Kendelse af 26-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1989 drevet landbrugsvirksomhed. Klageren erhvervede i december 2004 ejendommene beliggende [adresse1], [by1] og [adresse2], [by1].

SKAT har oplyst, at virksomheden består af flere driftsgrene, herunder hestestutteri, udlejning af fast ejendom og salg af aloe vera produkter. Udlejning af fast ejendom vedrører ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Hestestutteriet bliver drevet fra ejendommen beliggende på [adresse2], [by1]. Klageren har oplyst, at ejendommen udgør et samlet areal på ca. 4 ha, hvoraf ca. 3,3 ha udgør græsareal. Herudover består ejendommen af en stald, ridebane, roundpen og møddingsplads. Det er oplyst, at stalden er opført som ny i 2005, mens ridebane og roundpen er anlagt i 2006.

Det er oplyst, at klageren anvender ca. 15 timer om ugen i stutterivirksomheden, hvilket omfatter både praktisk og administrativt arbejde.

Ifølge SKATs oplysninger er der selvangivet følgende resultater af selvstændig virksomhed i indkomstårene 2006-2015:

SKAT har oplyst, at klageren har fratrukket skattemæssige underskud før afskrivninger og renter på i alt 1.058.957 kr. i perioden 2006-2015.

Nærværende sag vedrører kun klagerens stutterivirksomhed. Ifølge klagerens regnskaber kan stutterivirksomhedens resultater for indkomstårene 2010-2016 specificeres således, kr.:

Klageren har i 2013 fratrukket skattemæssige afskrivninger på 15.982 kr., hvorfor klagerens samlede skattemæssige underskud var 122.636 kr. Klageren har i 2015 fratrukket skattemæssige afskrivninger på 8.990 kr., hvorfor klagerens samlede skattemæssige underskud var 108.467 kr.

Klageren har oplyst, at stutteriet i 2007 skiftede avlsmateriale fra Oldenborgheste til Dansk Varmblodsheste.

Ved siden af sin selvstændige virksomhed har klageren ifølge sine regnskaber i indkomstårene 2010-2016 haft følgende lønindtægter:

Klageren har oplyst, at virksomheden har været under afvikling siden januar 2011. Klageren har derudover oplyst, at ejendommen har været sat til salg i perioden 2011-2018 med undtagelse af 2013 og 2017.

Klageren har anvendt virksomhedsordningen for beskatning af sine landbrugsaktiviteter i de påklagede år.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 122.635 kr. for indkomståret 2013 og på 71.799 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke anses at have drevet stutteriet som erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere har SKAT foretaget rentekorrektion på 6.998 kr. for indkomståret 2013, på 4.469 kr. for indkomståret 2014 og på 2.025 kr. for indkomståret 2015, idet SKAT ikke har anset klagerens stutterivirksomhed som en del af virksomhedsordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”SKAT har foretaget fordelingen af driftsresultaterne for din virksomhed, således at resultaterne er fordelt på følgende særskilte driftsgrene:

•Hestestutteri

•Udlejning af fast ejendom ([adresse1], [by1])

•Aloe Vera

På grundlag af de indsendte regnskaber for 2013-2015, kan regnskabstallene specificeres således:

201320142015

Salg af heste00204.800

Besætningsregulering40.000270.000-120.000

----------------------------

40.000270.00084.800

Udlejning boxe19.83616.67612.000

Hektarstøtte7.3165.900

Diverse5.3290

-------------------------

= Indtægter, i alt67.152292.005102.700

Omkostninger vedr. heste:

Foder, smed og dyrlæge m.v.-57.537-38.412-17.695

Forsikringer-6.925-7.870-177

Opstaldning-48.978-91.770-98.261

Omkostninger vedr. mark:

Udsæd og gødning m.v.-7.212-5.020-4.968

Maskinstation-14.449-1.578-14.795

Arbejdsskadeforsikring-8.585-8.861-613

Kapacitetsomkostninger:

