Kendelse af 09-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 13-02-2020

Faktiske oplysninger

Klagerens ægtefælle [person1] er eneejer af selskabet [virksomhed1] IVS og har været direktør i selskabet i perioden fra 8. oktober 2014 til 12. oktober 2015. Han har modtaget indbetalinger fra selskabet. Selskabet har ikke indberettet løn til ham.

I SKATs afgørelse af den 21. juni 2017 bliver klagerens ægtefælle blandt andet beskattet af lønindkomst fra selskabet med 53.250 kr. i 2014 og 868.921 kr. i 2015. Klagerens ægtefælle bliver ved afgørelsen ikke beskattet af overførsler til klageren.

[virksomhed1] IVS blev udtaget til kontrol i forbindelse med SKATS projekt om momskarruseller og EU svig. I den forbindelse blev SKAT opmærksom på, at der var overført beløb fra klagerens ægtefælles selskab til klageren.

SKAT har den 16. marts 2017 indhentet kontoudtog for klagerens konto fra [finans1]. Der fremgår indsættelser af kontoudtogene, som ikke fremgår af klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2014 og 2015.

Klageren er ikke registreret med momspligtig virksomhed for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

Overførsler fra ægtefælles virksomhed

Klageren har samlet modtaget følgende overførsler fra selskabet [virksomhed1]:

Indkomståret 2014: 28.200 kr.

Indkomståret 2015: 289.921 kr.

Klagerens repræsentant har forklaret, at klagerens ægtefælle havde et misbrug af stoffer og spil. Det var derfor aftalt mellem klageren og hendes ægtefælle, at han skulle overføre sin løn direkte fra selskabet til klagerens konto, så hun havde husholdningspenge.

Overførsler via Mobilepay

Klageren har fået overført en række beløb via mobilepay. Der er endvidere foretaget enkelte kontantindsætninger på klagerens konto. SKAT har anset de overførte/indsatte beløb for omsætning fra virksomhed og har opgjort følgende omsætning:

2014 44.250 kr.

201541.346 kr.

SKAT bemærker, at det ikke fremgår af klagerens kontoudskrift, at der skulle være afholdt væsentlige omkostninger forbundet med en eventuel virksomhed. SKAT har derfor skønsmæssigt godkendt et fradrag på 10 % af omsætningen og der er ved denne vurdering lagt til grund, at klageren har udført arbejde indenfor skønhedspleje. SKATs beregninger af overskuddet er som følger:

Beregning af overskud af virksomhed 2014

Omsætning 44.205 kr.

Udgifter 4.420 kr.

Overskud 39.785 kr.

Beregning af overskud af virksomhed 2015

Omsætning 41.346 kr.

Udgifter 4.134 kr.

Overskud 37.212 kr.

Klagerens repræsentant har forklaret, at de overførte beløb vedrører lån mellem veninder og omgangskreds, salg af babytøj og lignende. Derudover er mange af overførslerne ifølge klagerens repræsentant fra familiemedlemmer, f.eks. [person2], [person3] og [person4].

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for lån mellem veninder og omgangskreds.

Klageren har børn, der er født i 2008 og 2013.

Det er alene for følgende overførsler, at der ifølge klagerens kontoudtog er angivet en overførselstekst, hvoraf det fremgår, hvad overførslen vedrører. For de øvrige overførsler er der ikke angivet nogen overførselstekst. Alle nedenstående overførsler med overførselstekster er af SKAT anset for skattepligtig omsætning for klageren og er omfattet af den ovenfor angivne omsætning:

Udover de ovenfor angivne beløb har klageren ifølge SKAT yderligere modtaget et samlet beløb på 8.476 kr., som SKAT ikke har anset for skattepligtigt, da de anser beløbet for at vedrøre salg af privat indbo på baggrund af overførselsteksten. Beløbet er derfor ikke omfattet af den ovenfor angivne omsætning.

Klageren har modtaget beløb fra [virksomhed2] ApS den 5. august 2014 og den 18. september 2014 på henholdsvis 5.987,50 kr. og 3.637,50 kr. Ved den første overførsel er der i overførselsteksten henvist til faktura 1 og i den anden overførsel er der henvist til faktura 2. Begge disse beløb er omfattet af den af SKAT opgjorte omsætning.

Gaver/lån

Klageren har modtaget følgende beløb, som SKAT har anset for gaver:

Indkomståret 2014

[person9]5.000 kr.

[person10] 21.000 kr.

Indkomståret 2015

[person9]3.000 kr.

[person9]5.000 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at der er tale om lån fra familiemedlemmer. Behovet for et lån skyldtes ifølge klagerens repræsentant, at klagerens ægtefælle skulle indbetale et depositum til [...] for en lotto-maskine, som klagerens ægtefælle havde spillet depositummet op for.

Klagerens repræsentant har efterfølgende oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at [person9] er klagerens fætter, og at hun ikke ved hvem [person10] er, men at hun antager, at der er tale om en overførsel, der var tiltænkt hendes ægtefælle. Skattestyrelsen har udtaget [person10] til kontrol, men det har under sagsbehandlingen ikke været muligt at få kontakt til ham.

Klagerens repræsentant har ikke fremsendt dokumentation for låneforholdet.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klagers skattepligtige lønindkomst forhøjes med 28.200 kr. for indkomståret 2014 og med 289.921 kr. for indkomståret 2015.

Derudover har SKAT truffet afgørelse om at beskatte klageren af modtagne gaver med 26.000 kr. i indkomståret 2014 og med 8.000 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har endvidere truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af overskud af virksomhed med 39.785 kr. for indkomståret 2014 og med 37.212 kr. for indkomståret 2015.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

”SKAT har gennemgået transaktionerne på dit bankkontoudtog fra konto [...00], og der er konstateret overførelser, som ikke er medgået i din skattepligtige indkomst for 2014 og 2015.

SKATTEPLIGTIG LØN

Det er SKAT’s opfattelse, at du har modtaget løn fra selskabet [virksomhed1] ivs m.v. Der er modtaget 316.621 kr. som anses for at være løn. SKAT anser alle overførelser til dig fra selskabet, som værende ikke tidligere beskattet indkomst, der er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 C.

Indtægten fordelt pr. indkomst – der henvises til bilag 1

2014 28.200 kr.

2015 289.921 kr.

SKATTEPLIGTIG OMSÆTNING

På det foreliggende grundlag er det SKAT’s opfattelse, at indsættelserne på bankkontoen jf. bilag 2 er skattepligtig omsætning idet der ved indbetalingerne henvises til fakturanumre. Beløbene er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4 C.

