Kendelse af 03-07-2023 - indlagt i TaxCons database den 05-08-2023

Journalnr. 17-0989049

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstperioden 1. januar 2013 til 31. marts 2016
Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat	60.720 kr.	0 kr.	60.720 kr.
Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag	9.600 kr.	0 kr.	9.600 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] V/[person1], herefter benævnt virksomheden, blev stiftet den 1. december 2005 af [person1], herefter indehaveren, og ophørte den 26. oktober 2021. Virksomheden var registreret under branchekoden 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme”. Virksomhedens formål var at drive virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister havde virksomheden ikke ansatte fra 4. kvartal 2005 til og med 2. kvartal 2014. I 3. kvartal 2014 og 4. kvartal 2014 havde virksomheden 20-49 ansatte, i 1. kvartal 2015 havde virksomheden 2-4 ansatte og ingen ansatte i 2. kvartal 2015.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen den 6. april 2017 fik kundskab om, at virksomheden har gjort brug af underleverandøren.

Virksomheden blev registreret for A-skat og AM-bidrag den 1. december 2005.

Virksomheden har angivet følgende lønoplysninger i indkomstårene 2013 – 2015.

År	Lønninger	Indeholdt A-skat	Indeholdt AM-bidrag
2013	3.626.726 kr.	717.110 kr.	290.177 kr.
2014	3.493.519 kr.	769.531 kr.	279.490 kr.
2015	144.884 kr.	50.325 kr.	11.592 kr.

SKAT indledte kontrollen af virksomheden på baggrund af [politiet]s efterforskning af virksomhedens indehaver.

[politiet] har den 17. november 2015 efterforsket virksomhedens indehaver i relation til mistanke om groft skatte-og momssvig. Det fremgår af politiets efterforskning, at indehaveren muligvis selv har fabrikeret fakturaerne fra underleverandørerne med henblik på at kunne opnå skatte- og momsmæssigt fradrag i virksomheden. Det fremgår af [politet]s efterforskning, at de afhørte personer ikke har været ansatte hos underleverandørerne, men hos virksomheden. Det fremgår af politiets oplysninger, at der er tale om et setup, hvor det reelt er indehaveren og [person2], som administrerer en af virksomhedens underleverandører, der står bag underleverandørselskaberne.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at [politiet] forbindelse med ransagningen af [virksomhed2] lokaler fandt et stempel på indehaverens kontor tilhørende en af virksomhedens underleverandører, en bærbar computer og to USB-nøgler med 21 Word-filer, der indeholdt fakturaer udstedt af [virksomhed3].

SKAT har den 6. april 2017 fra [politiet] modtaget dom afsagt den 3. juli 2020 af Retten på [by1] og dom afsagt den 3. maj 2022 af Østre Landsret.

Det fremgår af dommen afsagt den 3. juli 2020 af Retten på [by1], at indehaveren er blevet tiltalt og dømt for at have angivet købsmoms af fiktive fakturaer til mandskab og varekøb fra underleverandørerne [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] S.M.B.A, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS. Byretten fandt de bevist, at indehaveren var bekendt med fakturaernes manglende realitet, og at han foranledigede, at der blev gjort brug af de pågældende underleverandører med henblik på momsunddragelse.

[politiet] har indhentet virksomhedens bogføring for perioden 2014, 2015 og for 1. kvartal 2016.

Af bogføringskonto 30400 fra 2015 ”Fremmed arbejde” fremgår, at virksomheden har bogført udgifter fra virksomhedens underleverandør [virksomhed4] ApS ([virksomhed7]). Virksomheden har ikke bogført udgifter for de øvrige underleverandører.

Virksomheden har for indkomståret 2014 oppebåret en omsætning på 10.461.462 kr. og har afholdt udgifter for 7.780.981 kr.

I indkomståret 2015 har virksomheden omsat for 1.159.493,58 kr. og afholdt udgifter for 894.748,26 kr.

