Kendelse af 12-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2024

Journalnr. 17-0988617

SKAT har anset klageren for ophørt med at anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2013 på grund af manglende opfyldelse af betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2. For indkomståret 2015 har SKAT anset klageren for at indtræde i virksomhedsordningen på ny. Ved opgørelsen af virksomhedsordningen for 2015 har SKAT holdt ejendommen [adresse1], [by1], uden for ordningen.

SKAT har endvidere nægtet klageren fradrag for forsikringsudgifter på i alt 58.708 kr. for indkomståret 2015. For indkomstårene 2013 og 2014 har SKAT skønnet forsikringsudgiften til at udgøre henholdsvis 65.000 kr. og 65.000 kr. og har på den baggrund forhøjet klagerens overskud af virksomhed.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klageren kan anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2013 og 2014, og at den omhandlede ejendom skal udtages af virksomhedsordningen med virkning fra primo indkomstår 2013. Den beløbsmæssige opgørelse af hævningerne vedrørende ejendommen og de deraf følgende konsekvenser i virksomhedsordningen hjemvises til opgørelse hos Skattestyrelsen.

For så vidt angår forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed vedrørende udgift til forsikring i indkomstårene 2013-2015, hjemviser Landsskatteretten punktet til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren driver i personligt regi virksomheden [virksomhed1], CVR-nummer [...1]. Virksomheden er registreret hos Erhvervsstyrelsen med opstart den 1. januar 1998 med branchekode: 81220 Skorstensfejning. Klageren driver virksomheden fra ejendommen [adresse1], [by1].

Klagerens virksomhedsindkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 er beskattet efter reglerne om virksomhedsordningen i virksomhedsskatteloven. Af klagerens personlige skatteoplysninger (r75) fremgår følgende indberetninger:

Indkomståret 2013

Indkomståret 2014

Indkomståret 2015

Virksomhedsbeløb:

Overskud af virksomhed før renter

1.252.753

1.212.290

1.193.047

Renteudgifter

-23.118

-21.343

-9.880

Virksomhedsordningen:

Indkomst til virksomhedsbeskatning

205.104

1.013.613

Overført opsparet overskud inkl. skat

253.475

Kapitalafkast

1.383

4.913

798

Indskudskonto ultimo

-1.173.993

-1.173.993

-1.140.025

SKAT anmodede klageren om at fremsende virksomhedens regnskabsmateriale for indkomstårene 2013-2015. SKAT modtog regnskabsmaterialet for indkomståret 2015. Klageren har ikke fremsendt regnskabsmaterialet for indkomstårene 2013-2014.

Ved indsendelse af klagen har klagerens repræsentanten vedlagt virksomhedens årsrapporter for indkomstårene 2013 og 2014 med tilhørende skattebilag, hvor bl.a. opgørelser og disponeringer i virksomhedsordningen fremgår. Der er endvidere fremsendt specifikationer til hævekontoen i virksomhedsordningen, der viser en løbende overførsel mellem virksomhedens økonomi og klagerens privatøkonomi.

Herudover har repræsentanten fremsendt virksomhedens kontokort for indkomstårene 2013-2015.

Virksomhedsordningen

Af de fremlagte regnskaber for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fremgår følgende oplysninger til virksomhedsordningen:

Indkomståret 2013

Indkomståret 2014

Indkomståret 2015

Overskud af virksomhed efter renter

1.229.635

1.190.947

1.168.275

Årets hævninger

994.447

1.277.565

1.009.996

Privat andel telefon og bil

81.359

103.488

Hensat til senere hævning primo

0

0

Hensat til senere hævning ultimo

0

158.279

Opsparet overskud ekskl. skat primo

843.304

997.134

807.028

Opsparet overskud ekskl. skat ultimo

997.134

807.028

807.028

Indskudskonto primo

-1.173.993

-1.173.993

-1.173.993

Indskudskonto ultimo

-1.173.993

-1.173.993

-1.173.993

Kapitalafkastgrundlaget primo

69.127

245.644

79.776

Kapitalafkastgrundlaget ultimo

245.644

79.776

2.467

Årets kapitalafkast

1.383

4.913

798

Ifølge regnskabet for 2015 er overskud af virksomhed før renter opgjort til 1.177.861 kr., heraf udgør renteudgifter 9.586 kr.

Opgørelsen af årets hævninger kan afstemmes med den løbende overførsel mellem virksomhedsøkonomien og klagerens privatøkonomi.

Af specifikationer til kapitalafkastgrundlaget fremgår, at ejendommen [adresse1], [by1], er placeret i virksomhedsordningen primo 2013 med en andel på 682.468.

Ifølge den offentlige vurdering er ejendommen ved anskaffelsen i 1998 og i de efterfølgende år vurderet som en beboelsesejendom. Ejendommen har i hele ejerperioden været anvendt til klagerens virksomhed og privat bopæl.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremsendt en BBR-meddelelse af 23. juni 2017, hvoraf fremgår, at ejendommens samlede bygningsareal udgør 353 m2, heraf er 128 m2 henført til erhverv. Der er ikke anmodet om en omvurdering af ejendommen af vurderingsmyndighederne i hele ejerperioden. Repræsentanten har anført følgende bemærkning:

”(...) Årsagen til, at Klager ikke har anmodet om en omvurdering af ejendommen eller klaget over den eksisterende vurdering er, at dette ikke har været muligt. Grundet de store udfordringer med ejendomsvurderingssystemet og det længerevarende skattestop, hvor man har brugt videreførte vurderinger, har der ikke været adgang til at klage over en vurdering eller bede om at få en omvurdering. Det har kun været muligt at få en omvurdering, hvis man har lavet en om- eller tilbygning eller hvis kommunen har ændret lokalplanen. (...)”

Ejendomsudgifter

Det fremgår af virksomhedens årsrapporter under specifikationer til ”øvrige omkostninger”/”administrationsomkostninger”, at der er skattemæssigt fratrukket forsikringsudgift på i alt 38.180 kr. i indkomståret 2013, 64.494 kr. i indkomståret 2014 og 58.708 kr. i indkomståret 2015.

Ifølge virksomhedens kontokort for indkomstårene 2013-2015 har klageren på konto 3650 ”Forsikringer” bogført diverse forsikringsudgifter heriblandt arbejdsskadeforsikring, sundhedsforsikring, bygningsforsikring, værkstedsforsikring, tab erhvervsevne forsikring m.v.

