Kendelse af 05-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2012

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

2.848.190 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Gaveafgiftsgrundlag

0 kr.

2.848.190 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Fradrag renter

0 kr.

310.245 kr.

310.245 kr.

Indkomståret 2013

Fradrag renter

0 kr.

351.909 kr.

351.909 kr.

Indkomståret 2014

Fradrag renter

0 kr.

357.756 kr.

357.756 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er restauratør og ved udgangen af 2015 drev han primært i selskabsregi fem restauranter. Derudover ejede han ejendomme.

Klageren har oplyst, at investeringer i virksomhederne og ejendommene blev finansieret med hans egne midler, bank- og realkreditlån samt med lån fra hans forældre og bror.

Klagerens far [person1], mor [person2] og bror [person3] er alle bosiddende i Iran, hvor klageren også selv stammer fra. Derudover har klageren oplyst, at hans farbror [person4] er bosiddende i Dubai.

Klageren har oplyst, at hans familie i Iran ejer ejendomme til en værdi af samlet 37,1 mio. kr. Klageren har til dokumentation heraf fremsendt en erklæring fra [...] Commercial Building i [by1] i Iran. Erklæringen er underskrevet af en række vidner i Iran. Derudover er der fremsendt byggetilladelser, ejendomsvurderinger, skøder m.v. samt erklæringer fra klagerens forældres og brors bank vedrørende indestående på bankkonti.

SKAT har alene forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2012 og forhøjet med beløb, som han har modtaget i dette indkomstår. Klageren har fradraget renteomkostninger, i sin skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012 til 2014. Renteomkostningerne vedrører ifølge klagerens forklaring også lån, der er optaget forud for indkomståret 2012.

Klagerens familie har i perioden fra 2005 til 2012 foretaget en række overførsler til klageren, som ifølge klageren udgør lån.

Som det fremgår af skemaet nedenfor, fremgår det af overførselsbilagene for 2005 til 2008, at overførslerne stammer fra klagerens familie. Det er alene for enkelte overførsler i 2009, hvor det fremgår af overførselsbilaget, at beløbet stammer fra klagerens forældre. For så vidt angår de resterende overførsler fra 2009 samt overførslerne fra år 2010-2012, er der anvendt vekselbureauer og banker i andre lande til overførslerne, herunder banker og vekselbureauer i Tyskland, Kuwait, Schweiz, Holland, [USA] og Tyrkiet.

Repræsentanten har oplyst, at det som følge af økonomiske sanktioner mod Iran fra 2009 ikke var muligt at foretage overførsler direkte fra Iran til Danmark.

Repræsentanten har oplyst, at der er anvendt forskellige banker og vekselbureauer i forskellige lande til overførslerne grundet skriftende nationale og internationale begrænsninger på økonomisk samkvem med Iran i de forskellige lande.

Overførsler

I indkomstårene 2005 til 2012 er der foretaget følgende overførsler til klageren:

Dato

Beløb i DKK

Långiver som oplyst af klager

Ordregivende bank

Ordregiver

06-09-2005

262.330,03

(euro 35.231)

Bror - [person3]

(oprindeligt oplyst at långiver var far [person1])

[finans1], [by1], Iran

Bror - [person3] ifølge betalingsmeddelelse

12-09-2005

294.466,22

(euro 39.555,40)

Bror - [person3]

(oprindeligt oplyst at långiver var far [person1])

[finans1], [by1], Iran

Bror - [person3] ifølge betalingsmeddelelse

07-11-2005

189.886,92

(euro 25.500)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

Far - [person1] ifølge overførselsnota

22-11-2005

543.886,50

(euro 73.000)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

Far - [person1] ifølge overførselsnota

29-11-2005

104.127,17

(euro 14.000)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

Far - [person1] ifølge overførselsnota

02-12-2005

117.472,33

(euro 15.800)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

Far - [person1] ifølge overførselsnota

20-12-2005

81.100,01

(euro 10.900)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

Far - [person1] ifølge overførselsnota

Indkomståret 2005

1.593.269,18

13-01-2006

100.463,64

(euro 13.500)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

Far - [person1] ifølge overførselsnota

Indkomståret 2006

100.463,64

18-04-2007

907.694,91

(euro 122.000)

Far - [person1]

Danmarks [finans3]

Far - [person1] ifølge overførselsnota

10-05-2007

241.495,71

(euro 32.500)

Far - [person1]

[finans4] AG, [by2], Tyskland

Far - [person1] ifølge overførselsnota

07-09-2007

862.099,45

(euro 116.000)

Bror - [person3]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

Bror - [person3] ifølge overførselsnota

28-09-2007

163.783,87

(euro 22.000,95)

Bror - [person3]

Danmarks [finans3]

Bror - [person3] ifølge overførselsnota

18-10-2007

229.272,12

(euro 30.800)

Bror - [person3]

[finans5]., [by3], Holland

Bror - [person3] ifølge overførselsnota

19-10-2007

28.079,90

Bror - [person3]

[finans5]. [by3], Holland

Bror - [person3] ifølge overførselsnota

05-11-2007

841.205,90

(euro 113.000)

Bror - [person3]

[finans5]., [by3], Holland

Bror - [person3] ifølge overførselsnota

13-11-2007

271.003,75

Bror - [person3]

[finans5]., [by3], Holland

Bror - [person3] ifølge overførselsnota

Indkomståret 2007

2.395.444,99

05-02-2008

332.285,82

(ingen fremmed valuta)

Bror - [person3]

[finans6], [by4]

Bror - [person3] ifølge overførselsnota

08-05-2008

38.449,88

(euro 5.200)

Bror - [person3]

[finans2] AG, [by2]

[finans2] AG, [by2] ifølge overførselsnota

11-07-2008

483.676,06

(euro 64.980,99)

Mor - [person2]

[finans4] AG, [by2], Tyskland

Mor - [person2] ifølge overførselsnota

19-09-2008

744.282,26

(euro 99.970)

Mor - [person2]

[finans4] AG, [by2], Tyskland

Mor - [person2] ifølge overførselsnota

17-11-2008

707.701,00

Mor - [person2]

[finans6], [by4]

Mor - [person2] ifølge overførselsnota

Indkomståret 2008

2.306.395,02

06-03-2009

246.970,00

(ingen fremmed valuta)

Mor - [person2]

[finans6], [by4]

Mor - [person2] ifølge overførselsnota

05-08-2009

743.000,00

(euro 100.000)

Far - [person1]

[finans7], [by4]

Far - [person1] ifølge overførselsnota

13-08-2009

560.000,00

(euro 75.400)

Far - [person1]

[finans7], [by4]

Far - [person1] ifølge overførselsnota

13-08-2009

Renter - 130.602,88

Bror - [person3]

[finans8], [by5], Iran

17-08-2009

505.552,80

(euro 68.000)

Mor - [person2]

[finans7], [by4]

Mor - [person2] ifølge nota til kontopostering

21-10-2009

Tilbagebetaling - 510.204,00

Mor - [person2]

[finans7], [by4]

08-12-2009

Tilbagebetaling - 500.000,00

Mor - [person2]

[finans7], [by4]

09-12-2009

Tilbagebetaling: "forældres pludselige køb af lejlighed" - 408.163,00

Bror - [person3]

Indkomståret 2009

2.055.522,80

Tilbagebetaling:

1.548.969,88

31-05-2010

297.180

(euro 40.000)

Far - [person1]

[finans9], [by6], Schweiz

[person5], Schweiz

02-06-2010

594.454,00

(euro 80.000)

Mor - [person2]

[finans10], [by7], Sverige

[finans11] AB, [by8], Sverige - [person2] angivet under "betalingsformål"

14-06-2010

491.024,30

(US$ 80.975)

Far - [person1]

[finans12] N.A., [USA], USA

[finans13] Co, Kuwait

06-08-2010

483.325,43

(euro 65.000)

Far - [person1]

[finans4] AG, [by2], Tyskland

[virksomhed1] LLC, Forenede Emirater/[finans14]

03-12-2010

561.850,00

Far - [person1]

[finans15], [Tyskland]

[...]

Indkomståret 2010

2.427.833,73

05-10-2011

279.958,26

(US$ 50.234,75)

Far - [person1]

[finans16] [...], [USA], USA

[finans30], Dubai

25-10-2011

522.646,21

(US$ 97.850)

Far - [person1]

[finans12] N.A., [USA], USA

[virksomhed2] Ltd., [...], Britiske Jomfruøer

12-12-2011

Renter - 254.323,16

Farbror - [person4]

[finans17], Dubai

Betalingsmodtager: Farbror - [person4]

Indkomståret 2011

802.604,47

Renter: 254.323,16

28-03-2012

521.392,54

(euro 70.300)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

[finans18] Co., Kuwait

17-04-2012

423.221,70

(euro 57.050)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

[finans18] Co., Kuwait

03-05-2012

301.632,47

(euro 40.715)

Far - [person1]

[finans4] AG, [by2], Tyskland

[finans19], Tyrkiet, [person6]

27-06-2012

361.209,27

(euro 48.670)

Far - [person1]

[finans20] (?), [by9], Tyskland

[person7], Tyskland

24-07-2012

297.293,69

(euro 40.050)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

[finans21] Co., [...]

31-07-2012

298.913,86

(euro 40.260)

Far - [person1]

[finans2] AG, [by2], Tyskland

[finans22], [...], Kuwait

04-09-2012

Renter:

274.388,00

Farbror - [person4]

[finans17], Dubai

Betalingsmodtager: Farbror - [person4]

02-10-2012

319.715,51

Far - [person1]

Bilag mangler

[person8]

02-10-2012

54.310,69

(euro 7.306)

Far - [person1]

[finans4] AG, [by2], Tyskland

[person8]

05-12-2012

270.499,91

(Euro 36.360)

Far - [person1]

[finans23] A.S., [by10], Tyrkiet

[person9], Irak

Indkomståret 2012

2.848.189,64

Renter

274.388,00

16-01-2013

120.316,26

Far - [person1]

[person9]

01-05-2013

120.316,26

Far - [person1]

[person9]

13-08-2013

366.206,23

(49.200 EUR)

Far - [person1]

[finans24], [by10]

[virksomhed3], [...].

Indkomståret 2013

486.522,49

15-07-2014

310.245,00

(Renter)

Betalingsmodtager: Farbror - [person4]

15-07-2014

351.908,00

(Renter)

Betalingsmodtager: Farbror - [person4]

Indkomståret 2014

Renter: 662.153,00

For så vidt angår overførslerne fra klagerens bror [person3], fremgår det af de fremsendte overførelsesnotaer, at det er [person3], der er ordregiveren. Klageren har i perioden 2005 til 2008 lånt et beløb på samlet 3.322.956,94 kr. af sin bror [person3]. Derudover har klageren ifølge klagerens repræsentant tilbagebetalt et beløb til sin bror [person3] på 408.163 kr. den 9. december 2009. Til dokumentation heraf har repræsentanten fremsendt et udskrift fra klagerens netbank, hvoraf det fremgår, at han den 9. december 2009 har foretaget en overførsel på 408.163 kr. med teksten "tilbagebetaling af familielån". Det fremgår ikke, hvem beløbet er overført til. Ifølge klagerens repræsentant skyldte klageren efter afdraget et beløb på samlet 2.914.793,94 kr. til sin bror [person3].

For så vidt angår overførslerne fra klagerens mor [person2], fremgår det af overførselsnotaer fra [finans25], at klagerens mor [person2] er ordregiver. Det er alene for en enkelt overførsel den 2. juni 2010, at [finans11] AB, [by8], Sverige er angivet som ordregiver, mens [person2]s navn er angivet under overskriften "betalingsformål". Derudover har klageren ifølge klagerens repræsentant tilbagebetalt et beløb til sin mor [person2] på 510.204 kr. den 21. oktober 2009 og på 500.000 kr. den 8. december 2009. Til dokumentation heraf har repræsentanten fremsendt et udskrift fra klagerens netbank, hvoraf det fremgår, at der er foretaget overførsler på de nævnte beløb på de nævnte dage. Overførselsteksten for den første overførsel er "[finans7], tilbage familielån" og for den anden overførsel "tilbagebetaling familielån". Det fremgår ikke hvem beløbene er overført til. Klageren skyldte herefter ifølge repræsentantens forklaring et beløb på samlet 2.272.401,70 kr. til sin mor [person2].

For så vidt angår overførslerne fra klagerens far [person1] for indkomstårene 2005 til 2009, fremgår det af overførselsnotaer, at beløbene er overført fra klagerens far [person1] til klageren.

For så vidt angår overførslerne til klageren for indkomstårene 2010 til 2012, som ifølge klagerens forklaring stammer fra klagerens far, fremgår klagerens far [person1]s navn ikke af overførselsbilagene.

Som det fremgår af skemaet, er ordregiveren for nogle af overførslerne ifølge bilagene navngivne personer, herunder [person8], [person7], [person6] og [person9]. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke kender disse personer, og at der må være tale om navnet på den ansatte i den korrespondentbank, der har formidlet overførslen. I andre tilfælde er ordregiveren ifølge bilagene en bank eller et vekselbureau.

Klagerens repræsentant har til dokumentation af, at beløbene stammer fra klagerens far [person1] fremsendt oversættelser af erklæringer fra klagerens fars iranske bank, hvor det erklæres, at de pågældende beløb stammer fra klagerens far. Oversættelsen fra persisk til engelsk er foretaget af en tolk, der er autoriseret og certificeret tolk af det Iranske Justitsministerium. Der er påført to vandmærker og to stempler på dokumentet, der bekræfter tolkens autorisation.

Klagerens repræsentant har opgjort det beløb, som klageren ifølge repræsentanten har modtaget fra sin far i perioden fra 2005 til 2013. Det samlede beløb er opgjort til 9.559.823,52 kr.

Klageren har endvidere oplyst, at hans farbror [person4], som bor i Dubai, har været "mellemmand" i forbindelse med nogle af pengetransaktionerne/bankoverførslerne.

Gældsbreve

Der er er oprettet en række gældsbreve vedrørende de beløb, der ifølge klageren udgør familielån. Alle gældsbrevene indeholder bestemmelser om en forrentning på 2,5 %, som tilskrives lånet årligt den 31. december. Lånene er afdragsfrie frem til et i det konkrete gældsbrev nærmere angivet tidspunkt, hvorefter de genforhandles.

Gældsbreve for gæld til far

Der er oprettet fire gældsbreve, hvor klagerens far [person1] er angivet som kreditor.

Det første gældsbrev er på 5.580.956,77 kr. Ifølge bestemmelserne i gældsbrevet skal det genforhandles den 31. december 2011. Gældsbrevet er underskrevet af klageren den 1. januar 2010. Klagerens far [person1] er angivet som kreditor, men det er klagerens bror [person3], der har underskrevet gældsbrevet. Derudover er der i gældsbrevet angivet følgende vitterlighedsvidner:

- [person10], sekretær, [adresse1]
- [person11], tjener, [adresse2]
- [person2] "at home, Iran/[by1] - 15-11-2011"
- [person12] "at home, Iran/Australien

For så vidt angår [person10], [person11] og [person12] er der ikke underskrevet men alene angivet den pågældendes navn.

Klagerens tidligere revisor har fremsendt en opgørelse til SKAT, over hvilken opgjort restgæld, der er omfattet af gældsbrevet. Opgørelsen ser ud som følger:

År

Opgjort restgæld i kr.