I 1. kvartal 2016 har virksomheden omsat for 789.289,78 kr. og afholdt udgifter for 56.754,52 kr.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at virksomheden har anvendt [virksomhed4], CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed4], til fakturering af løn til virksomheden.

[politiet] har indhentet nedenstående syv fakturaer fra [virksomhed4] for indkomstårene 2015 og 2016:

Fakturadato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. moms	Kommission og ATP	Løn
30.07.15	162	Vikar udledning af 1 vikar	22.670 kr.	2.670 kr.	20.000 kr.
31.08.15	171	Vikar udledning af 1 vikar	22.670 kr.	2.670 kr.	20.000 kr.
29.09.15	181	Vikar udledning af 1 vikar	23.270 kr.	3.270 kr.	20.000 kr.
28.10.15	195	Vikar udledning af 1 vikar	22.270 kr.	2.270 kr.	20.000 kr.
27.11.15	209	Vikar udledning af 1 vikar	23.270 kr.	3.270 kr.	20.000 kr.
22.12.15	227	Vikar udledning af 1 vikar	23.270 kr.	3.270 kr.	20.000 kr.
28.01.16	259	Vikar udledning af 1 vikar	23.270 kr.	3.270 kr.	20.000 kr.
I alt for hele perioden			137.420 kr.	17.420 kr.	120.000 kr.

Virksomheden har i nærværende sag fremlagt 7 forskellige fakturaer fra [virksomhed4]. Af bogføringskonto 30400 fra 2015 ”Fremmed arbejde” fremgår, at virksomheden har bogført seks fakturaer fra [virksomhed4]. Faktura 227 er ikke blevet bogført.

Fakturaerne vedrører vikarudlejning til 20.000 kr. samt udgifter til ATP og Kommission. Det fremgår af SKATs oplysninger, at fakturaer fra [virksomhed4] er fiktive, og gået til betaling af sort løn.

SKAT har opgjort virksomhedens A-skat og AM-bidrag for manglende lønninger på baggrund af de på fakturaerne angivne vikarudlejningsudgifter på 20.000 kr., i alt 120.000 kr. SKAT har i beregningsgrundlaget af indeholdelsespligten ikke medtaget udgifter til ATP og kommission, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed4].

SKAT har beregnet indeholdelsen af virksomheden A-skat og AM-bidrag til følgende:

Udgifter til vikarudlejning	120.000 kr.
AM-bidrag	9.600 kr.
A-skat	60.720 kr.
I alt	70.320 kr.

Følgende forhold har været gældende for underleverandørerne:

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1],herefter [virksomhed4], blev stiftet den 28. februar 2014 og blev taget under konkurs den 11. december 2017 og opløst den 10. januar 2019. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed4]’s formål var at drive virksomhed med catering og entrepriser inden for håndværk, vikar, transport samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed4] haft 20-49 ansatte i den påklagede periode. I 2016 har virksomheden ikke haft ansatte.

SKAT har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af følgende fakturaer, hvor der er blevet faktureret for levering af vikarudlejning:

Fakturadato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
3. kvartal 2015
30.07.15	162	Vikar udledning af 1 vikar	22.670,00 kr.	5.667,50kr.	28.337,50 kr.
31.08.15	171	Vikar udledning af 1 vikar	22.670,00 kr.	5.667,50 kr.	28.337,50 kr.
29.09.15	181	Vikar udledning af 1 vikar	23.270,00 kr.	5.817,50 kr.	29.087,50 kr.
4. kvartal 2015
28.10.15	195	Vikar udledning af 1 vikar	22.270,00 kr.	5.567,50 kr.	27.837,50 kr.
27.11.15	209	Vikar udledning af 1 vikar	23.270,00 kr.	5.817,50 kr.	29.087,50 kr.
I alt			114.150,00 kr.	28.537,50 kr.	142.687,50 kr.
1. kvartal 2016
28.01.16	259	Vikar udledning af 1 vikar	23.270,00 kr.	5.817,50 kr.	29.087,50 kr.
I alt			23.270,00 kr.	5.817,50 kr.	29.087,50 kr.
I alt for hele perioden			137.420,00 kr.	34.355 kr.	171.775 kr.

