Kendelse af 26-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2014 og 2015 virksomheden [virksomhed1], med CVR-nr. [...1]. Virksomheden drev detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser under branchekode 451120.

Virksomheden var registreret for moms i perioden 1. april 2005 til 13. april 2016, og blev udtaget til kontrol på grund af manglende momsangivelser.

Klageren har selvangivet overskud af virksomhed i 2014 med 13.758 kr. og i 2015 med 49.963 kr.

SKAT modtog i forbindelse med indhentelse af kontroloplysninger 6 fakturakopier fra 3. kvartal 2015 udstedt fra [virksomhed1] v/ [person1] til [virksomhed2] for i alt 136.200 kr.

Klageren oplyste, at de 6 fakturaer udstedt til [virksomhed2] i 2015 stammede fra arbejde, han havde udført i samarbejde med sin søn (C)s virksomhed [virksomhed2].

Sønnen (C) var registreret som indehaver af [virksomhed3] med branchekode 431100 Nedrivning, og [virksomhed2] med branchekode 432200 VVS- og blikkenslagerforretninger og 439100 Tagdækningsvirksomhed som bibranche.

[virksomhed3] var aktivt fra 1. maj 2013 til 15. juli 2014, og [virksomhed2] var aktivt fra 1. juli 2015 til 21. maj 2019.

Af fakturaerne fremgik følgende:

SKAT indkaldte i den forbindelse øvrigt regnskabsmateriale. Da klageren ikke indsendte regnskabsmateriale anmodede SKAT [finans1], [finans2] samt [finans3] om at sende kontoudtog både for virksomhedens konto og for klagerens private konti.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på de forskellige bankkonti. De konkrete indsætninger udgjorde 128.846,50 kr. i 2014 og 520.650 kr. i 2015.

SKAT anmodede klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren indsendte ikke dokumentation for indsætningerne. SKAT traf efterfølgende afgørelse i sagen.

I forbindelse med klagesagen har klageren anerkendt, at nogle af indsætningerne udgør omsætning i virksomheden og har således anerkendt beskatning af dem.

Klageren har således for indkomståret 2014 anerkendt beskatning af samtlige indsætninger fra (BH), som omfatter 8 indsætninger af hver 5.000 kr., i alt 40.000 kr. SKAT har ikke momsbelagt disse indsætninger.

Klageren har ligeledes anerkendt 2 indsætninger den 11. februar 2014 med begge 2.350 kr. heraf moms 470 kr., i alt 4.700 kr. indsat af [virksomhed4].

Der er desuden anerkendt beskatning af indsætningen fra (KO) den 7. november 2014 med 6.000 kr. heraf 1.200 kr. moms, samt indsætningen af den 11. december 2014 fra (BNC) med 9.500 kr., heraf 1.900 kr. moms.

Der er samlet anerkendt beskatning af 60.200 kr. (40.000+2.350+2.350+6.000+9.500) kr. og heraf 20 % moms med i alt 4.040 kr. (470+470+1.200+1.900) af de samlede indsætninger med i alt 128.846,50 kr.

Klageren kan dog ikke anerkende, at følgende indsætninger er medregnet til indkomstopgørelsen i virksomheden for 2014:

Af de ikke-anerkendte indsætninger for indkomståret 2014 har SKAT anset 80 %, svarende til 54.917 kr., for at være skattepligtig indkomst, mens 20 %, svarende til 13.729,30 kr., er anset for at udgøre moms.

For så vidt angår indsætninger i indkomståret 2015 har klageren anerkendt beskatning af indsætninger for i alt 246.650 kr. af de samlede indsætninger på 520.650 kr.

Dette omfatter samtlige indsætninger fra (BH) svarende til 10 indsætninger af 5.000 kr., i alt 50.000 kr. SKAT har ikke momsbelagt disse indsætninger i SKATs afgørelse. Dernæst har klageren anerkendt, at indsætningen fra (LB) den 10. februar 2015 indgår i virksomhedens omsætning med 26.400, heraf moms 5.280 kr.

Derudover har klageren anerkendt beskatning af indsætningerne fra sønnen (C) og sønnens firma [virksomhed2]

Der er således anerkendt beskatning af i alt 246.650 kr. af de samlede indsætninger med 520.846,50 kr. (50.000+26.400+46.875+25.000+6.000+55.000+8.000+29.375) og heraf 20 % moms, med i alt 39.330 kr. (5.280+9.375+5.000+1.200+11.000+1.600+5.875)

Klageren kan dog ikke anerkende, at følgende indsætninger er medregnet til indkomstopgøresen i virksomheden for 2015:

Af de ikke-anerkendte indsætninger har SKAT anset 80 %, svarende til 219.200 kr., for at være skattepligtig indkomst, mens 20 %, svarende til 54.800 kr., er anset for at udgøre moms.

