|
|
Kendelse af 20-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021
Journalnr. 17-0988578
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Yderligere fradrag for rejseudgifter (ligningsloven § 9 A, stk. 8) | 7.000 kr. | Ikke angivet | 7.000 kr. |
Yderligere fradrag for øvrige udgifter (Statsskattelovens § 6, litra a) | 0 kr. | 24.750 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 blev ved afgørelse af 6. oktober 2016 forhøjet med 215.969 kr. Klageren blev ved samme afgørelse indrømmet et skønsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9 C på 31.403 kr.
Klagerens repræsentant har den 25. november 2016 anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015, da klageren har skønnet at have haft yderligere fradragsberettigede udgifter til rejser, entré og forplejning.
Ved anmodningen om genoptagelse, har klagerens repræsentant oplyst følgende om grundlaget for klagerens skøn:
” Vi skal på vegne af vores klient, [person1], anmode om yderligere skønsmæssigt fradrag for omkostninger til udgifter afholdt, for at han har kunne levere de ønskede informationer til [person2] i England, som [person1] får løn for.
(...)
[person1] er først ved SKATs afgørelse af 13. september 2016 blevet bekendt med, at han er skattepligtig af - det som han mente var "cut af spil" fra [person2]/[virksomhed1]/[virksomhed2].
Omkostningerne er derfor skønsmæssigt ansat af [person1].
[person1] har haft en række udgifter.
Der har i 2015 ca. været 33 runder i Superligaen og 33 runder i 1. division.
[person1] har i gennemsnit overværet to superligakampe og en kamp i 1. division pr. runde.
Det er 66+33 = 99 kampe i løbet af indkomståret 2015.
(...)
[person1] skønner, at en billet i gennemsnit koster 100 kr. pr. kamp, og han skal herefter have et skønsmæssigt fradrag på 9.900 kr. for omkostninger til billetter.
[person1] har haft omkostninger til forplejning af sit netværk og andre kontakter.
Det er kutyme, at denne udveksling af informationer sker over lidt mad - typisk en "stadionplatte" (to pølser og to brød) eller andet og [person1] skønner, at han i gennemsnit har afholdt omkostninger på 250 kr. til dette formål pr. kamp, han overværer.
Det er 99 kampe å 250 kr. = 24.750 kr.
[person1] skal herefter have et skønsmæssigt fradrag på 24.750 kr. for omkostninger til forplejning af kontakter. ”
Klagerens repræsentant har den 16. marts 2016 indgivet indsigelser til SKATs forslag, og har hertil vedlagt udskrifter fra [...com].
Af udskrifterne fremgår, at klageren har haft udgifter ved rejser til [UK] i hhv. marts og december 2015. Klageren har oplyst, at rejseudgifterne er afholdt, i forbindelse med møder med [person2], som klageren efter aftale forsynede med oplysninger om dansk fodbold.
Ved indsigelsen er oplyst, at klageren ikke er i besiddelse af bilag vedrørende udgifter til billetter og forplejning.
Af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2015 fremgår fradrag for rejseudgifter på 1.413 kr.
SKAT har den 10. april 2017 genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 og indrømmet klageren et yderligere skønsmæssigt fradrag for rejseudgifter på 7.000 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har nægtet fradrag for omkostninger til forplejning af kontakter og indrømmet et fradrag for rejseudgifter på 7.000 kr.
SKAT har som begrundelse herfor anført:
”Der godkendes skønsmæssigt et fradrag for rejseudgift i forbindelse med rejse til møde ved arbejdsgiver i [UK] med i alt 7.000 kr. alt inkl.
Det ses af de indsendte bilag, at der er sket betaling for overnatning på dobbeltværelser. Det står anført, at der sker betaling for to voksne personer. Der foreligger hotelregninger for perioden onsdag den 11. marts til søndag den 15. marts samt onsdag den 2. december til søndag den 6. december. Der foreligger regninger for i alt 7.849 kr.
Der foreligger ikke dokumentation for flybilletter, dog fremgår en hævning på kontoudskrift med 705,84 for køb ved [virksomhed3] den 12. december 2014. Yderligere ses 3 hævninger til køb af togrejse med i alt 1.025,56 kr. Alle køb er foretaget den 3. december 2015. Det ses ikke ud af disse hævninger hvem eller hvilke personer der har foretaget rejsen.
Der foreligger ikke dokumentation eller sandsynliggørelse for, at du har deltaget i møde ved arbejdsgiver eller i hvilket omfang. SKAT har opfordret dig til at fremskaffe en bekræftelse på, at du har deltaget i møde med arbejdsgiver på de nævnte tidspunkter, men dette er ikke modtaget.
På baggrund af foreliggende oplysninger godkendes fradrag for rejseudgifter med i alt 7.000 kr. alt inkl. Ved skønnet er der set til ovenstående fakta.
Det skal yderligere bemærkes, at der fremadrettet alene kan godkendes fradrag for rejseudgifter, hvor der foreligger en konkret dokumentation for at der har været en faglig/erhvervsmæssig relation til udgiften.
Der er modtaget indsigelse, i mail af 7. april 2017, til det af SKAT opgjort fradrag. [...] skriver på vegne af dig, at de fastholder fradrag for de samlede rejseudgifter, som du har afholdt i forbindelse med møder med [virksomhed1]/[virksomhed2] i [UK].
SKAT har godkendt et skønsmæssigt fradrag for rejseudgifter til møde i [UK] med i alt 7.000 kr. Som tidligere anført er der lagt vægt på ved skønnet, at der er tale om 2 x 5 dages rejser, som strækker sig over weekenden samt at der på bilag fremgår betaling for to voksne personer.
SKAT har tidligere opfordret dig til at fremskaffe en bekræftelse på, at du har deltaget i møde med arbejdsgiver på de nævnte tidspunkter, men dette er ikke modtaget.
SKAT gør således også gældende, at der fremadrettet skal foreligge faktisk dokumentation for at der er tale om en faglig/erhvervsmæssig rejse,
Ud fra det foreliggende kan der ikke godkendes yderligere fradrag.
Afholdte udgifter til entré på stadions og bespisning:
[...] har yderligere anmodet om fradrag for afholdte udgifter til entre´ og forplejning til kontrakter. Det er anført at udgifterne er afholdt i forbindelse med overværelse af fodboldkampe i den danske superliga og 1. division. Der er opgjort et skønsmæssigt fradrag på 24.750 kr. for 2015.
SKAT har i skrivelse af 25. januar 2017 anmodet om dokumentation eller sandsynliggørelse for den afholdte udgift. I den forbindelse har SKAT fremkommet med følgende forslag, som kan dokumentere eller sandsynliggøre for, at der har været afholdt den anførte udgift:
Udgiften kan dokumenteres i form af faktiske bilag.
Udgiften kan sandsynliggøres ved indsendelse af kontoudskrift, hvor det ses at udgiften er hævet.
Udgiften kan skønsmæssigt sandsynliggøres ved at indsende dokumentation for faktiske udgifter samt dokumentation for hævninger af udgifterne (kontoudskrift) for perioden 2016 og frem.
På baggrund af denne skrivelse, har [...] på vegne af dig oplyst, at du ikke har glemt kvitteringer for disse omkostninger. Du har yderligere oplyst, at du typisk har betalt kontant, da der ofte er lange køer for at betale med dankort etc.
Hertil har SKAT følgende bemærkninger:
Det opgjorte fradrag anses, at være omfattet af ligningslovens § 9. Der skal i den forbindelse henvise til stk. 1 og 3, hvor der henholdsvis er et bundfradrag og reduktion i fradragsværdien for repræsentation. (Bundfradrag 5.700 kr. / 25 % fradrag)
Yderligere skal det bemærkes, at:
Ved gennemgang af kontoudskrift, ses ikke en eneste visa/dankort hævning, som er foretaget på et stadion i Danmark. Visa/dankort terminal er som regel opsat i forbindelse med kontantkasserne.
Ved gennemgang af kontoudskrift, ses ikke at der kontinuerligt foretages kontante hævninger.
Der foreligger ingen dokumentation for en afholdt udgift.
Der foreligger ingen dokumentation for tilsvarende udgifter frem til d.d., som kan sandsynliggøre, at du har udgifter af denne karakter.
Der er ikke modtaget yderligere indsigelse til dette punkt. SKAT fastholder tidligere meddelte stillingtagen til dette punkt.
Du kan som lønmodtager fradrage nødvendige merudgifter i forbindelse med dit arbejde i den skattepligtige indkomst. Det anses dog som en undtagelse, at der kan foretages fradrag for udgifter til fortæring og beklædning. Disse udgifter er som hovedregel private udgifter, selv om de afholdes i tilknytning til arbejdet. Der kan kun foretages fradrag, når det dokumenteres, at der er tale om nødvendige merudgifter i forbindelse med arbejdet, og de samlede udgifter dokumenteres.