2005

1.606.775,80

2006

150.463,64

2007

1.249.190,60

2009

1.303.000,00

2010

1.271.529,73

I alt:

5.580.856,77

Som det fremgår af ovenstående skema, har klageren i indkomståret 2005 modtaget følgende beløb fra sin far 189.886,92 kr. + 543.886,50 kr. + 104.127,17 kr., 117.472,33 kr. + 81.100,01 kr. = 1.036.472,90 kr. Derudover har klageren oprindeligt forklaret, at to yderligere beløb på 262.330,03 kr. + 294.466,22 kr. = 556.796,25 stammede fra hans far. Det er efterfølgende fremsendt dokumentation for, at beløbene stammer fra klagerens bror. Hvis alle beløbene lægges samme giver det 1.593.269,15 kr.

Som det fremgår af ovenstående skema, har klageren i indkomståret 2006 modtaget et beløb på 100.463,64 kr. fra sin far.

Som det fremgår af ovenstående skema, har klageren i indkomståret 2007 modtaget følgende beløb fra sin far 907.694,91 kr. + 241.495,71 kr. = 1.149.190,62 kr.

Som det fremgår af ovenstående skema, har klageren i indkomståret 2009 modtaget følgende beløb fra sin far 743.000,00 kr. + 560.000,00 kr. = 1.303.000,00 kr.

Som det fremgår af skema, har klageren i indkomståret 2010 modtaget følgende beløb fra sin far 297.180,00 kr. + 491.024,30 kr. + 483.325,43 kr. = 1.271.529,73 kr.

Det andet gældsbrev er på 522.646,21 kr. Ifølge bestemmelserne i gældsbrevet skal det genforhandles den 31. december 2013. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og klagerens far den 12. november 2011. Derudover er der i gældsbrevet angivet følgende vitterlighedsvidner:

- [person3], psykolog, Iran - 13-11-2011
- [person12] "signs at home, Iran/Australien"

Det er alene de pågældende vitterlighedsvidners navn, der er angivet og ikke en underskrift.

Ifølge klageren har han, som det fremgår af skemaet ovenfor, modtaget 522.646,21 kr. fra sin far den 25. oktober 2011.

Det tredje gældsbrev er på 279.958,26 kr. Ifølge bestemmelserne i gældsbrevet skal det genforhandles den 31. december 2013. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og klagerens far den 12. november 2011. Derudover er der i gældsbrevet angivet følgende vitterlighedsvidner:

- [person3], "psykolog, Iran - 13-11-2011"
- [person12] "signs at home, Australien/Iran"

Det er alene de pågældende vitterlighedsvidners navn, der er angivet og ikke en underskrift.

Ifølge klageren har han, som det fremgår af skemaet ovenfor, modtaget 279.958,26 kr. fra sin far den 5. oktober 2011.

Det fjerde gældsbrev er på 8.429.146,41 kr. Ifølge bestemmelserne i gældsbrevet skal det genforhandles den 31. december 2014. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og klagerens bror den 20. december 2012, selvom det er klagerens far der er angivet som långiver. Derudover er der angivet følgende vitterlighedsvidner i gældsbrevet:

- [person13], sekretær, [adresse3], [by11]
- [person14], assistent, [adresse4], [by4].

Det er alene de pågældende vitterlighedsvidners navn, der er angivet og ikke en underskrift.

Som det fremgår af ovenstående skema, har klageren i indkomståret 2012 alene modtaget beløb fra sin far og ikke fra øvrige familiemedlemmer, og han har modtaget et samlet beløb fra sin far på 2.848.189,64 kr.

Summen af de tre første gældsbreve og beløbet modtaget i 2012 er dermed på 5.580.856,77 kr. + 522.646,21 kr. + 279.958,26 kr. + 2.848.189,64 kr. = 9.231.650,88 kr.

Summen af det første gældsbrev alene og de modtagne beløb i indkomståret 2012 er på 5.580.856,77 kr. + 2.848.189,64 kr. = 8.429.046,41 kr.

Gældsbrevet på 8.429.146,41 kr., skulle genforhandles senest 31. december 2014. Gældsbrevet er genforhandlet og underskrevet 20. december 2014. Det nye gældsbrev er ligeledes afdragsfrit frem til 31. december 2016, hvor det skal genforhandles.

For så vidt angår de tre resterende gældsbreve, hvor klagerens far er angivet som kreditor, er der ikke fremsendt genforhandlede gældsbreve.

Gældsbrev klagerens bror

Der er oprettet et gældsbrev, hvor klagerens bror [person3] er angivet som kreditor. Gældsbrevet vedrører et beløb på 2.319.567,72 kr. og er underskrevet af klageren og klagerens bror den 1. januar 2010. Der er angivet følgende vitterlighedsvidner i gældsbrevet:

- [person10], sekretær, [adresse1]
- [person11], tjener, [adresse2]
- [person2] "at home, Iran/[by1] - 13-11-2011"
- [person12] "at home, Iran/Australien"

For så vidt angår [person10], [person11] og [person12] er der ikke underskrevet, men alene angivet den pågældendes navn.

Klagerens bror har fra indkomståret 2007 til og med indkomståret 2009 ifølge klageren overført et samlet beløb til klageren på 2.319.568 kr., når afdraget på 408.163 kr. er fratrukket.

Derudover har klageren oprindelige forklaret overfor SKAT, at de to beløb, som klageren har modtaget i indkomståret 2005 på 262.330,03 kr. og 294.466,22 kr. stammede fra klagerens far. Klagerens repræsentant har fremsendt betalingsmeddelelser fra [finans6], hvor klagerens bror [person3] fremgår som ordregiver.

Når disse to beløb medtages har klagerens bror fra 2005 til og med 2009 overført et beløb på samlet 2.876.364,25 kr.

Gældsbrev klagerens mor

Der er oprettet et gældsbrev, hvor klagerens mor [person2] er angivet som kreditor. Gældsbrevet vedrører et beløb på 2.272.401,30 kr. og er underskrevet af klageren og klagerens mor den 1. januar 2010. Gældsbrevet er underskrevet af følgende vitterlighedsvidner.

- [person10], sekretær, [adresse1]
- [person11], tjener, [adresse2]
- [person3], "psykolog, Iran - [by1] - 13-11-2011"
- [person12] "signs at home, Iran/Australien"

Det er alene de pågældende vitterlighedsvidners navn, der er angivet. Der er ikke underskrevet.

Klagerens mor har fra indkomståret 2008 til og med 2010 ifølge klageren overført et samlet beløb til klageren, som, når de to påståede afdrag er fratrukket, udgør 2.272.401,30 kr.

De to gældsbreve, hvor henholdsvis klagerens mor og klagerens bror er kreditor, skulle ifølge bestemmelserne i gældsbrevene genforhandles inden den 31. december 2011. Begge gældsbreve er genforhandlet og underskrevet 20. december 2014. De nye gældsbreve er ligeledes afdragsfrie frem til 31. december 2016, hvor de skal genforhandles.

Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om at fremsende en redegørelse for, hvilke overførsler, der er omfattet af hvilke gældsbreve. Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren har modtaget rådgivning fra sin tidligere revisor. Revisoren har ifølge klagerens repræsentant hjulpet med at udarbejde et gældsbrev for hver overførsel, men man har løbende slået gældsbrevene sammen til samlede gældsbreve, så der alene var et enkelt gældsbrev at forholde sig til mellem hver långiver/låntager. Klagerens tidligere repræsentant har endvidere oplyst SKAT om, at der ikke er tradition for udstedelse af gældsbreve iranske familiemedlemmer imellem, og at gældsbrevene blev udstedt henset til dansk praksis på området.

Renter

Klageren optager familielån løbende fra 2005 og frem. Første gang klageren betaler renter på familielånene er ifølge klageren den 13. august 2009. Klageren har til dokumentation heraf fremsendt sit kontoudtog, som viser, at der den 13. august 2009 går 130.262,88 kr. ind på klagerens konto fra [virksomhed4] ApS. Samme dag overfører han 130.602,88 kr. til en konto i [by1] med angivelse af, at der er tale om tilbagebetaling af familielån. Det fremgår ikke af kontoudtoget, hvem modtageren af beløbet er. Klageren har forklaret, at [virksomhed4] ApS har lånt beløbet af ham.

Klageren har forklaret, at han den 12. december 2011 betaler 254.323,16 kr. i renter for 2010. Han har fremsendt dokumentation for, at beløbet er overført til hans farbror i Dubai.

Første gang klageren fradrager renteudgifterne for familielånene på sin selvangivelse er for indkomståret 2010.

Klageren har taget fradrag for renter på familielånene for 310.245 kr. for indkomståret 2012, 351.909 kr. for indkomståret 2013 og 357.756 kr. for indkomståret 2014. Klagerens repræsentant har fremsendt et overførselsbilag, hvorefter der den 15. juli 2014 er overført henholdsvis 310.245 kr. og 351.908,76 kr. til klagerens farbror i Dubai [person4], som ifølge overførselsteksten vedrører betaling af renter af familielån. Klagerens farbror har ifølge klageren herefter videresendt rentebetalingen til långiverne i Iran.

Ifølge de oprettede gældsbrev mellem klageren og henholdsvis klagerens far, klagerens mor og klagerens bror skal renterne beregnes fra lånets udbetaling og tilskrives årligt den 31. december.

Rentebeløbene som klageren har fradraget på 310.245 kr. for indkomståret 2012, 352.835 kr. for indkomståret 2013 og 357.756 kr. for indkomståret fremgår af klagerens indkomstopgørelser, som er udarbejdet af klagerens revisor. For 2012 og 2013 fremgår det, hvordan beløbene fordeler sig på renter til henholdsvis klagerens far, mor og bror. For indkomståret 2014 er beløbet angivet ud for "skyldige renter" uden en nærmere specifikation.

Der er ikke fremsendt dokumentation for, hvorledes renterne er beregnet.

Sagsbehandlingen ved SKAT

SKAT anmodede klageren om at fremsende materiale den 16. april 2013 og bad efterfølgende om yderligere oplysninger. Repræsentanten besvarede den seneste anmodning den 7. maj 2014. Den 18. februar 2016 bad SKAT repræsentanten om at fremsende yderligere oplysninger. Den 27. april 2016 fremsendte SKAT sagsfremstilling med påtænkte indkomstændringer. Herefter blev der afholdt møder og foretaget flere fristudsættelser. Den 7. september 2016 fremsendte repræsentanten en mail til SKAT som ved en fejl var uden vedhæftning.

SKAT fremsendte den 21. december 2016 en afgørelse om ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014, da de øvrige år ansås for forældet efter skatteforvaltningslovens § 26. Ifølge denne afgørelse er bankindsætningerne i indkomståret 2012 på samlet 2.848.190 kr. ikke anset for at være familielån og er derfor anset for skattepligtig indkomst. SKAT anerkender ifølge afgørelsen heller ikke fradrag for renter på familielån. Der nægtes derfor fradrag for renteudgifter i 2012 på 310.245 kr., i 2013 på 351.909 kr. og i 2014 på 357.756 kr.

Klagerens tidligere repræsentant fremsendte den 5. januar 2017 anmodning om genoptagelse af den af SKAT foretagne skatteansættelse i afgørelse af 21. december 2016. I anmodningen henvises til, at repræsentanten ved en fejl ikke havde fået vedhæftet sine bemærkninger, da han forud for SKATs endelig afgørelse fremsendte sin besvarelse til SKAT den 7. september 2016.

SKAT genoptager skatteansættelsen og træffer afgørelse den 27. april 2017. I denne afgørelse fastholdes de foretagne ændringer ved afgørelsen af 21. december 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har fastholdt den foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst ved afgørelse af 21. december 2016 for indkomståret 2012 på 2.848.190 kr.

Derudover har SKAT nægtet klageren fradrag for renter på 310.245 kr. for indkomståret 2012, 351.909 kr. for indkomståret 2013 og 357.756 kr. for indkomståret 2013.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

"Følgende bemærkninger og kommentarer kan knyttes til bemærkninger indkommet med genoptagelsesanmodningen:

Vedrørende - kritik af sagsbehandlingen:

Til en beskrivelse af klagers erhvervsaktivitet, herunder diverse regnskabsoplysninger fra årsrapporter for selskaber, som du er involveret i, har SKAT valgt at give oplysning om, på baggrund af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen.

Som det kan udledes af årsrapporter, er bogføringslovens krav ikke overholdt, jf. de heri angivne revisorforbehold.

Som bemærkning til kritik af den medgåede sagsbehandlingstid, kan henvises til SKAT´s mail af 9. marts 2016 til din repræsentant, hvorfra citeres:

"Tak for din mail af 6. marts 2016. Jeg forstår din mail således, at du har fået en opfattelse af, at sagen var henlagt fra SKAT´s side.

Vi har dog ikke givet dig/din klient denne tilbagemelding.

Jeg ser ej heller at have modtaget en henvendelse fra dig/din klient om, hvorvidt sagen var afsluttet.

Sagen har jo et indhold med store pengebeløb over grænsen, ligesom din klient er involveret i flere selskaber, hvor revisionspåtegning er foretaget med forbehold.

Sagen vedrører endvidere forhold, som går flere indkomstår tilbage.

Såfremt der skal foretages en ændring af skatteansættelsen, skal SKAT meddele denne senest 1. maj 2016 for så vidt angår indkomståret 2012.

Jeg skal derfor venligst anmode om udbedt materiale senest den 18. april 2016."

SKAT (sagsbehandler) har endvidere den 21. marts 2016 ført telefonsamtale med din repræsentant ([person15]), hvor den rejste kritik af SKAT´s sagsbehandlingstid blev kommenteret således:

· Seneste gældsbrev med indfrielse pr. 31.12.2014. SKAT vil have mulighed for at kontrollere den eventuelle tilbagebetaling (som eventuelt måtte være foretaget i indkomståret 2015).
· Betalingsforbindelserne via banker i forskellige "odiøse" lande.
· Anonym anmeldelse.
· Kreditorernes økonomiske formåen.
· Revisionspåtegninger i "hovedaktionærselskaber" - med forbehold.

Aftalt, at [person15] ville kontakte dig ([person3]) og vende tilbage.

I mangel af henvendelse fra [person15] tilskriver SKAT (sagsbehandler) ham i mail af 18. april 2016 - citat:

"Tak for samtalen den 21. marts 2016.

Jeg skal venligst forespørge til, hvorvidt du har truffet aftale med [...] om materiale til SKAT, herunder hvornår dette kan foreligge os."

Der reageres ikke på henvendelsen, hvorfor SKAT sender "agterskrivelse" for indkomstårene 2012-2014 den 27. april 2016.

Vedrørende - reelle gældsforhold - økonomisk formåen

Din repræsentant anser ikke de foreliggende låneaftaler for at være ydet på særlige gunstige vilkår.

Han oplyser, at låneaftalerne er udarbejdet af dig og påpeger, at du ikke er jurist eller at være særlig sagkyndig med udformning af sådanne dokumenter, hvorfor de formelle mangler, der måtte være, ikke skal lægges til last for afgørelsen af, om lånedokumenterne er reelle.

Om vitterlighedsvidnerne foreligger der ikke yderligere oplysninger end de oplyste navne på låneaftalerne.

De foreliggende kopier af dokumenter (bilag 40-53 fra din repræsentant) tilkendegiver, at din bror og forældre har erhvervet andele i grundstykker og lejligheder i Iran - så vidt ses - overvejende i tiden 2014 - 2016.

Din repræsentant opgør værdien heraf til ca. 37,1 mio. d.kr.