Lån

Klageren har forklaret, at indsætninger for i alt 32.500 kr. i 2014 og 59.000 kr. i 2015 udgjorde tilbagebetaling på lån klageren havde ydet (LMM), (BS) og (BNC).

Indsætningerne fra (LMM) med i alt 12.500 kr., herunder indsætninger med 1.500 kr. den 28. februar, 31. marts, den 28. maj, den 30. juni, den 30. september, den 31. oktober, og den 28. november 2014, samt 1.000 kr. den 31. december i 2014 og herudover den 30. januar 2015 med 1.000 kr. udgjorde således tilbagebetaling fra et lån, klageren har ydet (LMM). I alt er der tilbagebetalt 12.500 kr. fra (LMM) til klageren i 2014 og 2015.

Derudover er indsætningen fra (BS) den 24. februar 2014 med 21.000 kr. tilbagebetaling fra et lån klageren havde ydet.

Dette er også gældende for indsætningerne fra (BNC) den 28. januar 2015 med 10.000 kr., den 23. marts 2015 med 20.000 kr., den 17. april 2015 med 8.000 kr. og den 15. juni 2015 med 20.000 kr. svarende til 58.000 kr. er ligeledes tilbagebetaling fra lån klageren har ydet (BNC). Der er ikke indsendt lånedokumenter for de anførte lån.

Indsætningen fra (NG) den 24. marts 2015 på 50.000 kr. har klageren forklaret, var et lån klageren har optaget hos (NG), og grundet lånets korte varighed og klagerens gode forhold til (NG) er der ikke udarbejdet lånedokument.

Klageren har desuden forklaret, at posten med 39.500 kr. på et kontoudtog fra [finans2] med teksten ”Straksoverførsel gennemført pr. 07.08.2015” udgør tilbagebetalingen fra klageren til (NG).

For så vidt angår indsætningerne fra [finans4] den 23. april 2015 med 13.000 kr. og 22. juli 2015 med 8.000 kr., i alt 21.000 kr. har klageren forklaret, at det udgør optagede lån.

Mellemværender

Klageren har forklaret, at mange af indsætningerne udgør mellemværender mellem klagerens sønner (C) og (M) og klageren.

Det fremgår således af klagen, at indsætningen af 21. november 2014 udgjorde et mellemværende mellem klageren og sønnerne. Klageren forklarede på mødet med Skatteankestyrelsen, at indsætningen stammer fra kontanter fra klagerens tømte sparegris.

Indsætningen fra (KL) af 8.000 kr. den 4. juni 2015 har klageren oplyst stammer fra et leasingforhold af en bil klageren havde rådighed over. Klageren har ikke fremlagt materiale for leasingforholdet.

Endvidere har klageren forklaret, at indsætningen fra ”[...84]” på 12.000 kr. den 19. maj 2015 stammer fra salg af hans båd.Klageren har ikke fremlagt materiale for salget af båden.

Det fremgår af klagen, at indsætningen fra [virksomhed6] den 7. december 2015 udgør et mellemværende klageren havde. Klageren har forklaret på mødet med Skatteankestyrelsen, at indsætningen fra [virksomhed6] med 16.000 kr. udgjorde et lån klageren har optaget.Der er ikke fremlagt lånedokumentation.

Der er i forbindelse med klagesagen fremlagt en oversigt over kontobevægelser og en oversigt over klagerens privatforbrug i 2014 og 2015, hvoraf transaktioner mellem (LMM), (BS), (NG), (BNC), (KL), sønnerne og [virksomhed6] fremgår.

Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale eller bilag.

Af fremlagte kontoudtog for klagerens konto nr. [...57] fra [finans2], fremgår en indsætning på 3.000 kr. foretaget af klageren selv d. 5. oktober 2015 med teksten ”hr”. Af kontoudtog fra [finans2] konto nr. [...73], fremgår en hævning med 3.000 kr. med teksten ”hr” den 5. oktober 2015.

Af kontoudtog fra [finans1] fremgår det, at der er udbetalt 13.000 kr. d. 23. april 2015 og 8.000 kr. den 22. juli 2015 fra ”[finans5]”. På begge posteringer fremgik desuden: ”Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [finans4] filial af [finans6]”.

Det fremgår af klagerens R75, at der var gæld til [finans4] for samlet 69.943 kr. i 2014 og 67.409 kr. i 2015 samt 67.914 kr. i 2016.