Det kan yderligere oplyses, at det ikke er tilstrækkeligt, at du som lønmodtager fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke f.eks. en privatudgift, påhviler som udgangspunkt dig som lønmodtager. Lønmodtageren skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til det pågældende indkomstår.
På det foreliggende grundlag ses ikke, at der foreligger tilstrækkeligt dokumentation eller sandsynliggørelse for at du har opgjort og afholdt udgifter der kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, i henhold til ligningslovens § 9.”
SKAT har den 15. august 2017 indgivet høringssvar som følger:
”Det er en undtagelse, at lønmodtagere kan tage fradrag for udgifter til fortæring m.v. Disse udgifter er som hovedregel private udgifter, selv om de afholdes i tilknytning til arbejdet. Der kan kun foretages fradrag, når det dokumenteres, at der er tale om nødvendige merudgifter i forbindelse med arbejdet, og de samlede udgifter dokumenteres.
Dog kan lønmodtagere tage fradrag for deres rejseudgifter, enten med standardsatserne eller med de dokumenterede, faktiske udgifter såfremt betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Det ses ikke at betingelserne, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5 er opfyldt, da der ikke er tale om rejse, som har en varighed på over 24 timer.
Der foreligger ikke dokumentation for antal rejser samt at rejsernes varighed har været over 24 timer.
Det kan yderligere oplyses, at der er foretaget en gennemgang af kontoudskrift fra bank. Af kontoudskrift ses ingen hævninger, som relaterer sig til udgifter forbundet med arbejdet for [person2]. Der ses ikke en eneste hævning på et stadion i Danmark, herunder køb af billetter.
Yderligeres ses ej heller, at der foretages kontante hævninger, således udgifterne kunne være af holdt kontant.
[person1] er af flere omgang anmodet om en form for dokumentation eller sandsynlighed for afholdelse af udgifter. Der er oplyst overfor [person1] at sandsynligheden kunne klarlægges ved, at fremsende dokumentation for udgifter afholdt i perioden efter kontrolperioden. Der er ikke modtaget nogen dokumentation herfor.
Der henvises i øvrigt til tidligere fremsendte udtalelse samt diverse bilag for indkomstårene 2010 - 2014, hvor samme problemstillen foreligger.
SKAT indstiller til at ansættelsen fastholdes. ”
Skattestyrelsen har den 24. februar 2020 indgivet erklæring som følger:
”I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 10. april 2017 skønsmæssigt godkendt fradrag for rejseudgifter med i alt 7.000 kr., jf. ligningslovens § 9. Derudover har SKAT nægtet yderligere fradrag for udgifter til entré på stadions og bespisning, jf. ligningslovens § 9.
Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.
Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at nærværende sag bør ses i sammenhæng med udtalelse af samme dato, vedrørende klagesagen for indkomstårene 2007-2010 samt 2013-2014. I denne udtalelse indstilles klagers indtægt fra England ændret til honorar. Det bemærkes, at der er tale om samme indtægtskilde som i nærværende sag. Dette synspunkt er Skatteankestyrelsen enige i.
Af ligningslovens § 9 fremgår følgende:
”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).”
Det må altså herefter konkluderes, at ligningslovens § 9 alene finder anvendelse på personer i lønmodtagerforhold. Med henvisning til sagens faktiske oplysninger omkring klagers indtægt fra England, fastholder Skattestyrelsen at klager må anses for værende honorarmodtager, hvorfor bestemmelsen ej finder anvendelse.
Det bemærkes desuden, at klager i den sammenhængende sag selv oplyser, at der ikke er tale om lønindkomst. Der er således enighed om dette.
Skattestyrelsen indstiller således, at der i ligningslovens § 9 ikke er hjemmel til det af SKAT opgjorte fradrag for rejseudgifter på 7.000 kr., og at der således ej heller ses at være hjemmel til de af klager ønskede yderligere fradrag, jf. ligningslovens § 9.
Selv med en korrekt skattemæssig behandling af klagers fradrag fastholder Skattestyrelsen fortsat, at klager ikke har ret til yderligere fradrag, grundet manglende dokumentation. ”
Skattestyrelsen har den 16. april 2021 indgivet fornyet erklæring som følger:
”Det bemærkes at Skattestyrelsen senest den 24. februar har givet udtalelse i nærværende sag.
Skatteankestyrelsen har beløbsmæssig indstillet SKATs afgørelse stadfæstet, det bemærkes dog at hjemmelshenvisningen for klagers fradrag for rejseudgifter på 7.000 kr. nu rettelig er ligningslovens § 9 A, stk. 8 (i modsætning ligningsloven § 9, jf. SKATs afgørelse af 10 april 2017 samt Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 17. december 2019)
Efter en fornyet gennemgang af sagens akter, hæfter Skattestyrelsen sig ved følgende forhold:
| 1) | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 24. februar 2021 indstiller fortsat SKATs afgørelse stadfæstet, dog med undtagelse af ændring af hjemmel for rejsefradrag. Ændringen er en konsekvens af den forslåede ændring af klagers indtægt til honorar (tidligere løn). |
| 2) | På trods af yderligere oplysninger fra klagers repræsentant ses disse alene at være en gengivelse af tidligere fremførte påstande, der allerede ses kommenteret i Skattestyrelsens udtalelse af 24. februar 2020. |
Henset til ovenstående fastholder Skattestyrelsen således indholdet af tidligere fremsendte udtalelse (24. februar 2020).
Skattestyrelsen kan således tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvormed SKATs afgørelse overordnet indstilles stadfæstet, dog hvor klagers rejsefradrag stadfæstes med henvisning til ligningslovens § 9 A, stk. 8. ”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om yderligere fradrag på 24.750 kr. samt yderligere fradrag for rejseudgifter.
Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført:
”Vi henviser til vores klage af 4. november 2016 vedrørende fradrag for billetudgifter samt forplejning af journalister og kontakter - de i den klage anførte anbringender.
Faktum er, at [person1] hvert år overværer et meget stort antal fodboldkampe, i såvel 1. division som Superligaen.
[person1] har endvidere et meget stort netværk af kontakter og journalister, som han plejer ved at byde på forplejning m.v.
SKAT har anset [person1] for ansat af [person2]/[virksomhed1]/[virksomhed2] og har beskattet ham af lønindtægter herfra.
[person1]s arbejde består i at videreformidle den unikke viden, han har om dansk fodbold, og han skal derfor naturligvis have fradrag for de omkostninger, som han har afholdt til at indsamle denne viden, jf. statsskattelovens § 6, litra a. ”
Klagerens repræsentant har den 30. august 2017 indgivet bemærkninger til SKATs høringssvar som følger:
”Vi fastholder i det hele den nedlagte påstand, jf. vores klageskrivelse. Vi fastholder ligeledes de anførte anbringender.
Vi skal dog give nedenstående yderligere bemærkninger.
[person1] har i indkomståret 2015 overværet et meget stort antal fodboldkampe samt i øvrigt også træningspas for mange hold rundt omkring i Danmark.
Han har ved disse lejligheder mødtes med hans omfattende kontaktnetværk og bespist disse for at kunne afholde uformelle samtaler, hvor han har opnået indsigt og viden, som har været helt afgørende for hans arbejde med at sætte odds på kampene, hvilket arbejde er honoreret af hans engelske arbejdsgiver.
[person1] bliver beskattet i Danmark af den løn, han derved optjener fra sin engelske arbejdsgiver.
De udgifter, som han har til at indsamle oplysninger, er dermed fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
[person1] har således som minimum krav på et skønsmæssigt fradrag for de omkostninger, han har haft til indgang på stadions samt bespisning af kontakter i indkomståret 2015. ”
Klagerens repræsentant har den 20. januar 2020 indgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag som følger:
”1.10 Fradrag for udgifter til entre og forplejning
For så vidt angår indkomstårene 2007-2014 (j.nr. 16-1688464) skal vores påstand betragtes sammen med vores påstand om, at vores klient reelt driver en selvstændig aktivitet - en hobbylignende virksomhed, og derfor alene skal beskattes af nettoindkomsten.
Når Skatteankestyrelsen når til det resultat, at vores klient har modtaget betalinger (honorar) for "salg af viden" fra [person2], så må det helt naturligt være lagt til grund, at vores klient har en viden der er værd at betale for.
Vores klient kan alene opnå en sådan større viden end den som [person2] selv kan opnå ved at se fjernsyn, hvis vores klient tager ud og ser de forskellige kampe og taler med sit netværk.
Vi er dermed på ingen måde enig i, at det ikke er sandsynliggjort, at vores klient har haft udgifter på 39.900 kr. per indkomstår til entre og forplejning. Dette er tilmed i den lave ende - set i forhold til antallet af kampe og begivenheder, som vores klient må ud til i den forbindelse.
