Kendelse af 16-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for negativ kapitalindkomst

0 kr.

1.443.765 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2016 selvangivet negativ kapitalindkomst med 1.443.765 kr.

Klageren påtog sig den 8. marts 2007 en kautionsforpligtelse benævnt ”Efterkaution for alt mellemværende uden beløbsbegrænsning – Selvskyldnerkaution – Erhvervsforhold”. Klageren var angivet som efterkautionist, mens [virksomhed1] ApS var angivet som hovedkautionist.

Klagerens revisor har den 20. april 2017 fremsendt kopi af brev fra [finans1] dateret den 8. april 2016 vedrørende indfrielse af klagerens kautionsforpligtelse.

Af brevet til klageren af 8. april 2016 fremgår:

”Indfrielse af din kautionsforpligtelse – [virksomhed1] ApS

[finans2] har nu opsagt engagement og sendt det til bankens [inkasso]. Din forpligtelse som kautionist er derfor forfalden til betaling, og hele gælden plus omkostninger og renter skal betales senest den 22.04.2016.

Gælden er opgjort på denne måde:

Konto [...35]

Erhvervskonto

Restgæld af hovedstol

7.039.193,50 kr.

Rente p.t. 8,05000 % pr. år fra den

16.01.2014 til 08.04.2016

1.443.765,51 kr.

I alt

8.482.959,01 kr.

...

Vi beder dig skrive under på det frivillige forlig, som er en anerkendelse af gældens størrelse, og sende det retur til os i svarkuverten.

...”.

Ifølge oplysninger fra Erhvervsstyrelsen er [virksomhed1] ApS begæret tvangsopløst ved Skifteretten i [by1] den 25. januar 2016.

Skifteretten har den 19. april 2016 udpeget en likvidator og på samme tidspunkt opfordret selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator inden 3 måneder.

Den 31. maj 2016 afsagde skifteretten konkursdekret for [virksomhed1] ApS under tvangsopløsning.

Konkursbehandlingen af [virksomhed1] ApS under konkurs blev afsluttet den 11. oktober 2016.

[finans1] har ikke foretaget indberetning af renteudgifter for 2014, 2015 og 2016 vedrørende den erhvervskonto, som [virksomhed1] ApS havde i [finans1].

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 1.443.765 kr.

Renteudgifter er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.2.3.2, fremgår det, at der kun er fradrag for renteudgifter, som vedrører en periode, hvor gældsforpligtigelsen er aktuel. Endvidere fremgår det, at en kautionist først kan fratrække renteudgifter af en kautionsgæld efter, at kautionsforpligtelsen er blevet aktuel.

Kautionisten har ikke fradrag for renteudgifter, der påløber indtil kautionsforpligtelsen bliver aktuel. Det gælder både for selvskyldnerkaution og simpel kaution.

I SKM2012.130.LSR blev en kautionsforpligtelse i anledning af, at et selskab den 22. juni 2005 var taget under konkursbehandling gjort gældende overfor kautionisten. Dette skete ved et brev fra sparekassen dateret den 13. juli 2005, hvori sparekassen havde opgjort et overtræk på erhvervskreditten på 179.066 kr. pr. 22. juni 2005. Erhvervskreditten var opgjort til 2.059.066 kr.

Kassekreditrammen, som var på 1.880.000 kr., var ligeledes overskredet pr. 31. marts 2005, idet gælden på erhvervskreditten på dette tidspunkt udgjorde 1.979.002 kr.

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis i afgørelsen af 16. januar 2012, at en kautionist kan fratrække renter af kautionsgæld, der påløber og er forfaldne efter, at kautionsforpligtelsen er aktuali­ seret. For en selvskyldnerkautionist er forpligtelsen blevet aktualiseret, når debitor ikke betaler ret­ tidigt.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til at fratrække renteudgifter af den omhandlede gæld som selvskyldnerkautionist forud for dekretdagen den 22. juni 2005 som meddelt af kreditor den 13. juli 2005.

Retten lagde vægt på, at det ikke forud for dekretdagen kunne anses for godtgjort, at kautionsforpligtelsen var aktualiseret, idet det af kreditors meddelelse af 13. juli 2005 fremgik, at selskabet var under konkurs, og at engagementet med sparekassen var opgjort pr. dekretdagen den 22. juni 2005.

I klagerens sag kan det konstateres, at [finans2] umiddelbart forud for den 8. april 2016 har opsagt engagementet (med [virksomhed1] ApS) og sendt det til bankens [inkasso].

I brev af 8. april 2016 meddelte [finans1], at klagerens forpligtelse som kautionist derfor var forfalden til betaling, og at hele gælden plus omkostninger og renter skulle betales senest den 22. april 2016.

Kravet blev opgjort med udgangspunkt i en hovedstol på 7.039.194 kr. med tillæg af renter på 1.443.765 kr. fra den 16. januar 2014 til den 8. april 2016.

Således som sagen foreligger oplyst, er det SKATs opfattelse, at kautionsforpligtelsen først er blevet aktualiseret i forbindelse med [finans1]s brev af 8. april 2016 til klageren.

Som en konsekvens heraf kan ingen del af de fratrukne renter på 1.443.765 kr. godkendes fratrukket i klagerens indkomstopgørelse.