Klageren var i de pågældende indkomstår ejer af ejendommen [adresse2], hvor klagerens virksomhed er registreret.Klagerens husstand bestod af 1 person i indkomstårene 2014 og 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 97.319 kr. i 2014 og 376.557 kr. i 2015, på baggrund af indsætninger på klagerens konto med 128.846,50 kr. i 2014 og 520.650 kr. i 2015.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har ikke indsendt et regnskab, som kan danne grundlag for dit overskud.

Vi vurderer, at de fleste indsættelser på dine konti i [finans3], [finans1] og [finans2] er betaling for varer eller ydelser, som du har leveret. Indsættelserne fremgår af bilag 1.

Forhøjelsen af din skattepligtige indkomst fremkommer herefter således:

Indkomstår 2014

Indsat på konto [...48] i [finans1] 113.346,50 kr.

Indsat på konto [...43] i [finans3] 15.500,00 kr.

I alt128.846,50 kr.

-moms - se bilag 17.769,30 kr.

Skattepligtig indkomst111.077,20 kr.

-selvangivet overskud 13.758,00 kr.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst 97.319,20 kr.

Indkomstår 2015

Indsat på konto [...48] i [finans1] 162.400,00 kr.

Indsat på konto [...73] i [finans2] 116.875,00 kr.

Indsat på konto [...57] i [finans2] 241.375,00 kr.

I alt520.650,00 kr.

-moms - se bilag 1 94.130,00 kr.

Skattepligtig indkomst426.520,00 kr.

-selvangivet overskud 49.963,00 kr.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst 376.557,00 kr.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det er i klagen oplyst, at hans søn (søn)har udført arbejde for virksomheden under faderens sygdomsforløb for 136.000 kr. og udgifter forbundet hermed anslås til 50.000 kr. Det fremgår imidlertid af fakturaerne, at det er [person1], som har udført arbejde for (C). Fakturaerne findes i mail under kontroloplysninger.

Det er korrekt, at vi ikke har givet nedslag i ejendomskatten. Vi har ikke set nogen udlejekontrakt, og ved ikke om det er hele huset eller blot nogle værelser, som er udlejet.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 18.337 kr. for 2014 og 94.976 kr. for 2015.

Der er desuden gjort gældende om, at SKAT ikke har iagttaget officialmaksimen i forbindelse med sagens behandling.

Klageren har til støtte for sine påstande anført følgende:

”...

Vedlagt fremsendes "Kontrol-dokumentation" (Bilag 1) fra SKAT's sagsbehandlingssystem. Heraf fremgår det, at klager har været igennem et længere sygdomsforløb.

I sygdomsforløbet har sønnen (C) udført arbejde for klager, og i forbindelse med en flytning er regnskabsmateriale desværre blevet ødelagt. Resultat af virksomhed er derfor konstrueret ud fra kontoudtog samt oplysninger fra klager.

Indkomståret 2014

Ud fra nedenstående begrundelser kan det accepteres, at det skatte- og momsmæssige resultat ansættes som nedenstående:

Der klages over, at SKAT alene har beskattet yderligere indtægter, men ikke har givet nogen form for fradrag. Klager har således oplyst, at han ikke har fratrukket nogle udgifter vedr.

bilerne, fordi handel med brugte biler samlet set giver et skattemæssigt underskud.

På trods af at virksomheden fejlagtigt ikke er frameldt moms, så fremgår det af momsangivelserne, at der ej heller er angivet fradrag for moms.

Helt konkret kan følgende poster ikke godkendes som skatte- og momspligtige indtægter:

Note 1, 4, 5, 6, 7 og 8

Klager og sønnerne (M) og (C) hjælper hinanden økonomisk, således at hvis en af dem mangler likviditet, så udlånes penge. Låneforholdene går begge veje. Indbetalingerne fra sønnerne kan såvel være tilbagebetaling af lån, som det kan være lån ydet af sønnerne. Indbetalinger "kundekort" samt indbetalingen fra [virksomhed3], der er sønnens selskab, er derfor alle indbetalinger vedr. disse mellemværender.

Mellemværender mellem sønner understøttes af de meget store afvigelser på kontante hævninger. Det fremgår af kontoudtog, at de kontante hævninger varierer på følgende måde:

Ovenstående understøttes yderligere af, at det kontante privatforbrug (uden afvigelser i offentlig gæld) kan opgøres til knap 500.000 kr. (Bilag 2) Et privatforbrug der er helt urealistisk, for en husstand af denne karakter med 1 person, idet det svarer til over 20.000 kr. pr. måned. Ifølge låneberegner er leveomkostningerne for 1 person 5.800 kr. pr. måned eller ca. 70.000 kr. årligt. Her skal tillægges udgifter til bolig og bil. Men for klager udgør det langt fra 400.000 kr., da der hverken er eksklusive boligforhold eller biler.