Ifølge SKATs oplysninger er [person3] direktør i selskabet, men det er i realiteten [person2], som har rådet over og administreret selskabet. Selskabet har været registeret for moms og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, men beløbene er ikke blevet betalt til SKAT. Selskabet har blot sendt en enkelt momsangivelse, som var en nul-angivelse. Selskabets bankkonti viser ej heller nogen reel drift.

Virksomheden har fremlagt mail af 11. juli 2017 fra [virksomhed4]’s indehaver, [person3]. Det fremgår af mailen, at [virksomhed4]´s indehaver i sin tid startede [virksomhed8] ApS/[virksomhed7] ApS i god tro og med henblik på, at andre virksomheder kunne spare tid og arbejdskraft på administrativt arbejde. Det fremgår videre af mailen, at [virksomhed8] ApS/[virksomhed7] ApS har gennem en underleverandør udbetalt løn og indberettet skat og moms som loven kræver. Det fremgår endvidere af mailen, at [virksomhed4]´s indehaver kan bekræfte, at alt vedrørende medarbejdere, skat og udbetalinger er gået efter loven.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstperioden 1. januar 2013 til 31. december 2016 foretaget skønsmæssig ansættelse for virksomhedens manglende indeholdelse af AM-bidrag til 9.600 kr. og A-skat til 60.720 kr., samlet 70.320 kr.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”(...)

SKAT skal henvise til ovenstående pkt. 1.1, og supplerende oplyse, at SKAT anser personalet for ansat i [virksomhed1] v/[person1].

Ansættelsen i [virksomhed4] ApS ([virksomhed7]) er, ifølge oplysninger fra [politiet], et setup uden reelt indhold, og selskabet kan i bedste fald anses for at være lønbureau.

SKAT kender ikke de ansattes identitet, og lønberegningen må derfor foretages med henholdsvis 8 % i AM-bidrag og 55 % i A-skat (ukendt personkreds)

SKAT forudsætter, at beløb betegnet som "kommission" og "ATP" ikke er anvendt til personaleløn.

Hvis virksomheden oplyser hvilke personer der har været ansat, kan opgørelsen korrigeres i overensstemmelse med de ansattes skattekort.

(...)

Selskabet har således angivet 70.320 kr. for lidt i A-skat og AM-bidrag.

(...)

2. 4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT træffer afgørelse om, at virksomheden i perioden 1.01.2013 -31.03.2016 har angivet 70.320 kr. for lidt i A-skat og AM-bidrag.

Det urigtige forhold skyldes, at virksomheden har haft ansatte uden at indeholde A-skat og AM-bidrag (sort ansatte), og at den fiktive udgift til underleverandører er anvendt til løn mm.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at det ikke er med rette, at SKAT har pålagt virksomheden efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for i alt 70.320 kr. for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Virksomhedens repræsentant har anført følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke grundlag for at pålægge [virksomhed1] v/[person1] manglende indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens 1.

SKAT er ikke fremkommet med objektiv dokumentation, observationer el.lign., som understøtter SKATs antagelse om, at der har været udbetalt “sorte lønninger”, og har dermed ikke løftet bevisbyrden for at pålægge indeholdelsespligt i nærværende sag.

Der har ud fra en konkret vurdering i nærværende sag været tale om et almindeligt samhandelsforhold mellem [virksomhed1] v/[person1] og dens underleverandører.

A-skat udgør en foreløbig indkomstskat af A-indkomsten, som arbejds- eller hvervgiveren for en skattepligtig indkomstmodtager skal indeholde, beregne, indberette og betale på baggrund af A-indkomsten på vegne af den skattepligtige indkomstmodtager. Indeholdelse af A-skat skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst.