Din repræsentant henviser til bilag 51, som er en kopi af en "erklæring" fra "EN BANK" i Iran dateret 5. juni 2016, hvoraf fremgår, at din bror [person3] har et bankindestående på i alt ca. 6.700.000.000 IRR svarende til ca. 1,5 mio. d.kr..

Med henvisning til bilag 55-57 bemærker din repræsentant, at der for [person3]´s konto i [finans26] er udbetalt ca. 5.250.000.000 svarende til ca. 1,2 mio. d.kr. i juli måned 2016.

Din repræsentant henviser til bilag 12 og 13 med bemærkning om, at familien ikke blot har deres formue i ejendom, men også at have likviditet i form af indestående på bankkonti.

Disse bilag vedrører årsrapporter for 2010 og 2011 vedrørende dit selskab "[virksomhed4] ApS ApS".

Såfremt der menes bilag 52 og 53 indeholder disse bilag erklæringer dateret 30. april 2016 fra "[finans27]" og udateret erklæring fra "[...]" om din faders og moders formue bestående i ejendomsbesiddelser.

Med de fremlagte dokumenter tilkendegives, at din bror og forældre har investeret i ejendomme, og at din bror har likvider i 2016.

Det fremsendte materiale anser din repræsentant for at dokumentere dine forældre og bror´s økonomiske status og dermed muligheden for at yde de omhandlede lån gennem tiden siden 2005.

For så vidt angår de med bilag 54 fremsendte bankbilag fra "[finans8]", kan 6 indsætninger henføres til din konto [...80] i [finans6]:

10-05-2007 kr. 241.495,71(euro 32.500)([person1] (far))

07-09-2007 kr. 862.099,45(euro 116.000)([person3] (bror))

28-09-2007 kr. 163.783,87(euro 22.034)([person3] (bror))

18-10-2007 kr. 229.272,12(euro 30.800)([person3] (bror))

05-11-2007 kr. 841.205,90(euro 113.000)([person3] (bror))

19-09-2008 kr. 744.282,00(euro 100.000)([person2] (mor))

Som det vil kunne udledes af ovenstående oversigt over bankindsætninger på kontoen i [finans6], mangler der bankbilag vedrørende flere indsætninger (perioden 2007 - 2008).

Bankbilag (fra bilag 54) om overførsel den 15. maj 2008 - euro 36.413 (svarende til ca. d.kr. 273.000) fremgår ikke af konto i [finans6].

Dokumentationen af oplysningen om dine forældre´s "pludselige" køb af ejendom, hvor de manglede penge (hævning fra din bankkonto - [finans6] - den 9. december 2009 dkr. 408.163,00) foreligger ikke.

Din repræsentant påpeger, at situationen i Iran i tiden 2009-2014, hvor der ikke kunne ske direkte overførsel fra Iran til danske eller udenlandske banker, gjorde, at dine forældre ønskede løbende at overføre mest mulig kapital ud af landet. De brugte så din farbror, bosat i Dubai, til at få pengene videre til dig.

SKAT har rejst spørgsmål til, hvad der var årsagen til anvendelsen af flere forskellige lande i forbindelse med pengetransaktionerne, herunder via Britiske Jomfruøer (såkaldt "skattelyland").

Din repræsentant påpeger, at overførsel via Britiske Jomfruøer kun er sket en enkelt gang.

At der i øvrigt er brugt "ordregivere" (se ovenstående oversigt over bankindsætninger i [finans6]) fra mange forskellige steder bemærkes af din repræsentant som "det muliges kunst".

Vedrørende - skærpelse

At SKAT ikke har foretaget indkomstændringer for indkomstår før 2012 skyldes alene forældelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."

Vedrørende - domme

SKAT har i sin afgørelse af 21. december 2016 henvist til følgende domme:

· SKM2004.84.ØLR (om skærpet bevisbyrde. Efter bevisførelsen fandt landsretten, at der manglede objektive beviser for de pågældende beløb, og at sagsøgeren ikke fyldestgørende havde godtgjort, at det med de omtvistede beløb forholdt sig som påberåbt af hende.)
· SKM2007.90.HR (ikke reelt gældsforhold)
· SKM2011.208.HR (ikke karakteriseret som lån)
· SKM2016.505.BR (bankindsætninger fra og til udlandet, herunder krav til dokumentation og bevisførelse)

Din repræsentant har hæftet sig ved følgende og bemærker - til:

SKM2004.84.ØLR:

· regnskabsgrundlag var åbenlyst mangelfuldt
· ikke var plads til et realistisk privatforbrug
· skatteyderens forklaringer om at hun havde modtaget gaver fra sin familie, havde vundet gevinster på skrabelodder og i øvrigt havde haft en ikke registreret kontant opsparing i en bankboks var helt udokumenterede og i øvrigt først var fremkommet på et sent tidspunkt under sagen.

Din repræsentant konkluderer herefter, at faktum i sagen på ingen punkter svarer til nærværende sag og finder ikke, at denne påberåbte dom er relevant for sagen.

SKAT´s bemærkninger hertil:

Vi har henvist til dommen for at påpege betydningen og vægtningen af bevisbyrden.

Du/din repræsentant har efter SKAT´s opfattelse ikke fremlagt konkrete og objektive beviser for de respektive pengetransaktioner, herunder en kontinuerlig hævning af beløb fra långiver til indsætningen på din bankkonto.

SKM2007.90.HR:

· gældsforholdets beståen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret
· ikke var sandsynliggjort, at de pågældende familiemedlemmer havde været i stand til at yde et lån af den påberåbte størrelse
· betalingen af renten ikke var dokumenteret.

Din repræsentant konkluderer, at gældsforholdets eksistens er dokumenteret med gældsbreve, at de pågældende familiemedlemmer har været i stand til at yde lån i den anførte størrelsesorden, og at betalingen af renterne er dokumenteret.

Han finder derfor ikke, at dommen kan påberåbes til støtte for SKAT´s synspunkt.

SKAT´s bemærkninger hertil:

Vi har henvist til dommen for at påpege betydningen af dokumentationskravene til vurderingen af de nærtstående kreditorers økonomiske formåen, til realiteten om gældsforpligtelsen, herunder om den retlige forpligtelse til at betale renter.

Endvidere for at fremhæve lånevilkår, som SKAT anser for at være usædvanlige.

SKAT henleder således opmærksomheden på anbringenderne i dommen om familierelationer mellem kreditor og debitor, som en skærpelse af krav til dokumentationsforholdene.

Også dommens anbringende om manglende objektive beviser (bankkontoudtog, der dokumenterer, hvem der faktisk har modtaget rentebeløb, manglende bankkontospecifikationer, der konkret og objektivt beviser pengetransaktioner, herunder en kontinuerlig hævning af beløb fra din bankkonto til indsætningen på kreditors bankkonto).

Endvidere betydningen af udformningen af lånedokumenterne. Disse er udformet som et afdragsfrit anfordringslån med en løbetid på ca. 2 år og med rentetilskrivning på 2,5 % p.a. den 31. december.

Videre fremgår det af lånedokumenterne, at hele gælden eller dens rest forfalder til betaling straks ved debitors (din) konkurs eller ophør af betalinger.

Der ses ikke at være afdraget på lånene gennem tiden, men derimod oprettelse af nyt gældsbrev til forlængelse af lånets tilbagebetalingstidspunkt.

Det fremgår ikke af lånedokumenterne, at der er foretaget pantsætning/tinglysning af dine aktiver (ejendomme, pantebreve, anparter m.m.) i øvrigt til sikkerhed for kreditorernes tilgodehavende.

De foreliggende gældsbreve udformes/dateres ultimo et indkomstår, som udgør summen af de flere indsætninger (flere lån) gennem året.

Endelig at lånedokumenterne er udformet på dansk, og hvor der kan næres tvivl om vitterlighedsvidners eksistens/mulighed for at underskrive på dateringstidspunktet, idet det samtidig bemærkes, at disse vitterlighedsvidner er familiemedlemmer bosat i udlandet.

Nærmere oplysninger om vitterlighedsvidnerne ud over navn, herunder for nogle af vidnerne i Danmark, foreligger ikke SKAT bekendt.

SKM2011.208.HR:

· at det ikke var sandsynliggjort, at faren havde haft økonomisk mulighed for at yde det pågældende lån
· at skatteyderen havde haft fuldmagt til farens konto
· at der i flere tilfælde kunne konstateres indsættelser på farens konto med beløb, som umiddelbart herefter blev overført til skatteyderen

Din repræsentant konkluderer, at långivernes evne til at yde dig lån i den anførte størrelsesorden er klart dokumenteret og at familielånene derimod er fuldt dokumenterede med underskrevne lånedokumenter m.v. og i et vist omfang med dokumentation af betalingsstrømmene.

Han finder derfor, at du har opfyldt bevisbyrden for eksistensen af låneforholdene.

SKAT´s bemærkninger hertil:

Vi har henvist til dommen for at påpege, at der ikke i sagen var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for pengeoverførslerne.

Med dommen fremgår bemærkninger om, at gældsbreve normalt kræves at være udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere krav om, at modtagelsen af beløb er underbygget af overførsler fra/til bank samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta.

Med dommen fremgår endvidere bemærkninger om, at det ved udlån af så store beløb (i dommen tyske DEM 130.000 svarende til ca. 1/2 mio. d.kr. i 2001) må det formodes, selv ved udlån til sin søn, at faderen, eventuelt ved vidner, vil sikre sit tilgodehavende.

Videre bemærkes, at pengetransaktionerne kunne tydeliggøres mere i forbindelse med pengeoverførslerne fra faderen til sønnen.

SKAT bemærker, at der ikke for dig løbende ved indsætningerne er oprettet gældsbreve gennem tiden, men at indsætningerne i respektive år opsummeres i gældsbreve dateret ultimo indkomståret.

SKAT bemærker endvidere det foreliggende oplyste om, at du siden 2005 løbende har modtaget lån, men at det første lånedokument, som foreligger SKAT, er dateret 1. januar 2010.

Første gang du fratrækker renteudgifter på disse lån er med selvangivelsen for indkomståret 2010.

Der foreligger ikke dokumentation for pengetransaktionerne direkte fra långivere til dig, ligesom dit oplyste lån til din fader i forbindelse med dennes manglende aktiver ved køb af ejendom, ej heller foreligger dokumenteret direkte, men som en pengetransaktion til din farbror i Dubai.

SKM2016.505.BR

Din repræsentant har ikke kommenteret dommen (som ikke var nævnt i vort brev ("agter") af 27. april 2016, men tilføjet i vort brev ("kendelse") af 21. december 2016.

Vi har henvist til dommen for at påpege vigtigheden af beviskrav til dokumentation af pengetransaktioner, herunder skærpede krav i visse situationer.

Den nævnte sag omhandler pengetransaktioner til udlandet - overvejende til Somalia og Dubai.

Fra dommen kan citeres:

"Det er således ikke muligt at efterprøve sagsøgerens forklaring, idet samtlige bankoplysninger ikke er fremlagt i sagen. Dette må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det lægges til grund, at der også i dette tilfælde mangler sammenhæng mellem indsætningerne på sagsøgerens konti og de foretagne overførsler.

Henset hertil og til de øvrige omstændigheder i sagen, herunder at der ikke er fremlagt objektiv og sikker dokumentation for den påståede sammenhæng mellem indsætningerne og overførslerne, vil eventuelle parts- og vidneforklaringer ikke være tilstrækkelige til at løfte sagsøgerens skærpede bevisbyrde. Det bemærkes, at disse forklaringer ikke kan erstatte objektiv dokumentation, hvilket Skatteministeriet må anses for berettiget til at kræve."

Følgende bemærkninger og kommentarer kan knyttes til det med indsigelsen af 16. marts 2017 fremførte:

Bilagene nr. 40-50 og 53 fremhæves til sandsynliggørelse af långiveres økonomiske soliditet.

Bilagene nr. 51 og 52 omhandler banktræk på bankkonto i Iran tilhørende din far og bror ([person1] og [person3]).

Bilag nr. 54 foreligger som bogholderikonto vedrørende bankkonto i Iran. Hævninger fra din mor, far og bror i 2007 og 2008 - overført til din konto i [finans25] (2007: 2.631.000 d.kr. / 2008: 750.000 d.kr.).

Bilagene 55-57 omhandler bekræftelse (dateret i juli måned 2016) fra banker om overførsel af beløb fra din bror ([person3]) til navngivne personer (af bilagene fremgår navnene "[person16]", "[person17]", "[person18]", "[person19]").

Din repræsentant oplyser, at beløbene er overført til din onkel (hvis navn foreligger oplyst at være "[person4]").

Bilagsnr. og tekst

IRR - iransk valuta

D.kr. (omregnet)

Bilag 55: overførsel 31. juli 2013

2.121.000.000

450.000

Bilag 56: overførsel 24. september 2012

1.758.400.000

375.000

Bilag 57: overførsel 21. november 2012

1.370.000.000

290.000

Konklusion

Med indsigelsen henviser din repræsentant særligt til enkelte bilag og til de vanskellige omstændigheder med at udføre penge fra Iran fra og med 2009.

Det skærpede krav til bevismaterialet anser din repræsentant for at være løftet - citat: "henset til de indkomstår vores klient har modtaget lån fra hans iranske familie, de kulturelle forskelle Danmark Iran imellem, særligt i forbindelse med udlån muslimer imellem og henset til den politiske situation i Iran og Mellemøsten i de omhandlede indkomstår".

Din repræsentant påpeger således, at alle dokumenter vedr. ejendommene (ejet af din familie) er udstedt af offentlige myndigheder og udstedt uafhængigt af verserende sag.

Vedrørende "certifikater" for eksisterende formue påpeger din repræsentant, at der er tale om indeståelser fra større iranske banker, og at SKAT ikke kan stille krav om, at der fremskaffes dokumentation, som var der tale om transaktioner foretaget i en dansk-/vestlig bank.

Din repræsentant påpeger, at der alene i ét tilfælde ud af 43 transaktioner har været brugt et "skattelyland" - ellers er anvendt "større anerkendte udenlandske banker".

Din repræsentant oplyser, at der ikke er tradition for udstedelse af lånedokumenter iranske familiemedlemmer imellem, og at lånedokumenterne blev udstedt henset til dansk praksis på området.

Videre, at der i henhold til dansk lovgivning ikke kan stilles krav om vitterlighedsvidner.

Din repræsentant er enig med SKAT i, at pengetransaktionerne ikke kan spores fra Iran siden 2009, da det ikke var tilladt at udføre kontanter fra Iran.

Efter din repræsentants opfattelse, bør det tillægges vægt, at "klager på intet tidspunkt har forsøgt at skjule, at han fik midler fra udlandet. Pengene er indgået på dansk bankkonto."

SKAT finder ikke, at omhandlede indsætninger på din bankkonto reelt er beløb lånt af din familie i Iran.

SKAT finder derimod, at de foreliggende aftaler er udarbejdet proforma under dække af "familielån".

