Kendelse af 05-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. [virksomhed1] ApS ejer 100 procent af anparter i [virksomhed2] ApS (selskabet), cvr-nr. [...2], hvor klageren ligeledes er registreret som direktør. Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet.

Klageren har modtaget kørselsgodtgørelse fra selskabet på i alt 80.770 kr.

Klageren har været ansat i [virksomhed3] A/S i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012.

Klageren er blevet beskattet af værdi af fri telefon for i alt 1.250 kr.

Selskabet har i indkomståret 2012 afholdt udgifter til fortæring, beklædning, fysioterapi, rejseudgifter, repræsentation, småanskaffelser, kurser og andre indkøb. Der er fremlagt bilag for de afholdte udgifter.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 40.785 kr. og klagerens personlige indkomst med 82.020 kr. for indkomståret 2012.

Af SKATs afgørelse af 1. august 2014 fremgår bl.a.:

”1. Fri telefon

1.1 De faktiske forhold

Det fremgår af regnskabsmaterialet for selskabet [virksomhed2] ApS, hvori du er indirekte hovedanpartshaver, at der er fratrukket udgifter til telefon, som du har rådighed over.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Beskatning af fri telefon sker, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Værdien udgør 2.500 kr.

Da du alene er blevet beskattet af 1.250 kr. i ansættelsesforholdet hos [virksomhed3] A/S,

korrigeres ansættelsen med de manglende 1.250 kr.

(...)

2. Skattefri kørselsgodtgørelse

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der er tale om befordring til/fra/inden for et indtægtsgivende arbejdssted.

Begrebet løn omfatter bl.a. den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den kaldes løn, honorar, provision eller andet.

Det skal bemærkes, at løn og udbytte er 2 forskellige begreber, der også skattemæssigt behandles forskelligt efter hvert sit regelsæt, henholdsvis statsskatteloven og ligningsloven. Derfor indgår udbytte ikke under ”andet” i den i Juridisk vejledning (afsnit C.A.3.1.1.1) angivelse af hvad begrebet ”løn” omfatter...”Den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den kaldes løn, honorar, provision eller andet.”

Da du ikke har fået løn i selskabet, anser vi dig ikke som lønmodtager i selskabet.

På det foreliggende grundlag og med henvisning til ovennævnte afgørelse SKM2001.141.ØLR vil den udbetalte kørselsgodtgørelse for delperioden af 2012 skulle medregnes ved indkomstopgørelserne jf. ligningslovens § 9, stk. 4. Beløbet vil blive anset for A-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag og A-skat.

Der henvises til reglerne for kørselsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

(...)

3. Maskeret udbytte/udlodning

(...)

SKAT har gennemgået omkostningskontiene i [virksomhed2] ApS, og har konstateret at selskabet har fratrukket udgifter, som SKAT ikke finder, er driftsudgifter, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne er ikke afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Der er tale om følgende udgifter:

01.01.-30.06.2012

(...)

Afgørelsen:

Udgifterne på i alt 81.570 kr. (inkl. moms) er ikke anset for at være driftsudgifter for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses derimod for at være afholdt på vegne af selskabets anpartshavere og beskattes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Af ovennævnte afgørelse SKM 2008.206 BR fremgår det, at udgangspunktet ved udlodning af udbytte er en ligedeling i forhold til anpartshavernes ejerandele, ligesom udbytte skatteretligt beskattes ligeligt.

Din andel af det maskerede udbytte udgør således, jf. ovenfor 40.785 kr. og beløbet beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt primær påstand om, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med 80.770 kr. for indkomståret 2012, og personlige indkomst skal nedsættes med 80.770 kr. for indkomståret 2012.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at klageren skal anerkendes et fradrag på 56.053,20 kr. for indkomståret 2012 efter ligningslovens § 9C.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort følgende gældende:

”Vedrørende udgifter til fortæring.

Selskabets hovedanpartshavere har som følge af deres fuldtidsjob udført arbejdet iselskabet på tids­ punkter som ligger uden for normal arbejdstid.

