Kendelse af 28-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS har den 5. februar 2013 overført 200.000 til klageren, [person1].

[virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] blev startet den 31. januar 2012 og beskæftiger sig med engroshandel af møbler, tæpper og belysning. Direktør i selskabet er [person2]. Der fremgår ingen ansatte af CVR registret.

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har været ansat i selskabet [virksomhed1] ApS.

SKAT har oplyst, at arbejde for [virksomhed1] ApS tidligere har været udført gennem klagerens anpartsselskab [virksomhed2] ApS, og at klageren har været honoreret som konsulent via dette selskab.

Der er fremlagt udskrift fra [finans1], hvor det fremgår, at der den 6. februar 2013 er overført 200.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [person3]/[person1]. Overførslen er benævnt "[person2]" og modtagerkonto er benævnt "[person1] Forbrug [...05]". Der er ikke anført yderligere.

Det ses af CPR registret, at klageren har været samlevende med [person3] siden 2007 og gift siden 2015.

Der er fremlagt udskrift fra [finans1], hvor det fremgår, at der den 6. februar 2013 er overført 172.495,08 kr. fra [person3]/[person1] til [finans2]. Overførslen er benævnt "[virksomhed3] ". Det fremgår endvidere, at overførslen er oprettet og godkendt den 5. februar 2013 af [person1]. Der er ikke anført yderligere.

Derudover har SKAT fremsendt kontokort for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 for selskabet [virksomhed1] ApS, hvoraf det fremgår, at der under balanceposten "Konto 5651: Produktionsbudget [virksomhed1]" den 5. februar 2013 er bogført 200.000 kr. med teksten "Overførsel [person1]". Posten på de 200.000 kr. indgår fortsat i saldoen i selskabet den 31. december 2013.

Det fremgår under balanceposten "Konto 5820: Bankkonto [...71]" den 5. februar 2013, at der fra selskabets konto er overført 200.000 kr. til [person1].

Det fremgår endvidere under posten "Konto 2210: Lønninger", at der ingen bevægelser har været i 2013.

SKAT har endvidere fremsendt saldobalance for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 for selskabet [virksomhed1] ApS, hvor det under "Omsætningsaktiver" fremgår at de 200.000 kr. er bogført i den samlede saldo for "Konto 5651: Produktionsbudget [virksomhed1]" som et aktiv.

Der fremgår ikke af selskabets oversigt over kontokort eller saldobalance for 2013 en bogført udgift forbundet med de 200.000 kr., eller hvad beløbet dækker over.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at overførslen dækker over selskabet [virksomhed1] ApS' betaling af et forligsbeløb, der skulle dække omkostninger til udbedringer og fejlrettelser på defekte lamper, som selskabet [virksomhed4] Ltd havde indkøbt hos [virksomhed1] ApS. Det er endvidere oplyst, at det resterende beløb på 27.504,92 kr. (differencen) pga. sygdom ved en fejl ikke blev tilbageført til [virksomhed1] ApS. Det ses ikke dokumenteret, at beløbet i dag (2019) er blevet tilbageført.

Klageren har endvidere overfor SKAT oplyst, at der ikke foreligger en skriftlig forligsaftale med selskabet [virksomhed4] Ltd

Klageren har fremlagt et retail bilag, der beskriver, hvem selskabet [virksomhed3] Ltd. er. Det fremgår blandt andet, at virksomheden er en "electrical service partner" for [virksomhed5].

Der er fremlagt udskrift af kontoudskrift, hvor det fremgår, at "[virksomhed3] " den 8. februar 2013 har modtaget 20.000 GBP fra "[person3]/[person1]".

Det er fremlagt e-mail af 16. september 2019 fra [person2] (direktør i [virksomhed1] ApS), hvor det fremgår, at det er [virksomhed6] ApS, der er leverandør af lamperne og ikke [virksomhed1].

Der er derudover fremlagt brev af 23. oktober 2019 fra [person2] (direktør i [virksomhed1] ApS) til "rette vedkommende", hvor han beskriver hændelsesforløbet i forbindelse med overførslen af de 200.000 kr. Det fremgår blandet andet:

"(...)

Det skal bemærkes at det overførte beløb kr. 200.000,- fortsat står på selskabets balance konto idet selskabet ikke har modtaget bilag vedrørende den aftale [person1] indgik med [virksomhed4] Ltd

(...)"

Endvidere er der fremlagt brev af 24. oktober 2019 fra selskabet [virksomhed3] Ltd. og underskrevet af deres Finance Manager, hvoraf det fremgår, at [virksomhed7] og [virksomhed4] Ltd havde et mellemværende vedrørende defekte lamper. Det fremgår endvidere af brevet, at [person1] i februar 2013, for at afhjælpe fejlen, tilbød en betaling på 20.000 GBP til [virksomhed3] Ltd.

[virksomhed3] Ltd. modtager den 6. februar 2013 20.000 GBP fra [person1] på vegne af [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af e-mail af 18. september 2019 fra [person4] fra [virksomhed3] Ltd., at de fra [...] har fået udstedt en credit note med nummer [...03], og at betalingen modtages på deres konto fra klageren.

Endelig fremgår det af credit note med invoice number [...03], dateret den 8. februar 2013, at der er betalt 20.000 GBP for "discount due to delivery of [...]s with malfunctions" fra [virksomhed6] til [virksomhed3] Ltd.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med 200.000 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er Statsskattelovens § 4 - 6.

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter f.eks. ved arbejde som lønmodtagere eller som selvstændig erhvervsdrivende eller som en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave.

Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip.

Den skattepligtige indkomst er bruttoindkomsten (skattegrundlaget) med fradrag af de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (driftsudgifter). Den skattepligtige indkomst er dermed en nettostørrelse.

SKAT anser derfor som udgangspunkt overførslen fra [virksomhed1] ApS til dig for, at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4, idet beløbet er tilgået dig uden tilbagebetalingspligt, hvorfor der ikke kan være tale om en skattefri formuebevægelse i form af et lån eller lignende.

Det er samtidigt SKATs opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation eller sandsynliggørelse af, at din overførsel af 172.495 kr. til [virksomhed4] Ltd har en sådan tilknytning til overførslen fra [virksomhed1] ApS, at den i forhold til nettoindkomstprincippet kan anses for at være en fradragsberettiget udgift der er afholdt for at erhverve indkomsten/overførslen, jf. statsskattelovens § 6.

Dette synspunkt begrundes primært med det forhold at der ikke foreligger et objektivt eksternt bevis på hvad overførslen til [virksomhed4] Ltd dækker over, men også det forhold at den modtagne forklaring om hændelsesforløbet ikke stemmer overens med de øvrige oplysninger i sagen.

Der er her særlig lagt vægt på [virksomhed1] ApS's regnskabsmæssige behandling af overførslen, der ikke indikerer at der skulle være tale om en erstatningslignende omkostning.

Samme forhold gør sig gældende vedrørende teksten på selve overførselsbilaget hvor der ikke anføres noget om formålet, men blot at det er en overførsel fra [person2].

Endelig er der specielt henset til dit notat af 15/9 2015, hvori du på foranledning af [person2] beskriver forløbet i [virksomhed1] ApS.

Her anfører du følgende:

"[virksomhed5] havde stadig butikker med lamper, der ikke virkede, og som ikke blev udbedret af samme årsag. Der var flere optræk til juridiske efterspil, men dette forløb foregik efter undertegnedes udtrædelse".

Denne udtalelse harmonerer ikke med den forklaring du nu angiver i forbindelse med overførslen. Det er SKATs opfattelse at dette skaber en sådan usikkerhed omkring dine forklaringer om hændelsesforløbet, at der ikke kan lægges vægt på disse

SKATs bemærkninger til din rådgivers indsigelser:

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om et udlæg på vegne af [virksomhed1] ApS, og der er ikke i forbindelse med indsigelserne fremkommet bemærkninger til de forhold som SKAT har lagt vægt på ved vurderingen heraf, herunder specielt den regnskabsmæssige behandling i selskabet [virksomhed1] ApS, samt teksterne på overførselsbilaget.

Bemærkningen om, at det ved forligsforhandlinger er afgørende at kunne demonstrere betalingsevne antages at skulle henføres til påstanden om, at beløbet forlods er overført til dig for, at du i forbindelse med forhandlingerne hurtigt kunne overføre beløbet. Denne påstand understøttes dog ikke af de sammenfaldende overførselstidspunkter, herunder at overførslen til England umiddelbart bliver godkendt i din netbank før beløbet modtages fra [virksomhed1] ApS.

Såfremt der skulle være tale om et udlæg må det undre, at beløbet overføres til din private konto, og ikke til dit selskab [virksomhed2] ApS, der tidligere har foretaget udlæg for [virksomhed1] ApS og viderefaktureret disse

Det kan endvidere bemærkes, at dit arbejde for [virksomhed1] ApS hidtil er udført gennem [virksomhed2] ApS, samt er honoreret via dette selskab i form af faktureret konsulenthonorar m.v.

