Kendelse af 21-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2022

Journalnr. 17-0988760

Klagepunkt

SKATs

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

2011

Yderligere løn

2012

Yderligere løn

2013

Yderligere løn

Resultat af virksomhed

2014

Yderligere løn

Resultat af virksomhed

111.242 kr.

77.591 kr.

94.044 kr.

77.100 kr.

72.719 kr.

30.000 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

18.500 kr.

0 kr.

10.000 kr.

111.242 kr.

77.591 kr.

94.044kr.

54.200 kr.

72.719 kr.

30.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er modedesigner.

Af klagerens web-side https://[...com] fremgår følgende:

‘’[person1] was born in [by1], the capital of Denmark. She graduated as designer at [...] in [Frankrig], where after she finished her studies at the [...].
At the age of 26 she launched her first ready to wear collection under her own name and opened up her first flag ship store followed by shops in the trendy [...] in [UK]. In 2001 [person1] received the prestigious [...] award for her unique couture creations.
In 2014 the couturier was selected to represent Denmark at the [...] in [Frankrig].

Today the HQ of the company is situated in Denmark, where she has her beautiful 250m2 couture atelier and salon for her [...] by appointment. [person1] loves to work directly with the private clients and is even rendering her creative services virtually, as she sometimes talks to the busy international clients online by skype etc. in order to tailor their individual gowns. [person1]’s dresses are highly sought after. Today it is rather rare to be able to be served directly by the couturier herself. But [person1] takes pride in this personal touch and often finds herself becoming the designer for not just one woman but sometimes entire families.’’

Klageren ejer to selskaber i England – ’’[virksomhed1] Limited’’ og ’’[person1] Limited’’ samt et selskab i Danmark – ’’[virksomhed2] ApS’’, der har CVR-nummer [...1].

Klageren er oprindelig født i Danmark, men udrejst/indrejst ad flere omgange. Senest er klageren indrejst den 1. april 2009, hvor der indtræder fuld skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Bopælsforhold og udlejning

Ved indrejsen til Danmark den 1. april 2009 tog klageren ophold på adressen [adresse1] i [by1], hvor klagerens moder har boet siden den 1. oktober 2002

Klagerens repræsentant har oplyst, at det er moderen, der står på lejekontrakten, men at der er fælles husstand og økonomi omkring lejligheden.

Et rum i lejligheden udlejes gennem udlejningsportalen [virksomhed3].

Indtægten fra [virksomhed3] har ifølge repræsentanten udgjort følgende beløb:

Indkomståret 2013 31.666 kr.

Indkomståret 2014 39.150 kr.

Klageren har en konto ved betalingstjenesten [finans1]. Det er oplyst, at denne konto er modtagekonto for alle overførsler fra [virksomhed3] udlejning, der således indgår på klagerens konto, selvom det er moderen, der er lejer af lejligheden.

Kontoen hos [finans1] kan både anvendes til at modtage og til at foretage betalinger. Der kan også overføres penge fra kontoen til en anden bankkonto.

Klageren har ikke fremsendt et kontoudtog for [finans1] kontoen for perioden 1. januar 2013 – 27. april 2014.

Klageren har fremsendt et kontoudtog for [finans1] kontoen for perioden 28. april 2014 – 31. december 2014. Kontoen anvendes både til betalinger, samt til modtagelse af betalinger for varesalg samt indtægter fra [virksomhed3].

Mellemregning med selskabet ’’[virksomhed1] Limited’’

Der er modtaget en specifikation for klagerens mellemregning med selskabet [virksomhed1] Limited.

Ifølge selskabets regnskaber og mellemregningskontoen har klageren et tilgodehavende ved selskabet på følgende beløb:

31. oktober 2011 7.625 £

31. oktober 2012 25 £

31. oktober 2013 857 £

31. oktober 2013 171 £

Det fremgår af mellemregningskontoen, at klagerens tilgodehavende ved selskabet er blevet forøget med følgende kontante udlæg (cash expenses):

01.10.2010 – 30. 09.2011 Indkomståret 2011 I alt 12.949,41 £ (111.242 kr.)

Beløbet er bogført som én postering.

01.10.2011 – 30.09.2012 Indkomståret 2012 I alt 8.448,71 £ (77.591 kr.)

Beløbet er bogført som én postering.

01.10.2012 – 30.09.2013 Indkomståret 2013 I alt 10.709,50 £ (94.044 kr.)

Beløbet er bogført som én postering.

