|
|
Kendelse af 03-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-09-2022
Journalnr. 17-0988801
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Fradrag for underskud af virksomhed | 0 kr. | 99.264 kr. | 0 kr. |
Efterbetaling, slagtesvin er personlig indkomst | Ja | Indeholdt i virksomhedens resultat | Ja |
Fradrag for ejendomsskatter | 1.807 kr. | Indeholdt i virksomhedens resultat | 1.807 kr. |
Beskatning af opsparet overskud | 2.694.434 kr. | 0 kr. | 2.694.434 kr. |
Indkomståret 2015 | |||
Fradrag for underskud af virksomhed | 0 kr. | 117.214 kr. | 0 kr. |
Efterbetaling, slagtesvin er personlig indkomst | Ja | Indeholdt i virksomhedens resultat | Ja |
Fradrag for ejendomsskatter | 1.807 kr. | Indeholdt i virksomhedens resultat | 1.807 kr. |
Tilbageregulering af hævet opsparet overskud | 117.214 kr. | 0 kr. | 117.214 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren drev virksomheden [person1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. juni 1990 og blev i perioden frem til den 27. januar 2011 drevet under branchekoden malkekvæghold/ avl af malkekvæg. Herefter blev virksomheden drevet under branchekoden cykel- og knallertforretninger frem til ophør den 31. december 2014.
Ifølge repræsentanten har klagerens virksomhed bestået af to forskellige virksomheder i de påklagede år. Virksomheden med salg af scootere blev etableret i 2011 og har været drevet som en momspligtig virksomhed frem til 31. december 2014 og afviklet helt i 2015. Ifølge repræsentanten opstod der i 2012 uenighed mellem klageren og importøren, hvorfor den indgåede samarbejdsaftale blev opsagt. Dette medførte ifølge repræsentanten, at klageren var afskåret for salg af scootere i henhold til den indgåede forhandlerkontrakt, ligesom han var afskåret fra at videresælge forhandleraftalen til anden side i det meste af 2014. Det lykkedes endvidere ikke at indgå en aftale med importøren om tilbagekøb af restvarelageret. Først i 2015 var klageren, ifølge repræsentanten, ikke længere forpligtiget af forhandlerkontrakten, og det lykkedes herefter klageren at få afhændet restlageret, der bestod af et antal scootere.
Forhandleraftalen blev indgået mellem klageren og [virksomhed1] A/S i maj 2010. Ifølge forhandleraftalen var klageren berettiget til at sælge elscootere i hele Danmark, men skulle primært fokusere på nærmiljøet, der omfattede en række konkrete postnumre i klagerens bopælsområde. Det fremgår af kontrakten, at [virksomhed1] var ansvarlig for den overordnede marketingsstrategi, herunder også udarbejdelse og produktion af brochurer, bildekorationer og reklamer m.v., ligesom hjemmesiden blev administreret af [virksomhed1] A/S. Klageren kunne selv stå for lokal annonceindrykning og anden form for annoncering, som dog skulle godkendes af [virksomhed1] A/S. Marketingsmaterialet ville hovedsageligt blive produceret centralt af [virksomhed1] A/S, hvorfra klageren skulle købe disse til produktionspris. Klageren påtog sig ifølge forhandleraftalen en konkurrenceklausul, hvor der i en periode på 12 måneder efter slutdagen for samarbejdets ophør tillige med perioden under kontraktens virke ikke måtte drives konkurrerende virksomhed eller på nogen måde profitere på produkterne uden om [virksomhed1] A/S. Startinvesteringen i forhandlerkontrakten var aftalt til ca. kr. 200.000 plus moms. Denne investering dækkede 6 elscootere til brug for demonstration tillige med et mindre antal brochureblade, samt startvarelager af 10 maskiner.
Den anden virksomhed består af udlejning af en gyllebeholder udlejet fra ejendommen [adresse1], hvilket er forsat efter ophøret af øvrige aktiviteter.
Det fremgår af daværende SKATs afgørelse, at klageren tidligere har været mælkeproducent, og at der i 2008 frasælges en stor del af jorden, mens der i 2010 sælges en vindmølle. Klageren har desuden modtaget efterbetalinger for svin og kreaturer i årene 2010 og 2014.
Klageren har i de påklagede indkomstår anvendt virksomhedsordningen og havde pr. 31. december 2015 et opsparet overskud på 2.577.221 kr. Hertil kommer en udskudt skat på 721.622 kr.
