Kendelse af 08-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

63.409 kr.

0 kr.

63.409 kr.

Indkomståret 2014

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

130.548 kr.

0 kr.

130.048 kr.

Indkomståret 2015

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

166.135 kr.

0 kr.

166.135 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nummer [...1]. Virksomheden blev startet den 1. februar 2012 og beskæftigede sig med service af antenner og kabel-tv. Klageren har forklaret, at han ophørte med at drive virksomheden i 2017 på grund af skattesagen, men at han endnu ikke har afmeldt CVR-nummeret.

Virksomheden blev drevet fra ejendommen [adresse1], [by1], som også er klagerens private bopæl. Ejendommen er vurderet som en almindelig beboelsesejendom.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende resultater af virksomheden:

2012

-29.383 kr.

2013

-95.915 kr.

2014

-179.645 kr.

2015

-166.136 kr.

2016

0 kr.

Virksomheden har haft følgende omsætning:

2012

0 kr.

2013

10.102 kr.

2014

16.831 kr.

2015

58.720 kr.

Indkomståret 2013

Difference mellem selvangivet resultat og regnskab

For indkomståret 2013 har klageren selvangivet et underskud på 95.915 kr. Af det fremlagte regnskab fremgår der et resultat på 76.915 kr. før renter. Klageren har ikke redegjort for differencen.

Licens

Klageren har på konto 2830 – Licens fratrukket udgifter til licens med 2.428 kr.

Kontingenter

Klageren har på konto 3661 – Kontingenter u/moms fratrukket 9.215 kr. vedrørende bilag 88. Bilag 88 er et blåt udgiftsbilag dateret den 31. december 2013 på i alt 9.215 kr. Det fremgår ikke af bilaget, hvad det vedrører.

Forsikringer

Klageren på konto 3650 – Forsikringer fratrukket 6.821 kr. vedrørende bilag 89. Bilag 89 er et blåt udgiftsbilag dateret den 31. december 2013 på 6.821,49 kr.

Lokaleudgifter

Klageren har på underkonti til konto 3420 – Lokaler egne fratrukket udgifter til husleje med i alt 4.660 kr. Derudover er der fratrukket udgifter til forbrug af varme og el med i alt 9.810 kr., udgifter til vedligeholdelse med 2.210 kr., udgifter til ejendomsskat med 3.214 kr. og udgifter til forsikring med 3.551 kr.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter til forbrug med 1.000 kr. ekskl. moms.

Indkomståret 2014

Licens

Klageren har på konto 7440 – Licens fratrukket udgifter til licens med 2.436 kr. som bilag 140.

Kontingenter

Klageren har på konto 7080 – Kontingenter ekskl. moms fratrukket 9.000 kr. vedrørende bilag 138. Bilag 138 er et blåt udgiftsbilag dateret den 31. december 2013, hvor der med håndskrift er anført ”Kontingenter 9.000,-”.

Lokaleudgifter

Klageren har på konto 5010 – Husleje uden moms fratrukket udgifter til husleje med i alt 9.100 kr. Derudover er på konto 5020 – El, vand, varme m.v. fratrukket udgifter til forbrug af el, vand og varme med 15.850 kr.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter til forbrug med 2.000 kr. ekskl. moms.

Arbejdstøj

Klageren har på konto 3200 – Arbejdstøj fratrukket 399 kr. vedrørende bilag 6. Bilag 6 er en kvittering fra [virksomhed2] på køb af et par herresko til 499 kr. inkl. moms. Beløbet ekskl. moms udgør 399 kr.

Vareforbrug

Klageren har på konto 2000 – Vareforbrug fratrukket 46.730 kr. vedrørende bilag 120. Bilag 120 er en proforma faktura (ordrenr. 2490720) fra [virksomhed3] dateret den 3. december 2014 på køb af HD PROTAB Broadcaster analyzer og Hand held noise generator til i alt 46.730 kr. ekskl. moms. I regnskabet for 2015 er der fratrukket en faktura, som knytter sig til samme ordrenummer. Klageren har overfor SKAT oplyst, at det er en fejl, at udgiften er fratrukket i indkomståret 2014.

Klageren har endvidere fratrukket 15.995 kr. vedrørende bilag 104. Bilag 104 er en faktura med fakturanr. 3857683 fra [virksomhed3] vedrørende køb af HD Flash Speciale Edition på 15.995 kr. ekskl. moms. På konto 7460 – Diverse inkl. moms er der som bilag 107 fratrukket et tilsvarende beløb på 15.995 kr. Bilag 107 er en faktura fra [virksomhed3] hvoraf fremgår ”RMA sag – vare på faktura 3857683 returneres til kreditering.” Der ses ikke at være sket kreditering i bogføringen. I bogføringen for indkomståret 2015 er der fratrukket udgifter til køb af et tilsvarende produkt hos [virksomhed3]. Klageren har oplyst til SKAT, at han kun havde et af de pågældende produkter, og at det må være en fejl, at der ikke er sket kreditering i bogføringen.

Klageren har ikke opgjort værdi af varelager og reguleret for dette i resultatopgørelsen. Varekøb er således fratrukket fuldt ud som vareforbrug med 79.853,37 kr. Klageren har oplyst til SKAT, at han har et varelager, men at han aldrig har foretaget optælling af lageret. SKAT har derfor skønsmæssigt ansat varelageret ultimo 2014 til 10.000 kr.

Vedligeholdelse af bil

Klageren har på konto 6040 – Vedligeholdelse af bil (gulplade) fratrukket 280 kr. vedrørende bilag 100. Bilag 100 er et blåt udgiftsbilag dateret den 23. oktober 2014, hvor der med håndskrift er påført ”Brugt tagbøjler fra [Diverse], 350 kr.” Sammen med bilaget ligger der en udskrift fra [Diverse] med en annonce på tagbøjler.

Diverse

Klageren har på konto 7460 – Diverse inkl. moms fratrukket 1.600 kr. vedrørende bilag 131. Bilag 131 er et blåt udgiftsbilag dateret den 13. maj 2014, hvor der med håndskrift er påført ”Køb af brugt generator 2.000 kr.”

Telefon

Klageren har på konto 7240 – Telefoni fratrukket udgifter med i alt 9.708,49 kr. Der er desuden fratrukket udgifter til internet.