Driftsmiddelomkostninger-1.215-744-578

Lokaleomkostninger-18.048-17.270-16.201

Administrationsomkostninger-21.716-40.459-24.438

Heraf overført til [adresse1], 50 %10.85820.22912.219

-----------------------------

= Omkostninger, i alt-173.807-191.755-165.507

------------------------------

= Resultat før afskrivninger-106.655100.250-62.807

Skattemæssige afskrivninger,

driftsmidler-15.982-11.987-8.990

----------------------------

= Resultat, Hestestutteri-122.63788.263-71.797

-----------------------------

Ejendommens drift,

[adresse1]37.359-44.88246.218

Overført fra Stutteri 50 % af adm. omk.-10.858-20.229-12.219

----------------------------

Resultat Udlejning26.501-65.11133.999

Diverse varesalg (Aloe Vera)1.1921.920220

Diverse varekøb (Aloe Vera)-955-1.2500

---------------------------

= Resultat, Aloe Vera237670220

---------------------------

= Selvangivet resultat

før renter, i alt-95.89923.822-37.578

= = = = = = = = = = = = = = = = = =

Ved overførsel af andel af administrationsomkostninger er der henset til, at administrationsomkostningerne hovedsageligt består af revisoromkostninger der kan henføres til både stutteri og udlejningen.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2013, 2014 og 2015, for den del, der vedrører hestestutteri.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Det er endvidere SKATs opfattelse, at virksomheden med hestestutteri overordnet set ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde, idet det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode (årene 2006 – 2015).

Det er SKATs opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde.

Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:

”Som jeg skriver i min besvarelse af dette spørgsmål må en besvarelse af dette baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Det vil sige, at det der endes op med er en overordnet samlet teknisk landbrugsfaglig vurdering, hvor det økonomiske resultat fortæller os, om der er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Som jeg understreger i besvarelsen af dette spørgsmål 2 er der to vigtige forudsætninger for vurderingen, nemlig afsætningssiden og det at heste er liebhaveri og det faktum, at landbrug / stutteri er en biologisk produktion med naturlige svingninger, hvilket gør at jo flere år, der kan analyseres over, jo bedre, Min analyse har taget udgangspunkt i begge forudsætninger.

Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landsbrugsfaglig måde.”

Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. eksterne finansielle forhold i omverdenen (finanskrisen) i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:

”...Med hensyn til finanskrisen i 2007 er dette selvfølgeligt et problem for de fleste også for stutterier og specielt for afsætningen. Jeg mener dog ikke at finanskrisen som sådan kan betegnes som værende så specielt at det medføres at driftsårene ikke er typiske. Finanskrisen har ramt alle. Det er dog klart at afsætningen af liebhaver produkter alt andet lige er meget hårdt ramt af finanskrisen, det er dog ikke nok til at det er atypisk”.

...
”... Konjunktursvingninger er dog noget man som virksomhedsejer må leve med og indkalkulere i den normale drift. Dette gælder også stutteridrift. Det er et vilkår og man må derfor være klar til tilpasning i begge retninger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre er det jo forbi ens virksomhed er for lille, for ekstensiv eller for dårligt drevet”.

Fradrag for underskud af virksomhed i 2013 og 2015 kan herefter ikke godkendes.

[...]Da der er underskud skal der ikke beregnes kapitalafkast i 2013.

Da indskudskontoen er negativ både primo og ultimo 2013 skal der beregnes rentekorrektion, virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1. Rentekorrektionen kan beregnes til 4.546. (2 % af 227.344)

Da der i 2013 er både indskud og hævninger på indskudskontoen skal der beregnes rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 2. Rentekorrektionen kan beregnes til 2.452 (2 % af 122.635).

[...]Da der er underskud skal der ikke beregnes kapitalafkast i 2014.

Da indskudskontoen er negativ både primo og ultimo 2014 skal der beregnes rentekorrektion, virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1. Rentekorrektionen kan beregnes til 4.469. (2 % af 223.498)

[...]Da der er underskud skal der ikke beregnes kapitalafkast i 2015.

