Kendelse af 08-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2013

Befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 4, 3. pkt.

Nej

Ja

Nej

Indkomstår 2014

Befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 4, 3. pkt.

Nej

Ja

Nej

Indkomstår 2015

Befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 4, 3. pkt.

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Klageren har boet på adressen, [adresse1], [by1], siden 2002.

Klageren arbejder som tolk og var i 2015 tilknyttet 5 forskellige tolke-firmaer. Derudover ejer klageren enkeltmandsvirksomheden ved navnet, [virksomhed1]. Virksomheden udfører tolkeopgaver for forskellige kunder.

Klagerens arbejde består af tolkning af kortvarige ad hoc-opgaver, og arbejdet udføres på skiftende arbejdssteder.

Klageren kører i sin egen bil. Til beregning af antal kørte kilometer har klageren ikke brugt bilens kilometeranvisning, men har i stedet brugt afregningslister for hver enkelt tolkeopgave. Endvidere er kilometerangivelsen i servicebogen brugt til at sandsynliggøre antal kørte kilometer, som der søges fradrag for. Servicebogen omfatter perioden fra den 7. juni 2013 til den 21. august 2015. Derudover er der ikke ført km-regnskab over den foretagne kørsel.

SKAT har godkendt befordring for kørsel i forbindelse med klagerens arbejde som tolk efter ligningslovens § 9C.

Klageren har fremsendt ansættelseskontrakter vedrørende arbejdet for [by2] Kommune, [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] ApS. Endvidere har klageren indsendt arbejdssedler for arbejdet udført for [virksomhed4].

Af ansættelseskontrakterne fremgår det bl.a., at arbejdet udføres enten ved personligt fremmøde hos arbejdsgivernes kunder eller via telefon og/eller videolink. Arbejdet består af både mundtlig og skriftlig tolkning.

Den 22. maj 2017 har klagerens repræsentant indsendt følgende bemærkninger:

”(...)

I medfør af § 9 B, stk. 4, og § 9 C, stk. 1 og 3, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, fastsættes:

Kapitel 2

Befordringsgodtgørelse

§ 4.

Med virkning fra den 1. januar 2014 er godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb:

1) Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,73 kr. pr. kilometer.

2) Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 2,10 kr. pr. kilometer.

§ 13.

Lønmodtagere, som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med satserne i § 4, i stedet foretage fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst med disse satser.

Jeg kan ikke se af Deres forslag, at ovenanførte bekendtgørelse ikke er gældende for [person1] i hans situation.

Ud fra ovenanførte skal alle de første 20.000 km. pr. år fratrækkes til satsen 1. her lig 3,73 kr. pr. km.

(...)”

Klageren bestrider ikke, at han er lønmodtager.

SKATs afgørelse

SKAT fastholder, at befordring vedrørende klagerens kørsel i forbindelse med ansættelsen som lønmodtagere, herunder som tolk, skal opgøres efter ligningslovens § 9C.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

Der er kommet indsigelse til udsendt forslag af den 26. april 2017, hvor der ikke kan godkendes, at befordringsfradrag opgøres efter ligningslovens § 9C.

Fradrag ønskes i stedet opgjort efter ligningslovens § 9B, med henvisning til lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013 – der er henvist til bekendtgørelsens § 13, hvor der står:

Lønmodtagere, som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører

flere arbejdsgivere på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med satserne i § 4, i stedet foretage fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst med disse satser.”

SKAT mener ikke at den kørsel, du har som lønmodtager / ansat tolk, opfylder betingelsen for at få fradrag efter ligningslovens § 9B stk. 4.

Fradrag efter ligningslovens § 9B stk. 4 er betinget af:

at lønmodtageren har mindst to arbejdsgivere
at befordringen foretages for mindst to arbejdsgivere på én gang
at lønmodtagerens arbejde består i kundeopsøgende aktiviteter.

Det fremgår af cirkulære 1996 nr. 72 punkt 17.3.4.2., at ”Betingelserne for at foretage fradraget er, at lønmodtageren har mindst to arbejdsgivere, at befordringen foretages for mindst to arbejdsgivere på en gang, og at lønmodtagerens arbejde består i kundeopsøgende aktiviteter. Der er således i bestemmelsen opstillet snævre betingelser for foretagelsen af fradraget, og bestemmelsen skal administreres i overensstemmelse hermed.”

For at fradrag kan opgøres efter ligningslovens § 9B stk. 4, skal alle ovenstående betingelser være opfyldt.