Videre fremgår af virksomhedens årsrapporter, at der er skattemæssigt fratrukket lokaleomkostninger på i alt 33.120 kr., 13.760 kr. og 18.815 kr. i henholdsvis indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Den talmæssige opgørelse fremkommer således:

Indkomståret 2013

Indkomståret 2014

Indkomståret 2015

El, vand og varme

12.768

9.977

9.259

Reparation og vedligeholdelse

13.645

165

Rengøring

3.914

2.103

2.426

Småanskaffelser

1.515

7.130

Ejendomsskat

2.793

Ejendomsudgifter i alt

33.120

13.760

18.815

Ifølge virksomhedens kontokort har klageren på konto 3617 ”Småanskaffelser” bogført anskaffelsessummen til bl.a. en vaskemaskine og en ny telefon, og på konto 3488 ”Rengøring” er der bogført udgifter til erhvervsaffald og toiletpapir.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for ophørt med at anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2013, men for indkomståret 2015 har SKAT anset klageren for at indtræde i virksomhedsordningen på ny.

Endvidere har SKAT forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 med henholdsvis 65.000 kr., 65.000 kr. og 58.708 kr.

Som konsekvens af ovenstående har SKAT udskrevet nye årsopgørelser for indkomstårene 2013-2015 med følgende angivelser:

”(...)

Opgørelse af indkomst

2013

2014

2015

Personlig indkomst

Rubrik

Før AM-bidrag

Før AM-bidrag

Før AM-bidrag

Overskud virksomhed/udlejningsejendom

111*

1.317.753

1.277.290

1.236.569

Renteudgifter i virksomhed

117*

-9.586

Hævet opsparet overskud 28 %

151*

1

Hævet opsparet overskud 25 %

151*

1.124.407

Resultat af virksomhed

*

2.442.161

1.277.290

1.226.983

Rente korrektion

150*

9.586

(...)

2015

Kapitalindkomst

Efter AM-bidrag

Rentekorrektion

150*

-9.586

(...)

Beløb markeret med * er rettet af skattecentret. (...)”

Af SKATs agterskrivelse af 5. april 2017 fremgår følgende begrundelser:

”Forslag: Vi vil ændre din skat

(...)

1.Virksomhedsordningen 2013 og 2014

(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

I henhold til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, er det en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at der er udarbejdet et selvstændigt skatteregnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav, og at bogføringen er tilrettelagt, således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privat økonomi. Derudover skal den skattepligtige jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 sidste punktum oplyse størrelsen af indskudskontoen og konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt kapitalafkast og afkastgrundlag jf. §§ 7 og 8. Der kan endvidere henvises til SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.3.2.

Du har ikke fremsendt det ønskede regnskab og regnskabsmateriale, som SKAT har anmodet om.

Med baggrund i, at du ikke har dokumenteret, at have udarbejdet et regnskab, og en bogføring, som opfylder kravene til at anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, samt de nødvendige specifikationer jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 sidste punktum, anses du for at være ophørt med at anvende virksomhedsordningen i 2013.

Da du anses for ophørt med at anvende virksomhedsordningen i 2013, vil dine renteudgifter i virksomheden for 2013 på 23.118 kr. og 2014 på 21.343 kr. alene fragå i din kapitalindkomst ifølge personskatteloven § 4 stk. 1 nr. 1.

Din personlige indkomst for 2013 forhøjes med indestående på konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat 1.124.408 kr. efter virksomhedsskattelovens § 15 b stk. 1.

Indkomst til virksomhedsbeskatning for 2013 på 205.104 kr. tilbageføres og din personlige indkomst forhøjes med 205.104 kr.

Kapitalafkast på 1.383 kr. for 2013 nedsættes til 0 kr. Din personlige indkomst forhøjes med 1.383 kr. og din kapitalindkomst nedsættes med 1.383 kr.

Hævet på konto for opsparet overskud for 2014 på 253.475 kr. tilbageføres og din personlige indkomst nedsættes med 253.475 kr.

Kapitalafkast på 4.913 kr. for 2014 nedsættes til 0 kr. Din personlige indkomst forhøjes med 4.913 kr. og din kapitalindkomst nedsættes med 4.913 kr.

2.Virksomhedsordningen 2015

(...)

2.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Ændring som følge af nyt regnskab:

Ændring

Selvangivet overskud af virksomhed før renter 1.193.047 kr.

Ifølge nyt regnskab 1.177.861 kr. -15.186 kr.

Selvangivet renteudgifter 9.880 kr.

Ifølge nyt regnskab 9.586 kr. +294 kr.

Selvangivet indkomst til virksomhedsbeskatning 1.013.613 kr.

Ifølge nyt regnskab 0 kr. +1.013.613 kr.

I alt 998.721 kr.

Din personlige indkomst nedsættes med 15.186 kr. og forhøjes med 294 kr. og med tilbageført indkomst til virksomhedsbeskatning 1.013.613 kr. Netto forhøjes indkomsten med 998.721 kr.

Ejendom

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er vurderet som beboelse og omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 stk. 1 nr. 1. Denne ejendom kan ifølge virksomhedsskattelovens § 1 stk. 3 ikke indgå i virksomhedsordningen.

Efter personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6 er overskud af enfamiliehuse kapitalindkomst.

Ifølge ligningslovens § 15 J kan der ikke fradrages udgifter til forsikring af ejendom, vedligeholdelse og renovation.

Der er ikke modtaget oplysninger om udgifter til forsikring på 58.708 kr. forhøjes din personlige indkomst med 58.708 kr.

Ændringer i virksomhedsordningen som følge af ejendommen ikke kan være i virksomhedsordningen og virksomhedsordningen ikke anvendes for 2013 og 2014:

Ejendommen er medregnet i virksomhedsordningen til en værdi på 682.468 kr.

Som følge af ændring er i punkt 1, hvor du ikke kan anvende virksomhedsordningen og i 2015 anvender virksomhedsordningen på ny, skal der opgøres ny indskudskonto pr. 1.1.2015.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 4a stk. 2 kan der ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen på det tidspunkt hvor anvendelse af virksomhedsordningen påbegyndes.

Indskudskonto opgøres efter virksomhedsskattelovens § 3 stk. 3:

Driftsmidler 102.706 kr.

Bil 252.890 kr.

Solcelleanlæg 60.742 kr.

Andre tilgodehavender 3.334 kr.

Bankgæld -408.915 kr.

Kassekredit -109.720 kr.

Anden gæld -414.915 kr.

Indskudskonto pr. 1.1.2015 -513.878 kr.

Kapitalafkastsgrundlag opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8:

Pr. 1.1.2015

Driftsmidler 102.706 kr.

Bil 252.890 kr.

Solcelleanlæg 60.742 kr.

Andre tilgodehavender 3.334 kr.

Bankgæld -408.915 kr.

Kassekredit -109.720 kr.

Anden gæld -414.915 kr.

Kapitalafkastsgrundlag pr. 1.1.2015 -513.878 kr.

Pr. 31.12.2015

Driftsmidler 77.029 kr.

Bil 189.667 kr.

Solcelleanlæg 45.557 kr.

