...)

Kørsel

Kørebog 1: i alt 14.130 km

Kørebog 1: Kia Carnival, synet i april 2015, efter den indgik i handlen for ny bil i februar 2015, og skulle sælges til udlandet. Der er noget, der tyder på, der er blevet fusket med kmtallet. Skat henviser selv til 2 forskellige km. tal, der vises i synsrapporterne. Da jeg solgte bilen, havde den kørt næsten 218.000 km.

(...)

Kørsel mellem hjem og arbejde foregik i Kia Carnival, samt på cyklen til og fra [by4] kommune, [adresse1], [by4], ca. 900 km, resten privat kørsel.”

Der ses at være uoverensstemmelser i det fremlagte kørselsregnskab. Blandt andet har klageren den 5. januar 2015 kørt fra [Estland] til [Estland] og den 6. januar 2015 kørt fra [Estland] til [Estland].

Den 5. januar 2015 fremgår det, at der er kørt 231 km.

Den 6. januar 2015 fremgår det, at der er kørt 283 km.

Tilsvarende uoverensstemmelser ses i varierende grad igennem hele kørebogen.

Af den reviderede kørebog for 2015 fremgår det, at klageren har kørt 14.130 km virksomhedsrelateret kørsel i Kia Carnival (kørebog 1) og 24.548 km erhvervsmæssig kørsel i Dacia Duster (kørebog 2).

SKAT har godkendt befordring på henholdsvis 8.740 km i 2013, 10.079 km i 2014 og 7.976 km i 2015.

Der er en regnefejl i SKATs afgørelse vedrørende beregningen af fradragsberettigede kilometer i 2015. SKAT har opstillet følgende regnestykke:

38.678 – 23.766 = 7.976 km.

Det korrekte resultat af ovenstående regnestykke er: 14.912 km.

Udgifter til rejser

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til rejser på henholdsvis 15.154 kr., 19.417 kr. og 23.653 kr.

Klageren har for alle indkomstårene oplyst, at formålet med rejserne var opsøgning af og kundemøder med potentielle kunder.

Klageren har fremlagt en kørebog for 2013. Det fremgår heraf, at klageren har kørt 13.359 km i forbindelse med rejser.

Klageren har i forbindelse med sagen revideret sit kørselsregnskab. Det fremgår af det nye kørselsregnskab, at han i indkomståret 2013 har kørt 7.528 km i forbindelse med rejser i Danmark og udlandet.

Klageren har fremlagt et kørselsregnskab for indkomståret 2014. Det fremgår heraf, at klageren har kørt 15.960 km i forbindelse med rejser.

Klageren har revideret sit kørselsregnskab. Det fremgår af det nye kørselsregnskab, at han i indkomståret 2014 har kørt 9.794 km i forbindelse med rejser i Danmark og udlandet.

Klageren har yderligere oplyst følgende vedrørende rejseaktivitet i indkomståret 2014:

”Kørte km i udlandet er ikke udvidelse af virksomhedens rammer, men har forbindelse til selve løbende drift i indkomståret 2014 jf. LL§8, og rejserne omhandlede opsøgning af potentielle kunder. Der er tale om naturlig ekpansion, da virksomheden blev startet med det formål at være international fra starten af”

Klageren har fremlagt to kørselsregnskaber for 2015 og et revideret samlet kørselsregnskab for 2015. Det fremgår, at klageren har kørt 25.433 km i forbindelse med rejser i Danmark og udlandet. Hertil kommer ifølge klageren 33 døgn, hvor han har rejst fra sin bopæl i [by5] til sin lønmodtagerarbejdsplads i [by4].

Skatteankestyrelsen har efterspurgt dokumentation for rejsernes erhvervsmæssige karakter i form af mødereferater, rapporter, korrespondance eller lignende. Som svar herpå har klageren oplyst følgende:

”Vedr. dokumentation for den erhvervsmæssige karakter af rejserne i 2013, 2014 og 2015, er kontakten foregået via telefon, [...]-samtaler osv. Disse er svære at kunne genskabe.

Som nævnt tidligere, stod jeg for præsentationer og lokale kontaktpersoner (i Estland) stod for folk, der evt. kunne være interesseret i mit produkt/min service. I Spanien var jeg f.eks. på indledende besøg på kommunekontorer for at vække deres interesse. Derfor findes der ikke mødereferater eller rapporter – da der heller ikke var noget krav om dette i 2013-2014-2015.”

Udgifter til kost og logi

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til kost og logi på henholdsvis 25.000 kr., 25.500 kr. og 25.900 kr.

Til støtte herfor har klageren fremlagt reviderede regnskaber og kørebøger for de pågældende regnskabsår.

Ved sammenholdning af den reviderede kørebog og den oprindelige kørebog fremgår det, at klageren har haft følgende rejsedage i indkomståret 2013:

Der er ikke fremlagt dokumentation for de afholdte møder og deres indhold, de øvrige aktiviteter eller rejsernes erhvervsmæssige karakter.

Klageren har oplyst, at han for indkomståret 2013 har beregnet kost med 455 kr. pr. døgn og logi med 195 kr. pr. døgn, dog maksimalt 25.000 kr.

Herudover har han fratrukket udgifter til færgebilletter, flybilletter og [bro] på samlet 13.045,99 kr. og en udgift til overnatning på 707,57 kr.

Ved sammenholdning af den reviderede kørebog og den oprindelige kørebog fremgår det, at klageren har haft følgende rejsedage i indkomståret 2014:

Det bemærkes, at rejsen fra [by6] til [Tyskland], der i henhold til den reviderede kørebog er foretaget den 16. maj 2014 som angivet ovenfor, ifølge den oprindelige kørebog er foretaget den 17. maj 2014.

Der er ikke fremlagt dokumentation for de afholdte møder og deres indhold, de øvrige aktiviteter eller rejsernes erhvervsmæssige karakter.

Klageren har oplyst, at han for indkomståret 2014 har beregnet kost med 464 kr. pr. døgn og logi med 199 kr. pr. døgn, dog maksimalt 25.500 kr.

Herudover har klageren fratrukket udgifter til bro, vejskat, færgebillet overnatning, mad og lignende på samlet 19.417,22 kr.

Klageren har som dokumentation for den afholdte udgift fremlagt en række kvitteringer, dankortkvitteringer, færgebilletter og lignende. Visse bestillingsbekræftelser for køb af færgebilletter er udstedt til [virksomhed2], Client [person1].

Ved sammenholdning af den reviderede kørebog og de oprindelige kørebøger fremgår det, at klageren har haft følgende rejsedage i indkomståret 2015:

Herudover er oplistet samlet 33 døgn, hvor klageren har rejst mellem sin nye bopæl i [by5], og sin arbejdsplads i [by4].

Der er ikke fremlagt dokumentation for de afholdte møder eller disses erhvervsmæssige karakter.

Klageren har oplyst, at han for indkomståret 2015 har beregnet kost med 471 kr. pr. døgn og logi med 202 kr. pr. døgn, dog maksimalt 25.900 kr.

Klageren har i øvrigt oplyst følgende:

”Vedr. dokumentation for den erhvervsmæssige karakter af rejserne i 2013, 2014 og 2015, er kontakten foregået via telefon, [...]-samtaler osv. Disse er svære at kunne genskabe.

Som nævnt tidligere, stod jeg for præsentationer og lokale kontaktpersoner (i Estland) stod for folk, der evt. kunne være interesseret i mit produkt/min service. I Spanien var jeg f.eks. på indledende besøg på kommunekontorer for at vække deres interesse. Derfor findes der ikke mødereferater eller rapporter – da der heller ikke var noget krav om dette i 2013-2014-2015.”

Repræsentationsudgifter

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til repræsentation på henholdsvis 2.890 kr., 2.868 kr. og 2.798 kr.

Af klagerens reviderede regnskab fremgår, hvilke bilag der er omfattede af posten, med angivelse af hvilken del af udgiften, der relaterer til det enkelte bilag. De bilag, der ikke udgøres af kontoudskrifter, ses ikke at være fremlagt til sagen i nogen af de påklagede indkomstår.

For indkomståret 2013 dækker posten over følgende udgifter, der er dokumenteret ved kontoudskrift:

Bilag 156 er også dokumenteret ved kontoudskrift. Ifølge regnskabet er dette dokumentation for ”middag med samarbejdspartnere”. Ifølge kontoudskriften er det en girobetaling den 23. marts 2013 til [virksomhed8], samt en betaling den 4. marts 2013 til [virksomhed9]. Sidstnævnte svarer beløbsmæssigt til det i regnskabet anførte.

For indkomståret 2014 dækker posten over følgende udgifter, der er dokumenteret ved kontoudskrift:

For indkomståret 2015 dækker posten over følgende udgifter, der er dokumenteret ved kontoudskrift:

Bilagsnumrene 156, 159, 160, 185 og 186 fremgår ikke af de fremsendte kontoudskrifter.

Udgifter til salgsomkostninger

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til salgsomkostninger på i alt 1.481 kr.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt en faktura med bilagsnummer 54 for montering af folie på en stationcar med teksten ”Socialpædagogisk Mentorordning” og adressen ”[...com]”. Fakturaen er dateret den 26. februar 2013 og lyder på 1.481,25 kr.

Udgifter til telefon

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013 og 2014 fratrukket udgifter til telefon på henholdsvis 9.572 kr. og 17.234 kr.

Det fremgår af det reviderede regnskab, at posten i 2013 dækker over udgifter på 8.922,90 kr., som SKAT har godkendt fradrag for, og følgende posteringer:

I overensstemmelse med det af klageren oplyste fremgår det af SKATs afgørelse, at de har godkendt udgifter til telefon på 8.922,90 kr. i indkomståret 2013. Det fremgår ikke, hvilke udgifter dette beløb dækker over.

Det fremgår af det reviderede regnskab, at posten i 2014 dækker over følgende udgifter:

Af regnskabet fremgår ligeledes poster vedrørende bilag 14 og bilag 25. Disse bilagsnumre ses hverken at fremgå af de fremlagte bilag eller af kontoudskrifterne for indkomståret 2014.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at der er godkendt udgifter til telefon på 3.144,00 kr. i indkomståret 2014. Det fremgår ikke, hvilke udgifter dette beløb dækker over.

Udgifter til porto og gebyrer

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til porto og gebyrer på henholdsvis 3.465 kr., 839 kr. og 2.712 kr.

Det fremgår af klagerens reviderede regnskab for 2013, at udgiften dækker over 1.064,47 kr. som SKAT har godkendt fradrag for samt følgende posteringer:

Det fremgår af klagerens reviderede regnskab for 2014, at udgiften dækker over 288,00 kr., som SKAT har godkendt fradrag for, og følgende posteringer:

Det fremgår af klagerens reviderede regnskab for 2015, at udgiften dækker over 993,20 kr., som SKAT har godkendt fradrag for, og følgende posteringer:

Udgifter til vedligeholdelse

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til vedligeholdelse på henholdsvis 700 kr., 807 kr. og 17.086 kr.

Det fremgår af det reviderede regnskab for indkomståret 2013, at udgiften dækker over pc reparation.

Som dokumentation for den afholdte udgift har klageren fremlagt en faktura med bilagsnummer 44 dateret den 29. juli 2013 på reparation af en Acer pc for samlet 700 kr. inkl. moms. Det fremgår ikke af fakturaen, hvem den er udstedt til.

Det fremgår af det reviderede regnskab for indkomståret 2014, at udgiften dækker over følgende posteringer:

Det fremgår af det reviderede regnskab for indkomståret 2015, at udgiften dækker over følgende posteringer:

Summen af posterne, der i indkomståret 2015 ikke er godkendt af SKAT, udgør 15.626,61 kr.

Udgifter til småanskaffelser

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til småanskaffelser på henholdsvis 4.320 kr., 28.849 kr. og 85.547 kr.

Det fremgår af klagerens reviderede regnskab for 2013, at udgiften omfatter følgende udgiftsposter:

Det fremgår ikke af klagerens reviderede regnskaber, hvilke udgiftsposter der er fratrukket som småanskaffelser i 2014 og 2015

Klageren har dog i begge årene en regnskabskonto vedrørende ”straksafskrivninger” der beløbsmæssigt svarer til posten ”småanskaffelser” i regnskabet.

