Kendelse af 05-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 12-09-2020

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med projekt Money Transfer modtaget kontroloplysninger fra udlandet, hvoraf det fremgik, at klageren har fået overført følgende beløb til sin konto i Danmark fra henholdsvis Luxembourg og England:

SKAT har i flere skrivelser anmodet klageren om en redegørelse for de foretagne overførsler, men på grund af klagerens helbredsmæssige tilstand, er det først da datteren får fuldmagt til at svare, at SKAT modtager et svar fra datteren, som oplyser at beløbene som er modtaget fra England, er arv fra klagerens moster i England, men det har ikke været mulig at fremskaffe dokumentation herfor.

Repræsentanten har oplyst følgende omkring [person1] og den tidligere ægtefælle [person2]:
[person1] er oprindeligt fra England, og har boet der i mange år. Hun har været ramt af en blodprop, hvilket har betydet, at det er svært at kommunikere med hende og hendes hukommelse er ligeledes svækket. Det er således hendes 2 børn, der har forsøgt at hjælpe så godt de nu kunne, selvom de ikke tidligere har været blandet ind i hendes privatøkonomi. [person1] var gift med [person2] indtil han døde i 2002. [person2] boede i en årrække i USA og deltog i anden verdenskrig og fik som følge heraf udbetalt pension fra den amerikanske stat. Denne pension tilfaldt [person1] efter ægtefællens død. Det fremgår af de personlige skatteoplysninger, at pensionen er selvangivet i Danmark.

Det har altid været hendes tidligere ægtefælle der styrede kontoen i Luxembourg.

Det er under sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen lykkedes at fremskaffe testamente og boopgørelsen fra England vedrørende klagerens mosters bo og det fremgår heraf, at klageren i 2002 har modtaget en arv fra mosteren i England på £50.895,69, svarende til ca. 556.290 kr. Arven er således modtaget før der sker overførsler fra klagerens konti i England og Luxembourg. Klagerens repræsentant har forsøgt at fremskaffe oplysninger i form af kontoudtog fra banken i Luxembourg som kunne belyse overførsler fra Luxembourg til Danmark men også overførsler mellem England og Luxembourg. Banken i Luxembourg er ikke vendt tilbage med materiale.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af overførsler fra henholdsvis England og Luxembourg til klagernes konto i Danmark og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 49.950 kr. i indkomståret 2006, med 49.950 kr. i indkomståret 2007, med 104.216 kr. i indkomståret 2008, med 91.980 kr. i indkomståret 2009, med 178.939 kr. i indkomståret 2010 og 93.964 kr. i indkomståret 2013, i alt 568.999 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”(...)

Vi har i breve og telefonsamtale med din datter - [person3] bedt dig om redegørelse for ovenstående beløbsoverførsler fra udlandet. Din datter har på anmodningen svaret, at beløbene på 93.964 kr. og 104.216 kr. er en arv modtaget fra din moster i England. Beløbene ses at være overført fra din konto i England.

Du har oplyst, at de nævnte beløb som er overført fra en bank i Luxembourg, hidrører beløb fra din nu afdøde mand – [person2]. Du har fremsendt en skifteretsattest om boudlæg af 24. oktober 2002 hvoraf fremgår, at boet efter din mand er udlagt til dig. Det fremgår ikke af skifteretsattesten, at der har været aktiver i udlandet. Vi har yderligere anmodet om kontoudskrifter eller lignende fra kontoen i Luxembourg som pengene er overført fra. Du oplyser, at det ikke er muligt at fremskaffe kontoudskrifter eller lignende fra kontoen i Luxembourg.

Da der ikke ses at være dokumentation for, at kontoen i Luxembourg har hidrørt [person2], anser SKAT de modtagne beløb for skattepligtig indkomst.

Da der heller ikke er fremsendt dokumentation for, at beløbene fra England vedrører arv, anser SKAT disse beløb for at være skattepligtige. Beløbene anses for at være skattepligtige ifølge statsskattelovens § 4.