01.10.2013 – 30.09.2014 Indkomståret 2014 I alt 7.860,00 £ (72.719 kr.)

Beløbet er bogført som én postering.

Klageren har oplyst, at der er tale om refusion af udlæg, der er afholdt for selskabet. Der er ikke fremlagt bilag m.v., der dokumenterer disse udlæg.

Klagerens tilgodehavende ved selskabet reduceres ved udbetalinger.

Resultat af virksomhed

SKAT (nu Skattestyrelsen) har anmodet om kontoudtog vedrørende bankkonto [...03] i Danske bank for årene 2012 til 2014.

Efter gennemgang af kontoudtogene har SKA T fundet, at indsætninger på alt 77.100 kr. for indkomståret 2013 og på i alt 30.000 for indkomståret 2014 er skattepligtig indkomst.

Indkomståret 2013

03.01.2013, indsætning på 22.900 kr.

Kontotekst: Invoice nr. 8 – Salgsingeniør [person2]

Bilag er dateret 17 dec 2012, der er et ’8’ tal på linjen over datoen

Teksten er anført således:

’’1 antik bord/disk med forgyldt understel og marmorplade kr. 22.900

Danske bank

Afhentes ifølge aftale’’

Klagerens bemærkning: Indbo + 22.900 kr.

03.02.2013, indsætning på 10.000 kr.

Kontotekst: [person3]

Klagerens bemærkning: Salg af kjole + 10.000 kr.

05.04.2013, indsætning på 4.700 kr.

Kontotekst – Re [finans1] PTE ltd

Klagerens bemærkning: Værelse + 4.700 kr.

01.05.2013, indsætning på 8.500 kr.

Kontotekst: [person4]

Klagerens bemærkning: Salg af kjole + 8.500 kr.

12.06.2013, indsætning på 5.000 kr.

Kontotekst – Re [finans1] PTE ltd

Klagerens bemærkning: [virksomhed3] + 5.000 kr.

06.01.2014, indsætning på 26.000 kr.

Kontotekst – [...] Re [finans1] PTE ltd

Klagerens bemærkning: [virksomhed3]+ 26.000 kr.

Ansat resultat af virksomhed i alt 77.100 kr.

Indkomståret 2014

22.09.2014, indsætning på 30.000 kr.

Kontotekst – Re [finans1] PTE ltd + 30.000 kr.

Klagerens bemærkning: [virksomhed3]

Ansat resultat af virksomhed i alt + 30.000 kr.

Privatforbrug

SKAT har beregnet privatforbruget for indkomstårene 2010 – 2014 således:

Indkomståret 2010 - 18.078 kr.

Indkomståret 2011 -49.597 kr.

Indkomståret 2012 - 13.744 kr.

Indkomståret 2013 -29.938 kr.

Indkomståret 2014 -14.830 kr.

SKAT anfører følgende om opgørelsen af privatforbruget:

’’Privatforbrugets påvirkning af mellemregning med [virksomhed1] Limited (regnskabsafslutning 31/10) er foretaget i det år regnskabet er afsluttet.

Der er alene medtaget de poster på mellemregningen med [virksomhed1] Limited, som påvirker

[person1]s privatforbrug.

Privatforbrugets påvirkning af mellemregning med [person1] Limited (regnskabsafslutning 30/4) er foretaget i året før regnskabet er afsluttet.

Når der ses til privatforbruget størrelse, skal der tages hensyn til, at det ikke indeholder udgifter til husleje, lys, varme, licens/antenneforening m.v.

Beregningen er foretaget ud fra de tilgængelige oplysninger før den skattemæssige regulering.’’

Klagerens repræsentant har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2010 – 2014, der beregner et indirekte privatforbrug således:

Indkomståret 2010 126.199 kr.

Indkomståret 2011 (Efter huslejebetaling) 97.149 kr.

Indkomståret 2012 (Efter huslejebetaling) 9.946 kr.

Indkomståret 2013 (Efter huslejebetaling) 78.572 kr.

Indkomståret 2014 (Efter huslejebetaling) 62.741 kr.

Selvangivelse og taxation

Ifølge kontroloplysninger fra SKAT er resultatet af personlig virksomhed ansat med følgende beløb:

Indkomståret 2010 (ved taksation) 48.000 kr.

Indkomståret 2011 (ved taksation) 42.000 kr.

Indkomståret 2012 (selvangivet) 55.148 kr.

Indkomståret 2013 0 kr.

Indkomståret 2014 0 kr.