SKAT har lagt følgende til grund:

· "Familielånene" er givet af dine forældre og bror, som alle bor i Iran efter det oplyste. Der er således tale om nære familiemedlemmer, hvor kravet til dokumentationen er skærpet.
· "Familielånene" er af betragtelig størrelse.
· "Familielånene" starter med at blive indsat på din bankkonto i 2005, hvor "lånedokumenterne" (6 stk.) først er dateret i tiden 2010 - 2012 inkl.
· Iflg. aftaleteksten kan lånet genforhandles ved dets udløb. Der foreligger ikke SKAT nye låneaftaler ved udløb.
· Foreliggende låneaftaler er udarbejdet på dansk.
· Lånene er, jf. foreliggende lånedokumenter, oprettet på særlige vilkår og omstændigheder.
· Vitterlighedsvidner for långivere står som værende familiemedlemmer (far, mor, bror og anden person med navnet [...] ("at home Iran/Australien").
· Vitterlighedsvidner foreligger ikke dokumenteret, herunder disses udsagn.
· Pengetransaktioner kan ikke spores fra Iran/långiver.
· Pengetransaktioner kan ikke spores til og fra Iran/långiver, herunder via transaktionsformidler i Dubai.
· I forbindelse med overførslerne til din bankkonto er anvendt banker og vekselbureauer i flere forskellige lande, herunder Kuwait, Tyskland, Holland, Schweiz, Sverige, USA, Dubai, Tyrkiet og Britiske Jomfruøer.
· Overførte "renteudgifter" i 2010 og 2011 er sket til en konto ejet af din farbror i Dubai, som, efter det oplyste, efterfølgende har videresendt/afleveret rentebetalingen til långiverne i Iran.
· En hævning på din bankkonto oplyses at være til dine forældre, som stod og manglede penge til et ejendomskøb.
· Oplysninger og materiale i øvrigt, som kan dokumentere dine forældres "evne" til at udlåne beløb i millionstørrelsen foreligger som kopi af skøder (overvejende for 2014 - 2016), bankerklæringer signeret i 2016 (tiden 2014 - 2016), herunder bankerklæringer dateret juli 2016 om overførsel af beløb til navngivne personer, som hævdes at være din onkel (bosiddende i Dubai).
· Dokumentation for og forklaringer og oplysninger til de mange forskellige "kanaler", som anvendes i forbindelse med pengeoverførslerne, foreligger i meget begrænset omfang.

Der stilles efter praksis strenge krav til dokumentationen, når der indgås aftaler mellem interesseforbundne parter, herunder familiemedlemmer.

Endvidere stilles der samme strenge krav til dokumentationen af pengestrømmene, når disse stammer fra udlandet.

Sandsynliggørelsen og dokumentationen for, at din familie har/havde økonomisk råderum til at udlåne millionbeløb, foreligger ikke i form af bankkontospecifikationer.

Bemærkningen om årsagen til hævningen/betalingen til dine forældre i forbindelse med deres pludselige køb af ejendom, virker for SKAT "søgt", set i forhold til det oplyste om dine forældre´s og din bror´s økonomiske formåen.

Forholdet er ikke kommenteret og det pågældende ejendomskøb foreligger ikke dokumenteret.

SKAT anerkender ikke omhandlede indsætninger på din bankkonto som "familielån", idet det ikke ses for bevist, at der foreligger et reelt gældsforhold.

De foreliggende oplysninger er ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, idet lånedokumenterne er oprettet på særlige gunstige vilkår og under sådanne omstændigheder, at det ikke anses som bevis for et gældsforhold, og at indbetalingerne på din bankkonto er lån fra din familie.

Selv ved udlån til søn/bror må det formodes, at långivere (far, mor og bror) ved vidner uden for familien vil sikre sit tilgodehavende.

SKAT finder endvidere, at det burde være muligt mere tydeligt og eksakt end den foreliggende dokumentation kan fremvise, at kunne dokumentere pengeoverførslerne fra långivernes egen konto, som til långivernes egen konto, herunder for "pengetransportøren" (din farbror) i Dubai.

Efter SKATs opfattelse ses det ikke dokumenteret, at der er realitet bag de optagne lån, ligesom der ikke foreligger eksakt dokumentation for pengetransaktionerne.

Bemærkningerne i indsigelsen fra din repræsentant om, at der ikke er tradition for udstedelse af lånedokumenter iranske familiemedlemmer imellem, har SKAT ikke tillagt vægt.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at der til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner som til erhvervsmæssige dispositioner. Lån, der påstås optaget, kræves normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til bank m.fl. samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta.

SKAT finder ikke, at der med det foreliggende materiale er fremlagt dokumentation for, at faderens, moderens og broderens indkomst- og formueforhold har gjort det muligt at yde de pågældende lån, også når henses til, at dokumentation og redegørelse for forældrenes pludselige køb af ejendom ikke foreligger.

Der er ej heller ført bevis for, at beløbene stammer fra långivernes privatøkonomi.

Sammenfattende finder SKAT, at dokumentationen for lånoptagelserne, dokumentation for de specifikke pengetransaktioner, redegørelse for årsagen til at bruge bankforbindelse i forskellige lande, ikke foreligger oplyst og dokumenteret i fornødent omfang og tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

SKAT finder derfor, på det foreliggende grundlag, at "familielånene" er fiktive og uden realitet, og at indsætningerne på dine bankkonti dækker over indkomstskattepligtige aktiviteter.

Indsætninger betragtes som personlig indkomst."

...

"SKAT skal henvise til sine bemærkninger og begrundelse under punkt 1.4.

SKAT finder, på det foreliggende grundlag, at "familielånene" er fiktive og uden realitet, og at indsætningerne på dine bankkonti dækker over indkomstskattepligtige aktiviteter.

Der er derfor ikke tale om lån, hvorfor fradrag for de benævnte renteudgifter ikke er anerkendt."

SKAT har i høringssvaret til Skatteankestyrelsen bemærket følgende:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

SKAT skal dog henlede opmærksomheden på byretsdommen (SKM2016.505.BR), som ikke kommenteres i klagen, men som fremgår af kendelsen - side 26.

Som supplement til præjudikat for sagen vedlægges Østre Landsretsdorn (SKM2002.278.ØLR), som omhandler erklæringer fra pakistanske banker (ikke tilstrækkeligt bevis) i forbindelse med sag om faktisk betaling i h. t. forsørgelseskontrakt."

SKAT har endvidere fremsendt følgende bemærkninger til de fremsendte bemærkninger fra klagerens nye repræsentant:

"Ad A. Om formalia vedrørende den påklagede kendelse

SKAT skal henvise til den "fornyede agterskrivelse" (efter genoptagelsesanmodningen) af 22. februar 2017.

Herfra citeres fra indledningen:

"Din repræsentant har i mail af 5. januar 2017 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2012 - 2014 meddelt i brev af 21. december 2016.

Vi har gennemgået de vedlagte kommentarer, som fejlagtigt ikke var vedlagt det materiale, som blev fremsendt i mail af 7. september 2016 fra din repræsentant, som indsigelse på SKAT's "agter­ skrivelse" af 27. april 2016.

SKAT har gennemoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2012 - 2014 meddelt i brev af 21. december 2016.

SKAT finder imidlertid ikke, at der med kommentarerne sammenholdt med det foreliggende materiale er bibragt sagen afgørende nyt til ændring af de foretagne skatteansættelser, hvorfor SKAT agter at fastholde disse med henvisning til nedenstående sagsfremstilling. "

Klagers repræsentant (daværende) gør indsigelse den 16. marts 2017.

SKATs "agter" af 22. februar 2017 kommenteres.

Sluttelig anmoder repræsentanten om SKATs afgørelse.

SKATs afgørelse/kendelse afsiges den 27. april 2017. Herfra citeres fra indledningen:

"Din repræsentant har i mail af 5. januar 2017 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014 meddelt i brev af 21. december 2016.

SKAT har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2012 - 2014

Vi har gennemgået de med genoptagelsesanmodningen vedlagte kommentarer.

Vi har endvidere gennemgået bemærkningerne i indsigelsen af 16. marts 2017 fra din repræsentant over påtænkte indkomstansætte/ser meddelt i SKAT's brev af 22. februar 2017.

SKAT finder imidlertid ikke, at der med kommentarerne sammenholdt med det foreliggende materiale er bibragt sagen afgørende nyt til ændring af de tidligere foretagne skatteansættelser, herunder de påtænkte indkomstændringer i forbindelse med genoptagelsesanmodningen. "

Klagers repræsentant afslutter sine bemærkninger med dennes opfattelse af, at der ikke foreligger nogen afgørelse vedrørende indkomstårene 2012-2014 og, at der derfor ikke er forhold vedrørende disse indkomstår, der kan påklages til Skatteankestyrelsen.

Han forbeholder sig dog at ændre i den nedlagte påstand, "såfremt SKAT i høringssvaret måtte fastholde, at der er afsagt en kendelse den 27. april 2017, som indebærer en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst for disse indkomstår."

SKAT fastholder, at der er afsagt kendelse den 27. april 2017 i overensstemmelser med bestemmelserne i skatteforvaltningsloven.

SKATs afgørelse af 21. december 2016 er ikke bortfaldet, fordi sagsbehandlingen blev genoptaget. Resultatet af genoptagelsen var/er jo, at der ikke var fremkommet afgørende nyt til ændring af afgørelsen fra 21. december 2016.

Ad B Betydningen af forholdene i klagers selskaber.

Vedrørende [virksomhed5] ApS- CVR-nr. [...1].

Ved SKATs påbegyndelse af sagen for klager var der ikke indsendt årsrapport for selskabet. Selskabets 1. regnskabsår: 28/8 2014 - 31/12 2015 vedtaget på generalforsamlingen den 31. maj 2016 og indsendt til Erhvervsstyrelsen den 22. juni 2016.

Revisor erklærer sig i årsrapporten - supplerende oplysninger:

"Selskabet har ikke overholdt bogføringslovens krav om, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til selskabets art og omfang."

Vedrørende [virksomhed6]- CVR-nr. [...2].

Sagen har ikke været kontrolleret som en del af nærværende klagesag.

SKAT har henvist til selskaber, hvori klager har været/er involveret i for at oplyse om dennes erhvervsmæssige aktiviteter.

SKAT har ikke i forbindelse med nærværende sag verificeret og kontrolleret selskaberne nærmere, herunder bogføringens beskaffenhed.

Ad C og D Vedrørende spøgsmålet om familielån.

Klagers repræsentant fremhæver, at SKAT ikke har foretaget indkomstændringer for indkomstår før 2012.

Repræsentanten fremhæver, at klager har modtaget meget store lån fra sin familie i 2005-2009, og bemærker, at SKAT ikke har beskattet klager i 2005-2011 af disse familielån.

Hertil skal SKAT bemærke, at klager først med sin selvangivelse for indkomståret 2010 selvangiver fradrag for renteudgifter ("øvrige").

Først ved SKATs forespørgsel til disse renteudgifter fremlægges låneaftaler, bankkontospecifikationer m.m., hvor "familielån"/indsætninger fremgår tilbage til indkomståret 2005.

Klagers repræsentant har henvendt sig til SKAT i mail af 5. februar 2018 - citeres:

"Kunne du have ulejligheden med at sende mig SKAT's kendelse af 21. december 2016 vedrørende min klients skatteansættelse for 2012-2014? Jeg ser ikke at være i besiddelse af denne. Du er meget velkommen til at sende mig den pr. mail. Du er også meget velkommen til at sende mig den inden du besvarer nedenstående anmodning om aktindsigt.

Yderligere: kunne jeg anmode om aktindsigt i SKAT's undersøgelser vedrørende min klients skatte­ ansættelse for indkomstårene 2012 og 2011. Min klient har oplyst mig om, at SKAT i 2013 og 2014 foretog en ligningsmæssig gennemgang af min klients skatteforhold og at SKAT i den forbindelse efterspurgte dokumentation for de lån, som min klient havde modtaget fra sin familie i 2010 og 2011. Min klient har også oplyst, at SKAT efter at have gennemgået disse forhold besluttede, at der ikke var grundlag for en ændring af min klients skattemæssigeforhold for 2010 og 2011. Dette har en naturlig sammenhæng med den skattemæssige behandling af den samme form for lån i 2012- 2014. Kunne jeg derfor venligst anmode om aktindsigt i følgende:

· Materialeindkaldelser tilsendt min klient vedrørende forhold, der omhandler indkomstårene 2010 og 2011
· En oplistning af (eller den samlede dokumentation for) hvilket materiale, SKAT gennemgik ved vurderingen af, om der var grundlag for en forhøjelse af min klients skattemæssige forhold for 2010 og 2011.
· Evt. materiale, der viser baggrunden for SKAT's konklusion baseret på den ligningsmæssige gennemgang.

Som sagt er du meget velkommen til at maile mig kendelsen af 21. december 2016før du begynder besvarelsen af aktindsigten.

Hvis du måtte have spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at ringe til mig. Tak på forhånd for din hjælp."

SKAT har besvaret henvendelsen i mail af 8. februar 2018 - citeres:

"Med henvisning til anmodning om aktindsigt i mail af5. februar 2018fremsendesfølgende:

· SKATs materialeindkalde/ser i breve af 16. april 2013, 27. januar 2014 samt IB. februar 2016.

Du nævner i anmodningen, at din klient - citat:

"----- har oplyst mig om, at SKAT i 2013 og 2014 foretog en ligningsmæssig gennemgang af min klients skatteforhold, og at SKAT i den forbindelse efterspurgte dokumentation for de lån, som min klient havde modtaget fra sin familie i 2010 og 2011. Min klient har også oplyst, at SKAT efter at have gennemgået disse forhold besluttede, at der ikke var grundlag for en ændring af min klients skattemæssige forhold for 2010 og 2011. Dette har en naturlig sammenhæng med den skattemæssige behandling af den samme form for lån i 2012-2014."

Du anmoder om følgende:

· SKATs kendelse a/21. december 2016vedrørende skatteansættelserne/ar 2012-2014 (SKAT har fremsendt denne i mail af 5. ds.).
· Materialeindkalde/ser, der omhandler indkomstårene 2010 og 2011 (er vedlagt nærværende besvarelse).
· En oplistning af (eller den samlede dokumentation for) hvilket materiale, SKAT gennemgik ved vurderingen af, om der var grundlag/ar en forhøjelse af min klients skattemæssigefor­ hold for 2010 og 2011.
· Evt. materiale, der viser baggrunden for SKATs konklusion baseret på den ligningsmæssige gennemgang.

SKATs bemærkninger:

SKAT er ikke enig i det nævnte grundlag for din klients opfattelse af, at SKAT traf beslutning om, at der ikke var grundlag for indkomstændringer for indkomstårene 2010 og 2011.

SKATs beslutning om ikke at foretage indkomstændringer for indkomstårene 2010 og 2011 blev alene truffet på baggrund af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1 - om tidsfrister for forældelse.

Jeg kan i øvrigt henvise til:

SKATs afgørelse af 21. december 2016:

Side 6: SKATs forespørgsel i brev af 16. april 2013 citeres.

Side 7: SKATs forespørgsel i brev af 27. januar 2014 citeres.

Side 8: SKATs forespørgsel i brev af 18. februar 2016 citeres.

Side 9: Mailkorrespondance med din klients repræsentant - st.aut. revisor [person15] - herunder telefonisk kontakt.

Side 19: Afsluttende bemærkninger - henvisning til bestemmelser om forældelsesfrister.

SKATs afgørelse af 27. april 2017 (jf. genoptagelsesanmodning af 5. januar 2017): Side 15: Kritik af sagsbehandling.

Side 18: Repræsentantens udsagn om "skærpelse i forhold til tidligere år".

Side 22: SKAT bemærkninger til kritik af sagsbehandling, herunder kommentarer omkring gælds­ brev med indfrielse pr. 31. december 2014.

Side 24: SKATs bemærkning til det fremførte om "skærpelse", hvor skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1 citeres, og hvor det fastslås, at årsagen til, at indkomstændringer før indkomståret 2012 ikke foretages, alene skyldes forældelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1.""