Da indskudskontoen er negativ både primo og ultimo 2015 skal der beregnes rentekorrektion, virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1. Rentekorrektionen kan beregnes til 2.025. (1 % af 202.583).”

SKAT har i sin udtalelse af 2. august 2017 kommet med følgende bemærkninger:

” Opskrivning af heste i 2014:

Det er korrekt, som klager påpeger, at lageret får en mindre værdi når der sælges ud af lageret.

SKAT vurderer dog at opskrivning i 2014 har været for høj og eventuelt skulle have været fordelt ud over flere indkomstår.

Det er vores opfattelse, at med udgangspunkt i den selvangivne besætningsværdi pr. 31.12.2014, bør tidligere års besætningsværdier korrigeres for at få et retvisende billede af resultaterne i de pågældende indkomstår. Den selvangivne værdiforøgelse i 2014 bør således fordeles på flere år ved vurderingen af virksomhedens resultater.

Uanset dette ændrer et år med overskud ikke på SKATs vurdering af virksomhedens rentabilitet.

Der kan henvises til Højesterets dom af 22. december 2008 (SKM 2009.24.HR), hvoraf det fremgår, at enkeltstående indkomstår med overskud ikke som udgangspunkt vil medføre, at virksomheden anses for erhvervsmæssigt drevet. Dette vil afhænge af, om der også fremadrettet er udsigt til, at virksomheden vil blive overskudsgivende.

Hestestutteri giver overskud og der er ikke udsigt til at stutteriet bliver overskudsgivende ved den valgte drifts form:

Det er fortsat SKATs vurdering, at virksomheden er indrømmet en passende opstartsperiode, uanset at der i 2007 er omlagt til DV. Der er herved lagt vægt på, at virksomheden ikke har haft udsigt til at blive rentabel, ligesom virksomheden efter det oplyste har haft en lang afviklingsperiode. Videre skal det nævnes, at virksomheden i 2015 har valgt at afholde opstaldnings og tilridningsudgifter på

98.261 kr., hvilket ikke synes at støtte afvikling af virksomheden. Endelig kan det nævnes, at virksomheden har selvangivet et underskud i 2016 på 29.147 kr. (SKAT har dog ikke set regnskabet for dette år).

Jeg har haft indtægter som lønmodtager:

Det er korrekt at det ikke ændrer på forklaringerne. Men indtægterne har været nødvendige for at forsætte driften af virksomheden, som har været underskudsgivende.

Kommentar:

Det er korrekt, at opstaldning egentlig burde hedde opstaldning of tilridning.”

SKAT er d. 4. maj 2018 fremkommet med følgende udtalelse på baggrund af Skatteankestyrelsens sagfremstilling:

”...

Det følger af Højesterets afgørelse den 15. april 1994, TfS 1994,364, samt SKATs styresignal SKM2011.282, at der gælder en særlig ligningspraksis, hvorefter fradrag for underskud ved drift af stutteri kan godkendes, såfremt virksomheden drives teknisk forsvarligt og sigter at opnå et overskud. Praksis er også beskrevet i Juridisk vejledning afsnit C.C.1.3.2.2 Stutterier og væddeløbsstalde.

SKAT har foretaget en opdeling af klagers driftsresultat, idet stutterivirksomheden skal bedømmes efter den særlige ligningspraksis, jf. ovenfor. At et regnskabs resultat kan opdeles i driftsgrene ved bedømmelsen af om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet følger af Vestre Landsrets dom den 15. december 2010, SKM2011.30.VLR.

SKAT har ved vurderingen af, at klagers stutterivirksomhed ikke i skatteretlig forstand kan anses for erhvervsmæssig virksomhed lagt vægt på, at klager siden 2006 har oppebåret betydelige underskud, og at der ikke i klageårene 2013 – 2015 var udsigt til, at der indenfor en nærmere årrække ville være udsigt til at virksomheden generelt ville kunne generere overskud på driftsresultatet efter afskrivninger. Det fremgår da også af klagers oplysninger, at ejendommen allerede i 2011 var sat til salg, da det viste sig at stutteriet ikke ville blive overskudsgivende.