Et skøn kan ikke bare afvises, idet man må se på fakta, og i mangel af formal-bevis, så må faktumfastlæggelsen også give en vis overbevisning og sandsynlighed, hvorved der ved retfærdigt og behørigt skøn kan udmåles et fradrag. Det er allerede lagt til grund som del af sagsoplysningerne, at der er rigtig mange kampe m.v., hvor vores klient i sagens natur har deltaget. Derfor er det ikke rimeligt blot at afvise ud fra manglende formel dokumentation. Der er selvfølgelig medgået rigtig mange udgifter for at vores klient har kunnet opnå disse beløb.
Det er også klart, at vores klient ikke har sikret sig at gemme formel dokumentation, idet han jo således ikke formelt har taget fradrag, da han har anset udgifterne for afholdt i relation til opnåelse af skattefrie spilgevinster.
Først når Skattestyrelsen omkvalificerer beløbet til løn, og Skatteankestyrelsen nu omkvalificerer beløbet til honorar, er det en helt naturlig følge heraf, at vores klient også skal have fradrag for de udgifter, han har afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde denne indkomst, jf. statsskattelovens § 6.
Derfor bringes han i en bevisnøds-situation.
Vi er derfor ikke enige i, at Landskatteretten ikke har kompetence til at behandle påstanden.
Der findes afgørelser som indrømmer fradrag som "skønnet omkostningsprocent" på en given indkomst, og også sager med en række friere skøn foretaget - set ud fra sagens helhed.
For så vidt angår indkomståret 2015 (j.nr. 17-0988578) skal vi ligeledes henvise til, at det er vores klare opfattelse, at vores klient har sandsynliggjort, at der er afholdt udgifter til entre og forplejning. ”
Klagerens repræsentant har den 24. januar 2020 indgivet supplerende bemærkninger som følger:
”1 Vores uddybning/præciseringer
1.1 Afslag på aktindsigt
Som præciseret på telefonsamtale den 22. januar 2020 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ønsker vi ikke, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten skal træffe en særskilt afgørelse i relation til afslaget på aktindsigt.
Afslaget på aktindsigt skal behandles som en del af vores klage over Skattestyrelsens afgørelse af
13. september 2016, da et uberettiget afslag på aktindsigt udgør en så væsentligt sagsbehandlingsfejl, at dette fører til ugyldighed af Skattestyrelsens afgørelse af 13. september 2016.
Der er dermed ikke tale om, at vi ønsker en selvstændig behandling af Skattestyrelsens afslag på aktindsigt ved afgørelse af 26. juli 2016.
Følgende fremgår af Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven nr. 11740 af 4. december 1986:
”RETSVIRKNINGERNE AF UBERETTIGET AFSLAG PÅ AKTINDSIGT
104. Uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort, vil efter omstændighederne kunne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig. Hvis begæringen om aktindsigt først er fremsat efter, at der er truffet afgørelse i sagen, vil et eventuelt uberettiget afslag på aktindsigt ikke kunne få betydning for afgørelsens gyldighed. Derimod vil afslaget efter omstændighederne kunne få betydning for beregningen af en eventuel klagefrist, således at denne udskydes, jf. Princippet i § 17.” (vores understregninger)
Der er dermed ingen tvivl om, at afslag på aktindsigt kan medføre afgørelsens ugyldighed.
Spørgsmålet er derfor, om afslaget har været uberettiget, hvilket det efter vores opfattelse helt utvivlsomt har været, særligt med henvisning til partsbegrebet som beskrevet i vores skrivelse af 20. januar 2020.
Derudover har der i vores klients konkrete tilfælde været et helt særligt behov for at opnå aktindsigt i de dokumenter, som der er givet afslag på aktindsigt i, da oplysningerne i dokumenterne har haft helt afgørende betydning i relation til at få belyst Skattestyrelsens kundskabstidspunkt samt i relation til at få belyst, hvilken rolle Sagsbehandler [person3] har haft ved behandlingen af vores klients sag.
Det er derfor retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt, at Skattestyrelsen har afslået aktindsigt, og dette bør derfor klart føre til afgørelsens ugyldighed.
Fra skattepraksis henviser vi til følgende:
SKM 2005.436 LSR
Landsskatteretten bemærkninger og begrundelse
Det følger af forvaltningslovens § 11, stk. 1, at fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Af stk. 2 følger, at bestemmelsen i stk. 1 dog ikke gælder, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.
Efter det oplyste lægges til grund, at den kommunale skattemyndighed ikke imødekom eller i øvrigt behørigt overfor klageren forholdt sig til den under mødet mellem skattemyndigheden og klagerens repræsentant den 29. maj 1998 fremsatte begæring om aktindsigt, forinden skattemyndigheden i september 1998 - imod klagerens indsigelse vedrørende den agtede forhøjelse - traf afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst. Der foreligger derfor, som også antaget af skatteankenævnet, en sagsbehandlingsfejl.
Der foreligger ikke oplyst omstændigheder, som kan medføre, at den manglende imødekommelse af begæring om aktindsigt kan anses for lovlig. Tilsidesættelsen af bestemmelsen i forvaltningslovens § 11, stk. 1, må endvidere efter omstændighederne karakteriseres som grov.
Brevet fra Told- og Skatteregionen til den kommunale skattemyndighed af 19. marts 1998 er betydeligt værdiladet, og indeholder konkrete opfordringer vedrørende sagsbehandlingens gennemførelse. Regionen anførte i brevet bl.a.:
Denne opfordring må efter sin ordlyd nærliggende opfattes som sigtende til bestemte faktisk foreliggende oplysninger i sagen.
Under disse omstændigheder, og henset, til at den kommunale skattemyndighed ikke i det hele taget i udtalelsen af 16. december 1998 nævnte de foreliggende breve fra Told- og Skatteregionen til skattemyndigheden som en del af sagens akter, er det ikke godtgjort at der på det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen traf afgørelse i sagen, ikke forelå materiale af væsentlig betydning. Skatteankenævnet har godkendt fradrag med 25 %, hvorfor det endvidere ikke på det foreliggende grundlag fremstår som utvivlsomt, at klageren ikke i noget omfang var berettiget til fradrag som afgjort af den kommunale skattemyndighed. I overensstemmelse hermed kan det ikke udelukkes, at en korrekt meddelelse af aktindsigt ville have påvirket afgørelsen.
Den kommunale skattemyndigheds afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst i overensstemmelse med agterskrivelse af 8. september 1998 er herefter ugyldig, og annulleres derfor.
Tilsvarende i SKM 2015.65 LSR
Landsskatterettens afgørelse
Af den dagældende forvaltningslov (lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012) fremgår af § 9, stk. 1, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.
Af lovens § 11 fremgår, at hvis en part fremsætter begæring om aktindsigt under sagens behandling, og denne begæring skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Dette gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.
Klagerens revisor anmodede om aktindsigt i cirkulæreskrivelsen fra kurator i H1 ApS' konkursbo ved telefonsamtale med SKATs medarbejder den 4. februar 2013. SKAT hverken imødekom eller gav afslag på anmodningen, forinden SKAT traf afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst den 16. april 2013. Undladelsen heraf er ikke omfattet af de nævnte undtagelser i forvaltningslovens § 11. Der foreligger derfor en sagsbehandlingsfejl.
Det beror på en konkret væsentlighedsvurdering, om tilsidesættelsen fører til afgørelsens ugyldighed.
For så vidt angår indkomståret 2009 er forhøjelsen begrundet i det anførte i regnskabet for H1 ApS. Herudover har klagerens revisor selv oplyst til SKAT, at beløbet ikke er tilbagebetalt, og at beløbet kan anses for yderligere løn til klageren. At der ikke forud for afgørelsen blev taget stilling til klagerens anmodning om aktindsigt i cirkulæreskrivelsen, anses herefter ikke ud fra en konkret væsentlighedsvurdering at have haft betydning for sagens udfald på dette punkt. SKATs afgørelse for så vidt angår indkomståret 2009, anses herefter ikke for ugyldig.
For så vidt angår indkomståret 2010 må det lægges til grund, at klagerens revisor ved telefonsamtalen den 4. februar 2013 gjorde indsigelse mod den varslede forhøjelse. Forhøjelsen er begrundet i oplysningerne i den pågældende cirkulæreskrivelse. Det fremstår ikke som utvivlsomt, at klageren ikke kunne have fremkommet med yderligere, væsentlige oplysninger til sagen. Det anses herefter ikke at kunne udelukkes, at en imødekommelse af anmodningen om aktindsigt eller en meddelelse om, at anmodningen ikke kunne imødekommes forud for afgørelsen, ville have påvirket afgørelsen. SKATs afgørelse for så vidt angår indkomståret 2010 anses herefter for ugyldig.
1.2 Inhabilitet
Vi skal i relation til inhabilitet yderligere henvise til Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU nr. 1995.251, bilag 1.
Ombudsmandens udtalelse vedrører en skatteinspektør, der var inhabil som følge af grundsætningen om "to-instans inhabilitet". Det er dog ikke afgørende, hvad årsagen er til, at den pågældende er inhabil, og i vores klients sag kan der ikke være nogen som helst tvivl om, at [person3] er inhabil.