Ifølge dine ansættelseskontrakter består dit arbejde af tolkning, både mundtlig og skriftlig.

Udførsel af arbejdet som tolk foregår enten fysiks hos dine arbejdsgivers kunder, telefonisk eller via videokonference.

Dine arbejdsgivere fastsætter hvor du skal udføre dit arbejde/tolkning.

Kundeopsøgende aktiviteter består typisk i at køre ud til kunder, nye som gamle for at sælge virksomhedens produkter, som f.eks. for handelsrejsende der virker for afsætning af varer for flere arbejdsgivere.

Vi anser ikke dit arbejde som lønmodtager / ansat tolk, som værende i arbejde der består i kundeopsøgende aktiviteter.

SKAT fastholder således at befordring der vedrører kørsel i forbindelse med din ansættelse som lønmodtager / tolk, skal opgøres efter ligningslovens § 9C.

Den foretagne ansættelse fastholdes i sin helhed, jf. opgørelse / begrundelse i punkt 1.4”

Skattestyrelsen har den 17. december 2018 indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvor der er anført følgende:

”(...)

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 31. januar 2017 nægtet klager befordringsfradrag for perioden 2013-2015 i henhold til ligningslovens § 9 B, stk. 4, 3. pkt.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger til sagen.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen at klagers befordring samt sagens øvrige faktiske oplysninger ikke bestrides. Nærværende klage vedrører alene hvorvidt klager, som beskæftiger sig som tolk med adskillige hvervgivere anses for at udøve kundeopsøgende aktiviteter som beskrevet i ligningslovens § 9 B, stk. 4, 3. pkt.

I cirkulære 1996-04-17 nr. 72, afsnit 17.3.4.2. – Lønmodtagere med kundeopsøgende aktiviteter og i øvrigt også gengivet i Den Juridiske Vejledning, fremgår følgende vedrørende fortolkningen af kundeopsøgende aktiviteter.

” Kundeopsøgende aktiviteter består typisk i at køre ud til kunder, nye såvel som gamle, for at sælge virksomhedens produkter, uanset om produkterne har karakter af varer eller tjenesteydelser. Den kundeopsøgende aktivitet skal have en vis fast karakter over året.

Betingelserne for at foretage fradrag kan eksempelvis være opfyldt for handelsrejsende, der virker for afsætning af varer for flere arbejdsgivere. Som et andet eksempel kan nævnes assurandører, der er ansat i flere selskabet og tegner forsikringer for disse selskaber. [...] ”

Ovenstående kan udledes af bemærkningerne til lovforslag 1993-05-19 nr. 285, hvor følgende står anført:

” [...] Der kan f.eks. være tale om handelsrejsende med flere arbejdsgivere, hvor den samlede befordring sker i flere arbejdsgiveres interesse. [...] ”

Synspunktet ses i øvrigt også understøttet i SKM2015.324.LSR, hvor sagen vedrørte en person, der i forbindelse med sin ansættelse i to selskaber beskæftigede sig med virksomhedsrådgivning, organisationsudvikling og rekruttering m.v.

Af sagen fremgik, at dette hverv alene søgte sin indtægt via kundeopsøgende markedsføring. Det fremgår endvidere, at klager selv tog kontakt til virksomheder via kold canvas, hvor klager i første omgang forsøgte at booke et fysisk fremmøde, hvorefter et eventuelt salg ville kunne ske.

Det står således ganske klart, at SKM2015.324.LSR ikke er sammenlignelig med nærværende sag, hvor sagens fakta er, at klager ikke selv opsøger klienter i forbindelsen med salg af tolkeydelser, men at aftalen om tolkebistand finder sted før klagers involvering.

Med disse bemærkninger kan Skattestyrelsen tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9B, stk. 4.

Repræsentanten har anført følgende:

Klage vedrører alene befordringsfradrag / kørselsgodtgørelse for årene 2013,2014,2015

Der klages over at Skat i afgørelse af 31.5.2017 kræver, at kørsel for diverse tolkefirmaer til vidt forskellige varierende arbejdssteder skal beregnes efter regler for fastansatte med fast arbejdssted.

Der skal i stedet ske fradrag i indkomsten for erhvervsmæssig kørsel jf. SKM 2015.314.LSR.

