Kendelse af 01-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2021

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 711100 - Arkitektvirksomhed. Virksomheden har været registreret siden den 19. december 2005.

Klagerens repræsentant har fremlagt årsregnskab for 2015, kørselsoversigt for 2015, kontospecifikationer, bankudtog og dokumentation for telefonudgifter

Af årsregnskabet fremgår, at virksomheden i indkomståret 2015 har haft en nettoomsætning på 186.559 kr. og et resultat før afskrivninger og renter på -31.864 kr.

Udgifter til kilometerpenge

Klageren har for virksomheden i indkomståret 2015 fratrukket udgifter til kilometerpenge med i alt 11.595 kr.

Udgifterne til KM-penge er bogført på bogføringskonto 2230 ”KM-penge”. Der er bogført samlede udgifter hertil med 11.595 kr.

Klageren har oplyst, at hun er indforstået med at kravene til en kørebog ikke er opfyldt. Klageren har videre oplyst, at hun troede, at det var tilstrækkeligt at skrive, hvilke kunder hun besøgte på hvilke adresser og dage. Klageren har oplyst at hun har installeret en elektronisk kørebog i sin bil i 2017.

Klageren har i forbindelse med klagesagsbehandling fremlagt et Excel-ark vedrørende kørselsregnskabet for 2015. Det fremgår heraf en oversigt over køreplanen hvor dato, mødested, mødeformål, adresse, KM, KM-pris, parkering, bro, udlæg, kommentar, og i alt fremgår.

Endvidere har klageren over for Skattestyrelsen fremlagt bankkontoudtog fra [finans1] samt kontospecifikation. Det fremgår af kontospecifikationen, at der er bogført kørsel med 11.595 kr. Af kontoudtog fra [finans1] fremgår det, at der er modtaget kørselsgodtgørelse med 8.050 kr.

Der foreligger ikke et fyldestgørende kørselsregnskab, der kan dokumentere den samlede kørsel, ligesom der ikke ligger bilagsdokumentation for de bogførte udgifter på 11.595 kr.

Udgifter til telefon

Klageren har for virksomheden i indkomståret 2015 fratrukket udgifter til telefon med i alt 4.822 kr.

Som dokumentation har klageren vedlagt fakturaer fra [virksomhed2] samt en forbrugsoverblik over nummeret [...37], der er anvendt i virksomheden. Det fremgår af fakturaerne, at en del af udgiften er benævnt ”betaling 3. part” på i alt 1.114 kr. eks moms. Denne del har SKAT ikke anset for være udgift til telefon.

Af virksomhedens bogføring er udgifterne angivet som ”[virksomhed2]”. Udgifterne fremgår af virksomhedens regnskabsbilag 1,25,39,64,76,83,104,114,129,143, og 155 på konto 3620 telefon.

Klageren har oplyst, at hun er blevet beskattet af 2600 kr. som værdi af fri telefon jf. årsrapporten, hvorfor alle udgifter til telefon bør være fradragsberettiget. Klager oplyser også, at telefonen har været anvendt til at kommunikere med kunder og samarbejdspartner. Klageren oplyser yderligere, at hun bruger mest sms til at kommunikere med familie/venner, og ringer næsten udelukkende til kunder og samarbejdspartner.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel med Skatterådets satser samt fradrag for private udgifter vedrørende telefon på henholdsvis 11.595 kr. og 1.114 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”4. KM-penge

(...)

Ifølge juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 er kravene til et kørselsregnskab beskrevet for, at det kan danne grundlag til opgørelse af fradrag for kørsel i regnskabet.

Hvis skatteyderen ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af:

Der kan stilles strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for opgørelsen af fradrag for befordringsudgifter. I en konkret sag var kilometertællerens tal ikke noteret dagligt, kørselsruterne upræcist gengivet og skatteyders notater i kørebogen skete i form af egne forkortelser. Se TfS1999, 878 HRD.