06-01-2014 [finans1] 26.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med følgende påklagede ændringer.

For indkomstårene 2011, 2012,2013 og 2014 med henholdsvis 111.242 kr., 77.591 kr., 94.044 kr. og 72.719 kr. i yderligere løn, og for indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 77.100 kr. og 30.000 kr. i resultat af virksomhed.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

Yderligere løn:

’’(...)

I henhold til indsendt bilag har du haft udlæg for selskabet [virksomhed1] Limited. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort hvorfra udlægget er foretaget og det ses ikke at kunne indeholdes i beregnet privatforbrug.

Beløbet er derfor anset som yderligere løn fra [virksomhed1] Limited. Lønnen er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c samt omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag §§ 1 og 2.

(...)

Der er uomtvisteligt usikkerhed i de opgjorte privatforbrugsberegninger. Dette set i lyset af, at de engelske selskaber ikke har kalenderåret som regnskabsår. Men set over hele perioden ses, at [person1] har et meget begrænset privatforbrug, selv efter SKAT har foretaget korrektion af indkomsten for de enkelte indkomstår.

Da der ikke foreligger et fuldstændig grundlag for at lave privatforbrugsberegninger, har SKAT taget udgangspunkt i de faktiske pengestrømme.

Rådgiver har lavet indirekte beregnet privatforbrug for de enkelte år, hvilket ligeledes må begrundes i utilstrækkeligt materiale/bogføringsgrundlag. Beregningerne tager udgangspunkt i formuer primo og ultimo. Men der er ikke taget hensyn til, at der kan være bevægelser/reguleringer/pengestrømme m.v., som påvirker privatforbruget.

Der henvises til sagsfremstillings punkt 5, hvor SKATs privatforbrugsopgørelse fremgår.

Det er stadig ikke overfor SKAT påvist, at [person1] har råderum i sit privatforbrug til at foretage udlæg for selskabet [virksomhed1] Limited. Det er heller ikke påvist, hvorledes [person1] har afholdt udgifterne til udlæg.

Ved gennemgang af [person1]s kontoudskrift ses ingen hævninger, som kan relatere sig til udlæg for selskabet.

Det er oplyst overfor SKAT, at [person1] ikke ejer konti i udlandet, hvor eventuelle udlæg kunne være hævet.

Beløbene er anset som yderligere løn, modtaget fra selskabet [virksomhed1] Limited. Løn er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Beløbet beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3. Løn er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag §§ 1 og 2.

Indkomsten forhøjes med følgende beløb:

Året 2011: 12.949,41 £ til kurs 859,0544 111.242 kr.

Året 2012: 8.448,71 £ til kurs 918,3718 77.591 kr.

Året 2013: 10.709,50 £ til kurs 878,1393 94.044 kr.

Året 2014: 7.860,65 £ til kurs 925,1069 72.719 kr.

SKAT har foretaget beskatningen som personlig indkomst. Der er i praksis fastsat retningslinjer herfor. Hvis der er tale om en enkeltstående ydelse, taler dette for udbytte. Er der tale om en løbende ydelse taler dette for yderligere løn. Er ydelsen af så stor økonomisk værdi, at udbetalt løn plus ydelsen overstiger en rimelig aflønning i forhold til selskabets aktivitetsniveau, taler dette for udbytte.

Her er der tale om en løbende ydelse – posteringer anses foretaget løbende over året – og samtidig ses, at direktørlønnen, set i forhold til arbejdsindsatsen, er af ganske begrænset størrelse.

Ud fra de faktiske forhold anses de opgjort beløb for at være yderligere løn, som skal til beskatning i personlig indkomst. (...)’’

Resultat af virksomhed:

’’(...)

Opgjort salg til private kunder, som er indgået på din private konto er anset som resultat af virksomhed.

Indkomsten er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a samt omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag §§ 1 og 4.(...)’’

Indkomståret 2013:

Omkring salg af 1 antik bord / disk fastholder SKAT, at der skal ske beskatning af salget. Der er ved salget udstedt faktura med påført faktura nr. ”8”. Af den overførsel der sker til konto i [finans2] er der refereret til ”Invoice nr. 8”. Såfremt der sker salg af private aktiver udstedes der sædvanligvis ikke nummereret faktura for salget. Det er ikke overfor SKAT dokumenteret at der er tale om et privat salg.

Det er korrekt at bilaget reelt er dateret i 17. december 2012, men der er påført 2013 på bilaget, såfremt der ønskes en beskatning i 2012 er SKAT enig i at foretage denne korrektion.