Virksomhederne blev drevet ved siden af klagerens arbejde som lønmodtager. Klagerens indtægter fra lønmodtagerarbejde har været 258.018 kr. i indkomståret 2014 og 264.509 kr. i indkomståret 2015.
Resultater m.v.
SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater før renter for perioden 2010-2015:
Indkomstår | Resultat |
2010 | 2.934.085* |
2011 | -472.225 |
2012 | -356.702 |
2013 | -72.784 |
2014 | -99.264 |
2015 | -117.214 |
*Vedrører primært salg af vindmølle.
Følgende regnskabstal fremgår af klagerens årsrapporter for indkomstårene 2010-2015:
2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | |
Salg af scootere | 80.664 | 425.959 | 358.858 | 27.597 | 2.080 | 33.313 |
Maskinstationsindtægter | 231.784 | 87.146 | 19.985 | 19.985 | 0 | 0 |
Slagtesvin, efterbetaling | 19.985 | 0 | 0 | 0 | 19.985 | 0 |
Kreaturer, efterbetaling | 319 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Nettoomsætning i alt | 332.752 | 513.105 | 378.843 | 47.582 | 22.065 | 33.313 |
Indkøb af scootere | -529.971 | -141.212 | -1.541 | -3.039 | 0 | |
Varelager scootere, primo | -115.060 | -269.820 | -140.550 | -140.550 | -136.110 | |
Varelager scootere, ultimo | 269.820 | 140.550 | 140.550 | 136.110 | 0 | |
Vareforbrug i alt | -126.967 | -375.211 | -270.482 | -1.541 | -7.479 | -136.110 |
Underentreprenører | -11.980 | -22.449 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Ændring i lagre af færdigvarer | 0 | 0 | 0 | -1.088 | 0 | 0 |
Dækningsbidrag | 193.805 | 115.445 | 108.361 | 46.041 | 14.586 | -102.797 |
Personaleomkostninger | 0 | 0 | 0 | 0 | -3.159 | 0 |
Salgsomkostninger | -70.972 | -314.911 | -178.352 | -2.262 | -1.942 | -1 |
Transportomkostninger | -60.668 | -57.224 | -87.454 | 10.410 | 0 | 0 |
Andre driftsmiddelomkostninger | -559 | -3.439 | -2.645 | -12.489 | -21.215 | 0 |
Lokaleomkostninger | -315.591 | -99.859 | -58.160 | -31.164 | -26.625 | -1.807 |
Administrationsomkostninger | -54.263 | -43.872 | -55.067 | -29.251 | -15.296 | -12.609 |
Indtjeningsbidrag | -308.248 | -403.860 | -273.317 | -18.715 | -53.651 | -117.214 |
Af- og nedskrivninger | -63.815 | -88.169 | -36.986 | -60.574 | -60.574 | 0 |
Resultat af primær drift | -372.063 | -492.029 | -310.303 | -79.289 | -114.225 | -117.214 |
Fortj. ved salg af mat. anlægsaktiver | 995.582 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
El salg vindmølle | 433.279 | 34.316 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Forpagtningsindtægt | 6.000 | 6.000 | 6.000 | 12.000 | 0 | 0 |
Sekundære indtægter | 1.434.861 | 40.316 | 6.000 | 12.000 | 0 | 0 |
Vedligeholdelse vindmølle | -78.603 | -18.313 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Forsikringer vindmølle | -31.501 | 15.715 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Tab ved salg af mat. anlægsaktiver | 0 | 0 | 0 | -32.350 | 0 | 0 |
Sekundære omkostninger | -110.104 | -2.598 | 0 | -32.350 | 0 | 0 |
Resultat før finansielle poster | 952.694 | -454.311 | -304.303 | -99.639 | -114.225 | -117.214 |
Indtægter af andre kapitalandele | 0 | 17.713 | 23.308 | 0 | 0 | 0 |
Finansieringsindtægter | 11.270 | 5.176 | 8.804 | 3.378 | 1.902 | 0 |
Finansieringsomkostninger | -86.000 | -117.547 | -63.595 | -18.794 | -54.500 | 0 |
Årets resultat | 877.964 | -548.969 | -335.786 | -115.055 | -166.823 | -117.214 |
Ifølge repræsentanten er forpagtningsindtægten for 2014 blevet indtægtsført i 2013 pga. lejers konkurs. Forpagtningsindtægten for 2015 er ifølge repræsentanten først opkrævet i maj 2016. Lejeindtægten for 2015 ses dog hverken ført i 2015 eller 2016.