Ombudsmandens udtalelse belyser, hvor langt en inhabil person må gå i sagsbehandlingen, og viser at selv deltagelsen i helt indledende skridt, medfører afgørelsens ugyldighed.
Ombudsmanden udtaler følgende:
”Det anførte cirkulære til skattestyrelsesloven forudsætter da også at alene udøvelsen af helt uselvstændige hjælpefunktioner kan betyde at den omfattede medvirken ikke foreligger. Omvendt er blot en vis reel indflydelse på afgørelsens resultat tilstrækkeligt til at inhabilitet foreligger.
Det er min opfattelse at der ikke af cirkulærets anvendelse af udtrykket ”reel indflydelse” kan udledes at det er en betingelse for statuering af inhabilitet at den pågældende person har beskæftiget sig med den skatteretlige bedømmelse af sagen.” (vores understregninger)
Det er vores opfattelse, at sagsbehandler [person3] har haft adgang til at udøve en vis reel indflydelse på sagen. Det er derfor vores klare opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.
Se herom også SKM 2005.52 DEP (retsforlig) ugyldighed ved inhabilitet.
Skatteyderen indgav i oktober 2002 en ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning til den stedlige told- og skatteregion. Skatteyderen fik først tilladelsen knap 8 måneder senere. Skatteyderen indgav selvangivelsen for indkomståret 2002 efter selvangivelsesfristens udløb, men oplyste den kommunale skatteforvaltning om, at regnskabet for 2002 ikke kunne færdiggøres, før regionens afgørelse om aktieombytning forelå. Følgelig anmodede skatteyderen skatteforvaltningen om fritagelse for skattetillæg efter skattekontrollovens§ 5, stk. 1. Den kommunale skatteforvaltning afslog denne anmodning, hvilket afslag told- og skatteregionen stadfæstede.
Skatteyderen indbragte regionens afslag for domstolene og påstod afslaget ugyldigt som følge inhabilitet, fordi den sagsbehandler, som stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse om skattetillæg, var den samme, som tidligere havde behandlet ansøgningen om aktieombytning. Skatteministeriet fandt ikke, at det kunne afvises, at det forhold, at sagsbehandleren var den samme i de to sager, kunne vække tvivl om den pågældende sagsbehandlers upartiskhed og tog på den baggrund bekræftende til genmæle i sagen.
1.3 Kombination
Vi skal afslutningsvist på det kraftigste understrege, at det særligt er afslaget på aktindsigt og inhabiliteten i kombination der gør, at vores klients retssikkerhed i helt ekstraordinær grad har lidt skade.
Ud over den omstændighed, at det selvsagt er betænkeligt, at Skattestyrelsen ikke alene overtræder en restsikkerhedsgaranti, men overtræder flere ved behandlingen af vores klients sag, så giver kombinationen et indtryk af, at Skattestyrelsen har brudt en retsgaranti i relation til inhabilitet, og for at dække over denne bryder de endnu en ved at give afslag på aktindsigt.
Begge regler er retssikkerhedsgarantier - og et brud med både inhabilitetsreglen og aktindsigtsreglen - og skal medføre ugyldighed. ”
Klagerens repræsentant har den 2. marts 2020 indgivet bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring som følger:
”5 Ikke lønmodtager eller honorarmodtager - fradrag for rejseudgifter m.v.
Vi fastholder, at vores klient hverken er lønmodtager eller honorarmodtager, men at der er tale om spillegevinster, og at han som minimum skal anses for at drive selvstændig ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
Han er derfor berettiget til at opnå fradrag for udgifter vedrørende driften af denne virksomhed i indtægter, som stammer fra virksomheden.
Vi skal som allerede påpeget i vores bemærkninger til sagsfremstillingen af 20. januar 2020 henvise til, at det fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven punkt 3.1.1.2, hvad der er kendetegnene for en erhvervsdrivende, og der skal lægges vægt på følgende kriterier:
Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt
| a) | indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre, |
| b) | hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, |
| c) | indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre, |
| d) | indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, |
| e) | indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp, |
| f) | vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet, |
| g) | indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, |
| h) | indkomsten afhænger af et eventuelt overskud ... " |
Vores klient opfylder uden tvivl cirkulærets betingelser for at blive anset for selvstændigt erhvervsdrivende, idet han:
| • | selv tilrettelægger sit arbejde, |
| • | ikke er begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre, |
| • | har en selvstændig økonomisk risiko, herunder henset til, at han har en risiko for ikke at modtage betaling, hvis de leverede oplysninger ikke fører til gevinst, og hertil kommer, at der er relativt mange omkostninger forbundet med hvervets udførelse, herunder til transport, billetter til fodboldkampe, forplejning, møder m.v. |
| • | først modtager sin betaling, når hvervet er udført som aftalt (når den leverede information har ført til gevinst) |
Det er på den baggrund vores klare opfattelse, at vores klient kan betragtes som selvstændig konsulent og dermed har adgang til fradrag. ”
Klagerens repræsentant har den 12. marts 2020 indgivet supplerende indlæg som følger:
”(...)
2 Inhabilitet
I vores bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringssvar henviste vi til, at [person3] uden tvivl var inhabil ved behandlingen af vores klients sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, da denne bestemmelse også omfatter uvenskaber.
Vi redegjorde i vores bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringssvar for [person3]s forhold til vores klient. På dette tidspunkt havde vi dog ikke adgang til dokumentation.
Da skatteankestyrelsen i sin fremstilling synes at nedtone "betydningen" af en given inhabilitet - så skal vi her fremlægge beviser på styrken af interessen (modsætningsforholdet).
Vores klient har således i mellemtiden talt med sin mor, som har gemt billeder, breve m.v. fra den periode, hvor vores klient og [person3] var i et parforhold.
Det er derfor nu muligt for os at dokumentere deres parforhold, som havde en varighed på ca. 4 år.
Som allerede nævnt tidligere blev vores klient og [person3] gymnasiekærester i efteråret 1983.
| • | Vi har vedlagt et billede, som viser dem sammen på en rejse i april 1984, bilag 1. |
| • | Vi har endvidere vedlagt nogle billeder, som blev taget i forbindelse med, at vores klient og [person3] blev ringforlovet og i den forbindelse holdte en forlovelsesfest i foråret 1984, bilag 2, |
| • | Vi har derudover vedlagt et billede, som viser kæresteparret i forbindelse med, at vores klient blev student i sommeren 1984, bilag 3. |
| • | Vi har yderligere vedlagt et billede af kæresteparret fra [person3] blev student, bilag 4, samt et billede af hendes eksamensbevis, som viser, at hun blev student i 1986, bilag 5. |
| • | Som allerede oplyst flyttede vores klient og [person3] sammen på [adresse1][by1] i efteråret 1986, hvor de boede sammen og havde fælles husstand og samliv. Vi har vedlagt et brev, som [person3] skrev til sin svigermor den 7. september 1986 og som er underskrevet af [person3], bilag 6. |
Det er vores klare opfattelse, at de fremsendte billeder, breve m.v. dokumenterer, at vores klient og [person3] havde et seriøst forhold, hvor de både var meget engageret i hinandens familier, og hvor de boede sammen.
Når sådan et forhold slutter, er det naturligt, at der er store følelser involveret, og at det kan føre til et uvenskab, som i den grad vil medføre, at [person3] må anses for inhabil i forhold til behandlingen af vores klients sag. ”
Klagerens repræsentant har den 17. marts 2020 indgivet supplerende indlæg som følger:
”1 Skatteankestyrelsens indhentelse af materiale fra Skattestyrelsen
Så sent som den 12. marts 2020 modtog vi aktindsigt i Skatteankestyrelsens materialeindkaldelse af 9. marts 2020 til Skattestyrelsen samt i Skattestyrelsens svar af 11. marts 2020.
Vedrørende materiale fra 2016.
Følgende fremgår af Skatteankestyrelsens materialeindkaldelse til Skattestyrelsen:
"Af referat af SKATs møde med klageren den 26. maj 2016 fremgår, at det blev aftalt med klageren, at klageren skulle fremskaffe nærmere angivet materiale.
Af mødereferatet fremgår endvidere, at SKAT efter mødet ville sende en skrivelse med anmodning om det angivne. Jeg skal bede Skattestyrelsen om at fremsende kopi af den i mødereferatet omtalte materialeindkaldelse." (vores understregninger)
Skattestyrelsen besvarede Skatteankestyrelsens henvendelse og fremsendte den materialeindkaldelse, som SKAT sendte i sin tid til vores klient, jf. brev af den 27. maj 2016. Det vil sige dagen efter mødet mellem Skattestyrelsen og vores klient.
Følgende fremgår af materialeindkaldelsen sendt til vores klient den 27. maj 2016, og hvor man understreger oplysningsforpligtelserne i skattekontrollovens § 1 fra SKATs side.