Følgende telefonudgifter er fratrukket:

Dato

Bilag

Beskrivelse

Beløb

3. februar

7

[virksomhed4]

625,40 kr.

20. marts

28

[virksomhed5] (Køb af 2 stk. iPhone 5s)

2.391,47 kr.

15. april

42

[virksomhed5]

451,97 kr.

5. maj

44

[virksomhed5]

687,39 kr.

16. juni

47

[virksomhed5]

355,39 kr.

15. juli

56

[virksomhed5]

372,46 kr.

15. august

62

[virksomhed5]

397,15 kr.

15. august

73

[virksomhed5]

397,15 kr.

22. august

66

Reparation iPhone 5s

1.752,00 kr.

15. september

77

[virksomhed5]

397,15 kr.

4. oktober

89

[virksomhed6] alarm

80,00 kr.

15. oktober

92

[virksomhed5]

397,15 kr.

17. november

108

[virksomhed5]

522,66 kr.

15. december

124

[virksomhed5]

881,15 kr.

Bilag 62 og 73 er to identiske fakturaer fra [virksomhed5] vedrørende telefoni i juni 2014.

Bilag 28 vedrører køb af 2 stk. iPhone 5s. Ud for den ene står der ”[person1] Mobil”. SKAT har oplyst, at [person1] er klagerens søn.

Der er fremlagt fakturaer fra [virksomhed4] og [virksomhed5] vedrørende udgifter til telefoni. Af bilag 2, som er en faktura fra [virksomhed4], fremgår det, at den vedrører to forskellige telefonnumre. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt numrene tilhører virksomheden. Der fremgår ikke telefonnumre på fakturaerne fra [virksomhed5].

Klageren har ikke medregnet værdi af fri telefon.

Indkomståret 2015

Lokaleudgifter

Klageren har på konto 5010 – Husleje uden moms fratrukket udgifter til husleje med i alt 9.200 kr. Derudover er på konto 5020 – El, vand, varme m.v. fratrukket udgifter til forbrug af el, vand og varme med 18.233 kr.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter til forbrug med 2.000 kr. ekskl. moms.

Klageren har desuden på konto 5080 – Reparation og vedligeholdelse fratrukket udgifter til vedligeholdelse af lokaler med 965 kr. som bilag 88 samt på konto 5100 – Ejendomsskat fratrukket ejendomsskat med 1.885 kr.

Vareforbrug

Klageren har på konto 2000 – Vareforbrug fratrukket 43.230 kr. vedrørende bilag 8. Bilag 8 er en faktura fra [virksomhed3] på køb af HD PROTAB Broadcaster analyzer til 43.230 kr. ekskl. moms. Klageren har oplyst til SKAT, at købet ikke skete med henblik på videresalg, men at det blev anvendt som et driftsmiddel i virksomheden.

Klageren har ikke opgjort værdi af varelager og reguleret for dette i resultatopgørelsen. Varekøb er således fratrukket fuldt ud som vareforbrug med 68.516,26 kr. Klageren har oplyst til SKAT, at han har et varelager, men at han aldrig har foretaget optælling af lageret. SKAT har derfor skønsmæssigt ansat varelageret ultimo 2015 til 20.000 kr.

Personaleomkostninger

Klageren har på konto 3240 – Mad under kursus/møder m.v. fratrukket 1.143 kr. vedrørende bilag 14. Bilag 14 er en kvittering fra [virksomhed7] på 1.429 kr. inkl. moms for bespisning af 5 personer torsdag den 22. januar 2015. Det fremgår ikke, hvem der har deltaget eller i hvilken anledning, udgiften er afholdt.

Kontorartikler og tryksager

Klageren har på konto 7200 – Kontorartikler og tryksager som bilag 142, 143 og 144 fratrukket i alt 674 kr. vedrørende udgifter til magasinerne [magasin1], [magasin2] og [magasin3].

Diverse

Klageren har på konto 7460 – Diverse inkl. moms fratrukket 4.800 kr. vedrørende bilag 15, 1.520 kr. vedrørende bilag 81, 2.000 kr. vedrørende bilag 140, 2.800 kr. vedrørende bilag 137, 13.095 kr. vedrørende bilag 46 og 749 kr. vedrørende bilag 121.

Bilag 15,81 og 140 er blå udgiftsbilag.

Bilag 137 er et håndskrevet udgiftsbilag dateret den 2. september 2015 på køb af 1 brugt [virksomhed8] bilindretning til 3.500 kr. Det fremgår ikke af bilaget, hvem der er sælger og køber.

Bilag 46 er en faktura fra [virksomhed3] på 13.095 kr. ekskl. moms vedrørende køb af HD Flash Special Edition.

Bilag 121 er en faktura fra [virksomhed9] på 749 kr. ekskl. moms vedrørende køb af hækkeklipper.

Telefon

Klageren har på konto 7240 – Telefoni fratrukket udgifter med i alt 6.857,07 kr. Udgifterne vedrører [virksomhed5], [virksomhed6], og [virksomhed6] iPad og fordeler sig således:

[virksomhed5]:

4.560,67 kr.

[virksomhed6]:

1.797,60 kr.

[virksomhed6] iPad:

498,80 kr.

Der er desuden fratrukket udgifter til internet.

Klageren har ikke medregnet værdi af fri telefon.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 63.409 kr. for indkomståret 2013, 130.548 kr. for indkomståret 2014 og 166.135 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Vedrørende ændringer af diverse udgifter

(...)

Vedrørende 2013

Af den modtagne opgørelse vedrørende resultat før renter for 2013 fremgår, at resultatet er et underskud på 75.915 kr.

Da der selvangivet et underskud på 95.915 kr., og det af de modtagne materialer ikke fremgår hvad differencen vedrører, ændres indkomsten med 20.000 kr. som ikke anses som en fradragsberettiget driftsudgift omfattet af statsskattelovens § 6.

Under posten markedsføringsomkostninger har du fratrukket udgift til licens 2.428 kr. Udgiften anses for en privat udgift uden fradragsret efter statsskattelovens § 6.

Du har under posten kontingenter fratrukket 9.215 kr.(bilag 88 internt blåt udgiftsbilag). Det antages, at udgiften er vedrørende arbejdsløshedsforsikring og faglige kontingenter. Du har under dine private forhold jf. din årsopgørelse fået fradrag for arbejdsløshedsforsikring til [a-kasse] med 5.574 kr. og vedrørende faglige kontingenter med 3.000 kr. til [forbund] som er maksimum jf. ligningslovens § 13. Udgifterne anses ikke som driftsudgift i virksomheden og derfor ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6. Indkomsten ændres derfor med 9.215 kr.