Der foreligger stadig ikke dokumentation for, at de overførte beløb fra [finans1] er betalinger fra [virksomhed3]. SKAT har ikke modtaget kontoudskrift fra [finans1] kontoen for indkomståret 2013. Rådgiver oplyser, at det overførte beløb på 4.700 kr. er sket før udlejning gennem [virksomhed3].

SKATs opgørelse af resultat af virksomhed:

1) 03-01-2013 – Invoice nr. 8 – salg til salgsingeniør [person2] 22.900 kr.
2) 06-02-2013 – Salg til [person3], [by2] 10.000 kr.
3) 05-04-2013 – [finans1] 4.700 kr.
4) 01-05-2013 – Salg til [person4]s 8.500 kr.
5) 12-06-2013 – [finans1] 5.000 kr.
6) 06-01-2014 – [finans1] – debitor 26.000 kr.

-------------

Ansat resultat af virksomhed 77.100 kr.

-------------

På grund af manglende dokumentation fastholder SKAT den opgjorte beskatning for indkomståret 2013.

Indkomståret 2014:

SKAT har i sit forslag til ændring af ansættelsen foretaget en forhøjelse af indkomsten med 30.000 kr. Beløbet stammer fra en overførsel fra [person1]s [finans1] konto til konto i [finans2].

Der er nu modtaget kontoudskrift fra [finans1] konto, men kun for tidsintervallet 28. april 2014 – 31. december 2014.

I den foreliggende periode 28. april 2014 – 31. december 2014, ses indbetalinger fra [virksomhed3] med i alt 37.845 kr.

Ud fra fremsendt bilag, ses salg af kjole den 11. september 2014 med 10.000 kr. – dog fremgår alene en indsættelse på [finans1] kontoen med 9.607,40 kr.

Der foreligger ikke udskrift fra [finans1] konto for perioden 1. januar 2014 – 28. april 2014. Yderligere ses ikke [finans1] kontoens løbende saldo.

Da der ikke foreligger fuld dokumentation for hele 2014, fastholder SKAT den tidligere opgjort beskatning af virksomhedsresultat, opgjort til 30.000 kr.

Det kan hertil yderligere oplyses, at rådgiver tidligere har oplyst et skønsmæssigt overskud på 25.000 kr.

Generelt for indkomstforhøjelserne for indkomstårene 2013 og 2014 er der set til relative lave privatforbrug. Her for uden er der set til, at [person1] stort set ikke har private hævninger på sin konto i [finans2] eller på [finans1] konto.

Der vil være mulighed for at genoptage ansættelsen efter skatteforvaltningslovens regler, såfremt der fremsendes tiltrækkeligt dokumentation/materiale.

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

‘’(...)

Udlæg for [virksomhed1] Limited:

I henhold til mellemregningskonto [person1]/[virksomhed1] Limeted ses, at [person1] har foretaget udlæg for selskabet. Det er ikke sandsynliggjort, at [person1] har råderum i sin privatøkonomi til at afholde disse udgifter. Ligeledes ses det ej heller at hun rent faktisk har afholdt udgifterne, da der ikke en eneste gang ses tilsvarende hævninger.

Der er uomtvisteligt usikkerhed i de opgjorte privatforbrugsberegninger. Dette set i lyset af, at de engelske selskaber ikke har kalenderåret som regnskabsår. Men set over hele perioden ses, at [person1] har et meget begrænset privatforbrug, selv efter SKAT har foretaget korrektion af indkomsten for de enkelte indkomstår.

Da der ikke foreligger et fuldstændig grundlag for at lave privatforbrugsberegninger, har SKAT taget udgangspunkt i de faktiske pengestrømme.

Rådgiver har lavet indirekte beregnet privatforbrug for de enkelte år, hvilket ligeledes må begrundes i utilstrækkeligt materiale/bogføringsgrundlag. Beregningerne tager udgangspunkt i formuer primo og ultimo. Men der er ikke taget hensyn til, at der kan være bevægelser/reguleringer/pengestrømme m.v., som påvirker privatforbruget.

Det er ikke overfor SKAT påvist, at [person1] har råderum i sit privatforbrug til at foretage udlæg for selskabet [virksomhed1] Limited. Det er heller ikke påvist, hvorledes [person1] har afholdt udgifterne til udlæg.

Det er oplyst overfor SKAT, at [person1] ikke ejer konti i udlandet, hvor eventuelle udlæg kunne være hævet.