Ifølge repræsentanten er stald og maskinhus blevet anvendt til opbevaring af scootere og reservedele.
Klageren har ikke udarbejdet budgetter, eller lavet markedsundersøgelser for virksomheden med salg af scootere.
Følgende regnskabstal fremgår af resultatopgørelserne for indkomstårene 2016-2019:
2016 | 2017 | 2018 | 2019 | |
Forpagtning/ lejeindtægt | 6.000 | 6.000 | 6.000 | 6.000 |
Ejendomsskat | -1.807 | -1.807 | -1.807 | -1.807 |
Regnskab | -3.125 | -2.500 | -1.875 | -1.969 |
Resultat | 1.068 | 1.693 | 2.318 | 2.224 |
Klageren har i indkomstårene 2014-2015 valgt beskatning efter virksomhedsordningen.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 99.264 kr. for indkomståret 2014 og 117.214 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Samtidig har SKAT anset efterbetaling af slagtesvin i 2014 på 19.985 kr. som personlig indkomst, da virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig.
SKAT har endvidere beskattet klageren af opsparet overskud i virksomheden, da virksomhedsordningen ikke kan anvendes, da virksomheden ikke er anset for erhvervsmæssig.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”[...]
1.Vedr. underskud af virksomhed:
[...]
1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
Virksomheder kan skattemæssigt deles op i
| ? | Erhvervsmæssige virksomheder |
| ? | Ikke erhvervsmæssige virksomheder |
I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.
Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.
Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.
Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.
De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om
| ? | der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel) |
| ? | virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter |
| ? | driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud |
| ? | der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift |
| ? | virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet |
| ? | ejeren har faglige forudsætninger for driften, og har virksomheden en naturlig sammenhæng med ejers øvrige indtægtsgivende erhverv |
| ? | virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse |
| ? | driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art |
| ? | virksomheden trods hidtidigt underskud kan sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi |
Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter, med det formål at opnå et overskud.
Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet). Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud der er tilstrækkelig stort, til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den indsats der lægges i virksomheden.
SKAT vurderer ikke, at din virksomhed kan betragtes som værende en erhvervsmæssig virksomhed, fra og med indkomståret 2014. Ved vurderingen har vi lagt vægt på følgende:
| ? | Virksomheden er tidligere varslet vedr. forholdet – ved gennemgang af indkomstårene 2009- 2013. |
| ? | Virksomhedens udgifter står ikke mål med den beskedne omsætning. Om kravet til intensitet, henvises til Juridisk Vejledning afsnit C.C.1.3.1. og SKM 2006.428. |
| ? | Virksomheden anses ikke for at kunne være drevet, uden tilførsel af kapital udefra. |
| ? | Virksomheden vedr. salg af scootere ophører pr. 31/12 2014. Varelageret afhændes med tab i 2015. Eneste aktivitet i virksomheden i 2015, er udlejning af gyllebeholderen. Udlejnings- delen anses ikke at være tilrettelagt således, at virksomheden kan give overskud, hvorfor den del heller ikke kan anses for værende erhvervsmæssig. Vi henviser i den forbindelse til SKM 2014.812.LSR, samt SKAT’s bemærkninger i punkt 1.2. |
| ? | Det kan desuden ikke udelukkes, at udlejningen er opretholdt i højere grad af hensyn til at udskyde beskatning af det opsparede overskud, som for at give overskud. |
SKAT kan således ikke godkende fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2014 og 2015. Ændringen som følge heraf, er opgjort som følger:
2014:
Ikke godkendt fradrag for underskud: 99.264.
Fradrag for andel af ejendomsskatter, opgjort jf. regnskab til kr. 1.807.
Fradrag herefter: 1.807
[...]
2. Vedr. virksomhedsskatteordning:
[...]
2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
I det SKAT har vurderet, at din virksomhed, fra og med indkomståret 2014, ikke længere kan betragtes som værende en erhvervsmæssig virksomhed, kan du ikke beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1.