Det faktum, at arbejdet udføres uden for normal arbejdstid og at arbejdet er udført blandt andet fra hjemmearbejdspladser betyder ikke uden videre, at fradrag for udgifter til fortæring skal nægtes og at anpartshaverne så skal beskattes.

Udgangspunktet er, at udgifter til bespisning/fortæring af medarbejdere er fradragsberettigede hvis der udføres arbejde i virksomheden uden for normal arbejdstid. Det samme gælder mad i forbindelse med mødeaktivitet samt rejser m.v. Derfor skal disse udgifter anerkendes som erhvervsmæssige.

Vedrørende udgifter til psykolog.

SKAT har nægtet fradrag for udgifter til psykolog med kr. 18.150. Selskabet har i forbindelse med SKATs behandling af sagen fremsendt diverse diplomer m.v. samt dokumentation som relaterer sig til de kurser der er blevet betalt af selskabet.

[person1] har ubestridt udført personligt arbejde for selskabet, han har efter SKATs opfattelse tillige modtaget skattepligtig kørselsgodtgørelse, hvilket udgør A-indkomst og dermed har han modtaget en skattepligtig løn. Han har tillige modtaget multimedier og er blevet beskattet af dette. [person1] er tillige administrerende direktør i selskabet, hvorfor der altså ubestridt er tale om et forhold, hvor der ydes personlig arbejde for selskabet.

De kurser som selskabet har betalt er dermed omfattet af retsfaktum i ligningslovens § 31.

I forbindelse med indførelse af ligningslovens § 31,blev det understreget, at der ikke længere skulle foretages en vurdering af, om der var tale om efteruddannelse eller videreuddannelse for modtage­ ren. Denne praksis er således i nærværende tilfælde ophørt ved indførelsen af ligningslovens § 31.

Det skal herefter vurderes om uddannelsen eller kurset alene har privat karakter for modtageren, idet der så næppe heller er fradragsret iselskabet.

Der er tale om forskellige terapi- og psykologikurser m.v., som utvivlsomt kan have betydning for evnen til at sælge selskabets ydelser med overbevisning m.v. samt i øvrigt kan være af relevans for at varetage det personlige arbejde for selskabet.

Der er således i nærværende sag ikke tale om at de pågældende kurser udelukkende har privat karakter for modtageren og bevisbyrden herfor påhviler SKAT.

Udgiften til de pågældende kurser er derfor relateret til det indtægtsgivende arbejde iselskabet. I forhold til de øvrige udgifter der er foretaget forhøjelser for, gøres det som ovenfor nævnt gældende at der er tale om udgifter som relaterer sig til selskabets indkomsterhvervelse. Der indhentes pt. supplerende oplysninger i den relation.

Indkomståret 2011 og 2012

Der henvises til de ovenfor nævnte anbringender vedrørende beskatning af udgifter til fortæringen og psykolog m.v. Der henvises i øvrigt til at de øvrige udgifter er relateret til selskabets indkomsterhvervelse, herunder særligt at fradrag fra indkøbte bøger relaterer sig til de af selskabet betalte kur­ ser jf. ovenfor., hvorfor de er indkomstopgørelsen uvedkommende.

De to anpartshavere har endvidere modtaget multimedier fra selskabet som anses som løn og beskattes som skattepligtig A-indkomst efter standardsatsen.

Det er således ikke korrekt når SKAT omkvalificerer de skattefri godtgørelser med den begrundelse at der ikke er ydet løn til klager.

Hertil kommer at såfremt Landsskatteretten måtte antage at de forhøjelser som SKAT har foretaget helt eller delvisk skal henføres til løn udgør dette naturligvis tillige en yderligere løn til anpartshaveren/direktøren.

Derfor skal udbetalingen af de skattefri godtgørelser anerkendes.

DEN SUBSIDIÆRE PÅSTAND:

Det fremgår af ligningslovens § 9B, stk. 4, 2. pkt. at udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Klager skal derfor anerkendes et fradrag i henhold til ligningslovens § 9C, hvis Landsskatteretten måtte fastholde at de skattefri godtgørelser er skattepligtige.