...”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 122.635 kr. for indkomståret 2013 og på 71.799 kr. for indkomståret 2015. Endvidere skal SKAT anerkende, at hestestutteriet bliver drevet som en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor virksomhedsordningen kan finde anvendelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført:

”...

SKAT har lagt vægt på følgende:

Opskrivning af heste 2014:

Dette er en vurdering af hestenes salgsværdi, og kan sammenlignes med et lager.

Det er naturligt at når der i 2015 bliver solgt ud af lageret får lageret en mindre værdi, og skal derfor nedskrives til den nye gældende lagerværdi ultimo 2015.

Hestestutteri giver underskud:

Derfor blev der i januar 2011 startet en afvikling af dette. Det er almindeligt at et ny startet stutteri kan give underskud i de første 5 - 8 år. Det vil en juletræs produktion eller anden skov drift også gøre i opstarten.

Der er ikke udsigt til at stutteriet bliver overskuds givende ved den valgte drift form:

Dels blev drift formen omlagt i 2007 til DV avl for øget værditilvækst. Og efter finanskrisen september 2008 blev det allerede godt 2 år efter, besluttet at stutteriet skulle afvikles, da finanskrisen blev mere voldsom og langvarig end nogen havde forestillet sig.

Jeg har haft indtægter som lønmodtager:

Dette ændre ikke på de ovenstående forklaringer.

Kommentar:

Som et punkt i SKAT afgørelse side 7 over regnskabstal 2013 - 2015 skal nævnes:

Under omkostninger vedr. heste har SKAT et punkt det hedder "Opstaldning"

I mit regnskab hos [virksomhed1] er denne post tekstet som "Opstaldning og tilridning"

SKAT brugte den samme betegnelse i sin afgørelse 2010 - 2012. Det er misvisende.

Opstaldning og tilridning, henviser til, at hestene har været i professionel tilridning og uddannelse hos uddannet berider med salg for øje, hvorved hestene også har været opstaldet.”

Klageren har i sin udtalelse af 14. august 2017 fremkommet med følgende kommentarer:

” Opskrivning af heste 2014:

Skat ønsker opskrivningen fordelt over flere år.

Værdisætningen af dressur heste kan være vanskelig. Den hest, som man trækker ud om morgenen, som har en forventet værdi på kr. 500.000,- kan om aftenen have en værdi på under kr. 10.000,-. Har hesten pådraget sig en alvorlig skade på fold, kan hesten være uden værdi.

En hest som ikke er i ridning, har en ringe værdi. Værdien opstår ved at hesten har evnerne og er uddannet.

Kun en hest der er i god udvikling inden for sit område, og uden skade har værdi. På den måde kan der være megen op og nedskrivning af heste.

Hestestutteri giver underskud:

Som nævnt er stutteriet under afvikling.

SKAT nævner at der i 2015 er afholdt udgifter til opstaldning og tilridning på kr. 98.261,-

Året 2015 var året hvor de 2 sidste elite heste skulle sælges, som nævnt i ovenstående skal en hest være i ridning for at være i udvikling og opretholde værditilvækst. Derfor vil der være udgifter på opstaldning og tilridning indtil den sidste hest er solgt.

Den ene blev da også solgt i 2015.

Som tidligere nævnt er der mange faktorer i spil ved hesteopdræt, så den anden elite hest blev ikke solgt i 2015, men er efter en pause i 2016 i god udvikling og er salgsklar i 2017.”

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”SKAT:
SKAT skriver ”at ejendommen i 2011 var sat til salg, da det viste sig at stutteriet ikke ville blive overskudsgivende”
Bemærkning [person1]:
En forretningsmæssig fornuftig beslutning, hvor årsagen var, at prisniveauet på heste, efter finanskrisen blev halveret. Derfor blev der handlet, og der blev iværksat en afvikling.
Se SKAT afgørelse 7 april 2014 side 5.