[virksomhed1] ApS har således ikke været din personlige hvervsgiver, men hvervsgiver for dit selskab [virksomhed2] ApS, og derfor forekommer det ikke som en natulig transaktion, at beløbet overføres til din privatøkonomi.

Som følge af de sammenfaldende overførselstidspunkter, undre det i øvrigt SKAT, at beløbet ikke i første omgang blev overført direkte fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed4] Ltd, idet der ud fra denne tidsmæssige sammenhæng ikke synes at være en logisk forklaring på hvorfor beløbet skulle gå over din konto, herunder at der er overført mere til dig end der er betalt til [virksomhed4] Ltd

Ugyldighed

Vedrørende påstanden om ugyldighed som følge af, at SKAT ikke har sagsoplyst sagen i tilstrækkelig omfang, må denne afvises, idet SKAT har anmodet [virksomhed1] ApS om at redegøre for, hvad overførslen på de 200.000 kr. dækker, samt eventuel underliggende dokumentation herfor.

Selskabet har indsendt dokumentationen for overførelsen fra selskabet til dig, samt dokumentationen for en overførsel fra dig til [virksomhed4] Ltd i form af en udskrift fra din personlige konti- Herudover har selskabet indsendt en redegørelse fra dig omkring forløbet og baggrunden for overførslen. Selskabet har oplyst at der ikke forligger yderligere dokumentation for hvad overførslen til [virksomhed4] Ltd dækker.

SKAT finder således at sagen er forsøgt oplyst i et tilstrækkeligt omfang til at der kunne udsendes et forslag til afgørelse, idet det samtidigt skal bemærkes, at det ikke, efter SKATs opfattelse, er en del af officialmaksimen, at det er SKAT der skal fremskaffe den dokumentation der kan løfte en skatteyders bevisbyrde.

SKAT finder derfor ikke, at SKAT har tilsidesat officialmaksimen i forbindelse med vores forslag til ændring af skatteansættelsen, idet det samtidigt skal bemærkes at selve partshøringen er en del af sagens oplysning, hvor du fik muligheden for at fremkomme med eventuelle yderligere oplysninger som du mener, har betydning for sagen.

Din indkomst for 2013 forhøjes derfor med overførslen fra [virksomhed1] ApS, det den anses for skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Beløbet udgør 200.000 kr."

SKAT har den 11. august 2017 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

"Sagsoplysning:

Vedrørende klagers fortsatte indsigelser over manglende sagsoplysning, skal opmærksomheden henledes på afgørelsen afsnit herom.

SKAT har således søgt dokumentation for hvad overførslen dækker over hos selskabet [virksomhed1] ApS, der har oplyst at der ikke nogen dokumentation herfor. Det kan endvidere bemærkes, at klager selv har medvirket til besvarelsen af skats forespørgsel, idet der blev indsendt kopi af overførselsbilag fra hans personlige konto.

Herudover kan der henvises til, at selve partshøringen er en del af sagens oplysning, hvor klager får muligheden for at fremkomme med eventuelle yderligere oplysninger som han mener, har betydning for sagen

Henset til beløbets størrelse og klagers påstand m.v., ville det efter SKATs opfattelse være mere end naturlig, at der forelå en eller anden form for beskrivelse af forligets indhold, eller i de mindste en eller anden form for korrespondance mellem klager, [virksomhed1] ApS og det engelske selskab, hvori forliget omtales eller der aftales møder eller lignende.

På den baggrund må det fortsat lægges til grund, at der ikke foreligger nogen form for bevis for hvad beløbet er anvendt til, og det må tilsvarendes lægges til grund, at beløbet er overført til klager uden nogen form for tilbagebetalingsforpligtigelse, og det fastholdes derfor at beløbet er skattepligt for klager.

Modsigelser:

Vedrørende påstanden om at der er modsigelser i SKATs afgørelse til klager og til [virksomhed1] ApS kan denne afvises.

SKAT bestrider ikke at beløbet er overført til [virksomhed4] Ltd, men alene at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort at klagers overførsel har en tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse.

Det er også det der fremgår af SKATs afgørelse, hvorfor klagers bemærkninger om at SKATs bevisvurdering er meget subjektiv og at den tilsidesætter enhver almindelig oplysningsstil og krav, der kan stilles, er fuldstændig grundløse."

Skattestyrelsen har den 11. oktober 2019 fremsendt følgende supplerende udtalelse:

"Klagers repræsentants bemærkning og supplerende bemærkning til Skatteankestyrelsen

Skattestyrelsen har noteret sig at klagers repræsentant i bemærkningerne af 16. september 2019 anfører, at der foreligger en lang række oplysninger som er med til at vise faktum og samtidigt forklarer, at beløbet udgør dækning af en udgift afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS i den kommercielle forhandling som deres klient var sendt til England til en leverandør for at løse.

Der anføres tillige, at der helt ubestridt og faktuelt er et leverandørforhold mellem [virksomhed4] Ltd og [virksomhed1] ApS, at [virksomhed1] ApS indiskutabelt havde adskillige store problemer som var defekte, og at de derfor afholdte udgifter til udbedringer og fejlrettelser.

Faktum var, at det var [virksomhed6] ApS og dets datterselskab [virksomhed7] der leverede lamperne m.v. og at [virksomhed1] ApS alene stod for finansieringen af ordren, hvilket klagers repræsentant også korrigere i sine supplerende bemærkninger af 30. september 2019.

Henset til at klagers tidligere forklaringer om hændelsesforløbet efter Skattestyrelsens opfattelse ikke stemmer overens med de øvrige oplysninger i sagen., og at repræsentantens nu også har skiftende beskrivelser af sagen fakta, indstilles det at Skatteankestyrelsen ikke følger repræsentantens anmodning om at "ændre sit bevisskøn" og erstatte det med repræsentantens og klagers beskrivelser af fakta.

Mail fra [virksomhed4] Ltd

Skattestyrelsen bemærker at der umiddelbart er tale om en del af en mailtråd og at det af emnet fremgår at der er tale om er en videresendelse af "[...03].pdf", altså umiddelbart den fremsendte kreditnota.

Det kan derfor undre at klager tilsyneladende aktivt har slettet den første del af tråden, idet der herefter opstår et spørgsmål om hvorfra filen oprindeligt stammer.

Kreditnotaen

Klagers repræsentants har fremført bemærkninger om baggrunden for hvorfor bilaget er fremskaffet nu, herunder specielt at det var med bekymring at klager har læst Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og i særdeleshed bemærkningen om, at der ikke er fremlagt forligsaftale eller anden dokumentation der kan godtgøre, at beløbet er modtaget i erhvervsmæssig henseende, og at klager derfor i sin søgen har kontaktet [virksomhed4] Ltd

Som det fremgår af Skattestyrelsen sagsnotat blev klager telefonisk opfordret til at fremlægge eventuel dokumentation for hvad overførslen dækkede, ligesom der i klagers indsigelse over Skattestyrelsens forslag om ændring af skatteansættelse er henvist til denne samtale, idet der henvises til at undertegnede "påpegede at en dokumentation fra [virksomhed4] Ltd, der anskueliggjorde at pengene var brugt til at forlige et mellemværende ville være af betydning"

Der kan endvidere henvises til teksten i Skattestyrelsens afgørelse om at der ikke er fremlagt dokumentation eller sandsynliggørelse af, at klagers overførsel af 172.495 kr. til [virksomhed4] Ltd har en tilknytning til overførslen fra [virksomhed1] ApS, samt at,"Dette synspunkt begrundes primært med det forhold at der ikke foreligger et objektivt eksternt bevis på hvad overførslen til [virksomhed4] Ltd dækker over"

Endeligt fremfører klagers repræsentant i klagen til Skatteankestyrelsen som støtte for sin påstand, at SKAT positivt oplyser, at hvis der kunne skaffes dokumentation kunne dette have betydning for sagens afgørelse.

På den baggrund undre det Skattestyrelsen at dette bilag ikke har været forsøgt fremskaffet før, eller at det ikke dengang har været forsøgt fremskaffet via [virksomhed7] som beløbet angiveligt skulle være overført på foranledning af.

Skattestyrelsen finder det endvidere usandsynligt, at der tidligere har fundet en betaling sted for leverede lamper fra [virksomhed4] Ltd til [virksomhed7], hvorfor der umiddelbart ikke er et grundlag for at dette selskab skulle udstede en kreditnota med rabat for leverede lamper med fejl.

Såfremt [virksomhed6] ApS eller [virksomhed7] havde modtaget betaling for leverancer burde dette have fremgået af [virksomhed1] ApS bogføring, idet [virksomhed1] ApS i så fald skulle have modtaget en andel heraf i henhold til den indgåede aftale med [virksomhed6] ApS

Uddrag af bankkonto

Bilaget udviser umiddelbart ikke andet end at [virksomhed4] Ltd har modtaget 20.000 GBP fra klager via en bankoverførsel - hvilket også er lagt til grund ved afgørelsen på baggrund af klagers egne kontoudtog.