SKAT fastholder de opgjort beløb og beskatningsform. (...)’’

’’(...) Indsætninger på konto:

Der er foretaget beskatning af en række indbetalinger, som er foretaget til [person1]s konto i [finans2]. Ved påklagen er der indsigelse til to underpunkter.

  1. Invoice nr. 8 – salg til salgsingeniør [person2] – Det er overfor SKAT oplyst, at der er tale om salg af privat indbo.

Der foreligger ikke dokumentation for, at der er tale om salg af privat indbo. Da salget er foretaget via en nummereret faktura, anses det for at være et erhvervsmæssigt salg, som skal indgå i opgørelsen af virksomhedsoverskud.

  1. [virksomhed3].

Der hvor der foreligger dokumentation for, at der er tale om en overførelse fra [virksomhed3] er beløbene ikke medregnet til virksomhedsresultat.

SKAT fastholder de opgjort beløb og beskatning.

(...)’’

Skattestyrelsen har fremsendt følgende høringssvar til Skattestyrelsens sagsfremstilling:

’’(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens kontorindstilling.

Materielt

Denne klagesag startede oprindeligt som en Money Transfer sag, og den handler om en lønbetragtning og om hvorvidt indsatte beløb, er skattepligtig indkomst for Klager.

De omtvistede beløb og den skattemæssige lønbetragtning i sagen vedrører bogførte kontante udlæg, som Klager skulle have foretaget for Klagers engelske selskab [virksomhed1] Limited.

Klagesagen vedrører også opgørelsen af resultat af virksomhed for indkomstårene 2013 og for 2014, for så vist angår posteringer på Klagers konti.

Der er sket omregning til danske kroner i sagen ved at bruge Nationalbankens gennemsnitsvalutakurser pr. indkomstår.

Indledning

Klager er modedesigner. Ud fra foreliggende oplysninger ejer Klager to selskaber i England - [virksomhed1] Limited, samt et selskab i Danmark - [virksomhed2] ApS.

Klager er indkomstskattepligtig her til landet jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1. Klager er indrejst til Danmark den 1. april 2009.

Klager bor på moderens adresse, [adresse1], [by1]. Klagerens repræsentant har oplyst, at det er moderen, der står på lejekontrakten, men at der er fælles husstand og økonomi omkring lejligheden. Et rum i lejligheden udlejes gennem udlejningsportalen [virksomhed3].

Der er ikke selvangivet løn i Danmark. Lønnen er optjent ved [virksomhed1] Limited for indkomstårene 2011, 2012 og 2014. For indkomståret 2013 er der selvangivet men SKAT har forhøjet beløbet ved afgørelse i sagen af den. 27. april 2017.

1. Yderligere løn / Mellemregningskonto

Dansk indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, er skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet.

Lønindkomst er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Indkomsten er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Yderligere er arbejdsindkomst omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag §§ 1 og 2.

Hvis der ikke selvangives fyldestgørende for indkomståret, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Klageren har i perioden 1. oktober 2010 – 1. oktober 2014 haft en mellemregningskonto med hovedaktionærselskabet, der er beliggende i England. Mellemregningskonten i selskabet har i hele perioden udvist et tilgodehavende hos Klager.

På mellemregningskonten er der foretaget én postering pr. indkomstår. Posteringen forklares med at være begrundet i udlæg, foretaget af Klager. Skattestyrelsen mener ikke, at denne forklaring forandrer sagen og tillægges ikke betydning, set i forhold til om der er tale om skattepligtig indkomst for Klager. Posteringerne anses at udgøre skattepligtige indkomster for Klager.

Posteringerne med teksten ’kontante udlæg’ viser, at Klager for pågældende indkomstår blev godskrevet med henholdsvis 111.242 kr., 77.591 kr., 94.044 kr. og med 72.719 kr.

Der var tale om én samlet postering ved årets udgang, hvorfor det ikke er specificeret, hvilke udlæg der foretaget på hvilket tidspunkt, og hvad disse udlæg dækker.

Der er ikke modtaget dokumentation for udlæggene, hverken i form af kvitteringer, der daterer og specificerer købene eller andet, der sandsynliggør, at posteringerne stammer fra udlæg for selskabet. Der er således tale om et udokumenteret forhold.

Der foreligger alene kontoudskrift for konto [...03] i [finans2]. Ud fra indsendte kontoudskrift ses ikke, at Klager har afholdt udgifter for selskabet [virksomhed1] Limited.