Denne afgørelse har følgende konklusion:

”Ud fra bestemmelsen i ligningslovens § 9B, stk. 4, 3. pkt., lovbemærkningerne, cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 og Den juridiske vejledning afsn. C.A.4.3.3.3.3.1 kan det konkluderes, at der skal ses på den samlede befordring og, at den alt overvejende skal ske for 2 arbejdsgivere samtidigt, idet bestemmelsen er indsat for, at personer der har flere samtidige arbejdsgivere, for hvem der udføres kundeopsøgende aktiviteter og, hvor den samlede befordring sker i arbejdsgivernes interesse, ikke stilles dårligere end personer, der har mulighed for at få udbetalt kørselsgodtgørelse.”

Justitsministeriets samt [virksomhed4]s honoreringsvejledning for translatører med sats for erhvervsmæssig kørsel understøtter også at der afregnes kørselsgodtgørelse med den høje sats.

Derfor skal skatteyder have fuld fradrag direkte i indtægten med satser for kørselsgodtgørelser. Der skal heller ikke fratrækkes 24 km pr. dag, før kørselsgodtgørelse beregnes.

Skat har godkendt samlet erhvervskørsel således

2013

2014

2015

KM opgjort af skatteyder

62.721

59.734

49.614

- regulering jf. servicebog - 12 %

-7.527

-7.168

-5.954

- Til privatforbrug

-3.600

-3.600

-3.600

Erhvervskørsel i alt

51.594

48.966

40.060

Beregning af fradrag i kr.

2013

2014

2015

Km-sats for k >20000

3,82

3,73

3,70

Flere arbejdsgivere bruges høj sats for hver arbejdsgiver = alle arbejdsgivere

Befordringsfradrag for alle km. Kr.:

197.091

182.643

148.223

- allerede betalt fra arbejdsgivere Kr.:

-4.065

-625

-3.331

Til fradrag i indtægt kr.

193.026

182.018

144.892

Anm: Erhvervskørsel betalt af arbejdsgivere er ofte betalt til andre og lavere satser end godkendt af Skat. Km-antal kan derfor ikke beregnes, hvilket ikke gør noget, da skatteyder har krav på fuldt fradrag.

(...)”

Endvidere har klagerens repræsentant den 29. november 2018 indsendt følgende bemærkninger:

”SKAT har gennemgået ovennævnte klients [person1] selvangivelser for indkomstårene 2013, 2014 samt 2015.

Resultatet af Skats undersøgelse er for [person1], at Skat efter gennemgang af kørselsregnskaberne for omfattede indkomst år ikke kan anderkende at befordringsfradraget er beregnet efter LL§ 9B stk.4.3.pkt. omhandlende befordring i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter for flere arbejdsgivere.

Skat har efter gennemgang herunder konsultationer med klientens egen revisor regnskabsfører [person2] v [virksomhed5] godkendt kørselsregnskaberne herunder de opgjorte erhvervsmæssige kørte kilimeter for omfattede indkomstår samt at klienten arbejder for flere arbejdsgivere.

Skat kan ikke i Deres sagsfremstilling dog ikke anderkende at kørselsfradraget opgøres efter reglerne LL§ 9B stk.4.3.pkt. hvorfor kørselsfradraget efter Skats opfattelse skal opgøres sædvanligt efter LL§ 9 C.

Skat mener ikke at den kørsel klienten har som lønmodtager/ ansat tolk, opfylder betingelserne for at får fradrag efter LL§ 9B stk.4.

Skat augmentation for ikke at anderkende efter LL§ 9B stk.4.3.pkt. er at fradraget er betinget af følgende ufravigelige krav som alle skal være opfyldt nemlig:

• Lønmodtageren har mindst to arbejdsgivere

• At befordringen foretages for mindst to arbejdsgivere på en gang

• At lønmodtagerens arbejde består i kundeopsøgende arbejde.

Skat anser i Deres forslag til afgørelse ikke klientens arbejde som lønmodtager/ ansat tolk som værende arbejde der består i kundeopsøgende aktiviteter.

Klientens egen revisor regnskabsfører [person2] v/ [virksomhed5] har jf. Skatteankestyrelsen sagsfremstilling tidligere indsendt bemærkninger og nedlagt påstande om at klientens befordring skal opgøres efter LL § 9B stk.4. som vi fastholder.

Skatteankestyrelsen forslag til [Skatteankenævnet] er at stadfæster Skat forslag til afgørelse med den begrundelse at:

Klagers arbejde som tolk anses ikke for at bestå i kundeopsøgende aktivitet, hvorfor klageren ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i ligningslovens § 9B stk.4. Der kan således alene anderkendes fradrag i henhold til ligningslovens § 9C for den befordring, der vedrører kørsel i forbindelse med klagers ansættelse som lønmodtager, herunder som tolk.