Skattestyrelsen har fremsendt følgende kommentarer til repræsentantens yderligere bemærkninger:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, herunder Skattestyrelsens høringssvar af 12. februar 2018.

Formalia:

Repræsentanten finder, at Skattestyrelsen ved kendelsens afsigelse, har taget beslutning om, at klager har handlet groft uagtsomt, hvorfor skatteansættelser før indkomståret 2012 burde være genoptaget.

Når Skattestyrelsen ikke har genoptaget skatteansættelser før indkomståret 2012, da finder repræsentanten, at der ikke skatteretligt er grundlag for at tilsidesætte familielånene.

Skattestyrelsen er ikke enig i denne opfattelse.

I kendelsen bemærker Skattestyrelsen at have til hensigt at oversende sagen til en strafferetlig vurdering (jf. bestemmelserne i Skattekontrolloven).

Skattestyrelsen har ikke ved afgørelsen foretaget en selvstændig vurdering af en mulig strafferetlig handling."

Skattestyrelsens har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse:

"Overførsler fra udlandet

Skatteankestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det samlede beløb på 2.848.190 kr., som klager har modtaget i indkomståret 2012 udgør et lån, som klager skulle have modtaget fra sin far.

Ved denne bedømmelse lægger Skattestyrelsen vægt på følgende:

• At det ikke er muligt at følge pengestrømmene.

• At gældsbrevet ikke indeholder bestemmelser om løbende afdrag.

• At gældsbrevet ikke er underskrevet af klagerens far.

• At gældsbrevet ikke er udarbejdet i umiddelbar forlængelse af hver enkelt overførsel.

• Samt at det ikke er dokumenteret hvorledes renterne er beregnet og det ikke er muligt at følge pengestrømmene for rentebetalingerne.

Gave modtaget fra far

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det samlede beløb på 2.848.190 kr. ikke anses for en gaveafgiftspligtig gave fra klagers far og dermed omfattet dermed modtaget fra en person indenfor gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22.

Fradrag for renter

Skattestyrelsen kan tiltræde, at klager ikke kan opnå fradrag for renter i 2012, 2013 og 2014.

Af samme grunde som anført af Skatteankestyrelsen er Skattestyrelsen enig i, at klager ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der består reelle låneforhold og en forpligtigelse til at forrente gælden."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for SKATs fastholdelse af den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst ved afgørelse af 21. december 2016 på 2.848.190 kr. for indkomståret 2012.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klageren er gaveafgiftspligtig af et gaveafgiftsgrundlag på 2.848.190 kr. for indkomståret 2012.

Derudover har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for renter på 310.245 kr. for indkomståret 2012, 351.909 kr. for indkomståret 2013 og 357.756 kr. for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

"SKAT har ved afgørelse af 27. april 2017 ændret ovennævntes indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. På vegne af [person3] skal vi hermed påklage ansættelserne og nedlægge følgende påstande.

Principielt:

Skat tilpligtes at anerkende, at de selvangivne skattepligtige indkomster for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 er korrekte.

Subsidiært:

Overførslerne skal beskatte som gave og ikke personlig indkomst.

Sagsfremstilling

Sagen vedrører den skattemæssige kvalifikation af en række overførsler af beløb fra udenlandske konti til [person3] i perioden 2012 - 2014, der hidrører fra lån han har optaget hos sine familie i Iran.

[person3] er iværksætter og restauratør. Han stammer fra Iran, hvor hans familie fortsat er bosat. Han har over en årrække investeret i og drevet en række restauranter og caféer i Danmark, primært i selskabsregi via selskabet [virksomhed7] ApS. Ved udgangen af 2015 drev han 5 restauranter med et samlet overskud for 2015 på ca. 2.812.000 kr.

Investeringerne i virksomhederne og investeringerne i øvrigt, herunder i fast ejendom, er i perioden 2005-2014 finansieret af [person3] med egne midler i størst muligt omfang, mens det resterende finansieringsbehov har været dækket dels ved med bank- og realkreditlån og pantebreve, og dels ved lån fra familien.

I 2005 erhvervede [person3] via [virksomhed7] ApS [virksomhed8] for en købesum på 4.050.000 kr., som dels blev finansieret ved lån fra familien på 1.593.249 kr., dels ved finansiering fra danske banker på ca. 2.500.000 kr. (bilag 1-2).

I 2005 lånte [person3] i alt yderligere 84.369,68 kr. fra sin familie til finansiering af køb og istandsættelse af andelslejligheden [adresse5], [by4]. Lejligheden blev solgt i 2007 med en betydelig fortjeneste.

I 2007 købte [person3] ejendommen [adresse6], [by4] for 4.700.000 kr. Købet blev finansieret af gevinsten ved salg af andelslejligheden, realkreditlån og lån fra familien.

I 2008 erhvervede [person3] via [virksomhed7] ApS [virksomhed9] for en købesum på 5.000.000 kr., som dels blev finansieret ved sælgerpantebreve på 4.750.000 kr., dels finansieret med egne midler (bilag 3-4).

I 2009 erhvervede [person3] via [virksomhed7] ApS [virksomhed10], som blev finansieret ved pantebreve for i alt 2.800.000 kr. (bilag 5-6)

Den 29. juni 2009 købte [person3] ejendommen [adresse4], [by4], til en købspris på 1.999.000 kr. Købet blev delvist finansieret med 600.000 kr. af [person3] selv, resten ved lån fra banken.

Endelig erhvervede [person3] via [virksomhed7] ApS i henholdsvis 2012 og 2014 [virksomhed11] (bilag 7) og [virksomhed12].

[person3] har i perioden fra 2005 desuden været involveret i [virksomhed13] og [virksomhed6]. Samtlige de af [person3] drevne restauranter og caféer har givet overskud. Der henvises til årsregnskaberne for selksaberne bilagene 8-32.

Familielånene

Der henvises til SKATs opgørelse over de optagne lån i afgørelsen.

Lånene er alle ydet af [person3]s forældre (faderen [person1] og moderen [person2]), eller broderen [person3], som i alle årene har været bosat i Iran. Familien er formuende og har ydet lånene, dels ud fra et ønske om at støtte deres søn/bror, men primært ud fra et ønske om at investere i udlandet og dermed få sikret deres formue bedre end hvis kapitalen blev i Iran.

Til dokumentation af familiens formueforhold og dermed deres evne til at yde de pågældende lån har [person3] fremskaffet bilag 40-53 fra Iran. Disse bilag er alene dokumentation for værdien af en række af familiens aktiver, og indeholder således ikke en opgørelse af den samlede formue.

Som det bl.a. fremgår af bilag 53 ejer familien bl.a. fast ejendom til en samlet værdi på 166.930.000.000 IRR. Med en kurs på IRR på 0,02 (svarende til at 1 kr. er ca. 4.500 IRR) kan den samlede værdi af disse ejendomme opgøres til ca. 37,1 mio.kr. Det fremgår desuden af bilag 51, at [person3] i juni 2016 havde bankindeståender på i alt ca. 6.700.000.000 IRR, svarende til ca. 1,5 mio.kr. i ENBank, og af bilag 55-57 at han i juli 2016 foretog udbetalinger fra sin konto i [finans26] på i alt ca. 5.250.000.000 IRR, svarende til ca. 1,2 mio.kr.

Lånene, der er ydet i perioden 2005 til 2014 blev indtil 2009 overført direkte fra långiverne i Iran til [person3] i Danmark. Som eksempler på disse overførsler henvises til bilag 54, hvoraf det fremgår, at familiemedlemmerne i Iran i perioden 10. maj 2007 - 18. september 2008 overførte i alt 450.747 Euro, svarende til ca. 3,4 mio.kr, fra deres konti i iranske banker til [person3]s bankkonto i [finans25].

Som følge af sanktioner mod Iran i årene 2009-2014, kunne der fra 2009 ikke ske direkte overførsel fra Iran til danske eller udenlandske banker, SWIFT/BIC indstillede således i 2012 deres kommunikationstjeneste til iranske finansielle institutioner.

Med henvisning til den usikre situation i Iran blev ønsket fra forældrenes side om løbende at overføre mest mulig kapital ud af landet større. Forældrene samarbejdede med en farbror, [person4], der er bosat i Dubai, om flytning af kapitalen. Der er primært anvendt anerkendte banker, danske som udenlandske, og det kun én enkelt gang har været nødvendigt at kanalisere lånet via et en bank i et såkaldt "skattelyland".

Overførslerne er fordelt således:

Ordregivende bank

Navn på bank institut

Antal

overførsler

Periode

Tyskland

[finans2] AG, [finans4]

18

2005

Danmark

[finans3], [finans6], [finans7] [by4]

10

2006-2009

Holland

[finans5].

4

2007

USA

[finans12] N.A., [finans16]

3

2010-2011

Iran

[finans1], [finans8]

3

2005-2009

Dubai

[finans17]

2

2011-2012

Sverige

[finans10]

1

2010

Schweiz

[finans9]

1

2010

Tyrkiet

[finans23] A.S.

1

2012

Som dokumentation for kapitalforhold i perioden 2013-2014, herunder dokumentation for lån og overførsler vedlægges yderligere:

· Kopi af gældsbreve af 20. december 2014 vedrørende familielånene, bilag 33, som er indgået til afløsning af gældsbrevene af 20. december 2012. Som det fremgår heraf er lånene forlænget til 31. december 2016.
· Dokumentation for overførsler på henholdsvis 16.200 Euro den 1. maj 2013 og på 49.720 Euro den 1. august 2013 fra Morteszagholi Shairani til [person3], bilag 34. der er vanskeligt at fremskaffe dokumentation for alle transaktions-led, henset til at udførsel fra Iran var strengt sanktioneret.
· Dokumentation for betaling af renter på familielånene med henholdsvis 310.245 og 351.908 kr. den 15. juli 2014, bilag 35. Rentebetalingerne er som følge af sanktionerne mod Iran, sket via [person3]s farbror, der er bosat i Dubai.
· [person3]s indkomst- og formueopgørelse med kapitalforkalringer for 2013 og 2014 med tilhørende bilag, bilag 36-39.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand om godkendelse af de selvangivne indkomster gør vi følgende anbringender gældende:

Atde påtænkte indkomstforhøjelser hviler på et materielt forkert grundlag, idet [person3] har optaget lån hos familien i indkomstårene 2005-2014 i det angivne omfang.

Atde i 2012 optagne lån på 2.848.190 kr. derfor ikke er skattepligtig indkomst for [person3].

At[person3]s selvangivne renteudgifter for indkomstårene 2012-2014 på henholdsvis 310.245 kr., 351.909 kr. og 357.756 kr. er fradragsberettigede.

SKAT gør i som begrundelse for de påtænkte indkomstforhøjelser følgende gældende:

1. At det ikke er bevist at der foreligger reelle gældsforhold, herunder at lånedokumenterne er oprettet på særlige gunstige vilkår og under sådanne omstændigheder, at de ikke kan anses som bevis for et gældsforhold.
2. At det ikke er dokumenteret, at midlerne stammer fra långiverne, herunder at der ikke foreligger dokumentation for overførslerne fra långivernes egne konti, og at overførslerne er foretaget igennem en række banker i en række lande, herunder såkaldte skattelylande.
3. At det i øvrigt ikke er dokumenteret, at långiverne har været i stand til at yde lån i den angivne størrelsesorden.

Hertil bemærkes følgende:

Ad 1

Samtlige låneforhold er dokumenteret med kopier af låneaftaler. Det gøres i den forbindelse gældende, at lånene er ydet på vilkår, der helt svarer til andre tilsvarende familielån, herunder at der er aftalt afdragsfrihed. Det bestrides derfor, at lånene er ydet på "særlige gunstige vilkår", og det bestrides desuden, at lånevilkårene i øvrigt - særligt gunstige eller ej - skulle kunne afkræfte, at der er tale om reelle låneforhold.

Låneaftalerne er i øvrigt udarbejdet af [person3], som ikke er jurist eller i øvrigt særligt sagkyndig på dette område. De formelle mangler der måtte være, herunder at nogen af vitterlighedsvidnerne tilhører parternes familie, er således alene udtryk for manglende kendskab til de juridiske krav, der stilles til udarbejdelse af lånedokumenter i Danmark, og afkræfter ikke, at der er tale om reelle låneforhold.

Ad 2

Som anført ovenfor medførte de stadigt strammere økonomiske sanktioner mod Iran, at det fra 2009 ikke var muligt at foretage direkte pengeoverførsler mellem Iran og Danmark. Parterne fandt derfor med bistand fra farbroren i Dubai alternative overførselsmuligheder gennem forskellige banker i andre lande. Disse alternative overførselsmuligheder har det så været nødvendigt at tilpasse over perioden under hensyn til skiftende nationale og internationale begrænsninger på økonomisk samkvem med parter i Iran.

Det har af samme årsag været vanskeligt at fremskaffe dokumentation for alle led i overførslerne fra långiverne i Iran til [person3]

Det skal fremhæves, at indtil sanktionerne mod Iran, blev lån fra [person3]s forældre overført direkerte, jf. som eksemple bilag 54. SKAT ses fuldstændigt at negligere, hvad der efter 2009 var praktisk muligt og at lånene, da det var muligt, blev overført direkte fra långiver til låntager. SKAT kan ikke blot med henvisning til praksis på området tilsidesætte et lån som værende udokumenteret som følge af manglende direkte transaktion fra Iran, idet det af politiske årsager ikke var muligt at overføre direkte fra Iran. Det bør tillægges vægt, at [person3] tidligere, før indførslen af sanktionerne med Iran, fik overført lånene direkte fra Iran. De tidligere overførsler har SKAT ikke tilsidesat til trods for SKATs kendskab hertil.

Ad 3

Som anført ovenfor er långivernes evne til at yde lån i den angivne størrelsesorden dokumenteret tilstrækkeligt. Herved adskiller nærværende transaktioner sig fra de afgørelser som SKAT henviser til. [person3]s forældre er særdeles formuende.

Herudover bemærkes, at SKAT i 2013 og 2014 har fået og gennemgået dokumentation for familielånene for årene 2010-2012 og herefter ikke har foretaget nogen ændringer af indkomstansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011. Det må således lægges til grund, at SKAT har anset den fremsendte dokumentation vedrørende 2010 og 2011 for tilstrækkelig. SKAT har i afgørelsen begrundet anerkendelse af tidligere lån med, at tidsfristen var sprunget. Dette ændrer imidlertid ikke ved at SKAT, men genskab til genoptagelsesreglerne, har haft endda særdeles god tid til at gennemgå fremsendt dokumentation, og SKAt manglende reaktion med god grund giver [person3] en forventning om, at SKAT ikke har yderligere spørgsmål endsige indsigelser til den fremsendte dokumentation og transaktioner.

Forholdende vedrørende 2012 og efterfølgende indkomstår er i realiteten uændrede i forhold til tidligere indkomstår og der er for 2012 og senere indkomstår fremsendt præcis den samme dokumentation, som blev fremsendt vedrørende indkomstårene 2010 og 2011.

Det gøres derfor gældende, at SKAT således er afskåret fra at skærpe dokumentationskravene for indkomstårene 2012 og efterfølgende, og allerede af den grund af afskåret fra at gennemføre de påtænkte indkomstopgørelser.

SKAT har henvist til en række domme, SKM2004.84 ØLR, SKM2007.90 HR og SKM2011.208 HR.