Alt øvrig information om overførslen, herunder dele af beløbsmodtagers navn og adresse og eventuel evt. besked om hvad beløbet dækker eller lignende, er fjernet, Bilagt bidrager derfor ikke med nye oplysninger, der ikke allerede indgår i Skattestyrelsens afgørelse.

Samlet konklusion

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det af almindelige bevisbyrderegler følger, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation også bærer bevisbyrden. Mangler den relevante dokumentation eller er dokumentationen ufyldestgørende må det derfor komme klager til skade.

I nærværende sag er det klager og selskabet [virksomhed1] ApS, som har det største kendskab til de rammer hvorunder overførslen blev foretaget, og det er derfor klager som skal godtgøre, at beløbene er modtaget og overført i erhvervsmæssig henseende.

Skattestyrelsen har løbende i behandlingen af sagen søgt dokumentation for hvad overførslen dækker over, både hos selskabet [virksomhed1] ApS, der har oplyst at der ikke er nogen dokumentation herfor, og hos klager via partshøringen, uden resultat.

Det skal endvidere præciseres at klager ikke personligt arbejdede som konsulent for [virksomhed1] ApS, men arbejdede via hans selskab [virksomhed2] ApS, hvori han var ansat.

Der er således fortsat ikke fremkommet nogen form for forklaring af hvorfor beløbet skulle overføres via klagers personlige fælleskonto, og ikke blev overført direkte fra [virksomhed1] ApS egen konto eller via klagers selskabs erhvervskonto.

På den baggrund og på baggrund af ovennævnte bemærkninger er det Skattestyrelsen opfattelse at der er så stor tvivl om den indsendte kreditnotas ægthed, at Skattestyrelsen indstiller at den ikke tillægges bevismæssig værdi

På den baggrund indstilles det fortsat, at det lægges til grund, at der ikke foreligger nogen form for bevis for hvad beløbet er anvendt til."

Skattestyrelsen har den 11. november 2019 fremsendt følgende supplerende udtalelse nr. 2:

"Klagers repræsentants foreløbige bemærkning til Skattestyrelsens udtalelse.

Skattestyrelsen skal indledningsvis pointere, at vi ikke i udtalelsen har skrevet, at klagers repræsentant løbende ændre beskrivelse af faktum.

Skattestyrelsen har alene henledt Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at klager før denne sag tidligere har beskrevet forløbet i [virksomhed1] ApS, og hans rolle i den forbindelse, som ikke harmonerer med den forklaring han angav i forbindelse med denne sag.

Dette synspunkt er også fremført tidligere, idet Skattestyrelsen i sin afgørelse har bemærket, at dette skaber en sådan usikkerhed omkring hans forklaringer om hændelsesforløbet, at der ikke kan lægges vægt på disse

Vedrørende forklaringen for hvorfor der er overført 200.000 kr. og ikke alene de ca. 172.500 som svare til de 20.000 GBP som reelt blev overført, er det endvidere tidligere fremført, at det ved forligsforhandlinger er afgørende at kunne demonstrere betalingsevne og at beløbet derfor forlods er overført til klager for, at han i forbindelse med forhandlingerne i England hurtigt kunne overføre beløbet.

Denne forklaring understøttes dog ikke af de sammenfaldende overførselstidspunkter, herunder at overførslen til England umiddelbart bliver godkendt i klagers netbank før beløbet modtages fra [virksomhed1] ApS.

Endvidere har Skattestyrelsen henvist til at klagers repræsentant i sine bemærkninger til sagsfremstilling af 16. september 2019 argumentere for, at beløbet på de 200.000 kr. udgør dækning af en udgift afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS, idet der henvises til at

Repræsentanten fremsender den 30. september yderligere bemærkninger til sagsfremstilling hvor det oplyses at repræsentanten korrigere oplysningen om at lamperne var købt hos [virksomhed1] ApS og beklager den forvirring bemærkningerne må have givet.

Repræsentanten korrigerer imidlertid ikke sin argumentation eller trækker den tilbage, selv om det som følge her af må konkluderes at beløbet ikke udgør dækning af en udgift afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS, idet det må lægges til grund at

Det er derfor forsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation eller sandsynliggørelse af, at klagers overførsel af 172.495 kr. til [virksomhed4] Ltd har en sådan tilknytning til overførslen fra [virksomhed1] ApS, at den i forhold til nettoindkomstprincippet kan anses for at være en fradragsberettiget udgift der er afholdt for at erhverve indkomsten/overførslen, jf. statsskattelovens § 6.

Skattestyrelsens indstilling om at vurdere sagen ud fra de foreliggende beviser og sandsynliggørelser og ikke ud fra klagers og repræsentantens beskrivelser af faktum findes derfor saglig og velbegrundet

Erklæring fra [person2] og [person4]

De 2 fremlagte erklæringer understøtter umiddelbart Skattestyrelsens opfattelse.

Som det fremgår af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 11. oktober 2019 var der diskussioner mellem [virksomhed7] og [virksomhed4] Ltd om betaling for fejlrettelser og ekstra arbejde omkring installationerne. [virksomhed7] nægtede at betale.

Klager fandt ikke, at dette var fair over for [virksomhed4] Ltd og han var endvidere bekymret for efterfølgende erstatningssager.

Det fremgår videre, at klager havde haft et samarbejdet med [virksomhed4] Ltd, og det fremgår af begge erklæringer, at dette samarbejde skete på vegne af [virksomhed7].

Det må derfor umiddelbart lægges til grund, at [person1]s overførsel til [virksomhed4] Ltd bygger på, at han personligt havde følt at [virksomhed4] Ltd var blevet hårdt ramt af fejlene på lamperne, og han derfor følte en moralsk forpligtigelse til at arbejde for, at de fik en godtgørelse, samtidigt med at han var bekymret for efterfølgende erstatningssager.

I forbindelse med bekymringen for erstatningssager skal det bemærkes, at klager har tidligere har oplyst, at på trods af, at testinstallationen i den første butik ikke var færdiginstalleret på et tilfredsstillende niveau, var det lykkedes klager at overtale [virksomhed5] til at godkende den, hvorefter installationen i en række andre butikker fortsatte.

Der skal i den forbindelse lægges vægt på det forhold, at [virksomhed1] ApS alene havde finansieret [virksomhed7] produktion og leverancer m.v., og dermed ikke havde noget ansvar i forbindelse med de defekte lamper m.v., samt at klager ikke personligt har arbejdet for [virksomhed1] ApS, men alene har arbejdet via sit selskab, [virksomhed2] ApS.

Der foreligger umiddelbart ingen oplysninger om at klager personligt har haft indtægter ved arbejdet for [virksomhed7]/ [virksomhed6] ApS

Opmærksomheden skal endvidere henledes på at der tilsyneladende ikke er enighed om hvad betalingen dækker.

[virksomhed4] Ltd anfører at der er tale om en aconto-betaling, samt at resten skulle betales når der var modtaget betaling fra deres kunder [virksomhed5] og [virksomhed8]. Det anføres endvidere at restsaldoen fortsat ikke er betalt.

Klager og [person2] anfører begge, at der er indgået en aftale /forlig, og klager anfører at de 20.000 GBP blev overført som følge af at [virksomhed4] Ltd accepterede hans tilbud om et forlig.

Det skal endvidere bemærkes, at [virksomhed4] Ltd oplyser, klager fremsatte tilbuddet om betaling af 20.000 kr. den 5. februar 2013, idet der henvises til klagers mail af samme dato hvori han fremsatte sit tilbud.

Klager og [virksomhed1] ApS har begge tidligere oplyst at aftalen var mundtligt, og at der ikke forelå noget skriftligt.

Bemærkningen fra [virksomhed4] Ltd om at klager handlede/forhandlede på vegne af [virksomhed1] ApS ville eventuel kunne understøttes af klagers mail med tilbuddet af 5. februar 2013, men denne er ikke lagt frem eller fremskaffet af klager.

Det er endvidere svært for Skattestyrelsen at se grundlaget for denne bemærkning i [virksomhed4] Ltds erklæringen, idet klager ifølge erklæringen i hele forløbet frem til februar 2013 havde handlet på vegne af [virksomhed7].

Begrundelsen fra [person2] om, at beløbet fortsat står på selskabets balancekonto som følge af at selskabet ikke tidligere har bilag for overførslen og først nu har erfaret at klager har fremskaffet dokumentation for overførslen, stemmer ikke overens med det forhold, at det oprindeligt er selskabet selv der har indsendt de 2 bilag vedrørende selve overførslerne, dels fra [virksomhed1] ApS til klager, og dels fra klager til [virksomhed4] Ltd. Bilagene er indsendt i forbindelse med selskabets sag og danner baggrund for denne sag.

