Kendelse af 25-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 21-12-2019

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 50-66,66 % af selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] (herefter selskabet).

Selskabets formål er beskrevet som følgende:

”Selskabets formål er at tilbyde bogholderi, regnskabsmæssig og økonomisk assistance”.

Selskabet erhvervede i begyndelsen af 2010 ejendommen beliggende [adresse1], [by1], [by2], for 2.000.000 kr. Selskabet købte ejendommen af klager og dennes ægtefælle, som begge er hovedaktionærer i selskabet. Ejendommens anvendelse er ”fritliggende enfamiliehus (parcelhus)”. Af Tinglysningsretten fremgår, at ejendommen er tinglyst som ”fritidsejendom”. Af lokalplan for området fremgår det, at ejendommen må benyttes som helårsbolig. Ejendommen er beliggende i et sommerhusområde ca. 200 meter fra havet.

Klager underskrev en aftale med selskabet, hvorved han frasagde sig retten til at benytte ejendommen. Denne aftale har klager ikke fremlagt, og på kontormødet med Skatteankestyrelsen oplyste klager, at han ikke længere er i besiddelse af aftalen.

SKAT har i sin afgørelse lagt vægt på, at ejendommen fremstår og har karakter af sommerbolig. Af lokalplanen for området hvor ejendommen er beliggende fremgår det, at området er udlagt helårsbeboelse.

Klageren har oplyst, at hensigten med selskabets erhvervelse af ejendommen var investering og udlejning. Ejendommen blev forsøgt udlejet fra erhvervelsen og frem til oktober 2010, hvorefter det blev sat til salg.

Ejendommen var til salg som sommerhus fra oktober 2010 frem til april 2012, og igen fra oktober 2013 frem til november 2016. Klager oplyser grunden til, at ejendommen blev taget af markedet var, at det efter samråd med ejendomsmæglere var en godt ide, da ejendommen havde haft mange liggedage til salg.

Klageren har fremlagt kontoudtog hvoraf der fremgår lejeindtægter fra udlejning af ejendommen i 2011, 2012 og 2013. I 2011 var ejendommen udlejet 4 uger, i 2012 var ejendommen udlejet i 3 uger og 3 dage, i 2013 var ejendommen udlejet i 2 uger. I indkomstårene 2014 og 2015 har SKAT i deres afgørelse givet nedslag i beskatningsgrundlaget, pga. udlejning i disse år.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet værdien af fri sommerbolig efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Som begrundelse er anført:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Efter ligningslovens § 16A stk. 5, skal en hovedaktionær, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte i form af, at der stilles sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det skal bemærkes, at det er selve rådigheden over sommerboligen, som beskattes og ikke den faktiske anvendelse.

Værdi af fri sommerbolig beregnes efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 5. Værdien udgør 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34. For årets øvrige uger udgør værdien 0,25 % af ejendomsværdien. Sammenlagt giver det en årlig beskatningsprocent på 16,25. Da du, som ansat direktør og hovedaktionær, har væsentlig indflydelse på din egen aflønningsform, anses du som udgangspunkt for at have sommerboligen til rådighed hele året. Den skattepligtige værdi nedsættes dog i forhold til antallet af dage, hvor sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er nærtstående.

Ud fra [virksomhed1] ApS regnskab for 2014 og 2015 ses sommerboligen at have været udlejet i sporadisk i perioder juni til august. Vi har derfor skønnet et fradrag i den skattepligtige værdi som svarer til tre ugers udlejning i højsæsonen (ugerne 22-34) for 2014 og 2015, svarende til reduktion af beskatningsgrundlaget med 1,5 %. Ved vurderingen har vi lagt vægt på de bogførte indtægter fra udlejningen og sammenholdt disse de annoncerede priser, som I har oplyst i annoncen på internettet.

Det fremgår af juridisk vejledning, at begrebet sommerbolig er enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende.

Vi har gennemgået de salgs-og udlejningsannoncer på ejendommen som har været tilgængelige på internettet. Ejendommen ses her beskrevet som et sommerhus. Ejendommen er endvidere tinglyst som en fritidsejendom. Det er derfor vores opfattelse, at ejendommen skal betragtes som en sommerbolig.