Forholdet understøttes yderligere af leveomkostningerne, der fremgår af kontoudtogene. (Bevægelser på bankkonti vedlægges som regneark {Bilag 4}.

Note 2

Indbetaling fra (BS) er tilbagebetaling af tidligere udlån. Klager har oplyst, at lånedokument vil blive eftersendt.

Note 3

Indbetalinger fra (LMM) er afdrag på tidligere udlån. Indbetalingerne udgør i 2014 kr. 11.500. Lånet er endeligt afdraget i 2015, hvor der indbetales 1.000 kr. den 30. januar.

Resultat af virksomhed

Indbetalingerne fra (KO) og (BC) vedrører salg af bil og gearkasse.

Det er imidlertid ikke muligt at opnå skattepligtige udgifter, uden at der afholdes udgifter til køb af brugte biler/reservedele m.v. Ifølge kontoudtog fra bank er der købt reservedele for knap 8.000 kr. Disse reservedele kan imidlertid ikke direkte allokeres til de solgte biler, da de også vedrører private biler. De direkte udgifter ansættes efter skøn til 5.000 kr.

Som tidligere oplyst, er bilagsmateriale desværre blevet ødelagt vedvandskade I forbindelse med en akut indlæggelse. Der bør imidlertid godkendes skønsmæssigt fradrag for indgående moms for udgifter ifølge kontoudtog. Der henvises her til Landsskatterettens afgørelse af 7-6 2017 Journalnr. 12-019095. Det skønsmæssige fradrag er jf. afgørelsen ansat til 10 %.

Sagsbehandling

Der klages yderligere over, at SKAT ikke reelt har sagsbehandlet ud fra officialmaksimen. Her henvises f.eks. til, at SKAT beskatter lejeindtægter fra [adresse3], men de undersøger ikke, om ejendomsværdiskatten behandles korrekt. Der klages derfor over, at ejendomsværdiskatten på [adresse3] ikke er nedsat til 0 kr. idet ejendommen udlejes. Ejendomsværdiskatten udgør ifølge årsopgørelsen 2.900 kr.

Som det fremgår af bilag 2, er ejendommen [adresse4] solgt i 2014 for 1.061.119 kr. Ejendommen er oprindeligt anskaffet til 1.180.000 kr. Ejendommen er en bolig og forretningsejendom. Klager har derfor lidt et tab jf. Lov om beskatning af ejendomsavance. Dette tab er ej selvangivet. Klager har som følge af sin sygdom ikke været omhyggelig med oplysningerne til SKAT, men omhyggeligheden går såvel i SKAT's som i klagers favør. Et tab opstået jf. EBL, ville efterfølgende kunne anvendes i gevinster på andre ejendomme, hvor gevinsten er skattepligtig. Og klager har netop udlejningsejendom, det er derfor overvejende sandsynligt, at han kan anvende tabet senere. Tabet er ikke omfattet af denne klage, idet der på et senere tidspunkt vil blive bedt om genoptagelse af skatteansættelsen vedr. dette punkt.

Indkomståret 2015

Ud fra nedenstående begrundelser kan det accepteres, at det skatte- og momsmæssige resultat ansættes som nedenstående:

Der klages over, at SKAT alene har beskattet yderligere indtægter, men ikke har givet nogen form for fradrag. Klager har således oplyst, at han ikke har fratrukket nogle udgifter vedr. bilerne, fordi handel med brugte biler samlet set giver et skattemæssigt underskud.

Indtægter opnået ved arbejde udført af sønner med en omsætning på 136.200 kr. kan ej heller opnås uden afholdelse af udgifter. Udgifterne er skønsmæssigt ansat til 50.000 kr.

På trods af at virksomheden fejlagtigt ikke er frameldt moms, så fremgår det af momsangivelserne, at der ej heller er angivet fradrag for moms.

Helt konkret kan følgende poster ikke godkendes som skatte- og momspligtige indtægter:

Note 1, 13, 14 og 16

Mellemværende med sønner er beskrevet under indkomståret 2014.

I 2015 er er atter store afvigelser i de kontante hævninger. Det fremgår af kontoudtog, at de kontante hævninger varierer på følgende måde:

Ud over de kontante hævninger, er der mange "hævninger" via bankoverførsler. Klager kan desværre ikke huske, hvem pengene er overført tit men han har oplyst, at der jævnligt er mellemværender med begge sønner.