SKM2004.84 ØLR vedrørte en blomsterhandler, som fik en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten stadfæstet. Begrundelsen herfor var at virksomhedens regnskabsgrundlag var åbenlyst mangelfuldt, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var plads til et realistisk privatforbrug og at skatteyderens forklaringer om at hun havde modtaget gaver fra sin familie, havde vundet gevinster på skrabelodder og i øvrigt havde haft en ikke registreret kontant opsparing i en bankboks var helt udokumenterede og i øvrigt først var fremkommet på et sent tidspunkt under sagen. Faktum i sagen svarer således på ingen punkter til den foreliggende sag. I nærværende sag er det med for Iran gælden autoriserede dokumenter veldokumenteret, at [person3]s forældrer var og er særdeles formuende.Vi finder derfor ikke, at denne påberåbte dom er relevant for sagen.

I SKM2007.90 HR stadfæstede Højesteret Vestre Landsrets dom, hvorefter der var nægtet fradrag for renteudgifter på et familielån, dels fordi gældsforholdets beståen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, dels fordi det ikke var sandsynliggjort, at de pågældende familiemedlemmer havde været i stand til at yde et lån af den påberåbte størrelse og endelig dels fordi betalingen af renten ikke var dokumenteret. I den foreliggende sag er gældsforholdets eksistens dokumenteret med gældsbreve, det er dokumenteret at de pågældende familiemedlemmer har været i stand til at yde lån i den anførte størrelsesorden ligesom betalingen af renterne er dokumenteret. Vi finder derfor ikke at dommen kan påberåbes til støtte for SKAT's synspunkt.

I SKM2011.208 HR stadfæstede Højesteret Vestre Landsretsdom, hvorefter et påstået familielån fra en skatteyders far i udlandet ikke blev anerkendt skattemæssigt. Rettens begrundelse herfor var bl.a. at det ikke var sandsynliggjort, at faren havde haft økonomisk mulighed for at yde det pågældende lån, ligesom det blev tillagt vægt, at skatteyderen havde haft fuldmagt til farens konto og at der i flere tilfælde kunne konstateres indsættelser på farens konto med beløb, som umiddelbart herefter blev overført til skatteyderen. I den foreliggende sag er långivernes evne til at yde lån i den anførte størrelsesorden klart dokumenteret. Vi finder derfor ikke, at dommen kan påberåbes til støtte for SKAT's synspunkt.

Sammenfattende kan det anføres, at familielånene indgået af [person3] derimod er fuldt dokumenterede med underskrevne lånedokumenter m.v. og i et vist omfang med dokumentations af betalingsstrømmene. Bevisbyrde i sager som nærværende er vanskelig at løfte, men SKAT er nødsaget til at foretage en konkret vurdering og kan ikke blot med henvisning til praksis tilsidesætte den fremsendte dokumentation med samme argumentation som anført i de fremhævede domme, når sagerne ikke er fuldstændig sammenlignelige. Det fastholdes derfor, at [person3] har løftet bevisbyrden for eksistensen af låneforholdene, långivers evne til at yde lånene og den reelle betaling af renterne.

Ved gennemgang af SKAT sagsbehandling, fra SKATs første henvendelser, korrespondancen, hvoraf der går næste to år uden SKAT kommentere fremsendte dokumentation, en agterskrivelser, der fremkommer umiddelbart inden fristen for genoptagelse er sprunget, til SKATs gentagende og endsidige argumentation, hvor SKAT først efter gentagende opfordringer svarer spørgsmål fra undertegnede og endelig begrundelse for at tidligere forhold ikke er tilsidesat grundet fristen for genoptaglse var sprunget, at SKAT reelt ikke har haft tid til at behandle sagen konkret. Vi skal derfor med nærværende klage venligst anmode Skatteankestyrelsen om at foretage en reelt gennemgang af den fremsendte dokumentation, tage den politiske situation i betragtning tillige og overveje hvilken anden mulighed [person3] havde for at skaffe f.eks dokumentation for transaktioner fra Iran, når ingen vestlige banker i den pågældende periode ville tage imod midler fra Iran samt hense til, at [person3], da det var muligt, tidligere har fået lån direkte fra långiver.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt Skatteankestyrelsen ikke anerkende overførslerne som lån, skal de behandles som gave fra [person3]s forældre."

Klagerens nye repræsentant har fremsendt følgende yderligere bemærkninger:

A. Formalia vedrørende den påklagede kendelse

Det fremgår af afgørelsen af 27. april 2017, at denne er et resultat af en anmodning om genoptagelse fra klager indleveret den 5. januar 2017. Efter SKAT har genoptaget sagen, skal der foregå en ny sagsbehandling iht. sædvanlige regler herom, hvilket skyldes, at den sagsbehandling, der omhandler prøvelsen af den materielle skatteansættelse (dvs. sagsbehandlingen efter der er sket genoptagelse) er omfattet af SKFVL § 20.

Det følger af principperne i SKFVL § 20, at der skal udsendes ny agterskrivelse i tilfælde en skatteansættelse genoptages. Der skal således ske en almindelig sagsbehandling, og det ligger implicit i disse principper, at den først afsagte kendelse (i nærværende sag kendelsen af 21. december 2016) derved er trukket tilbage med henblik på fornyet vurdering af, i hvilket omfang (om noget) skatteyders skatteansættelse skal forhøjes eller nedsættes.

Efter sagsbehandlingen er genoptaget, bortfalder den tidligere afsagte retskraftige kendelse (i nærværende sag kendelsen af 21. december 2016) og det følger ligeledes heraf, at den fornyede agterskrivelse, SKAT er forpligtet til at udstede, skal opfylde almindelige sagsbehandlingsregler - herunder opfylde kravet til en beskrivelse af, hvilken forhøjelse, SKAT eventuelt vil foretage i forhold til det af skatteyder selvangivne.

**********

Afgørelsen af 27. april 2017 fylder 32 sider men indeholder ikke nogen angivelse af, hvilke indkomstår der er blevet ændret ved denne kendelse og ej heller med hvilke beløb.

Der er i afgørelsens p. 11-15 angivet, hvilke beløb, der er indgået på klagers konto gennem 2005-2012 i form af lån fra familien, men dette synes som nævnt alene at være en oplistning af de indgåede beløb i disse år og således ikke et udtryk for en ændring af klagers skatteansættelse. Dertil kommer, at der ikke fremgår noget som helst vedrørende indsætninger på klagers konto i 2013 og 2014 - og at det således heller ikke fremgår, om der er foretaget eventuelle ændringer af indkomstårene 2013 og 2014 i den afsagte afgørelse.

Det er således undertegnedes opfattelse, at der ikke foreligger nogen afgørelse vedrørende indkomstårene 2012-2014, som medfører en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst for 2012-2014 i forhold til, hvad klager har selvangivet.

Det er derfor også klagers grundlæggende opfattelse, at der ikke foreligger en ændring af klagers skatteansættelse for 2012-2014 og derfor også, at der ikke er et forhold vedrørende disse indkomstår, der kan påklages til Skatteankestyrelsen.

Klager har foreløbigt valgt alene at henholde sig til tidligere repræsentants nedlagte påstand - dette som en følge af, at det processuelt ikke vil være korrekt at nedlægge en påstand om ugyldighed af en kendelse, som ikke indeholder en forhøjelse af klagers indkomst.

Klager forbeholder sig dog at ændre i den nedlagte påstand, såfremt SKAT i høringssvaret måtte fastholde, at der er afsagt en kendelse den 27. april 2017 vedrørende klagers skatteansættelse for indkomstårene 2012-2014, som indebærer en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst for disse indkomstår.

**********

Det bemærkes yderligere vedrørende den afsagte kendelse, at de første 6 sider udelukkende omhandler forhold vedrørende klagers selskaber.

Baggrunden for den foretagne forhøjelse af indkomståret 2012 synes imidlertid at være, at SKAT har tilsidesat klagers oplysning om, at de på hans konto indsatte beløb er lån modtaget fra hans forældre.

Dette har foranlediget SKAT til at konkludere følgende, jf. kendelsens side 29:

"SKAT finder derfor, på det foreliggende grundlag, at "familielånene" er fiktive og uden realitet, og at indsætningerne på dine bankkonti dækker over indkomstskattepligtig aktivitet".

SKAT´s hjemmel til beskatningen angives til at være Statsskattelovens § 4, som det gøres, når der ikke er tale om formueoverførsler mellem personer omfattet af gaveafgiftskredsen Baggrunden for dette er, at modtagelse af "penge eller formuegode af pengeværdi" skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. SL § 4 og SKAT´s egne bemærkninger i kendelsens side 29.

Med baggrund i dette citat fra afgørelsen og den anførte bestemmelse i SL § 4, der hjemler beskatning af alle modtagne pengebeløb, synes det svært at se baggrunden for og nødvendigheden af, at SKAT i kendelsens første 6 sider beskriver klagers selskaber - og dette på en lidet flatterende måde, der i øvrigt er væsentligt fejlbehæftet.

De første 6 sider af kendelsens indhold synes således alene medtaget for at så tvivl om klagers moralske habitus, før SKAT behandler det materielle underliggende spørgsmål i de efterfølgende sider i kendelsen. Klager finder således de første 6 sider af kendelsen ganske irrelevante for både SKAT´s sagsbehandling og udfaldet af kendelsen.

SKAT har da heller ikke på noget tidspunkt i afgørelsen henvist til eller argumenteret for, at den formuefordel, der påstås tilflydt klager, skulle være oppebåret fra klagers selskaber. Således har SKAT ikke argumenteret for, hvilke materielle forhold i klagers selskaber, der skulle tilsige, at de modtagne beløb skulle stamme derfra, og SKAT har heller ikke beløbsmæssigt forsøgt at redegøre for, hvorfor og i hvilket omfang, man måtte mene at de omhandlede beløb skulle stamme fra klagers selskaber.

Det må derfor i det hele afvises, at de af klager modtagne beløb skulle komme fra hans selskaber, jf. mere herom nedenfor.

**********

B. Vedrørende betydningen af forholdene i klagers selskaber

SKAT skriver p. 3 i kendelsen, at der for selskabet [virksomhed12] ApS ikke forefindes offentliggjorte regnskaber. Et opslag på CVR-registeret viser imidlertid, at dette ikke er korrekt. Selskabet har - på sædvanlig vis - aflagt regnskaber iht. gældende regler.

Dette nævnes blot til sagens korrekte oplysning.

**********

Det synes at være SKAT´s grundlæggende synspunkt - selvom SKAT ikke sprogligt har begrundet afgørelsen således - at de modtagne beløb må anses for at hidrøre fra klagers selskaber. Dette må også anses for at være baggrunden for, at SKAT har gennemgået regnskaberne for klagers selskaber for 2011 og fremefter og baggrunden for, at SKAT har valgt i afgørelsen at indføje de bemærkninger, revisor måtte have skrevet i regnskaberne.

Den praksis, SKAT henviser til i afgørelsen, tager da også udgangspunkt i, at der sker en beskatning hos hovedaktionæren i fald der er sket en forhøjelse af selskabets skatteansættelse eller momsindberetning. I den praksis, SKAT refererer, sker forhøjelsen af hovedaktionærens skattepligtige indkomst som en følge af forhøjelser af indkomsten i hovedaktionærens selskaber.

Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag.

I nærværende sag er der ikke foretaget nogen ændringer af skat eller moms i klagers selskaber.

Som det fremgår af SKAT´s afgørelse, er der alene foretaget en enkelt ændring, og dette af skat og moms for 2014 i selskabet [virksomhed6] ApS med beløb på 323.000 kr. i skattemæssig ændring og 81.000 kr. i momsmæssig ændring. Dette selskab var imidlertid ikke ejet af klager i 2014!!

Følgende kan derfor konkluderes:

? SKAT har ikke tilsidesat regnskabsgrundlaget i nogen af klagers selskaber i 2012-2014.
? SKAT har ikke foretaget nogen skattemæssige forhøjelser af indkomsten i klagers selskaber i 2012-2014.
? SKAT har ikke foretaget nogen momsmæssige ændringer i klagers selskaber i 2012-2014.
? At der dermed ikke er grundlag for en antagelse om, at klager skulle have modtaget peng fra indkomstskattepligtig aktivitet i hans selskaber.

Selskabernes forhold giver ikke grundlag for en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst (skattemyndighederne bærer i øvrigt bevisbyrden herfor).

SKAT har da heller ikke argumenteret for, at de af klager modtagne beløb (lån) stammer fra klagers selskab.

**********

Det kan på denne baggrund undre, at SKAT anvender så store dele af afgørelsen på at beskrive forholdene i klagers selskaber, herunder på at beskrive de supplerende oplysninger, revisor har beskrevet i regnskaberne.

Baggrunden herfor skyldes formentlig, at klager har stiftet og/eller ejet nogle af selskaberne sammen med en bekendt ved navn [person20].

Klager fandt dog hurtigt ud af, at han ikke ønskede at drive virksomhed med [person20], da de ikke delte opfattelse af, hvorledes man bør drive café- og restaurationsvirksomhed. [person20] er efter det oplyste senere blevet dømt for flere uregelmæssigheder i forbindelse med hans drift af hans egne caféer og restauranter, men det er vigtigt at betone, at klager intet har haft at gøre med disse forhold.

Da klager fandt ud af [person20]´s måde at drive virksomhed på, skiltes parterne efter klagers ønske, og klager købte derfor [person20] ud af de fælles selskaber. Dette kan også ses af sagens bilag. Således kan det også konstateres, at flere af de forhold, SKAT skitserer i afgørelsen, alene relaterer sig til selskabernes første leveår, hvor [person20] enten var medejer eller med i direktionen. Disse forhold har imidlertid intet at gøre med indkomstårene 2012-2014, hvor [person20] ikke længere var medejer af selskaberne.

Efter klager købte [person20] ud af de fælles selskaber, har klager skiftet revisor til [virksomhed14] og har efterfølgende udelukkende fået revisionspåtegninger uden nogen forbehold.

SKAT synes i afgørelsen at sammenblande klagers forhold med den pågældende persons forhold, men det er vigtigt at understrege, at klager netop skiltes fra [person20], da han fandt ud af sidstnævntes forretningsmetoder.

Det er også vigtigt at betone, at klager i indkomstårene 2012-2014 (eller fremefter) ikke har haft nogen forretningsmæssige (eller personlige) forbindelser til [person20].

B.1. Bogføring

Det skal endvidere understreges og tillægges vægt, at klager fra han erhvervede den første restaurant og stadig har haft hele sit bogholderi outsourcet hos den samme statsautoriserede revisor - [person15] - som har rådgivet, opstillet og revideret samtlige klagers selskaber, ligesom revisor har opstillet og forestået klagers personlige selvangivelser gennem alle årene.

C. Vedrørende spørgsmålet om familielån

Det bemærkes indledningsvist, at SKAT i 2013 og 2014 foretog en ligningsmæssig gennemgang af klagers skatteforhold. I denne forbindelse efterspurgte SKAT dokumentation for de familielån, SKAT har oplistet i afgørelsens p. 13 og 14 vedrørende de optagne lån i 2010 og 2011. Efter en konkret gennemgang af disse lån ydet i 2010 og 2011 afgjorde SKAT, at der ikke var grundlag for at foretage en forhøjelse af klagers indkomst for 2010 og 2011.

Eller med andre ord anerkendte SKAT efter en konkret ligningsmæssig gennemgang, at der var tale om familielån fsv. angår 2010 og 2011.

Det gøres i forlængelse heraf overordnet gældende i nærværende sag, at klager har lånt de omhandlede beløb fra sin mor ([person2]) og far ([person1]) og bror ([person3]).