Selskabet har tidligere oplyst at der alene forelå en mundtlig aftale hvorfor det på den baggrund er uklart hvilken dokumentation for overførslen selskabet afventede.

Mailen fra [virksomhed4] Ltd

Skattestyrelsen har ikke insinueret, at repræsentanten har foretaget ændringer i den fremsendte dokumentation, men har derimod lagt til grund, at repræsentanten har fremsendt den mail de har modtaget fra klager.

Skattestyrelsen har alene bemærket, at der umiddelbart er tale om en del af en mailtråd og at det af emnet fremgår at der er tale om, er en videresendelse af "[...03].pdf", altså umiddelbart den fremsendte kreditnota, hvorfor det undre Skattestyrelsen, at klager ikke har medsendt den første del af mailtråden, så den medsendte fils oprindelse var fuldt belyst.

Kreditnotaen

Vedrørende kreditnotaen skal det bemærkes, at Skattestyrelsen både i forslag og afgørelse har lagt til grund, at det er den manglende dokumentation eller sandsynliggørelse af, at overførslen, til [virksomhed4] Ltd, havde en sådan tilknytning til overførslen fra [virksomhed1] ApS, at den i forhold til nettoindkomstprincippet kan anses for at være en fradragsberettiget udgift der er afholdt for at erhverve indkomsten/overførslen, jf. statsskattelovens § 6.

Det er endvidere oplyst klager telefonisk, umiddelbart efter forslaget blev udsendt, at grunden til at der ikke kunne godkendes fradrag for overførslen til [virksomhed4] Ltd var, at der manglede dokumentation for hvad overførslen vedrørte og dækkede.

Endeligt skal det bemærkes, at repræsentanten i både indsigelse over forslag og klagen til Skatteankestyrelsen har adresseret netop det forhold, at Skattestyrelsen havde lagt vægt på at der manglede dokumentation for overførslen og at dette havde betydning for fradraget.

Skattestyrelsen står derfor uforstående overfor, hvorfor klager og repræsentanten har haft den opfattelse, at overførslen var tilstrækkelig dokumenteret og at dokumentationen ikke var afgørende nødvendig, og derfor først nu har forsøgt at fremskaffe dokumentationen igen.

Skattestyrelsen har ikke haft indkaldt regnskabsmateriale fra [virksomhed6] ApS/[virksomhed7] og kan derfor ikke udtale sig om eventuelle pengestrømme mellem disse selskaber og [virksomhed4] Ltd. Skattestyrelsen har alene bygget sin udtalelse på de oplysninger om den mundtlige aftale m.v. mellem [virksomhed6] ApS og [virksomhed1] ApS, der som de foreligger oplyst ville medføre et tilbageløb på selskabets finansiering når den første ordre forelå.

På baggrund af [virksomhed4] Ltd erklæring står det umiddelbart heller ikke klart, at der skulle være betalt for de defekte lamper, som de havde købt på vegne af [virksomhed5], idet de alene opgør et krav på ca. 55.000 GBP mod [virksomhed7] til dækning af de akkumulerede omkostninger ved at skulle udskifte hundrede af LED-lights.

Dette bekræftes af af klagers tekst på overførslen til [virksomhed4] Ltd der er "Abortive cost", dvs. forgæves afholdte udgifter.

Herudover kan det bemærkes, at kreditnotaen er udstedt 2 dage efter beløbet er overført, at [virksomhed7] umiddelbart forinden havde nægtet at betale, at kreditnotaen udstedes som følge af rabat som følge af levering af LED's med fejl og at der ikke henvises til kreditnotaen i nogen af overførslerne.

På den baggrund finder Skattestyrelsen ikke at den fremsendte kreditnota dokumentere eller sandsynliggøre overførslens tilknytningen til klagers indkomstopgørelse.

Uddrag fra bankkonto

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse er det lagt til grund at der er sket en overførsel til [virksomhed4] Ltd den 6. februar 2013, og uddraget fra [virksomhed4] Ltd's bankkonto bidrager derfor ikke med noget nyt, jf. vores supplerende udtalelse af 11. oktober 2019

Skattesag for [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 7. juli 2017 blandt andet truffet afgørelse om at der ikke kunne godkendes fradrag for et beløb på 42.493 kr. der udgjorde udgifter afholdt i tilknytning til samarbejdet med [virksomhed6] ApS m.fl.

Afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen under jnr. [...].

Repræsentanten fremfører, at dette beløb er det samme som de 20.000 GBP, hvilket er forkert og hvilket en fremsendelse af det fulde dokument også ville have vist.

Ud over den åbenbare forskel i størrelsen på de 2 beløb kan det oplyses at de 42.493 kr. efter selskabets egne oplysninger kan henføres til tilknytning af en freelance lysingeniør, en brochure, en donation og rejseudgifter, dels i forbindelse med forhandlinger med [virksomhed4] Ltd om udgifter til udbedringer af de defekte lamper, og dels i forbindelse produktion af videodokumentation/præsentationsvideo og afklaring og vurdering af den fremtidige produktionssikkerhed/-muligheder hos [virksomhed7]. Endeligt er det oplyste, at der er rejseudgifter til [Østrig] i forbindelse med en præsentation af mulighederne i forbindelse med [...] belysning.

Vedrørende beløbet på 200.000 kr. der er overført til klager, skal det endvidere bemærkes, at selskabet ikke har fratrukket dette beløb i sin indkomstopgørelse, samt at Skattestyrelsen afgørelsen til selskabet har anført følgende, som også er gengivet i repræsentantens indsigelser i denne sag:

"Øvrige punkter

Det er ved gennemgangen konstateret, at selskabet har overført 200.000 til [person1]s private konto. Det er oplyst, at en del af beløbet, 172.495, er overført videre til [virksomhed4] Ltd Der er indsendt dokumentation for overførslen fra [person1]s private konto, men efter SKATs opfattelse er der en del uoverensstemmelse mellem det [person1] tidligere har oplyst om sin rolle i [virksomhed1] ApS efter december 2012 samt de foreliggende objektive eksterne bilag og hændelsesforløbet som det er beskrevet nu.

For eksempel kan det af bankoverførslerne konstateret at overførslen til [virksomhed4] Ltd er oprettet og godkendt af [person1] dagen før beløbet modtages fra selskabet til [person1].

Idet beløbet ikke er fratrukket, foretages der ikke yderligere i forhold selskabets indkomstopgørelse.

Selskabets rådgiver har den 23. maj 2017 oplyst, at de er uforstående overfor SKATs opfattelse af uoverensstemmelsen, og at de antager, at SKATs beskrivelse er med henvisning til, at bankoverførslerne er dateret med bogforingsdato i banken den 6/2 2013, men at det i selskabets bogføring er med dato den 5/2-2013. Det er efter selskabets rådgivers opfattelse helt normalt, at der kan gå mere end en dag ved udenlandske overførsler.

Det kan oplyses, at den uoverensstemmelse SKAT henviser til ikke vedrøre selskabets bogføring, men som anført datoerne på de 2 bilag vedrørende bankoverførslerne som selskabet har indsendt."

På den baggrund må det herefter konkluderes, at Skattestyrelsen er kommet til samme resultat vedrørende begge forhold, nemlig at selskabets afholdelse af udgifterne ikke har en tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, men anses for at være sket i den fortsatte finansiering og økonomiske støtte som selskabet har ydet i forbindelse med ordren fra [virksomhed5]-

Afsluttende bemærkninger

Skattestyrelsen har i hele forløbet lagt til grund at der blev foretaget en overførsel fra [virksomhed1] ApS til klager på 200.000 kr. samt at klager herefter har overført 172.495 til [virksomhed4] Ltd

Skattestyrelsen har løbende i behandlingen af sagen søgt dokumentation for hvad overførslen dækker over, både hos selskabet [virksomhed1] ApS, der har oplyst at der ikke er nogen dokumentation herfor, og hos klager via partshøringen, uden resultat.

Det forhold at der ifølge [virksomhed4] Ltd findes en mail fra klager med aftalens indhold, og at denne ikke er fremlagt, må efter de almindelige bevisbyrderegler komme klager til skade.

Der er endvidere fortsat ikke fremkommet nogen form for forklaring af, hvorfor beløbet skulle overføres via klagers personlige fælleskonto, eller hvorfor der er overført 27.505 kr. mere end de 20.000 GBP der allerede var aftalt før end [virksomhed1] ApS overførte pengene til klager

Det indstilles derfor fortsat, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort at overførslen af 172.495 kr. til [virksomhed4] Ltd havde en sådan tilknytning til overførslen fra [virksomhed1] ApS, at den i forhold til nettoindkomstprincippet kan anses for at være en fradragsberettiget udgift der er afholdt for at erhverve indkomsten/overførslen, jf. statsskattelovens § 6."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af den personlige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

?SKATs afgørelse af 7. juli 2017 skal ændres, således at de 200.000 DKK ikke er skattepligtig indkomst for vores klient.