SKAT er i forbindelse med en faktisk genoptagelse af skatteansættelsen forpligtet til tillige at aner­ kende og sagligt at behandle samtlige de forhold som taler for en nedsættelse af skatteansættelsen. Dette følger af kravet til saglighed og dermed lovmæssig forvaltning jf. de forvaltningsretlige grundsætninger herom.”

Repræsentanten har ved skrivelse af 13. juni 2017 til Skatteankestyrelsen erklæret sig enig med SKAT i, at selskabet ikke har kunnet fradrage følgende udgifter:

Indkomståret 2012

Personaleomkostninger

Småanskaffelser

Klageren har under klagebehandling hos Skatteankestyrelsen skiftet repræsentant. Repræsentanten har frafaldet klagepunktet vedrørende multimediebeskatning for indkomståret 2012. Repræsentanten har herudover fastholdt de i sagen tidligere nedlagte påstande.

Af repræsentantens indlæg af 22. januar 2018 fremgår bl.a.:

”Udgifter til kursus og uddannelse - [person1]

[person1] har med [person2] og selskabet [virksomhed2] indgået den aftale, at selskabet [virksomhed2] som modydelse for [person1]s arbejdsindsats for selskabet betaler for udgifter til kursus og uddannelse.

SKAT har anset [virksomhed2] ApS' betaling for kurser og uddannelse m.v. for udbytte, jf. LL § 16, A for [person1] og [person2].

Det er vores påstand, at [person2] ikke kan blive beskattet af maskeret udbytte, jf. LL § 16A, idet selskabet ikke har afholdt en udgift, der kan henføres til [person2].

Det er vores påstand, at [person1] ikke skal beskattes af selskabets betaling af kursus og uddannelse, jf. LL § 16A, idet selskabets betaling er omfattet af LL § 31.

I stedet for løn har [person1] modtaget betaling for kurser og uddannelser som dækker over en bagvedliggende arbejdsindsats.

Vedrørende lønnedgang og uddannelse kan der henvises til SKM2014.175SR, SKM2008. 701SR og SKM2005.242LSR og ordlyden i LL § 31, stk. 1.

(...)

[virksomhed2] ApS har betalt [person1]s udgifter til kurser og uddannelser ”som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde”hvorfor [person1] efter LL § 31 ikke er skattepligtig af de af [virksomhed2] afholdte udgifter til kursus og uddannelse, hverken efter LL § 16A eller LL § 16.

Udgifter til tøj og sko

Det er vores påstand, at [person1] og [person2] ikke skal beskattes, jf. LL § 16A, men efter LL § 16 stk. 3 af modtaget tøj og sko.

[person1] og [person2] har med selskabet [virksomhed2] indgået den aftale, at selskabet [virksomhed2] afholder alle udgifter, som kan henføres til arbejde for selskabet, herunder også udgifter til tøj og sko, som er anvendt ved messer og møder med kunder. Vi er dog enige med SKAT i, at indkøb af tøj og sko også kan anvendes privat, og der er fast praksis for at anse afholdelse af sådanne udgifter som yderligere løn contra udbytte. Dog er der ingen tvivl om, at [person1] og [person3] har udført en arbejdsindsats for selskabet, hvorfor [person1] og [person2] skal beskattes efter LL § 16, stk. 1 og ikke LL § 16A.

(...)

Både [person1] og [person2] har modtaget tøj og sko som en aftale om ydelse af personligt arbejde, som de har udført for selskabet, hvorfor forholdet er omfattet af LL § 16, stk. 1.

Rejseudgifter

Rejseudgifter kan henføres til [person1]s kurser og uddannelse, hvorfor det er vores påstand at selskabet har fradragsret for disse udgifter skal henføres til LL § 31.

Småanskaffelser

Selskabet er en IT-virksomhed, som udfører IT-ydelser til kunder, herunder opsætning og installering af spil m.v. Til brug for dette arbejde har der naturligvis været indkøbt det hardware, som har været nødvendigt for dette arbejde. Indkøb af fladskærme og spillekonsoller kan således direkte henføres til selskabets virke. Selskabet har endvidere købt telefoner, og både [person1] og [person2] er blevet beskattet af multimedie, hvorfor det er vores påstand, at [person1] og [person2] ikke skal beskattes af selskabets anskaffelser til telefoner pc m.v., idet disse aktiver er selskabets ejendom, og beskatningen er sket efter LL § 16, skt. 1.”