"I henhold til aftale ved møde her ved SKAT den 26. maj 2016 bedes du fremsende følgende materiale:
| • | Materiale der ligger til grund for pengeoverførsler i 2008 og 2009 til konto i Schweiz |
| • | Kontoudskrift [finans1] konto [...75] for 2007-2009 inkl. |
| • | Opgørelse over indtægter og udgifter for indkomståret 2015" |
2 Om behandlingen i skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen fremsendte sin færdige sagsfremstilling og indstilling til [virksomhed4] allerede den 17. december 2019.
[virksomhed4] skal i den forbindelse henvise til, at vi den 20. januar 2020 fremsendte vores bemærkninger/indsigelser til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling til afgørelse.
Vi undrer os derfor over, hvorfor Skatteankestyrelsen nu efterfølgende har fundet anledning til at bede Skattestyrelsen fremsende præcis det samme bilag, som vi allerede tidligere i sagen har fremsendt til Skatteankestyrelsen.
Dette giver en indikation af, at Skatteankestyrelsen er så fastlåst i sin stillingtagen, at man efter fremsendelsen af sagsfremstillingen ikke længere er lydhør over for vores argumenter i sagen.
Høringen bliver derfor reelt uden betydning, og sagsoplysningen synes ikke objektiv, jf. officialmaksimen. Alt i alt en lidt bagvendt metode, som afspejler en række mangler ad sagsoplysningen og sagsforståelsen.
3 Mangelfuld sagsoplysning
Skatteankestyrelsen havde så dokumenterbart ikke kendskab til, hvorvidt Skattestyrelsen i forlængelse af mødet med vores klient var kommet i tanke om yderligere materiale, som de ønskede og som der dermed kunne være anmodet om i materialeindkaldelsen.
Det er kritisabelt, at dette ikke er blevet undersøgt eller inddraget før.
Særligt i relation til Skatteankestyrelsen er officialmaksimen i en vis grad lovfæstet, da det følger af bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen (forretningsordenens) § 5, stk. 1, at:
"Skatteankestyrelsen underretter den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om klagen og indhenter det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen hos myndigheden."
Samt af § 7, stk. 1, at:
"Under Skatteankestyrelsens behandling af en klage kan Skatteankestyrelsen indhente sådanne yderligere oplysninger, som Skatteankestyrelsen anser for nødvendige til klagens afgørelse."
Vi skal henvise til skatteministerens svar af 5. juli 2013, hvor Skatteministeren udtaler som følger:
Spørgsmål:
"Gælder objektivitetsprincippet - det vil sige princippet om, at eksempelvis en forvaltningsmyndighed har pligt til også at tage enhver omstændighed, der taler til borgerens fordel i betragtning - efter ministerens opfattelse ikke også inden for skatteforvaltningen?"
Svar:
Objektivitetsprincippet er et grundlæggende princip i strafferetsplejen. Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om der også uden for straffe-processens område - herunder specifikt på skatteforvaltningens område - gælderet sådant princip. For skatteforvaltningen gælder - som for øvrige forvaltningsmyndigheder - den såkaldte officialmaksime. Officialmaksimen indebærer, at myndigheden ha ansvaret for, at en sag oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt sagsforhold, hører det med til sagsoplysningen at søge en sådan tvivl afklaret. En sag skal således oplyses så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, for at kunne træffe en forsvarlig og materielt rigtig afgørelse.
Den omstændighed, at der direkte i begrundelsen i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse henvises til Skattestyrelsens indkaldelse af materiale, når dette forhold slet ikke er oplyst tilstrækkeligt, er yderst kritisabelt.
Den manglende sagsoplysning kan selvsagt ikke "undskyldes" med, at der var tale om et forhold, som Skatteankestyrelsen ikke anså for relevant for sagens resultat.
Der er tale om et forhold, som helt åbenlyst er af betydning for sagen.
[virksomhed4] skal hertil fremhæve, at netop SKATs brev af 27. maj 2016 fra SKAT har været i sagen via [virksomhed4]s indlæg, og man kan konkludere som befrygtet gennem sagsbehandlingen, at ankestyrelsens sagsbehandler slet ikke har gjort sig bekendt med sagsakterne.
4 Manglende aktindsigt og speciel inhabilitet
Uanset forholdet som kommenteres ved nærværende skrivelse, skal [virksomhed4] henvise til de øvrige indlæg, der er givet - herunder senest med fyldestgørende dokumentation for den ansatte person i skatteforvaltningens klare inhabilitetssituation, hvilket i sig selv skal medføre sagens ugyldighed, idet der ikke kan repareres på dette. [virksomhed4] henviser i den forbindelse til klagen samt yderligere brev af 2. marts 2020, og af 12. marts 2020 med en række dokumentationer.
Derudover er der Sagsbehandlingsfejlen ved den manglende aktindsigt, jf. vores indsigelser herom ad 1. instansen. [virksomhed4] henviser til klagen samt til brev af 24. januar 2020, 2. marts 2020 og brev af 12. marts 2020.
Den manglende respekt for selvinkrimineringsforbuddet er også tydelig, og da netop ved SKATs skrivelse af 27. maj 2016, hvor man ene og alene henviser til oplysningsforpligtelserne efter skattekontrollovens § 1, samtidig med at man vil gøre "grov uagtsomhed" gældende.
(...)”
Klagerens repræsentant har den 23. april 2020 indgivet supplerende indlæg som følger:
”(...) Vi henviser bl.a. til de formelle fejl, som er meget væsentlige, dvs. inhabilitet og manglende aktindsigt m.v., hvilket skal medføre sagernes ugyldighed. Vi fastholder de tidligere indgivne klagegrunde m.v.
Vi har nu fra klienten modtaget oplysninger om "myndighedernes kovending" ad omkostninger og fradrag, som for efterfølgende år er lignet, drøftet og godkendt af myndighederne, dog bare ikke for omhandlede klageår. Derfor står de påklagede ansættelsesændringer for de ældre år helt vilkårlige på dette punkt - og uden hjemmel.
Vi skal fremhæve fakta fra sagsforhold for efterfølgende år, jf. straks nedenfor.
1 Skatteankestyrelsens godkendelse af fradrag for 2017 og 2018
Vi kan oplyse, at Skattestyrelsen nu har godkendt vores klients fradrag for indkomstårene 2017 og 2018. Vi har vedlagt Skattestyrelsens godkendelse, bilag 1.
Godkendelsen udgør afslutningen på den kontrol, som Skattestyrelsen indledte per mail og telefonisk samt herefter med fremsendelse af en materialeindkaldelse til vores klient den 4. marts 2020, bilag 2, hvor Skattestyrelsen bad vores klient fremsende følgende oplysninger:
Indkomståret 2017
| • | Rejseudgifter 26.800 kr. herunder følgende oplysninger |
-Hvor mange dage og rejsens varighed pr. dag
-Rejsemålet
-Din beregning af fradrag for rejseudgifter
| • | Øvrige lønmodtagerudgifter 58.245 kr. (64.145 kr.) |
| • | Befordringsfradrag 51.484 kr. |
Indkomståret 2018
| • | Øvrige lønmodtagerudgifter 78.267 kr. (84.367 kr.)" |
For så vidt angår "øvrige lønmodtagerudgifter" på henholdsvis 58.245 kr. og 78.267 kr. for indkomstårene 2017 og 2018, kan vi oplyse, at der er tale om et fradrag for kørte kilometer efter den høje takst.
Der er tale om fradrag for kørsel, som vores klient har haft til diverse kampe.
Der skal bemærkes, at vores klient endvidere har haft et befordringsfradrag i 2017 på 51.484 kr., men dette vedrører noget helt andet nemlig kørsel til [efterskole], hvor han arbejder.
Skattestyrelsen godkendte for de pågældende indkomstår endvidere maksimalt rejsefradrag, på hhv. 26.880 kr. og 27.400 kr. for indkomstårene 2017 og 2018, dækkende udgifter til forplejning.
Alt dette fremgår tydeligt af mailkorrespondancen mellem Skattestyrelsens sagsbehandler og vores klient, som ligger forud for Skattestyrelsens godkendelse af vores klients fradrag.
Vores klient skriver følgende til Skattestyrelsens sagsbehandler den 16. marts 2020, kl. 11:47, bilag 3:
"Hej [person4]
Tak for telefonisk vejledning!
(...)
... mit andet "job" som konsulent for [virksomhed1]/[person2] (ejer af Premierleague klubben [...]), hvor jeg har selvangivet en indkomst i 2017 på 464091 kr. Jeg er en såkaldt fodboldekspert:) og kører Danmark rundt for at holde styr på de forskellige hold i Superligaen, 1. og også 2. division både i forhold til deres kampe, træninger, faciliteter, baners beskaffenhed og publikums evne til at skabe en ramme m.m... Så efter samråd med nævnte [person5] fra SKAT udland og [person5]s og min telefoniske samtale er mine øvrige lønmodtagerudgifter relateret til dette fodbold-konsulent-job, og er beregnet ud fra at jeg i løbet af 2017 har kørt 16500 km gange med taksten 3,53 kr/km giver det de 58245 kr.ofte og hvis muligt ift mit primære job, som er undervisningen på [...], overnatter jeg på den fynsk/jyske side for at spare tid og nå en klub eller to mere, og derfor har jeg et maks. i fradrag for kost og småfornødenheder/rejseudgifter på 26800 kr., fordi jeg overnattede flere end 55 gange udenfor mit hjem i [by2] i 2017.