Vi vurderer, at ejendommen ikke er blevet anskaffet i selskabets interesse. Ved vurdering har vi lagt vægt på at selskabets formål er at tilbyde bogholderi, regnskabsmæssig og økonomisk assistance. Endvidere, at der ikke er dokumenteret nogen forretningsmæssig begrundelse for anskaffelsen, herunder fremlagt budgetter m.v. Endvidere, at ejendommen blev købt af [virksomhed1] ApS i 2010 af din ægtefælle og dig, som ifølge tingbogen havde erhvervet den i 2006.”

I forbindelse med klagebehandlingen har SKAT udtalt følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vi har ikke været bekendt med udlejningen i 2011, 2012 og 2013, hvorfor der ikke er givet fradrag for dette. Vi har ligeledes ikke været bekendt med, at der er underskrevet en frasigelseserklæring.”

I forbindelse med klagerens anmodning om retsmøde har Skatteankestyrelsens sagsfremstilling været i erklæring hos Skattestyrelsen, som er kommet med følgende bemærkninger:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af SKAT (nu Skattestyrelsen) stadfæstes med en mindre beløbsmæssig nedsættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Sagen omhandler en ejendom, der ejes af klagers selskab, og som er anset for at have stået til rådighed som sommerbolig for klager, sådan at han er beskattet af værdien heraf i medfør af ligningslovens § 16 A om maskeret udlodning.

SKAT har opgjort værdien af rådigheden efter den skematiske regel i ligningslovens § 16, stk. 5, men var i denne forbindelse ikke bekendt med udlejningen af huset i 2011, -12 og -13, som berettiger til nedslag i beregningen i henhold til bestemmelsens 4. punktum.

Skatteankestyrelsen har på grundlag af den nu fremlagte dokumentation ændret beregningen for disse indkomstår.

Vi kan tiltræde forslaget og henviser i øvrigt til begrundelsen i vores afgørelse og i Skatteankestyrelsens forslag til klagesagens afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Til støtte for sin primære påstand om at der ikke skal ske beskatning har klageren anført følgende:

”[person1] CPR-nr. [...]

[person2] CPR-nr. [...],

klager hermed over SKAT's ændring af grundlaget for vores skat for årene 2011-2015, jf. brev fra SKAT dateret 7. april 2017 og som vi fik kendskab til den 20. april 2017.

Vi klager over:

Ad 1)

Som vi tidligere har skrevet til SKAT, så er der tale om en ejendom med helårsstatus, og den ligger i byområde, villaområde. Ejendommen er underlagt servitutter, der gælder for helårsboliger i dette område.

Ejendommen er ikke en sommerbolig, det er et helårshus og registreret som sådan. Adressen er [adresse1], [by1].

[virksomhed1] ApS har tidligere drevet virksomhed med regnskabs- og bogføringsservice. Denne aktivitet blev solgt til et nystiftet datterselskab i april 2010. Det var herefter meningen, at [virksomhed1] ApS skulle blive et ejendomsselskab. Men handlen med den første ejendom satte en stopper for flere ejendomsinvesteringer.

Primo 2010 anskaffede [virksomhed1] ApS denne ejendom. Formålet med anskaffelsen var udlejning til beboelsesformål, en investeringsejendom. Ejendommen er indrettet og fremstår som en helårsejendom. [virksomhed1] ApS kunne ikke finde lejere med den økonomiske og menneskelige bonitet, der var en forudsætning for, at indtræde som lejer i ejendommen. Derfor blev ejendommen sat til salg. Ejendommen var i perioden oktober 2010 til november 2016 til salg sammenlagt i 1661 dage jf. opslag på [...dk].

Desværre kom finanskrisen og al ejendomshandel gik i stå. Hårdest er det gået ud over ejendomme i "udkants Danmark", hvilket [by1] må siges at være. Her er der stort set ikke handlet ejendomme i denne periode. Og de få handler, der er gennemført, er sket med meget store tab for sælgerne.

Gennem salgsperioden blev prisen for ejendommen sat ned fra 2.095.000 til at ende på 1.495.000. I de 1661 dage var der kun 2 fremvisninger, begge uden salg.

For at udvise økonomisk ansvarlighed i den svære salgsproces, blev ejendommen udlejet på korttidskontrakter og primært på ugebasis. Dette alene for at holde lidt likviditet hjemme på investeringen til servicering af gælden.