Indestående beløb på konto for opsparet overskud, med tillæg af den hertil svarende virksomheds- skat skal medregnes til den personlige indkomst senest i året efter det år, hvor virksomheden enten ophører, afhændes, eller anses for en ikke erhvervsmæssig virksomhed jf. virksomhedsskattelovens § 15 stk. 1.
[...]
Øvrige punkter
Varelageret anses for overgået til ikke erhvervsmæssig anvendelse pr. 31/12 2013. Der godkendes ikke fradrag for tab på varelageret – jf. Varelagerlovens § 7.
[...]”
SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:
”[...]
Jf. klagen giver udlejning af gylletanken overskud i 2016. SKAT har ikke set regnskabet for 2016, men påpeger, at det virker meget usandsynligt, at der skulle være overskud efter bl.a. driftsøkonomiske afskrivninger og en rimelig andel af revisorudgiften. Vi henviser fortsat til afgørelse af 6/6 2017 og anser således fortsat de to virksomheder for værende ikke erhvervsmæssige, hvorfor virksomheden heller ikke kan være i Virksomhedsskatteordningen.
[...]”
Skattestyrelsen er kommet med en supplerende udtalelse i sagen den 21. april 2021:
”[...]
Skatteyder har indsendt regnskaber for indkomstårene 2016 – 2019, for at bevise at disse giver overskud. Resultatet er følgende:
2016 overskud 1.068
2017 overskud 1.693
2018 overskud 2.318
2019 overskud 2.224
I ovenstående resultater er der ikke fratrukket afskrivninger på gyllebeholderen eller vedligeholdelse. Når der skal vurderes erhvervsmæssig / ikke erhvervsmæssig virksomhed er det resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger der skal ligges til grund. Det vil sige, at der skal beregnes en driftsøkonomiske afskrivning på gyllebeholderen.
I regnskabet for 2015 note 22 fremgår afskrivningsgrundlaget for bygninger m.m..
Der er ikke opgjort et afskrivningsgrundlag for gyllebeholderen, så udgiften hertil må være indeholdt i afskrivningsgrundlaget for stald eller andet. Det er således ikke muligt ud fra de givne oplysninger at beregne de driftsøkonomiske afskrivninger. Der skal dog ikke være ret stor afskrivningsgrundlag før ovennævnte overskud ændres til et underskud.
Ligeledes er der ikke afholdt vedligeholdelse på gyllebeholderen. På et eller andet tidspunkt vil der opstå behov herfor.
Der er ej heller medregnet udgifter til forsikringer, og alle udgifter skal med før vurderingen kan foretages
Samlet set er det forsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed med overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger samt udgifter til vedligeholdelse på sigt samt forsikringsudgifter.
[...]”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at virksomhederne drives erhvervsmæssigt i 2014 og 2015, hvorfor underskud skal godkendes og virksomhedsskatteordningen kan anvendes.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”[...]
[person1] drev i 2014 og 2015 2 virksomheder. Virksomhed 1: salg af scootere, herunder 3 hjulede scootere til ældre og handicappede samt kildevandskølere.
Virksomhed 2: Udlejning af gyllebeholder (driftsbygning).
Virksomhed 1 blev etableret i 2011 og har været drevet som en momspligtig virksomhed frem til 31.12.2014 og afviklet helt i 2015 har været som forhandler af [virksomhed1] scootere i distrikt [...]. Grundet uenighed med importøren af [virksomhed1] scootere måtte samarbejdsaftalen opsiges, dette medførte at [person1] var afskåret for salg at scootere i henhold til forhandlerkontrakten og samtidig var han afskåret fra at videresælge forhandleraftalen til anden side i det meste af 2014, så salget blev kun på 2.080 kr.. Det lykkedes heller ikke at blive enige om et tilbagekøb af restvarelageret. I 2015 var [person1] ikke længere forpligtiget af forhandlerkontrakten og det lykkedes at få afhændet restlageret, der bestod af et antal scootere, vi kan ikke acceptere at varelaget ifølge skat skal overgå til ikke erhvervsmæssig anvendelse, så vi anser salget af restvarelageret som en del af den erhvervsmæssig afvikling af virksomheden. Scooterne blev solgt for i alt 33.313 kr.
Dette kan efter vores opfattelse på ingen måde sammenlignes med en hobbyvirksomhed.