SKATs afgørelse af 7. juli 2017

Den eneste forskel fra forslaget til afgørelse af 1. maj 2017 til afgørelsen af 7. juli 2017, er indsættelsen af vores bemærkninger til SKATs forslag af 1. maj 2017, som blev sendt 23. maj 2017.

Vi fastholder, at der ikke er sket korrekt sagsoplysning af sagen mod vores klient, og forhøjelse har derfor ikke hjemmel. Materielt har man aldrig beskattet ansatte eller tilknyttede personer/konsulenter for udlæg.

Det følger således af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.3 Sagens oplysning (Officialprincippet), at:

(...)

Modsigelser i afgørelserne af 7. juli 2017

(...)

I afgørelsen til [person1] oplyser SKAT, at der ikke er fremlagt dokumentation eller sandsynliggørelse af overførslen på 172.495 DKK - men i afgørelsen til [virksomhed1] ApS oplyser SKAT, det er konstateret, at der er overført 200.000 DKK til vores klients private konto, og at der derefter er overført 172.495 DKK til [virksomhed1] ApS fra vores klients konto.

SKATs meget subjektive bevisvurderinger tilsidesætter enhver almindelig oplysningsstil og krav, der kan stilles. Vores klient har ingen råderet over nævnte beløb - og derfor ingen retserhvervelse.

Dette er oplyst SKAT - men SKAT ønsker ikke at lægge informationerne til grund. Da der ikke foreligger noget interessefællesskab eller andet - der kan betinge, at man skal fravige de givne faktiske oplysninger - så er der ingen hjemmel til at indkomstbeskatte vores klient."

Klageren har fremsendt følgende redegørelse for overførsel af de 200.000 kr.:

"I løbet af 2012 havde jeg den primære kontakt til [virksomhed7] og [virksomhed1] ApS kunde [virksomhed5] i England i forbindelse med installation af lamper i forskellige varehuse.

[virksomhed5] var ikke den direkte køber af lamperne, da det er en kompliceret og tidskrævende proces at blive oprettet som leverandør. Derfor var det besluttet at [virksomhed5] ville anvende deres godkendte leverandør [virksomhed4] Ltd, der alligevel skulle stå for ophængning og tilslutning af lamperne, hvorfor puchase orders tilgik [virksomhed4] Ltd. Og herefter gik de videre til [virksomhed7].

Jeg var ved hver installation tilstede i flere omgange i forskellige engelske byer, for at sikre kvaliteten af denne.

Imidlertid opstod der allerede ved første varehus i [by1], [England] problemer med dioderne i lamperne. Dette betød, at vi måtte fejlrette lamper 2-3 gange før dette varehus kunne blive godkendt og vi kunne gå videre med de øvrige butikker. Fejlretning bestod af levering af nye lamper i 2-3 omgange - og dermed forøgede installations og ophængnings omkostninger.

Disse omkostninger blev ved første varehus betalt til [virksomhed4] Ltd af [virksomhed5], da vi jo var i et fælles testforløb.

Efter godkendelse af [by1] butikken fortsatte vi med at levere lamper til som herefter installerede i efterfølgende butikker - og jeg fortsatte med at besigtige og kontrollere installationerne.

Som tidligere nævnt fortsatte problemerne med dioderne imidlertid, hvilket betød at vi igen og igen måtte udskifte lamper i de butikker, som vi løbende installerede i over året.

Dette var selvfølgelig utroligt frustrerende og skabte en dårligere og dårligere relation til [virksomhed5], der til sidst stoppede ordrerne, men krævede at de eksisterende installationer stadig blev udbedret.

[virksomhed4] Ltd's direktør [person5] bragte i efteråret 2012 problemstillingen omkring deres ikke budgetterede omkostninger til udbedringer op. [person6] fra [virksomhed5] mente ikke, at disse omkostninger skulle betales af [virksomhed5], men af [virksomhed7], der var ansvarlig for produktionen af lamperne.

I perioden hvor [virksomhed5] endnu ikke havde stoppet ordrerne, var det muligt for mig at holde denne diskussion lidt på afstand, da alle regnede med at den store, potentielle ordremasse fra [virksomhed5] kunne dække over beløbet, der var opgjort til ca. 40.000 GPD.

Men da [virksomhed5] stoppede ordrerne ultimo 2012 var dette ikke længere muligt. [virksomhed7] ville ikke betale for omkostningerne, hvilket jeg syntes var helt urimeligt, da det i bund og grund var deres mangelfulde produktion, der var skyld i disse.

Samtidig var vi generelt blevet behandlet utroligt godt af [virksomhed4] Ltd og [person5], der i flere omgange var meget hjælpsomme. Jeg havde ligeledes fået en meget fin relation til [person5] - og det var efter min mening helt urimeligt, at de skulle lide tab pga. os.

Jeg var i begyndelsen af februar 2013 i [England] for at forhandle om disse ting med hvilket var en temmelig ubehagelig affære. Derfor brugte jeg en del energi på at overtale [virksomhed1] til at dække nogle af disse omkostinger, så jeg eventuelt kunne forlige sagen.

[virksomhed1] indvilligede i at dække op til 200.000 DKK, som jeg kunne bruge i forhandlingerne. For at sikre mig bedst mulige forhandlingssituation overførte de disse til min konto, så jeg kunne betalte med det samme, hvis de accepterede forliget. Dette blev aftalt mundligt.

Imidlertid forhandlede jeg med [person5] i GPD, og det lykkedes mig at overtale ham til at acceptere 20.000 GPD, som jeg overførte til [virksomhed4] Ltd med det samme.

Da 20.000 GPD ikke helt er 200.000 DKK var der ca. 27.000 tilbage på min konto efter aftalen. Disse skulle jeg selvfølgelig have ført tilbage til [virksomhed1], men jeg blev umiddelbart efter indlagt pga hjerteproblemer, og herefter gik det i glemmebogen.

Jeg anerkender selvfølgelig, at jeg skylder [virksomhed1] det manglende beløb."

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

"SKAT har på intet tidspunkt løftet nogen bevisbyrde - og i et faktisk forhold som foreliggende, hvor der er tale om uafhængige parter - og hvor [person1] er en professionel, da er der ingen bevisformodninger eller bevisregler/praksis, der på nogen måde kan støtte, at [person1] skulle have modtaget og indkomstrealiseret et beløb.

Der er jo tale om refusion af udlæg. De 200.000 kr. har aldrig været løn - og herved bemærkes, at han slet ikke var lønansat - men der er tale om dækning af udgift, som [person1] har afholdt på vegne af selskabet.

Det er SKAT, der har såvel den objektive som den subjektive bevisbyrde i denne sag, idet de vil gennemføre en indkomstbeskatning.

Vi skal fremhæve:

Alle fakta støtter derimod de forklaringer, som [person1] og [person7] - på dennes vegne - har fremlagt i sagen. Vi henviser til disse. Sagsforholdet er enkelt, og SKAT fordrejer kvalifikationer og fakta i en grad, der sjældent er set.

Overførslen fra [virksomhed1] ApS er ene og alene sket til dækning af [person1]s udlæg overfor [virksomhed4] Ltd, som var det udestående, selskabet havde over for denne leverandør. Det var [person1]s opgave at få løst denne isolerede opgave med denne leverandør, og kravet fra denne og betalingen af denne leverandør er 100 % bevist og fuldt dokumenteret.

Hvordan SKAT kan nå frem til indkomsterhvervelse hos [person1] er ganske enkelt en gåde, og det er helt uden hjemmel i statsskattelovens regler."

Repræsentanten har den 16. september 2019 fremsendt følgende bemærkninger til den af Skatteankestyrelsens fremsendte sagsfremstilling:

"(...)

Skatteankestyrelsen skriver i sin indstilling indledningsvist, at det skal kunne dokumenteres og sandsynliggøres, at et overført beløb udgør dækning af en udgift afholdt på vegne af virksomheden.

Vi skal påpege, at vi antager, at det er en fejl, at der står "og" i stedet for "eller", da man ikke skal dokumentere og sandsynliggøre, men dokumentere eller sandsynliggøre.

Til med skal vi lige understrege, at [person1] ikke var ansat - men virkede som konsulent for firmaet - der er således ingen formodning for, at noget skulle være et løngode pr. automatik. Der er ingen skærpet bevisbyrde.

Det er myndighederne, der skal løfte såvel den objektive bevisbyde som den subjektive bevisbyrde, når man skal gennemføre en beskatning som sket.

Der er nemlig ingen retserhvervelse efter statsskattelovens § 4 i denne sag for [person1].

Skatteankestyrelsen skriver herefter, at den blotte konstatering af de gennemførte overførsler ikke i sig selv dokumenterer et erhvervsmæssigt formål eller om der i øvrigt måtte være en sammenhæng.