Denne omfatter i 2014 følgende posteringer:

Regnskabskontoen ”straksafskrivninger” omfatter i 2015 følgende posteringer:

Øvrige omkostninger

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket ”øvrige omkostninger” på henholdsvis 5.729 kr., 4.688 kr. og 4.171 kr.

I det reviderede regnskab for 2013 fremgår det, at udgiftsposten ”Øvrige omkostninger” dækker over følgende posteringer:

I det reviderede regnskab for 2014 ses ikke en regnskabskonto med titlen ”Øvrige omkostninger”. Dog findes der en konto med titlen ”Andet”, som ikke ses i selve regnskabet, og som beløbsmæssigt svarer til regnskabsposten ”Øvrige omkostninger”.

Det fremgår, at posten dækker over følgende udgifter:

I det reviderede regnskab for 2015 ses ikke en regnskabskonto med titlen ”Øvrige omkostninger”. Dog findes der en konto med titlen ”Andet”, som ikke ses i selve regnskabet, og som beløbsmæssigt svarer til regnskabsposten ”Øvrige omkostninger”.

Det fremgår, at posten dækker over følgende udgifter:

Udgifter til forsikringer

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til forsikringer på henholdsvis 249 kr., 1.348,35 kr. og 10.417 kr.

Det fremgår af regnskabet for 2013, at udgiften dækker over ”bilag 40 Cykel Registrering”.

Bilag 40 er ikke fremlagt til sagen.

Det fremgår af regnskabet for 2014, at udgiften dækker over ”[...] cykelregister” på 119,00 kr. og ”[...] vejhjælp” på 1.229,35 kr.

Der er ikke angivet bilagsnumre på posteringerne, og der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne.

Det fremgår af regnskabet for 2015, at udgiften dækker over ”Bilag 74” på 1.098,00 kr. og ”277 kontoudskrift (05.03) vægtafgift og forsikring” på 9.319,00 kr.

Bilag 74 er ikke fremlagt til sagen.

Det fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, at klageren har betalt 9.319,00 kr. fra sin privatkonto den 5. marts 2015. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Udgifter til varme

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til varme på i alt 2.597 kr.

Det fremgår af regnskabskontoen at posten dækker over ”bilag 92, varme på kontoret én månedlig rate ud af 12”.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt bilag 92, der udgør en årsopgørelse dateret den 10. maj 2015 vedrørende en varmekonto hos [virksomhed36]. Opgørelsen er stilet til klagerens ægtefælle på klagerens privatadresse og vedrører varmeregnskabet i perioden juni 2014 til maj 2015.

Det fremgår heraf, at der er indbetalt betalt 40.500 kr. i 12 rater a 3.375 kr. Hertil kommer en kreditrente på 298,39 kr.

I samme periode er der opkrævet 31.116,45 kr. over 5 uens rater, svarende til et gennemsnit på 2.593,04 kr. pr. måned over 12 måneder.

Afskrivninger

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket afskrivninger på henholdsvis 11.173 kr., 14.700 kr. og 12.800 kr.

Det fremgår af regnskabet for 2013, at udgiften dækker over ”Bilag 7 cykel til mentees”.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt bilag 7, som er en udateret kreditaftale vedrørende et forbrugslån til køb af en cykel til en værdi a 9.000 kr. Det fremgår, at den samlede ydelse inkl. renter og omkostninger bliver 11.173 kr.

Det fremgår af regnskabet for 2014, at udgiften dækker over følgende udgifter:

Der er ikke fremlagt dokumentation til sagen vedrørende dette punkt.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt et kontoudtog vedrørende afvikling af et lån på 25.000 kr. Kontoudtoget er dateret den 10. april 2015. Det fremgår, at lånet er optaget den 16. juni 2014 og endeligt afviklet den 8. april 2015.

Det fremgår af regnskabet for 2015, at udgiften dækker over de 12.800 kr. af campingvognens værdi, som ikke blev afskrevet i 2014, jævnfør det ovenfor anførte.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften i 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for følgende udgifter i indkomstårene 2013, 2014 og 2015:

Herudover har SKAT nedsat følgende fradrag:

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”2. Konkrete forhold i dit regnskab

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har i de næste afsnit behandlet poster i dit regnskab. Afsnittene er udarbejdet ud fra faktiske forhold, dine bilag og kommentar, samt vores endelige vurdering af posterne.

2.4.1 Erhvervsmæssig kørsel

Hustanden råder over 2 biler, se afsnit 1.1.

Ved opslag om synsrapporter på bilerne, er der registreret følgende kilometer stande:

[reg.nr.1] Kia Picanto

[reg.nr.2] Kia Carnival solgt i 2015 (varebil)

Du har oplyst, at da du solgte bilen (september 2015) havde den kørt næsten 218.000 km. Der er ikke indsendt dokumentation for denne påstand.

[reg.nr.3] DACIA Duster er købt den 20/2 2015 som ny bil.

Hustru har fratrukket nedennævnte kilometer mellem bopæl og arbejde:

20138.208 km

20148.818 km

Erhvervsmæssig kørsel ifølge indsendt kørselsregnskab sammen med regnskab 1:

2013Kilometertæller ved årets start 154.690 og ved årets slutning 178.066, svarende til 23.376 km.

2014 Kilometertæller ved årets start 178.199 og ved årets slutning 203.411, svarende til 25.212 km.

2015 Kilometertæller ved årets start 203.411 og ved salg 217.943, svarende til 14.532 km.

Kilometertæller ny bil start 18 km og ved årets slutning 28.552 km, i alt 43.066 km.

I kørselsregnskaber for 2013 - 2015 er der således ikke beregnet privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde samt feriekørsel.

Du har efter vores forslag 2 (20/3 201 7) indsendt en mere uddybende specifikation af din kørsel.

Der er efterfølgende indsendt nye opgørelser af erhvervsmæssig befordring. De erhvervsmæssige kilometer er nu opgjort til følgende km.:

2013:14.516 km

2014:16.246 km

2015:14.130 km i Kia Carnival og 16.215 + 8331 i Dacia Duster i alt 38.678 km

Vi tager efterfølgende udgangspunkt i de nye opgørelser.

Der er i årene anført kørsel til udlandet f.eks Estaland, Tyskland og Polen, som kundemøde og opsøgende arbejde.

Det fremgår af din hjemmeside ([...dk], som nu ses lukket), at familien tager på ferieture til udlandet med campingvognen.

Her er nævnt de lande hvor i har taget på ferieturer til (Danmark, Estland, [...]

Schweiz, Tyskland, Holland, Malta, Italien, Frankrig,). Det er samme lande som du har anført som kundemøde og opsøgende arbejde.

Det skal bemærkes at du ikke har haft indtægter fra udlandet i nogle af årene. Der er ikke indsendt dokumentation for at møderne har fundet sted evt. form af referater af møderne.

Vi anser denne kørsel for ikke erhvervsmæssig og derfor er den ikke fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

I de nye regnskab for 2013 og 2014 har du reduceret den erhvervsmæssige kørsel med 50 % privat andel vedr. kørsel møder i udlandet. D.V.S du selv anser rejserne for blandet (privat/erhverv)

Endvidere er fra 2010 sket en lovændring så udgifter til omkostninger til undersøgelse af nye markeder efter ligningslovens § 8I er afskaffet, der er herefter kun fradrag for udgifter vedrørende den løbende drift.

Gennemgangen af de indsendte specifikationer har givet anledning til følgende korrektioner:

2013

2014

Det skal bemærkes, at de fratrukne kilometer for 2013 og 2014 er reduceret med privat andel 50 %.

2015

De nævnte kilometer til rejser i udlandet for 2015 er ikke reduceret med 50 % privat i 2015.

Der kan godkendes giver følgende fradrag:

Det er dig der skal dokumentere de faktiske kørte kilometer, og det gøres bedst ved en kørebog som er udfyldt med alt kørsel, dvs. privat kørsel, herunder feriekørsel og kørsel mellem hjem og arbejde samt erhvervskørsel. Det er også dig der skal dokumenterer, at kørslen er erhvervsmæssig.

2.4.2 Rejsedage efter statens sats

Der er fratrukket fradrag for rejsegodtgørelse efter statens sats:

I 2013 er der fratrukket 1.358 kr. og i 2015 (regnskab 1) er der fratrukket 33.087 kr.

For 2013 og 2014 er der i regnskab 2 fratrukket. 25.000 kr..

Beløbet for 2015 er for 4 år og dækker følgende år og beløb:

2012 - 21 dage a' 117,75 kr. 2.472,00

2013 - 68 dage a' 117,75 kr. 8.007,00

2014 - 83 dage a' 117,75 kr. 9.773,25

2015 - 109 dage a' 117,75 kr. 12.834,75

I alt 281 dage = 33.087,00

I bilagsmateriale (regnskab 1) lå et bilag med samme tekst. Beløbet opgjort således:

2012 - 21 dage a' 117,75 kr. = 2.472,00 kr.

2013 - 48 dage a' 117,75 kr. = 5.652,00 kr.

2014 - 53 dage a' 117,75 kr. = 6.240,75 kr.

2015 - 68 dage a' 117,75 kr. = 8.007,00 kr.

I alt 190 dage = 22.371,75.

Der er ikke modtaget anmodning om genoptagelse af selvangivelsen for 2012, regnskabet er først modtaget efter 1 /5 2016, hvorfor 2012 er forældet, jf. skatteforvaltningsloven § 26 stk. 2.

Dit job er en mentoropgave for [by4] kommune.

Der kan gives fradrag for rejser der er afholdt for at finde nye kundeemner og afsætningsmarkeder.

Ved en gennemgang af din kørebog har det ikke været muligt at afstemme de opgjorte dage. Der findes ingen liste over de nævnte dage. Hverken danene for 2012 - 2015 eller de 2 * 25.000 kr.som du har fratrukket i 2013/2014.

Da er ikke kan gives fra rag for rejsedage uden overnatning. Der henvises til ligningslovens§ 9 A stk. 8.

At du tager på rejser til udlandet, må anses for privat og ikke noget der relaterer sig til din nuværende virksomhed. Rejserne har heller ikke genereret en indtægt i nogle af årene.

Se også afsnit 2.4.1.omkring befordring, hvor du selv reducerer udgiften, da der er privat islæt i rejserne.

Endvidere kan der ikke både gives fradrag med faktiske udgifter og med statens sats.

2.4.3 Fradrag for rejsedage og møder

Der er fratrukket udgifter til rejser og møder.

Det fremgår af de indsendte bilag, at det i hovedtræk er udgifter afholdt i udlandet.

Ved gennemgangen af bilagene er der ikke påført anledning og hvem der er afholdt møde med, Men det fremgår af flere bilag (tekst 2 personer og din kones navn), at din hustru deltager, og hendes andel af udgiften er også fratrukket.

Det fremgår af din personlige hjemmeside, at familien foretager mange rejser med campingvogn til udlandet, hertil kommer også at din hustru kommer fra Estland, hvor mange afrejserne går til.

Du har oplyst at denne hjemmeside er gammel.

Det fremgår af dine nye specifikationer af kørselsudgifter, at du reducerer dine kørselsudgifter til 50 % da resten betragtes som privat.

Dine ture til udlandet har ikke givet anledning til salg, hverken i det pågældende eller senere år.

At du tager på rejser til udlandet, må anses for privat og ikke noget med din nuværende virksomhed at gøre.

Endvidere kan der ikke både gives fradrag med faktiske udgifter og med statens sats.

Vi anser ikke udgiften for fradragsberettiget efter ligningsloven § 8 stk. 1 og statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

2.4.4 Fradrag for lokaleomkostninger

Du fratrækker lokaleudgifter.

Der kan i almindelighed ikke gives fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i eget hjem, selv om man benytter værelset til hjemmearbejde m.v., da udgiften hertil må anses som en privat udgift, som ikke kan anses nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det gælder, uanset om den pågældende har hjemmearbejde eller ekstraarbejde eller bijob, som angives udført fra et særligt værelse i hjemmet.