I SKAT' s afgørelse lægger SKAT vægt på, at ejendommen ikke er erhvervet i selskabets interesse. Her anføres, at der ikke er dokumenteret nogen forretningsmæssig begrundelse for anskaffelsen, herunder budgetter. SKAT har ikke forespurgt os til dette på noget tidspunkt, og hvorfor skal der være pligt til at udlevere budgetter for en investering? Det er en økonomisk kalkule ikke en skattemæssig beslutning.

Ejendommen er netop anskaffet i selskabets interesse, så selskabet kunne tjene penge på udlejningen. SKAT anfører også, at ejendommen er tinglyst som en fritidsejendom. Det kan vi godt se nu, det er en fejl fra den, der har udarbejdet skødet. Ejendommen er et helårshus og skal og KAN derfor ikke registreres som fritidsejendom. Endvidere henviser SKAT til, at juridisk vejledning (altså kun en vejledning) siger, at sommerbolig er enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende. Men ikke helårshus, da et helårshus ikke er en sommerbolig.

[virksomhed1] ApS har trods en næsten 6 års lang salgsproces ikke kunnet sælge ejendommen, og har ikke ønsket, at selskabet skulle gå konkurs. Ejendommen kunne ikke lejes ud, hvis den skulle sælges. En køber ønsker ikke at overtage en ejendom til sig selv med minimum 12 måneders overtagelsesperiode. Derfor blev den i en periode kun udlejet på korte kontrakter.

Det kan ikke være meningen med skattelovgivningen, at nogen skal beskattet af en rådighed af et aktiv, der har været til salg i over 4,5 år, og reelt er usælgeligt. Der er fra [virksomhed1]'s side gjort mest muligt for at afhænde ejendommen igen, men uden mulighed herfor.”

Klageren har til støtte for sin subsidiære påstand om at beskatning skal ske efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9, anført følgende:

”Ad 2)

Der er tale om en helårsejendom, ikke en sommerbolig. Der er vedlagt diverse kontoudskrifter og aftaler, der dokumenterer udlejning m.m. for årene 2011- 2013.”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Kommentarer til Skatteankestyrelsens afgørelse af 14/8 2019

I nedenstående er gengivet Skatteankestyrelsens kommentarer med fed og mine/vores kommentarer efterfølgende med almindelig skrifts-tykkelse.

Selskabet købte ejendommen af klager og dennes ægtefælle, som er hovedaktionærer i selskabet.

Det er korrekt.

Selskabet har ikke anvendt ejendommen i sin drift og har kun i et begrænset omfang været udlejet, hvortil det bemærkes, at der ikke foreligger konkret dokumentation på omfanget af udlejningen eller bestræbelser på, at udleje ejendommen.

Som vi har skrevet tidligere så, er det en udlejningsejendom, hvorfor selskabet som holdingselskab ikke selv har brugt ejendommen andet end til udlejning.

Selskabet har ikke haft til formål, at udleje eller drive forretning ved investering i ejendomme.

Ifølge selskabets vedtægter var selskabets formål: Selskabets formål er at tilbyde bogholderi, regnskabsmæssig og økonomisk assistance.

Siden 2011 har selskabet ikke haft denne aktivitet, da den aktivitet blev overdraget til et datterselskab: [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2] tilbage i 2010. [virksomhed1] ApS har siden 2011 alene fungeret som holdingselskab og ejendomsselskab. Dette var blot ikke ændret i selskabets vedtægter. Det er ikke unormalt, at denne formalitet at få tilpasset vedtægterne, ikke bliver foretaget i praksis. Man skal altid bedømme forhold ud fra de faktiske forhold og ikke ud fra de registrerede forhold.

Ejendommen blev ved anskaffelsen tinglyst som fritidsbolig og har i øvrigt karakter heraf.

Som skrevet tidligere er det korrekt, at ejendommen ved tinglysning blev tinglyst forkert. Ejendommen burde ikke kunne tinglyses som fritidsbolig, idet det er en helårsbolig. Boligen har ikke karakter af fritidsbolig, men er indrettet som helårshus, og møbleret som led i salgsprocessen. Det er meget sværere at sælge umøblerede ejendomme. Det er indretningen der signalerer personlighed til potentielle købere, og de vil have sjæl og stemning, ikke tomme rum man ikke kan forelske sig i.