Du har under posten forsikringer fratrukket 6.821 kr.(bilag 89 internt blåt udgiftsbilag). Det er ikke dokumenteret, at der er tale om en driftsudgift, der er fradragsberettiget og knytter sig til virksomheden. Som følge heraf godkendes der ikke fradrag for 6.821 kr. efter statsskattelovens § 6 og indkomsten ændres derfor med beløbet.

Vedrørende lokaleudgifter:

Du har fratrukket en beregnet leje på 4.660 kr. Såfremt en del af egen bolig er anvendt til erhvervsmæssig virksomhed, kan der gives et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat. Det er ikke muligt at angive en skønnet leje som driftsudgift, og som følge heraf tilbageføres det selvangivne fradrag.

Under hensyn til virksomhedens art og omfang, hvor det primære arbejde foregår uden for hjemmet, anses det ikke godtgjort, at lokaler på [adresse1], [by1], har undergået en sådan forandring, at det ikke er anvendeligt til private formål. Som følge heraf kan der heller ikke godkendes nedslag i ejendomsværdiskatten jf. ejendomsværdiskattelovens § 1.

Vedrørende forbrug til varme og el har du fratrukket 9.810 kr. Da det ikke kan afvises, at der er et mindre ekstraforbrug som følge af virksomhed, ansættes der skønsmæssigt 1.000 kr. til virksomheden, henset til art og omfang. Som følge heraf ændres indkomsten med 8.810 kr. som ikke anses at være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.

Du har fratrukket vedligeholdelse af lokaler med 2.210 kr., ejendomsskat 3.214 kr. og forsikring 3.551 kr. i alt 8.975 kr. Da der er tale om beboelsesejendom omfattet af ejendomsværdiskat er der ikke fradrag for disse udgifter jf. ligningslovens § 15 J og statsskattelovens § 6.

Jf. ligningslovens § 16 stk. 12 og stk. 14 ansættes den private værdi af telefon og internet m.v. til 2.500 kr. årligt. Denne værdi ses ikke medregnet og indkomsten ændres med beløbet.

Opsummering 2013:

Ændring difference

20.000 kr.

Ændring licens

2.428 kr.

Ændring kontingent

9.215 kr.

Ændring forsikring

6.821 kr.

Ændring husleje

4.660 kr.

Ændring forbrug

8.810 kr.

Ændring ejendomsudgifter

8.975 kr.

Ændring multimedie

2.500 kr.

Ændring i alt

63.409 kr.

Vedrørende 2014:

Under posten administrationsomkostninger har du fratrukket udgift til licens 2.436 kr. Udgiften anses for en privat udgift uden fradragsret efter statsskattelovens § 6.

Du har under posten administrationsomkostninger fratrukket 9.000 kr.(bilag 140 internt blåt udgiftsbilag). Det antages at udgiften er vedrørende arbejdsløshedsforsikring og faglige kontingenter. Du har under dine private forhold jf. din årsopgørelse fået fradrag for arbejdsløshedsforsikring til [a-kasse] med 5.670 kr. og vedrørende faglige kontingenter med 3.000 kr. til [forbund] som er maksimum jf. ligningslovens § 13. Udgifterne anses ikke som driftsudgift i virksomheden og derfor ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6. Indkomsten ændres derfor med 9.000 kr.

Vedrørende lokaleudgifter:

Du har fratrukket en beregnet leje på 9.100 kr. Såfremt en del af egen bolig der er anvendt til erhvervsmæssig virksomhed, kan der gives et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat. Det er ikke muligt at angive en skønnet leje som driftsudgift, og som følge heraf tilbageføres det selvangivne fradrag.

Under hensyn til virksomhedens art og omfang hvor det primære arbejde foregår uden for hjemmet, anses det ikke godtgjort, at lokaler på [adresse1], [by1] har undergået en sådan forandring, at det ikke er anvendeligt til private formål. Som følge heraf kan der heller ikke godkendes nedslag i ejendomsværdiskatten jf. ejendomsværdiskattelovens § 1.

Vedrørende forbrug til vand, varme og el har du fratrukket 15.850 kr. Da det ikke kan afvises, at der er et mindre ekstraforbrug som følge af virksomhed ansættes der skønsmæssigt 2.000 kr. til virksomheden, henset til art og omfang. Som følge heraf ændres indkomsten med 13.850 kr. som ikke anses at være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.

Vedrørende arbejdstøj:

Udgifter til arbejdstøj anses som udgangspunkt som værende en privat udgift, hvor der ikke er fradragsret efter statsskattelovens § 6. For at der kan gives fradrag for arbejdstøj kræves efter praksis, at der er tale om specialbeklædning, der ikke er egnet til privat brug samt, at der skal være tale om merudgifter i forhold til almindeligt tøj. Som følge heraf godkendes der ikke fradrag for udgifter til sko jf. bilag 6, 399 kr.

Vedrørende vareforbrug:

Bilag 120, er fratrukket med 46.730 kr. Fakturaen er benævnt som en proforma faktura. For 2015 fratrækkes faktura der knytter sig til ordrenummeret. Du oplyser pr. tlf. den 16. januar 2017, at det er en fejl, den er fratrukket i det år. Det skyldes, at du ville have en kvittering i forbindelse med en forudbetaling.

Som følge heraf kan der ikke godkendes fradrag for 46.730 kr., da der ikke er tale om udgift omfattet af statsskattelovens § 6.

Du har fratrukket 15.995 kr. bilag 104 vedrørende faktura fra EET Europarts HD Flash Special Edition som du oplyser anvendes til måling. Samtidig har du ved bilag 107 fratrukket tilsvarende anskaffelse med samme beløb under posten diverse. Af faktura nr. 3859018 [virksomhed3] fremgår, at vare if. faktura 3857683 er returneret til kreditering. Krediteringen ses ikke bogført.

For 2015 købes tilsvarende produkt hos [virksomhed3] og fratrækkes fuldt ud. Du har pr. telefon oplyst, at du kun har et af dem, og det må være en fejl at krediteringer ikke er bogført. Som følge heraf tilbageføres 2 x 15.995 kr. = 31. 990 kr.