(...)”

Derudover har SKAT begrundet den ekstraordinære ansættelse med følgende:

”(...)

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Det betyder, at fristen for at ændre din skatteansættelse for indkomstårene 2006-2010 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af årene 2006-2010, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er
opfyldt.

Dette begrundes med:

Du har ikke selvangivet indtægter fra udlandet for de omhandlende indkomstår.

Det skal bemærkes, at det følger af praksis- herunder U.2011.1458H (SKM2011.209HR), TFS2009.572V (SKM2009.172.VLR) samt TFS 2001.825Ø (SKM2001.582ØLR), at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et strafferetligt spørgsmål.

Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt-eller kan pålægges et strafansvar.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet grov uagtsomhed, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for år 2006 -2010 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter SKAT har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Den 16. november 2016 har SKAT modtaget de sidste oplysninger fra din datter i form af brev med oplysninger om dine pengeoverførsler.
SKAT har derfor tidligst den 16. november 2016 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.

(...)”

Skattestyrelsen er i skrivelse af 28. maj 2019 fremkommet med følgende bemærkninger til repræsentantens oplysninger i skrivelse af 27. maj 2019:

”(...)

Vi har gennemset det fremsendte testamente fra afdøde Mrs. [person4]. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse at beløbene som [person1] har modtaget fra England, kan vedrøre modtaget arv. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene, som er modtaget fra England, ikke kan anses som skattepligtig indkomst.

(...)”

Skattestyrelsen er i skrivelse af 1. august 2019 fremkommet med følgende bemærkninger til repræsentantens oplysninger i skrivelse af 12. juli 2019.

”(...)

Vi har gennemset det fremsendte materiale samt de vedhæftede bilag vedrørende arv fra afdøde Mrs. [person4]. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse at beløbene som [person1] har modtaget fra England, kan vedrøre modtaget arv. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene, som er modtaget fra England, ikke kan anses som skattepligtig indkomst. Skattestyrelsen anser stadig de øvrige beløb i vores afgørelse af 18. april 2017, som alle er modtaget fra Luxembourg, for skattepligtige.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst ikke skal forhøjes, idet der ikke er tale om skattepligtige overførsler, da beløbene stammer fra en arv fra England og dermed ikke skattepligtig i Danmark. Derudover mener repræsentanten, at afgørelsen er principielt ugyldig.

Til støtte for ovenstående har repræsentanten anført:

”(...)

Påstand

Vi skal påstå, at [person1] ikke er skattepligtig af nedenstående beløb, som ellers anført af SKAT i afgørelsen.

Indkomståret 2006kr.

Indkomst fra udlandet49.950

Indkomståret 2007

Indkomst fra udlandet49.950

Indkomståret 2008

Indkomst fra udlandet104.216

Indkomståret 2009

Indkomst fra udlandet91.980

Indkomståret 2010

Indkomst fra udlandet178.939

Indkomståret 2013

Indkomst fra udlandet93.964

Sagens faktisk forhold

Indledningsvist skal vi bemærke, at [person1] er hårdt ramt af en blodprop i hjernen. Det bevirker, at det er vanskeligt at kommunikere med hende. Blodproppen har bevirket, at hun ikke kan udtrykke sig i tale. Hun kommunikerer bedst via skrift, men dette foregår ved enstavelsesord, da det ikke er let for hende hverken at få det skrevet, eller at skabe sammenhængende forståelige sætninger. Endvidere har blodproppen gjort, at hun har svært ved at huske. Hun har således ikke mulighed for at huske, hvad der ligger adskillige år tilbage, hvad sagen her fordrer, når SKAT genoptager skatteansættelsen tilbage til 2006.