Der er også kontante indbetalinger, som efter SKAT’s opfattelser er modtaget som vederlag for udført arbejde, og dermed skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 C.

Der ses ikke at være afholdt væsentlige udgifter i forbindelse med salget. Det er SKAT’s opfattelse, at det er en helt grundlæggende betingelse for at kunne foretage fradrag for evt. afholdte udgifter, at der kan fremlægges dokumentation for afholdte udgifter jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Af procesøkonomiske grunde har SKAT skønsmæssig godkendt et fradrag på 10 % af omsætningen, idet det skønnes, at virksomheden har afholdt udgifter til materialer og kontorhold. Ved vurderingen af fradragets størrelse er det lagt til grund, at der er tale om udførelse af arbejde inden for skønhedspleje.

Omsætning fordelt pr. indkomster – der henvises til bilag 2

2014 44.250 kr.

2015 41.346 kr.

Beregning af overskud af virksomhed 2014

Omsætning 44.205 kr.

Udgifter 4.420 kr.

Overskud 39.785 kr.

Beregning af overskud af virksomhed 2015

Omsætning 41.346 kr.

Udgifter 4.134 kr.

Overskud 37.212 kr.

Overskud af virksomhed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Du skal være opmærksom på grænsen for registreringspligten jf. momslovens § 48 stk. 1, som fastslår at afgiftspligtige personer etableret her i landet ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Der henvises til SKAT.dk for yderligere oplysninger.

Begrebet ”erhvervsdrivende virksomhed” dækker alle fysiske eller juridiske personer, som er nævnt i bogføringslovens § 1. Begrebet ”skattemæssigt årsregnskab” dækker det regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med skattemæssige specifikationer og opgørelser. Det kan være et driftsmæssigt regnskab med skattemæssige korrektioner. Det fremgår af bemærkningerne til skattekontrollovens § 3.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5 stk. 3. at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

SKATTEPLIGT GAVE

Det er SKAT’s opfattelse, at du har modtaget skattepligtige beløb fra [person9] og [person10]. SKAT har ved gennemgang af dit bankkontoudtog fundet overførelser jf. bilag 3 med en sum på 13.000 kr. for indsættelser modtaget fra [person9] og 21.000 kr. fra [person10].

SKAT anser beløbet for en skattepligtig gave jf. statsskattelovens § 4 C.

En gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven. Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.A.6.1.2, hvilket er sket på tidspunkt for overførelse på din bankkonto.

Indkomst fordelt pr. indkomst – der henvises til bilag 3

2014 26.000 kr.

2015 8.000 kr.

1.5. SKATs afgørelse.

Det er SKATs vurdering af du skal forhøjes med 72.985 kr. for indkomståret 2014 og 335.133 kr. for indkomståret 2015.

Du er ikke omfattet af den 1 årige ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet du anses at have handlet mindst groft uagtsomt i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, ved ikke at have selvangivet den modtagne løn, hvorefter den 1 årige ligningsfrist suspenderes jf. bekendtgørelsens § 3.”

SKAT har fremsendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”Til klagens 1. punkt: ingen bemærkninger

Til klagens 2. punkt: Det fremgår af klagen, at der er tale om lån mellem veninder og omgangskreds.

Der er ikke vedlagt dokumentation for lån.

Der ligger ikke nogen forklaring til de overførelser (5/8-2014 og 5/9-2014) hvor der henvises til faktura nr. 1 og nr. 2

Til klagens 3. punkt: Der er ikke modtaget dokumentation for låneforholdene.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”I det følgende fremgår oplysninger om andre selskabers skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens

§ 17.

Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan Skattestyrelsen

give oplysninger om andre personers og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Skattestyrelsen vurderer, at oplysninger om andre personers og selskabers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.

Punkt 1 – indbetalinger fra selskabet [virksomhed3] CVR-nr. [...1]. Selskabet har været udtaget til kontrol i forbindelse med kædesvig.

[person1] cpr. [...] har været direktør i selskabet i perioden 8. oktober 2014 til 12. oktober 2015. Selskabet har ikke indberettet løn til [person1].

Skattestyrelsen modtog [person1]’s bankkontoudtog fra [finans1]. Efter gennemgang af konto [...22], bliver det konstatereret, at [person1] har drevet uregistreret virksomhed i form transport virksomhed. ([virksomhed4]), og han har desuden modtaget indbetalinger fra selskabet [virksomhed3] CVR-nr. [...1].

I afgørelse af den 21. juni 2017 bliver [person1] blandt andet beskattet af lønindkomst fra selskabet med 53.250 kr. i 2014 og 868.921 kr. i 2015.

Skattestyrelsen har ikke i beskatning af [person1]’s lønindkomst medtaget indbetalinger fra selskabet til hans ægtefælde. Overførslerne til [person11] er tilgået hende bankkonto, og Skattestyrelse mener derved, at hun fortsat er det rette skattesubjekt af de ikke-tidligere beskattet midler fra selskabet [virksomhed3].

Punkt 2 – Overskud af virksomhed.

Der er ikke modtaget dokumentation for de oplyste låneforhold, Skattestyrelse har modtaget oplysninger om tilbagebetaling af lån.

Der ligger ikke nogen forklaring til de overførelser (5/8-2014 og 5/9-2014) hvor der henvises til faktura nr. 1 og nr. 2. Der er modtaget et ikke-uvæsentlig beløb.

Skattestyrelsen mener forsat, at der er tale om skattepligtig indkomst, som ikke tidligere er beskattet.

Punkt 3- Skattepligtig gave.

Skatteforvaltningen er ikke bekendt med familie-relationen mellem [person11] og [person9] samt [person10]. Der er ikke modtaget lånedokumenter med oplysninger om renteberegning og tilbagebetalingsoplysninger m.v.

[person10] har været udtaget til kontrol. Det har under sagsbehandlingen ikke været muligt at få kontakt med [person10]. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollen ikke tilvejebragt lånedokumenter.

Fristgennembrud.

Forslag til ændring af indkomståret 2014 og 2015 er sendt den 31. marts 2017 og afgørelsen er sendt den 2. maj 2017.

Skattestyrelsen skal overordnet bemærke, at [person11] ikke er omfattet af den korte ligningsfrist, idet hun er anset for at havde drevet virksomhed. At oplysningerne omkring den korte ligningsfrist fremgår af sagsnotatet skyldes, at forholdet omkring uregistreret virksomhed ikke var kendt på tidpunktet for noteringen, da [person11]’s bankkonto ikke var modtaget.