SKATs udtalelser til Skatteankestyrelsen

Af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 6. oktober 2014 fremgår bl.a.:

”Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C

Det skal bemærkes, at SKAT ikke har foretaget en materiel sagsbehandling af et evt. kørselsfradrag efter ligningslovens § 9C. Sagsbehandlingen har alene omfattet nægtelse af den uberettigede skattefrie kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9B, da det er konstateret, at [person1] ikke kan anses som lønmodtager i selskabet [virksomhed2] ApS.

Der er således ikke taget stilling til de faktuelle kørselsangivelser, herunder bestemmelsessteder og km oplysninger m.v., men i afgørelsen henvist til muligheden for at opgøre og anmode om kørsels­ fradrag jf. ligningslovens § 9C.

Der skal endvidere henvises til vedlagt afgørelse af 04.08.2014, hvorefter SKAT ikke har tilladt omgørelse med omkvalificering af udbytte til løn for årene 2010-2012.”

Af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 14. februar 2018 fremgår bl.a.:

”Det materielle

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at [virksomhed2] ApS’s betaling af klagernes udgifter til fortæring, kurser, psykolog, beklædning, vin, taxa, fysioterapi, rejseudgifter, småanskaffelser og andre indkøb ikke er fradragsberettigede driftsudgifter, men er betaling af private udgifter, som skal beskattes som maskeret udbytte.

(...)

SKAT skal i den forbindelse bemærke, at repræsentanten anfører, at [person1] og [person2] skulle have indgået en aftale med [virksomhed2] om, at dette skulle afholde alle udgifter, som kunne henføres til arbejde for selskabet, herunder udgifter til tøj og sko, men har dog ikke fremlagt nogen aftale, hvoraf dette skulle fremgå. SKAT skal i den forbindelse bemærke, at selskabet ikke har indberettet lønindkomst for klagerne.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelser til Skattankestyrelsen

Af repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 2. december 2014 fremgår bl.a.:

”1. Skats høringssvar:

Af de fremsendte høringssvar fra SKAT fremgår det at SKAT under sagen ikke har vejledt omkring muligheden for fradrag efter ligningslovens § 9C. Fradraget må således anerkendes i forbindelse med klagebehandl ingen af sagen da fradraget vedrører befordringspunktet, som er til påkendelse under denne sag.

Der henvises endvidere til det i klagerne anførte.

Som supplement til de to klageskrivelser skal endvidere bemærkes følgende:

2. Selskabet [virksomhed2] ApS:

[virksomhed2] beskæftiger sig primært med drift og vedligeholdelse af IT systemer. Selskabet rådgiver tillige vedrørende indkøb og etablering og implementering af nye IT løsninger og udstyr. Ud over det, udvikler og vedligeholder selskabet også Intranet og Internet løsninger, både til stationære og mobile enheder.

Da selskabet i fleste tilfælde står for den daglige drift af IT systemer hos kunderne, er det nødvendigt at medarbejdernes arbejdsrutiner er fleksible og indrettes efter kundens behov. De to medarbejdere herunder klager er således af hensyn til kunderne ofte nødt til at udføre arbejdet for kunderne udenfor kundernes normale forretningstid. Skete dette ikke ville kundernes virksomhed gå i stå ved eksempelvis vedligeholdelse m.v. af kundens IT systemer i dagtimerne. Derfor er klager ofte nødt til at arbejde om aftenen og i weekenderne.

Der er til denne skrivelse vedlagt klagers beskrivelse af de enkelte bilags relevans for den erhvervsmæssige drift (bilag 4).