Det er overfor SKAT oplyst, at Klager ikke ejer bankkonti i udlandet. Samlet set kan de kontante pengestrømme vedrørende udlæg ikke følges eller sandsynliggøres.

En yderligere begrundelse er, at privatforbrugsberegninger (foretaget af SKAT) ikke viser, at der var økonomisk råderum til, at Klager kunne have foretaget kontante udlæg for selskabet.

Det er ikke overfor SKAT påvist, at Klager havde råderum i sit privatforbrug til at foretage kontante udlæg for selskabet [virksomhed1] Limited. Det er heller ikke påvist, hvorledes udgifterne til udlæg blev afholdt.

Der henvises for videre til SKM 2008.905 HR. Under henvisning til denne Højesteretsdom, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at bevisbyrden for undtagelsen af beskatning skal tillægges Klager.

Klager skal dokumentere, at en ikke selvangivet indtægtskilde, ikke er skattepligtig indkomst eller om, hvorvidt denne stammer fra allerede beskattede midler.

Skattestyrelsen fastholder sagen, idet Klageren har ikke løftet bevisbyrden og ikke har fremlagt dokumentation for, at der foretaget udlæg for selskabet.

Samlet set mener Skattestyrelsen, at Klager er skattepligtig af beløbene / posteringerne på mellemregningskonten. Beløbene skal beskattes som yderligere løn jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

2. Resultat af virksomhed

Resultat af virksomhed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Indkomsten er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag §§ 1 og 2.

Resultatet beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3.

Resultat af Klagers virksomhed drevet i personligt regi, er af SKAT forhøjet med følgende beløb:

Indkomståret 2013 77.100 kr.

Indkomståret 2014 30.000 kr.

Beløbene stammer fra overførsler til Klagers konto i [finans2]. Alle indsætninger er foretaget i en periode, hvor Klager har solgt kjoler og dermed drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Klageren har yderligere en konto ved betalingstjenesten [finans1]. Det er oplyst, at denne konto er modtagekonto for alle overførsler fra [virksomhed3] udlejning, der således indgår på klagerens konto.

Klageren har ikke fremsendt et kontoudtog for [finans1] kontoen for perioden 1. januar 2013 – 27. april 2014.

Indkomståret 2013 - SKAT har forhøjet overskud af virksomhed således:

Retserhvervelsestidspunkt for Postering nr. 1 på 22.900 kr. for indkomståret 2013, anses af skatteforvaltningen at være den 17. december 2012. Bilaget er underskrevet / aftalen er indgået på det tidspunkt.

Hvis der sker salg af privat indbo, er dette ikke skattepligtigt. Det bemærkes, at der sædvanligvis ikke udstedes en nummereret faktura for salg af privat indbo. Dette er tilfældet her. Det er ikke dokumenteret vedrørende posteringen på de 22.900 kr., at der er tale salg af privat salg.

Det forhold, at Klager har modtaget betaling/indsætning på bankkonto efterfølgende, ændrer dog ikke på retserhvervelsestidspunktet.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at bilaget retteligt henhører under indkomståret 2012, derfor skal der ske en nedsættelse på beløbet i overskud af virksomhed for indkomståret 2013.

Skattestyrelsen fastholder beskatningen af de øvrige posteringer.

Postering nr. 2 og nr. 4 er begge påført teksten ’Salg af kjole’, og beløbene anses at være skattepligtig virksomhedsindkomst, idet det vurderes, at der er tale om salg af kjoler til private kunder.

Posteringer nr. 3, nr. 5, og nr. 6 er overførsler fra Klagerens [finans1] konto til Klagerens bankkonto.

Idet [finans1] kontoen anvendes både til betalinger, samt til modtagelse af betalinger for varesalg samt indtægter fra [virksomhed3] og i mangel af kontoudtog, finder Skattestyrelsen det ikke dokumenteret, at indsætningerne hidrører fra allerede, beskattede eller fra skattefri midler.

Det fremgår desuden ikke af de fremsendte kontoudskrifter / bilag fra [virksomhed3], hvilken konto pengene er overført til eller hvilken lejlighed/ejendom, der er modtaget lejebetaling for.

Påstanden om, at overførslerne kan henføres til indbetalinger fra [virksomhed3] til Klagerens [finans1] konto, og dermed ikke er skattepligtige indtægter, forandrer ikke Skattestyrelsens vurdering af sagen.

Skattestyrelsen fastholder, at opgørelserne skal foretages således:

Indkomståret 2013:

Tidligere selvangivet resultat 0 kr.