Skatteankestyrelsen:
Skatteankestyrelsen skriver i sit forslag 7 maj 2018: ”at klageren har forsøgt at sælge ejendommen i perioden 2011-2012 og 2014. Se side 11 Sagnr. [...]
Bemærkning [person1]:
Sandheden om hvornår ejendommen har været sat til salg kan ses i SKAT afgørelse 2. maj 2017 side 4
Her kan man se at ejendommen har været til salg alle år siden januar 2011 med undtagelse af 2013 og 2017. I 2018 ligger den på [virksomhed2]s hjemmeside, hvor der januar 2018 blev skrevet formidlingsaftale.

Skatteankestyrelsen:
Skatteankestyrelsen skriver i sit forslag 7 maj 2018: ”Det er endvidere SKATs opfattelse, at virksomheden med hestestutteri overordnet set ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde, idet det økonomiske resultat ikke er positivt over en periode (årene 2006 – 2015) Se side 5 Sagnr. 17-0989152
Bemærkning [person1]:
At det ”ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde, idet det økonomiske resultat ikke er positivt”
Betyder dette at virksomheder med et negativt resultat ”ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-faglig måde”?
Og betyder det at disse virksomheder aldrig kan fratrække deres underskud fra et datterselskab i moderselskabet?
Jeg kan nævne at [person2] [virksomhed3] drev [virksomhed4] i ca. 11 år og havde et samlet underskud på 220 mio. kr.
[person2]s [virksomhed5] har fra 2007 – 2016 haft et samlet underskud på 207,4 mio. hvor ingen af årene har givet overskud.
Jeg arbejdede i 1987 – 1988 som Godsforvalter for [person3] på hans [gods].
I 1988 havde han ejet godset i 25 år. Regnskabsårene i de år viste almindeligt et underskud i omegnen af
1,0 – 1,7 mio. Disse underskud blev, som jeg husker det, fratrukket [virksomhed6] i [by2].

[virksomhed7] hingste station ved [by3], som er ejet af [person4] [virksomhed8]. [virksomhed7] kører med årlige underskud på to cifret million beløb.

[virksomhed9] tyske datterselskab [virksomhed10] viser årlige tre cifret underskud i 2012 – 2016. Samlet set for den 5 årig periode taler vi om underskud på over 3 mia. kr.

Her er en række virksomheder som efter SKATs opfattelse ”ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-faglig måde”
Og betyder det, at disse virksomheder ikke kan fratrække deres underskud i moderselskabet?

Når vi er ved Landbruget så har finanstilsynet lavet en opgørelse over Bankernes tab på Landbruget.
Fra årene 2007 -2016 har Bankerne tabt omk. 12,2 mia. på Dansk Landbrug.
Har de ægtefæller der er gift med Landmænd modtaget fradrag i deres lønindkomst fra landmændenes underskud?
Der må unægtelig være tale om store underskud i bedrifterne, som ”ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde”

Mit stutteri er jo ikke en ”on going” virksomhed men har været til salg i 6 ud af 8 år siden 2011.
Landbrugene er jo fortsat, indtil de ramte konkursen, hvilket så ikke har givet en skattesag.

Spørgsmålet er om man her i Danmark er lige for loven uanset om man hedder [person1] – [person3] [virksomhed6] – [person2] [virksomhed3] – [person4] [virksomhed8] – Eller er den landmand med underskud, som ender i en tvangsauktion, som koster samfundet et 2 cifret million beløb.

Landsskatterettens afgørelse afhænger af, om man mener at alle her i Danmark er lige for Loven.”