Såfremt forholdende omkring fristgennembrud bliver aktuelt, skal der henses til nedenstående bemærkninger.

1. punkt vedrørende fristgennembrud

Advokat skriver i 1. afsnit på side 3: i forslag til afgørelsen side 6 anført, at SKATs forslag til afgørelse af 21. november 2012 og SKATs afgørelse af den 20. februar 2013 ” på det foreliggende grundlag” anses for at overholde fristreglerne i skatteforvaltnings § 27 jf. bekendtgørelse om kort ligningsfrit... Forslag til afgørelsen (som er på 4 sider) er dateret den 31. marts 2017 og afgørelsen er dateret den 2. maj 2017. Det er uklart om teksten vedrører denne konkrete klage.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2014 ændret vedrørende de samme 3 forhold, som for indkomståret 2015, og derved er det de samme forhold som gør sig gældende for begge indkomstår.

At der alene henvises til løn giver det indtryk, at det alene er det forhold, som er identisk med indkomståret 2015. Det korrekt er, at [person11] har modtaget en afgørelsen for indkomstårerne 2014 og 2015 vedrørende regulering af løn, skattepligtig gave og overskud af virksomhed. Begrundelsen kunne have været tydeligere på det punkt. Skattestyrelsen er fortsat af den holdning, at [person11] som følge overskud af virksomhed, ikke er omfattet af den korte ligningsfrist. Og dermed er der for begge indkomstår tale om en ændring inden for den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

2. punkt vedrørende fristgennembrud.

Skatteforvaltningen er af den holdning, at det som minimum må anses for at være groft uagtsom, at den skattepligtig indkomst ikke angives. [person11] har ikke ved modtagelse af årsopgørelsen 2014 reageret på den for lave skatteansættelse. Ved vurdering af tilregnelsen er der henset til, at [person11] ikke har selvangivet de penge, hun har modtaget på sin bankkonto.

3. punkt vedrørende fristgennembrud.

Skattestyrelsen bliver bekendte med transaktionerne på [person11]’s bankkonto på det tidspunkt, hvor bankkontoudtogene modtages fra [finans1], hvilket er den 16. marts 2017.

Det fremgår af sagsnotatet, at Skattestyrelsen den 28. marts 2017 undersøger indbetalingerne fra kontonr. [...94] og først der, er det endeligt konstateret at indbetaling er fra selskabet til [person11]. Det fremgår af afgøresen til selskabet, at der ved kontrol ikke har været muligt at få kontakt til selskabet i forbindelse med sagsbehandlingen.

Overførsler fra [person1] til [person11] er ikke skattepligt indkomst, men blev undersøgt idet relationen mellem [person1] og [person11] ved opstart af sagsnotat ikke var kendt. [person11]’s bankkonto nr. kom ud ved kontrollen udbetalingerne af [person1] bankkontoudtog, og blev derved kontrolleret for evt. at være den af de sorte lønninger, som [person1] havde foretaget i forbindelse med drift af uregistreret virksomhed.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for forhøjelse af klagerens skattepligtige lønindkomst med 28.200 kr. for indkomståret 2014 og med 289.921 kr. for indkomståret 2015.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at overførslerne på 28.200 kr. for indkomståret 2014 og på 289.921 kr. for indkomståret 2015 skal anses for en gaveafgiftsfri gave mellem ægtefæller.

Derudover har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af modtagne gaver på 26.000 kr. i indkomståret 2014 og på 8.000 kr. i indkomståret 2015.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af overskud fra virksomhed med 39.785 kr. for indkomståret 2014 og med 37.212 kr. for indkomståret 2015.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2014 er ugyldig som følge af fristoverskridelse og begrundelsesmangel.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført:

”SKAT har opdelt sin forhøjelse i tre underpunkter.

Det første underpunkt vedrører efter det af SKAT anførte overførsler fra [virksomhed1]. Det bestrides, at der er tale om indkomstskattepligtige overførsler og der forbeholdes, at fremkomme med en nærmere redegørelse herfor, når der er indhentet sagsmateriale fra min klient og fra SKAT som led i aktindsigt.

Det andet underpunkt vedrører efter det af SKAT anførte overskud af virksomhed. Det bestrides, at [person11] i 2014 eller 2015 har drevet erhvervsvirksomhed. I det omfang, der har været overførsler f.eks. via mobil pay har der været tale om lån i mellem veninder og omgangskredsen. Der har således været tale om ikke-skattepligtige formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

Det tredje punkt vedrører efter det af SKAT anførte gaver fra [person9] og [person10]. Det bestrides, at der har været tale om gaver. Der er tale om låneforhold og der har således været tale om ikke-skattepligtige formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”SKATs afgørelse er opdelt i tre underpunkter.

1. Det første underpunkt vedrører efter det af SKAT anførte overførsler fra [virksomhed1] IVS.

Selskabet [virksomhed1] var 100 pct. ejet af [person11]s ægtefælle, [person1], der også var direktør i selskabet, jf. bilag 2 og 3.

[person11] forklarer, at hendes ægtefælle havde misbrug af stoffer og spil, jf. også bilag 4. I forsøg på at få familien til at hænge samme, blev det mellem [person11] og ægtefællen aftalt, at han skulle overføre sin løn fra selskabet direkte til [person11]s bankkonto, således at hun, der styrede familien, havde husholdningspenge fra ægtefællen.

De af SKAT opgjorte overførsler fra selskabet til [person11]s bankkonto på 28.200 kr. i 2014 og 289.291 kr. i 2015 er derfor skatte-/afgiftsfrie overførsler i medfør af boafgiftslovens § 22, stk. 3.

2. Det andet underpunkt vedrører efter det af SKAT anførte overskud af virksomhed.

Det bestrides, at [person11] i 2014 eller 2015 har drevet erhvervsvirksomhed. I det omfang, der har været overførsler f.eks. via mobil pay har der været tale om lån i mellem veninder og omgangskredsen og salg af babytøj og lign. Mange af overførslerne er således fra familiemedlemmer, f.eks. [person2], [person3] og [person4]. Der har således været tale om ikkeskattepligtige formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

3. Det tredje punkt vedrører efter det af SKAT anførte gaver fra [person9] og [person10].

Det bestrides, at der har været tale om gaver. Der er tale om låneforhold og årsagen til at det var nødvendigt at låne oplyser [person11] var, at hendes ægtefælle i en butik skulle indbetale depositum til [...] til en lotto-maskine, som [person11] oplyser, at hendes ægtefælle havde spillet depositummet op. Der er tale om overførsler fra familiemedlemmer. Der har således været tale om ikke-skattepligtige formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

Fristgennembrud

[person11] var i indkomstårene 2014 og 2015 omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bek. nr. 534 af 22. maj 2013.