Ved opgørelsen af A-indkomsten skal den indeholdelsespligtige se bort fra beløb, som den indeholdelsespligtige skal tilbageholde ved lønudbetalingen, herunder bl.a. arbejdsmarkedsbidraget af vederlaget.

I medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1., 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Efter denne bestemmelse er arbejdsgiveren indeholdelsespligtig af A-skat ved enhver udbetaling af A-indkomst.

I medfør af § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag opkræves skattepligtige personer til Danmark et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af beregningsgrundlaget herfor uden fradrag.

I arbejdsmarkedsbidragsloven fremgår det, at arbejdsmarkedsbidraget skal indeholdes i vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udbetales til personer, som er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller 2.

SKATs har anset virksomhedens udgifter til X ApS for at dække over såkaldte “sorte lønninger”.

Foruden SKATs henvisning til [politiet]s udtalelser har SKAT ikke nærmere begrundet, under hvilke omstændigheder SKAT anser virksomheden for at være indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i relation til udgifterne til x ApS.

Det kan på baggrund heraf konstateres, at SKATs afgørelse vedrørende dette forhold er foretaget på baggrund af en række udokumenterede antagelser og i det hele hviler på et særdeles spinkelt grundlag.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden for at anse virksomheden for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende sag foreligger der en skriftlig underskrevet og indgået samarbejdskontrakt med [virksomhed4] ApS ([virksomhed7]), ligesom der foreligger en skriftlig opsigelse af samarbejdskontrakten. Endvidere foreligger der udspecificerede fakturaer fra [virksomhed5] ApS, [virksomhed3] og [virksomhed6], ligesom det må anses for at være ubestridt, at [virksomhed1] v/[person1] reelt har betalt disse fakturaer.

Under disse omstændigheder påhviler der SKAT en tung bevisbyrde for at anse virksomheden for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ud fra en betragtning om at samarbejdet mellem parterne ikke er reelt, og de omhandlede beløb er anvendt til udbetaling af ”sorte lønninger”.

Der foreligger ikke i nærværende sag omstændigheder, som giver grundlag for at pålægge klageren indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for at pålægge indeholdelsespligt i nærværende sag, hvilket påhviler SKAT at godtgøre.

(...)

Hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Såfremt Landsskatteretten på trods af det ovenfor anførte finder, at der i nærværende sag foreligger tilstrækkeligt grundlag til at anse selskabet for at være arbejdsgiver i relation til dens underleverandører, gøres det gældende, at virksomheden ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Det fremgår eksplicit af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at der alene kan rettes et krav mod vores klient, såfremt denne har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Side 21/24 Som også behandlet tidligere har SKAT bevisbyrden for, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, førend den indeholdelsespligtige kan pålægges at betale den ikke indeholdte A-skat m.v. Det er derfor SKAT, der skal godtgøre, at virksomheden har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde Askat og arbejdsmarkedsbidrag i vederlagene til dens underleverandører. Ved vurderingen af, hvorvidt den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, er det af betydning, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens 43. Der skal således foretages en vurdering af hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed kunne anses som lønudbetalinger. I den forbindelse skal henvises til Højesterets dom af den 26. august 1977 refereret i UfR 1977.844 og Østre Landsrets dom af 11. september 2002 offentliggjort i TfS 2002.844.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at dommen fra både Højesteret og Østre Landsret illustrerer, at selvom skattemyndighederne/domstolene i en konkret sag har fastslået, at der er tale om et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, hvilket medfører, at der er indeholdelsespligt i forhold ti l Askatter og arbejdsmarkedsbidrag, så fører dette på ingen måde automatisk til, at man samtidig kan fastslå, at der er udvist forsømmelighed i kildeskattelovens 69, stk. 1’s forstand. Det gøres gældende, at samme retsanvendelse skal anvendes i nærværende sag. I tilfælde af undskyldelig uvidenhed bør den indeholdelsespligtige ikke pålægges en hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger. En reel vurdering af, hvorvidt der er tale om forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, skal derfor selvsagt foretages.