Det giver sig også udslag i, at det er meget vanskeligt på nuværende tidspunkt at finde frem til eventuelle dokumenter, der relaterer sig til sagen. [person1] forstår overordnet ikke, hvad sagen drejer sig om, og har ikke længere mulighed for at bidrage med oplysninger herom.

Hendes to voksne børn har i sagens forløb hjulpet så godt de kunne, men de har ikke været inddraget i [person1]s privatøkonomi tidligere, og har derfor ikke nærmere kendskab til sagens omstændigheder.

Indtil hendes daværende ægtefælle [person2]s død i 2002, var det altid hendes ægtefælle der tog sig af "papirer og pengesager". [person1] har ikke haft særlig meget at gøre hermed tidligere og har ikke haft særlig forstand herpå.

[person2] deltog i Anden verdenskrig og fik som følge heraf årligt udbetalt et beløb fra den amerikanske stat i pension. Efter [person2]s død i 2002 tilfaldt efterfølgende, årlige udbetalinger [person1]. Hun modtager således hvert år et beløb fra den amerikanske stat. Pensionen bliver beskattet med 30 % skat i USA. Hvert år har hun uopfordret indsendt dokumentation herfor til SKAT, så pensionen kunne blive påført den danske selvangivelse. Hun har således ikke haft til sinds at udeholde nogen indtægter fra den danske statskasse.

De beløb, som SKAT har forhøjet indkomsten med, kan vi ikke umiddelbart se, fremgår nogen steder i den for nuværende tilgængelige dokumentation, som [person1] og de voksne børn har kunnet fremfinde.

[person2] og [person1] havde godt nok en konto i Luxembourg. Det var en konto, som blev oprettet tilbage i 1991. Der er ikke noget mærkeligt i, at kontoen ikke er oprettet i Danmark. Årsagen var, at [person2] og [person1] på daværende tidspunkt ikke var så tilknyttet Danmark. [person2] boede i en årrække i USA, hvor han også havde et hus. [person1] er oprindelig fra England, og har boet der i mange år. Det var [person2], der styrede kontoen. [person1] havde egentlig ikke nogen særlig viden om, hvad kontoen blev anvendt til, og hvad den bestod i.

I 2005 eller 2006 (tidspunktet vides ikke helt præcist) arvede [person1] et beløb fra en moster, der boede i England. Mosteren var engelsk statsborger og havde aldrig haft noget med Danmark at gøre. Mosteren havde heller ikke aktiver i Danmark. Skiftet af boet skete derfor i England. Arven bestod efter det oplyste i et kontantbeløb på ca. 50 t. f, svarende til ca. 500. - 600 t. DKK. Arven var ikke skattepligtig til Danmark. [person1] overførte derfor arven til kontoen i Luxembourg, da der i forvejen stod et beløb på denne konto fra [person2]s død.

Derudover har [person1] en konto i England. Der er efter det oplyste ikke en konto, hun bruger så meget, og der står ikke så meget på den. Denne konto anvender hun, når hun er i England for at besøge familie. Om hun har overført beløb til denne konto, da hun fik udbetalt arven, kan hun ikke længere huske.

De beløb, der efter SKAT's oplysninger er overført fra Luxembourg og England til Danmark, må formodes at være arven efter mosteren i England. Der er således ikke tale om udeholdte indtægter, men om en skattefrie midler i form af arv, der løbende er blevet overført fra kontoen i Luxembourg til Danmark.

Kontoen i Luxembourg eksisterer efter det oplyste formentlig ikke længere.

[person1]s søn har flere gange over for SKAT under sagsbehandlingen fremsat ønske om, at se de pågældende dokumenter, hvor pengeoverførslerne fra Luxembourg til Danmark skulle fremgå, da det ikke har været muligt selv at fremskaffe oplysningerne fra banken. Dette har SKAT ikke imødekommet, og SKAT har ikke omtalt dette i afgørelsen.