Desuden var ejendommen annonceret til salg som fritidsbolig og er beliggende i et sommerhusområde.

Ejendommen blev annonceret til salg via [virksomhed3] som helårshus. Sådan var den annonceret i over 1 år, førend [virksomhed3] blev udskiftet med [virksomhed4]. [virksomhed4] anbefalede en anden annoncering som fritidsbolig, det skulle kunne hjælpe på salget. Vi fulgte deres råd, og derfor blev ejendommen derefter også annonceret som fritidsbolig.

Ejendommen ligger i et helårsområde, ikke sommerhusområde.

Ejendommen har således karakter af sommerbolig.

Overhovedet ikke. Ved sin endelige vurdering og derved konklusionen skeler SKAT og Skatteankestyrelsen slet ikke til, de oplysninger som jeg/vi har givet. Dem lægger man overhovedet ikke til grund ved sin betragtning/konklusion. Derfor bliver konklusionen forkert, man slet ikke ser på helheden:

Hvorfor ejendommen er erhvervet, hvorfor den blev sat til salg relativ kort tid efter erhvervelsen, og hvorfor der er lejet ud på ugebasis og brugt bureau til dette.

Da selskabet ikke har benyttet ejendommen erhvervsmæssigt,

Selskabet har siden 2010 været holdingselskab.

ej heller har haft til formål at drive virksomhed ved investering og udlejning,

Selskabets formål er uden betydning for vurderingen af ejendommens anvendelse.

og klager har solgt ejendommen til selskabet,

Ja klager har solgt ejendommen til selskabet, da der var planer om at realisere et ejendomsselskab.

finder Landsskatteretten, at boligen må anses for at have været til rådighed for klager.

I sagsfremstilligen skriver Skatteankestyrelsen, at ejendommen har været til salg i stort set hele perioden fra oktober 2010 til 2016. Den var af markedet i perioden forår 2012 til efterår 2012 og ikke efterår 2013, som Skatteankestyrelsen skriver.

Hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen tillægger dette meget vigtige forhold nogen form for værdi.

Det virker helt grotesk, at denne beslutning slet ikke tillægges værdi. Var ejendommen blevet solgt allerede i 2011, var der ikke noget at diskutere, ingen sag. Det er mig ubegribeligt at kunne risikere en beskatning alene fordi ejendommen ikke kunne sælges. Hvordan kan man beskatte rådighed af et aktiv, som man gør alt for at få solgt, men ikke lykkedes? Havde det været en bil, kunne man afmelde pladerne, det kan man ikke med en ejendom.

Ejendommen kunne ikke lejes ud på langtidskontrakter i salgsperioden, for en køber er ikke villig til at vente mindst 12 måneder på selv at kunne overtage en ejendom, så køber de en anden ejendom.

Ejendommen blev udbudt til kr. 2.095.000 og endte i 2016 med at være til salg for 1.495.000. prisen er løbende justeret, nedad. Salgsprocessen blev startet i 2010, da det blev vedtaget at sælge ejendommen igen. Finanskrisen gjorde et salg i udkantsdanmark helt umulig, stort set uanset pris.”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger efter Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i erklæring hos Skattestyrelsen:

”Jeg/vi har modtaget brev fra Skatteankestyrelsen dateret 24/9-19, hvor Skatteankestyrelsen videreformidler Skattestyrelsens udtalelse til afgørelse.

Der er nogle faktuelle fejl i fremstillingen, og jeg/vi savner meget en vigtig stillingtagen.

Der står bl.a. at ejendommen har været til salg som sommerhus i perioden 2010 - 2012 og igen...

Ejendommen var til salg som helårshus i perioden 2010 - 2012 hos [virksomhed3]. Senere skiftede vi mægler til [virksomhed4], der anbefalede at ejendommen blev annonceret som feriebolig, det råd fulgte vi. Så det er ikke noget vi selv har initieret.

Forud for vores erhvervelse af ejendommen fungerede den også som boligudlejningsejendom, som helårsbeboelse. Det havde den gjort i over 10 år.