Det beregnede privatforbrug (uden regulering af offentlig mellemregning) udgør ca.

360.000 kr. - og understøtter atter, at klager har likviditetsflow, der ikke kan direkte aflæses af ind- og udbetalinger på bankkonti.

Beregnet privatforbrug for 2015 (Bilag 3)

Note 2, 4,6 og 10

(BNC) er en god ven og handelspartner. (BNC) har delvist tilbagebetalt lån i 2015.

Klager har oplyst, at lånedokument eftersendes, da hans kopi af låneaftalen er gået til sammen med øvrigt regnskabsmateriale.

Note 3

Sidste afdrag fra (LMM).

Note 5

(NG) lånte klager 50.000 kr. til køb af [adresse5]. Der blev erhvervet på tvangsauktion pr. 1. april til en budsum på 200.000 kr. Lånet tilbagebetales i 2015 kontant og ved bankoverførsel den 7. august med 39.500 kr.

Der har ikke været udarbejdet lånedokument, da (NG) også er en god ven, og fordi lånet var meget kortvarigt.

Note 7 og 11

Det fremgår af R75 at lånet hos [finans4] ([finans5]} kun er afdraget med 2.534 kr. og der er renteudgifter for 10.071kr. Ydelserne udgør 32.500 kr. Udbetalingerne er således udtryk for nye/forhøjelse af lån i 2015.

Note 8

Indbetalingen er kontant fra klager. Indtægten hidrører salg af privat båd.

Note 9

Refusion af udlæg for ven (KL). Udlægget er foretaget den 19. maj vedr. Ford Focus.

Note 12

Indbetalingen er overførsel fra anden konto i [finans2].

Note 15

Indbetaling fra L'easy er mellemværende mellem klager og leasingselskabet. Som det fremgår af kontoudtogene betales der løbende ydelser til L'easy. Indbetalingen er således et privat mellemværende, idet der naturligvis ikke er udført arbejder for leasingselskabet.

Øvrige bemærkninger

Der er fuld forståelse for, at SKAT træffer afgørelse på det foreliggende grundlag, når ikke klager besvarer henvendelser fra SKAT.

Klager stiller sig imidlertid noget undrende over sagsbehandlingen. At beskatte og pålægge moms på indsætninger fra finansieringsselskaber synes noget uprofessionelt, klagers virksomhedstype taget i betragtning. Særligt når SKAT har alle oplysninger om leje og låneforhold med disse selskaber fra kontoudtog og skattemappen.

Dette forhold taget i betragtning med, at man ej heller korrigerer noget så enkelt som ejendomsværdiskatten.

...”

Repræsentanten har den 6. januar 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til udsendte sagsfremstilling:

”...

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag for [person1].

Ejendomsværdiskat- [adresse3].

Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at fordi Skattestyrelsen (tidl. SKAT) ikke har forholdt sig til forholdet, så kan det ikke være omfattet af klagen.

Det følger af Skatteforvaltningslovens§ 35 h, at Skatteankeforvaltningen uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer.

Det følger af Ejendomsværdiskatteoven§ 1, stk. 1, 1. pkt. at ejeren betaler ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom, og det følger af Ejendomsværdiskatteoven § 1, stk. 1, 2. pkt. "Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog ikke omfattet af denne lov.

Ar gumentation

Når lejeindtægter på Mullerup indgår i den omsætning, der ligger til grund for den ændrede skatte­ ansættelse, så har Skattestyrelsen positivt taget stilling til, at ejendommen anvendes erhvervsmæssigt idet den udlejes hele året.

Skattestyrelsen skulle således af egen drift have korrigeret ejendomsværdibeskatningen for 2014 og 2015. Denne afledte ændring er ikke foretaget. Skatteankestyrelsen bør jf. Skatteforvaltningslovens§ 35 h foretage denne afledte korrektion.

Såfremt korrektionen ikke foretages, er der beskatning af ejendomsværdiskat, der ikke er hjemmel til, og ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt har Skatteankeforvaltningen pligt til at se, at så­ danne misforhold ikke gennemføres.

2015 - Overf ørsel fra egen konto

Der vedlægges kontoudskrift fra [finans2] konto [...57] og konto [...73]. Heraf fremgår det, at der den 5. oktober er hævet 3.000 kr. med teksten "hr" fra konto [...73]. Pengene er indsat på konto [...57] med teksten "hr". Sparekassen har yderligere identificeret indsætningen med klagers navn som supplerende tekst. Det anses derfor bevist, at de 3.000 kr. er midler overført fra egen konto.