Sønnen har også påpeget over for SKAT, hvordan moderens tilstand er for nuværende, og hvilket udfordringer, det giver. Dette har SKAT ikke taget hensyn til, og det er ikke omtalt i SKAT's sagsbehandling. I det hele taget har SKAT ikke mødt moderen, og har ej heller indkaldt [person1] til møde for at konstatere, hvordan [person1]s tilstand er for nuværende, og hvilken betydning det har for sagens oplysning.

Vi har i forbindelse med udarbejdelse af klagen forsøgt at komme i kontakt med SKAT, for at få tilsendt de omtalte dokumenter, som SKAT ikke har udleveret. Dette har ikke være muligt inden klagefristen, hvorfor klagen af hensyn til klagefristen er indsendt med det materiale, som for nuværende et tilgængeligt.

Vores vurdering og begrundelse:

Det er vores vurdering, at der ikke er grundlag for de foretagne forhøjelser af [person1]s skatteansættelser for de pågældende indkomstår.

[person1] har ikke på nogen måde haft til hensigt at unddrage den danske statskasse midler. Dette ses også af, at hun hvert år har indsendt materiale til de danske skattemyndigheder om udbetalte beløb vedrørende pension fra USA. Strengt taget kunne hun have ladet være med dette, og så havde SKAT aldrig haft en viden om denne pension. Det havde formentlig været mere nærliggende end at unddrage eventuelle hypotetiske gevinster fra Luxembourg, som SKAT formoder. At hun hvert år har selvangivet pensionen og indsendt oplysninger herom viser, at hun ikke har haft til hensigt ikke at oplyse SKAT om udenlandske skattepligtige indtægter.

Overførsler fra Luxembourg beror særligt på arven fra mosteren i 2005. Desuden stod der muligvis et beløb fra [person2]s hussalg i USA på denne konto. Det fremstår dog ikke for nuværende helt klart. Der er tale om skattefri indtægter, som ikke kan eller skal beskattes i Danmark.

Vi vil selvfølgelig forsøge, om vi kan dokumentere arven og overførslerne fra Luxembourg til Danmark m.v. bedre, men umiddelbart er det en meget vanskelig opgave.

Derudover må der henses til [person1]s særlige situation. Hun er ikke længere i stand til at kommunikere på en sådan måde, som er nødvendig for en skattesag. Hverken i tale eller skrift er det muligt, og hukommelsen har taget væsentlig skade af blodproppen i hjernen. Hendes børn, som har forsøgt at hjælpe hende, har ikke en viden, der gør, at de kan bidrage væsentligt i sagen. De har ikke været inddraget i hendes privatøkonomi i et sådant omfang, at de kan redegøre nærmere for enkelte transaktioner m.v.

Der må således henses til denne helt særlige situation, og der kan derfor på ingen måde anses at være handlet groft uagtsomt i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5. Det er således vores opfattelse, at der ikke er belæg for at gå tilbage til indkomståret 2006 for at foretage ændringer af skatteansættelsen, men at skatteansættelsen på tidspunktet, hvor SKAT foretog ændringen udelukkende ville kunne ændre skatteansættelsen for indkomståret 2013 efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26.

Endelig skal vi anføre, at afgørelsen principielt er ugyldig.

SKAT har ikke efterkommet pligten til at foretage korrekt partshøring. [person1]s søn har flere gange ytret ønske om at få mulighed for at se de pågældende transaktioner, som SKAT mener at være i besiddelse af. Det har ikke været muligt for dem selv at fremskaffe disse oplysninger, og han har redegjort over for SKAT, at det kunne have en betydning for moderens evne til at huske de pågældende transaktioner. Dette har SKAT ikke efterkommet. SKAT har end ikke nævnt det i den udsendte afgørelse. Da parterne ikke har haft mulighed for at tage stilling eller blive bekendt med det materiale, som SKAT er i besiddelse af trods opfordring hertil, har SKAT ikke opfyldt sin forpligtelse om partshøring.