Vedrørende bilag 118 og 119 er der tale om køb af 2 ens printere a 5.012 kr. hos ComputerSalg. Du oplyser, at den ene er købt med videresalg for øje og den anden anvendes i virksomheden.

Vedrørende vareforbrug er dette fratrukket fuldt ud som varekøb. Der er ikke opgjort varelager efter varelagerlovens bestemmelser. Du har oplyst, at du har et varelager men aldrig foretaget optælling. Som følge heraf ansættes værdi af varelager skønsmæssigt til 10.000 kr. ultimo 2014.

Det er alene vareforbruget, der kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6. Vareforbruget opgøres således:

Varelager primo

+ årets varekøb

-varelager ultimo

= vareforbrug

Det selvangivne vareforbrug nedsættes derfor skønsmæssigt med 10.000 kr.

Vedrørende diverse m.v.:

Vedrørende bilag 100 ”køb af tagbøjler” 350 kr. og fratrukket med 280 kr. ekskl. moms er alene dokumenteret ved internt blåt udgiftsbilag. Det fremgår ikke af bilaget hvem det er sælger. Bilaget opfylder ikke betingelserne for fradrag og det selvangivne fradrag 280 kr. tilbageføres.

Vedrørende bilag 131 ”køb af generator” 2.000 kr. og fratrukket med 1.600 ekskl. moms er alene dokumenteret ved internt blåt udgiftsbilag. Det fremgår ikke af bilaget hvem det er sælger. Bilaget opfylder ikke betingelserne for fradrag og det selvangivne fradrag 1.600 tilbageføres.

Vedrørende telefoni m.v.:

Vedrørende bilag 62 og 73 er der tale om identiske fakturaer som hver er fratrukket med 397 kr. Som følge heraf tilbageføres 397 kr. som ikke anses for fradragsberettiget.

Det fremgår af faktura fra [virksomhed4] og [virksomhed5] at der er tale om to telefonabonnementer, hvoraf den ene vedrører din søn [person1]. Den del af udgiften der kan henføres til din søns abonnement eller ekstra telefon anses for en privat ikke fradragsberettiget udgift. Af bilag 28 fremgår at der er anskaffet to Iphone 5 S. Vedrørende de øvrige fakturaer, fremgår der ikke en opdeling på hver enkelt telefon. Som følge heraf ansættes skønsmæssigt 50 % af udgifterne under telefoni at kunne henføres til din søns eller privat ekstra telefonsabonnement svarende til 4.616 kr. I fordelingen er ikke medtaget bilag 89 da de ikke vedrøret abonnementet.

Jf. ligningslovens § 16 stk. 12 og stk. 14 ansættes den private værdi af telefon og internet m.v. til 2.600 kr. årligt. Denne værdi ses ikke medregnet og indkomsten ændres med beløbet.

Opsummering 2014:

Ændring licens

2.436 kr.

Ændring kontingent

9.000 kr.

Ændring husleje

9.100 kr.

Ændring forbrug

13.850 kr.

Ændring arbejdstøj

399 kr.

Ændring proformafaktura bilag 120

46.730 kr.

Ændring manglende krediteringer bilag 104 og 107

31.990 kr.

Ændring vedrørende varelager

10.000 kr.

Ændring diverse

1.880 kr.

Ændring dobbelt fratrukket udgift

397 kr.

Ændring private udgifter telefon

4.616 kr.

Fradrag for opkrævet moms jf. pkt. 3.4(2.075+375)

-2.450 kr.

Ændring værdi fri telefon m.v.

2.600 kr.

Ændring i alt

130.548 kr.

Vedrørende 2015:

Vedrørende lokaleudgifter:

Du har fratrukket en beregnet leje på 9.200 kr. Såfremt en del af egen bolig der er anvendt til erhvervsmæssig virksomhed, kan der gives et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat. Det er ikke muligt at angive en skønnet leje som driftsudgift, og som følge heraf tilbageføres det selvangivne fradrag.

Under hensyn til virksomhedens art og omfang hvor det primære arbejde foregår uden for hjemmet, anses det ikke godtgjort, at lokaler på [adresse1], [by1] har undergået en sådan forandring, at det ikke er anvendeligt til private formål. Som følge heraf kan der heller ikke godkendes nedslag i ejendomsværdiskatten jf. ejendomsværdiskattelovens § 1.

Vedrørende forbrug til vand, varme og el har du fratrukket 18.233 kr. Da det ikke kan afvises, at der er et mindre ekstraforbrug som følge af virksomhed ansættes der skønsmæssigt 2.000 kr. til virksomheden, henset til art og omfang. Som følge heraf ændres indkomsten med 16.233 kr. som ikke anses at være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.

Du har fratrukket vedligeholdelse af lokaler med 965 kr. og ejendomsskat 1.885 kr., i alt 2.850 kr. Da der er tale om beboelsesejendom omfattet af ejendomsværdiskat er der ikke fradrag for disse udgifter jf. ligningslovens § 15 J og statsskattelovens § 6.

Vedrørende vareforbrug:

Der er ved bilag 8 fratrukket HD Protab Broadcat Analyzer med 43.230 kr. Købet er ikke anskaffet til videresalg, men er et driftsmiddel i virksomheden som kan afskrives efter afskrivningslovens bestemmelser. Som følge heraf tilbageføres det foretagne fradrag med 43.230 kr.

Vedrørende vareforbrug er dette fratrukket fuldt ud som varekøb. Der er ikke opgjort varelager efter varelagerlovens bestemmelser. Du har oplyst, at du har et varelager men aldrig foretaget optælling. Som følge heraf ansættes værdi af varelager skønsmæssigt til 20.000 kr. ultimo 2015.

Det er alene vareforbruget der kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6. Der skal derfor ske en regulering af varelager primo 10.000 kr. og ultimo kr. 20.000, hvorfor indkomsten ændres med 10.000 kr.

Vedrørende personaleomkostninger:

Der er ved bilag 14, 1.143 kr. fratrukket udgift til [virksomhed7] for 5 personer. Der er på bilaget ikke angivet deltager og anledning. Udgiften er afholdt 22. januar (din fødselsdag). Da det ikke er godtgjort, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhedsudgift godkendes fradraget ikke omfattet af statsskattelovens § 6.