Vi fastholder at vor klient som tolk har kundesøgende aktivitet og klientens befordring skal opgøres efter LL § 9B stk.4. 3.pkt.

Til belysning af klientens arbejde som tolk også omfatter kundesøgende aktiviteter samt at kommenterer yderligere til skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vil revisor [person2] v/ [virksomhed5] fremkomme med følgende yderligere oplysninger og kommentarer:

Skatteankestyrelsen skriver i sagsfremstilling/afgørelse/forslag som begrundelse for afgørelse/forslag til Skatteankenævnet således:

Klagerens arbejde som tolk anses ikke for at bestå af kundeopsøgende aktivitet.

Der savnes en saglig konkret begrundelse for at det accepterede "kundeopsøgende" salg for sælger i Landsskatteretten 2015 (SKM 2015.324.lsr) ikke også omfatter klagerens ligeså opsøgende arbejde.

Tolke opsøger/kører til tolkebureauernes kunder rundt omkring i regionen/landet afhængig af tolkebureauernes anvisning.

Tolkeopgavens tid ligger ikke fast - til tider sker der ingen tolkning, når den tolkebehøvende ikke fremmøder.

Dagene er ikke ens, der tolkes for forskellige arbejdsgiver inden for sammen dag.

Der tolkes for nye som gamle kunder.

Der kan ikke fastlægges en fast tolke/kørselsrute, da tolkeopgaverne løbende telefoneres ind til klageren, og der tolkes for nye som gamle kunder

En opsøgende sælger, som Landsskatteret-afgørelsen af 2015 handler om, kører ikke bare tilfældigt ud og besøger tilfældige kunder. Der køres kun til kunder, der er henvist af arbejdsgiverne. En opsøgende sælger vil derfor i starten af dagen kende kørselsruten og hvilke kunder han opsøger.

Jfr. Den Store Danske Ordbog betyder ordet "opsøge" også, f.eks. "man opsøger sin læge". Opsøge betyder således, at man kender stedet i forvejen. Så "opsøge" betyder altså ikke, søgning på må og få.

Skatteankestyrelsen har undgået konkret at beskrive en nødvendig forskel mellem klageren og sælgeren i anførte Landsskatte-afgørelse

Vi skal venligt anmode om at få sagen afgjort i landsskatteretten hvor vi anmode om at forelægge sagen på retsmøde.

Landskatteretten kan kontakte os på tlf.nr. 33.32.00.00”

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmålet i sagen handler om efter hvilken bestemmelse befordring for kørsel skal opgøres. Klagerens repræsentant påstår, at befordring for kørsel skal opgøres efter ligningslovens § 9B, stk. 4, hvorimod SKAT har godkendt befordring for kørsel efter ligningslovens § 9C.

Det fremgår af ligningslovens § 9B, stk. 1, at følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) Befordring mellem arbejdspladser og
c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Det fremgår af ligningslovens § 9B, stk. 4, 3. pkt., at lønmodtagere kan fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang.

Betingelserne for fradrag efter ligningslovens § 9B, stk. 4, 3. pkt. fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 og er følgende:

at lønmodtageren har mindst to arbejdsgivere
at befordringen foretages for mindst to arbejdsgivere på én gang.
at lønmodtagerens arbejde består i kundeopsøgende aktiviteter.

Der er i bestemmelsen opstillet snævre betingelser for at foretage fradrag. Endvidere fremgår det af cirkulære 1996 nr. 72, punkt 17.3.4.2., at kundeopsøgende aktiviteter består typisk i at køre ud til kunder, nye såvel som gamle, for at sælge virksomhedens produkter, uanset om produkterne har karakter af varer eller tjenesteydelser. Betingelsen kan eksempelvis være opfyldt for handelsrejsende, der virker for afsætning af varer for flere arbejdsgivere. Bestemmelsen tager således sigte på blandt andet sælgere.

Klageren er ansat som tolk for forskellige tolke-firmaer. Arbejdet består af både mundtlig og skriftlig tolkning, og foregår enten fysisk hos klagerens forskellige arbejdsgivers kunder, telefonisk eller via videokonference. Det er klagerens arbejdsgivere der fastsætter hvor klageren skal udføre sit arbejde.

Klagerens arbejde som tolk anses ikke for at bestå i kundeopsøgende aktivitet, hvorfor klageren ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 9B, stk. 4, 3. pkt. Der kan således alene tilkendes fradrag i henhold til ligningslovens § 9C for den befordring, der vedrører kørsel i forbindelse med klagerens ansættelse som lønmodtager, herunder som tolk.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.