...”

Klageren udtalte sig på et møde med Skatteankestyrelsen den 15. maj 2020.

Klageren forklarede i helhed det, der allerede fremgår af klagen, men tilføjede, at indsætningen på 1.646,50 kr. den 21. november 2014 stammede fra klagerens tømte sparegris. Derudover stammede indsætningen fra [virksomhed6] den 7. december 2015 på 16.000 kr. fra et lån, klageren havde optaget.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 HR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Lån

Klageren har forklaret, at indsætninger på klagerens konti på 32.500 kr. i 2014 og 59.000 kr. i 2015 var relateret til lån ydet af ham til bekendte og forretningsforbindelser, herunder (LMM), (BS) og (BNC).

Derudover vedrører de et lån, klageren selv har optaget hos (NG) på 50.000 kr. den 24. marts 2015 og hos [finans4] den 23. april 2015 med 13.000 kr. og den 22. juli 2015 på 8.000 kr., i alt 21.000 kr.

Klageren har fremlagt en liste over kontobevægelser og kontoudtog, hvor indsætninger fra de nævnte personer fremgår.

Af et af de fremlagte kontoudtog fremgår en overførsel fra klageren på 39.500 kr. med teksten ”Straksoverførsel gennemført pr. 07.08.2015” uden specificeret modtager. Klageren har forklaret, at overførslen var delvis tilbagebetaling af lånet ydet af (NG), hvor den resterende andel var afdraget kontant.

På trods af fremlagte kontobevægelser med transaktioner mellem de nævnte personer og klageren, er låneforholdene ikke understøttet ved tilstrækkelig dokumentation. Det anses derfor ikke for dokumenteret, at indsætningerne på kontoen stammer fra lånoptagelse eller fra tilbagebetaling af lån, som derfor er undtaget fra beskatning.

Der er lagt vægt på, at låneforholdene ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånebevis, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling, ligesom det ikke i alle tilfælde er muligt at følge pengestrømmene til og fra de personer, klageren har oplyst, skulle være långiver. Det forhold, at klageren har oplyst, at straksoverførslen på 39.500 kr. den 7. august 2015 er delvis tilbagebetaling af lån på 50.000 kr. optaget den 24. marts 2015 er ikke tilstrækkeligt til at anse låneforholdet for dokumenteret, idet der foruden at mangle lånedokumentation ligeledes ikke er overensstemmelse mellem det beløb, der er oplyst lånt, og det beløb, der senere tilbageføres.

For så vidt angår låneforholdet mellem klageren og [finans4], anført med i alt 21.000 kr., fremgår det af R75, at der er registreret gæld til firmaet [finans4] for samlet 69.943 kr. i 2014 og for 67.409 kr. i 2015 samt 67.914 kr. i 2016.

På trods af, at der ikke er fremlagt lånebevis, anses det for sandsynliggjort, at indsætningerne af henholdsvis 23. april og 22. juli 2015 på 13.000 kr. og 8.000 kr. stammer fra yderligere lån, som klageren optog hos [finans4]. Der er her henset til, at [finans4] driver forretning med udlån, og at klageren før har optaget lån hos [finans4], ifølge klagerens R75.

På baggrund af dette anses det for berettiget, at SKAT har henført 32.500 kr. af de konstaterede indsætninger til beskatning indkomståret 2014, og har medtaget dette i beregningen af klagerens omsætning i virksomheden.

SKATs afgørelse nedsættes med 21.000 kr. i indkomståret 2015, svarende til indsætningerne fra [finans4], således at der kun sker forhøjelse af omsætningen i virksomheden med de konstaterede indsætninger, der udgør 109.000 kr. i indkomståret 2015 (59.000+50.000).

Mellemværender

Klageren har forklaret, at indsætningerne på 12.000 kr. den 19. maj 2015 og 8.000 kr. den 4. juni 2015 fra (KL) stammer fra henholdsvis salg af båd og et udlæg fra en leaset bil. Endvidere stammer indsætningerne fra mellemværender mellem klageren og klagerens sønner. Indsætningen på 3.000 kr. den 5. oktober 2015 udgør i følge klageren en overførsel mellem klagerens private konti. Klageren har senere oplyst, at indsætningen fra [virksomhed6] ikke stammede fra udført arbejde, men stammede fra et lån klageren havde optaget.

Klageren har fremlagt kontobevægelser fra 2014 og 2015 samt en opgørelse over privatforbruget. Af kontoudtog fremgår teksten ”Kundekort” og ”[...84]” ved overførslen af 19. maj 2015, og teksten ”Gfaktura [...]” fremgår af overførslen den 7. december 2015 fra virksomheden [virksomhed6].