Andre tilgodehavender 6.407 kr.

Bankgæld -319.555 kr.

Kassekredit -70.290 kr.

Anden gæld -361.723 kr.

Hensat til senere hævning ultimo -54.694 kr.

Kapitalafkastsgrundlag pr. 31.12.2015 -487.602 kr.

Da kapitalafkastsgrundlag er negativ beregnes der ikke kapitalafkast ifølge virksomhedsskattelovens § 7.

Din personlige indkomst forhøjes med 798 kr. og din kapitalindkomst nedsættes med 798 kr.

Overførsel til privat:

Årets hævninger ifølge bogføring 1.009.996 kr.

Private andele der anses for hævet

Fri bil 100.988 kr.

Fri telefon 2.600 kr.

Forsikring 58.708 kr.

Hensat til senere hævning 54.694 kr.

I alt 1.226.986 kr.

Der kan ikke hensættes til senere hævning ultimo, hvis der hæves på indskudskonto ifølge juridisk vejledning afsnit C.C.5.2.7.1.

Overførsel i hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5:

Årets overskud ifølge ny regnskab 1.168.278 kr.

Ændring forsikring 58.708 kr.

I alt 1.226.986 kr.

Da indskudskonto er negativ skal der beregnes rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11 stk.1 med 4 % af -513.878 kr. dog højst nettorenteudgiften på 9.586 kr.

Din personlige indkomst forhøjes med 9.586 kr. og din kapitalindkomst nedsættes med 9.586 kr.

3.Udgifter på ejendommen [adresse1] for 2013 og 2014

(...)

3.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Du ikke har indsendt oplysninger om udgifter på ejendommen [adresse1], [by1].

Resultat af ejendommen er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6.

Ifølge ligningslovens § 15 J er der ikke fradrag for andre udgifter end renter vedrørende ejendommen.

Ifølge skattekontrollovens § 6 stk. 6 kan der foretages et skøn efter skattekontrollovens § 5 stk. 3, da du ikke har indsendt de oplysninger du er anmodet om.

Ifølge sammenligningstal for 2014 i regnskab for 2015 er der udgift til forsikring på 65.000 kr. for 2014.

Det skønnes at udgiften for 2013 er af samme størrelse som for 2014 på 65.000 kr.

Din personlige indkomst for 2013 forhøjes med 65.000 kr. og din personlige indkomst for 2014 forhøjes med 65.000 kr.

(...)”

SKAT har den 3. august 2017 afgivet følgende udtalelse til klagen:

”(...) Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Regnskaber med opgørelser og disponeringer i virksomhedsordningen er nu modtaget for 2013 og 2014. Dog er specifikation af hævekonto og mellemregningskonto ikke modtaget, hvorfor det ikke er muligt at udtale sig om hævninger og mellemregningskonti er korrekt opgjort og om der er sket en korrekt overførsel mellem virksomhedsøkonomien og privat økonomien.

Hvis overførslerne er korrekt opgjort, kan virksomhedsordningen anvendes for indkomstår 2013 og 2014.

Det får den betydning, at den del af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som indgår i virksomhedsordningen med 682.468 kr. skal hæves ud af virksomhedsordningen i 2013 med dertil hørende korrektioner.

Der er ikke indgivet klage over vurderingen af ejendommen [adresse1], [by1] til SKAT.

Ifølge SKAT’s afdeling for ejendomsvurderinger udgør den erhvervsmæssige del af ejendomsværdien 5 %. Der er ikke foretaget en fordeling af ejendomsvurderingen, da den erhvervsmæssige del af vurderingen er under 25 %.

Ifølge genoptagelsescirkulære SKM2017.11 SKAT om godkendelse af fradrag for afskrivning på erhvervsmæssigt benyttede bygninger vurderet som beboelsesejendomme afsnit 4 fremgår at

”Fradrag for de faktiske løbende driftsudgifter på disse ejendomme vil dog stadig være begrænset af ligningslovens § 15 J.

Hvor SKATs praksis tidligere har været, at både faktiske driftsudgifter og afskrivninger var begrænset for de ejendomme/den del af ejendommen, som tidligere var omfattet af standardfradraget, er den nye praksis, at det alene er driftsudgifterne på ejendommene, der er begrænset af ligningslovens § 15 J.

Såfremt ejendommens bygninger anvendes erhvervsmæssig og opfylder betingelserne for afskrivning efter afskrivningsloven, vil adgangen til afskrivning ikke begrænses af bestemmelsen i ligningslovens § 15 J.

Overskud og underskud af ejendomme nævnt ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, vil fortsat blive beskattet som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, uanset adgangen til et foretage afskrivninger. Afskrivningerne kan derfor fratrækkes i kapitalindkomsten.”

Ifølge det nu indsendte regnskab for 2013 er der fradraget 12.768 kr. i udgifter til el, vand, varme, 13.645 kr. i vedligeholdelse og 3.914 kr. i rengøring. Der er fradraget forsikringer med 38.180 kr. under øvrige omkostninger.

De udgifter som vedrører ejendommen er omfattet af ligningslovens § 15 J og der skal foretages korrektion i forhold til tidligere fastsat skøn på 65.000 kr.

Ifølge det nu indsendte regnskab for 2014 udgør lokaleomkostninger 9.977 kr. til el, vand, varme, 165 kr. i reparation og vedligeholdelse, 2.103 kr. til rengøring, 1.515 kr. til småanskaffelser. Under administrative omkostninger er der fradraget 64.494 kr. i forsikringer.

De udgifter som vedrører ejendommen er omfattet af ligningslovens § 15 J og der skal foretages korrektion i forhold til tidligere fastsat skøn på 65.000 kr. (...)”

Skattestyrelsen (daværende SKAT) har under klagesagens behandling tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling om, at den påklagede afgørelse ændres og hjemvises med henblik på talmæssig opgørelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT tilpligtes at tilbageføre klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 til det selvangivne, idet klageren opfylder betingelserne i virksomhedsskatteloven for, at ejendommen [adresse1], [by1], kan indgå i virksomhedsordningen, og at klageren har fradrag for udgift til forsikring i indkomstårene 2013-2015.

Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:

”(...) Klagen skyldes, at SKAT ikke finder, at [person1] har dokumenteret at have udarbejdet et regnskab og en bogføring, der opfylder kravene til at anvende virksomhedsordningen. SKAT anser derfor [person1] for ophørt med at anvende virksomhedsordningen i 2013, og har på den baggrund ændret [person1]s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Klagen skyldes videre, at SKAT heller ikke finder, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] kan indgå i virksomhedsordningen, da ejendommen er vurderet som beboelse. Med samme begrundelse er det SKATs opfattelse, at [person1] heller ikke har fradrag for andre udgifter end renter på ejendommen og SKAT forhøjer derfor også [person1]s indkomst med fratrukne udgifter til forsikring i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Sagen drejer sig således helt overordnet om, hvorvidt [person1] opfylder betingelserne for brug af virksomhedsordningen i indkomstårene 2013 og 2014 samt om, hvorvidt ejendommen [adresse1], [by1] kan indgå i virksomhedsordningen og således om der også er fradrag for udgifter til forsikring heraf.