Uanset at Landsskatteretten eventuelt måtte nå frem til, at der er tale om en lønmodtagersituation, og at der dermed foreligger indeholdelsespligt, er dette ikke ensbetydende med, at man kan kvalificere den af vores klient udviste adfærd som forsømmelig med deraf følgende hæftelsesansvar. Der har på intet tidspunkt foreligget en sådan “rimelig klarhed” i nærværende sag for vores klient om, at der rettelig var tale om en lønmodtagersituation i forhold til samarbejdet med dens underleverandører. Dette særligt med tanke på, at dette samarbejde er foregået på akkurat samme måde som samarbejdet i relation til virksomhedens øvrige underleverandører. Vikarbureauet [virksomhed4] ApS har ydet mandskabsudlejning til [virksomhed1] v/[person1] mod betaling. Der er ligeledes blevet ydet andre ydelser, som er blevet betalt for via fakturaer, som eksempel herpå kan nævnes [virksomhed3] som har leveret service i form af ombetrækning af stole, flisearbejde og malerarbejde og [virksomhed5] ApS, der har leveret isterningemaskiner og blandingsbatterier.

SKAT er ikke i sin afgørelse fremkommet med oplysninger, iagttagelser el.lign., som objektivt understøtter SKATs opfattelse af, at virksomheden har udbetalt sorte lønninger til medarbejdere via dens underleverandører. Ved vurderingen af hvorvidt virksomheden har handlet forsømmeligt i kildeskattelovens § 69, stk. 1. her er det centralt, at [virksomhed1] v/[person1] er aftager og ikke arbejdsgiver, hvorfor der ikke foreligger pligt til at afholde A-skat eller AM-bidrag. Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at der de facto er tale om en lønmodtagersituation, og at virksomheden som følge heraf er indeholdelsespligtig, gøres det gældende, at virksomheden helt oplagt har været i undskyldelig uvidenhed herom, idet virksomheden med føje har gået ud fra, at der var tale om sædvanligt samarbejde med en selvstændigt erhvervsdrivende på almindelige forretningsmæssige vilkår. Til illustration af at det fortsat følger af praksis, at man kun i helt oplagte tilfælde pålægger en hvervgiver hæftelsesansvar, kan henvises til Landsskatterettens afgørelse dateret den 17. juni 2008 (Landsskatterettens j.nr. 07-01222). For så vidt angår praksis fra Landsskatteretten skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. januar 2011 (Landsskatterettens j.nr. 10-01963). I nærværende sag kan det konstateres, at SKAT tilsyneladende — i direkte strid med praksis — finder, at der foreligger en automatik i forhold til, at der foreligger forsømmelighed, hvis det fastslås, at der er tale om et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § 43. Ved en gennemgang af SKATs afgørelse kan det konstateres, at SKAT ikke har foretaget nogen selvstændig vurdering af, om der er udvist forsømmelighed i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet SKAT helt har undladt at begrunde, på hvilket grundlag SKAT anser virksomheden for at have udvist den påkrævede forsømmelighed til at statuere et hæftelsesansvar. SKAT har således ikke løftet bevisbyrden for, at virksomheden har handlet forsømmeligt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der ej heller er grundlag for at pålægge virksomheden indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har pålagt virksomheden efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag med i alt 70.320 kr. for indkomstperioden 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Retsgrundlag

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Kravene til udarbejdelse af regnskab fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan virksomhedens afgiftstilsvar fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den konkrete sag