Vi skal hertil bemærke, at der netop foreligger en lang række oplysninger, som er med til både at vise faktum - og samtidig forklarer, at beløbet udgør dækning af en udgift afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS - i den kommercielle forhandling som vores klient var sendt til England til en leverandør for at løse.

Selve den omstændighed, at vores klient modtager beløbet fra [virksomhed1] ApS samme dag, som han foretager overførslen til [virksomhed4] Ltd, giver jo også i sig selv en klar indikation af, at der er en sammenhæng.

Det er endvidere fuldstændig ulogisk at forestille sig, at overførslen til [virksomhed4] Ltd skulle have et privat formål for vores klient henset til, at [virksomhed5] bestilte lamperne hos deres godkendte leverandør [virksomhed4] Ltd, som derefter bestilte lamperne hos [virksomhed1] ApS.

Der er i øvrigt helt ubestridt og faktuelt et leverandørforhold mellem [virksomhed4] Ltd og [virksomhed1] ApS.

Derudover beskriver [virksomhed4] LtdProjektet vedrørende [virksomhed5] direkte på deres hjemmeside, hvoraf følgende fremgår, se vedlagte bilag:

"[virksomhed3] Ltd are a long term electrical services partner for [virksomhed5], assisting them in their increasing portfolio of new build stores and refurbishments throughout the UK, encompassing 'millions' of square feet of new retail space.

Over recent years we have been involved with new build mini-warehouses and larger warehouse stores on a design and build basis and have been instrumental in the development of the current generic specification.

The works cover both the retail fit out and office shell. On a selection of stores we have also undertaken design and installation of the Mechanical Services. "

Det er yderligere indiskutabelt, at [virksomhed1] ApS havde adskillige store problemer med lamperne, som var defekte.

De afholdte derfor udgifter til udbedringer og fejlrettelser. Dette fremgår klart og tydeligt af sagen for selskabet.

Som allerede fremhævet flere gange har der derudover på intet tidspunktet været et interessefællesskab mellem [virksomhed1] ApS og vores klient.

Der er tale om uafhængige parter.

På baggrund af ovenstående forholder vi os meget undrende overfor, hvordan Skatteankestyrelsen kan mene, at der ikke foreligger en tilstrækkelig dokumentation af, at beløbet udgør dækning af en udgift afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS. Ankestyrelsen har ikke styr på helt almindelige bevisretlige vurderinger - og heller ikke på håndtering af officialmaksimens helt basale ansvar for sagsoplysning.

Alle oplysninger om faktum og forholdene er oplyst og foreligger i sagen. Der gælder ingen bevisbyrderegler som taler skatteyders ugunst - idet bevisbyrden er ligefrem.

Det er således, at hverken den objektive bevisbyrde er løftet og ej heller den subjektive, og allerede derfor skal vores klient ikke siges at have nogen subjektiv bevisbyrde, der skulle være gået tilbage til ham. Dog skal vi i den forbindelse henvise til sandsynliggørelsen i sagen, og hvor man foretager en konkret bevisvurdering på baggrund af de samlede omstændigheder i sagen, der er som følger:

Der er ikke nogen som helst anden sandsynlig forklaring på, hvad beløbene skulle vedrøre, hvis de ikke vedrører udlæg for betaling for udbedring af lamper.

Skattestyrelsen har heller ikke på nogen måde løftet bevisbyrden for, at der foreligger en indkomstkilde for vores klient.

(...)"

Repræsentanten har den 30. september 2019 fremsendt yderligere bemærkninger:

"(...)

1 Oplysning

Det fremgik af vores bemærkninger af 16. september 2019, at [virksomhed5] bestilte lamperne hos [virksomhed4] Ltd, som derefter bestilte lamperne hos [virksomhed1] ApS.

[virksomhed4] Ltd bestilte lamperne ved [virksomhed6].

Under forløbet er ordren videregivet fra [virksomhed6] til det franske datterselskab [virksomhed7], hvilket SKAT også har lagt til grund i deres faktumbeskrivelse i afgørelse af 7. juli 2017 til [virksomhed1] ApS for indkomståret 2013.

Vi beklager den forvirring vores bemærkning af 16. september 2019 må have givet.

2 Dokumentation for 20.000 GBP

Vores klient, [person1], har med bekymring læst Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag til afgørelse i sagen med j.nr. 17-0989146 og i særdeleshed Skatteankestyrelsens bemærkning angående dokumentation:

"Der er ikke over for retten fremlagt forligsaftale eller anden dokumentation, som kan tilstrækkelig godtgøre, at beløbet er modtaget i erhvervsmæssig henseende, hverken som udlæg eller andet. "

[person1] har derefter i sin søgen efter dokumentation forespurgt hos [virksomhed4] Ltd om ikkede har oplysninger om de 20.000 GBP.

[person4] fra [virksomhed4] Ltd har fremsendt vedlagte mail af 18. september 2019, hvoraf det fremgår, at [virksomhed4] Ltd modtog vedhæftede kreditnota fra [virksomhed7] på de 20.000 GBP, som de fik overført fra [person1] den 8. februar 2013.

Som det fremgår af vedlagte kreditnota vedrører den; "Discount due to delivery of [...]'s with malfunctions".

Som det fremgår af tidligere fremsendte "Redegørelse vedrørende overførsel af DKK200.0DO til [person1]" af 2. januar 2017, så var det [virksomhed7], som stod for produktionen af lamperne.

Kravet fra [virksomhed4] Ltd var i mod [virksomhed7] ved [person8] - og faktisk ikke i mod [virksomhed1].

[virksomhed4] Ltd havde på alle måder strakt sig meget langt for at afklare problemerne med lamperne, og på den baggrund indledtes forhandling med [virksomhed4] Ltd om kravet, der efter forhandlinger løses med kreditnota og betaling af 20.000 GBP.

Kreditnotaen vedrører derfor en faktura, som er udstedt fra [virksomhed7].

Det er hermed efter dansk bevisret nu fuldt ud dokumenteret, at det beløb som vores klient modtog fra [virksomhed1] ApS, og som er overført til [virksomhed4] Ltd, på ingen måde er eller kan have været indkomst for vores klient.

Det har aldrig været retserhvervelse for [person1] - og har heller ikke passeret [person1]s økonomi, jf. også praksis til statsskattelovens § 4.

Vi skal derfor med denne dokumentation bede Skatteankestyrelsen om at "ændre sine bevisskøn" og erstatte med fakta, og som følge deraf, vil der ikkevære nogen indkomstkonstatering for klager.

(...)

Repræsentanten har den 25. oktober 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 11. oktober 2019:

"(...)

Vores klient har grundet det foreliggende høringssvar fra Skattestyrelsens side endnu engang måttet i kontakt med den engelske forretningsparter, ligesom vi har måttet foretage en anden trejdemands høring også.

Vi vedlægger de bilag vi har modtaget.

Vi fastholder retsmødebegæringen - henset til forløbet - men det er klart, at vi frafalder retsmøde, hvis sagsfremstillingen/kontorindstillingen ændres i vores klients favør.

1 Vores foreløbige bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen indleder sine bemærkninger med at skrive, at vi løbende ændrer beskrivelserne af faktum.

Dette er en klar fordrejning og manipulation, og vi vil tage dette op efter forløbet med Skattestyrelsens ledelse - og eventuelt efter en klage over dette til Folketingets Ombudsmand.

Skattestyrelsen henviser i forbindelse med denne påstand til, at vi i vores bemærkninger af 16. september 2019 ved en fejl får skrevet "[virksomhed1] ApS" i stedet for "[virksomhed6] ApS", hvilket vi da også af egen drift korrigerer i vores skrivelse af 30. september 2019. Dette er dog et forhold, som ingen betydning har for sagens faktum og bevissituation.

Vi vedlægger mailkorrespondance fra tredjemand [person2] af 16. september 2019 bilag 1, som viser, at vi først efter, at vi har indsendt vores bemærkninger fremsender bemærkningerne til ham til hans orientering, hvorefter han gør os opmærksom på, at vi har lavet en fejl, da det ikke er [virksomhed1], som har kontakt med og er leverandør af lamperne, men det er [virksomhed6].

Denne del af faktum har i øvrigt på intet tidspunkt være omtvistet og fremgår da også direkte af Skattestyrelsens egen faktumbeskrivelse i deres afgørelse af 7. juli 2017 for [virksomhed1] ApS, at ordren under forløbet er videregivet fra [virksomhed6] til det franske datterselskab [virksomhed7].

Der er dermed på ingen måde tale om, at vi undervejs i sagsforløbet ændrer vores forklaringer.

Vi har bedt tredjemand [person2] om at fremsende en genfortælling af hændelsesforløbet i relation til overførslen. Denne forklaring er vedlagt som bilag 2.

Det fremgår blandt andet heraf, at der var diskussioner mellem [virksomhed7], og [...] installatøren [virksomhed4] Ltd om betaling for fejlrettelser og ekstraarbejde omkring installationerne, og [virksomhed7] nægtede at betale.