PÅSTAND

SKAT tilpligtes at tilbageføre [person1]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 til det selvangivne.

SAGSFREMSTILLING

[person1] er skorstensfejer og driver virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], personligt regi. Virksomheden blev etableret med opstartsdato 1. januar 1998 og har i dag to ansatte.

Virksomhedsadressen er sammenfaldende med den private adresse på [adresse1], [by1], der er en ejendom med tre bygninger, hvor de to hører til [person1]s private ejendom og den sidste hører til virksomheden.

Ejendommen på [adresse1], [by1] ligger i et parcelhusområde og blev opført i 1998 efter [person1] havde ansøgt Teknisk Forvaltning om byggetilladelse til opførelsen, idet det allerede på daværende tidspunkt var meningen, at der skulle være skorstensfejervirksomhed. Grunden blev erhvervet 1. maj 1998.

Da [person1] skulle finansiere opførelsen af ejendommen, fik han fra kreditforeningen meddelelse om, at han på grund af den påtænkte delvise benyttelse af ejendommen til skorstensfejervirksomhed, alene havde mulighed for at belåne det med op til 60 procent af ejendommens værdi i stedet for med op til 80 procent med et realkreditlån. Ejendommen blev opført for ca. kr. 2.400.000.

Ejendommen blev derfor finansieret ved, at [person1] optog et 30-årligt obligationslån på kr.

1.344.000 i [finans1] A/S, og herforuden underskrev to sælgerpantebreve på hver kr. 200.000. Det resterende beløb blev finansieret med friværdi fra salg af [person1]s tidligere ejendom. Pantebrevene blev alle indfriet i februar 2004. Pantebrevet på det 30-årlige obligationslån på kr. 1.344.000 fremlægges som bilag 5. De to sælgerpantebreve på hver kr. 200.000 fremlægges som henholdsvis bilag 6 og 7.

På ejendommen er der i dag tre bygninger på henholdsvis 184 m2, 41 m2 og 128 m2.

Bygningen på 184 m2 er [person1]s og families private bolig, hvori [person1] også har sit virksomhedskontor. Bygningen er i BBR-registret angivet som et fritliggende enfamilieshus (parcelhus) og dermed med anvendelseskode 120. Bygningen på 41 m2 udgør den private garage og har derfor anvendelseskode 920. Endelig er bygningen på de 128 m2 en ren erhvervsbygning, hvorfra skorstensfejervirksomheden drives, og bygningen står derfor i BBR-registret med anvendelseskode 330 (anden servicevirksomhed m.v.).

BBR-ejermeddelelse af 18. oktober 1999 fremlægges som bilag 8. BBR-Meddelelsen af 23. juni 2017, hvori der også er et oversigtskort over ejendommen, fremlægges som bilag 9. Ejendomsskattebilletten for 2017 fremlægges som bilag 10.

Erhvervsbygningen på de 128 m2 er en rektangulær bygning med store indgangsporte i den ende, der ligger ud mod vejen. Indgangsportene giver adgang til en dobbelt garage, hvor der er plads til alle virksomhedens tre biler. Langs med siderne er der reoler til værktøj m.v. I bygningens modsatte ende er der som foreskrevet af Arbejdstilsynet frokostrum til de ansatte til den ene side samt toilet, håndvaske, brusebad og omklædningsrum med personaleskabe i den anden side. Cirka midt i bygningen forefindes der rum med vaskemaskine og tørretumbler som foreskrevet i overenskomsten.

Erhvervsbygningen er således indrettet og udnyttet fuldt ud til skorstensfejervirksomheden, og er ikke bygget sammen med de privat udnyttede bygninger på ejendommen. Bygningen er i øvrigt ikke tilknyttet fjernvarmeforsyningen, men er forsynet via solvarme. Bygningen er egnet til liberalt erhverv og er på grund af isoleringen blandt andet velegnet til kontor.

Siden [person1] erhvervede ejendommen i 1998, har den erhvervsmæssige andel indgået i hans virksomhedsordning.

I 2014 var erhvervsbygningen forsikret i forsikringsselskabet [virksomhed2], ligesom [person1] tillige havde en erhvervsforsikring i dette selskab. Bygningsforsikringsaftalen gældende fra 1. januar 2014 fremlægges som bilag 11. Erhvervsforsikringen gældende ligeledes fra 1. januar 2014 fremlægges som bilag 12.

Pr. 1. oktober 2015 skiftede [person1] forsikringsselskab, idet han herefter havde sine forsikringer i forsikringsselskabet [virksomhed3]. Opkrævningen for erhvervsforsikringen hos [virksomhed3] af 16. september 2015 med forsikringsaftale fremlægges som bilag 13. Policer af 16. september 2015 til [person1]s forsikringer i [virksomhed3] fremlægges som bilag 14. Policer af 6. oktober 2015 til [person1]s forsikringer i [virksomhed3] fremlægges som bilag 15.

Årsrapporten for 2013 for [person1]s skorstensfejervirksomhed fremlægges som bilag 16. Bilag til selvangivelsen for 2013 fremlægges som bilag 17. Indkomst- og formueopgørelse for 2013 for [person1] og [person2] fremlægges som bilag 18.

Årsrapporten for 2014 for [person1]s skorstensfejervirksomhed fremlægges som bilag 19. Personlig formueopgørelse og skattemæssige opgørelser for 2014 fremlægges som bilag 20.

Årsrapporten for 2015 for [person1]s skorstensfejervirksomhed fremlægges som bilag 21. Bilag til selvangivelsen for 2015 fremlægges som bilag 22.

Endelig fremlægges som bilag 23 en udskrift fra [virksomhed4] vedrørende [adresse1], [by1].

ANBRINGENDER

Brug af virksomhedsordningen

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [person1] brug af virksomhedsordningen under henvisning til, at [person1] ikke har udarbejdet et regnskab og en bogføring, der opfylder kravene til at anvende virksomhedsordningen. Med de fremlagte regnskaber er det netop dokumenteret, at [person1] opfylder betingelserne herfor. Der er følgelig ikke grundlag for at ændre [person1]s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Ejendom i virksomhedsordningen

Det gøres videre gældende, at der heller ikke er grundlag for at nægte [person1] brug af virksomhedsordningen på den del af ejendommen [adresse1], [by1], der vedrører skorstensfejervirksomheden, idet denne del af ejendommen trods registreringen udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Det er en fejl, at ejendommen ikke er vurderet som en blandt benyttet ejendom. Selvom hele ejendommen er registreret som beboelsesejendom, er der således ikke grundlag for de af SKAT foretagne ændringer.