Den foreliggende praksis viser, at betingelserne for fradrag kun undtagelsesvis anses for at være opfyldt. Det beror blandt andet på, at selvom et værelse er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler m.v., kan værelset ikke anses for uanvendeligt til opholdsrum i øvrigt.

Anvender man et rum i sin private bolig som arbejdsværelse, har man mulighed for at få fradrag herfor. Fradraget beregnes som en forholdsmæssig del af udgifterne til husleje, el og varme. Ejer man selv ejendommen, gives der et forholdsmæssigt nedslag i den pligtige ejendomsværdiskat.

Hvis arbejdsværelset udgør mindst 10 % af den pågældende ejendom, får man desuden et nedslag i ens ejendomsskat.

To grundlæggende betingelser skal være opfyldt, for at få et skattefradrag:

Erhvervsmæssig begrundelse for arbejdsværelset

For en selvstændig erhvervsdrivende vil en erhvervsmæssig begrundelse for et arbejdsværelse i hjemmet kunne være, at virksomheden udelukkende drives fra boligen.

Formindskelse af muligheden for benyttelse til private formål

Muligheden for at arbejdsværelset kan bruges til private formål vil sædvanligvis kunne formindskes ad to veje:

1) at værelset har en så speciel indretning, at det ikke kan betragtes som et sædvanligt rum i en privat bolig. Helt oplagt er dette, hvor værelset f.eks. er indrettet som laboratorium.

2) at arbejdsværelset anvendes til erhvervsmæssige formål i så mange timer, at muligheden for privat brug reduceres væsentligt.

Du opfylder ikke betingelserne for fradrag for arbejdsværelse/ kontor i hjemmet. Vi har henset til at du arbejder i "marken" og den administrative opgave er af mindre omfang og det er ikke specielt indrettet kontor i hjemmet. Du har selv oplyst i indsigelser til forslag 3, at du ikke har kontor.

I regnskab 2 indsendt 6/1 2017 har du ikke fratrukket udgifter til vedligeholdelse af lokale, men ændret beløbet til vedligeholdelse inventar. Vi har ingen oplysninger modtaget herom, udgifterne er ikke godkendt fratrukket.

2.4.5 Øvrige udgifter og småanskaffelser:

Som udgangspunkt er fradragsretten beskrevet i statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a.

Du har oplyst, at du har afholdt udgifter i forbindelse med dit mentorjob, når du var sammen med de unge. Disse udgifter, er ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Mange af de fratrukne udgifter er efter deres art private udgifter f.eks tøj, sko, mad og diverse udgifter til cykler.

Disse udgifter som du har oplyst er afholder for de unge, er ikke fradragsberettiget i din virksomhed. Udgifterne anses for private, og ikke fradragsberettiget som en udgift for dig.

De unge er ikke ansat hos dig, og udgifterne kan derfor ikke fratrækkes som personaleomkostninger.

Udgifter til tidsskrifter er ikke fradagsberettiget jf. praksis, da der er tale om faglige tidsskrifter, der ikke er nødvendige, for at du kan udøve sit erhverv, her menes som mentor. Der gives derfor ikke fradrag for tidsskriftet "Komputer for alle".

Udgifter f.eks. til computer, spillekonsol, playstation, telefoner, som du har givet dine "unge" kan ikke fratækkes da udgiften ikke efter lovens tekst er fradragsberettiget, da udgiften ikke anses fornødvendig for at du kan udøve dit erhverv.

Udgifter til din campingvogn anses heller ikke for fradragsberettiget efter statsskattelovens§ 6 stk. 1 litra a, da der er tale om almindelige udgifter som anses for private efter samme lovs § 6 stk. 2

Udgifter til bil kan ikke fratrækkes, da du også fratrækker kørsel med statens satser.

Du har i indsigelser til forslag 3 nævnt, at du ikke har kontor, meget af dit arbejde foregår i bilen og du ønsker derfor komfort (lys, armlæn, batterioplader, bilkamera og navigationsanlæg).

Udgift til bilkamera anses ikke for nødvendigt for at du kan udfører dit arbejde, derfor er udgiften ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Batterioplader anes for, at være dækket af statens stats.

Udgifter så som blodtryksmåler og medicin anses for private fornødenheder og kan ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6 stk. 2

Alle bilag skal foreligge, det er ikke nok med et kontoudtog.

Repræsentationsudgifter skal være påført anledning og deltager.

De indsendte bilag er gennemgået og vurderet efter statsskattelovens § 6 stk. I litra og gældende praksis. Der henvises bl.a. til Den Juridiske vejledning afsnit C.C. 2.2.1 med underpunkter. Den kan findes på www.skat.dk samt domspraksis.

I det nye regnskab for 2013 og 2014 flyttes poster fra småanskaffelser til afskrivninger. Du har efter gennemgangen af regnskab 1 rettet bogføringen, efter du er orienteret om fradragsretten for visse udgiftsbilag.

Dette får ingen betydning, da vi har set på bilaget og fradragsretten. Det er i den situation underordnet hvilken konto bilaget er bogført på.

(...)

2.4.6 Afskrivninger:

Der er oprindeligt ikke fratrukket afskrivninger, men i de nye regnskaber er der fratrukket følgende beløb:

kr. 11.173 i det nye regnskab for 2013

kr. 14.700 i det nye regnskab for 2014

kr. 12.800 i regnskab 2 for 2015

For 2015 er punktet behandlet sammen med småanskaffelser i se afsnit 2.4.5

Vedr. 2013 og 2014 er der ikke indsendt specifikation af beløbet punktet er behandlet sammen med småanskaffelser, da et formodentlig er en omkontering af beløb fra den ene konto til den anden.

2.4.7 Opsummering af virksomhedens resultat:

Efter en gennemgang af dine bilag og ovennævnte punkter kan der opstilles nedenstående regnskaber.

3. Fradrag for rejseudgifter som lønmodtager i 2015

(...)

5.1. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er ikke tale om et midlertidigt arbejdssted, du har stadig det samme arbejde, det er din bopæl du selv har flyttet.

Dette forhold berettiger ikke til fradrag for rejsegodtgørelse.

Endvidere henvises der til 2.4.3 og 2.4.4.

Din indkomst ændres med fratrukket beløb kr. 25.900.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for følgende udgifter i indkomstårene 2013, 2014 og 2015:

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Jeg klager over SKATS afgørelse om at ændre SKAT vedr. min indkomst (herunder indkomst i selvstændig virksomhed) for 2013-2015.

(...)

SKATs medarbejder siger, at den regnskabskyndige har ikke gjort tingene rigtigt, og skal have en påtale. Der er fejl i hvad der kan gives fradrag for, og det meste, som er trukket fra i overskuddet af virksomheden, kan ikke trækkes fra, siger SKAT.

I starten af 2017 skal jeg kigge på regnskaberne igen (2013-2014), og komme med mine kommentarer til SKATS forslag om at ændre min indkomst. Det gør jeg. Jeg sætter mig grundigt ind i skattereglerne, finder nye relevante bilag, og laver nye reviderede og udspecificerede regnskaber for årene 2013-2014, samt 2015. Jeg kører flere gange til [by11] med alle bilagene og regnskaberne. Afgørelsen bliver truffet d.13. juni 2017 af SKAT (bilag 1).

SKAT vil ændre min indkomst med i alt for 602.575 kr.

SKATs afgørelse er baseret på et urimeligt grundlag og fører til et urimeligt resultat for mig. Der er fejl, der stadig ikke er rettet efter 3.forslag, herunder regnefejl, og arbejdet bærer præg af hastværk. Der er også tale om direkte ukorrekte påstande.

Alligevel har SKAT ikke forholdt sig til de nye regnskaber 2013-2014 (se min kommentar nr. 8 s. 8-9 i afgørelsen, samt resten af bilagene). Skyldes det, at SKAT ikke har gennemset mine originalbilag fra 2013-2014, som jeg både afleverede og hentede i [by11] (se vedlagte email, bilag 3)? Påstår SKATs medarbejder ikke at have set mine bilag? Jeg har min tvivl.

Tvivlen bekræftes s. 25 i afgørelsen " I regnskab 2 indsendt 6/1 2017 har du ikke fratrukket udgifter til vedligeholde/se af lokale, men ændret beløbet til vedligeholdelse inventar. Vi har ingen oplysninger modtaget herom, udgifterne er ikke godkendt fratrukket. Samt s.29 "Vedr. 2013 og 2014 er der ikke indsendt specifikation af beløbet". Se differencen s. 14 i afgørelsen. Det drejer sig om udgifter til telefon (2014), øvrige og diverse omkostninger.

Jeg vedlægger klagen mailkorrespondencen (bilag 3) med skattemedarbejderen, hvoraf det fremgår, at jeg kørte til [by11] med bilagene til regnskab 2 (som var udarbejdet med originalbilagene og kontoudskrifterne). Jeg vedlægger også kopierne af regnskab 2 for 2013 (bilag 4) og 2014 (bilag 5). som jeg både afleverede sammen med originalbilagene, og senere sendte igen på anmodning af skattemedarbejderen pr. mail - dette har jeg bevis for i form af kvittering.

SKATs begrundelse på s. 22: her henvises der til familiens private hjemmeside med rejser fra årene 1998 -2010. Ture til [...], Schweiz, Holland, Malta, Italien, Frankrig skulle være en begrundelse for at give afslag på rejsedage/rejsegodtgørelse i erhvervsøjemed. Ingen af disse lande er anført som kundemøde og opsøgende arbejde i mit firma, selvom SKAT påstår på s. 22, at det er tilfældet.

Ligeledes påstår SKATs medarbejder på s. 24, at" ved gennemgang af din kørebog har det ikke været muligt at afstemme de opgjorte dage. Der findes ingen lister over de nævnte dage. Hverken dagene for 2012 -2015 eller de 2*25 000 kr.som du har fratrukket i 2013/2014". Det er direkte usandt. Alt har stået i kørebogen siden regnskab 1, og jeg udspecificeret kørebøgerne (bilagene 7,8,9,10) med lister i regnskab 2 (bilag 4 s.6 / bilag 5 s. 5-6/ bilag 6 s. 7-8)-SKAT har ignoreret min kommentar nr. 2 s.7 i afgørelsen.

SKAT påstår, at rejser til udlandet må anses som privat og ikke noget der relaterer sig til min nuværende virksomhed (afgørelse, s. 24). Endvidere påstår SKAT, at mine ture til udlandet har ikke genereret en indtægt. Som jeg skriver i kommentar 1 (s. 7 i afgørelsen), er der tale om rejser, med formål at opnå salg af tjenesteydelser i senere indkomstår, når jeg var gået på pension og havde frihed til at rejse efter opgaver for at supplere min folkepension med indtægter fra min egen virksomhed. Det var kun pga. mit dårlige helbred jeg var nødt til at ændre mine planer vedr. udlandet i 2016.

På s. 22 i afgørelsen skriver SKAT, at der ikke indsendt dokumentation for møderne i form af referater af møderne. Det er der ikke nogen krav om - referater? Jeg har ikke skrevet referater, men anført navne på kontaktpersoner.

Endvidere påstår SKAT (s.7 i afgørelsen, se min kommentar 3), at der ikke kan gives fradrag for rejser i Danmark. Det er vist direkte usandt. Med den begrundelse gives der ikke fradrag for rejsedagene i Danmark, hverken i 2015 (41 døgn), 2013 (3 døgn), eller i 2013 (6 døgn).

Vedr. 2015 skriver SKAT s. 30 i afgørelsen "Du har fratrukket kr.25900 som rejseudgifter vedr. lønmodtager job". Selvom jeg har gjort opmærksom på, at rejsedagene skal fratrækkes i min egen virksomhed (kommentar 4, side 8 i afgørelsen), vælger SKAT at ignorere den og giver ikke fradrag for rejsedagene, heller ikke i Danmark, selvom disse dage er forbundet med arbejde i mit eget firma og der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Jeg varetager opgaver i forskellige kommuner - dvs. mine arbejdsopgaver ligger af natur forskellige steder. Jeg kan ikke begrænse mig til naboby! At jeg selv privat vælger at flytte og også få nye opgaver tættere på min nye adresse, er mit eget valg. Jeg får også nye opgaver ved [by4] kommune efter flytning, og takker ja. Og får langt til arbejde. Jeg har lige så langt til mit lønmodtagerarbejde - og har stadig ret til befordringsfradrag blandt andre ting. Dette er ikke begrundelse for at ikke give mig ret til rejsegodtgørelse i 2015, hvor jeg udfører job i min virksomhed i weekenderne – i Sønderjylland.