2) Salg til [person3], [by2] 10.000 kr.

3) [finans1] 4.700 kr.

4) Salg til [person4]s 8.500 kr.

5) [finans1] 5.000 kr.

6) [finans1] – debitor 26.000 kr.

I alt forhøjelse til beskatning for indkomståret 2013 54.200 kr.

Indkomståret 2014

Der er modtaget et kontoudtog uden løbende saldoopgørelse for [finans1] kontoen for perioden 28. april 2014 – 31. december 2014.

Kontoudtoget indeholder bl.a. adskillige posteringer, der ikke har en sammenhæng med lejeindtægt fra [virksomhed3].

Påstanden om, at overførslerne kan henføres til indbetalinger fra [virksomhed3] til Klagerens [finans1] konto, og dermed ikke er skattepligtige indtægter, forandrer ikke Skattestyrelsens vurdering af sagen.

Skattestyrelsen fastholder, at opgørelsen skal foretages således:

Tidligere selvangivet resultat 0 kr.

[finans1] 30.000 kr.

I alt forhøjelse til beskatning for indkomståret 2014 = 30.000 kr.

Klagers rådgiver har tidligere har oplyst et skønsmæssigt overskud på 25.000 kr. for indkomståret. Men idet der ikke er fyldestgørende dokumentation for indkomståret 2014, fastholder Skattestyrelsen sagen.

Der lægges herunder også vægt på, at Klager har haft relative lave privatforbrug og at private hævninger på Klagers konti, stort set ikke fremgår.

Skattestyrelsen fastholder, at der er tale om skattepligtigt resultat af virksomhed jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

(..)’’

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomsten for indkomsten for indkomstårene 2011, 2012,2013 og 2014 nedsættes med henholdsvis 111.242 kr., 77.591 kr., 171.144 kr. og 102.719 kr.

Klageren har anført følgende:

’’(...)

Nærværende sag drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt der er baggrund for at beskatte [person1] af udlæg, hun har foretaget for sit britiske selskab i de omhandlede indkomstår. Endvidere vedrører sagen, hvorvidt der i indkomståret 2013 og indkomståret 2014 er baggrund for at fastsætte en yderligere beskatning som resultat af virksomhed på henholdsvis kr. 77.100 og kr. 30.000 som følge af indsætninger på [person1]s konto i de omhandlede indkomstår.

Det bemærkes for god ordens skyld, at det alene er ovenstående problemstillinger, der påklages ved nærværende klage. Det anerkendes således, at forhøjelserne vedrørende beskatning af løn og udbytte i de omhandlede indkomstår er korrekte, og ændringerne i hovedsagen vedrører misforståelser angående periodisering.

Hovedproblemstillingerne i nærværende sag er således, hvorvidt der er baggrund for at beskatte [person1] af udlæg refunderet af selskabet [virksomhed1] Limited med henvisning til, at der ikke har været plads i privatforbruget til at foretage de omhandlede udlæg, samt hvorvidt konkrete overførsler i 2013 og 2014 som anført ovenfor udgør skattepligtige indtægter.

Det er SKATs opfattelse, at [person1] skal beskattes af udlæg samt yderligere indtægter i de omhandlede indkomstår.

Det er heroverfor [person1]s opfattelse, at hun fuldt ud har dokumenteret, at privatforbruget har været tilstrækkeligt til at indeholde de omhandlede udlæg. Det er videre [person1]s opfattelse, at indtægterne på hendes private konto i 2013 og 2014 udgør ikke-skattepligtige transaktioner af privat karakter.

(...)’’

’’(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] har haft midler til rådighed til at foretage udlæg på vegne af selskabet [virksomhed1] Limited i de omhandlede indkomstår 2011, 2012, 2013 og 2014.

Det gøres gældende, at [person1]s privatforbrug i de omhandlede indkomstår er fuldt ud tilstrækkeligt til at have indeholdt de omhandlede udlæg på vegne af selskabet. Der henvises i den forbindelse til den af revisor udarbejdede privatforbrugsopgørelse, ligesom det gøres gældende, at den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse ikke giver et fuldt ud retvisende billede af [person1]s økonomi i de omhandlede indkomstår.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at forhøjelserne af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 med yderligere resultat af virksomhed udgør indtægter ved salg af privat inventar samt afregninger af udlejning via [virksomhed3], som under hensyntagen til fradragene ved udlejning ikke skal indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(...)’’