Det gøres i den forbindelse også gældende, at registreringen af ejendommen med benyttelseskode 01 heller ikke i sig selv berettiger SKAT til at forhøje [person1]s indkomst med fratrukne udgifter til forsikring i indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Afgørende for, om [person1] er berettiget til at fratrække andre udgifter end renter vedrørende ejendommen, er, om ejendommen reelt - og således ikke kun formelt - benyttes erhvervsmæssigt.

Praksis vedrørende nægtet brug af virksomhedsordningen og fradrag for andre udgifter end renteudgifter på grund af fejlagtig registrering i en ejendoms benyttelseskode er i overensstemmelse hermed. Det forhold, at ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom bevirker herefter ikke, at brug af virksomhedsordningen automatisk afskæres, hvis ejendommen reelt er blandet benyttet, ligesom der også kan være fradragsret på trods af fejlagtig registrering.

I en nyligt afsagt afgørelse af 12. januar 2017 fra Landsskatteretten (j.nr. 15-0733066) fandtes den fejlagtige registrering af ejendommen således hverken at være afgørende for brug af virksomhedsordningen eller for skatteyders fradrag for andre udgifter end renteudgifter.

Sagen drejede sig om en skatteyder, der drev virksomhed med udlejning af tre ferielejligheder, herunder to sommerhuse og en "sigøjnerlejr", primært til turister.

Lejlighederne var alle beliggende på skatteyderens og dennes hustrus private beboelsesejendom. Ejendommen havde et grundareal på 17.268 m2 og var vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed efter vurderingslovens § 33, stk. 8.

I december 2004 anmodede skatteyderen om genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 med henvisning til, at denne var forkert. I maj 2015 nægtede SKAT imidlertid at genoptage vurderingen med følgende begrundelse:

"Du erhvervede ejendommen ved købsaftale af 9. november 2004 og til overtagelse pr. 1. januar 2005. I marts 2007 gav Skov- og Naturstyrelsen og [kommunen] tilladelse til udlejning til ferie- og fritidsformål og efter de foreliggende oplysninger har du også drevet udlejningsvirksomhed på ejendommen siden 2007.

Ejendommen har således fejlagtigt haft en vurderingsmæssig status som ren beboelsesejendom ved samtlige vurderinger efter dit køb ultimo 2004 og din anmodning om genoptagelse er først modtaget den 1. december 2014. Der er derfor ikke grundlag for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011, da anmodningen om genoptagelse ikke er sket senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det vurderingsår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget."

SKAT oplyste dog, at ejendommen ved næste vurdering, som er planlagt til at være pr. 1. oktober 2017, kan vurderes med benyttelseskoden for beboelses- og forretningsejendomme.

I senere afgørelse forhøjede SKAT skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2013 med i alt kr. 215.021, idet SKAT bl.a. fandt, at indtægter ved udlejning skulle beskattes som kapitalindkomst, at virksomhedsordningen ikke kunne anvendes og at udgifter til bl.a. forsikring ikke kunne fratrækkes, da ejendommen var vurderet som en beboelsesejendom.

Skatteyderen gjorde heroverfor gældende, at den faktiske anvendelse og ikke den vurderingsmæssige status af ejendommen er afgørende.

Under klagesagen erklærede SKAT sig enig i dette, idet SKAT i en udtalelse til Skatteankestyrelsen oplyste, at:

"SKAT er enig i at den formelle status på ejendomsvurderingen ikke i nærværende tilfælde kan have betydning for opgørelse [af indkomsten], når der henses til den faktiske benyttelse af ejendommen."

Det samme var Landsskatteretten, idet Landsskatteretten godkendte, at feriecentret var drevet erhvervsmæssigt, at resultatet skulle beskattes som personlig indkomst, og at skatteyderen kunne anvende virksomhedsordningen. I sin begrundelse herfor udtalte Landsskatteretten bl.a. at:

"Det er Landsskatterettens opfattelse, at der skal tages stilling til, om vurderingen er åbenbart forkert, når der blandt andet henses til ejendommens fremtræden og faktiske benyttelse .

Landsskatteretten finder, uanset benyttelseskoden, at ejendommens bygninger er anvendt til erhvervsmæssigt formål i væsentligt omfang, hvorfor der burde være foretaget en vurderingsfordeling efter vurderingslovens§ 33, stk. 5 . ( ... )

Det kan således lægges til grund, at ejendommen var fejlagtigt vurderet i årene 2011-2013, hvor den burde have været vurderet som en blandet benyttet ejendom efter vurderingslovens§ 33, stk. 5. Der med er ejendommen omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5."

Om ejendomsudgifterne udtalte Landsskatteretten, at:

"Som anført ovenfor burde ejendommen have været vurderet efter vurderingslovens§ 33, stk. 5, hvorfor ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskattelovens§ 4, nr. 5.

For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Det fremgår af ligningslovens § 15 K, stk. 6.

Klageren kan således opnå fradrag for de ejendomsudgifter, som kan henføres til udlejningen, herunder vedligeholdelse, forsikring og el.

At der i praksis anlægges en realitetsvurdering af den pågældende ejendom illustreres også af Landsskatterettens kendelse af 18. april 2013, j.nr. 12-0196139, og Landsskatterettens afgørelse af 15. juli 2015, j.nr. 14-3226229, hvor Landsskatteretten også nåede frem til, at vurderingen af ejendommen med benyttelseskode 01 ikke var afgørende for hverken skatteyders fradragsret eller brug af virksomhedsskatteloven, kapitalafkastordningen.

Det gøres gældende, at der, ligesom i de nævnte afgørelser, ikke er grundlag for at nægte [person1] brug af virksomhedsordningen og fradrag for udgifter til forsikring, idet ejendommen er erhvervsmæssigt benyttet i væsentligt omfang. Den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen overstiger således 25 pct. af ejendommens samlede værdi. Ejendommen burde derfor have været registreret og vurderet som en blandet benyttet ejendom.

Til støtte herfor skal der også henvises til, at ejendommen også af omverdenen stedse har fremtrådt som en blandet benyttet ejendom, herunder bl.a. kreditforeningen, der allerede ved opførelsen alene ville lade [person1] belåne ejendommen med 60 procent som følge af den blandede benyttelse samt ejendomsmæglerfirmaet [virksomhed4], der i [virksomhed4] også har registreret ejendommen som en blandet ejendom, jf. herved bilag 23. (...)”

Klagerens repræsentant har den 11. oktober 2017 fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse af 3. august 2017.