Endvidere skriver SKAT s. 24, at der af bilagene ikke fremgår, hvem der er afholdt møder med. Da det drejer som udgifter til mad til mig selv på rejsene, færgebilletter, brobizz, kan det være svært at skrive mødedeltagere på, udover de navne/firmaer jeg har nævnt i udspecifikation til kørebogen. Når min kone har deltaget, har der også været mad til hende, som jeg skriver s.17, for på den måde sparede jeg i udgifter til tolke mm.

At turene også har haft privat islæt (s.22 i afgørelsen), er ikke forbudt efter skatteloven og det burde ikke være begrundelse for afslag. Såfremt rejsen har haft både forretningsmæssig og privat karakter, vil der altid kunne opnås fradrag for udgifter, svarende til den erhvervsmæssige del. I visse tilfælde vil der dog også kunne opnås fuldt fradrag. Det vil være tilfældet, hvor udgifterne ikke forøges som følge af rejsens private islæt (SKATs hjemmeside).

Selvom jeg har gjort opmærksom på regnefejlen i kommentar 6 (s. 8 i afgørelsen), figurerer den stadig s. 23 i afgørelsen.

2015 {38.678-23.766)7.976 km a' 3,7029.511 kr.

38.678- 23.766 giver14.912 km a' 3,70 55.174 kr.

Bilkamera er nødvendig for dokumentation under kørsel sammen med mit kundeemne.

Udgifter til lys, armlæn, navigationsanlæg er heller ikke blevet godkendt af SKAT.

Opsummering

SKAT påstår, at jeg ville starte en helt ny virksomhed i udlandet. Og at jeg ville udvide den igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer. Jeg forklarer til SKAT, at jeg har startet min virksomhed som international virksomhed, og vil gøre brug af mine kontakter i udlandet (herunder i Estland, hvor min hustru kommer fra, og hvor vi har kontakter efter vi tidligere har gennemført et projekt med midler fra [fond1], og hvor vi evt, kunne tænke at bosætte os). Også min firmahjemmeside blev lavet på flere sprog allerede fra starten af. Mentoropgaver er universelle, kan forstås internationalt, og er ikke bestemt af lovgivningen. Ikke desto mindre definererer SKAT for mig, hvad jeg ville med min virksomhed, og siger jeg skal og vil begrænse mig til [by4] kommune, selvom jeg også sælger mine mentorydelser i andre kommuner. SKATs medarbejder påstår, at mit første job er mentoropgave for [by4] kommune, og det betyder at jobbet er bevilget efter dansk lovgivning. Dermed konkluderer medarbejderen, at området for mit job må være Danmark, hvorfor der ikke gives fradrag for rejser til udlandet (kørsel, klagepunkt 2 og 3). Der gives heller ikke fradrag for rejser i Danmark (klagepunkt 4). Jeg har defineret rejserne til udlandet som værende halvdelen private, for at der ikke skulle være tvivl om rejsernes karakter. Jeg har også forklaret, at omkostningerne ikke øges på grund af den private del, nærmest omvendt.

Kørsel i udlandet 2013: 5773 km = 22.052 kr

2014: 6167 km = 23.003 kr.

I udlandet og i Danmark

2015: 23766 km = 87.934 kr.

Der er tale om rejser, med formål at opnå salg af tjenesteydelser i det pågældendende eller senere indkomstår. I alle årene er der tale om overnatninger både i Danmark og i udlandet.

2013I mit revideret regnskab angav jeg beløbet 25.000. Det fremgår ikke i afgørelsen.

2014 I mit revideret regnskab angav jeg beløbet 25.500. Det fremgår ikke i afgørelsen

2015 I mit revideret regnskab angav jeg beløbet 25.900 (for 38,5 dage, da det var maks. i 2015. Jeg havde i alt 79 rejsedage, både i udlandet og i DK, 33 døgn i Danmark efter flytningen til Midtjylland).

I 2015 havde jeg 79 rejsedage. Statens takst dækker 38,5. Jeg har skrevet faktiske udgifter på for 21 dage., herunder 10 bilag som kontoudskrift. Hvis kontoudskrift ikke godkendes som bilag, er der stadig godkendte bilag (183, 187, 155, 157, 158, 161, 162, 163, 164, 165, 167), som dækker de dage, som ikke er dækket af statens takst. Det samme gælder 2013 og 2014, jeg har udspecificeret det i mine kommentarer, hvilket SKAT ikke reagerede på.

Afsnit 2.4.3 fradrag for rejser og møder. SKAT påstår, at udgifterne er afholdt i udlandet - og at hustruen deltager. De eneste bilag, hvor man kan se, at hun deltager, er færgebilletterne til Estland - hvis hun ikke har afholdt udgifter til flybillet selv. Det er nødvendigt, hvis jeg skal have en tolk med, for at dække hendes rejseudgift en gang imellem. Jeg har ikke dækket udgifter til hendes kost og logi i Estland.

Jeg kan ligeledes læse i skattelovgivningen, at erhversmæssige udgifter (passager af broer. tunneller) fratrækkes med faktiske udgifter. SKAT godkender ikke mine bilag vedr. Brobizz (bilag 270/280/281- 2015), færgeudgifter (hvor der ikke er broer) - se bilag 171/172/ - 2015 - men jeg har jo ikke trukket kilometer fra for færgeturen!.

2013: 15.154 kr.

2014: 19.417 kr.

2015: 23.653 kr.

2013: 17.500 kr./ 2014: 28.025 kr./2015: 42.938 kr.

2014: 400 kr. /2015: 4997 kr.

2013: 2023 kr./ 2014: 21.594 kr.”

Klageren har fremsat de følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

”(...)

2.Skat afviser at give fradrag for rejser i udlandet med følgende begrundelse: Udgiften vedrører undersøgelser af nye markeder som ikke er fradragsberettiget

Skatteankestyrelsen skriver dog: Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

2.1Selvom der kan gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, vil Skatteankestyrelsen i sit forslag ikke give mig fradrag for rejser i udlandet.

I de nye regnskab for 2013 og 2014 har jeg reduceret den erhvervsmæssige kørsel med 50 % privat andel vedr. kørsel møder i udlandet. Det betyder ikke, at rejsen kun har haft privat formål. Den private del har været en sidegevinst. Hovedformålet har været at erhverve tjenesteydelser i de senere indkomstår.

Min virksomhed skulle være en international virksomhed, og jeg ville gøre brug af mine kontakter i udlandet (herunder Estland, hvor min hustru kommer fra, og hvor vi har kontakter efter vi tidligere har gennemført et projekt med midler fra [fond1], og hvor vi evt., kunne tænke at bosætte os). Betyder det så, at af den grund skulle alt erhvervsmæssige i Estland gøres gratis? Jeg har også forklaret, at omkostningerne ikke øges på grund af den private del, nærmest omvendt.

2.2De nævnte kilometer til rejser til udlandet i 2015 er ikke reduceret med 50 % privat. Hvis rejsernes 50 % private karakter skulle være begrundelsen for at give afslag i 2013 og i 2014, kan dette ikke bruges som argument for at give afslag i 2015.

2.3Vedr. dokumentation for kundemøder både i 2013, 2014 of 2015 – der er angivet kontaktperson i Estland (NGO), som stod for kontakt til potentielle kundeemner. Jeg stod for at forklare om mine mål og skabe interesse i mit firma. Det er svært at angive mødedeltagere og referater i det tilfælde.

2.4Netop 50 % / 50 % fordeling har jeg angivet mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.

2.5 Der er ikke genereret en indtægt i forbindelse med de pågældende rejser, da der var tale om indledende møder med det formål at opnå salg af tjenesteydelser i senere indkomstår.

2.6 Vedr. afslag baseret på familieferie i campingvogn:

Det fremgår af din hjemmeside ([...dk], som nu ses lukket), at familien tager på ferieture til udlandet med campingvognen. Her er nævnt de lande hvor i har taget på ferieture til (Danmark, Estland, [...], Schweiz, Tyskland, Holland, Malta, Italien, Frankrig,). Det er samme lande som du har anført som kundemøde og opsøgende arbejde.

Skat henviser til min private hjemmeside (http://[...dk]) – som stadig findes tilgængelig, selvom den er blevet ændret gennem 20 år! Skat fastholder, selvom jeg HAR gjort opmærksom på det, at jeg IKKE har været på ferie med min campingvogn og Kia Carnival til disse feriedestinationer: Dubai/[...] (ferie, hvor min kone var af sted alene, med fly), Malta (min kone alene med fly) – og disse rejser er fra 90-erne og start 2000 -erne. Mit firma blev stiftet først i 2011. Ligeledes har rejser til følgende lande, som SKAT påstår - Schweiz, Holland, Italien, Frankrig, Vestkysten og [by2] – IKKE været med i regnskaberne.

Kan SKAT basere sit afslag på usande påstande?

Skatteankestyrelsen påstår også fejlagtigt, at der er i årene anført kørsel til udlandet f.eks. Estland, Tyskland og Polen, som kundemøde og opsøgende arbejde. Polen har ikke været anført som land for kundemøder.

2.7 Skatteankestyrelsen henviser til SKM2005.409.HR, hvor der ikke var ført kørebog. Jeg kan ikke se forbindelsen til min sag, da jeg har ført kørebog med følgende oplysninger:

2.8 Skatteankestyrelsen henviser også til TfS1999, 229 ØLD - det påhviler skatteyder at føre bevis for, at befordringsudgifter faktisk er afholdt. Jeg har masse af dokumentation i form af vejskat, broafgift, kvitteringer for diesel osv., som kan forelægges (og er allerede blevet vist til SKAT, se mailkorrespondancen med SKAT) ved anmodning.

2.9 Skatteankenævnet udpeger, at kørselsruterne var upræcist gengivet og skatteyders notater i kørebogen skete i form af egne forkortelser, giver dog ingen eksempler som bekræfter påstandene. Kan påstanden uddybes?

3. Vedr. kørsel og kørebog

(...)

3.2Nævnet bemærker, at der er uoverensstemmelser i den kørsel, der er anført i kørebogen.

Blandt andet er kørsel til syn i 2013 ikke ført i kørebogen, og kilometertællerstanden er anført til at være ens fra afsluttet kørsel før synsdagen, til første kørsel efter synsdagen. Yderligere er der konstateret væsentligt forskellige distancer mellem de samme to byer, på forskellige dage i kørselsregnskabet.

Dette gør sig gældende i alle de påklagede indkomstår. Nævnet finder, at dette indikerer, at alle destinationer ikke er noteret i kørebøgerne.

Endelig har klageren oplyst, at kørebøgerne i visse tilfælde er ført ugentligt.

Nævnet finder på denne baggrund, at de fremlagte kørebøger ikke kan lægges direkte til grund som retvisende udtryk for den foretagne kørsel.

3.2.1 Skatteankestyrelsens bemærkning om notering fra kørebogen d.13. marts 2013, hvor bilens kilometertæller slutter på 161.485. Som jeg skrev i regnskab 2 (2013):

De ekstra kørte km på mit arbejde (delt tjeneste, som jeg ringer til skat om i 2013) skrev jeg ind i kørebogen. Det var svært, for nogle gange havde jeg opgaver både i eget firma og på min arbejdsplads i [by4] kommune. De akkumulerede km i mit hovedarbejdssted (ekstra) har jeg skrevet ind i kørebogen, samlet, ca. hver uge (det var ikke dagligt). Jeg var ikke så erfaren i at føre alting særskilt.

Da kilometer blev skrevet ind i regnearket samlet, ugentligt eller månedligt, kan kilometertallene i regnearket ikke passe sammen med bilens aktuelle kilometertal (også fra synshallen). Derfor kan kørebogen ikke sammenkøres med data fra synshallen. Samlet set passer antallet kilometer kørt i bilen, og ført i kørebogen. Desuden skrev jeg ikke privat kørsel (som kørsel til Syn er) ikke ind i kørebogen.