Den 29. november 2017 blev der afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klageren forklarede, at udgifterne i stutteriet i 2015, 2016 og 2017 skyldtes, at hesten [x1] kom tilbage fra berider, der skulle have stået for salget af hesten, hvilket medførte yderligere udgifter til træning af hesten. Endvidere anførte klageren, at der var opstået ekstra udgifter ved, at klagerens datter var blevet syg og derfor ikke kunne gennemføre berideruddannelsen. Klageren fastholdte, at virksomheden ville have givet afkast, såfremt det ikke var for datterens sygdom og finanskrisen. Derudover var det klagerens opfattelse, at der var tale om en omlægning af driften i 2007, da der blev skiftet avlsmateriale. Slutteligt var det klagerens synspunkt, at han havde handlet, da det i 2011 viste sig, at virksomheden ikke ville blive rentabel.

Klageren er den 14. maj 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og SKATs udtalelse af 4. maj 2018:

”...

SKAT:

SKAT skriver ”at ejendommen i 2011 var sat til salg, da det viste sig at stutteriet ikke ville blive

overskudsgivende”

Bemærkning [person1]:

En forretningsmæssig fornuftig beslutning, hvor årsagen var, at prisniveauet på heste, efter finanskrisen blev halveret. Derfor blev der handlet, og der blev iværksat en afvikling.

Se SKAT afgørelse 7 april 2014 side 5.

Skatteankestyrelsen:

Skatteankestyrelsen skriver i sit forslag 7 maj 2018: ”at klageren har forsøgt at sælge ejendommen i

perioden 2011-2012 og 2014. Se side 11 Sagnr. [...]

Bemærkning [person1]:

Sandheden om hvornår ejendommen har været sat til salg kan ses i SKAT afgørelse 2. maj 2017 side 4 Her kan man se at ejendommen har været til salg alle år siden januar 2011 med undtagelse af 2013 og 2017. I 2018 ligger den på [virksomhed2]s hjemmeside, hvor der januar 2018 blev skrevet formidlingsaftale.

Skatteankestyrelsen:

Skatteankestyrelsen skriver i sit forslag 7 maj 2018: ”Det er endvidere SKATs opfattelse, at virksomheden med hestestutteri overordnet set ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde, idet det økonomiske resultat ikke er positivt over en periode (årene 2006 – 2015) Se side 5 Sagnr. 17-0989152

Bemærkning [person1]:

At det ”ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde, idet det økonomiske resultat ikke er positivt”

Betyder dette at virksomheder med et negativt resultat ”ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-faglig måde”?

Og betyder det at disse virksomheder aldrig kan fratrække deres underskud fra et datterselskab i

moderselskabet?

Jeg kan nævne at [person2] [virksomhed3] drev [virksomhed4] i ca. 11 år og havde et samlet underskud på 220 mio. kr.

[person2]s Himmerland Golf & [virksomhed5] har fra 2007 – 2016 haft et samlet underskud på 207,4 mio. hvor ingen af årene har givet overskud.

Jeg arbejdede i 1987 – 1988 som Godsforvalter for [person3] på hans [gods].

I 1988 havde han ejet godset i 25 år. Regnskabsårene i de år viste almindeligt et underskud i omegnen af 1,0 – 1,7 mio. Disse underskud blev, som jeg husker det, fratrukket [virksomhed6] i [by2].

[virksomhed7] hingste station ved [by3], som er ejet af [person4] [virksomhed8]. [virksomhed7] kører med årlige underskud på to cifret million beløb.

[virksomhed9] tyske datterselskab [virksomhed10] viser årlige tre cifret underskud i 2012 – 2016. Samlet set for den 5 årig periode taler vi om underskud på over 3 mia. kr.

Her er en række virksomheder som efter SKATs opfattelse ”ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-faglig måde”

Og betyder det, at disse virksomheder ikke kan fratrække deres underskud i moderselskabet?

Når vi er ved Landbruget så har finanstilsynet lavet en opgørelse over Bankernes tab på Landbruget.

Fra årene 2007 -2016 har Bankerne tabt omk. 12,2 mia. på Dansk Landbrug.

Har de ægtefæller der er gift med Landmænd modtaget fradrag i deres lønindkomst fra landmændenes underskud?

Der må unægtelig være tale om store underskud i bedrifterne, som ”ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde”

Mit stutteri er jo ikke en ”on going” virksomhed men har været til salg i 6 ud af 8 år siden 2011.