Vores klient, som havde haft samarbejdet med [virksomhed4] Ltd, mente ikke, at det var fair over for [virksomhed4] Ltd, og var bekymret for efterfølgende erstatningssager. Han mente, at han kunne forhandle en engangsbetaling med [virksomhed4] Ltd, og dermed afslutte samarbejdet på en ordentlig måde og undgå fremtidige krav.

Selvom der ikke ville blive krav mod [virksomhed1] ApS valgte selskabet, i fairness og for at fremtidssikre nye mulige samarbejdsforhold, at overføre 200.000 kr. til [person1] med formål om indgåelse af aftale/forlig.

[person2] bemærker endvidere, at beløbet fortsat står på selskabets balancekonto, fordi selskabet ikke har haft bilag for overførslen og først nu erfarer, at det er lykkedes vores klient at fremskaffe dokumentation for overførslen.

Vi kan nu samtidig vedlægge en meget direkte erklæring fra [person4] fra [virksomhed4] Ltdbilag 3, hvor han forklarer forløbet, og han er også meget forundret over de danske skattemyndigheders holdning.

[person4] fra [virksomhed4] Ltd står ved deres udtalelser, og de bevismaterialer som allerede er indgivet. Han forklarer, at købte [...] lys, som skulle installeres hos deres kunde [virksomhed5] i England. Problemerne med lamperne betød, at de måtte erstatte hundredevis af lamper, hvilket medførte en udgift på 55.000 GBP, som de skulle have fra [virksomhed7], men som [virksomhed7] ikke var i stand til at betale. Under denne proces var [virksomhed4] Ltds kontaktperson vores klient.

I forbindelse med, at vores klient var i [England] for at inspicere nogle lamper drøftede de den manglende betaling fra [virksomhed7] og indgik et kompromis om betaling af 20.000 GBP, som de derefter fik overført 6. februar 2013.

Det var [virksomhed4] Ltds forståelse, at vores klient handlede på vegne af [virksomhed1] ApS, og at det overførte beløb stammede fra [virksomhed1] ApS.

1.1 Mailen fra [virksomhed4] Ltd

Skattestyrelsens medarbejder insinuerer, at vi har foretaget ændringer i den fremsendte dokumentation, og det er på kanten af det lovlige at gøre dette

Det er uværdigt af Skattestyrelsen og i strid med god forvaltningsskik.

Vi har naturligvis ikkeændret i den fremsendte dokumentation. Vi har blot printet den mail, som vi har modtaget fra vores klient.

Derefter har vi indscannet den samlede dokumentation og uploadet et samlet bilagsdokument ved indsendelsen til Skatteankestyrelsen.

I den forbindelse valgte vi alene at indscanne den relevante del af mailtråden.

For god ordens skyld fremsender vi nu den samlede mailtråd, bilag 4 hvoraf det fremgår, at den del, som vi ikke tidligere har fremsendt, er en mail fra vores klient, hvor han skriver:

"Det lykkedes at fremskaffe dokumentation for de 20.000 GBP"

Dette er jo helt korrekt og også godt for sagen, at klienten kunne lykkedes med at få kontakten og få dokumentationen. Derfor er vores klients udtalelse jo bare ganske fortræffelig og naturlig.

I relation til emnefeltet er det korrekt, at der i den fremsendte mail var vedhæftet den kreditnota, som vi har indsendt til Skatteankestyrelsen.

1.2 Kreditnotaen

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vores klient ikke tidligere har gjort tilstrækkeligt for at indhente dokumentation.

Vi skal hertil bemærke, at vores klient og vi har været af den opfattelse, at det måtte være tilstrækkeligt, at der forelå klar og tydelig dokumentation for, at beløbet var overført fra vores klient til [virksomhed4] Ltd, da dette tydeligt viser, at der ikke har været tale om et beløb, som vores klient har modtaget til sig selv og til sit private forbrug.

Vores klient har også tidligere forsøgt, at fremskaffe dokumentationen fra som dog ikke har vendt tilbage dengang, og da dokumentationen ikke har været anset for så afgørende nødvendig, har han ikke rykket yderligere.

Denne passivitet blev så desværre brugt imod vores klient, og derfor er der taget denne ekstra kontakt, som har givet svar, som vi nu kan fremlægge. Det er derfor også korrekt, at det er kommet bag på os og vores klient, at Skatteankestyrelsen indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse, og at vores klient derfor har gjort en ekstra indsats for at fremskaffe dokumentationen, hvilket nu er lykkedes.

Det afgørende er, at dokumentationen nu er fremlagt.

Vi er uforstående overfor, hvorfor Skattestyrelsen mener det har betydning, hvornår i sagsforløbet det er lykkes at fremskaffe dokumentationen.

Skattestyrelsen skriver endvidere følgende:

"Skattestyre/sen finder det endvidere usandsynligt, at der tidligere har fundet betaling sted for leverede lamper fra [virksomhed4] Ltd til [virksomhed7], hvorfor der umiddelbart ikke er et grundlag for at dette selskab skulle udstede en kreditnota med rabat for leverede lamper med fejl."

Vi skal hertil bemærke, at der har fundet samhandel og pengetransaktioner sted mellem og [virksomhed7].

Derudover skriver Skattestyrelsen:

"Såfremt [virksomhed6] eller [virksomhed7] havde modtaget betaling for leverancer burde dette have fremgået af [virksomhed1] ApS bogføring, idet [virksomhed1] ApS i såfald skulle have modtaget en andel heraf i henhold til den indgåedeaftale med [virksomhed6]. "

[person2] har i relation hertil forklaret, at dette ikke er korrekt, fordi der er forskel på omsætning og indtjening.

[virksomhed1] ApS havde ikke en aftale med [virksomhed7] eller [virksomhed6] om at modtage en andel af omsætningen - men en andel af indtjening. Det er således faktuelt forkert, at dette skulle fremgå af [virksomhed1] ApS bogføring.

1.3 Uddrag fra bankkonto

Det er reelt allerede for længst dokumenteret, at [virksomhed4] Ltd har modtaget 20.000 GBP fra vores klient. Det har Skattestyrelsen (SKAT) bare ikke villet tillægge betydning.

1.4 Skattesag for [virksomhed1] ApS

Vi ønsker som udgangspunkt ikke at udlevere materiale vedrørende et selskab, som ikke er adressat for den påklagede afgørelse.

Vi har fra tredjemand [person2] fået accept til dette.

Vi udleverer uddrag af afgørelsen for [virksomhed1] ApS, som er truffet på grundlag af noget af det samme materiale - som lægger til grund for den i nærværende sag påklagede afgørelse, og som er truffet af selvsamme sagsbehandler - [person9].

Uddrag er vedlagt som bilag 5.

På trods af at det er samme materiale og samme sagsbehandler, nås der ikke frem til samme resultat i de to afgørelser, og herved fremstår Skattestyrelsen (SKAT) i et meget kedeligt lys. Der mangler simpelthen objektivitet i sagsbehandlingen.

I afgørelsen for [virksomhed1] ApS nægtes selskabet fradrag for udgifterne til udbedring af lamperne ved [virksomhed5] (de 20.000 GBP), da udgifternes anses for uvedkommende for [virksomhed1] ApS.

Det daværende SKATs afgørelse træffes med den begrundelse, at udgiften må anses for afholdt som led i den fortsatte finansiering og økonomiske støtte, som selskabet har ydet til [virksomhed6] ApS/[virksomhed7].

Det er dermed i [virksomhed1] ApS skattesag konkluderet, at det selv samme beløb ikke udgør en fradragsberettiget lønudgift men en omkostning, som er afholdt til støtte for [virksomhed6] ApS/[virksomhed7].

(...)"

Repræsentanten har den 11. november 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse nr. 2:

Vi skal henvise til den meget fyldestgørende dokumentation indgivet til Skatteankestyrelsen - herunder dokumentationer fra UK m.v.

Derudover skal vi afgive lidt bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 11. november 2019.

1 Fakta

Skattestyrelsen ønsker tilsyneladende ikke at forstå faktum, men ser det i stedet som sit formål at skabe mest mulig forvirring i relation hertil. Skattestyrelsens beskrivelser, herunder deres beskrivelser af vores påstande er derfor i høj grad direkte forkerte.

Vi skal derfor opridse faktum, således som faktum har været beskrevet gennem hele sagens forløb:

1.1 Skattestyrelsen handler i strid med officialmaksimen

Skattestyrelsens fremgangsmåde, hvorefter der med alle midler forsøges af skabes uklarhed om faktum, og hvor der insinueres ting med påstand om uoverensstemmelser i vores klients oplysninger, når dette ganske enkelt ikke er tilfældet, er klart i strid med officialmaksimen og udgør fordrejning og manipulation, og er i modstrid med det objektivitetsprincip, som gælder for embedsmænd ansat i den danske stats/styrelses tjeneste.