3.2.2De akkumulerede kilometer er netop forklaringen på, hvorfor der i kørebogen d. 18.04. 2013 og 20.04. 2013 står der henholdsvis 137 km og 613 km mellem egen arbejdsplads og [by3] (se Skatteankestyrelsens sagsfremstilling s.6/56). Dette gjorde jeg allerede opmærksom på i regnskab 2 (2013).

3.2.3Hvilke tilsvarende uoverensstemmelser (jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling) findes der igennem hele kørebogen 2013? Hvis de findes, vil jeg gerne have dem udspecificeret.

3.2.4I 2014 er der ikke tale om uoverensstemmelser (Skatteankestyrelsens sagsfremstilling s. 6/56). Både d.10. januar 2014, d. 6. februar 2014, d. 16. februar 2014 er der kørt henholdsvis 135 km, 126 km og 214 km mellem egen arbejdsplads og [by3]. Der var tale om mentoropgaver, og det var forskelligt hvor de unge skulle hentes (6 km udenfor [by3], i [by3], på forskellige skoler i og udenfor [by3]). Desuden var det forskelligt, hvor der skulle gøres stop undervejs med de forskellige unge, og hvor meget der skulle køres sammen med den unge i byerne. Det var ikke en tog rute man kan køre præcis ens hver gang.

3.2.5Vedr. datoen i kørebogen d. 17.maj 2014 – var der tale om en tastefejl, som blev rettet.

3.2.6. Hvilke tilsvarende uoverensstemmelser (jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling) findes der igennem hele kørebogen 2014? Hvis de findes, vil jeg gerne have dem udspecificeret.

3.2.7Vedr. uoverensstemmelser i kørebogen 5. januar og 6. januar i 2015, forskel på ca. 50 km.

Der er flere måder at køre til og fra [Estland] på (om man tager omfartsvejen, som er meget længere), om man kører ærinder i [Estland], i forbindelse med møder, og fra adresse til adresse i og udenfor [Estland] by.

3.2.8 Hvilke tilsvarende uoverensstemmelser (jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling) findes der igennem hele kørebogen 2015? Hvis de findes, vil jeg gerne have dem udspecificeret.

3.2.9 Synsrapporten, egentlig at der findes 2 forskellige synsrapporter fra april 2015 skulle forklaringen formentlig være, at man har konstateret en tastefejl inden lukningen. Kan SKAT basere sin afgørelse på noget, der er formentlig? Kan der evt. have blevet lavet flere tastefejl? At bilen havde kørt tæt på 217.900 km, som jeg husker det – men ingen havde bedt mig om skulle kunne dokumentere.

3.2.10Endvidere godkender SKAT heller ikke de kørte km i Danmark (afgørelse s.23). Klagenævnet ser ikke ud til at have taget stilling til det. Det drejer sig om kundemøder11/1-12/1 [by12], 23/2 [by4], 25/2 [by12], 12/6 [by15] i 2015). Det er uklart, hvorfor km kørte i Danmark får afslag under dette punkt 2.4.1. Der er ikke givet forklaring. Min virksomhed er ikke en virksomhed under [by4] kommune.

4. Fejl i sagsfremstillingen:

4.2.Vedr. kørsel i 2013, skriver Skatteankestyrelsen (s. 8/56), at der er kørt 7.528 km i forbindelser med rejser. Det er ikke korrekt. Der er kørt 6.558 km i forbindelser med rejser til udlandet. På s.9/56 kan man se, at der er medregnet mentoropgaver i Danmark.

4.3.Vedr. kørsel i 2014 skriver Skatteankestyrelsen (s.8/56), at der er kørt 9.794 km i forbindelse med rejser. Det er ikke korrekt. Der er kørt 7.593 km i forbindelse med rejser til udlandet. Det ser ud til at mentoropgaver i Danmark er regnet med (s.11/56).

4.4.Vedr. kørsel i 2015, skriver SKAT (Sagsfremstilling s. 8/56), at der er kørt 25.433 i forbindelse med rejser. Det er ikke korrekt. Det rigtige tal er 21.355 – rejser kørt til udlandet. Det ser ud til, at Skatteankestyrelsen har medregnet mentoropgaver i Danmark, besøg på institutioner i Danmark sammen med de unge, – hvilket fremgår af tabellen s. 12-13/56.

4.5.Det er ikke korrekt, at jeg har oplyst, at der er kørt 4.600 km i bilen udover det i kørebogen anførte. Det, jeg skrev i regnskab 2013, var:

Erhvervsmæssig kørsel 14.516 km.

I kørebogen:kørsel i alt: 23.376 km, herunder 5.231 km privat i Kia Carnival, 3.629 ekstra kørte km på min arbejdsplads, 696 km i Kia Picanto, 2.714 km i bekendts bil.

Almindelig kørsel mellem hjem og arbejde, (ca 4.600 km) udover delt tjeneste, ført i kørebogen, foregik i Kia Carnival, samkørsel i kollegas bil, samt på cykel.

4.6s. 13/56: Herudover er oplistet samlet 33 døgn, hvor klageren har rejst mellem sin nye bopæl i [by5], og sin arbejdsplads i [by4] – her er der tale om kørsel i firmaet og ikke lønmodtagerarbejde.

5. Jeg kan ikke se, at Skatteankenævnet har forholdt sig til rejsedagene i DK.

Endvidere påstår SKAT (s.7 i afgørelsen, se min kommentar 3), at der ikke kan gives fradrag for rejser i Danmark. Det er vist direkte usandt. Med den begrundelse gives der ikke fradrag for rejsedagene i Danmark, hverken i 2015 (41 døgn), 2013 (3 døgn), eller i 2013 (6 døgn).

Vedr. 2015 skriver SKAT s. 30 i afgørelsen "Du har fratrukket kr.25900 som rejseudgifter vedr. lønmodtager job". Selvom jeg har gjort opmærksom på, at rejsedagene skal fratrækkes i min egen virksomhed (kommentar 4, side 8 i afgørelsen), vælger SKAT at ignorere den og giver ikke fradrag for rejsedagene, heller ikke i Danmark, selvom disse dage er forbundet med arbejde i mit eget firma og der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Jeg varetager opgaver i forskellige kommuner - dvs. mine arbejdsopgaver ligger af natur forskellige steder. Jeg kan ikke begrænse mig til naboby! At jeg selv privat vælger at flytte og også få nye opgaver tættere på min nye adresse, er mit eget valg. Jeg får også nye opgaver ved [by4] kommune efter flytningen, og takker ja. Og får langt til arbejde. Jeg har lige så langt til mit lønmodtagerarbejde og har stadig ret til befordringsfradrag. Dette er ikke begrundelse for ikke at give mig ret til rejsegodtgørelse i 2015, hvor jeg udfører job i min virksomhed i weekenderne – bl.a. i Sønderjylland.

Der er tale om overnatninger i Danmark med rejsegodtgørelse (kost og logi)

Kost og småfornødenheder: 471 kr. pr. døgn

Logi: 202 kr. pr. døgn

Ud over fradrag efter disse satser, har man mulighed for at få fradrag for befordring mellem hjemmet og det midlertidige arbejdssted.

6.Kommentarer vedr. dokumentation og bilag

6.1Bemærkning s. 10/56. Hvad menes der, at der ikke ses ud til at være fremlagt dokumentation for disse udgifter? Alle bilagene forefindes og jeg har personligt kørt til [by11] med dem (der foreligger e-mail korrespondance med SKATs medarbejder vedr. dette – og hvilke bilag det drejer sig om). Hvis Skattevæsenet har valgt IKKE at tage kopier af dem, er der noget der tyder på, at SKAT omgående havde afgjort ikke at give fradrag for disse. Det er ikke korrekt, at bilagene ikke findes og ikke er blevet fremvist, og derfor anmoder jeg jer om at fjerne den ukorrekte påstand. De forefindes og kan fremlægges igen, ved anmodning.

6.2 Vedr. bemærkning s. 12/ 56 ”Der er ikke fremlagt dokumentation for afholdelsen af de øvrige udgifter”.

Al dokumentation forefindes og er blevet afleveret til SKAT personligt (dokumentation forefindes).

Jeres påstand er ikke korrekt, og bilagene kan fremlægges igen, ved anmodning.

6.3 Bilag vedr. repræsentationsudgifter HAR været fremlagt i sagen. Det er ikke korrekt, at jeg ikke har fremlagt dokumentation – i form af bilag og ikke kontoudskrift.

6.4 s. 14/56 vedr., bilag 156: at der findes forskellige betegnelser for bilaget på kontoudskriften, kan skyldes, at skattemedarbejderen noterede bilagsnumre på kontoudskriften – sikkert jf. regnskab 1.

6.5 s. 15/56: bilagene 156, 159, 160 kan ikke fremgå af kontoudskriften – da de er blevet dokumenteret med originalbilag – som der også står beskrevet i regnskabet. Bilagene 185 og 186 er med i kontoudskriften.

6.6 s. 19/56 Uoverensstemmelsen mellem bilagene 168-169 kan skyldes, at skattemedarbejderen noterede bilagsnumre på kontoudskriften – sandsynligvis jf. regnskab 1.

7. Udgifter til telefon i 2014 – mobiltelefoner og computere

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation, finder nævnet, at der ikke ses at være grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, hvilke af de afholdte udgifter der kan anses for fradragsberettigede.

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udgifterne har haft en direkte sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

At der er brug for mobiltelefoner og bærbare computere/tablets i et firma, hvor kontoret er i bilen/campingvognen, kan ikke komme bag på nogen. Specielt med klientel jeg havde med at gøre – udadreagerende unge.

At SKAT ikke reagerer på regnskab 2 og de bilag jeg kører til [by11] med, bekræfter min mistanke om, at de aldrig har forholdt sig til bilagene (taget kopier af dem), men har givet afslag på forhånd.

At Skatteankestyrelsen heller ikke forholder sig til udstyr til hjemmekontoret, selvom der er dokumentation for udgifterne, er jeg uforstående over for.

8. Udgifter til vedligeholdelse og vedr. afskrivning

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation, finder nævnet, at der ikke ses at være grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, hvilke af de afholdte udgifter der kan anses for fradragsberettigede..

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udgifterne har haft en direkte sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Campingvogn med en af klageren estimeret handelsværdi på 34.800 kr., som klageren vurderer, at han bruger 50 % privat. Han estimerer således det afskrivningsberettigede beløb til 17.400 kr. Klageren angiver, at han heraf afskriver 4.600 kr. i 2014. Der er ikke fremlagt dokumentation, 2014 og 2015. Jeg har ikke set SKATs begrundelse for afslag hvad angår afskrivning af campingvognen.

8.1 Til Skatteankenævnet: Hvilken slags dokumentation kræves der?

8.2 Nævnet hæfter sig ved, at klageren har oplyst, at hans bil tjener som kontor på opgaver.

Nævnet lægger således til grund, at campingvognen ikke tjener dette formål.

Både bil og campingvogn tjener som kontor på opgaver. Campingvogn står på en campingplads – når jeg er rundt omkring på opgaver i Danmark, også i Sønderjylland efter flytningen. Der er mere plads, end i en bil – både til kontoropgaver (hvilke er umulige at gennemføre i en bil bag rattet...), og til samtaler på neutral grund med de unge. Af gode grunde så tjener min bil mig også som kontor, da jeg ikke har min campingvogn på kroen rundt på mine opgaver.

8.3 Af samme grund (at campingvognen står på en campingplads) har jeg ikke både trailer og campingvogn samtidig på krogen (Det erefter nævnets opfattelse, ikke muligt at transportere både en trailer og en campingvogn samtidig.) Formålet med denne er transport af sportsudstyr, til aktiviteter med mentees.

8.4 Endelig har nævnet henset til klagerens oplysning om, at campingvognen fortsat anvendes privat. Nævnet finder det herefter ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at campingvognen har været anvendt i virksomheden i et sådant omfang, at den kan betragtes som et afskrivningsberettiget driftsmiddel.