Vedrørende kontorartikler og tryksager:

Du har ved bilag 142, 143 og 144 fratrukket udgifter til magasinerne ”[magasin1]”, ”[magasin2]” og ”[magasin3]” med i alt 674 kr. Udgiften anses som en privat udgift, der ikke er omfattet af fradragsret efter statsskattelovens § 6.

Vedrørende diverse:

Bilag 15, 6.000 kr., bilag 81, 1.900 kr. og 140, 2.500 kr. interne blå udgiftsbilag samt bilag 137, 3.500 kr. indeholder ikke navn og adresse på sælger. Udgifterne er fratrukket ekskl. moms med i alt 11.120 kr.. Bilagene opfylder ikke betingelserne for fradrag og de selvangivne fradrag 11.120 kr. tilbageføres.

Vedrørende bilag 46, HD Flash special Edition, 13.095 kr. er fratrukket fuldt ud. Der anses at være tale om driftsmiddel, der skal afskrives efter afskrivningslovens § 1. Som følge heraf tilbageføres det selvangivne fradrag og overføres til afskrivningsgrundlaget. Grænsen for straksafskrivning er for 2015 12.800 kr.

Bilag 121, Hækkeklipper 749 kr. anses for værende en privat udgift uden fradragsret efter statsskattelovens § 6.

Vedrørende telefoni m.v.:

Jf. ovenstående anses udgifter fra [virksomhed5] at vedrøre to telefonabonnementer, hvoraf den ene vedrører din søn [person1]. Den del af udgiften der kan henføres til din søns abonnement eller ekstra telefon anses for en privat ikke fradragsberettiget udgift. Af bilag 28 for 2014 fremgår at der er anskaffet to Iphone 5 S. Vedrørende de øvrige fakturaer, fremgår der ikke en opdeling på hver enkelt telefon. Som følge heraf ansættes skønsmæssigt 50 % af udgifterne under telefoni at kunne henføres til din søns eller privat ekstra telefonsabonnement svarende til 2.280 kr.

Jf. ligningslovens § 16 stk. 12 og stk. 14 ansættes den private værdi af telefon og internet m.v. til 2.700 kr. årligt. Denne værdi ses ikke medregnet og indkomsten ændres med beløbet.

Opsummering 2015:

Ændring husleje

9.200 kr.

Ændring forbrug

16.233 kr.

Ændring ejendomsudgifter i øvrigt

2.850 kr.

Ændring vareforbrug bilag 8

43.230 kr.

Ændring vedrørende varelager

10.000 kr.

Ændring personaleomkostninger

1.143 kr.

Ændring kontorartikler og tryksager

674 kr.

Ændring vedrørende diverse(11.120+13.095+749 kr.)

24.964 kr.

Ændring private udgifter telefon

2.280 kr.

Fradrag for opkrævet moms jf. pkt. 3.4(322+282)

-604 kr.

Ændring værdi af fri telefon m.v.

2.700 kr.

Ændring i alt

112.670 kr.

2. Vedrørende ikke godkendt fradrag for underskud for 2015

(...)

Det er SKATs vurdering, at virksomheden efter praksis ikke kan anses som værende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand fra og med indkomståret 2015.

Dette begrundes primært i den manglede rentabilitet, hvor der har været underskud siden starten i 2012. Der har ikke været udarbejdet budgetter der viser, at der har været udsigt til rentabelt drift.

Der har således ikke været overskud på driften, en forretning af den investerede kapital og akkumulerede underskud, samt en honorering af den arbejdsindsats, der er ydet i virksomheden.

Iflg. foreliggende oplysninger er der heller ikke tale om rentabel virksomhed for 2016. Der er en salgsmoms på 42.254 kr. og en købsmoms på 40.515 kr. Efter fradrag af omkostninger uden moms samt driftsøkonomiske afskrivninger vil der også være underskud for 2016.

Det har kun været muligt at videreføre virksomheden, da der har været anden indtægt til dækning af underskud og privatforbrug.

At ejeren har de faglige forudsætninger for driften af virksomheden og den i øvrigt har været drevet professionelt er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden skal vurderes som en rentabel erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, hvilket fremgår af Østre Landsretsdom af 16. oktober 2013(SKM2013.745).

Som følge heraf kan der ikke godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6 a for resterende underskud for 2015 efter overstående reguleringer med 53.466 kr.

(...)

Øvrige punkter

Saldoværdi, driftsmidler jf. regnskab 2015

58.196 kr.

Bilag 8, driftsmiddel overført fra varekøb

43.230 kr.

Bilag 46, driftsmiddel overført fra diverse

13.095 kr.

Saldo ultimo 2015

114.521 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2013-2015.

Klagerens tidligere repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at vi ikke er enige i SKATs afgørelse af den 19. april 2017. Det er vores opfattelse at virksomheden har ret til de fradrag som virksomheden har afholdt i forbindelse med dens drift. Vi er ligeledes uenige med SKAT i deres vurdering af virksomhedens status, heraf om denne skal anses som værende erhvervsmæssig virksomhed eller ikke erhvervsmæssig virksomhed. Det er vores klare opfattelse, at der ud fra en helhedsvurdering også i 2015 foreligger en erhvervsmæssig virksomhed idet:

At [virksomhed1] i skatteretligt henseende udgør en erhvervsmæssig virksomhed,

At [person2] diver [virksomhed1] for egen regning og risiko,

At [virksomhed1] drives erhvervsmæssigt,

At [virksomhed1] drives professionelt, idet de fornødne faglige forudsætninger ses at være til stede,

At [person2]s formål med [virksomhed1] er at generere overskud,

At [virksomhed1] intensivt markedsfører sig med henblik på at skabe meromsætning,

At [virksomhed1] har den fornødne intensitet og seriøsitet,

Særligt vedrørende afgrænsning af virksomheden som værende erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig.