Der henvises endvidere til følgende:

3. Bilag relateret til indkøb af di11erse hardware ag mobile enheder:

I forbindelse med akutte driftsforstyrrelser eller nedbrud er selskabet nødt til at være parate til at rykke ud og udbedre problemerne med meget kort varsel, hele døgnet. For at kunne yde denne ser­ vice effektivt indkøber selskabet en del udstyr, til reparation, backup, fejlsøgning, m.m., og har det placeret hos kunderne. Selskabets primære indtægter stammer fra de timer selskabet ud fakturerer til kunder. Det udstyr selskabet investerer i gør det muligt for os at udføre arbejdet effektivt og opretholde en høj grad af kvalitet, hvilket er en forudsætning for at selskabet kan opretholde sine kunder. Da selskabet tillige rådgiver, i forbindelse med indkøb af ny teknologi og udstyr, er selskabet af åbenbare driftsmæssige årsager nødt til at indkøbe forskellige enheder og afprøve dem, for at kunne komme med en kvalificeret anbefaling.

I forbindelse med tilbud på reparationer giver selskabet som hovedregel en fast pris, som inkluderer eventuelle reservedele. Dette faktureres til kunden som en samlet pris som ikke udspecificeres i timer og hardware.

Selskabet udvikler løsninger baseret på standard systemer, så som Microsoft SharePoint. Da flere af disse løsninger er henvendt til den brede offentlighed er det nødvendigt at teste dem på en tang række forskellige platforme og teknologier. For at gøre dette er selskabet nødt til at indkøbe det fornødne udstyr.

I forbindelse med udviklings aktiviteter og etablering af nye IT systemer er selskabet desuden nødt til at have egne servere, som selskabet kan bruge til at teste og udvikle på.

4. Bilag relateret til psykolog og terapi:

Selskabet bruger supervision bl.a. ved kommunikationsproblemer og med henblik på en mere strømlinet kommunikation med kunder og potentielle kunder. Psykologikurser m.v. er utvivlsomt erhvervsmæssigt relevante kurser for forretningsdrivende nu om dage og bør anerkendes som sådan.

Der henvises endvidere til klageskrivelserne.

5. Bilag relateret til fortæring ([person1] og [person3])

Grundet arbejdsbyrden herunder kundernes forhold har de to anpartshavere som udgangspunkt alene haft mulighed for at mødes og arbejde sammen om aftenen og i weekenderne. Da de to an­ partshavere oftest befinder sig forskellige steder i [by2]området har de ofte valgt at holde møder og arbejde på restauranter i nærheden.

Klager oplyser at de to anpartshavere adskillige gange har rådført sig med selskabets revisor [virksomhed4] og har fået at vide at denne mødeaktivitet var acceptabel fra et skattemæssigt synspunkt. Revisor har endvidere godkendt samtlige bilag vedrørende disse aktiviteter uden bemærkninger.

6. Bilag relateret til fortæring ([person1], [person3] og flere)

Når anpartshaverne har afholdt møder med forretningsforbindelser, potentielle kunder og rådgivere, har anpartshaverne for det meste gjort det på restauranter. Igen har de været nødt til at gøre dette af ovennævnte årsager uden at revisoren har påtalt/nægtet dette.

7. Bilag relateret til tøj indkøb

Selskabet har indkøbt tøj til brug når selskabet er på messer og til diverse kunde- og leverandør arrangementer dvs. alene til erhvervsmæssigt brug.

8. Bilag relateret til indkøb af konsoller og spil

Der har i en årerække været en stor efterspørgsel på diverse systemer der tillader at man kan afvikle backup spil m.v. på de populære spillekonsoller som bliver solgt i Danmark.

Da selskabets to medarbejdere har de tekniske kompetencer til at installere og konfigurere disse systemer og samtidigt har forretningskontakter som kan gøre det nemt for selskabet at importere varer fra Fjernøsten, forsøgte selskabet at starte en forretning der importerede, installerede og solgte disse systemer. Derfor har selskabet været nødt til at indkøbe flere af de mest gængse konsoller, i forskellige varianter, og installere og teste forskellige backup systemer.

Selskabet har på baggrund af dette installations og testarbejde med konsollerne måtte konkludere at ingen af løsningerne er stabile nok og at de stopper med at virke efter kort tid, når producenterne opdaterer konsollerne.

Installationen resulterede endvidere i flere defekte enheder, da det i visse tilfælde kræver fysisk ind­ greb i maskinen at installere backup systemerne.

Selskabet har derfor for nu konkluderet at det er for tidskrævende at installere og servicere disse systemer og er derfor gået bort fra ideen igen.”