Retsmøde

Repræsentanten nedlagde påstand om, at klagers indkomst i 2011, 2012, 2013 og 2014 skal nedsættes med henholdsvis 111.242 kr., 77.591 kr., 153.091 kr. og 92.719 kr.

I forhold til repræsentantens oprindelige påstand er påstanden for så vidt angår resultat af virksomhed for 2013 nedsat med 18.500 kr., idet det anerkendes, at salget af to kjoler er skattepligtigt og for

2014 med 10.000 kr., idet det anerkendes, at salget af en kjole er skattepligtigt.

Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Mellemregningskonto

Klageren har i perioden 1. oktober 2010 – 1. oktober 2014 haft en mellemregningskonto med selskabet [virksomhed1] Limited, der ejes af klageren. Mellemregningskontoen har i hele perioden udvist et tilgodehavende ved selskabet.

Mellemregningskontoen viser, at klageren for regnskabsårene 01.10.2010 – 30. 09.2011, 01.10.2011 – 30.09.2012, 01.10.2012 – 30.09.2013 og 01.10.2013 – 30.09.2014 er blevet godskrevet henholdsvis 111.242 kr., 77.591 kr., 94.044 kr. og 72.719 kr. med posteringsteksten ’kontante udlæg´.

Der er tale om én samlet postering ved årets udgang, hvorfor det ikke er specificeret, hvilke udlæg der er foretaget på hvilket tidspunkt, og hvad disse udlæg dækker.

SKAT har anset de posteringer på mellemregningskontoen, der er benævnt som udlæg for selskabet for skattepligtige for klageren, idet udlæggene dels ikke er dokumenteret og dels at klagerens privatforbrug ikke vurderes at give plads til at foretage udlæggene.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for hvilke udlæg m.v., der er foretaget for selskabet, hvorfor retten finder, at klageren er skattepligtig af beløbene. Beløbene beskattes som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Landsskatteretten stadfæster SKATs ansættelse.

Overskud af virksomhed

SKAT har for indkomstårene 2013 og 2014 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 107.100 kr. fordelt på i alt 7 posteringer.

Postering nr. 1 vedrører en indsætning på 22.900 kr. den 3. januar 2013.

Kvitteringen er udstedt til [person2], dateret 17 december 2012, og teksten er er anført således: ’’1 antik bord/disk med forgyldt understel og marmorplade kr. 22.900.’’

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for købet af bordet samt eventuel privat benyttelse heraf. Landsskatteretten finder herefter som udgangspunkt, at beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Beskatning skal dog ske på erhvervelsestidspunktet, hvilket er tidspunktet for udstedelse af kvitteringen, dvs. den 17. december 2012.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs ansættelse, og nedsætter overskud af virksomhed for indkomståret 2013 med 22.900 kr.

Postering nr. 2, indsætning på 10.000 kr. og postering nr. 4, indsætning på 8.500 kr. har begge teksten ’Salg af kjole’

Landsskatteretten finder herefter, at det samlede beløb på 18.500 kr. er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Posteringer nr. 3, indsætning på 4.700 kr., Postering nr. 5, indsætning på 5.000 kr., postering nr. 6, indsætning på 26.000 kr. og postering nr. 7, indsætning på 30.000 kr., er overførsler fra klagerens [finans1] konto til klagerens bankkonto.

Det er klagerens opfattelse, at disse overførsler kan henføres til indbetalinger fra [virksomhed3] til klagerens [finans1] konto og dermed ikke er skattepligtig.

Der foreligger ikke kontoudtog for [finans1] kontoen for perioden 1. januar 2013 til 27. april 2014. Der foreligger kontoudtog for perioden fra 28. april 2014 – 31. december 2014, men saldoen på kontoen fremgår ikke. Kontoudtoget indeholder bl.a. adskillige posteringer, der ikke har en sammenhæng med lejeindtægt fra [virksomhed3].

Det er ubestridt, at der er indbetalt lejeindtægter fra [virksomhed3] på [finans1] kontoen, men Landsskatteretten finder ikke, at dette dokumenterer eller sandsynliggør, at indsætningen på 65.700 kr. stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Alle indsætninger kan tidsmæssigt henføres til en periode, hvor klageren har solgt kjoler og dermed drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren i form af ikke selvangivet overskud af virksomhed.

Landsskatteretten ændrer SKATs ansættelse og nedsætter overskud af virksomhed for indkomståret 2013 fra 77.100 kr. med 22.900 kr. til 54.200 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs ansættelse for indkomståret 2014.