Det er vores klare opfattelse, at virksomheden [virksomhed1] skal anses som værende erhvervsmæssig. Bedømmelse af, om en virksomhed er erhvervsmæssig drevet, skal foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning at ikke-erhvervsmæssig virksomhed kaldes hobbyvirksomhed fordi afgrænsningsproblemerne ofte vil opstå i forbindelse med visse former for virksomhed, der synes at have private formål som de primære. Disse private formål kan f.eks. være boligformål, eller sportsinteresser, som f.eks. ridning, hestevæddeløb og sejlads, eller det kan være dyrehold, som f.eks. heste, kaniner, fjerkræ eller lignende.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, det vil sige, at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

Formålet med [virksomhed1] er fortjeneste i forbindelse med opsætning af antenner, paraboler, kabel tv, 4G, internet og lignende netværk. Virksomheden servicere både private og erhverv, heraf blandt andet efterskoler og rederier. I 2016 opnåede virksomheden desuden indkøbscentret [virksomhed10] som kunde. Virksomheden tager således under ingen omstændigheder form af typiske hobbyinteresser. [virksomhed1] tog i 2015 kontakt til et reklamefirma med henblik på en mere intensiv markedsføring. Kontakten resulterede blandt andet i en tilmelding på Google business. Markedsføringen medførte herefter en betydelig stigning i virksomhedens omsætning.

Omsætningshistorikken har i [virksomhed1] har været som følgende:

2012:

0 kr.

2013:

10.102 kr.

2014:

16.831 kr.

2015:

58.720 kr.

2016:

170.300 kr.

Virksomheden har således haft en stigende omsætning siden 2012. Hertil skal det bemærkes, at

virksomheden fra 2014-2015 havde en stigning i omsætningen på 348,88 % og fra 2015-2016 havde den en stigning i omsætningen på 290,02 %. Virksomheden udviser således potentiale samt en åbenbar evne til at udvikle sig til at blive en overskudsgivende forretning inden for en overskuelig tidshorisont.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Klagerens virksomhed blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed, og virksomheden var derfor omfattet af reglerne i bogføringsloven. Det følger af bogføringslovens § 1, stk. 1 og § 2.

Det skal ifølge bogføringslovens § 8 være muligt at følge alle registreringer i virksomhedens regnskab. Det fremgår af lovens § 9, at enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag. Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Et bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Ifølge lovens § 5 skal et bilag forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. Ved eksterne bilags forstås dokumentation, som hidrører fra andre end den bogføringspligtige. Øvrige bilag anses som interne.

Indkomståret 2013

Difference mellem selvangivet resultat og regnskab

For indkomståret 2013 har klageren selvangivet et underskud på 95.915 kr., mens det af det fremlagte regnskab fremgår, at virksomheden havde et underskud på 76.915 kr.

Klageren har ikke redegjort for, hvorfor der er selvangivet et større underskud, end det underskud der fremgår af virksomhedens regnskab. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens skattepligtige indkomst skal forhøjes med differencen på 20.000 kr., således at virksomhedens resultat er i overensstemmelse med det resultat, der fremgår af regnskabet.

Licens

Klageren har fratrukket udgifter til licens.

Alle husstande med licenspligtige apparater skal betale licens. Udgiften til licens anses derfor som udgangspunkt for at være en privat udgift, som er uafhængig af, om der drives virksomhed. Klageren har ikke godtgjort, at husstanden ville have været undtaget fra at skulle betale licens, såfremt der ikke blev drevet virksomhed. De afholdte udgifter til licens er derfor private ikke-fradragsberettigede udgifter.

Kontingenter

Klageren har fratrukket 9.215 kr. vedrørende bilag 88.

Bilag 88 er et blåt udgiftsbilag. Det blå udgiftsbilag hidrører fra klageren selv, og er derfor ikke et eksternt bilag. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det fremlagte blå udgiftsbilag ikke opfylder de krav, der med rimelighed kan stilles til et grundbilag.

Klageren har ikke fremlagt anden form for dokumentation, som kan dokumentere eller sandsynliggøre, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som påkrævet for at få fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

Forsikringer

Klageren har fratrukket 6.821 kr. vedrørende bilag 89.

Bilag 89 er et blåt udgiftsbilag. Da der således ikke er fremlagt et bilag, der opfylder de krav, der med rimelighed kan stilles til et grundbilag, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

Lokaleudgifter

Klageren har fratrukket udgifter til husleje, forbrug af varme og el, vedligeholdelse, ejendomsskat og forsikring.

En skattepligtig der driver erhvervsmæssig virksomhed fra sin private bolig, kan ikke som en driftsudgift i virksomheden fratrække en skønnet husleje. Derimod vil der eventuelt kunne gives et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der blandt andet lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

En forudsætning for at der kan godkendes fradrag er, at en del af boligen skal have skiftet karakter og dermed være uegnet til private formål, eller at en del af boligen i væsentligt omfang anvendes som den skattepligtiges hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han opfyldte ovenstående betingelser, idet det ikke er dokumenteret, hvorledes den private bolig har været anvendt som led i virksomhedsudøvelsen. Endvidere må det lægges til grund, at størstedelen af klagerens arbejde er foretaget ude hos kunderne henset til, at virksomhedens aktivitet var service af antenner og kabel-tv. Klageren er således ikke berettiget til nedslag i ejendomsværdiskatten, ligesom der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til vedligeholdelse, forsikring og ejendomsskatter.

Det er en forudsætning for, at der kan godkendes fradrag for forbrugsudgifter, at klageren kan godtgøre, at han er blevet påført merudgifter som følge af virksomhedsudøvelsen. SKAT har i den forbindelse skønsmæssigt godkendt fradrag med 1.000 kr. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han har været påført merudgifter udover dette, hvorfor der ikke kan godkendes yderligere fradrag for forbrugsudgifter til varme og el.

SKATs afgørelse for indkomståret 2013 stadfæstes således.

Indkomståret 2014

Licens

Klageren har fratrukket udgifter til licens.

Alle husstande med licenspligtige apparater skal betale licens. Udgiften til licens anses derfor som udgangspunkt for at være en privat udgift, som er uafhængig af, om der drives virksomhed. Klageren har ikke godtgjort, at husstanden ville have været undtaget fra at skulle betale licens, såfremt der ikke blev drevet virksomhed. De afholdte udgifter til licens er derfor private ikke-fradragsberettigede udgifter.

Kontingenter

Klageren har fratrukket 9.000 kr. vedrørende bilag 138.

Bilag 138 er et blåt udgiftsbilag. Da der således ikke er fremlagt et bilag, der opfylder de krav, der med rimelighed kan stilles til et grundbilag, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

Lokaleudgifter

Klageren har fratrukket udgifter til husleje og forbrug af el, vand og varme.