SKAT har ikke modtaget noget kørselsregnskab og derfor er det ikke sandsynliggjort, at der har været en erhvervsmæssig fradragsberettiget udgift til kørsel.

SKAT kan derfor ikke godkende fradrag for udgift til kørsel.

(..)

9. Telefon

(...)

9.4SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a er der fradrag for de udgifter der af afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgifter der er afholdt og som er virksomheden uvedkommende kan ikke fradrages.

Ifølge de indsendte regninger vedrørende telefon er der udgifter til 3. part med i alt 1.499 kr. Ifølge [virksomhed2]s hjemmeside, så vedrører disse udgifter betalinger via mobiltelefonen.

SKAT anser disse udgifter for en privat afholdt udgift uden fradragsret.

Den del af momsbeløbet som ikke anses som fradragsberettiget jf. Momsloven kan fradrages i den skattemæssige del af telefonudgifterne. Dette beløb udgør 385 kr. jf. nedenstående opgørelse.

Dermed bliver den samlede ændring vedrørende telefon (1.499 – 385) 1.114 kr.

Moms

Ifølge Momslovens § 38, stk. 2 er der fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Idet telefonen er til brug for både virksomhedens leverancer og til privat brug, skal der foretages en fordeling af momsen vedrørende telefonen.

SKAT har foretaget et skøn over fordelingen mellem den private del og den erhvervsmæssige del af momsen. SKAT har skønnet, at den erhvervsmæssige del af momsen, som er fradragsberettiget, udgør 50 %. Ved skønnet har SKAT lagt virksomhedens omfang til grund.

SKAT har ifølge de indsendte regninger opgjort den samlede moms af telefon til i alt 769 kr.

Der kan godkendes fradrag for 50 % af 769 kr. = 384 kr.

Den del af købsmomsen som ikke er fradragsberettiget i købsmomsen, skal lægges til i den skattemæssige opgørelse. Derved bliver beløbet på 385 kr. (769 – 384) fradragsberettiget i den skattemæssige opgørelse.

Den samlede ændring af momsen vedrørende telefonudgifter er (1.205 – 384) 821 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse

Beskatning af fri telefon vedrører samtaleudgiften og ikke øvrige udgifter som kan forekomme på telefonregningen. Endvidere er beskatning er fri telefon en rådighedsbeskatning. Se juridisk vejledning afsnit C.C.2.1.4.4.2.1.

Udgifter til 3. part kan ikke godkendes fratrukket idet det ikke fremgår hvilke udgifter det vedrører. Endvidere er udgifterne ikke dokumenteret at de er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

SKAT fastholder fordelingen af købsmomsen med 50 % erhverv og 50 % privat idet det ikke er dokumenteret at det forholder sig anderledes.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger.

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

SKAT har ikke modtaget kørselsregnskab i det tidligere modtagne regnskabsmateriale i forbindelse med sagsbehandlingen.

I forbindelse med klagen til SANST er der sendt kørselsregnskab ind.

SKAT har gennemgået det tilsendte kørselsregnskab og har følgende bemærkninger:

Kørselsregnskabet opfylder ikke kravene jf. juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 idet der ikke er ført kilometertæller i regnskabet.

Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan der godkendes fradrag for de udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Flere af de anførte møder hos virksomheder i kørselsregnskabet kan SKAT ikke se, at der er faktureret til.

Der er flere af de anførte kunstnermøde med [person1] i [by1] hvor der i det tidligere bilagsmateriale ligger dokumentation for køb af [tog] billetter til [by1]. Dermed har der formodentlig ikke været kørsel i bilen til [by1].

[person1] driver også en enkeltmandsvirksomhed med indretning, lige som skatteyder. Men SKAT mener, at der bør tages stilling til om udgiften skal anses for en udgift uden fradragsret idet der er en personlig interesse i mødet med [person1] idet hun er søster til skatteyder. Samt at skatteyders forældre også bor i [by1].

Det fremgår af flere af udgifterne til [færge], at der er mere end 1 person i bilen der tager over.