I 2018 er forklaringen for mine øvrige lønmodtagerudgifter en ditto.. de relaterer sig igen til fodbold-konsulent-jobbet og den selvangivne indkomst på 442711 kr... i 2018 kørte jeg 20444 km og har udregnet fradraget som følger 20000 km gange 3,54 kr/km plus 444 km gange 1,94 kr/km = 78267 kr."
Senere samme dag er der følgende mailkorrespondance mellem vores klient og Skattestyrelsens sagsbehandler, bilag 4. Skattestyrelsens sagsbehandler skrev først:
"Har du et regnskab, hvori du har opgjort de kørte kilometer for begge indkomstår i forbindelse med dit fodboldekspertjob?"
Til dette svarede vores klient følgende:
''Jeg har gjort det som følger.. når jeg kører afsted ift jobbet som fodboldkonsulent nulstiller jeg triptælleren, aflæser den igen, når jeg er retur i [adresse2] [by2], og så lægger jeg ellers tallene løbende sammen i løbet af regnskabsåret."
Hvorefter Skattestyrelsens sagsbehandler skrev følgende tilbage til vores klient:
"Det er også den rigtige måde, vil du sende mig den "kørebog" du så har lavet"
Vores klient fremsendte herefter vedlagte regneark, bilag 5 og 6 sammen med følgende mail til
Skattestyrelsen sagsbehandler, bilag 7:
".. endelig fandt jeg hul i skemaet til lige at få mine kilometer lagt i et regneark fra min notatbog.. VEDHÆFTET 2 regneark.. formålet med kørslen er som nævnt at holde mig opdateret på fodbolden i DK.. primært Superliga dernæst 1 division med alle mulige tænkelige parametre:) jeg kan give svar på tiltale ift spillere, stadions, træningsfaciliteter, publikum osv. "
Som det fremgår, er der dermed tale om, at Skattestyrelsen har godkendt fradrag for kørsel til kampe m.v. med beløb på henholdsvis 58.245 kr. og 78.267 kr. for indkomstårene 2017 og 2018 samt fradrag for rejseudgifter på henholdsvis 26.880 kr. og 27.400 kr.
For indkomstårene 2007-2010 og 2013-2014 som vores klients klagesager vedrører, har Skattestyrelsen alene anerkendt fradrag på:
| • | Indkomståret 2007: 15.000 kr. |
| • | Indkomståret 2008: 30.000 kr. |
| • | Indkomståret 2009: 30.000 kr. |
| • | Indkomståret 2010: 7.500 kr. |
| • | Indkomståret 2013: 31.000 kr. |
| • | Indkomståret 2014: 31.000 kr. |
Skattestyrelsen har dermed for de efterfølgende indkomstår (2017-2018) godkendt fradrag, som er væsentligt større end dem, som de har godkendt for klageårene.
Dette dokumenterer derfor også, at de fradragsnægtelser, som SKAT har foretaget ved afgørelse for vores klient (jf. det påklagede), er uhjemlede, og det underbygger dermed vores påstand om, at vores klient skal indrømmes ret til fradrag i langt større omfang. Forhøjelserne for de påklagede indkomstår er derfor allerede af denne grund forkerte.
Dette får endvidere betydning for uagtsomhedsvurderingen, idet størrelsen af de ikke-selvangivne beløb har betydning for uagtsomhedsvurderingen, jf. således også fristreglen efter skatteforvaltningslovens § 27 m.v.
2 Inhabilitet
Skattestyrelsen henviste i deres erklæringssvar til, at der skal foretages en konkret væsentlighedsvurdering i relation til inhabiliteten, hvor det blandt andet skal undersøges, om inhabiliteten i den konkrete sag kan antages at have medført, at afgørelsen er materielt forkert.
Vi har tidligere påpeget, at Skattestyrelsen selv har erkendt, at afgørelsen var materielt forkert, i det de i deres erklæringssvar anerkendte, at der ikke var tale om lønindkomst for vores klient.
På baggrund af ovenstående godkendelse af fradragene for indkomstårene 2017 og 2018 er der nu endvidere en formodning for, at også fradragene er væsentligt for lave.
Under alle omstændigheder står det i hvert fald klart, at det ville have været muligt at nå frem til skønnede fradrag, der var væsentligt højere, hvorfor Skattestyrelsen på dette punkt også er nået frem til det mest bebyrdende resultat for vores klient på det foreliggende grundlag.
Vi skal i den forbindelse endnu engang henvise til, at det følger af praksis, at det er tilstrækkeligt, at der består en påvirkningsrisiko.
Det er dermed ikke muligt, som Skattestyrelsen gør det, at afvise, at inhabiliteten har ført til en materialet forkert afgørelse.
2,1 Dipsy registreringer
Vi har tidligere henvist til, at Skattestyrelsen i høj grad nedtoner betydningen af, at [person3] har været registreret som medsagsbehandler i systemet Dipsy.
Vi er fortsat af den overbevisning, at der er en formodning for, at hun ligeledes har været registreret som sagsbehandler i andre systemer vedrørende vores klients sag.
Skattestyrelsen har da heller ikke på noget tidspunkt direkte afkræftet dette men blot oplyst, at hun "ikke ses at være registreret på sagen i systemerne SKAT Ligning, Remedy, Captia eller SKAT Forskud". Det vil sige, at hun ikke er registreret i disse systemer på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen slår op i systemerne i forbindelse med klagesagen. Når man først har slettet [person3]s navn i hvert af systemerne figurerer hendes navn ikke længere nogen steder.
Disse forhold har vi uddybet yderligere i vores tidligere indlæg.
Det er derfor fortsat vores klare opfattelse, at det ikke er afgørende ved vurderingen af inhabilitet, hvilken type system Dipsy er.
Eftersom Skattestyrelsen vælger at lægge afgørende vægt på, hvilken type system Dipsy er, og anvender dette som det bærende argument for deres synspunkt om, at der ikke foreligger inhabilitet, skal vi dog alligevel kommentere herpå.
Skattestyrelsen har under sagens behandling oplyst, at Dipsy er et afrapporterings-/statistiksystem, hvilket ligeledes er det, som Skatteankestyrelsen har valgt at lægge til grund ved beskrivelsen af sagens faktiske oplysninger.
Vi har tidligere haft svært ved at forholde os til Skattestyrelsens oplysninger herom, idet det er vanskeligt at modbevise Skattestyrelens forklaringer om deres egne arbejdsgange. Skattestyrelsen har dermed haft mere eller mindre fri mulighed for, at tegne et billede af, at Dipsy er et system fuldstændig uden betydning for behandlingen af vores klients sag.
Vi er i forbindelse med behandlingen af andre sager kommet i besiddelse af, Skattestyrelsens drejebog for de såkaldte Lækage-sager, bilag 8.
Vores klients sag udgør ikke en lækage-sag men både vores klients sag og lækage-sagerne må anses for at falde inden for de såkaldte Money Transfer sager, der er derfor en vis lighed.
Følgende fremgår af drejebogen om systemet Dipsy:
''Alle sager, der visiteres eller udtages til sagsbehandling skal registreres i Dipsy. Hvis det vurderes, at oplysningen ikke skal behandles, fordi den enten allerede er selvangivet eller af anden grund ikke vurderes at være kontrolegnet afsluttes sagen i Dipsy (se Dipsy-vejledningen på Sharepoint).
I Dipsy kan udviklingen i saqsporteføljen følges (i gang, afsluttet. henlagt, resultater m.v.). hvorfor det er vigtigt at opdaterer Dipsy løbende.
Der udtrækkes månedlige data fra Dipsy for at følge produktionen.
Der er lavet en MT II - Dipsy vejledning til Money transfer projektet. Denne vejledning anvendes i tilrettet form i Projekt Skattely." (vores understregninger) (...)”
Klagerens repræsentant har den 18. maj 2020 indgivet supplerende bemærkninger som følger:
”(...)
Øvrige bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Vi henviser til både den skrivelse vi indsendte til Skatteankestyrelsen den 12. marts 2020, og den skrivelse som vi indsendte den 23. april 2020.
Skattestyrelsen indleder som inciteret ovenfor i sin udtalelse med at påpege, at de ikke mener, at der er fremlagt nye oplysninger af værdi for den skatteretlige bedømmelse.
Det er ganske enkelt ikke korrekt.
[virksomhed4] har fremsendt meget omfattende dokumentation for vores klients forhold til [person3], hvilket er af helt afgørende betydning ved vurderingen af spørgsmålet om inhabilitet.
Skattestyrelsen har derfor på ingen måde ret i, at de nye oplysninger skulle være uden værdi.