Klager foreslår, at der på kontorforhandlingen tages en drøftelse af disse forhold, hvorefter klager vil uddybe på sine betragtninger omkring den fremlagte dokumentation.

D. Beskatningen af familielån

Såfremt Landsskatteretten måtte være af den opfattelse, at der dels er sket en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst for 2012-2014 og at der ikke består en forpligtelse for klager til at tilbagebetale de modtagne familielån, vil konsekvensen være, at klager har fået en formuefordel, der skal behandles efter Boafgiftslovens regler, da klager og hans forældre er omfattet af Boafgiftslovens personkreds, jf. Statsskattelovens § 5 litra b), Boafgiftslovens § 22 og b.la. SKM2015.166BR.

Det gøres således gældende, at Statsskattelovens § 4 ikke giver hjemme til beskatning, såfremt der er tale om formueoverførsler mellem forældre og børn. I stedet sker beskatningen ved, at der pålægges gaveafgift efter Boafgiftslovens regler, hvilket således svarer til den subsidiære påstand.

Det gøres i den forbindelse gældende, at de af klager modtagne beløb stammer fra hans forældre, hvilket behandles under pkt. D.1. Beløbene kan - som beskrevet ovenfor - ikke stamme fra klagers selskaber, hvor der ikke er foretaget ligningsmæssige ændringer. Klager har i øvrigt ikke haft andre indtægtskilder end sine selskaber - hvilket SKAT da heller ikke har påvist.

**********

Det bemærkes helt overordnet, at SKAT´s argumentation omkring beskatningen af klager i sin helhed centrerer sig om spørgsmålet om, hvorvidt klager har dokumenteret, at der er tale om familielån.

SKAT har p. 27 i afgørelse beskrevet sin konklusion. Argumentationen i hele konklusionen tager udgangspunkt i, at SKAT tilbageviser klagers dokumentation for, at der foreligger et familielån med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

SKAT og klager er således enige om sagens centrale og afgørende punkt om, at det er afgørende, hvorvidt der foreligger en reel tilbagebetalingsforpligtelse på familielånet.

Som det vil blive illustreret nedenfor, følger det af fast retspraksis, at man i tilfælde af, at et familielån bliver tilsidesat, skal foretage en beskatning af modtageren af beløbet iht. Boafgiftslovens regler. Dette er i sig selv tilstrækkeligt til at give klager medhold i den subsidiære påstand.

D.1. Beløbene stammer fra klagers forældre

SKAT har i afgørelsens p. 10 nederste linje og p. 11 fremefter oplistet de gældsbreve, der er fremlagt i sagen. Disse dokumenter dokumenterer, at der er tale om gældsforhold mellem klager og hans familie.

Det kan således lægges til grund, at der er udstedt gældsbreve for de beløb, der er omfattet af nærværende sag.

At der er tale om beløb, der stammer fra klagers familie kan også ses af historikken bag udlånene.

Det fremgår af SKAT´s afgørelse p. 11, at klager har modtaget lån allerede fra 2005 og fremefter.

Det kan også lægges til grund, at klager i sine regnskaber og selvangivelser har anført de pågældende familielån og fratrukket tilskrevne renter gennem alle årene.

På de overførsler, der er sket før 2010 kan man direkte af de af SKAT gengivne oplysninger se, at ordregiver til overførslen til klager var klager mor eller far eller søn. Der foreligger således dokumentation for, at klager har modtaget meget store lån fra sin familie i 2005-2009. Det bemærkes, at SKAT ikke har beskattet klager i 2005-20011 af disse familielån...

Det forhold, at det for 2005-2009 kan dokumenteres, at klager har lånt penge fra sin familie må medføre, at der er en kraftig formodning for, at de modtagne beløb i 2010 og fremefter ligeledes er modtaget som lån fra klagers familie. Den systematik og regelmæssighed, som pengene er overført med, støtter dette.

Yderligere bemærkes, at SKAT skulle have foretaget en ligningsmæssig gennemgang af klagers skatteansættelse for indkomstårene 2010-2012. I den forbindelse skulle SKAT have fået udleveret al dokumentation for de overførsler, klager modtog fra sin familie i 2010 og 2011.

På trods af denne ligningsmæssige gennemgang af familielånene ydet i 2010 og 2011 foretog SKAT ikke nogen beskatning af de beløb, klager havde lånt. Dette endda på trods af, at dokumentationen for 2010 og 2011 er af samme karakter som den, der er omfattet af nærværende sag (både vedr. 2010 og 2011 og de af nærværende sag omhandlede indkomstår bærer dokumentationen præg af, at det grundet politiske regler ikke var været muligt at overføre penge direkte fra Iran til klager).

Skatteankestyrelsen anmodes om at indhente alt materiale hos SKAT vedrørende denne ligningsmæssige gennemgang og forsyne klager med kopi heraf.

**********

Eftersom det følger af Statsskattelovens § 5B litra b) og fast praksis, at der ikke er hjemmel til at foretage beskatning iht. SL § 4, når et familielån tilsidesættes (og at der efter fast praksis skal ske "beskatning" i form af, at modtageren af beløbene pålægges at betale gaveafgift af disse), er der allerede af denne grund ikke noget grundlag for at undersøge, om klager ud fra en mere teoretisk vinkel kunne have modtaget beløbene fra anden kilde.

Baggrunden for at anføre dette er, at SKAT i afgørelsen har fundet anledning til at beskrive en række omstændigheder vedrørende klagers selskaber, ligesom SKAT slutteligt i begrundelsen anfører, at der skal ske beskatning som personlig indkomst, da SKAT anser indsætningerne for at dække over "indkomstskattepligtig aktivitet".

Det er således klagers forventning, at SKAT i høringssvaret vil anføre, at klager skulle have anden indkomstkilde (formentlig fra sine selskaber, siden SKAT beskæftiger sig meget med disse), og at de beløb, klager har fået indsat på sin konto skulle stamme fra denne anden indkomstkilde.

Der gælder imidlertid en række krav til SKAT for at kunne foretage en forhøjelse af den skattepligtige indkomst med denne begrundelse.

Således stilles der krav til, at SKAT skal kunne påvise en konkret indkomstkilde, som pengene kan komme fra, og dernæst stilles som krav, at SKAT på baggrund af selskabets forhold kan kvantificere og beløbsmæssigt anslå, hvilke beløb, der måtte kunne være genstand for beskatning hos hovedaktionæren.

Som det ses heraf, skal en beskatning på grund af selskabernes forhold starte med, at man konstaterer forhold i selskabet, som begrunder en ændring af selskabets skatteansættelse med den virkning, at det beløb, selskabet forhøjes med, anses for modtaget hos hovedaktionæren.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

SKAT har på ingen måde dokumenteret nogen som helst sammenhæng mellem selskabernes forhold og indsætningerne på klagers konto. SKAT har således ikke udarbejdet nogen pengestrømsanalyse i selskaberne, der kunne underbygge SKAT´s antagelse om, at der i selskaberne skulle være en ikke selvangivet aktivitet.

SKAT har heller ikke tilsidesat regnskabsgrundlaget i nogen af klagers selskaber for de omhandlede indkomstår eller foretaget nogen ændringer af selskabernes skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår.

SKAT har alene foretaget en ændring af skatteansættelsen og momsindberetningen for [virksomhed6] ApS for 2013 - og dette med en skattemæssig forhøjelse på 323.000 kr. og med 81.000 kr. i moms. Denne forhøjelse blev foretaget i 2015 - og uden at denne forhøjelse medførte nogen ændringer i klagers personlige skatteansættelse for 2013, hvilket formentlig skyldes det faktum, at klager allerede i 2011 afstod sin ejerandel i dette selskab...!

Eftersom klager ikke ejede selskabet i 2013 og fremefter synes det bemærkelsesværdigt, at SKAT finder anledning til at fremdrage så meget vedrørende dette selskabs forhold. Dette kan alene være et udtryk for, at man ønsker at så uberettiget tvivl om klagers moralske habitus, og at SKAT ønsker at slå klager i hartkorn med andre personers forretningsførelse.

Det kan således konkluderes, at SKAT ikke har sandsynliggjort, at der skulle være en anden indkomstkilde, der kan tjene til grundlag for forhøjelserne. Som følge heraf må man lægge klagers forklaring - med tilhørende omfattende dokumentation for, at der foreligger reelle familielån - lægges til grund, og det må derfor også lægges til grund, at de modtagne beløb alle stammer fra klagers lån fra familiemedlemmer - ganske som SKAT også selv konkluderede ved den ligningsmæssige gennemgang af de tidligere år, hvor man ikke foretog en beskatning af klager."

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

"Vedrørende SKAT's høringssvar

Klager har i den indleverede klage beskrevet, at SKAT har foretaget en ligningsmæssig gennemgang af de samme forhold (familielånene) for tidligere indkomstår og at SKAT har konkluderet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte familielånene i disse tidl igere indkomstår.

SKAT har i høringssvaret anført følgende:

"...årsagen til, at indkomstændringer før indkomståret 2012 ikke foretages, alene skyldes forældelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1".

Af SKAT's oprindelige afgørelse fremgår, at SKAT har til hensigt at oversende sagen til strafferetlig vurdering, når klagesagen er afgjort, jf. afgørelsens p. 20 øverst.

Der er alene grundlag for at rejse en straffesag, såfremt der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.

Det kan således konkluderes, at SKAT fandt, at der kunne foreligge grov uagtsomhed (det bemærkes at klager er ikke enig i denne vurdering).

Det fremgår af SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse, såfremt skatteyder på forsætlig eller groft uagtsom vis har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en forkert skatteansættelse.

Der kan ikke foreligge groft uagtsomme forhold rent skattestrafferetligt uden at der ligeledes foreligger groft uagtsomme forhold som beskrevet i SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5.

Henset til, at SKAT finder, der foreligger groft uagtsomme forhold, kunne der også i medfør af SKFVL § 27 have været foretaget en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene forud for 2012.

Årsagen til den manglende ændring af skatteansættelserne forud for 2012 skyldes således ikke, at der ikke var mulighed for at ændre skatteansættelserne forud for 2012.

Når der således efter SKAT's egen opfattelse faktisk var mulighed for at ændre skatteansættelserne forud for 2012, må det lægges til grund, at de manglende ændringer skyldes, at SKAT efter en ligningsmæssig gennemgang af nøjagtigt de samme forhold fandt, at der skatteretligt ikke var grundlag for at tilsidesætte familielånene.

SKAT's høringssvar giver i øvrigt ikke anledning til kommentarer

Vedrørende Skatteankestyrelsens materialeindkaldelse

Dokumentation for lånene

Klager er i stand til at fremlægge fuldstændig dokumentation for pengestrømmen bag de omhandlede lån, hvilket vil blive gjort i det følgende:

Som bilag A fremlægges sammentælling af de lån, klager har optaget hos [person3], som er klagers lillebror. Som det fremgår af bilagets forside, har klager samlet lånt 3.322.924 kr. Yderligere fremgår, at klager har afdraget 408.163 kr. på gældens hovedstol.

Bag bilagets forreste side fremgår dokumentation for hver enkelt overførsel fra långiver til låntager/ klager. Bagerst fremgår således dokumentation for, at [person3] har overført 262.330,03 kr. til klager den 6. september 2005. Som det ses af bilaget, har [person3] overført beløbet fra en bank i Iran, og denne har benyttet en korrespondentbank ([finans2] AG i Tyskland) til at overføre beløbet til klagers konto i [finans25].

Det bemærkes, at klager lånte beløbet til brug for hans køb af [virksomhed8]. Beløbet blev således lånt af klager før han trådte ind i restaurationsbranchen. [virksomhed8] er [by4]s vel nok mest kendte cafe beliggende ved [...] ved [...]. [finans25]

På baggrund af den fremlagte dokumentation må det lægges til grund, at klager har lånt samlet 3.322.924 kr. af [person3].

Som det fremgår af sammentællingsbilaget forrest i bilag A, har klager afdraget 408.163 kr. på lånet. Som bilag B fremlægges dokumentation for tilbagebetalingen af dette beløb den 9. december 2009.

**********

Som bilag C fremlægges dokumentation for de lån, klager har optaget hos sin mor, [person2].

Også her har klager valgt at fremlægge fuld dokumentation for ethvert lån modtaget - uanset om de pågældende lån måtte være relevante for de ændringer af klagers skatteansættelse, som SKAT har foretaget.

Som det fremgår af bilaget, har klager lånt samlet 3.282.604 kr. af sin mor. Yderligere fremgår, at klager har tilbagebetalt 1.010.204 kr. til afdrag på gælden. Dokumentation for tilbagebetalingen (foretaget 21. oktober 2009 og 8. december 2009) kan ses af bilag B.

Det må således anses for fuldt dokumenteret, at klager har lånt de omhandlede beløb af sin mor, og at klager for nuværende har tilbagebetalt 1.010.204 kr. som afdrag på den samlede gæld.

**********

Som bilag D fremlægges dokumentation for de lån, klager har optaget hos sin far, [person1].

Også her har klager valgt at fremlægge fuld dokumentation for ethvert lån modtaget - uanset om de pågældende lån måtte være relevante for de ændringer af klagers skatteansættelse, som SKAT har foretaget.

Det fremgår af sammentællingsbilaget, at klager har lånt samlet 9.559.812 kr. fra sin far.

Bag sammentællingsbilaget forefindes dokumentation for hver enkelt transaktion. Til og med overførslen pr. 13. august 2009 på samlet 560.000 kr. er dokumentationen åbenlys og selvforklarende, da disse overførsler er sket før der kom sanktioner på overførsel af midler ud af Iran.

Den næste transaktion på 297.180 kr. udgøres af to dokumenter. Det første dokument viser, at der er indgået 40.000 Euro på klagers konto i [finans25]. Beløbet er indgået på klagers konto i [finans25] fra [finans9] i Schweitz, og det kan således ikke umiddelbart læses ud af bilaget, at beløbet er et lån fra klagers far, hvilket er grunden til, at SKAT ikke har anset bilaget som dokumentation for familielånet.

Bilagets side 2 er dokumentation for, at klagers far har overført 40.000 Euro fra Iran til [finans25] med angivelse af klagers navn som beløbsmodtager. Side 2 er et originalt dokument fra det iranske pengeinstitut - og klager har fået dette oversat fra persisk til engelsk netop med henblik på at have dokumentation for de omhandlede pengeoverførsler. Oversættelsen er foretaget af en tolk, der er autoriseret og certificeret tolk af det Iranske Justitsministerium.

Således er tolken autoriseret under "Department of Official Translators Affairs of the Judiciary og the Islamic Republic of Iran", og dokumentet er forseglet med 2 vandmærker, der bekræfter dette og 2 stempler, der ligeledes bekræfter dette.

Der foreligger således dokumentation for, at klagers far har overført 40.000 Euro fra Iran til [finans25] i Danmark - med angivelse af klager som beløbsmodtager, og der foreligger dokumentation for, at det samme beløb er overført fra Iran til [finans9]) [finans9] har således været anvendt som korrespondentbank vedrørende denne overførsel) og videre til klagers konto i [finans25] - ganske i overensstemmelse med den overførselsinstruks, der fremgår af bilagets side 2 (hvor det er påført på bekræftelsen fra det iranske pengeinstitut at beløbet sendes af [person1] til klagers konto i [finans25].

Bilaget udgør således fuldkommen dokumentation for, at det omhandlede beløb er et lån fra klagers far til klager.