Desuden har SKAT forsømt at inddrage [person1]s situation i sagens behandling. [person1]s søn har også flere gange gjort opmærksom på hendes situation, men dette er heller ikke inddraget i SKAT's bedømmelse af sagen. Det er heller ikke nævnt med et ord i den udsendte afgørelse. SKAT burde have spurgt ind til situationen, og det ville have været relevant at indkalde [person1] selv til møde, så SKAT selv kunne vurdere hendes situation. Dermed har SKAT ikke opfyldt sin forpligtelse om, at sagen skal oplyses på et så tilstrækkeligt niveau, at der kan træffes en materielt korrekt afgørelse.

Det er vores opfattelse, at ovenstående om manglende partshøring og om sagens oplysning, kunne/burde have ført til et andet resultat i sagens bedømmelse, hvorfor der er tale om mangler af væsentlig betydning for sagsbehandlingen, hvorfor afgørelsen principielt er ugyldig.

(...)”

Repræsentanten er i skrivelse af 27. maj 2019 fremkommet med yderligere bemærkninger:

”(...)

Vi har siden kontormødet forsøgt at indhente oplysninger omkring den modtagne arv hos

Det har kun været muligt at få oplysninger herom fra de offentlige myndigheder i UK. Der er ingen af de øvrige parter, der har svaret på vores henvendelse.

Via et link, som vi fik fra den danske ambassade i England (www.gov.uk/search-will-probate), kunne vi via en søgning se, at der var registeret et testamente vedrørende [person4]:

3 results with the name [...] and the year of death 2001

Surname Firstname Date of probate Probate Date of death Document Registry

Number type

[person5] 28 December 843724 15 February 2001 Grant and will [...] 2001

[person4] 17 July 2001 728439 24 May 2001 Grant and will [...]

[person6] 21 November 785809 04 SeptemberGrant and will [...] 2001 2001

Med baggrund i dette bestilte [person1] og hendes børn de dokumenter, som fremgik af dette link.

Vi har vedlagt den modtagne dokumentation omkring [person4]s sidste vilje.

Det fremgår heraf, at [person1] skal dele boet samme med to andre.

Der er ikke informationer omkring størrelsen af boet, og dermed ikke hvor meget [person1] arver.

Vores videre undersøgelser har desværre som sagt ikke givet andre informationer, der kan bruges. [person1] har også forsøgt at kontakte de andre der fremgår af testamentet uden held.

Konklusion

Vi har som det fremgår udtømt alle muligheder i forsøget på at fremskaffe yderligere dokumentation, men er væsentligt udfordret af, at [person1] har været ramt af en blodprop, og derfor både har særdeles svært ved at huske og kommunikere med os.

Eftersom det på trods af disse udfordringer er lykkedes os at dokumentere, at der er modtaget arv, selvom størrelsen ikke er dokumenteret, er det vores klare opfattelse, at vi har sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede beløb stammer fra ikke-skattepligtige indtægter.

Det må herefter påhvile Skattestyrelsen, at dokumentere eller i det mindste sandsynliggøre, at beløbene udgør skattepligtige indtægter. Herunder må det påhvile dem, at indhente oplysninger fra de engelske myndigheder.

Skattestyrelsen kan ikke blot pålægge en person, som har mistet hukommelsen og ikke kan kommunikere at føre et fuldstændig klart og tydeligt bevis for forhold, som ligger helt tilbage i 2005.

Det er derfor vores opfattelse, at det herefter må påhvile Skattestyrelsen at sandsynliggøre, at der skulle være tale om skattepligtige indtægter.

Der er intet, der skulle give en indikation for, at der er erhvervet en skattepligtig indkomst ved erhvervelsen.

Vedlagt er i øvrigt avisartikel om, at der ikke skal foretages noget, når der modtages en arv fra udlandet.