Varslingsfristen for ansættelse for indkomståret 2014 udløb 1. juli 2016 og ansættelsesfristen udløb 1. oktober 2016.

Ansættelsen for indkomståret 2014 er derfor foretaget efter udløbet af den korte ligningsfrist, jf. bilag 1 og 5.

Et sådant fristgennembrud kan alene foretages såfremt skattemyndighederne i afgørelsen herom godtgør, at betingelserne for fristgennembruddet er opfyldt, jf. bek. § 3, jf. skatteforvaltningslovens § 27. Det påhviler skattemyndighederne at godtgøre at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 såvel som i stk. 2, er opfyldt, jf. TfS2018.2 ØLR.

Skattestyrelsen har i afgørelsen side 4ø anført, at

”Du er ikke omfattet af den 1 årige ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet du anses at have handlet mindst groft uagtsomt i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved ikke at have selvangivet den modtagne løn, hvorefter den 1 årige ligningsfrist suspenderes, jf. bekendtgørelsens § 3.”

[person11] bestrider, at betingelserne for fristgennembrud er opfyldt.

For det første kan fristgennembrud alene foretages på det konkrete punkt, hvor skattemyndighederne har fundet, at der er grundlag herfor. Til støtte herfor henvises til ordlyden i § 27 og SKATs Jur. Vejl. pkt. A.A.8.2.2.1.2.5., hvor det fremgår:

”Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.”

har i forslaget til afgørelse side 6 anført, at SKATs forslag til afgørelse af 21. november 2012 og SKATs afgørelse af 20. februar 2013 ”på det foreliggende grundlag” anses for at overholde fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, jf. bekendtgørelse om kort ligningsfrist.

SKAT har i sin begrundelse for fristgennembruddet anført, at dette er sket som følge af manglende selvangivelse af ”løn”. Efter SKATs afgørelse vedrører ansættelsespunktet vedrørende løn for 2014 alene ansættelsen vedrørende 28.200 kr.

Det er derfor af denne grund udelukket, at der har kunnet foretages fristgennembrud for de to øvrige ansættelsespunkter vedrørende hævdet modtagelse af gave og overskud af virksomhed.

For det andet bestrides det, at SKAT har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Således bestrides det, at [person11] har handlet mindst groft uagtsomt.

Bevisbyrden herfor påhviler SKAT og denne bevisbyrde er ikke løftet. Til støtte herfor henvises til det under pkt. 1 anførte ovenfor.

Hertil kommer for det tredje, at SKATs sag vedrørende [person11] er en afledt sag, som følge af SKATs undersøgelser af ægtefællen og hans virksomhed, jf. bilag 6. Således var SKAT forud for 11. november 2016 efter gennemgang af [person1]s bankkonti oplysninger bekendt med overførslerne til [person11]s bankkonto.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. lyder:

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.”

Højesteret har i dom af 30. august 2018 om 6-måneders varslingsfristen fastslået følgende:

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.”

Afgørende er derfor, hvornår SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Det eksakte tidspunkt vedrørende overførslerne fra [person1] og hans selskab kendes ikke, men det er et tidspunkt forud for 11. november 2016.

Bevisbyrden for at SKAT har overholdt 6-måneders varslingsfristen påhviler SKAT.

Det er uoplyst og udokumenteret, hvornår SKAT forud for 11. november 2016 modtog hvilke oplysninger i sagen.

Det bestrides som udokumenteret, at SKAT har godtgjort, at 6-månedersvarslingsfristen er overholdt.

Dette fører i sig selv til, at ansættelsen for 2014 ikke kan opretholdes.

Hertil kommer SKATs manglende begrundelse for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 også i sig selv fører til ugyldighed i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. f.eks. SKM2016.625.LSR.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”Ad punkt 1

Det fremgår af udtalelsen, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at [person1] har drevet uregistreret virksomhed og som ejer og direktør har modtaget betalinger fra selskabet [virksomhed1].

Det fastholdes på den baggrund, at rette indkomstmodtager ifht. udbetalingerne fra selskabet [virksomhed1] er ægtefællen [person1]. Overførslerne til [person11] er skatte-/afgiftsfrie overførsler i medfør af boafgiftslovens § 22, stk. 3.

Ad punkt 2

Der henvises til det senest i indlæg af 23. oktober 2018 anførte.¨

Ad punkt 3

[person11] oplyser, at [person9] er hendes fætter og der er tale om et lån. Der er dermed tale om skattefri formuebevægelse, jf. statsskattelovens § 5.

[person11] ved ikke hvem [person10] er, men går ud fra, at der er tale om en overførsel til hendes ægtefælle [person1]. Skal nogen beskattes heraf er det derfor [person1] og ikke [person11], der er rette indkomstmodtager.

Ad fristgennembrud

SKAT har i sin afgørelse lagt til grund, at [person11] var omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, jf. afgørelsens side 4, 1. afsnit.

Det fastholdes derfor allerede af den grund, at [person11] er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist.

Det i brevet side 3, 1. afsnit bedes der bortses fra.

Skattestyrelsen skriver side 2, sidste afsnit, at SKATs afgørelse kunne have været tydeligere i sin begrundelse for fristgennembruddet. SKAT var i begrundelsen side 4, 1. afsnit i afgørelsen meget klar i sin formulering – fristgennembruddet er alene begrundet med manglende selvangivelse af den hævdede modtagne løn. Det er derfor åbenbart, at der ikke kan foretages fristgennembrud for de øvrige forhold.

For det andet fastholdes det, at SKAT ikke har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Således bestrides det, at [person11] har handlet mindst groft uagtsomt.

Bevisbyrden herfor påhviler SKAT og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Videre fastholdes det, at SKATs sag vedrørende [person11] er en afledt sag, som følge af SKATs undersøgelser af ægtefællen og hans virksomhed, jf. bilag 6. Således var SKAT forud for 11. november 2016 efter gennemgang af [person1]s bankkonti oplysninger bekendt med overførslerne til [person11]s bankkonto. Bevisbyrden for, at SKAT ikke forud for 11. november 2016 havde disse oplysninger påhviler Skattestyrelsen.