For så vidt angår indsætningen på 12.000 kr. den 19. maj 2015 finder Landsskatteretten det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningen vedrørte salg af en båd. Der er her lagt vægt på, at det fremlagte kontoudtog ikke udgør tilstrækkeligt materiale til at understøtte klagerens forklaring omkring salg af en båd. Der ses ikke at være fremlagt købsaftale eller korrespondance vedrørende salg af båden, der kunne udgøre dokumentation for salget.

Da det således ikke er dokumenteret, at indsætningen stammede fra salg af klagerens båd, og at indsætningen dermed ikke kan anses for at være skattefrie midler oppebåret ved salg af klagerens egne genstande, anses indsætningen for at udgøre omsætning i virksomheden.

For så vidt angår indsætningen på 8.000 kr. fra (KL) den 4. juni 2015, finder Landsskatteretten det ligeledes ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningen vedrører skattefrie midler. Der er her lagt vægt på, at det fremlagte kontoudtog ikke er tilstrækkeligt til at understøtte klagerens forklaring vedrørende et eventuelt leasingforhold mellem (KL) og klageren.

Da det således ikke er dokumenteret, at indsætningen stammer fra et leasingforhold vedrørende en bil, anses indsætningen for at udgøre skattepligtig indkomst.

Det anses derfor for berettiget, at SKAT har medtaget indsætningen i beregningen af klagerens omsætning i virksomheden med 8.000 kr.

For så vidt angår transaktionen mellem klageren og virksomheden [virksomhed6], finder Landsskatteretten det ikke sandsynliggjort, at indsætningen på 16.000 kr. den 7. december 2015 ikke skal beskattes.

Det fremlagte materiale indeholder ikke en specifikation af, hvad betalingen vedrører, og teksten ”Gfaktura [...]” sandsynliggør udført og faktureret arbejde mellem klageren og [virksomhed6].

Klagerens forklaring vedrørende optagelsen af lån, kan ikke ændre på dette. Klageren har ikke fremlagt lånedokumentation, og de øvrige oplysninger, eksempelvis i klagerens R75 kan ikke understøtte denne forklaring, idet der ikke fremgår lån hos [virksomhed6].

På baggrund af dette, anses det for berettiget, at SKAT har anset indsætningen som omsætning i virksomheden med 16.000 kr.

Det fremgår af klagen, at der var mellemværender mellem klageren og hans sønner i 2014 og 2015, svarende til transaktioner på i alt 36.146,50 kr. i indkomståret 2014 og 105.000 kr. i indkomståret 2015. Klageren har forklaret, at midlerne blev overført midlertidigt og efterfølgende tilbageført. Klageren har efterfølgende forklaret på mødet med Skatteankestyrelsen, at indsætningen den 21. november 2014 på 1.646,50 kr. kom af opsparede midler indsat på klagerens konto fra klagerens sparegris.

Endvidere har klageren oplyst, at midlerne ikke var tilgængelige for klagerens privatforbrug, i den periode, de var i varetægt på klagerens konti. Der er fremlagt privatforbrugsopgørelser, hvor klagerens forbrug og transaktioner kan udledes.

Da det er oplyst, at klageren tidligere har udført arbejde for sønnerne, og henset til det virksomhedsfællesskab sønnerne og klageren har med flydende arbejdsfordeling og opgaver, finder Landsskatteretten det ikke dokumenteret, at pengene ikke skal beskattes hos klageren som betaling for udført arbejde. Det anses i den forbindelse ikke for dokumenteret, at pengene ikke har været undergivet klagerens råden. Det forhold, at der også overføres penge fra klageren til sønnerne, medfører ikke, at de penge, der konkret er indsat hos klageren, ikke skal beskattes hos ham. Klagerens forklaring vedrørende indsætningen på 1.646,50 kr. kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes, at indsætningen er kontant, og kontanternes afstamning ikke kan følges. Der er ikke fremlagt dokumentation for at indsætningen stammer fra allerede beskattede midler.

I samme forbindelse bemærkes det, at da klagerens indkomst er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtigt indkomst er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

Det forhold, at der er fremlagt privatforbrugsopgørelser og kontobevægelser, kan derfor ikke føre til et andet resultat.

På baggrund af dette, er det berettiget, at klagerens omsætning i virksomheden blev forhøjet med i alt 36.146,50 kr. indkomståret 2014 og 105.000 kr. indkomståret 2015 som følge af transaktionerne mellem klageren og klagerens sønner.