Et eksempel på denne manipulation eller total manglende forståelse af sagens faktum ses blandt andet i følgende afsnit i Skattestyrelsen udtalelse:

"Repræsentanten korrigerer imidlertid ikke sin argumentation eller trækker den tilbage, selv om det som følge heraf må konkluders at beløbet ikke udgør dækning af en udgift afholdt påvegne af [virksomhed1] ApS..."

Beløbet som vores klient har modtaget og overført til udgør netop dækning af en udgift, som han har afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS, hvilket også fremgår helt tydeligt af gennemgangen af fakta ovenfor samt af Skattestyrelsens og den pågældende sagsbehandlers egen afgørelse for [virksomhed1] ApS, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] ApS har afholdt udgiften som led i den fortsatte finansiering og økonomiske støtte, som selskabet har ydet til [virksomhed6] ApS/[virksomhed7].

Skattestyrelsen har efter officialmaksimen pligt til at oplyse sagen sagligt og objektivt og til at trække alle forhold frem i sagen, således at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skattestyrelsen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen.

Vi henviser til skatteministerens svar af 5. juli 2013, hvor Skatteministeren udtaler som følger:

Spørgsmål:

"Gælder objektivitetsprincippet - det vil sige princippet om, at eksempelvis en forvaltningsmyndighed har pligt til også at tage enhver omstændighed, der taler til borgerens fordel i betragtning - efter ministerens opfattelse ikke også indenfor skatteforvaltningen? "

Svar:

"Objektivitetsprincippet er et grundlæggende princip i strafferetsplejen. Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om der også uden for straffe-processens område - herunder specifikt på skatteforvaltningens område - gælderet sådant princip. For skatteforvaltningen gælder - som for øvrige forvaltningsmyndigheder- den såkaldte officialmaksime. Officialmaksimen indebærer, at myndigheden har ansvaret for, at en sag oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt sagsforhold, hører det med til sagsoplysningen at søge en sådan tvivl afklaret. En sag skal således oplyses så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, for at kunne træffe en forsvarlig og materielt rigtig afgørelse."

Det fremstår som om Skattestyrelsens sagsbehandler har misforstået sin opgave, og nu ser det som sin fornemmeste opgave af få stadfæstet den trufne afgørelse, uanset at faktum i sagen tegner et helt klart billede af, at det er helt ulogisk at forestille sig, at vores klients overførsel til [virksomhed4] Ltd skulle have et privat formål.

Dette er et rendyrket bevisspørgsmål, og det er nu op til Landsskatteretten at tage stilling til dette, medmindre Skatteankestyrelsen kan give medhold på det nu foreliggende bevisgrundlag.

Vores klient har løftet såvel den objektive som den subjektive bevisbyrde i denne sag, og vi henviser til det fremlagte.

Sagsbehandleren i Skattestyrelsen har alene for øje at få stadfæstet den af ham trufne afgørelse, og som led i at opnå dette handler han taktisk ved at forsøge at skabe mest muligt forvirring omkring et ellers entydigt og meget klart faktum, som tilmed er fuldt ud dokumenteret.

2 Sammenhæng med afgørelse for [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen konkluderer i sin supplerende udtalelse, at Skattestyrelsen er kommet til samme resultat i sagen for vores klient som i sagen for [virksomhed1] ApS nemlig, at [virksomhed1] ApS afholdelse af udgiften ikke har tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, men at den anses for at være sket i den fortsatte finansiering og økonomiske støtte, som selskabet har ydet i forbindelse med ordren fra [virksomhed5].

Vi skal henvise Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten til den sag, og bede om, at man lige ser dette forhold, da det er fordrejning, af det som SKAT har gjort i den sag. Herved konkluderer SKAT (nu Skattestyrelsen) netop, at vores klient ikke er rette indkomstmodtager af beløbet, men at dette er afholdt som led i ordren til [virksomhed5].

Det fremgår dermed klart og tydeligt, at der ikke er tale om en fradragsberettiget lønudgift. Der er derfor helt naturligt heller ikke grundlag for at beskatte vores klient af beløbet."

Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, fremgår det, at man som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

SKAT har anset klageren for skattepligtig for overførslen af beløbet på 200.000 kr. fra [virksomhed1] ApS, idet SKAT vurderer, at beløbet ikke er tilbagebetalingspligtig, har karakter af udlæg eller tilstrækkelig tilknytning til virksomheden.

Det følger af officialprincippet, at en myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse. Det er en vurdering af den enkeltes sags omstændigheder af, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at myndigheden kan træffe en afgørelse. Det er rettens opfattelse, at SKAT forinden afgørelsen blev truffet havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente og oplyse sagen, herunder været i dialog med klageren.

Repræsentanten har fremsat påstand om, at beløbet på 200.000 kr. er et udlæg. Retten bemærker hertil, at der er tale om udlæg, når f.eks. en arbejdsgiver refunderer de udgifter, som eksempelvis en lønmodtager har lagt ud for mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag. Disse udgiftsbilag skal herefter indgå i virksomhedens regnskabsmateriale. Det skal derfor kunne dokumenteres eller sandsynliggøres, at et overført beløb udgør dækning af en afholdt udgift på vegne af arbejdsgiveren/virksomheden. Et sådan udlæg er ikke skattepligtigt for den, der har lagt ud.

Det kan konstateres, at der den 6. februar 2013 er overført 200.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til klageren. Repræsentanten oplyser, at beløbet ikke har krydset klagerens privat økonomi, men det er rettens opfattelse, at dette ikke er korrekt. Det fremgår af udskrifterne fra [finans1], at 200.000 kr. er overført til klagerens private konto, hvor klagerens samlevende og senere ægtefælle også er nævnt.

Derudover kan det konstateres, at der den 6. februar 2013 er overført 172.495,08 kr. fra [person3]/[person1]s konto til [finans2], benævnt "[virksomhed3]". Overførslen er bestilt af klageren den 5. februar 2013. Klageren har oplyst, at differencen på det resterende beløb, der udgør 27.504,92 kr., fejlagtigt ikke er blevet tilbageført.

Retten skal indledningsvist bemærke, at den blotte konstatering af de gennemførte overførsler ikke i sig selv dokumenterer et erhvervsmæssigt formål, eller om de i øvrigt måtte være sammenhængende.

Af den yderligere fremlagte dokumentation fremgår det af kontoudskrift, at "[virksomhed3]" den 8. februar 2013 har modtaget 20.000 GBP fra "[person3]/[person1]". Det fremgår ikke, hvilken bank det er eller tekst om, hvad beløbet dækker over. Retten er derfor af den opfattelse, at kontoudskriften isoleret set, ikke kan sandsynliggøre, om transaktionen har erhvervsmæssig tilknytning.

Retten henleder opmærksomheden på, at det er vanskeligt at afklare præcis, hvordan samarbejdet mellem klageren og [virksomhed1] ApS er foregået.

Retten hæfter sig dog ved, at virksomheden [virksomhed3] Ltd. ved brev fra deres Finance Manager har bekræftet det hændelsesforløb, som klageren har forklaret. Herefter angår betalingen et mellemværende vedrørende defekte lamper. Virksomheden [virksomhed3] Ltd. bekræfter i brevet at have modtaget 20.000 GBP den 6. februar 2013 fra klageren på vegne af [virksomhed1] ApS.

Retten lægger herudover vægt på, at [person4] fra virksomheden [virksomhed3] Ltd. skriftligt bekræfter, at selskabet har fået udstedt en credit note med nummer [...03], hvoraf fremgår, betalingen modtages gennem klageren. Det fremgår af credit note med invoice number [...03], dateret den 8. februar 2013, at der er betalt 20.000 GBP for "discount due to delivery of [...]s with malfunctions" fra [virksomhed6] til [virksomhed3] Ltd.

Idet virksomheden [virksomhed3] Ltd. som ekstern part har bekræftet klagerens forklaring, idet klageren har overført beløbet på 20.000 GBP den 6. februar 2013, som også bekræftes af virksomheden [virksomhed3] Ltd., og idet der den 8. februar 2013 er udstedt en creditnote på beløbet, anser retten det for tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om udlæg, for så vidt angår beløbet på 20.000 GBP svarende til 172.495,08 kr.

Hvad angår differencen på de resterende 27.504,92 kr., er der ikke over for retten fremlagt dokumentation, som godtgør, at beløbet kan anses for udlæg eller andet i erhvervsmæssig henseende. Det er endvidere af klageren oplyst, at beløbet ved en fejl ikke er blevet tilbageført. Retten anser derfor de 27.504,92 kr. for yderligere indkomst for klageren.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse for indkomståret 2013 således, at de 172.495,08 kr. anses for udlæg, som ikke er skattepligtig for klageren, og det resterende beløb på 27.504,92 kr. anses for yderligere skattepligtig indkomst for klageren.