Videre bestrides det i udtalelsen side 3, 5. afsnit i det hele som udokumenteret. Også på dette punkt påhviler bevisbyrden for de fremsatte postulater Skattestyrelsen”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med skatteankestyrelsens sagsfremstilling udsendt den 4. januar 2019 anført følgende bemærkninger:

(...)

Ad rette indkomstmodtager

Det bestrides [person11] har handlet groft uagtsomt ved at modtage lønbeløbet fra sin ægtefælle, som blev overført af hans virksomhed. [person11] forklarer, at hendes ægtefælle, [person1], havde misbrug af stoffer og spil, jf. også bilag 4. I forsøg på at få familien til at hænge

samme, blev det mellem [person11] og ægtefællen aftalt, at han skulle overføre sin løn fra selskabet direkte til [person11]s bankkonto, således at hun, der styrede familien, havde husholdningspenge fra ægtefællen.

Der er derfor ikke tale om en lønoverførsel til [person11] og SKATs afgørelse på dette punkt svarer til at rette bager for smed, som det hedder i det gamle folkesagn. [person11] er ikke rette indkomstmodtager ifht. selskabet. Rette indkomstmodtager var eneanpartshaver og direktør i selskabet, [person1]. [person11] har ikke udført arbejde for selskabet eller på anden måde haft nogen relation hertil.

De af SKAT opgjorte overførsler fra selskabet til [person11]s bankkonto på 28.200 kr. i 2014 og 289.291 kr. i 2015 er derfor skatte-/afgiftsfrie overførsler i medfør af boafgiftslovens § 22, stk. 3.

Ad fristgennembrud

Ansættelsen for indkomståret 2014 er foretaget efter udløbet af den korte ligningsfrist. Som følge heraf skal betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 være opfyldt. Efter Skattestyrelsens afgørelse er der foretaget fristgennembrud for manglende løn i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Fristgennembrud efter § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at skattemyndighederne kan godtgøre, at der for hvert enkelt ansættelsespunkt, der ønskes genoptaget ekstraordinært, at indkomstansættelsen på grund af grov uagtsomhed eller forsætlige forhold er forkert på det konkrete punkt, jf. ordlyden af skatteforvaltningsloven § 27 og SKATs Jur. Vejl. pkt. A.A.8.2.2.1.2.5.

Bevisbyrden herfor påhviler Skattestyrelsen og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Ad det konkrete ansættelsespunkt

Fristgennembrud kan alene foretages på det konkrete punkt, hvor skattemyndighederne har fundet, at der er grundlag herfor. Til støtte herfor henvises til ordlyden i § 27 og SKATs Jur. Vejl. pkt. A.A.8.2.2.1.2.5., hvor det fremgår:

”Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere,

at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres

angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære

genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.”

SKAT har i sin begrundelse for fristgennembruddet anført, at dette er sket som følge af manglende selvangivelse af ”løn”. Efter SKATs afgørelse vedrører ansættelsespunktet vedrørende løn for 2014 alene ansættelsen vedrørende 28.200 kr.

Det er derfor af denne grund udelukket, at der har kunnet foretages fristgennembrud for de to øvrige ansættelsespunkter vedrørende hævdet modtagelse af gave og overskud af virksomhed. Disse to ansættelsespunktet vil derfor ikke blive omtalt i det nedenstående.

Ad skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det bestrides [person11] har handlet groft uagtsomt ved at modtage lønbeløbet fra sin ægtefælle, som blev overført af hans virksomhed. [person11] forklarer, at hendes ægtefælle havde misbrug af stoffer og spil, jf. også bilag 4. I forsøg på at få familien til at hænge samme, blev det mellem [person11] og ægtefællen aftalt, at han skulle overføre sin løn fra selskabet direkte til [person11]s bankkonto, således at hun, der styrede familien, havde husholdningspenge fra ægtefællen. Der er derfor ikke tale om en lønoverførsel til [person11] og SKATs afgørelse på dette punkt svarer til at rette bager for smed, som det hedder i det gamle folkesagn. [person11] er ikke rette indkomstmodtager ifht. selskabet, jf. også ovenfor.

Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold m.v.

Det gøres videre gældende, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunktet i 2014 for indkomståret 2015, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt – ikke i 2017, hvor afgørelsen blev truffet.

Det gøres gældende, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem, at der materielt kan foretages en forhøjelse, og at der kan ske fristgennembrud – dette forudsætter, at SKAT udover at påvise, at der foreligger en materiel fejl, også skal påvise, at der som minimum foreligger grov uagtsomhed, jf. SR.2017.18 (Bostrup) og f.eks. SKM2016.471 LSR.

Det bestrides, at betingelserne for fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Ad skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 – 6 måneders varslingsfrist

Forhøjelsen af [person11]s indkomst er en afledt sag, som følge af SKATs undersøgelser af ægtefællen og hans virksomhed, jf. bl.a. bilag 6.

Til belysning heraf er Skatteankestyrelsen i medfør af FOB 2014.6 anmodet om at indhentes sagsoplysninger fra [person1] og selskabet, [virksomhed1] IVS til belysning af, hvorvidt fristreglen i § 27, stk. 2, er overholdt.

Dette har Skattestyrelsen afslået.

Derfor er der fra Skattestyrelsen indhentet sagsmateriale vedrørende [person1] og selskabet, [virksomhed1] IVS som led i aktindsigt. Der skal fra aktindsigtsmaterialet fremhæves nedenstående dokumenter m.v.

SKAT modtog 17. marts 2016 mail fra politiet vedrørende [person11]s ægtefælle, [person1]s firma, [virksomhed1] og om at selskabet efter politiets opfattelse blev benyttet til kriminelle handlinger, jf. bilag 7.

SKAT påbegyndte derefter undersøgelser vedrørende selskabet og 1. juni 2016 anmodede SKAT [finans1] om at fremsende kopi af kontoudtog m.v., jf. bilag 8. [finans1] fremsendte på den baggrund kontoudtog vedrørende selskabet, hvoraf der er fremlagt udskrift nr. 1 som bilag 9. Oplysningerne fra [finans1] blev journaliseret i SKATs it-system 16. juni 2016, jf. påtegning på bilag 9.

Af kontoudtoget i bilag 9 fremgår, at der i 2014 blev overført 28.200 kr. til [person11] fordelt på 4 posteringer.