Som anført ovenfor har klageren ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for fradrag, idet det ikke er dokumenteret, hvorledes den private bolig har været anvendt som led i virksomhedsudøvelsen. Klageren er således ikke berettiget til nedslag i ejendomsværdiskatten.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter til forbrug af el, vand og varme med 2.000 kr. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han har været påført merudgifter udover dette, hvorfor der ikke kan godkendes yderligere fradrag for forbrugsudgifter.

Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse i sagsnr. [...], hvor virksomheden er blevet nægtet fradrag for købsmomsen af den andel af forbrugsudgifterne, som SKAT skønsmæssigt har godkendt fradrag for. Der kan i stedet godkendes skattemæssigt fradrag for udgiften inkl. moms. Der godkendes således fradrag med yderligere 500 kr. for udgifter til el, vand og varme.

Arbejdstøj

Klageren har fratrukket 399 kr. vedrørende køb af et par herresko.

Udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, er som udgangspunkt en ikke-fradragsberettiget privat udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 2.

En selvstændigt erhvervsdrivende kan dog som driftsudgift fratrække udgifter til arbejdstøj, hvis der ikke er tale om almindelig beklædning, og det påfører den erhvervsdrivende merudgifter, når der tages hensyn til, at det almindelige tøj spares for slid. Der henvises til Østre Landsrets dom af 19. oktober 1995, offentliggjort i TfS 1995, 746, hvor der blev godkendt fradrag for en korsangers udgift til kjole og hvidt og laksko. Landsretten lagde vægt på, at der var tale om beklædningsgenstande, der ikke anskaffedes i almindelighed, og at der var tale om en nødvendig merudgift forbundet med arbejdets udførelse.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at er tale om specielbeklædning, som ikke egnede sig til at blive brugt privat, og at han samlet er blevet påført en merudgift til beklædning. Der er lagt vægt på, at der er tale om indkøb af herresko i en almindelig skobutik. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til køb af sko.

Vareforbrug

Klageren har fratrukket udgifter vedrørende bilag 120, bilag 104 og bilag 107.

Bilag 120 er en proforma faktura, og der er i regnskabet for 2015 fratrukket en faktura, som knytter sig til samme ordrenummer. Klageren har endvidere oplyst overfor SKAT, at det er en fejl, at udgiften er fratrukket i 2014. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften vedrørende bilag 120.

Bilag 104 er en faktura med fakturanr. 3857683 fra [virksomhed3] vedrørende køb af HD Flash Speciale Edition. På konto 7460 – Diverse inkl. moms er der som bilag 107 fratrukket et tilsvarende beløb. Bilag 107 er en faktura fra [virksomhed3] hvoraf fremgår ”RMA sag – vare på faktura 3857683 returneres til kreditering.” Der ses ikke at være sket kreditering i bogføringen. I bogføringen for indkomståret 2015 er der fratrukket udgifter til køb af et tilsvarende produkt hos [virksomhed3]. Klageren har oplyst til SKAT, at han kun har et af de pågældende produkter, og at det må være en fejl, at der ikke er sket kreditering i bogføringen. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne vedrørende bilag 104 og 107.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det en betingelse for fradrag, at en udgift skal være afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det pågældende indkomstår. Der kan således kun godkendes fradrag for det faktiske vareforbrug i indkomståret. Klageren har ikke opgjort værdi af varelager og reguleret for dette i resultatopgørelsen. Varekøb er således fratrukket fuldt ud som vareforbrug. SKAT har derfor skønsmæssigt ansat varelageret ultimo 2014 til 10.000 kr., og fradrag for vareforbrug er således nedsat med 10.000 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig godtgjort, at SKATs skøn ikke er retvisende for varelagerets størrelse ultimo 2014. Landsskatteretten kan således tiltræde SKATs skøn.

Vedligeholdelse af bil

Klageren har fratrukket 280 kr. vedrørende bilag 100.

Bilag 100 er et blåt udgiftsbilag, hvor der med håndskrift er påført ”Brugt tagbøjler fra [Diverse], 350 kr.” Et blåt udgiftsbilag opfylder ikke de krav, der med rimelighed kan stilles til et grundbilag, hvorfor Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

Diverse

Klageren har fratrukket 1.600 kr. vedrørende bilag 131.

Bilag 131 er et blåt udgiftsbilag, hvor der med håndskrift er påført ”Køb af brugt generator 2.000 kr.” Et blåt udgiftsbilag opfylder ikke de krav, der med rimelighed kan stilles til et grundbilag, hvorfor Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

Telefon

Klageren har fratrukket udgifter til telefon med i alt 9.708,49 kr.

Bilag 62 og 73 er to identiske fakturaer på 397,15 kr. fra [virksomhed5] vedrørende telefoni i juni 2014. Da den samme udgift således er fratrukket to gange, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for den ene af de fratrukne udgifter.

Herefter er der fratrukket 9.231,34 kr. ekskl. den dobbeltbogførte udgift og udgift til [virksomhed6] på 80 kr.

Det fremgår ikke af fakturaerne fra [virksomhed5], hvilke telefonnumre de knytter sig til, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt numrene der fremgår af fakturaen fra [virksomhed4] relaterer sig til virksomheden. Det er således ikke muligt at kontrollere, om de fratrukne udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens drift. Endvidere fremgår det af bilag 28, at der er købt to telefoner, hvoraf den ene er anført som ”[person1] Mobil”, som ifølge SKAT er klagerens søn. Der kan således som udgangspunkt ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Henset til virksomhedens karakter finder Landsskatteretten dog, at der må være en formodning for, at der er afholdt udgifter til telefon. Klageren har ikke godtgjort, at SKATs skøn, hvorefter der er godkendt fradrag for halvdelen, ikke er retvisende. Landsskatteretten kan således tilslutte sig SKATs skøn.

Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse i sagsnr. [...], hvor der er nægtet fradrag for købsmoms med 2.450 kr. Som gjort af SKAT skal der i stedet godkendes skattemæssigt fradrag for udgiften inkl. moms.

Klageren har ikke medregnet værdi af fri telefon.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af ligningslovens § 16, stk. 14, fremgår det, at stk. 1, 1. pkt. og stk. 12 tilsvarende finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign.

Da virksomheden blev drevet fra klagerens private bopæl, anses telefon og internet for at have været til rådighed til privat benyttelse for klageren. Klageren skal derfor beskattes af værdi af fri telefon, som i indkomståret udgjorde 2.600 kr.

SKATs afgørelse for indkomståret 2014 ændres herefter således, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst nedsættes med 500 kr.