Landbrugene er jo fortsat, indtil de ramte konkursen, hvilket så ikke har givet en skattesag.

Spørgsmålet er om man her i Danmark er lige for loven uanset om man hedder [person1] – [person3] [virksomhed6] – [person2] [virksomhed3] – [person4] [virksomhed8] – Eller er den landmand med underskud, som ender i en tvangsauktion, som koster samfundet et 2 cifret million beløb.

Landsskatterettens afgørelse afhænger af, om man mener at alle her i Danmark er lige for Loven.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af nettoindkomstprincippet, at der i virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2013-2015.

Det bemærkes, at klageren ikke anses for at være i en opstartsperiode i de påklagede år, idet et skifte af avlsmateriale fra Oldenborgheste til Dansk Varmblodsheste ikke anses som en omlægning af virksomheden.

I overensstemmelse med SKATs oplysninger lægges det til grund, at klageren siden 2006 har selvangivet betydelige underskud i samtlige indkomstår med undtagelse af 2014. I overensstemmelse med klagerens regnskaber for 2010-2016 lægges det til grund, at resultater af driften har givet underskud allerede før driftsmæssige afskrivninger i 2010-2013 og 2015-2016, mens 2014 har udvist overskud på 100.249 kr. Det bemærkes, at der ikke indgår driftsmæssige afskrivninger i stutterivirksomhedens resultat, hvilket efter fast praksis skal indgå i resultatopgørelsen. Resultatet i stutterivirksomheden ville derfor være mere negativt efter driftsmæssige afskrivninger af driftsmidler og driftsbygninger.

Der er lagt vægt på, at stutteriet har været underskudsgivende før renter i alle årene 2006-2016 med undtagelse af 2014, hvor der inden afskrivninger var et overskud på 100.249 kr. Det bemærkes, at overskuddet opstod som følge af en opskrivning af hestenes værdi. Ved bedømmelsen af om stutteriet er drevet erhvervsmæssigt, kan der ikke lægges afgørende vægt på, at der er opnået et positivt resultat i ét enkelt år. Der henvises til Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR. Endvidere er der lagt vægt på den lange afviklingsperiode, hvor driften af stutteriet ikke kan betragtes som driftsøkonomisk forsvarlig.

Der er derudover lagt vægt på, at klagerens stutterivirksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 var af underordnet omfang, og at der i disse indkomstår ikke var indtægter fra salg af heste.

Indtræden af finanskrisen i 2008 og senere datterens sygdom anses ikke for omstændigheder, der kan begrunde et andet resultat. Der henvises til Retten i [by5] dom af 6. november 2013, offentliggjort i SKM2013.880.BR. Det kan heller ikke begrunde et andet resultat, at klageren har forsøgt at sælge ejendommen i perioden 2011-2018 med undtagelse af 2013 og 2017.

Det er derudover uden betydning, at SKAT i afgørelsen ikke har benævnt omkostningerne vedrørende heste med ”udgifter til tilridning”.

Skatteministeriet har i 2011 udsendt styresignal SKM2011.282.SKAT, hvori det beskrives, hvordan vurderingen foretages af, hvorvidt stutterier og hold af væddeløbsheste er en erhvervsmæssig virksomhed. Styresignalet kan ikke begrunde et andet resultat, idet styresignalet ikke ændrer på, at afgørelsen skal træffes ud fra en konkret vurdering med inddragelse af alle relevante momenter. Endvidere kan det heller ikke begrunde et andet resultat, at der for erhvervsmæssigt drevne hestehold er en fast praksis, hvorefter tilridning af heste, der er bestemt til salg, ikke kan betragtes som privat.

Da stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens stutterivirksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen kan kun anvendes i det omfang en fysisk person anses som selvstændig erhvervsdrivende. Idet klagerens stutterivirksomhed ikke anses for erhvervsmæssig, kan virksomhedsordningen ikke anvendes for så vidt angår denne driftsgren, jf. virksomhedsskatteloven § 1. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.