SKAT har overfor [person11] alene truffet afgørelse for 2014 ud fra de bankoplysninger SKAT modtog fra [finans1] 6. marts 2017, jf. bilag 1, side 1n. Kontoudtog nr. 36 vedlægges som bilag 10. Posteringerne er sammenfattet i SKATs bilag 1 til afgørelsen, der vedlægges i uddrag som bilag 11.

Det kan på den baggrund konkluderes, at SKATs forslag til afgørelse, jf. bilag 5, og afgørelsen i bilag 1 alene er foretaget ud fra oplysninger fra [finans1]. De oplysninger SKAT modtog fra [finans1] den 6. marts 2017, jf. bilag 10, vedrørende forhøjelsespunktet på 28.200 kr. i løn for 2014 var oplysninger, som SKAT allerede var i besiddelse af, jf. bilag 9. Dette skyldes, at de 4 posteringer på kontoudtogene i bilag 9 og 10 i sagens natur er spejlinger af samme overførelse.

Derfor havde SKAT allerede 16. juni 2016 de oplysninger, som SKAT traf afgørelse ud fra vedrørende forhøjelsespunktet på 28.200 kr. Det er derfor ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen i forslaget har anført, at varslingsfristen først løb fra 16. marts 2017.

Konsekvensen heraf er, at 6 måneders varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, udløb 16. december 2016. Derfor var fristen overskredet, da Skattestyrelsen 31. marts 2017 udarbejdede forslag til afgørelse til [person11].

Afgørelsen for 2014 er derfor i det hele ugyldig og den foretagne forhøjelse af indkomsten skal nedsættes til 0 kr.

Ad overskud af hævdet virksomhed

Det bestrides, at [person11] i 2014 eller 2015 har drevet erhvervsvirksomhed. I det omfang,

der har været overførsler f.eks. via mobil pay har der været tale om lån i mellem veninder og omgangskredsen og salg af babytøj og lign. Mange af overførslerne er således fra familiemedlemmer, f.eks. [person2], [person3] og [person4]. Der har således været tale om ikke skattepligtige formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

Videre gøres det subsidiært gældende, at for det tilfælde, at Landsskatteretten anser salget af børnetøj for erhvervsmæssig virksomhed, så er der ikke grundlag for at skønne omkostningerne lavere end for detalibranchen som sådan. Danmarks Statisitk har opgjort detalibranchens brutteavance procenter til 28,2 pct. i 2014 og 28,9 pct. i 2015, jf. bilag 12. Dette svarer til et omkostningsniveau på 73 pct. af omsætningen.

Heroverfor er der skønnet, at der har været til et omkostningsniveau på 10 pct. af omsætningen. SKAT – og i givet fald Landsskatteretten - må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af indkomsten. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:

”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.” (min understregning)

Skal der ske beskatningen af [person11]s salg af børnetøj til veninder m.v., skal der derfor fratrækkes skønnede omkostninger med 73 pct.

(...)

Skattestyrelsens supplerende udtalelse til Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen har i skrivelse af 19. marts 2019 anført følgende til repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen:

(...)

Skatteankestyrelsen har den 14. marts 2019 anmodet Skattestyrelsen om supplerende bemærkninger til de bemærkninger skatteyders rådgiver har fremsendt den 28. februar 2019.

Ad rette indkomstmodtager

- Skattestyrelsen har ikke ydereligere bemærkninger til punktet.

Ad frist gennembrud

- Skattestyrelsen har ikke ydereligere bemærkninger til punktet.

Ad det konkrete ansættelsespunkt

- Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Ad skattestyrelseslovens § 27, stk. 1 nr. 5

- Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Ad skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 6 måneders varslingsfrist.

Skattestyrelsen er af den holdningen, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor sagsbehandleren modtaget oplysninger fra [banken] vedrørende [person11] bankkontoudtog.

Som det fremgår af det medsendt bilag 10 er bankkontoudtogene er modtaget og indscannet den 15 marts 2017, hvilket fremgår i højre side af bilaget.

Det er først ved modtaget af skatteyderens bankkontoudtog, at det konstateres hun har modtaget beløb, som ikke tidligere er blevet beskattet.

Ad overskud af hævdet virksomhed

- Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Skattestyrelsen har den 5. november 2018 fremsendt supplerende bemærkninger til de bemærkninger skatteyders rådgiver har fremsendt den 23. oktober 2018.

(...)

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse har været sendt i erklæring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har anført følgende i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

(...)

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling jf. nedenfor.

Formelt

1.Fristoverskridelse – Kort ligningsfrist

Der er tale om en sag hvor klager inden SKATs sagsbehandling var anset for omfattet af den korte ligningsfrist, idet hun var anset for at have enkle økonomiske forhold. (jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1) Bestemmelsen kaldes også den forkortede ligningsfrist.

Klager anses dog for at have drevet unoteret virksomhed, og betragtes derfor at have været erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende personer har ikke enkle økonomiske forhold og er derfor ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist men af den almindelige frist i SFL § 26 på 3 år.

Reglen om den forkortede ligningsfrist, er dog ikke afgørende i det omfang at hjemlen i SFL § 27 opfyldes og anvendes jf. § 3 i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Domme:

SKM 2017.623 ØLR

2.Fristoverskridelse – Ekstraordinær ansættelse

Betingelsen for at lave en ekstraordinær ansættelse jf. SFL § 27, stk. 1 er at § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldt. Bestemmelsen i SFL § 27, stk.1, nr. 5 fordrer minimum grov uagtsomhed fra Skatteyders side eller fortsæt til skatteunddragelse. Bestemmelsen anses at være korrekt anvendt her.

Skattestyrelsen tager ikke stilling til det strafferetlige i sagen men til de skatteretlige problemstillinger i forhold til gældende ret på området.

Skatteyder antages at have drevet uregistreret virksomhed og det er uomtvistet, at klager ikke har selvangivet et resultat, her et overskud, vedr. virksomhed, modtaget løn eller gave.

Ændringen af skatteansættelserne for 2014 og for 2015 findes at være hjemlet korrekt i SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

Kundskabsreglen om at Skattestyrelsen skal foretage en ansættelsesændring inden for 6 mdr. anses at være overholdt. Selvom Skattestyrelsen er kommet forholdene til kundskab den 16. marts 2017, dette anses sammenholdt med den forlængede ligningsfrist at være rettidigt, således at alle frister er overholdt og ansættelserne anses at være gyldige.

Kundskabstidspunktet er når Skattestyrelsen har oplysninger, der begrunder en ansættelsesændring.