Der henvises i denne forbindelse til afgørelsen i SKM2010.312.BR. Det er nævnets opfattelse, at forholdene i ovennævnte sag, er tilsvarende med forholdende i nærværende sag. Sagsøgeren havde anvendt en campingvogn 75 procent erhvervsmæssigt. Campingvognen holdt parkeret ved sagsøgerens bopæl og dagligt stod til rådighed for familien, var fortsat fuldt ud anvendelig til sit egentlige formål, feriebrug.

Jeg kan ikke se, at denne sag kan sammenlignes med min. Jeg anvendte ikke campingvognen 75 % erhvervsmæssigt, men 50 %. Og min campingvogn stod ikke dagligt til rådighed for familien og var anvendelig til feriebrug. Den stod på campingpladser, hvor jeg brugte den som kontor til samtaler med de unge. Senest på campingplads i [by16], hvortil jeg kørte til arbejdsopgaver i mit eget firma, i weekender 2015.

8.5 Når Nævnet hæfter sig ved, at klageren har oplyst, at hans bil tjener som kontor på opgaver, er det uforståeligt, hvorfor der så ikke godkendes udgifter til lys, armlæn, navigationsanlæg.

Det hænger ikke sammen.

Ligeledes er bilkamera nødvendig for dokumentation under kørsel sammen med mit kundeemne.

Udgifter til varme (én månedlig rate) er ikke godkendt, med den begrundelse, at

Idet klageren har oplyst, at størstedelen af hans arbejde foregår ”i marken”, samt da der ikke er fremsat påstand om eller godkendt fradrag for kontor i hjemmet, finder nævnet, at udgifter til opvarmning af klagerens private hjem, ikke kan anses for en fradragsberettiget udgift i virksomheden.

Den begrundelse burde give anledning til godkendelse af ”kontorlignende” udgifter til både bilen og campingvognen.

9. Der gives ikke fradrag for udgifter til mine mentees’ mad, computere, spillekonsoller og diverse andre udgifter (så som cykler, tøj, telefoner), da mange af de fratrukne udgifter er efter deres art private udgifter og er ikke fradragsberettigede i virksomheden, men anses for afholdelse af de unges private udgifter.

Der er ikke tale om de unges private udgifter. Jeg dækkede ikke deres privatforbrug. Der er tale om udstyr, som jeg beholdt i firmaet, og som blev brugt af mine forskellige mentees.

Der er tale om direkte sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Klagerens opgaver i vidt omfang har indebåret botræning samt styrkelse af den enkelte mentees’ evne til at indgå i meningsfulde sociale relationer.

At være mentor, er at snakke med de unge, foretage aktiviteter (hygge og sportsaktiviteter) med de unge, hjælpe dem, når de offentlige eller forældre ikke gør - og det indebærer så meget andet, end at snakke. Jeg bruger virksomheds midler på poster, som fremmer og sikrer min indkomst.”

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

2.Skat afviser at give fradrag for rejser i udlandet med følgende begrundelse: Udgiften vedrører undersøgelser af nye markeder som ikke er fradragsberettiget

Skatteankestyrelsen skriver dog: Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

2.1 Selvom der kan gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, vil Skatteankestyrelsen i sit forslag ikke give mig fradrag for rejser i udlandet.

I de nye regnskab for 2013 og 2014 har jeg reduceret den erhvervsmæssige kørsel med 50 % privat andel vedr. kørsel møder i udlandet. Det betyder ikke, at rejsen kun har haft privat formål. Den private del har været en sidegevinst. Hovedformålet har været at erhverve tjenesteydelser i de senere indkomstår.

Min virksomhed skulle være en international virksomhed, og jeg ville gøre brug af mine kontakter i udlandet (herunder Estland, hvor min hustru kommer fra, og hvor vi har kontakter efter vi tidligere har gennemført et projekt med midler fra [fond1], og hvor vi evt., kunne tænke at bosætte os). Betyder det så, at af den grund skulle alt erhvervsmæssige i Estland gøres gratis? Jeg har også forklaret, at omkostningerne ikke øges på grund af den private del, nærmest omvendt.

2.2 De nævnte kilometer til rejser til udlandet i 2015 er ikke reduceret med 50 % privat. Hvis rejsernes 50 % private karakter skulle være begrundelsen for at give afslag i 2013 og i 2014, kan dette ikke bruges som argument for at give afslag i 2015.

2.3 Vedr. dokumentation for kundemøder både i 2013, 2014 of 2015 – der er angivet kontaktperson i Estland (NGO), som stod for kontakt til potentielle kundeemner. Jeg stod for at forklare om mine mål og skabe interesse i mit firma. Det er svært at angive mødedeltagere og referater i det tilfælde.

2.4 Netop 50 % / 50 % fordeling har jeg angivet mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.

2.5 Der er ikke genereret en indtægt i forbindelse med de pågældende rejser, da der var tale om indledende møder med det formål at opnå salg af tjenesteydelser i senere indkomstår.

2.6 Vedr. afslag baseret på familieferie i campingvogn:

Det fremgår af din hjemmeside ([...dk], som nu ses lukket), at familien tager på ferieture til udlandet med campingvognen. Her er nævnt de lande hvor i har taget på ferieture til (Danmark, Estland, [...], Schweiz, Tyskland, Holland, Malta, Italien, Frankrig,). Det er samme lande som du har anført som kundemøde og opsøgende arbejde.

Skat henviser til min private hjemmeside (http://[...dk]) – som stadig findes tilgængelig, selvom den er blevet ændret gennem 20 år! Skat fastholder, selvom jeg HAR gjort opmærksom på det, at jeg IKKE har været på ferie med min campingvogn og Kia Carnival til disse feriedestinationer: Dubai/[...] (ferie, hvor min kone var af sted alene, med fly), Malta (min kone alene med fly) – og disse rejser er fra 90-erne og start 2000 -erne. Mit firma blev stiftet først i 2011. Ligeledes har rejser til følgende lande, som SKAT påstår - Schweiz, Holland, Italien, Frankrig, Vestkysten og [by2] – IKKE været med i regnskaberne.

Kan SKAT basere sit afslag på usande påstande?

Skatteankestyrelsen påstår også fejlagtigt, at der er i årene anført kørsel til udlandet f.eks. Estland, Tyskland og Polen, som kundemøde og opsøgende arbejde. Polen har ikke været anført som land for kundemøder.

2.7 Skatteankestyrelsen henviser til SKM2005.409.HR, hvor der ikke var ført kørebog. Jeg kan ikke se forbindelsen til min sag, da jeg har ført kørebog med følgende oplysninger:

2.8 Skatteankestyrelsen henviser også til TfS1999, 229 ØLD - det påhviler skatteyder at føre bevis for, at befordringsudgifter faktisk er afholdt. Jeg har masse af dokumentation i form af vejskat, broafgift, kvitteringer for diesel osv., som kan forelægges (og er allerede blevet vist til SKAT, se mailkorrespondancen med SKAT) ved anmodning.

2.9 Skatteankenævnet udpeger, at kørselsruterne var upræcist gengivet og skatteyders notater i kørebogen skete i form af egne forkortelser, giver dog ingen eksempler som bekræfter påstandene.

Kan påstanden uddybes?

3. Vedr. kørsel og kørebog

3.1 Følgende påstand s.43/56 er ikke korrekt:

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for følgende udgifter i indkomstårene

2013, 2014 og 2015:

Indkomståret 2013

Fradrag for befordring efter § 9 C 41.890 kr.

Indkomståret 2014

Fradrag for befordring efter § 9 C 47.554 kr.

Indkomståret 2014

Fradrag for befordring efter § 9 C 74.404

Som jeg skrev til SKAT og i regnskaberne:

Km angivet i selvangivelser 2013, 2014, 2015 var en fejl og fortsatte automatisk – jeg var ikke erfaren i at føre en kørebog, og tænkte ikke over, at km blev ført dobbelt. Der kan ligeledes være fejl i arbejdsdage i 2013 (og 2014, som SKAT selv konkluderer og baserer sin vurdering på). Det er svært at afgøre nu, 5 år senere.

3.2 Nævnet bemærker, at der er uoverensstemmelser i den kørsel, der er anført i kørebogen. Blandt andet er kørsel til syn i 2013 ikke ført i kørebogen, og kilometertællerstanden er anført til at være ens fra afsluttet kørsel før synsdagen, til første kørsel efter synsdagen. Yderligere er der konstateret væsentligt forskellige distancer mellem de samme to byer, på forskellige dage i kørselsregnskabet. Dette gør sig gældende i alle de påklagede indkomstår. Nævnet finder, at dette indikerer, at alle destinationer ikke er noteret i kørebøgerne.

Endelig har klageren oplyst, at kørebøgerne i visse tilfælde er ført ugentligt.

Nævnet finder på denne baggrund, at de fremlagte kørebøger ikke kan lægges direkte til grund som retvisende udtryk for den foretagne kørsel.

3.2.1Skatteankestyrelsens bemærkning om notering fra kørebogen d.13. marts 2013, hvor bilens kilometertæller slutter på 161.485. Som jeg skrev i regnskab 2 (2013):

De ekstra kørte km på mit arbejde (delt tjeneste, som jeg ringer til skat om i 2013) skrev jeg ind i kørebogen. Det var svært, for nogle gange havde jeg opgaver både i eget firma og på min arbejdsplads i [by4] kommune. De akkumulerede km i mit hovedarbejdssted (ekstra) har jeg skrevet ind i kørebogen, samlet, ca. hver uge (det var ikke dagligt). Jeg var ikke så erfaren i at føre alting særskilt.

Da kilometer blev skrevet ind i regnearket samlet, ugentligt eller månedligt, kan kilometertallene i regnearket ikke passe sammen med bilens aktuelle kilometertal (også fra synshallen). Derfor kan kørebogen ikke sammenkøres med data fra synshallen. Samlet set passer antallet kilometer kørt i bilen, og ført i kørebogen. Desuden skrev jeg ikke privat kørsel (som kørsel til Syn er) ikke ind i kørebogen.

3.2.2 De akkumulerede kilometer er netop forklaringen på, hvorfor der i kørebogen d. 18.04. 2013 og 20.04. 2013 står der henholdsvis 137 km og 613 km mellem egen arbejdsplads og [by3] (se Skatteankestyrelsens sagsfremstilling s.6/56). Dette gjorde jeg allerede opmærksom på i regnskab 2 (2013).

3.2.3 Hvilke tilsvarende uoverensstemmelser (jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling) findes der igennem hele kørebogen 2013? Hvis de findes, vil jeg gerne have dem udspecificeret.

3.2.4 I 2014 er der ikke tale om uoverensstemmelser (Skatteankestyrelsens sagsfremstilling s. 6/56). Både d.10. januar 2014, d. 6. februar 2014, d. 16. februar 2014 er der kørt henholdsvis 135 km, 126 km og 214 km mellem egen arbejdsplads og [by3]. Der var tale om mentoropgaver, og det var forskelligt hvor de unge skulle hentes (6 km udenfor [by3], i [by3], på forskellige skoler i og udenfor [by3]). Desuden var det forskelligt, hvor der skulle gøres stop undervejs med de forskellige unge, og hvor meget der skulle køres sammen med den unge i byerne. Det var ikke en tog rute man kan køre præcis ens hver gang.

3.2.5 Vedr. datoen i kørebogen d. 17.maj 2014 – var der tale om en tastefejl, som blev rettet.

3.2.6. Hvilke tilsvarende uoverensstemmelser (jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling) findes der igennem hele kørebogen 2014? Hvis de findes, vil jeg gerne have dem udspecificeret.

3.2.7 Vedr. uoverensstemmelser i kørebogen 5. januar og 6. januar i 2015, forskel på ca. 50 km.

Der er flere måder at køre til og fra [Estland] på (om man tager omfartsvejen, som er meget længere), om man kører ærinder i [Estland], i forbindelse med møder, og fra adresse til adresse i og udenfor [Estland] by.

3.2.8 Hvilke tilsvarende uoverensstemmelser (jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling) findes der igennem hele kørebogen 2015? Hvis de findes, vil jeg gerne have dem udspecificeret.