Hvis Skatteankestyrelsen fortsat vurderer, at det ikke er sandsynliggjort, at overførslerne vedrører arv, håber vi, at Skatteankestyrelsen vil forespørge Skattestyrelsen, om de med baggrund i deres kontakter hos de engelske myndigheder kan indhente informationer omkring [person4] og det netto provenu, der blev udloddet i forbindelse med dennes død.

(...)”

Repræsentanten er i skrivelse af 12. juli 2019 fremkommet med yderligere bemærkninger:

”(...)

Vi fremsender hermed yderligere materiale i sagen vedrørende vores klient [person1], CPR-nr.. [...].

Vi har tidligere fremsendt materiale i sagen og har tidligere gjort opmærksom på, at vi havde forsøgt at fremskaffe yderligere materiale uden held. Nu er familiemedlemmet [person7] endelig vendt tilbage med yderligere materiale efter [person1] (og hendes børn) gentagende gange har rykket adskillige familiemedlemmer, der også modtog arv.

1.1 Nyt materiale - dokumentation for størrelse af arv

Vi har modtaget fakturaer for advokatfirmaets assistance med behandling af dødsboet efter vores klients moster, se vedlagte bilag 1.

Derudover har vi modtaget brev af 29. juli 2002, som advokaten har fremsendt til arvingerne i forbindelse med afslutningen af boet, se vedlagte bilag 2.

Vi har endvidere modtaget boopgørelsen "In the estate of [person4] deceased executorship statement dated 13th June 2002", se vedlagte bilag 3. Det fremgår heraf, at det samlede bo til deling mellem arvingerne havde en værdi på 152.687,08 £.

Som det fremgår af første side efter forsiden i boopgørelsen, skal boet deles i tre dele og vores klient skal arve den ene del, jf. punkt a.

Det må derfor lægges til grund, at vores klient har arvet et beløb på 152.687,08 £ / 3 = 50.895,69 £

Det er nu ud fra boopgørelsen dokumenteret, at beløbet vedrører hendes arv som opgjort i 2002.

Vi har tidligere lagt til grund, at beløbet var udbetalt i 2005 eller 2006, men på baggrund af dateringen af boopgørelsen, kan det ikke udelukkes, at beløbet er udbetalt endnu tidligere.

Gennemsnitskursen for GBP for 2004 og 2005 var på 10,93. Vi henviser til vedlagte bilag 4.

Det kan dermed dokumenteres, at vores klient har modtaget et beløb svarende til 50.895,69 x 10,93 = 556.289,89 DKK.

Den samlede indkomstforhøjelse for vores klient som følge af SKATs afgørelse af 18. april 2017 er på 568.999 DKK.

Det må derfor anses for dokumenteret, at beløbet udgør arv, som vores klient har modtaget fra sin mosters dødsbo.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at kontante indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation, i form af testamente og boopgørelse, der viser at klageren dels er arveberettiget efter afdøde [person4] og dels, at der er arvet et beløb på £ 50.895,69 svarende til ca. 556.290 kr.

Det fremgår af de nu fremlagte dokumenter, at mosteren i England er afgået ved døden i 2001, og arven er gjort op i juni 2002, hvorfor det ikke er usandsynligt, at der derefter, inden ægtefællens død i august 2002, er overført et beløb til kontoen i Luxembourg. Selvom det ikke er dokumenteret, at en del af denne arv er overført til Luxembourg, finder Landsskatteretten det sandsynliggjort, at de overførte beløb til Danmark er arv modtaget efter mosteren i England.

Det bemærkes, at klagerens repræsentant har forsøgt at fremskaffe dokumentation vedrørende kontoen i Luxembourg.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at der er tale om, at det er arven fra mosteren i England, der er overført løbende til Danmark fra henholdsvis England og Luxembourg. De overførte beløb er således ikke skattepligtige.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således at klagerens indkomst vedrørende overførsler fra Luxembourg og England for indkomstårene 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2013 nedsættes til 0 kr.