Klagerens selvangivne indkomst i 2016 forhøjes derfor med 1.443.765 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget SKATs afgørelse, hvor han ikke er godkendt fradrag for forfaldne renteudgifter med 1.443.765 kr.

Klageren har opstillet følgende for at give en oversigt over det tidsmæssige forløb:

Den 8. marts 2007 underskrev klageren en ”Efterkaution for alt mellemværende uden beløbsbegrænsning. Selvskyldnerkaution – Erhvervsforhold” overfor [finans1]. Kautionen var stillet overfor [virksomhed1] ApS.
[virksomhed1] ApS ophørte med at betale ydelser af mellemværende med [finans1] den 16. januar 2014, og den 8. april 2016 forlangte [finans1] restgælden på 7.039.193,50 kr. med tillæg af renter fra 16. januar 2014 med 1.443.765,51 kr., i alt 8.482.959,01 kr., indbetalt.

Klageren har underskrevet en efterkaution, og efterkaution er kendetegnet ved, at efterkautionisten indestår for, at hovedkautionisten opfylder sin forpligtigelse. Når hovedkautionisten har betalt alt, hvad han kan, skal efterkautionisten betale resten.

I det underskrevne dokument om efterkaution er anført, at [virksomhed1] ApS er hovedkautionisten, samt at efterkautionisten hæfter for ethvert beløb banken kan kræve af hovedkautionisten, herunder hovedkautionistens forpligtigelse til at betale skyldige beløb, renter og øvrige omkostninger, overtræksrenter, restancerenter, gebyrer m.v.

Efterkautionisten indtræder således i hovedkautionistens forpligtigelse i det omfang, at hovedkautionisten ikke overholder sine forpligtigelser, og [finans1] behøver ikke at have foretaget en retsforfølgning af klageren, der er efterkautionist, for at kræve beløbet af ham.

Det er klagerens opfattelse, at efterkautionen bliver aktuel i det øjeblik, at [virksomhed1] ApS (hovedkautionisten) ikke afregner sine forpligtigelser, hvilket vil sige den 16. januar 2014. [finans1] behøver som nævnt ikke at foretage retsforfølgning for at kræve den manglende betaling fra efterkautionisten.

I medfør af statsskattelovens § 6, litra a, er renteudgifter fradragsberettigede, og i ligningslovens § 5 er anført, at ”Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor renten forfalder til betaling..”.

Det er klagerens opfattelse, at efterkautionen bliver aktuel, da [finans1] konstaterer, at hovedkautionisten ikke kan overholde sine forpligtigelser, og efterkautionisten indtræder i hovedkautionistens forpligtelser og dermed retten til fradrag for forfaldne renter med 1.443.765 kr.

SKATs udtalelse

SKATs har udtalt følgende i anledning af klagen:

”Det er klagers (revisors) opfattelse, at efterkautionen bliver aktuel i det øjeblik, at [virksomhed1] ApS (hovedkautionisten) ikke afregner sine forpligtelser, hvilket vil sige den 16. januar 2014. [finans1] behøver som nævnt ikke at foretage retsforfølgning for at kræve den manglende betaling fra efterkautionisten.

SKAT bemærker hertil, at [virksomhed1] ApS den 16, januar 2014 fortsat ejede aktiver i form af ejendomme. Selskabet blev ikke erklæret konkurs, selvom der på det tidspunkt var udsigt til, at selskabet ikke ville kunne indfri sine forpligtelser.

Når selskabet ikke bliver erklæret konkurs på det tidspunkt kan det skyldes, at [finans1] var eneste kreditor i selskabet.

Erhvervsstyrelsen begærede selskabet tvangsopløst den 11. marts 2016, fordi erhvervsstyrelsen ikke havde modtaget selskabets årsrapport for perioden 01.07.2014 til 30.06.2015.

På skifteretsmøde den 19. april 2016 blev der udpeget en kurator.

På selskabets vegne indgav kurator konkursbegæring og skifteretten afsagde den 31. maj 2016 konkursdekret over selskabet

Efter SKATs opfattelse er datoen den 16. januar 2014 det tidspunkt, hvor [finans1] vælger at stoppe rentetilskrivningen på lånet, fordi der ikke er udsigt til, at [virksomhed1] ApS vil kunne betale renterne.

Det er ikke dokumenteret, at [finans1] har gjort kautionsforpligtelsen gældende overfor klager omkring den 16. januar 2014. Dette sker først i forbindelse med brev fra [finans1] dateret den 8. april 2016.

Rentebeløb på 1.443.765 kr., som vedrører perioden fra 16. januar 2014 til 8. april 2016, anses derfor at vedrøre [virksomhed1] ApS og kan ikke anses for renteudgifter af en aktuel kautionsforpligtelse for klager.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved selvskyldnerkaution er kautionsforpligtelsen aktuel, når ”hoveddebitor” ikke betaler rettidigt.

Klageren er ikke berettiget til at fratrække renteudgifter med 1.443.765 kr. Der er herved lagt vægt på, at klagerens kautionsforpligtelse først kan anses for aktualiseret ved brev af 8. april 2016 til klageren fra [finans1]. Renteudgifterne opgjort til 1.443.765,51 kr. for perioden 16. januar 2014 – 8. april 2016 påhviler således [virksomhed1] ApS.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.