Det er dokumenteret, at hun var sagsbehandler, og at hun var registreret ind på sagen i sagsbehandlingsjournalsystemet "DIPSY". Det er ubestridt af SKAT, at det forholder sig således.
Bortforklaringen om hendes rolle som "suppleant" eller af indberetningsmæssig karakter - er helt og aldeles bortforklaringer.
Det er et faktum, at hun var registreret på sagen for netop [person1]. Der er direkte forbudsregler om sådan adfærd, og det fremgår af forvaltningslovens § 3, og hun havde en direkte og personlig pligt efter forvaltningslovens § 6 til at fortælle, at hun var inhabil og ikke kunne deltage, idet hun har været forlovet med vores klient og samboende med ham gennem længere tid.
Vi har tillid til, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten selvfølgelig kan se, at der selvsagt er tale om oplysninger af væsentlig værdi.
Sagsfremstillingen skal ikke bare "justeres" - den skal ændres.
I relation til Skattestyrelsens godkendelse af fradrag for indkomstårene 2017 og 2018 henviser Skattestyrelsen til, at der ses at være modtaget dokumentation for fradragene. Den primære dokumentation består dog i vores klients forklaringer, herunder forklaringerne af hvordan han arbejder. Der er tale om lignende forklaringer, som dem Skattestyrelsen ikke har ønsket at lægge til grund i de påklagede afgørelser. I dansk ret er bevisretten ikke kun fuldstændig bilagsdokumentation, men også en sandsynliggørelse. Dette skal anerkendes.
Dette er endnu engang med til at indikere, at Skattestyrelsen er nået frem til den mest muligt byrdefulde afgørelse på det foreliggende grundlag, og da det ikke kan afvises, at dette netop skyldes [person3]s inhabilitet, vil det medføre afgørelsens ugyldighed. Bevisbyrden er hos systemet og ikke vores klient [person1]. (...)”
Klagerens advokat har den 10. september 2020 indgivet supplerende bemærkninger som følger:
”Jeg har den 10. juli 2020 modtaget meddelelse fra [politiet], Specialanklager [person6] om at anklagemyndigheden har besluttet at opgive sigtelsen mod min klient i forhold til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, vedrørende indkomstårene 2009, 2010, 2013 og 2014, hvilket min klient på Skattestyrelsens foranledning blev sigtet for den 31. marts 2020.
[politiet] og anklagemyndigheden har således ligesom [virksomhed4] og undertegnede ikke fundet at Skattestyrelsens tiltalebegæring var holdbar på nogle af de punkter, som Skattestyrelsen havde anmodet om at der blev rejst tiltale efter.
Jeg vedlægger min redegørelse til [politiet] af den 4. juni 2020 og skal bede om at denne redegørelse samt bilag 1 – 22 indgår i klagesagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen og efterfølgende ved Landsskatteretten. ”
Klagerens advokat har hertil vedlagt redegørelse fremsendt til [politiet], dateret 8. juni 2020, hvoraf fremgår:
Jeg vender hermed tilbage i ovennævnte sag. Som drøftet telefonisk er det min vurdering at nærværende sag skal opgives i strafferetlig henseende.
Sagen kan ikke henføres til Straffelovens § 289, idet sagen beløbsmæssigt ikke opfylder bestemmelsens retsfaktum, der foreligger ikke det fornødne fortsæt og der er foretaget helt åbenlyse og uforståelige regnefejl af Skattestyrelsen, som desværre ukritisk lægges til grund af politiet i forbindelse med sigtelsen. Strafferetligt er sagen derfor forældet.
Der foreligger herudover bl.a. inhabilitet og tilsidesættelse af retssikkerhedsmæssige garantier ved SKATs materielle behandling af sagen. Jeg henviser uddybende til følgende FAKTUM:
SKAT (nu Skattestyrelsen) indhentede ved skrivelse af den 12. november 2015 materiale hos sigtede (Bilag 1). Af skrivelsen fremgår, at SKAT havde modtaget oplysninger om, at sigtede havde modtaget pengebeløb fra udlandet. Herefter indkalder SKAT løbende materiale hos sig- tede, jf. indkaldelser af 27. april 2016 (Bilag 2) samt indkaldelse af 27. maj 2016 (Bilag 3), som SKAT fremsender til sigtede dagen efter SKAT afholdt et møde med sigtede, jf. sagsnotat (Bilag 4). Sigtede fremsendte herefter en række oplysninger til SKAT, jf. skrivelse af 30. maj 2016 (Bilag 5).
Sigtede modtog ubestridt ikke på noget tidspunkt underretning i forhold til selvinkrimineringsforbuddet, jf. Retssikkerhedslovens § 10. Tværtimod oplyste sagsbehandleren til sigtede, at der ikke ville blive tale om noget strafansvar i forbindelse med sagen. Dette bekræftes i skrivelse af 24. juni 2016 fra SKAT til sigtede (Bilag 6) som fremsendes efter at sigtede har medvirket til sagens opklaring. I skrivelsen anføres dog ligeledes at man har regnet forkert og at man nu er af den opfattelse at sagen skal sendes til strafvurdering. Der vejledes fortsat ikke om risiko for selvinkriminering.
Ved skrivelse af 11. juni 2016 (Bilag 7) fremsender [virksomhed4] indsigelser i forhold til SKATs forslag til afgørelse. I samme skrivelse anmodes om fuld aktindsigt efter Forvaltningslovens § 19 samt egenacces efter persondatalovens § 31.
SKAT imødekom alene aktindsigtsanmodningen delvist. Ved denne aktindsigt kunne sigtede og [virksomhed4] konstatere, at sigtedes tidligere samlever [person3] var registreret som sagsbehandler på sigtedes skattesag.
Derfor skrev [virksomhed4] igen til SKAT den 21. juli 2016 (Bilag 8). I skrivelsen anfører [virksomhed4], at SKAT skjuler SKAT-ØKO-krims sagsbehandling i forhold til [virksomhed4] og sigtede, selvinkrimineringsproblematikken gentages og der ønskes en redegørelse for den tidligere samlevers rolle i sagsbehandlingen.
[virksomhed4]s henvendelse bliver besvaret ved skrivelse af den 26. juli 2016 (Bilag 9). I skrivelsen anfører SKAT bl.a. at sigtedes tidligere samlever ikke har været registreret som sagsbehand- lende, da hun alene var registreret i systemet ”DIPSY”. SKAT tilkendegiver at den tidligere samlever vil blive slettet fra sagen og en ny sagsbehandler vil blive registreret i ”DIPSY”.
[virksomhed4] besvarer henvendelsen ved skrivelse af den 16. august 2016 (Bilag 10). De tidligere indsigelser fastholdes, herunder inhabilitetsindsigelsen i forhold til sigtedes tidligere samlevers ubestridte registrering i forhold til sagen.
Den 31. august 2016 fremsender SKAT forslag til ændring af sigtedes skatteansættelse for 2015 (Bilag 11). I skrivelsen anerkender SKAT, at oplysningerne om 2015 er tilgået SKAT fra sigtede, inden selvangivelsesfristen, som er 1. juli 2016.
[virksomhed4]s skrivelse, jf. Bilag 10 besvares af SKAT den 13. september 2016 (Bilag 12). Samme dato afgør SKAT sagen som varslet (Bilag 13).
SKAT sender afgørelse vedr. 2015 den 6. oktober 2016 (Bilag 14)
Afgørelsen af den 13. september 2016 indbringes for Landsskatteretten til sekretariatsbehandling i Skatteankestyrelsen ved klage af den 1. november 2016 (Bilag 15).
Den 10. april 2017 ændrer SKAT igen sigtedes skatteansættelse for 2015 (Bilag 16). Skat anerkender ved afgørelsen, at sigtede skal have fradrag i den forhøjede indkomst for rejser.
Da sigtede var uenig i fradragets størrelse påklages afgørelsen ved klageskrivelse af den 17. juli 2017 (Bilag 17).
Den 31. oktober 2018 fremsendte Skattestyrelsen en forespørgsel til klageinstansen og gentog at vurderingen af strafansvar skulle afvente klagesagens afgørelse (Bilag 18). Samme dato sendte Skattestyrelsen er skrivelse til sigtede (Bilag 19) og oplyste, at denne vurdering ville være berosat, indtil klageinstansen havde behandles sagen.
Den 4. marts 2020 indkaldte Skattestyrelsen oplysninger vedrørende sigtedes rejsefradrag m.v. for 2017 og 2018 (Bilag 20).
Fradragene blev godkendt af Skattestyrelsen ved skrivelse af den 28. marts 2020 (Bilag 21). [politiet] har efter det oplyste den 31. marts 2020 telefonisk sigtet min klient for følgende:
1
Straffelovens §289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, om skattesvig, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved ikke inden fire uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2010, at have underrettet det daværende SKAT om, at skatteansættelsen af den 5. marts 2010 for indkomståret 2009 var for lav, idet der ikke var medregnet lønindkomst fra [person2]/[virksomhed1]/[virksomhed2] med 204.108 kr. Som følge heraf blev det offentlige unddraget 101.249,32 kr. i skat.