Det er som regel om fredagen der tages til [by1].

Ud fra ovenstående kan SKAT ikke indstille til, at der kan godkendes kørselsfradrag.

Vedrørende punkt 9 er der ikke kommet yderligere oplysninger.

SKAT vil dog pointere, at SKAT har godkendt fradrag for telefon. Dog har SKAT ikke godkendt de beløb på telefonregningen som vedrører betaling via mobilen til 3. part. Det fremgår ikke af telefonregningen hvad disse udgifter vedrører og dermed kan SKAT ikke se, om det er en privat afholdt

udgift eller om det er en fradragsberettet udgift jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Endvidere fremgår det af telefonregningerne, at beløbet vedrørende betaling via mobilen til 3. part ikke er momspligtigt. Dette er der ikke taget højde for ved den moms der er beregnet og fratrukket vedrørende telefonudgifter.

Momsmæssigt er der heller ikke foretaget en fordeling mellem erhvervsmæssig og privat brug.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til KM-penge vedrørende erhvervsmæssig kørsel med 11.595 kr. samt, at der godkendes fradrag for telefon med 4.822 kr.

Følgende er anført til støtte herfor:

”(...)

Jeg henvender mig i forlængelse af afgørelse fra SKAT vedrørende ændringer af min moms og skat i min enkeltmands virksomhed.

Indledningsvis vil jeg nævne, at jeg i hvert et skatteår jeg har eksisteret som virksomhed, har haft en revisor til at lave mit forholdsvis enkle regnskab, da jeg ikke har stor forstand på dette. Jeg har derfor haft fuld tiltro til at arbejdet blev gjort fuldstændig korrekt. Det har nu imidlertid vist sig, at den tiltro har været katastrofal, og at jeg sidder med en kæmpe gældsbyrde til SKAT, grundet meget ringe revisor indsats i forhold til korrekt regnskab. Jeg er naturligvis helt uforstående overfor, at et så enkelt regnskab kan gå så galt, da de punkter der er på tale, må være forholdsvis ukomplicerede i forhold til en revision. Jeg har som nævnt intet kendskab til love og regler, og det bliver derfor som lægmand at jeg henvender mig. De i alt 9 punkter der er rejst og truffet afgørelse om er uden for mine kompetencer at argumentere imod, dog må jeg klage over pkt. 4 og 9, der begge er helt fundamentale poster og omkostninger i forhold til at drive en virksomhed.

Pkt. 4

KM penge. Jeg har ført kørselsregnskab som altid og afleveret dette til min revisor ([virksomhed3] v [person2]) og har intet hørt fra hende om krav til decideret kørebog. Regnskabet er afleveret i excel ark med udførlig angivelse af kundebesøget, art, dato, samt kilometer afstand. Derfor synes jeg det er meget groft pludselig at fjerne den fradragsmulighed fra min virksomhed, da den er en helt grundlæggende del af driften, desuden kan det eks.vis ses på min hjemmeside. [...dk], at min samarbejdspartner til at udføre den slags arbejde vi har specialiseret os i, bor i [by1], og vi pendler derfor en del frem og tilbage for at kunne udføre samarbejdet. Vedhæftet det omtalte kørselsregnskab. Jeg kan tilføje, at jeg nu har anskaffet mig en digital kørebog der er installeret i min bil.

Pkt. 9.

Jeg har en mobil telefon der er oprettet under et erhvervs abonnement. Det er den jeg taler med kunder i dagligt. I tilfælde af kontrol, låner jeg den gerne ud, så det kan tjekkes om jeg taler med, for min virksomhed, urelevante personer, men igen, det er en af grundstenen i en virksomhed at kontakte kunder, og det er fradragsberettiget, hvorfor så ikke i mit tilfælde? Jeg håber på forståelse for mine indsigelser og svarer gerne på evt. spørgsmål

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende, og kan ikke fradrages. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som udgangspunkt for privat.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) Befordring mellem arbejdspladser og

c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

•Hvad kilometertælleren viser ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

•Dato for kørslen

•Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

•Bestemmelsessted for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan gives for lønmodtageres udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km.