Domme:

SKM 2017.623 ØLR SKM2018.481 HR SKM 2011.209 HR

SKM 2009.172 VLR

Begrundelsesmangel

Forvaltningslovens § 24 stk. 1 og stk. 2 fordrer at ansættelsesændringer begrundes.

Skattestyrelsen anses at have begrundet ændringen og det forhold, at reglen i SFL 27, stk. 1, nr. 5 anvendes. Skattestyrelsen ikke nævner skattepligtig løn og modtaget gave som eventuel ansvarspådragende forhold, under dette punkt, anses dette ikke at være en begrundelsesmangel.

Klager har haft mulighed for at anfægte ansættelsesændringerne for alle punkter og begrundelserne for ændringerne er nævnt tidligere i sagsfremstillingen.

Domme:

SKM 2015.689 VL

SKM 2012.168 ØLR

Skattepligtig indkomst

Pligten til at selvangive indkomster der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, findes i skattekontrollovens § 1. Overskud af virksomhed og lønindtægter er personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Det er uomtvistet, at der er overført 28.200 kr. i 2014 og 289.921 kr. til klagers konto [...00] fra ægtefællens firma konto tilhørende selskabet [virksomhed1]. Klager har ikke anfægtet at være rette modtager af beløbene. Klager anfægter dog at være skattepligtig af beløbene.
Skatteforvaltningen har anset overførslerne til klagers konto for at udgøre skattepligtig løn fra ægtefællens selskab. Det bemærkes her, at det ikke er godtgjort eller sandsynliggjort fra klager, at der ikke har været tale om løn eller om allerede beskattede midler fra ægtefællen. Overførslerne fra ægtefællens firmakonto betragtes som løn for klager, og anses ikke for en overførsel af allerede beskattede midler.

Overførslen fra ægtefællen kan anses ikke omfattet af Boafgiftslovens § 22.

Skattepligtig gave

Klager har uomtvistet modtaget indsættelser på hendes konto i 2014 med 5.000 kr. og 21.000 kr. og for indkomståret 2015 med 3.000 kr. og 5.000 kr. Skatteforvaltningen har anset indsættelserne for skattepligtige gaver, idet klager ikke har dokumenteret at der var tale om lån. Indsættelserne er foretaget af klagers fætter og af en af klageren ukendt person. De påståede låneforhold er heller ikke sandsynliggjort ved rentebetalinger eller andre forhold.

Domme:

SKM 2013.BR SKM 2010.509 BR

SKM 2003.247 VLR

Overskud af virksomhed

Klageren har modtaget mobilepay betalinger for i alt 44.205 kr. for indkomståret 2014 og med 41.346 kr. for indkomståret 2015.

En gennemgang af kontoudtog har sandsynliggjort via tekstfeltet til overførslerne at der har været tale om salg af privat indbo / børnetøj for i alt 5.600 kr. for indkomståret 2014 og for 493 kr. vedrørende 2015. De resterende indsættelser anses at stamme fra uregistreret virksomhed. Indtægterne er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4.

Der er godkendt et skønsmæssigt fradrag til dækning af omkostninger på 10 % af de indsættelser, der anses at være skattepligtige indtægter. Fradraget er hjemlet i statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a. der er således givet et skønsmæssigt fradrag, der er direkte henfør bare til de skattepligtige indtægter.

Typen af drevet virksomhed er ikke oplyst og skønnet af omkostningerne anfægtes af Klagers repræsentant til at skulle udgøre 73 % af omsætningen, under den forudsætning af der skal være solgt børnetøj mm. Sammenholdt med at typen af den drevne virksomhed ikke er oplyst fra Klager, skønnes et omkostningsfradrag på 10 % af være fyldestgørende.

Det bemærkes her at salg af børnetøj er udeholdt fra omsætningen som salg af privat indbo. Derved er der ikke tale om skattepligtige indtægter.

(...)

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været forelagt for klageren. Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger:

(...)

Klager har i indlæg af 28. februar 2019 forholdt sig til forslaget til afgørelse i sagen. Skattestyrelsens høringssvar af 3. juni 2019 giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, idet det i indlægget 28. februar 2019 og tidligere indlæg anførte fastholdes.

(...)

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Skattepligtig løn

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at kontante indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Klageren har modtaget 28.200 kr. i indkomståret 2014 og 289.921 kr. i indkomståret 2015. Beløbene er overført direkte til klagerens konto fra hendes ægtefælles virksomhed, ligesom det er oplyst, at pengene skulle anvendes af klageren til den daglige husholdning. Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at der også er overført beløb direkte fra virksomheden til klagerens ægtefælle.

Landsskatteretten anser de beløb, som klageren har modtaget fra hendes ægtefælles virksomhed for skattepligtig indkomst for klageren, idet beløbene er overført direkte til klagerens konto. Beløbene må derfor anses for tiltænkt klageren, ligesom det er oplyst, at pengene skulle anvendes til den daglige husholdning. Klageren anses dermed for den reelle modtager af beløbene.

Gaver fra personer, der ikke er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, anses for skattepligtig indkomst. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c.

Beløbene overføres fra klagerens ægtefælles virksomhed til klageren og ikke direkte fra klagerens ægtefælle til klageren. Der er dermed ikke tale om en overførsel mellem ægtefæller, som er omfattet af boafgiftslovens regler.

Skattepligtig gave

Det er klageren, der skal godtgøre, at de modtagne beløb på hendes konto udgør lånte beløb, og at der består en forpligtigelse til at tilbagebetale beløbene. Det kan udledes af SKM2013.363.BR.

Ved vurderingen af, om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår i øvrigt kan dokumenteres, samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres. Det kan udledes af SKM2010.509.BR.

Der gælder en skærpet bevisbyrde for, at der er tale om et lån, når overførslerne til klageren stammer fra familiemedlemmer, og der derfor foreligger et gavemiljø. Det kan udledes af SKM2003.247.VLR.

Klageren har modtaget 5.000 kr. fra [person9] og 21.000 kr. fra [person10] i indkomståret 2014 og henholdsvis 3.000 kr. og 5.000 kr. fra [person9] i indkomståret 2015. Klageren har forklaret, at [person9] er hendes fætter, og at hun ikke ved, hvem [person10] er.

Landsskatteretten finder, at de modtagne beløb skal anses for skattepligtige gaver, idet klageren ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at der er tale om lån. Der er i denne forbindelse henset til, at der ikke er fremsendt lånedokumenter eller anden dokumentation, der underbygger et eventuelt låneforhold.