For så vidt angår indsætningen på 3.000 kr. den 5. oktober 2015, har klageren oplyst, at de stammede fra en overførsel mellem klagerens konti.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den fremlagte dokumentation i form af kontoudtog fra begge konti dokumenterer, at der er tale om en overførsel mellem egne konti og ikke en ny indsætning, idet der er sammenfald mellem både datering, beløbet og teksten på overførslen.

Landsskatteretten anser derfor ikke indsætningen på 3.000 kr. den 5. oktober 2015 for at være skattepligtigt omsætning i virksomheden.

Samlet anser Landsskatteretten det dermed for berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens omsætning med 36.146,50 kr. inkl. moms i indkomståret 2014, for så vidt angår indsætninger vedrørende mellemværender.

SKATs afgørelse nedsættes med 3.000 kr. svarende til overførslen mellem klagerens konti 5. oktober 2015 således, at klagerens yderligere omsætning ansættes til 141.000 kr. (8.000+12.000+16.000+105.000) inkl. moms i indkomståret 2015, for så vidt angår indsætninger vedrørende mellemværender.

Fradrag for driftsudgifter:

Klageren har i forbindelse med klagesagen nedlagt påstand om fradrag for driftsomkostninger til internet, telefon, multimedie, samt skønsmæssigt fradrag for udgifter forbindelse med reparation af bil og i forbindelse med arbejde udført for sønnens virksomhed. Klageren har fremlagt kontoudtog og en oversigt over udgifter.

På baggrund af det fremlagte materiale kan Landsskatteretten ikke godkende fradrag for udgifter.

Der er henset til, at klageren ikke har fremlagt regnskab eller underliggende bilagsmateriale, der dokumenterer, at der er afholdt udgifter i forbindelse med virksomheden. Endvidere henvises til, at de fremlagte kontoudtog viser, at de opgjorte udgifter til internet, telefon, bogføring og multimedie er afholdt fra en konto, der bærer klagerens navn og ikke virksomhedens navn.

Landsskatteretten anser det dermed ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at udgifterne, der figurerer på kontoudtogene er afholdt i forbindelse med virksomheden og afholdt som led i den indtægtsskabende aktivitet.

Landsskatteretten kan ligeledes ikke godkende skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter for reparation af bil. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at have haft udgifter til udførelsen af reparationen, herunder at en eventuel udgift har påhvilet hans virksomhed.

Landsskatteretten finder ydermere ikke, at der kan godkendes skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter i forbindelse med arbejdet udført for sønnen.

Der er lagt vægt på den grad af virksomhedsfællesskab klageren og klagerens søn havde. Klageren og klagerens søns virksomheder er involveret uden nærmere afgrænsning eller specificering af opgaver og leverandørforhold. Landsskatteretten kan ikke udlede af virksomhedsfællesskabet, hvem eventuelle udgifter belaster.

Dertil kommer, at det ikke er muligt at efterprøve, hvorvidt der allerede i det selvangivne overskud af virksomhed er foretaget fradrag for de driftsudgifter, der ønskes fradrag for nu, idet der ikke er fremlagt regnskabsmateriale for virksomheden.

Landsskatteretten godkender derfor ikke skønsmæssigt fradrag for udgifter.

Samlet stadfæstes SKATs afgørelse for indkomståret 2014, således:

For indkomståret 2015 nedsættes forhøjelsen af den skattepligtige indkomst således:

Formalitet:

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKAT ikke har iagttaget officialmaksimen, idet de ikke har taget højde for, at klageren ikke skal beskattes af ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse3].

Officialmaksimen er en myndigheds forpligtelse til af egen drift at oplyse en sag tilstrækkeligt, for at opnå den materielt korrekte afgørelse.

Landsskatteretten bemærker på denne baggrund, at spørgsmålet omkring opkrævning og ansættelse af ejendomsværdiskatten for [adresse3] ikke har indgået som en del af skattesagen og således ikke er omfattet af den afgørelse, der er påklaget. Landsskatteretten kan som klagemyndighed alene behandle forhold, der er omfattet af påklagede afgørelse.

Landsskatteretten bemærker, at henvisning til skatteforvaltningslovens §35 h ikke ændrer på dette forhold, da det påklagede ikke er omfattet af, hvad der kan karakteriseres som en afledt ændring.

Der ses således ikke at være grundlag for at anse SKATs afgørelse for at lide af en sagsbehandlingsmangel i form af manglende iagttagelse af officialprincippet for så vidt angår de forhold, som Landsskatteretten har mulighed for at påse.