Der kan kun opnås fradrag for den befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Det kan udledes af Højesterets dom i SKM2004.162HR, at den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag, skal i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang.

Fradrag for kørselsudgifter

Klageren skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter til bilen efter regnskab eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige del af kørslen. Udgifterne skal opfylde betingelserne for at kunne anses som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren kan alternativt vælge at opgøre fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter efter skatterådets satser. Herunder skal der foreligge en opgørelse de erhvervsmæssige kilometer på grundlag af et kørselsregnskab eller eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt kilometertal.

Klageren har oplyst, at hun som selvstændig erhvervsdrivende ikke har haft et fast arbejdssted i indkomståret 2015, idet hun har haft kørsel til kunder i Jylland og på Sjælland.

Der er bogført kørselsudgifter med 11.595 kr.

Jf. kontoudtog fra [finans1] er der på erhvervskontoen hævet 8.050 kr. vedrørende kørsel.

Klageren har fremlagt et kørselsregnskab i form af Excel regneark, som er mangelfuldt. Der er henset til:

•Manglende visning af kilometertælleren ved begyndelse af dagen og ved afslutningen

•Manglende fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

•Manglende sandsynliggørelse/dokumentation for regnskabets rigtighed

I henhold til kørselsregnskabet fremgår der erhvervsmæssig kørsel med 3.221 km. svarende til 11.917 kr. med statens takst på 3,70 kr. pr. kørt km.

SKAT har ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel grundet manglende fyldestgørende kørselsregnskab til dokumentation for den erhvervsmæssige kørsel.

Klageren har gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har taget hensyn til det fremsendte kørselsregnskab med angivelse af kundebesøg, art, dato, samt kilometerafstand. Endvidere finder klageren, at Skattestyrelsen fjerner virksomhedens fradragsmulighed som er en helt grundlæggende del af driften.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab for indkomståret 2015, og således ikke har godtgjort, omfanget af den erhvervsmæssige kørsel i indkomståret 2015. Desuden bemærker retten, at der ikke er fremlagt bilag i form af brændstofkvitteringer, der sammenholdt med hvor virksomhedens kunder er beliggende geografisk, kan underbygge den erhvervsmæssige kørsel. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag herfor.

Landsskatteretten stadfæster således den påklagede afgørelse på dette punkt.

Telefon

Klageren har taget fradrag for udgifter til telefon med 4.822,61 kr. i 2015.

Som dokumentation har klageren fremlagt kontospecifikation vedrørende konto 3620, kontobevægelse fra [finans1] vedrørende erhvervskontoen, kopier af betalingsservice vedrørende betaling til [virksomhed2] for januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, og december samt fakturaer fra [virksomhed2]d for januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september og oktober.

Endvidere har klageren fremlagt screen dumps fra [virksomhed2]d fakturaportal som dokumentation på abonnements statur.

Udgifter til telefon er fuldt fradragsberettigede, hvis det kan dokumenteres, at de er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

SKAT har godkendt fradrag for telefon. SKAT har ikke godkendt de beløb på telefonregningerne som vedrører betaling via mobil til 3. part.

Landsskatteretten finder, at der kan godkendes fradrag for udgifter til telefoni vedrørende telefonnummer 21 12 02 37 i indkomståret 2015. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at telefonnummeret fremgår af virksomhedens hjemmeside og selskabsrapport fra Erhvervsstyrelsen.

Henset til, at der jævnfør de indsendte fakturaer fremgår betaling til 3. part med i alt 1.499. inkl. moms kr. finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette ikke har godkendt fradrag idet det ikke fremgår af fakturaerne hvad disse udgifter vedrører. Det er således ikke muligt for retten at konstatere i hvilket omfang, der er en fradragsberettiget udgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKAT afgørelse på dette punkt.