3.2.9 Synsrapporten, egentlig at der findes 2 forskellige synsrapporter fra april 2015 skulle forklaringen formentlig være, at man har konstateret en tastefejl inden lukningen. Kan SKAT basere sin afgørelse på noget, der er formentlig? Kan der evt. have blevet lavet flere tastefejl? At bilen havde kørt tæt på 217.900 km, som jeg husker det – men ingen havde bedt mig om skulle kunne dokumentere.

3.2.10 Endvidere godkender SKAT heller ikke de kørte km i Danmark (afgørelse s.23). Klagenævnet ser ikke ud til at have taget stilling til det. Det drejer sig om kundemøder11/1-12/1 [by12], 23/2 [by4], 25/2 [by12], 12/6 [by15] i 2015). Det er uklart, hvorfor km kørte i Danmark får afslag under dette punkt 2.4.1. Der er ikke givet forklaring. Min virksomhed er ikke en virksomhed under [by4] kommune.

4. Fejl i sagsfremstillingen:

4.2. Vedr. kørsel i 2013, skriver Skatteankestyrelsen (s. 8/56), at der er kørt 7.528 km i forbindelser med rejser. Det er ikke korrekt. Der er kørt 6.558 km i forbindelser med rejser til udlandet. På s.9/56 kan man se, at der er medregnet mentoropgaver i Danmark.

4.3. Vedr. kørsel i 2014 skriver Skatteankestyrelsen (s.8/56), at der er kørt 9.794 km i forbindelse med rejser. Det er ikke korrekt. Der er kørt 7.593 km i forbindelse med rejser til udlandet. Det ser ud til at mentoropgaver i Danmark er regnet med (s.11/56).

4.4. Vedr. kørsel i 2015, skriver SKAT (Sagsfremstilling s. 8/56), at der er kørt 25.433 i forbindelse med rejser. Det er ikke korrekt. Det rigtige tal er 21.355 – rejser kørt til udlandet. Det ser ud til, at Skatteankestyrelsen har medregnet mentoropgaver i Danmark, besøg på institutioner i Danmark sammen med de unge, – hvilket fremgår af tabellen s. 12-13/56.

4.5. Det er ikke korrekt, at jeg har oplyst, at der er kørt 4.600 km i bilen udover det i kørebogen anførte.

Det, jeg skrev i regnskab 2013, var:

Erhvervsmæssig kørsel 14.516 km.

I kørebogen:kørsel i alt: 23.376 km, herunder 5.231 km privat i Kia Carnival, 3.629 ekstra kørte km på min arbejdsplads, 696 km i Kia Picanto, 2.714 km i bekendts bil.

Almindelig kørsel mellem hjem og arbejde, (ca 4.600 km) udover delt tjeneste, ført i kørebogen, foregik i Kia Carnival, samkørsel i kollegas bil, samt på cykel.

4.6 s. 13/56: Herudover er oplistet samlet 33 døgn, hvor klageren har rejst mellem sin nye bopæl i [by5], og sin arbejdsplads i [by4] – her er der tale om kørsel i firmaet og ikke lønmodtagerarbejde.

5. Jeg kan ikke se, at Skatteankenævnet har forholdt sig til rejsedagene i DK.

Endvidere påstår SKAT (s.7 i afgørelsen, se min kommentar 3), at der ikke kan gives fradrag for rejser i Danmark. Det er vist direkte usandt. Med den begrundelse gives der ikke fradrag for rejsedagene i Danmark, hverken i 2015 (41 døgn), 2013 (3 døgn), eller i 2013 (6 døgn).

Vedr. 2015 skriver SKAT s. 30 i afgørelsen "Du har fratrukket kr.25900 som rejseudgifter vedr. lønmodtager job". Selvom jeg har gjort opmærksom på, at rejsedagene skal fratrækkes i min egen virksomhed (kommentar 4, side 8 i afgørelsen), vælger SKAT at ignorere den og giver ikke fradrag for rejsedagene, heller ikke i Danmark, selvom disse dage er forbundet med arbejde i mit eget firma og der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Jeg varetager opgaver i forskellige kommuner - dvs. mine arbejdsopgaver ligger af natur forskellige steder. Jeg kan ikke begrænse mig til naboby! At jeg selv privat vælger at flytte og også få nye opgaver tættere på min nye adresse, er mit eget valg. Jeg får også nye opgaver ved [by4] kommune efter flytningen, og takker ja. Og får langt til arbejde. Jeg har lige så langt til mit lønmodtagerarbejde og har stadig ret til befordringsfradrag. Dette er ikke begrundelse for ikke at give mig ret til rejsegodtgørelse i 2015, hvor jeg udfører job i min virksomhed i weekenderne – bl.a. i Sønderjylland.

Der er tale om overnatninger i Danmark med rejsegodtgørelse (kost og logi)

Kost og småfornødenheder: 471 kr. pr. døgn

Logi: 202 kr. pr. døgn Ud over fradrag efter disse satser, har man mulighed for at få fradrag for befordring mellem hjemmet og det midlertidige arbejdssted.

6.Kommentarer vedr. dokumentation og bilag

6.1 Bemærkning s. 10/56. Hvad menes der, at der ikke ses ud til at være fremlagt dokumentation for disse udgifter? Alle bilagene forefindes og jeg har personligt kørt til [by11] med dem (der foreligger e-mail korrespondance med SKATs medarbejder vedr. dette – og hvilke bilag det drejer sig om). Hvis Skattevæsenet har valgt IKKE at tage kopier af dem, er der noget der tyder på, at SKAT omgående havde afgjort ikke at give fradrag for disse. Det er ikke korrekt, at bilagene ikke findes og ikke er blevet fremvist, og derfor anmoder jeg jer om at fjerne den ukorrekte påstand. De forefindes og kan fremlægges igen, ved anmodning.

6.2 Vedr. bemærkning s. 12/ 56 ”Der er ikke fremlagt dokumentation for afholdelsen af de øvrige udgifter”. Al dokumentation forefindes og er blevet afleveret til SKAT personligt (dokumentation forefindes). Jeres påstand er ikke korrekt, og bilagene kan fremlægges igen, ved anmodning.

6.3 Bilag vedr. repræsentationsudgifter HAR været fremlagt i sagen. Det er ikke korrekt, at jeg ikke har fremlagt dokumentation – i form af bilag og ikke kontoudskrift.

6.4 s. 14/56 vedr., bilag 156: at der findes forskellige betegnelser for bilaget på kontoudskriften, kan skyldes, at skattemedarbejderen noterede bilagsnumre på kontoudskriften – sikkert jf. regnskab 1.

6.5 s. 15/56: bilagene 156, 159, 160 kan ikke fremgå af kontoudskriften – da de er blevet dokumenteret med originalbilag – som der også står beskrevet i regnskabet. Bilagene 185 og 186 er med i kontoudskriften.

6.6 s. 19/56 Uoverensstemmelsen mellem bilagene 168-169 kan skyldes, at skattemedarbejderen noterede bilagsnumre på kontoudskriften – sandsynligvis jf. regnskab 1.

7. Udgifter til telefon i 2014 – mobiltelefoner og computere

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation, finder nævnet, at der ikke ses at være grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, hvilke af de afholdte udgifter der kan anses for fradragsberettigede.

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udgifterne har haft en direkte sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

At der er brug for mobiltelefoner og bærbare computere/tablets i et firma, hvor kontoret er i bilen/campingvognen, kan ikke komme bag på nogen. Specielt med klientel jeg havde med at gøre – udadreagerende unge.

At SKAT ikke reagerer på regnskab 2 og de bilag jeg kører til [by11] med, bekræfter min mistanke om, at de aldrig har forholdt sig til bilagene (taget kopier af dem), men har givet afslag på forhånd.

At Skatteankestyrelsen heller ikke forholder sig til udstyr til hjemmekontoret, selvom der er dokumentation for udgifterne, er jeg uforstående over for.

8. Udgifter til vedligeholdelse og vedr. afskrivning

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation, finder nævnet, at der ikke ses at være grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, hvilke af de afholdte udgifter der kan anses for fradragsberettigede..

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udgifterne har haft en direkte sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Campingvogn med en af klageren estimeret handelsværdi på 34.800 kr., som klageren vurderer, at han bruger 50 % privat. Han estimerer således det afskrivningsberettigede beløb til 17.400 kr. Klageren angiver, at han heraf afskriver 4.600 kr. i 2014. Der er ikke fremlagt dokumentation, 2014 og 2015. Jeg har ikke set SKATs begrundelse for afslag hvad angår afskrivning af campingvognen.

8.1 Til Skatteankenævnet: Hvilken slags dokumentation kræves der?

8.2 Nævnet hæfter sig ved, at klageren har oplyst, at hans bil tjener som kontor på opgaver. Nævnet lægger således til grund, at campingvognen ikke tjener dette formål.

Både bil og campingvogn tjener som kontor på opgaver. Campingvogn står på en campingplads – når jeg er rundt omkring på opgaver i Danmark, også i Sønderjylland efter flytningen. Der er mere plads, end i en bil – både til kontoropgaver (hvilke er umulige at gennemføre i en bil bag rattet...), og til samtaler på neutral grund med de unge. Af gode grunde så tjener min bil mig også som kontor, da jeg ikke har min campingvogn på kroen rundt på mine opgaver.

8.3 Af samme grund (at campingvognen står på en campingplads) har jeg ikke både trailer og campingvogn samtidig på krogen (Det erefter nævnets opfattelse, ikke muligt at transportere både en trailer og en campingvogn samtidig.) Formålet med denne er transport af sportsudstyr, til aktiviteter med mentees.

8.4 Endelig har nævnet henset til klagerens oplysning om, at campingvognen fortsat anvendes privat. Nævnet finder det herefter ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at campingvognen har været anvendt i virksomheden i et sådant omfang, at den kan betragtes som et afskrivningsberettiget driftsmiddel.

Der henvises i denne forbindelse til afgørelsen i SKM2010.312.BR. Det er nævnets opfattelse, at forholdene i ovennævnte sag, er tilsvarende med forholdende i nærværende sag.

Sagsøgeren havde anvendt en campingvogn 75 procent erhvervsmæssigt. Campingvognen holdt parkeret ved sagsøgerens bopæl og dagligt stod til rådighed for familien, var fortsat fuldt ud anvendelig til sit egentlige formål, feriebrug.

Jeg kan ikke se, at denne sag kan sammenlignes med min. Jeg anvendte ikke campingvognen 75 % erhvervsmæssigt, men 50 %. Og min campingvogn stod ikke dagligt til rådighed for familien og var anvendelig til feriebrug. Den stod på campingpladser, hvor jeg brugte den som kontor til samtaler med de unge. Senest på campingplads i [by16], hvortil jeg kørte til arbejdsopgaver i mit eget firma, i weekender 2015.

8.5 Når Nævnet hæfter sig ved, at klageren har oplyst, at hans bil tjener som kontor på opgaver,

er det uforståeligt, hvorfor der så ikke godkendes udgifter til lys, armlæn, navigationsanlæg.

Det hænger ikke sammen.

Ligeledes er bilkamera nødvendig for dokumentation under kørsel sammen med mit kundeemne.

Udgifter til varme (én månedlig rate) er ikke godkendt, med den begrundelse, at

Idet klageren har oplyst, at størstedelen af hans arbejde foregår ”i marken”, samt da der ikke er fremsat påstand om eller godkendt fradrag for kontor i hjemmet, finder nævnet, at udgifter til opvarmning af klagerens private hjem, ikke kan anses for en fradragsberettiget udgift i virksomheden.

Den begrundelse burde give anledning til godkendelse af ”kontorlignende” udgifter til både bilen og campingvognen.

9. Der gives ikke fradrag for udgifter til mine mentees’ mad, computere, spillekonsoller og diverse andre udgifter (så som cykler, tøj, telefoner), da mange af de fratrukne udgifter er efter deres art private udgifter og er ikke fradragsberettigede i virksomheden, men anses for afholdelse af de unges private udgifter.

Der er ikke tale om de unges private udgifter. Jeg dækkede ikke deres privatforbrug. Der er tale om udstyr, som jeg beholdt i firmaet, og som blev brugt af mine forskellige mentees.

Der er tale om direkte sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Klagerens opgaver i vidt omfang har indebåret botræning samt styrkelse af den enkelte mentees’ evne til at indgå i meningsfulde sociale relationer.