Heraf fremgår følgende:

”(...) SKATs udtalelse i sagen giver anledning til følgende supplerende bemærkninger:

SKAT bemærker i udtalelsen på side 1, at specifikation af hævekonto og mellemregningskonto ikke er modtaget, hvorfor det ikke er muligt at udtale sig om hævninger og mellemregningskonti er korrekt opgjort og om der er sket en korrekt overførsel mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien.

I forlængelse heraf bemærker SKAT videre, at hvis overførslerne er korrekt opgjort, kan virksomhedsordningen anvendes for indkomståret 2013 og 2014, idet den del af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som indgår i virksomhedsordningen med kr. 682.468 dog skal hæves ud af virksomhedsordningen i 2013 med dertil hørende korrektioner.

Som anført i den fremsendte klage af 11. juli 2017 gøres det gældende, at [person1] opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, hvorfor der ikke er grundlag for de af SKAT foretagne korrektioner. Som yderligere dokumentation for, at [person1] opfylder betingelserne fremlægges som bilag 24 og bilag 25 de af SKAT efterspurgte specifikationer af hævekonto og mellemregningskonto for 2013. Specifikationer af hævekonto og mellemregningskonto for 2014 fremlægges som bilag 26 og bilag 27.

I relation til SKATs bemærkning om, at de kr. 682.468 vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], [by1] skal hæves ud af virksomhedsordningen, hvis denne godkendes benyttet i 2013 og 2014, skal vi (igen) bemærke, at den fejlagtige registrering af ejendommens benyttelse ifølge praksis ikke i sig selv udgør tilstrækkeligt grundlag for at nægte [person1] brug af virksomhedsordningen på den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.

Det bestrides således fortsat, at den erhvervsmæssige del af ejendommen ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Det er som tidligere fremført en fejl, at ejendomsvurderingen for [adresse1], [by1] ikke er påklaget. Det forhold, at der drives skorstensfejermestervirksomhed fra ejendommens 128 m2 store erhvervsbygning og de med klagen fremlagte bilag vidner klart om, at registreringen af ejendommens benyttelse er åbenbart forkert.

Praksis viser, at det er ejendommens fremtræden og faktiske benyttelse, der er afgørende, og det forhold, at den erhvervsmæssige del af ejendommen ifølge SKATs afdeling for ejendomsvurderinger udgør 5 %, kan således ikke tillægges afgørende betydning. Der henvises herved også til det i klagen anførte.

Det fastholdes i øvrigt således også, at [person1] er berettiget til fradrag for udgifter til forsikring af ejendommens erhvervsmæssige del. Fordi der netop er tale om en blandet ejendom, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, finder bestemmelsen i ligningslovens§ 15 K, stk. 6 - således undtagelsen til ligningslovens§ 15 J - anvendelse, jf. herved § 15 J, stk. 1 in fine.

Af ligningslovens § 15 K, stk. 6 fremgår, at der for ejendomme nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 5 (det vil sige blandede ejendomme, som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt) kan foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. I ligningslovens§ 15 K, stk. 6 er der således direkte hjemmel til at foretage fradrag for de faktiske driftsudgifter.

Praksis - herunder særligt den i klagen nævnte Landsskatteretsafgørelse af 12. januar 2017, j.nr. 15- 0733066 - viser, at det heller ikke i denne forbindelse kan tillægges afgørende betydning, om ejendommen er vurderet som en blandet benyttet ejendom. Afgørende er igen ejendommens fremtræden og faktiske benyttelse. Værdien af de erhvervsmæssigt benyttede dele af bygninger og grund på [person1]s ejendom udgør utvivlsomt 25 pct. eller mere af ejendommens samlede værdi, og ejendommen er således benyttet i væsentligt omfang. (...)”

Klagerens repræsentant har efter et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsat bl.a. følgende bemærkninger:

”(...) Årsagen til, at Klager ikke har anmodet om en omvurdering af ejendommen eller klaget over den eksisterende vurdering er, at dette ikke har været muligt. Grundet de store udfordringer med ejendomsvurderingssystemet og det længerevarende skattestop, hvor man har brugt videreførte vurderinger, har der ikke været adgang til at klage over en vurdering eller bede om at få en omvurdering. Det har kun været muligt at få en omvurdering, hvis man har lavet en om- eller tilbygning eller hvis kommunen har ændret lokalplanen.

Jeg henviser i den forbindelse til vurderingsportalen, hvor klagesystemet er nærmere beskrevet: https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/ejendomsvurdering/emner-vejledninger-og-frister/klage- over-ejendomsvurdering/klage-over-historiske-vurderinger-2013-19.

Det bør således ikke lægges Klager til last, at han ikke har foretaget skridt for at få vurderingen ændret, da dette ikke har været en mulighed. Det fastholdes i øvrigt, at den vurderingsmæssige kategorisering af ejendommen ikke kan afgøre, hvorvidt ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, da det alene er de faktiske forhold ved ejendommens benyttelse, der afgør dette.

Supplerende oplysninger

Som aftalt på kontormødet, har vi indhentet yderligere bilag vedr. afholdte udgifter til el, vand og varme, reparation og vedligeholdelse, rengøring, småanskaffelser og forsikring.

Som bilag 28 vedlægges kontokort for 2013, som bilag 29 vedlægges kontokort for 2014 og som bilag 30 vedlægges kontokort for regnskabsår 2015.

Udgifter til vedligeholdelse fremgår af konto 2904, 3104 og 3487.

Udgifter til forsikring fremgår af konto 2903, 3103 og 3650.

Udgifter til el, vand og gas fremgår af konto 3485, 3486 og 6906.

Udgifter til rengøring fremgår af konto 3488.

Udgifter til småanskaffelser fremgår af konto 3617.

Arbejdstilsyn

[person1] var i dialog med [by1] Kommune i forbindelse med at fik opført den sagen omhandlende bygning, som bruges til garage, værksted og omklædning m.m. Arbejdstilsynet var desuden på tilsyn i forbindelse med opførelsen, for at tjekke at bygningen overholdt forskellige krav, herunder at der ikke måtte være støv visse steder, at der skulle være omklædning, bad og frokoststue til personalet m.v.

Arbejdstilsynet kommer stadig på tilsynsbesøg med jævne mellemrum og som dokumentation herfor, fremlægges som bilag 31 kopi af breve fra Arbejdstilsynet fra 2008 og 2022. (...)”

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...) Vi fastholder de oprindeligt fremsatte påstande, sagsfremstilling og anbringender og er ikke enige i Skatteankestyrelsen indstilling til afgørelse.

Vi har desuden anmodet om aktindsigt i vurderingsgrundlaget for ejendommen hos Vurderingsstyrelsen og tager derfor forbehold for, at vi eventuelt fremkommer med yderligere bemærkninger, så snart vi har modtaget aktindsigtsmaterialet.