Af repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 14. februar 2018 fremgår bl.a.:

” Det materielle vedr. indkomstårene 2010-2012

(...)

[person1] og [person2] har udført indtægtsgivende arbejde for selskabet og selskabet har som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde afholdt udgifter til uddannelse, kursus, bespisning m.v. Der er således tale om udgifter, som direkte kan henføres til en ydelse af personligt arbejde for selskabet, altså en driftsomkostning for selskabet, jf. SL § 6, stk. 1 litra a. Spørgsmålet er så, om [person1] og [person2] skal beskattes af disse ydelser, hvilket dog ikke har indflydelse på selskabets fradragsret.

SKAT skriver, at ”Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler selskabet.”

Her skal der gøres opmærksom på, at der ikke skal ned og ses på, om der er tale om uddannelse eller ej, herunder afholdelse af "private" udgifter, idet det dette intet har med selskabets fradragsret efter SL § 6, stk. 1 litra a at gøre. Det som der skal ses på, er om [person1] og [person2] har leveret en ydelse af personligt arbejde, som gør at selskabet har fradrag for disse udgifter som en personaleomkostning/løn/honorar.

Der er ingen tvivl om, at [person1] og [person2] har leveret et personligt arbejde for selskabet, for dette har de ikke modtaget kontanter men betalt uddannelse, fri telefon, fri kost ved overarbejde m.v.

(...)

Det skal således fastholdes, at selskabet har fradragsret for afholdelse af udgifter som modsvarer en aftale om ydelse af personligt arbejde, jf. SL § 6, stk. 1 litra a.

Receptionsudgifter

SKAT skriver, at selskabet ikke har fradragsret for afholdelse af reception, idet der ikke er fremlagt dokumentation for indbydelse eller hvem, der deltog i begivenheden.

Der er fremlagt dokumentation for, at der deltog 220 personer, og at anledningen var selskabets 5- års jubilæum. I de domme og afgørelser, som foreligger vedr. LL § 8, stk. 4, har der ikke været stillet krav om indbydelse eller hvem, der har deltaget i disse arrangementer som påstået af SKAT.

SKAT skriver, at der ikke er indgået en aftale med [virksomhed2] om afholdelse af udgifter til uddannelse m.v. som en modydelse til det arbejde, som er udført for selskabet. Dette er ikke korrekt, der var en klar aftale mellem [person1], [person2] og selskabet, at de ikke skulle have en løbende aflønning fra selskabet, men at selskabet skulle afholde alle omkostninger vedr. udførelse af personligt arbejde, herunder betaling for kursuser, uddannelser, bespisning, tøj m.v.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattefri kørselsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Det er en forudsætning for at modtage skattefri befordringsgodtgørelser, at der er tale om et indtægtsgivende ansættelsesforhold jf. Østre Landsretsdom i SKM2001.141.

Da klageren ikke har været ansat eller modtaget løn fra [virksomhed2] ApS for indkomståret 2012, og der således ikke er sket befordring til eller fra et indtægtsgivende arbejdssted, har klageren ikke været berettiget til at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 B.

SKAT har ikke ved den påklagede afgørelse taget stilling til spørgsmålet om befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Maskeret udbytte

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten har i en hermed samtidig truffet afgørelse for [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2], statueret, at udgifterne til fortæring, kurser, psykolog, beklædning, vin, taxa, fysioterapi, rejseudgifter, småanskaffelser og andre indkøb ikke er fradragsberettigede for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Udgifterne må efter deres art herefter anses for private udgifter.

Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at de af selskabet afholdte udgifter ikke er afholdt i klagerens interesse.

Klageren skal dermed beskattes af en forholdsmæssig andel af de afholdte udgifter afholdte udgifter til fortæring, beklædning, vin, taxa, fysioterapi, repræsentation, småanskaffelser, andre indkøb og reception med 37.605 kr. for indkomståret 2012 jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Klagen skal endvidere beskattes af de afholdte udgifter til kurser, efteruddannelse, faglitteratur og rejser med henholdsvis 6.360 kr. for indkomståret 2012, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.