Virksomhed 2 består af udlejning af en gyllebeholder udlejet fra ejendommen [adresse1], der er en ejendom med benyttelseskode 5 (landbrug). Udlejning af landbrugsbygninger er ifølge juridisk vejledning C.H.3.2.1 erhvervsmæssig udlejning. Og man kan derfor vælge at lade sig beskatte efter virksomhedsskatteordningen. SKAT skriver i deres sagsbehandling at de formoder, at en drift vil give underskud, men dette er ikke tilfældet. I 2016 er der for denne udlejning selvangivet et overskud på 1.068 kr
Konklusion:
Det er vores opfattelse af [person1] kan opretholde virksomhedsskatteordningen i 2014 og 2015 og også fremover, idet virksomhed 2 er en udlejet landbrugsvirksomhed, der giver overskud.
Henvisninger:
Landsskatteretten har tidligere truffet afgørelser i lignende sager, og jeg vil her henvise til
SKM2017.282.LRS afgørelse 13-5762893 som bl.a. handler om fradrag for virksomhedsunderskud - erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig virksomhed - anvendelse af virksomhedsordningen.
SKM 2015-26-11 afgørelse 14-32226229 som handler om gyldebeholder der anses for erhvervsmæssig virksomhed.
SKM 2015-1-11 afgørelse 13-0231068 som handler om at udlejning af garage kan beskattes i virksomhedsordningen.
SKM 2016-11-12 afgørelse 15-2526126 som handler om at virksomhedsordningen kunne anvendes ved udlejning af en grund.
[...]”
Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”[...]
1.1 Udlejning af gylletank
Klageren har i år 2014 og 2015 oppebåret indtægt fra udlejning af en gylletank beliggende på landbrugsejendommen [adresse1], [by1] Klageren oppebærer en lejeindtægt på 6.000 kr. pr. år. Lejeindtægten på 6.000 kr. for 2014 og 2015 er blevet indtægtsført i hhv. 2013 og 2016 på grund af lejers forhold og for sen opkrævning, men indtægten vedrører uanset modtagelsestidspunktet leje for årene 2014 og 2015. Dermed bør lejeindtægt på 6.000 kr. pr. år indtægtsføres i indkomstårene 2014 og 2015.
Skatteankestyrelsen anser ikke udlejning af gylletanken for værende erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2014 og 2015. Skatteankestyrelsen lægger her vægt på, at indtægterne for udlejning ikke kan dække de løbende omkostninger samt afskrivninger.
Det gøres gældende, at udlejning af gylletanken skal anses for erhvervsmæssig virksomhed, idet der oppebæres en årlig indtægt på 6.000 kr. Udgifterne til vedligehold af gylletanke generelt og således også for denne specifikke gylletank er meget beskedne/ikke eksisterende i de pågældende indkomstår, og der kan ej heller ikke foretages så store afskrivninger på gylletanken, som kan begrunde, at udlejningsaktiviteten ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed. Gylletanken er erhvervet i år 2002, jf. bilag 1, og det fremgår af SKAT’s vejledning SKM2007.369.SKAT, at udendørs fast anlæg (herunder gylletanke) har en levetid på 25 år. Det medfører særdeles beskedne afskrivninger i perioden 2014-2019.
I forhold til forsikringer, så er der ikke et krav om tegning af forsikring vedr. udlejning af gylletanke eller blot for ejerskab af en gylletank. Det kan heller ikke anses for et krav for, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Herudover må det antages, at en sådan forsikring på en enkelt gylletank vil udgøre et særdeles beskedent beløb.
Det kan dermed ikke lægges til grund, at udlejningsaktiviteten ikke kan medføre et overskud, som taler for, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Skatteankestyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad modbevist, at de faktisk afholdt udgifter vedrørende gylletanken, overstiger de faktisk oppebårne indtægter på 6.000 kr. pr. år. Dermed må det i regnskabet opgjorte overskud lægges til grund ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Det gøres derfor gældende, at udlejning af gylletanken må anses for erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor Klageren er berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen både i 2014 og 2015, men også fremadrettet i al den tid, gylletanken udlejes erhvervsmæssigt.
1.2 Virksomhed med salg af elscootere
Klageren indgår en partner/forhandleraftale med [virksomhed1] A/S den 7. maj 2010. Aftalen er indgået med det ønske at etablere et langsigtet samarbejde omkring salg af hjælpemidler til handicappede. Skatteankestyrelsen anser ikke virksomheden med salg af elscootere for erhvervsmæssig virksomhed, idet der ikke er udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel.