Indkomståret 2015

Lokaleudgifter

Klageren har fratrukket udgifter til husleje, forbrug af el, vand og varme, reparation og vedligeholdelse af lokaler samt ejendomsskat.

Som anført ovenfor har klageren ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for fradrag, idet det ikke er dokumenteret, hvorledes den private bolig har været anvendt som led i virksomhedsudøvelsen. Klageren er således ikke berettiget til nedslag i ejendomsværdiskatten, ligesom der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til reparation, vedligeholdelse og ejendomsskatter.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter til forbrug af el, vand og varme med 2.000 kr. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han har været påført merudgifter udover dette, hvorfor der ikke kan godkendes yderligere fradrag for forbrugsudgifter til el, vand og varme.

Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse i sagsnr. [...], hvor virksomheden er blevet nægtet fradrag for købsmomsen af den andel af forbrugsudgifterne, som SKAT skønsmæssigt har godkendt fradrag for. Der kan i stedet godkendes skattemæssigt fradrag for udgiften inkl. moms. Der godkendes således fradrag med yderligere 500 kr. for udgifter til el, vand og varme.

Vareforbrug

Klageren har fratrukket udgifter vedrørende bilag 8. Bilag 8 er en faktura fra [virksomhed3] på køb af HD PROTAB Broadcaster analyzer. Klageren har oplyst til SKAT, at købet ikke er sket med henblik på videresalg, men at det blev anvendt som et driftsmiddel i virksomheden. Landsskatteretten finder således, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften som en driftsomkostning. Udgiften skal i stedet, som gjort af SKAT, tillægges afskrivningsgrundlaget.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det en betingelse for fradrag, at en udgift skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det pågældende indkomstår. Der kan således kun godkendes fradrag for det faktiske vareforbrug i indkomståret. Klageren har ikke opgjort værdi af varelager og reguleret for dette i resultatopgørelsen. Varekøb er således fratrukket fuldt ud som vareforbrug. SKAT har derfor skønsmæssigt ansat varelageret ultimo 2015 til 20.000 kr., og fradrag for vareforbrug er således nedsat med 10.000 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig godtgjort, at SKATs skøn ikke er retvisende for varelagerets størrelse ultimo 2015. Landsskatteretten kan således tiltræde SKATs skøn.

Personaleomkostninger

Klageren har fratrukket 1.143 kr. vedrørende bilag 14 som bespisning i forbindelse med kursus/møde.

Udgifter til fortæring er som udgangspunkt private ikke-fradragsberettigede udgifter. Der er ikke på bilaget anført i hvilken anledning eller overfor hvem, udgiften er afholdt. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgiften.

Kontorartikler og tryksager

Klageren har fratrukket udgifter til magasinerne [magasin1], [magasin2] og [magasin3].

De indkøbte magasiner ses ikke at have en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. I stedet må det anses at være klagerens personlige interesser, der er blevet tilgodeset, hvorfor der er tale om private udgifter. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne.

Diverse

Klageren har fratrukket udgifter vedrørende bilag 15, bilag 81, bilag 140, bilag 137, bilag 46 og bilag 121.

Bilag 15, 81 og 140 er blå udgiftsbilag. Da der således ikke er fremlagt bilag, der opfylder de krav, der med rimelighed kan stilles til et grundbilag, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne.

Bilag 137 er et håndskrevet udgiftsbilag. Det fremgår ikke af bilaget, hvem der er sælger og køber. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan således ikke godkendes fradrag.

Bilag 46 er en faktura på køb af HD Flash Special Edition. SKAT har lagt til grund, at der er tale om et driftsmiddel og udgiften er tillagt afskrivningsgrundlaget. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgiften i stedet skal anses som en driftsudgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er henset til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at der er tale om en udgift til varekøb. Udgiften indgå i afskrivningsgrundlaget.

Bilag 121 vedrører køb af hækkeklipper. Klagerens virksomhed beskæftigede sig med service af antenner og kabel-tv, og en hækkeklipper indgår således ikke naturligt i en virksomhed af denne art. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

Telefon

Klageren har fratrukket telefonudgifter til 3 med 4.560,67 kr.

Det fremgår ikke af fakturaerne fra [virksomhed5], hvilke telefonnumre de knytter sig til. Det er således ikke muligt at kontrollere, om de fratrukne udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens drift. Der kan derfor som udgangspunkt ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Henset til virksomhedens karakter finder Landsskatteretten dog, at der må være en formodning for, at der er afholdt udgifter til telefon. Klageren har ikke godtgjort, at SKATs skøn, hvorefter der er godkendt fradrag for halvdelen, ikke er retvisende. Landsskatteretten kan således tilslutte sig SKATs skøn.

Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse i sagsnr. [...], hvor der er nægtet fradrag for købsmoms med 604 kr. Som gjort af SKAT skal der i stedet godkendes skattemæssigt fradrag for udgiften inkl. moms.

Klageren har ikke medregnet værdi af fri telefon.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af ligningslovens § 16, stk. 14, fremgår det, at stk. 1, 1. pkt. og stk. 12 tilsvarende finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign.

Da virksomheden blev drevet fra klagerens private bopæl, anses telefon og internet for at have været til rådighed til privat benyttelse for klageren. Klageren skal derfor beskattes af værdi af fri telefon, som i indkomståret udgjorde 2.700 kr.

Erhvervsmæssig/ikke-erhvervsmæssig virksomhed

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Klageren har selvangivet underskud af virksomhed for indkomstårene 2012-2015 på henholdsvis 29.383 kr., 95.915 kr., 179.645 kr. og 166.136 kr. For indkomståret 2016 er der selvangivet et resultat på 0 kr.

Såfremt virksomhedens resultater korrigeres for ovenstående ændringer, kan underskud af virksomhed opgøres til 32.506 kr. for indkomståret 2013, 48.597 kr. for indkomståret 2014 og 52.966 kr. for indkomståret 2015.

Virksomheden har således givet underskud i alle årene fra opstarten i 2012 og frem til, at klageren ophørte med at drive virksomheden. På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten derfor, at klageren ikke har godtgjort, at der i indkomståret 2015 var udsigt til, at virksomheden kunne blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomståret 2015. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for det resterende underskud af virksomhed, der er tilbage efter ovenstående ændringer.

SKATs afgørelse for indkomståret 2015 stadfæstes således.