De næste to transaktioner på hhv. 483.325,43 kr. og 491.024,3 kr. er bygget op på samme vis.

Transaktionen på 561.850 kr. den 3. december 2010 mangler dokumentation fra Iran. Bortset herfra er de resterende overførsler fuldt ud dokumenterede både ved overførsel fra Iran og den korresponderende indsætning på klagers konto.

**********

Det må således anses for dokumenteret, at samtlige de omhandlede overførsler er sket fra klagers broder, moder og fader. Der foreligger således objektiv dokumentation for, at der er tale om familielån - således som klager stedse har hævdet.

De fremlagte gældsbreve

Skatteankestyrelsen har anmodet om at få oplyst, hvilke overførsler, der er "dækket" af de gældsbreve, som Skatteankestyrelsen har fremsendt.

Det skal helt overordnet bemærkes, at klager har modtaget rådgivning fra [virksomhed14] ved statsaut. revisor [person15] siden overførslen af første beløb. Rådgivningen fra [person15] har stedse bestået i, at klager skulle holde styr på sin dokumentation og at klager skulle være i stand til at kunne dokumentere, hvorfra de omhandlede beløb kom, ligesom [person15] har bistået løbende med udarbejdelse af gældsbrevene.

Dette er også baggrunden for, at klager (i de tilfælde, hvor der er overført penge til klager uden at man på [finans25]'s bekræftelse kan se, hvorfra pengene stammer) har indhentet og fået oversat den korresponderende indsætning i det iranske pengeinstitut, således at man har kunnet dokumentere både den iranske indsætning og modtagelsen i [finans25] (jf. i det hele ovenfor).

Statsaut. revisor [person15] har også stedse rådgivet til, at der skulle oprettes gældsbreve på hver overførsel. [person15] har selv stået for udarbejdelsen af disse gældsbreve.

Der er således blevet oprettet et gældsbrev på hver enkelt overførsel.

Da der har været flere overførsler, har man derfor også flere mange gældsbreve. [person15] har derfor rådgivet til, at disse gældsbreve blev "slået sammen" til ét samlet gældsbrev, således at der alene var ét enkelt opdateret gældsbrev at forholde sig til mellem hver långiver/låntager.

Dette har været en praktisk måde at opretholde fuld dokumentation for de samlede mellemværender.

Relationen til øvrige personer

Skatteankestyrelsen har spurgt til klagers relation til [person8], [person7], [person6] og [person9].

Klager har intet kendskab til de personer, Skatteankestyrelsen har spurgt ind til. Klager kender således ikke disse personer og klager har aldrig før hørt om disse personer.

Baggrunden for Skatteankestyrelsens forespørgsel må være, at disse navne fremgår af de bilag, der dokumenterer indsætningerne i [finans25] i de tilfælde, hvor pengene er overført til klager via korrespondentbanker.

De omhandlede beløb er som sagt overført af et iransk pengeinstitut, der har anvendt en korrespondentbank til at overføre pengene til [finans25]. Hvis man tager udgangspunkt i bilag D og den deri indeholdte dokumentation for overførslen af 423.221,7 kr. den 17. april 2012 kan følgende fakta fremhæves:

- Beløbet er overført til [person3]´s konto

- Beløbet er overført af [finans2] til [finans25]

- Den ordregiver, som har givet ordre til at [finans2] skal overføre beløbet til [finans25] er angivet til at være [finans18], Kuwait.

- Ser man på det iranske bilag (p. 2) vil man konstatere, at "This is to certify that the amount of 57.050 (Euro) was ordered by this exchange center via [finans28], based on the order of Mr. [person1] to the following account..."

Det kan således konkluderes, at [finans31] (hvor långiver har indleveret lånebeløbet) har anvendt [finans18] til at fremsende beløbet - formentlig fordi [finans18] havde konto i [finans29], hvorfra pengene kunne sendes videre.

[finans18] har anvendt de midler, dette pengeinstitut har haft i [finans29] til at anmode denne bank om at fremsende beløbet til [finans2] med anmodning om at dette skal videresendes til [finans25] og derved klager, jf. bilagets p. 3.

Det kan således konkluderes, at [finans18] Co, Kuwait (som er anført som ordregiver af overførslen fra [finans2] til [finans25]) har givet orden til pengeoverførslen på vegne af det iranske pengeinstitut eller efter aftale med dette.

Pointen er, at den ordregiver, der er nævnt i bilaget fra [finans25] (og dermed de navne, som Skatteankestyrelsen spørger ind til) må være en af de samarbejdspartnere/korrespondentbanker (eller ansatte heri) der formidler pengeoverførslerne til den endelige modtager af pengene ([finans25]).

Det kan dog på baggrund af ovenstående konstateres, at de pågældende personer formentlig har arbejdet for det iranske pengeinstitut og som led i dette arbejde har de effektueret pengeoverførslen via korrespondentbanken og er således kommet til at stå som ordregiver (på vegne af det iranske pengeinstitut) som værende den, der har givet ordren til at korrespondentbanken skulle videreoverføre beløbet til klagers konto i [finans25]."

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen til sagsfremstillingen:

"A. Vedrørende beskatning af de i 2012 modtagne beløb

Klager har i indkomstårene 2005-2012 fået en lang række overførsler fra sin far, mor og bror, der alle er bosiddende i Iran.

Skatteankestyrelsen har lagt vægt på, at de i 2012 ikke fremgår af overførselsbilagene hvem der har overført de pågældende beløb (hvem der er "ordregiver"). Det bemærkes indledningsvist, at det ikke er afgørende for dokumentationens kvalitet, hvem der er anført som "ordregiver". Det afgørende i bilagene er, at det klart og på objektiv konstatérbar vis fremgår, at klagers far har bedt om at beløbet overføres til klagers konto i [finans25] (indsætningen/initiativet til overførslen) og at det af kvitteringen fra [finans25] fremgår, at nøjagtigt det samme beløb efterfølgende er indgået på klagers konto.

Der er således fuldt overensstemmelse mellem overførslen fra klagers far i det iranske pengeinstitut og modtagelsen af det samme beløb på klagers bankkonto i [finans25].

Det faktum, at der har været anvendt korrespondentbanker til at foretage overførslen, har ingen betydning for, at overførslen er fuldt dokumenteret.

**********

Det må tillægges betydelig vægt, at det af overførselsbilagene fra 2005-2009 fremgår hvem der er "ordregiver" og at den manglende angivelse af "ordregiver" fra da alene skyldes, at der er anvendt korrespondentbanker til at foretage overførslerne og at der ikke på overførselsbilagene fra [finans25] er plads til at beskrive hele transaktionskæden.

Det må ved afgørelsen af nærværende sag tillægges betydelig vægt, at det bevis, som påstås at mangle for 2012 rent faktisk er tilstede for de overførsler, der er fundet sted tidligere. Det foreligger således dokumentation for direkte pengeoverførsler fra far til søn for de tidligere år - hvilket må medføre en formodning for, at også de overførsler, der er sket i senere indkomstår - herunder i 2012 - er sket som påstået af klager.

**********

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse henvist til, at de oversættelser af bankbilag fra udenlandske banker, der er fremlagt i sagen, ikke kan tillægges vægt, hvilket efter Skatteankesty-relsens vurdering kan udledes af SKM2002.278Ø.

Den omhandlede dom kan dog ikke anvendes til noget i nærværende sag. Dette skyldes følgende omstændigheder:

I SKM 2002.278Ø var der tale om "erklæringer", der blev lavet af de pakistanske banker og som udtalte sig i prosa om forhold og transaktioner, der fandt sted flere år før erklæringerne blev udar-bejdet. Der forelå i den sg ingen originale dokumenter, og erklæringerne var ikke ment til at være og fremstod heller ikke som værende oversættelser af originale dokumenter. Yderligere kunne der tilsyneladende stilles spørgsmålstegn ved, om erklæringerne overhovedet var ægte.

I nærværende sag er der ikke tale om subjektive "erklæringer", der i prosaform erklærer sig om hvad der måtte være foregået flere år tidligere.

I nærværende sag er der derimod tale om autoriserede oversættelser af originale tidstro dokumenter.

Klager har således fremlagt de originale bilag, som er oversat, og det fremgår tydeligt, at der ikke er tale om nogen form for erklæring om noget som helst. Der er derimod tale om at en bank har udstedt et bilag, som klager har foranlediget oversat via certificeret translatør.

En yderligere - og særdeles vigtig - forskel mellem SKM 2002.278Ø og nærværende sager, at de i SKM 2002.278Ø fremlagte "erklæringer" som nævnt var subjektive "erklæringer" om forhold, der var flere år gamle, da "erklæringerne" om disse forhold blev udarbejdet.

I nærværende sag er der som sagt tale om autoriserede oversættelser af originale dokumenter og således ikke tale om "erklæringer". Oversættelserne af de originale bankdokumenter er blevet lavet umiddelbart i tidsmæssig forlængelse af de omhandlede transaktioner.

Eftersom der i nærværende sag er tale om certificerede oversættelser af originale dokumenter spiller det ikke faktisk nogen rolle, at disse oversættelser faktisk er blevet lavet i forbindelse med transaktionerne - dette er blot endnu et faktum, der adskiller nærværende sag fra SKM 2002.278Ø, hvor begrundelsen for ikke at tillægge dem nogen vægt netop var, at erklæringerne var blevet indhentet til brug for skattesagen og efter, at skattesagen var startet. Dette er som sagt ikke tilfældet i nærværende sag!

SKM 2002.278Ø adskiller sig således på samtlige relevante punkter fra nærværende sag - og dette i en sådan grad, at det er betænkeligt, at Skatteankestyrelsen overhovedet finder anledning til at sammenligne omstændighederne i de to sager.

Vedrørende oversættelserne skal klager bemærke en sidste ting: Skatteankestyrelsen bemærker i udkastets side 39 følgende:

"Erklæringerne fra de iranske banker, som er udarbejdet efter anmodning fra klageren, anses ikke i sig selv for at udgøre tilstrækkelig dokumentation...."

Det bemærkes, at der er tale om autoriserede og certificerede oversættelser af originale bankbilag.

Hvem der har indhentet disse spiller ikke nogen rolle, når der er tale om oversættelse af originale bilag.

Og det spiller specielt ingen rolle, når man husker på, at oversættelserne af de originale bilag er iværksat og foretaget før skattesagen opstod (hvilket som nævnt også er et afgørende punkt, hvor denne sag adskiller sig fra SKM 2002.278Ø).

Selvom det er uden nogen relevans kan det bemærkes, at det ikke er klager - men derimod långiver - der har foranlediget oversættelserne udarbejdet. Skatteankestyrelsens bemærkning er således faktuelt forkert også vedrørende dette punkt.

Endelig synes det bemærkelsesværdigt at Skatteankestyrelsen tilsyneladende klandrer skatteydere for på betimelig vis at sørge for at kunne dokumentere sine dispositioner og transaktioner - specielt set i lyset af, at Skatteankestyrelsen også vil klandre skatteyder for manglende dokumentation, såfremt der ikke foreligger relevant dokumentation...

**********

Skatteankestyrelsen har yderligere lagt vægt på, at klagers forklaring om at flere gældsforhold er blevet "lagt sammen" i de gældsbreve, der er fremlagt, skulle være forkert.

Dette er ikke tilfældet.

Klager har ikke påstået, at samtlige gældsforhold mellem klager og en enkelt debitor skulle være slået sammen. Klager har blot oplyst om, at klager har slået gældsforhold sammen - hvilket Skat-teankestyrelsens eget eksempel i forslagets p. 39 jo også dokumenterer.

**********

Klager har i 2012 modtaget 9 overførsler, jf. forslagets p. 5 og 6.

Der foreligger fuldstændig og original dokumentation for pengestrømmen for disse 9 overførsler.

Der er fremlagt "Money Order Receipt" vedrørende alle transaktionerne med undtagelse af de 2 transaktioner den 2. oktober 2012, hvor sådan "Money Order Receipt" mangler. En "Money Order Receipt" er et pengeinstituts kvittering på at have modtaget et beløb med samtidig anvisning om, hvortil beløbet skal overføres.

På samtlige disse "Money Transfer Receipts" fremgår, at beløbene skal overføres til klager på dennes konto i [finans25] i Danmark.

Det foreligger således dokumentation for, at en finansiel institution har kvitteret for at have modtaget et givent beløb med samtidig instruktion om at ekspedere beløbet til den endelige modtager heraf, som i alle tilfælde er klager - og dette til klagers konto i [finans25].

Samtidig er der enighed om, at de samme beløb, som fremgår af disse "Money Transfer Receipts" er gået ind på klagers konto i [finans25], hvilket der i øvrigt også foreligger fuld dokumentation for.

Der foreligger således fuld dokumentation for pengestrømmen vedrørende 7 af de 9 overførsler. Både overførsel fra Iran og indsætning i [finans25] er fuldt dokumenteret. Der er beløbsmæssigt fuld sammenhæng mellem overførsel fra Iran og indsætning i [finans25]. Der er yderligere sædvanlig tidsmæssig sammenhæng mellem overførsel fra Iran og indsætning i [finans25].

Dette udgør både nødvendig og tilstrækkelig dokumentation for overførslerne.

Det forhold, at der er anvendt korrespondentbanker til at overføre beløbene kan ikke ændre herpå. Det beror ikke på klagers valg, at der er anvendt korrespondentbanker - dette skyldes alene hvor-ledes finansverdenen er indrettet. Det beror heller ikke på klagers forhold hvorledes korrespondent-bankerne har beskrevet "ordregiver" - sikkert er det blot, at "ordregiver" og hvem der er anført som sådan ikke ændrer på, at der foreligger fuld dokumentation for indsætning/overførsel i/fra Iran og den tilsvarende indsætning på klagers konto i [finans25].

**********

Det bemærkes afslutningsvist, at der ikke foreligger "Money Transfer Receipt" på de to overførsler den 2. oktober (samlet DKK 374.026), men der foreligger anden dokumentation, der - i forlængelse af den ubestridelige og objektive dokumentation, der foreligger vedrørende de øvrige posteringer - må være tilstrækkelig til også at fragå i den samlede forhøjelse.

**********

Vedrørende gældsbrevene bemærkes afslutningsvist, at såfremt Skatteankestyrelsen ikke måtte finde det dokumenteret, at der er tale om et tilbagebetalingspligtigt lån, så må der være tale om beløb, der skal beskattes efter gaveafgiftsloven, idet det må lægges til grund, at beløbene i 2012 er overført fra klagers far til klager."

Retsmøde den 30. november 2018

Statsaut. revisor [person15] oplyste i retsmødet den 18. november 2018 at det var ham der påså, at der blev udstedt gældsbreve, at han informerede klagers far og yderligere familiemedlemmer om indholdet og at han overværede, at gældsbrevene blev underskrevet.

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk.1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af SKM2011.208.HR.

Landsskatteretten finder, at det ved de fremlagte bilag er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de overførte beløb i 2012 stammer fra klagers far. Landsskatteretten finder videre, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at der var tale om låneforhold, hvor der betaltes renter. Landsskatteretten har lagt vægt på de fremlagte gældsbreve og på revisors forklaring i retsmødet om, at det var ham, der påså, at der blev udstedt gældsbreve, at han informerede klagers far om indholdet og at han overværede, at de blev underskrevet. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at gældsbrevene var medtaget i klagers regnskaber for 2012-2014 udarbejdet af klagers revisor. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er grundlag for at beskatte klager af indsætningerne, ligesom der ikke er grundlag for at nægte rentefradrag. SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.