Ejendommen blev erhvervet af [virksomhed1] ApS som en business-case, udlejningsejendom. Denne case holdt dog slet ikke, og ejendommen blev efter en kortere ejertid sat til salg.

Jeg finder ingen steder i afgørelsen, at der er lagt vægt på hensigten med ejendommen, ej heller at ejendommen var sat til salg i over 6 år, men ikke kunne sælges grundet placeringen i udkantsdanmark.

I sin afgørelse tilsidesætter SKAT helt selskabets formål med anskaffelsen af ejendommen. Derudover ser SKAT også helt bort fra det faktum, at ejendommen var til salg i lang tid, men grundet finanskrisen usælgelig uanset pris. Det har de facto heller ikke været muligt at fraskrive sig den påståede rådighed over ejendommen.

Det kan ikke være rigtigt at SKAT kan tilsidesætte faktiske forhold, som de ikke ønsker skal indgå i en vurdering.”

Retsmøde

Under retsmødet fastholdt klager bl.a., at der er tale om et helårshus, og at formålet med anskaffelsen var udlejning til beboelsesformål. Der er således tale om selskabets investeringsejendom. Han beskrev tillige beliggenheden af den bolig som han bor i sammen med sin ægtefælle og fastslog, at de dermed ikke har behov for en sommerbolig. Han fastholdt, at den omhandlede ejendom ikke har stået til rådighed for ham og ægtefællen. Skattestyrelsen fastholdt, at der skal ske beskatning af værdi af sommerbolig, idet boligen må anses for at have stået til rådighed for klager.

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Udtrykket sommerbolig dækker over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lign, jf. pkt. 12.5 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien.

Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

I SKM2011.262.VLR blev en hovedaktionær beskattet, da han ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I SKM2013.417.BR og SKM2009.459.LSR blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene lå i meget kort afstand fra klagerens bolig. I SKM2011.262.VLR blev der derimod statueret beskatning, da sommerhuset ikke blev benyttet af selskabet.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerboligen beror på en konkret vurdering.

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets formål er at tilbyde bogholderi, regnskabsmæssig og økonomisk assistance. Selskabet købte ejendommen i 2010 med en opfattelse af, at boligen skulle indgå i selskabet som investeringsejendom med udlejning til tredjemand. Da udlejning efterfølgende ikke var muligt, valgte selskabet i oktober 2010, at sætte ejendommen til salg. Ejendommen har i de påklagede år været taget af markedet og på igen, ligesom ejendommen har været udlejet i enkelte uger fordelt over årene.

Selskabet købte ejendommen af klager og dennes ægtefælle, som er hovedaktionærer i selskabet. Selskabet har ikke anvendt ejendommen i sin drift og har kun i et begrænset omfang været udlejet, hvortil det bemærkes, at der ikke foreligger konkret dokumentation på omfanget af udlejningen eller bestræbelser på, at udleje ejendommen. Selskabet har ikke haft til formål, at udleje eller drive forretning ved investering i ejendomme. Ejendommen blev ved anskaffelsen tinglyst som fritidsbolig og har i øvrigt karakter heraf. Desuden var ejendommen annonceret til salg som fritidsbolig og er beliggende i et sommerhusområde. Ejendommen har således karakter af sommerbolig.

Da selskabet ikke har benyttet ejendommen erhvervsmæssigt, ej heller har haft til formål at drive virksomhed ved investering og udlejning, og klager har solgt ejendommen til selskabet, finder Landsskatteretten, at boligen må anses for at have været til rådighed for klager.

Klager har dokumenteret faktisk udlejning i sommerperioden i indkomstårene 2011-2013, hvorfor der sker en nedsættelse af den skattepligtige værdi. Den nedsættes med 2 % for indkomståret 2011, med 1,71 % for indkomståret 2012 og med 1 % for indkomståret 2013.

Det bemærkes, at der er tale om en kontrolleret transaktion, hvorfor forholdet er omfattet af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvor fristerne efter § 26, stk. 1 og 2 udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb. SKATs ansættelser er således rettidigt foretaget.

Landsskatteretten tiltræder herefter SKATs afgørelse om, at der skal ske beskatning i samtlige de påklagede indkomstår af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomstårene 2014-2015, men nedsætter beskatningsgrundlaget og dermed ansættelserne delvist for indkomstårene 2011-2013.