UDTAGELSE AF EJENDOMMEN FRA VIRKSOMHEDSORDNINGEN

Det gøres gældende, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] rettelig skal forblive i virksomhedsordningen for indkomstårene 2013-2015.

Det bestrides, at – som angivet af Skatteankestyrelsen – ”En vurderingsfordeling på den del, der tjener til klagerens privatbolig og den øvrige del af ejendom, er en forudsætning for, at en blandet benyttet ejendom kan placeres i virksomhedsordningen.” (min fremhævning).

Som allerede fremsat i klageskrivelsen, findes der flere eksempler fra praksis på, at en ejendom kan indgå i virksomhedsordningen, selvom ejendommen ikke er vurderet som blandet benyttet, når blot der er tale om en åbenlys fejl.

Det bestrides endvidere, at Klager ikke skulle have ”... dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejendommens vurderingsstatus har været åbenlys forkert ved ejendommens erhvervelse eller de efterfølgende år.”

Der er således fremlagt adskillige bilag, der dokumenterer;

ejendommen er belånt som erhvervsejendom (hvilket ikke er en fordel, da det betyder, at realkreditbelåningen kun kunne udgøre 60 % af ejendommens værdi fremfor 80 %), jf. bilag 5-7,

den separate bygning på 128 kvm er registreret i BBR som anden serviceenhed m.v., jf. eksempelvis bilag 8, hvor det på s. 3 fremgår, at bygningens samlede erhvervsareal udgør 128 kvm, erhvervsbygningen har været erhvervsmæssigt forsikret hos flere forskellige forsikringsselskaber, jf. bilag 11-15, ejendommen hos ejendomsmæglere er angivet som en blandet ejendom, jf. bilag 23, og Arbejdstilsynet har været og stadig kommer på tilsynsbesøg med jævne mellemrum, jf. bilag 31.

Dertil kommer, at Klager i vidt omfang har sandsynliggjort, at der er tale om en faktisk erhvervsmæssig benyttelse, ved beskrive den ansøgning sendt til Teknisk Forvaltning om byggetilladelse, som blev indsendt forud for erhvervelse af ejendommen, fremkomme med en detaljeret beskrivelse af erhvervsbygningens indretning til skorstensfejervirksomhed, som er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets forskrifter, og påpege det tidsmæssige sammenfald mellem skorstensfejervirksomhedens opstart og [person1]s erhvervelse af ejendommen til netop dette formål.

Det bestrides, at den omstændighed at [person1] ikke har klaget over vurderingen af ejendommen som beboelse, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at ejendommen ikke kan indgå i virksomhedsordningen. I Landsskatterettens afgørelse trykt som SKM2016.364.LSR kunne en klager foretage skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssigt anvendte bygninger, selvom ejendommen var vurderet som beboelse. I den trykte afgørelse fremgår det udtrykkeligt, at klageren aldrig havde klaget over vurderingen, hvilket ikke fik afgørende betydning for sagens udfald.

Samme princip bør gælde for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen eller ej.


Det gøres derfor gældende, at ejendommen skal forblive i virksomhedsordningen i indkomstårene 2013-2015. (...)”

Den 17. august 2023 har repræsentanten fremsat følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...) UDTAGELSE AF EJENDOMMEN FRA VIRKSOMHEDSORDNINGEN

På baggrund af aktindsigtsmateriale modtaget fra Vurderingsstyrelsen, fremsætter vi hermed supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Skattestyrelsens bemærkninger af 28. juni 2023 giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Det gøres fortsat gældende, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] rettelig skal forblive i virksomhedsordningen for indkomstårene 2013-2015.

Som bilag 32 fremlægges skærmprint af vurderingerne 1999 og 2000 og som bilag 33 vedlægges kopi af vurderingsmeddelelse fra 2011.

Det fremgår af BBR-meddelelse udskrevet den 18. oktober 1999, tidligere fremlagt som bilag 8, at ejendommen består af

  1. et fritliggende enfamilieshus (parcelhus), som er opført i 1998 og har et areal på 184 kvm.,
  2. en carport, ligeledes opført i 1998 og med et areal på 41 kvm, samt
  3. et hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed, ligeledes opført i 1998 med et areal på 128 kvm. Det fremgår explicit, at det samlede erhvervsareal i bygningen udgør 128 kvm.

Af bilag 9 fremgår BBR-meddelelse udskrevet i 2017, hvoraf kortmaterialet viser de tre netop beskrevne bygninger.

Skærmprint af vurderingen fra 1999 og 2000 (bilag 32) viser, at benyttelsen er noteret som ”beboelse 1 lejl.”, hvilket er åbenlyst forkert henset til det ovenfor dokumenterede om to separate bygninger og en carport.

Vurderingsmeddelelsen fra 2011 (bilag 33) viser, at der er medregnet et bebygget areal på 184 kvm til 100 % og en fritliggende garage, udhus m.v. på 100 kvm til 5 %. Dette er åbenlyst forkert, da der dels er tale om en erhvervsbygning indrettet til skorstensfejervirksomhed efter alle de forskrifter, der gælder herfor og som tidligere er dokumentet, og dels er bygningen 128 kvm, jf. BBR-meddelelsen (bilag 8), bruttoareal 124 kvm, jf. forsikringspolicen (bilag 11).

Det er således forkert, at erhvervsbygningen i vurderingsgrundlaget kun er medtaget med en vægtet andel på 5 %.

Det samlede bygningsareal er 353 kvm., hvoraf den erhvervsmæssige del udgør 128 kvm., dvs. 36,26 %. Som beskrevet i klageskrivelsen, er der tale om en fritliggende, isoleret bygning af høj kvalitet med frokostrum, toilet, håndvaske, bruserum m.v., og værdien af bygningen bør derfor sidestilles med stuehuset. Erhvervsbygningen burde derfor oplagt have været medregnet i vurderingen til 100 %. Når det skal vurderes, om den erhvervsmæssige del udgør 25 % af ejendommen, kan man derfor tage udgangspunkt i kvadratmeterne, hvormed den erhvervsmæssige del udgør 36,26 %.

Som yderligere dokumentation for bygningens erhvervsmæssige indretning, vedlægges som bilag 34 billeder af bygningen og dens indretning. Som bilag 35 vedlægges tegninger fra dengang alle bygninger blev opført. Det fremgår heraf, at der var tale om privatbolig, carport og værkstedshal. (...)”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt de tidligere fremsatte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten og klageren redegjorde for indretning af ejendommen.

Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at klageren var berettiget til at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2013 og 2014, og at ejendommen [adresse1], [by1], kan indgå i virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at klageren kan anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2013 og 2014, at den omhandlede ejendom skal udtages af virksomhedsordningen med virkning fra primo indkomstår 2013, og at sagen hjemvises til fornyet opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2013 og 2014, og om ejendommen [adresse1], [by1], kan indgå i virksomhedsordningen, når ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom. Videre skal Landsskatteretten tage stilling til, om klageren kan fratrække diverse ejendomsudgifter i indkomstårene 2013-2015.

Virksomhedsordningen

Retsgrundlaget

Det fremgår af dagældende virksomhedsskattelovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013), at skattepligtige personer, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan anvende virksomhedsordningen.

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi, jf. dagældende virksomhedsskattelovs § 2, stk. 1. Hvis der overføres beløb mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal disse beløb overføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dagældende virksomhedsskattelovs § 2, stk. 4.

Herudover skal der foreligge de nødvendige specifikationer til virksomhedsordningen, herunder opgørelse til indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, kapitalafkast, samt overskudsdisponering, jf. dagældende virksomhedsskattelovs § 10.

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, fremgår følgende:

”Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendommen som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden (...)”

Af byretten dom af 26. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.471.BR., fremgår:

”Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 , at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål ikke indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.Da der ikke er foretaget en sådan vurderingsfordeling på ejendommen, kan denne hverken helt eller delvist indgå i virksomhedsskatteordningen...”

Landsskatteretten fandt i en afgørelse af 21. september 2018, offentliggjort i SKM2018.482.LSR, at den omhandlede ejendom skulle hæves ud af virksomhedsordningen i forbindelse med en omvurdering fra landbrugsejendom til beboelsesejendom.

Landsskatterettens bemærkninger

Klageren har for indkomstårene 2013-2015 valgt beskatning efter virksomhedsordningen. Klageren har i forbindelse med klagesagen fremsendt virksomhedens regnskabsmateriale for indkomstårene 2013-2014 med specifikationer til virksomhedsordningen. Specifikationerne består af virksomhedens resultat, hævninger, overskudsdisponering, konto for opsparet overskud, indskudskonto, kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast. Opgørelsen af hævninger kan afstemmes med den løbende overførsel mellem virksomhedsøkonomien og klagerens privatøkonomi.

Landsskatteretten finder, at klageren opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2013 og 2014. Som følge heraf kan klageren fratrække renteudgifterne i den personlige indkomst som selvangivet.

For så vidt angår placeringen af ejendommen [adresse1], [by1], i virksomhedsordningen, er udgangspunktet, at den formelle vurderingsstatus på ejendommen har afgørende betydning.

Det er oplyst, at den omhandlede ejendom er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, og ejendommen har således vurderingsstatus som en beboelsesejendom. Der er ikke foretaget en vurderingsfordeling på den del, der tjener til klagerens privatbolig, og den øvrige del af ejendommen, hvilket er en forudsætning for, at ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, jf. dagældende virksomhedsskattelovs § 1, stk. 3, 1. og 2. pkt. På den baggrund finder Landsskatteretten, at den omhandlede ejendom ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

De af repræsentanten fremførte afgørelser fra Landsskatteretten offentliggjort i SKM2017.95.LSR og SKM2016.364.LSR, kan ikke føre til et andet resultat, idet omstændighederne i disse sager ikke er sammenlignelige med omstændighederne i nærværende sag. Der i er nærværende sag ikke tale om, at klageren har godtgjort, at ejendommens vurderingsstatus har været åbenlyst forkert ved ejendommens anskaffelse eller i de efterfølgende år. Det bemærkes herved, at omhandlede ejendom har været anvendt som bolig, og det forhold, at en del af ejendommen har været anvendt erhvervsmæssigt, betyder ikke i sig selv, at ejendommens vurderingsstatus har været åbenlys forkert.

Den talmæssige opgørelse og regulering i virksomhedsordningen, som følge af at ejendommen ikke kan indgå i virksomhedsordningen, overlades til Skattestyrelsen (daværende SKAT).

Ejendomsudgifter

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 1, at ejere af ejendomme som omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og nr. 9-11, ikke kan få fradrag for andre udgifter end renteudgifter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog ligningslovens § 15 K.

Af ligningslovens § 15 K, stk. 6, fremgår, at for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henhøres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det følger af Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort i SKM2017.95.LSR, at hvis vurderingen, når der bl.a. henses til en ejendoms fremtræden og faktiske benyttelse, er åbenlys forkert, kan der efter omstændighederne godkendes fradrag for udgifter, der kan henføres til de erhvervsmæssige anvendte bygninger.

Landsskatterettens bemærkninger

SKAT har med udgangspunkt i klagerens fremlagte regnskab for indkomståret 2015 ikke godkendt fradrag for udgift til forsikring af ejendom på i alt 58.708 kr. Som følge af sammenligningstal i regnskabet for 2015 har SKAT ikke godkendt udgift til ejendomsforsikring på i alt 65.000 kr. for indkomståret 2014.

For indkomståret 2013 har SKAT skønnet, at udgiften til ejendomsforsikring er af samme størrelse som 2014 og har på den baggrund forhøjet virksomhedens overskud med 65.000 kr.

Det manglende regnskabsmateriale for indkomstårene 2013 og 2014 er efterfølgende indsendt til Skatteankestyrelsen sammen med klagen. Virksomhedens kontokort er indsendt under behandling af klagesagen.

SKAT har i en udtalelse af 3. august 2017 anført, at på baggrund af klagerens fremlagte regnskabsmateriale for indkomstårene 2013-2014 skal der foretages korrektion i forhold til tidligere fastsat skøn på 65.000 kr. for indkomståret 2013 og 65.000 kr. for indkomståret 2014.

Ifølge virksomhedens kontokort er der i indkomstårene 2013-2015 fratrukket en række ejendomsudgifter til bl.a. el, vand, og varme, reparation og vedligeholdelse, rengøring, småanskaffelser, som SKAT ikke har truffet afgørelse om i sagen.

Endvidere fremgår af virksomhedens kontokort, at der i indkomstårene 2013-2015 er fratrukket en række udgifter som f.eks. sundhedsforsikring, vaskemaskine m.v., som SKAT ikke har taget stilling til.

Idet der under klagebehandlingen er fremkommet nye oplysninger om de udgifter, der er fratrukket i resultat, og som første instans ikke har haft oplysninger om, hjemvises opgørelsen af fradragsberettigede udgifter til Skattestyrelsen som 1. instans.

Skattestyrelsen (daværende SKAT) skal derfor foretage en ny behandling af sagen vedrørende fradrag for ejendomsudgifter, hvor alle relevante oplysninger inddrages, uanset hvornår under sagen de er indkommet. På den baggrund skal Skattestyrelsen konkret begrunde sin afgørelse og tage stilling til klagerens dokumentation.

Landsskatteretten hjemviser dette punkt i den påklagede afgørelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.