Ved afgrænsningen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, skal der foretages en samlet vurdering på baggrund af alle relevante forhold. Den juridiske vejledning C.C.1.3.1 opliste en rækker momenter, som der lægges vægt på i praksis. En samlet vurdering af disse momenter fører til, at Klagerens salg af elscootere må anses for erhvervsmæssig virksomhed.
Der er indgået kontrakt med en professionel samarbejdspartner vedrørende salg af elscootere – hele formålet og forventningen med dette samarbejde har været, at Klageren skulle opnå en fornuftig indtjening ved salg af produkterne. Det har dog vist sig, at det har været svært for Klageren at etablere sig på det lokale marked, hvorfor virksomheden i startfasen har genereret et underskud.
Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at en virksomhed kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan derfor anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i startfasen eller i en forbigående periode er underskudsgivende, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.
Der kan ikke stiles krav om, at den underskudsgivende startfase skal være overstået på 3 år. At det kan tage længere tid at opbygge en rentabel virksomhed, betyder ikke, at det er udelukket, at virksomheden kan blive rentabel i fremtiden. Det kan således ikke afvises, at såfremt der ikke var opstået samarbejdsvirksomheder, hvorved Klager var afskåret fra at sælge elscooterne, kunne været opnået et overskud med salget, som ville stige i de efterfølgende år.
Derudover er det som følge af særlige omstændigheder, at der ikke opnås en omsætning med salg af elscootere i 2014. At der er samarbejdsvanskeligheder med samarbejdspartneren, der konkret forhindrer salg af elscootere i indkomståret 2014 er en forbigående omstændighed, som ikke kan medføre, at den drevne virksomhed ikke anses for erhvervsmæssig.
Klager sælger sit restlager i 2015. Momsregistrering er uden betydning for den skattemæssige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Derfor bør Klageren også anses for at drive erhvervsmæssig virksom- hed i 2015, selvom momspligten blev ophævet den 31. december 2014. Salg af et restlager er naturligvis erhvervsmæssig virksomhed.
Det taler for, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, at Klageren indgår en professionel kontrakt med en importør af scootere. Det fremgår eksplicit af forhandlerkontrakten, at Klageren er forpligtet til et optimalt salg af produkterne og udbredelse af kendskab, så importøren ikke miskrediteres. Dette indikerer, at Klageren har undersøgt muligheden for at opnå et overskud, og at virksomheden har en høj grad af intensitet og seriøsitet. Der er aftalt en startinvestering på 200.000 kr. plus moms, hvilket medvirker til, at intensitetskravet må anses for opfyldt.
Det skal også bemærkes, at der ikke har været andre formål med virksomheden end det erhvervsmæssige formål. Dette begrundes med, at forhandlerkontrakten stiller store krav til Klagerens erhvervsmæssige drift. Klageren er også afskåret fra at benytte elscootere til privat brug, hvilket yderligere taler for, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Det gøres således gældende, at virksomhedens salg af elscootere må anses for erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor fradraget for underskud af virksomhed skal anerkendes.
[...]”
Klageren og klagerens repræsentant har udtalt sig på et retsmøde den 9. maj 2022. Repræsentanten udleverede nyt materiale på mødet bestående af udskrift af SKM2016.456.LSR, SKM2014.732.LSR, SKM.2014.812.LSR, SKM2014.822.LSR, SKM2004.432.VLR og TFS2004.142, samt BBR-meddelelse, forsikringsoversigt, faktura vedrørende levering og montering af gyllebeholder, opsigelse af forhandleraftale og oplysninger om pris og forsikring af gyllebeholder. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det nye materiale. Ifølge repræsentanten foreligger der et positivt resultat i udlejningsvirksomheden, da indtægten efter hans opfattelse kan dække de løbende omkostninger, ligesom der efter hans opfattelse ikke er nogen værdiforringelse på gylletanken. Ifølge repræsentanten skal udlejningen af gyllebeholderen sidestilles med bortforpagtning. Klageren gav herefter en beskrivelse af virksomheden med salg af elscootere og baggrunden for at han opsagde kontrakten.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsenblev stadfæstet. Skattestyrelsen anførte, at repræsentantens fremlagte tal ikke var realistiske, med henvisning til virksomhedens regnskabsudgifter og administrationsomkostninger. Skattestyrelsen anførte endvidere, at klageren grundet opsigelsen i 2012, opsigelsesvarslet, konkurrenceklausulen og virksomhedens underskud burde have været vidende om, at der ikke forelå mulighed for en positiv drift i de påklagede indkomstår.