Overskud af virksomhed

En virksomheds overskud skal selvangives årligt. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Skattestyrelsen kan fastsætte skatteyderens indkomst efter et skøn, såfremt der ikke er selvangivet fyldestgørende. Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, det vil sige udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Klageren har modtaget mobilepay betalinger for samlet 44.205 kr. for indkomståret 2014 og 41.346 kr. for indkomståret 2015.

Landsskatteretten finder det dokumenteret, at overførsler på samlet 5.600 kr. for indkomståret 2014 og 493 kr. for indkomståret 2015 vedrører salg af privat indbo, henset til at det alene for disse overførsler fremgår af overførselsteksterne, at der er tale om betalinger for blandt andet børnetøj i størrelser svarende til hendes børns alder i de pågældende indkomstår.

Klageren har i indkomstårene 2014 og 2015 samlet modtaget beløb, der overstiger, hvad der må anses for realistisk at sælge privat indbo for inden for de enkelte indkomstår. Derudover er der ikke fremsendt dokumentation for, at de modtagne beløb vedrører salg af privat indbo, ud over hvad der fremgår af klagerens kontoudskrift, eller dokumentation for, at der er tale om lån.

Landsskatteretten anser derfor 44.205 kr. – 5.600 kr. = 38.605 kr. for indkomståret 2014 og 41.346 kr. – 493 kr. = 40.853 kr. for indkomståret 2015 for at vedrøre omsætning fra uregistreret virksomhed.

Skattestyrelsen har skønnet, at klageren har haft omkostninger svarende til 10 % af indkomsten fra den uregistrerede virksomhed. Skønnet er baseret på en antagelse om, at klageren har drevet skønhedsklinik.

Der er ikke fremlagt dokumentation for eventuelle udgifter i forbindelse med virksomheden, og der fremgår ikke udgifter på klagerens kontoudtog, som må antages at vedrøre drift af virksomhed. Det lægges derfor til grund, at klageren ikke har afholdt omkostninger forbundet med virksomheden i betydeligt omfang. Repræsentantens subsidiære påstand kan således ikke tages til følge.

Der anses at være en formodning for, at der har været omkostninger forbundet med virksomhedens drift. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er grundlag for at ændre det af Skattestyrelsen godkendte skønsmæssige fradrag for driftsomkostninger svarende til 10 % af omsætningen.

Omkostningerne forbundet med virksomheden anses dermed for at udgøre 38.605 kr. x 0,10 = 3.860,50 kr. i indkomståret 2014 og 40.853 kr. x 0,10 = 4.085,30 kr. for indkomståret 2015.

Overskuddet fra klagerens virksomhed udgør dermed 38.605 kr. - 3.860,50 kr. = 34.744 kr. i indkomståret 2014 og 40.853 - 4.085,30 kr. = 36.767 kr. for indkomståret 2015.

Det skattepligtige overskud fra klagerens virksomhed nedsættes med 5.041 kr. for indkomståret 2014 og med 445 kr. for indkomståret 2015.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Frister

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at en ansættelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Varslingen for indkomståret 2014 skulle derfor som udgangspunkt foretages senest den 1. maj 2018.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, gælder ikke for personer med enkle økonomiske forhold. Varsling for denne personkreds skal ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1. For indkomståret 2014 skulle varslingen efter den forkortede ligningsfrist således ske senest 30. juni 2016.

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det følger af bekendtgørelsens § 3. Det indebærer også, at 6-måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal være overholdt, hvis den forkortede ligningsfrist skal kunne fraviges. Dette kan udledes af SKM2017.623.ØLR.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen varsle en ansættelsesændring efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand er ikke sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål. Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar. Det kan udledes af SKM2011.209.HR og SKM2009.172.VLR.

Klageren har ikke af egen drift oplyst Skattestyrelsen om, at hun har modtaget et større beløb end de selvangivne beløb. Hun har hverken oplyst om de beløb, som hun har modtaget i løn, i gave eller overskud fra uregistreret virksomhed, og der er tale om væsentlige beløb. Landsskatteretten finder derfor, at klager har udvist grov uagtsomhed, hvorfor betingelserne for fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at den ændrede ansættelse varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 samt de forkortede ligningsfrister. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

2 retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, først løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog klagerens egne kontoudtog fra [finans1], den 15. marts 2017, og dermed kunne konstatere, at overførslerne fra ægtefællens selskab var tilgået hendes konto. Den omstændighed, at der forløb 9 måneder, ændrer ikke herved. Fristen på 6 måneder var således ikke udløbet, da forslaget blev sendt den 31. marts 2017.

1 retsmedlem finder, at Skattestyrelsen burde have reageret tidligere over for klageren, hvorfor fristen i Skatteforvaltningsloven § 27 stk. 2, løber fra det det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog kontoudtog vedrørende ægtefællens selskabs konti i [banken], dvs. fra den 16. juni 2016. Der er således forløbet mere end 6 måneder, fra Skattestyrelsen fik kendskab til overførslerne, til der den 31. marts 2017 blev sendt et forslag. Ansættelsen vedr. lønoverførsel anses derfor for ugyldig.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse anses for rettidigt foretaget.

Begrundelsesmangel

Skattestyrelsens afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet samt en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, såfremt afgørelsen beror på et administrativt skøn. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Der er intet krav i forvaltningsloven om, at ordlyden af bestemmelserne skal gengives i varslingsskrivelsen, og det kan heller ikke anses som en fejl eller mangel, at der ikke er anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrunder anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5. Det kan udledes af SKM2015.689.VL.

Det afgørende ved vurderingen af, om en mangel skal medføre afgørelsens ugyldighed, er, om manglen konkret er væsentlig og dermed kan anses for at have haft betydning for afgørelsens indhold eller klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen. Det kan udledes af SKM2012.168.ØLR.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse henvist til, at klageren har handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen begrunder dette med, at Skattestyrelsen anser det for groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet den modtagne løn.

Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsens manglende henvisning i begrundelsen til modtagelsen af en skattepligtig gave og manglende indberetning af overskud af virksomhed ikke medfører afgørelsens ugyldighed, idet begrundelsesmanglen ikke har haft betydning for klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen.

Landsskatteretten ændrer herefter forhøjelsen vedrørende drift af uregistreret virksomhed som anført ovenfor og stadfæster de påklagede forhøjelser vedrørende skattepligtig løn og skattepligtige gaver