Landsskatteretten har i afgørelse med sagsnr. 17-0989049 truffet afgørelse om, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at virksomhedens underleverandør [virksomhed4] er reel og har leveret momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, ligesom fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Retten er enig med SKAT, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser til virksomheden fra [virksomhed4]. Der er henset til, at der foreligger så usædvanlige omstændigheder i forbindelse med virksomhedens brug af [virksomhed4], at der påhviler virksomheden en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret tjenesteydelser til virksomheden. Der er herved henset til [virksomhed4]´s forhold, fakturaerne udfærdigelse og den manglende understøttelse af fakturaerne. Der er endvidere henset til, at det af dommen fra Retten i [by1] fremgår, at virksomhedens indehaver selv har fabrikeret fakturaerne fra sine underleverandører. Retten finder som konsekvens heraf, at arbejdet må anses for udført af virksomhedens egne ansatte.

SKAT har på den baggrund været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende de udbetalte lønninger, som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed4] reelt antages at dække over.

SKAT har opgjort virksomheden A-skat og AM-bidrag for manglende lønninger på baggrund af de udgifter til vikarudlejning, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed4] på i alt 120.000 kr. SKAT har i beregningsgrundlaget af indeholdelsespligten ikke medtaget udgifter til ATP og kommission, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed4].

Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige opgørelse af beregningsgrundlaget for det indeholdelsespligtige beløb burde have taget udgangspunkt i hele fakturaernes beløb, herunder også udgifter til ATP og kommission, da det er de samlede udgifter, som anses for anvendt til sort løn.

Den indeholdelsespligtige løn kan opgøres til virksomhedens udgifter til underleverandører på 171.575 kr., og ansat A-skat og AM-bidrag burde ændres til følgende:

Indkomstår	2015-2016
Lønudgift	171.575 kr.
Skyldig AM-bidrag 8 % (0,08 x 171.575)	13.726 kr.
Skyldig A-skat 55 % af (0,55 x (171.575-13,726)	86.816,95 kr.
Skyldig indeholdelse i alt (13.726+86.816,95) kr.)	100.542,95 kr.

Retten finder således, at SKATS opgørelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag burde have været henholdsvis 86.817 kr. og 13.726 kr.

Ud fra sagens oplysninger foreligger der ikke en sådan klarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar af den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og AM-bidrag i henhold til fakturaerne fra de angivne underleverandører i den påklagede periode. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Formalitet - forældelse

Forældelsesfristen for fordringer er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, medmindre andet følger af andre bestemmelser eksempelvis skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2-4 og kildeskattelovens § 67 A. Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. § 3, stk. 2. Forældelsen indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet til § 2, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4.

Retten finder, at manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ikke er omfattet af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 3 og 4, og kildeskattelovens § 67 A, jf. lovens § 65-65 D. Dette understøttes af Østre Landsrets dom SKM.2021.40.ØLR.

Retten finder, at forældelse af manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag er omfattet af forældelsesfristen på 3 år fra den dag fordringshaveren fik eller burde have fået kundskab til fordringen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2.

Kundskabstidspunktet i nærværende sag er den 6. april 2017, idet SKAT på dette tidspunkt modtog det sidste bilagsmateriale angående virksomhedens underleverandører fra [politiet].

Landsskatteretten finder derfor, at SKAT den 6. april 2017 fik kendskab til de faktiske forhold, som begrunder kravet, hvorfor forældelsesfristen løber fra dette tidspunkt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Kravet er blevet forældet den 6. april 2020.

SKAT har truffet afgørelse den 27. juni 2017. Idet SKATs afgørelse i sagen ikke ligger mere end 3 år efter det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen fik kendskab til fordringens eksistens, er Skattestyrelsens krav på A-skat og AM-bidrag ikke forældet, jf. forældelseslovens 3, stk. 1 og 2.

Retten kan således ikke på baggrund af fristreglen i forældelseslovens § 3, stk. 1, foretage en yderligere forhøjelse af det indeholdelsespligtige beløb, eftersom kravet blev forældet den 6. april 2020.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.