Landsskatterettens afgørelse
Underskud af virksomhed
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).
Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.
I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.
I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.
Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.
Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.
Det lægges til grund, at klageren har drevet to særskilte virksomheder i de påklagede indkomstår med henholdsvis udlejning af gylletank og salg af elscootere.
Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt en erhvervsmæssig aktivitet. Det fremgår blandt andet af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.5.2.2.7, og af Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2016 offentliggjort i SKM2016.456.LSR og af Landsskatterettens afgørelse af 14. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.282.LSR.Der skal dog i lighed med andre virksomhedstyper foretages en konkret vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, hvilket skal ske ud fra en samlet vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 11. september 2014, offentliggjort i SKM2014.822.LSR.
Ud fra en konkret vurdering anses udlejningen af gyllebeholderen ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014 og 2015. Der er her lagt vægt på, at den årlige indtægt på 6.000 kr. ikke kan dække de løbende årlige omkostninger, som dels består af udgifter til regnskab og ejendomsskatter ifølge regnskaberne for 2016-2019 og dels af til forsikring, vedligehold og afskrivninger som oplyst på retsmødet. Landsskatteretten skal hertil bemærke, at uanset om gyllebeholderen afskrives over 25 år eller 50 år, vil udlejningen ud fra de foreliggende oplysninger være underskudsgivende.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:
Ud fra en konkret vurdering anses klagerens virksomhed med salg af elscootere ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014-2015.
Retsmedlemmerne finder, at klagerens virksomhed er startet i 2010, hvor klageren indgår en forhandleraftale med [virksomhed1] A/S, ligesom der af regnskabet for 2010 fremgår både en omsætning ved salg af scootere og et vareforbrug. Det er retsmedlemmernes opfattelse, at selvom der ses bort fra opstartsudgifterne i 2010-2012 vedrørende lokale- og salgsomkostninger, udviste virksomheden stadig underskud, og i 2013, hvor opstartsfasen burde være overstået falder, omsætningen drastisk, og virksomheden udviser fortsat underskud.
I de påklagede indkomstår 2014-2015 har klageren haft regnskabsmæssige underskud på henholdsvis 166.823 kr. og 117.214 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter. At klageren i 2012 bliver uenig med importøren af elscootere, ændrer således ikke på, at virksomheden allerede fra starten ikke var rentabel.
På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital, selvom der ikke var opstået uenighed mellem klageren og importøren.
Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2014-2015. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for de selvangivne underskud af virksomhed på 99.264 kr. i indkomståret 2014 og 117.214 kr. i indkomståret 2015.
Retsmedlemmerne anser endvidere klagerens varelager for at være overgået til ikke-erhvervsmæssig anvendelse ved udgangen af 2013, hvorfor salget af restvarelageret i 2015 ikke kan anses som en del af afviklingen af en erhvervsmæssig drevet virksomhed.
Et retsmedlem udtaler:
Salg af scootere i 2014 findes at være erhvervsmæssig virksomhed.
Retsmedlemmet voterer derfor for at give klageren medhold i at der kan godkendes fradrag for underskud ved salg af scootere i 2014.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.
Efterbetaling, svin
Da efterbetaling vedrørende slagtesvin vedrører klagerens tidligere landbrugsvirksomhed, kan betalingen ikke indgå i resultatet af udlejningen af gylletanken eller i virksomheden med salg af scootere. Retten finder, at modtagelse af efterbetalinger ikke i sig selv udgør erhvervsmæssig virksomhed, da der ikke er tale om en aktiv virksomhedsdrift. Efterbetalingen skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Fradrag ejendomsskatter
Udgifter til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.
Fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, er ikke afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet driften af landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Det følger af Landsskatterettens kendelse af 6. september 2016, offentliggjort i SKM2016.460.LSR.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Virksomhedsskatteordningen
Virksomhedsordningen kan kun anvendes i det omfang en fysisk person anses som selvstændig erhvervsdrivende. Idet klagerens virksomheder ikke anses for erhvervsmæssig, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, jf. virksomhedsskatteloven § 1, hvorfor de af SKAT foretagne reguleringer er foretaget med rette.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.