At være mentor, er at snakke med de unge, foretage aktiviteter (hygge og sportsaktiviteter) med de unge, hjælpe dem, når de offentlige eller forældre ikke gør - og det indebærer så meget andet, end at snakke. Jeg bruger virksomheds midler på poster, som fremmer og sikrer min indkomst.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes. Dette gælder, uanset om den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Udgifter til befordring efter § 9 B

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring. Det fremgår af SKATs Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring.

Heraf fremgår det ligeledes at, hvis skatteyderen ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af:

Der kan stilles strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for opgørelsen af fradrag for befordringsudgifter. I en konkret sag var kilometertællerens tal ikke noteret dagligt, kørselsruterne upræcist gengivet og skatteyders notater i kørebogen skete i form af egne forkortelser. Se TfS1999, 878 HRD.

Regnskabet med antallet af kørte km skal være ført sådan, at det der fremgår af kørebogen stemmer med bilens kilometertæller.

Som udgangspunkt skal det dokumenteres, at der er tale om udgifter, som har den fornødne erhvervsmæssige relation. Se f.eks. SKM2005.409.HR, hvor skatteyder blev nægtet fradrag for udgifter i forbindelse med rejser til Skotland, Tyskland og Frankrig, fordi det erhvervsmæssige formål ikke var sandsynliggjort. Af samme årsag fik skatteyderen heller ikke fradrag for udgifter til benzin til en erstatningsvogn, der var benyttet, mens skatteyders egen vogn var på værksted. Der var ikke ført kørebog. Det påhviler også skatteyder at føre bevis for, at befordringsudgifter faktisk er afholdt. Se TfS1999, 229 ØLD.

Retten bemærker, at der er uoverensstemmelser i den kørsel, der er anført i kørebogen. Blandt andet er kørsel til syn i 2013 ikke ført i kørebogen, og kilometertællerstanden er anført til at være ens fra afsluttet kørsel før synsdagen, til første kørsel efter synsdagen. Yderligere er der konstateret væsentligt forskellige distancer mellem de samme to byer på forskellige dage i kørselsregnskabet. Dette gør sig gældende i alle de påklagede indkomstår.

Retten finder, at dette indikerer, at alle destinationer ikke er noteret i kørebøgerne.

Endelig har klageren oplyst, at kørebøgerne i visse tilfælde er ført ugentligt.

Retten finder på denne baggrund, at de fremlagte kørebøger ikke kan lægges til grund som retvisende udtryk for den foretagne kørsel.

Retten bemærker yderligere, at klageren ikke har fremlagt rapporter, mødereferater eller andet, der kan dokumentere den erhvervsmæssige karakter af den anførte kørsel. Det bemærkes i denne forbindelse, at klageren har oplyst, at han ikke tog referat af sine møder.

Retten finder det hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at det af SKAT udøvede skøn hviler på et urigtigt grundlag eller har ført til et for skatteyderen urimeligt resultat.

Retten finder, at SKATs regnefejl skal berigtiges, således at der for 2015 godkendes fradrag for 14.912 km a 3,70 kr. = 55.174 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt for alle indkomstårene, dog således at regnefejlen i 2015 rettes, så der godkendes befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 B for 55.174 kr.

Udgifter til rejser samt kost og logi

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til rejser på henholdsvis 15.154 kr., 19.417 kr. og 23.653 kr. Derudover har klageren i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til kost og logi på henholdsvis 25.000 kr., 25.500 kr. og 25.900 kr.

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Hvis der i forbindelse med en afholdt rejse har været et turistmæssigt islæt, skal der foretages en konkret vurdering af, om rejseudgifterne er fradragsberettigede. Der må ved vurderingen lægges vægt på opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, ligesom der kan lægges vægt på, om der har deltaget ægtefæller eller ej. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.62.ØLR.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for rejsernes erhvervsmæssige karakter. Der er således ikke fremlagt dagsordener, mødereferater eller andet, der kan dokumentere at rejserne har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Tilsvarende er der ikke fremlagt dokumentation for rejsernes fordeling mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter. Yderligere fremgår det af sagen, at der ikke er genereret en indtægt i forbindelse med de pågældende rejser.

Idet klageren ikke har dokumenteret rejsernes erhvervsmæssige karakter, kan der ikke godkendes fradrag for udgifter til rejser, uanset om der er rejst i Danmark eller i udlandet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på disse punkter.

Repræsentationsudgifter

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til repræsentation på henholdsvis 2.890 kr., 2.868 kr. og 2.798 kr.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation, herunder restaurationsbesøg.

Klageren har ikke fremlagt bilag, der lever op til kravene til dokumentation for afholdelsen af repræsentationsudgifter. Retten bemærker i denne forbindelse, at udskrifter af bankkontobevægelser typisk ikke vil kunne udgøre tilstrækkelig dokumentation, da det ikke heraf fremgår, hvad der er betalt for, hvem der har deltaget eller i hvilken anledning.

Klageren har dermed ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har en tilknytning til indkomsterhvervelsen, og der godkendes derfor ikke fradrag for repræsentationsudgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Salgsomkostninger

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til salgsomkostninger på i alt 1.481 kr.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt en faktura for montering af folie på en stationcar med teksten ”Socialpædagogisk Mentorordning” og adressen ”[...com]”.

Det er rettens opfattelse, at tekst der fremstiller virksomhedens ydelser og hjemmeside, monteret på en bil må betragtes som reklame for den pågældende virksomhed

Ligningslovens § 8, stk. 1, giver mulighed for fradrag for udgifter til reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser. Fradrag gives, hvad enten salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere. Udgifter til reklame kan fradrages fuldt ud i medfør af ligningslovens § 8, stk. 1.

Det karakteristiske for reklameudgifter er, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Det er rettens opfattelse, at den afholdte udgift kan betragtes som afholdt med henblik på at gøre virksomheden kendt blandt en ubestemt kreds af potentielle kunder. Retten godkender derfor fradrag for denne udgift.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, således at der godkendes fradrag i indkomståret 2013 for salgsomkostninger på 1.481 kr.

Udgifter til telefon

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013 og 2014 fratrukket udgifter til telefon på henholdsvis 9.572 kr. og 17.234 kr.

SKAT har godkendt fradrag for henholdsvis 8.922,90 kr. for indkomståret 2013 og 3.144,00 kr. for indkomståret 2014.

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation, finder retten, at der ikke ses at være grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, hvilke af de afholdte udgifter der kan anses for fradragsberettigede.

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udgifterne har haft en direkte sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til porto og gebyrer

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til porto og gebyrer på henholdsvis 3.465 kr., 839 kr. og 2.712 kr.

SKAT har godkendt fradrag for udgiften på henholdsvis 1.064,47 kr. for indkomståret 2013, 288,00 kr. for indkomståret 2014 og 993,20 kr. for indkomståret 2015.

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation, finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, hvilke af de afholdte udgifter der kan anses for fradragsberettigede.

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udgifterne har sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til vedligeholdelse

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til vedligeholdelse på henholdsvis 700 kr., 807 kr. og 17.086 kr.

SKAT har godkendt fradrag for 2.697,38 kr. af udgiften for indkomståret 2015.

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation, finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, hvilke af de afholdte udgifter der kan anses for fradragsberettigede.

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udgifterne har haft sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til småanskaffelser og øvrige omkostninger

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til småanskaffelser på henholdsvis 4.320 kr., 28.849 kr. og 85.547 kr. Derudover har klageren i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket ”øvrige omkostninger” på henholdsvis 5.729 kr., 4.688 kr. og 4.171 kr.

SKAT har godkendt fradrag for 4.453,38 kr. af udgiften til småanskaffelser i indkomståret 2015.

Mange af de fratrukne udgifter er efter deres art private udgifter f.eks. tøj, sko, mad, computere, spillekonsoller og diverse udgifter til cykler. Disse udgifter, som klageren har oplyst, er afholdt på vegne af hans mentees, er ikke fradragsberettigede i virksomheden, men anses for afholdelse af de unges private udgifter.

Tilsvarende betragtes udgifter til cykeltøj, blodtryksmåler, sportsur, sports-apps m.v. ligeledes som klagerens private udgifter, der ikke er fradragsberettigede i virksomheden.

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation, finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, hvilke af de afholdte udgifter der kan anses for fradragsberettigede.

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udgifterne har haft sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på disse punkter.

Udgifter til forsikringer

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket udgifter til forsikringer på henholdsvis 249 kr., 1.348,35 kr. og 10.417 kr.

SKAT har godkendt fradrag for udgifter til forsikringer på 1.098,00 kr. i indkomståret 2015.

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation, finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over, hvilke af de afholdte udgifter der kan anses for fradragsberettigede.

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udgifterne har haft sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til varme

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til varme på i alt 2.597 kr.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt et varmeregnskab vedrørende hans privat-adresse, stilet til klagerens ægtefælle, som ikke er ansat i virksomheden.

Idet klageren har oplyst, at størstedelen af hans arbejde foregår ”i marken”, og da der ikke er fremsat påstand om eller godkendt fradrag for kontor i hjemmet, finder retten, at udgifter til opvarmning af klagerens private hjem, ikke kan anses for en fradragsberettiget udgift i virksomheden.

Udgiften anses for privat og dermed indkomstopgørelsen uvedkommende.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Afskrivninger

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fratrukket afskrivninger på henholdsvis 11.173 kr., 14.700 kr. og 12.800 kr.

Det fremgår af de fremlagte regnskaber og bilag, at der er tale om afskrivninger på to cykler og klagerens campingvogn.

Klageren har oplyst, at han indskyder sin campingvogn i virksomheden med en estimeret restværdi på 34.800 kr., hvoraf han estimerer, at den fortsat anvendes ca. 50 % privat.

Klageren har ligeledes oplyst, at hans bil tjener som kontor på opgaver. Retten lægger således til grund, at campingvognen ikke tjener dette formål.

Retten henviser også til, at klageren d. 10. august 2015 købte en trailer. Klageren har oplyst, at formålet med denne er transport af sportsudstyr, til aktiviteter med mentees. Det er ikke muligt at transportere både en trailer og en campingvogn samtidig.

Endelig har retten henset til klagerens oplysning om, at campingvognen fortsat anvendes privat. Retten finder det herefter ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at campingvognen har været anvendt i virksomheden i et sådant omfang, at den kan betragtes som et afskrivningsberettiget driftsmiddel.

Der henvises i denne forbindelse til afgørelsen i SKM2010.312.BR. Sagen vedrørte, om sagsøgeren i indkomståret 2004 havde anvendt en campingvogn erhvervsmæssigt for 75 procents vedkommende, og om han i givet fald var berettiget til delvis fradrag for afskrivning, driftsomkostninger (vægtafgift og forsikring) samt moms.

Byretten lagde efter sagsøgerens forklaring til grund, at han i 2004 benyttede campingvognen som "kontor" for sin malervirksomhed et par timer om dagen.

Retten fandt imidlertid, at den erhvervsmæssige anvendelse ikke havde haft en sådan karakter og omfang, at der var grundlag for i indkomståret 2004 at indrømme sagsøgeren fradragsret eller ret til afskrivning på campingvognen. Retten henviste i den forbindelse til, at der ikke var foretaget ændringer i campingvognens indretning, og at campingvognen, der holdt parkeret ved sagsøgerens bopæl og dagligt stod til rådighed for familien, fortsat var fuldt ud anvendelig til sit egentlige formål, feriebrug.

Det er rettens opfattelse, at forholdene i ovennævnte sag er tilsvarende med forholdende i nærværende sag.

For så vidt angår de to indkøbte cykler, har klageren oplyst, at han benytter disse til cykelture med mentees.

Klageren har yderligere oplyst, at han regelmæssigt cykler til og fra sit lønmodtagerjob.

Det er ikke usædvanligt for en person at eje to cykler privat. Klageren har købt blandt andet professionelt cykeltøj, en bøjle til styret, et drikkesystem og energibarer. Det er rettens opfattelse, at disse genstande tjener private formål for klageren.

Efter en samlet vurdering finder retten, at udgiften til cyklerne må anses for en privat udgift, der ikke ses at have haft sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i klagerens virksomhed.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.