2
Straffelovens §289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, om skattesvig, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved ikke inden fire uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2011, at have underrettet det daværende SKAT om, at skatteansættelsen af den 15. marts 2011 for indkomståret 2010 var for lav, idet der ikke var medregnet lønindkomst fra [person2]/[virksomhed1]/[virksomhed2] med 55.812 kr. Som følge heraf blev det offentlige unddraget 24.135,44 kr. i skat.
3
Straffelovens § 289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, om skattesvig jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved for indkomståret 2013 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet [person1] via SKATs TastSelv-system senest den 19. marts 2014, kl. 10.45, ikke oplyste om lønindkomst fra [person2]/[virksomhed1]/[virksomhed2] på 241.643 kr. [person1] har således unddraget i alt 121.061,62 kr. i skat.
4
Straffelovens § 289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, om skattesvig jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved for indkomståret 2014 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet [person1] via SKATs TastSelv-system senest den 7. marts 2015, kl. 12.01, ikke oplyste om lønindkomst fra [person2]/[virksomhed1]/ [virksomhed2] på 300.643 kr. [person1] har således unddraget i alt 284.799,06 kr. i skat.
Der er således tale om sigtelser efter den strengeste bestemmelse i Straffeloven for årene 2009, 2010, 2013 og 2014.
ANBRINGENDER:
Som nævnt er der rejst sigtelser efter den strengeste bestemmelse i Straffeloven vedrørende skattesvig, Straffelovens § 289. Bestemmelsen kræver som bekendt et fortsæt, som ikke foreligger.
Men allerede fordi de beløbsmæssige krav til at rejse sigtelse i medfør af bestemmelsen ikke er opfyldt, skal sigtelsen frafaldes.
Dels kan de påståede og i øvrigt konsekvent forkert opgjorte krav i sigtelsen for de afbrudte indkomstår ikke kumuleres og dels er beregningen af den påståede unddragelse konsekvent forkert, idet de fradrag, som er anerkendt ved skatteansættelsen, jf. Bilag 13, konsekvent ikke er fratrukket inden sigtelsen er udformet. De samlede af Skattestyrelsen anerkendte fradrag vedrørende de fire indkomstår udgør 99.500 kr. Hertil kommer at den påståede unddragelse for indkomståret 2014 helt åbenbart urigtigt er beregnet til 284.799 kr. svarende til en skatteprocent på næsten 95. Det er decideret useriøst.
Af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2020 afsnit A.C.3.2.1.12 fremgår følgende:
” STRFL § 289 anvendes som udgangspunkt, når unddragelsen er over 500.000 kr. Dette krav gælder for hver af overtrædelserne. F.eks. kan en skatteunddragelse på 400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der kan tiltales for § 289 for både skatte- og momsunddragelsen.”
Allerede fordi kravene vedrører brudte indkomstår 2009, 2010, 2013 og 2014, er der ingen sammenhæng mellem kravene, og kravene kan ikke kumuleres.
Sigtelsen indeholder endvidere som nævnt en konsekvent nægtelse af indregningen af de af Skattestyrelsen anerkendte fradrag, jf. Bilag 13 og endnu en klar fejl, idet den påståede unddragelse er opgjort til 284.799 kr. svarende til en skatteprocent på næsten 95. Det påståede krav burde i værste fald være opgjort til 166.571 kr., jf. sigtedes årsopgørelse for dette år.
”Fejlen” medfører at Skattestyrelsen har haft en anledning til at anmode politiet om at rejse sigtelse efter Straffelovens § 289 men uanset om kravene kumuleres til i alt 413.016 kr. uden nogle af de anerkendte fradrag indregnet overhovedet, så overstiger de samlede påståede sigtelser ikke 500.000 kr. og sigtelse kan dermed ikke rejses på baggrund af Straffelovens § 289. Igen er der, jf. nedenfor tale om, at man tilsyneladende for alt i verden skal straffe sigtede, også selvom dette indebærer, at man påberåber sig åbenlyse fejl og beregninger fra Skattestyrelsens side. De påståede krav skulle have været henført under Skattekontrolloven, men Skattestyrelsen havde en klar interesse i at henføre de påståede forhold under straffeloven, idet strafferetlig forældelse ellers er indtrådt.
Det er uanstændigt, at Skattestyrelsen anmoder politiet om at rejse sagen og lige så uanstændigt, at politiet rent faktisk sigter min klient på et så åbenbart fejlagtigt grundlag.
Sigtelsen skal derfor frafaldes øjeblikkeligt.
Min klient har på intet tidspunkt i forbindelse med SKATs behandling modtaget underretning i forhold til selvinkrimineringsforbuddet, jf. Retssikkerhedslovens § 10 samt Retsplejelovens § 752. Tværtimod oplyste sagsbehandleren til min klient, at der ikke ville blive tale om noget strafansvar i forbindelse med sagen (Bilag 6), dvs. først efter at SKAT har afhørt min klient og indhentet dokumenter. I skrivelsen meddelte SKAT ligeledes, at man havde regnet forkert og at man nu er var af den opfattelse at sagen skulle sendes til strafvurdering. Min klient blev heller ikke på dette tidspunkt vejledt om selvinkrimineringsforbuddet. Det eneste korrekte, der er sket i forhold til Skattestyrelsens sagsbehandling i denne forbindelse er, at det er korrekt når sagsbehandleren oplyser, at der var en regnefejl, idet min klient for indkomståret 2014 skulle pålægges en skat på 95 % den påståede indkomst.
Alt tyder på at der er personer som har en personlig interesse i min klients sag. Således meddelte Skattestyrelsen den 31. oktober 2018, at vurderingen af strafansvar skulle afvente klagesagens afgørelse (Bilag 18). Samme dato sendte Skattestyrelsen en skrivelse til sigtede (Bilag 19) og oplyste, at denne vurdering ville være berosat, indtil klageinstansen havde behandlet sagen. Alligevel rejses der den 31. marts 2020 sigtelse mod min klient til trods for at det tidligere er meddelt, at straffesagen skal afvente klagesagsbehandlingen.
Det fremgår af de dokumenter, som SKAT har givet aktindsigt i, herunder korrespondancen jf. Bilag 8 -10, at der fra starten har været to sagsbehandlere på min klients skattesag.
Dette fremgår ubestridt af registreringerne hos Skattestyrelsen.
[person3] har som tidligere nævnt tidligere haft fast samliv med og adresse sammen med min klient i [by1] gennem mere end et år.
Den ene af de to sagsbehandlere, der, jf. SKATs egen registrering, har behandlet sagen, er klart inhabil, jf. forvaltningslovens § 3. Denne inhabilitet i sagsbehandlingen medfører, at SKATs afgørelse af 13. september 2016 er ugyldigt foretaget. Også under henvisning hertil kan en straffesag ikke gennemføres.
Jeg vil være meget forundret, hvis Skattestyrelsen som myndighed vil spilde rettens tid og supportere, at sagsbehandlerne i Skattestyrelsen skal afgive forklaring i retten i [by1] foran tre dommere i en sag, som slet ikke opfylder retsfaktum i Straffelovens § 289, hvor min klients tidligere samlever har været registreret som sagsbehandler på sagen og som i øvrigt ikke endnu er afgjort materielt. Dette er blot nogle af de få mangler denne sag lider af.
Herudover kan jeg henvise til følgende klare fejl og mangler ved Skattestyrelsens behandling af sagen:
MANGLENDE AKTINDSIGT:
Min klient har ikke – trods gentagende anmodninger fra sine rådgivere – modtaget den akt- indsigt i egen sag, som han som part er berettiget til. SKAT har nægtet ham aktindsigt i korrespondance med hans bank/banker vedrørende indhentelse af oplysninger om ham.
SKAT mener, at min klient ikke er part i korrespondancen med banken, jf. SKATs afgørelse af 26. juli 2016.
Det ligger uden for enhver tvivl, at en skatteyder klart er part i sin egen sag, sagsgang og alle dokumenter i sagen og herunder alle dokumenter, som er knyttet med interesse mod sagens udfald for min klient.
Partsbegrebet er, jf. også SKATs egen juridiske vejledning som følger:
”Afgørelsens adressat, dvs. den person afgørelsen rettes til, er utvivlsomt part. Men også andre end adressaten kan være part.
Andre personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald, anses ligeledes for parter.”
Den korrespondance, som SKAT nægter aktindsigt i, er væsentlig for sagen, idet den kan fastslå, fra hvilket tidspunkt SKAT har kundskab til de oplysninger, som ligger til grund for SKATs afgørelse af 13. september 2016 og dermed fra, hvornår fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber.
Mangelfuld aktindsigt/uberettiget afslag på aktindsigt medfører, at afgørelsen er ugyldig,
Af Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven med pkt. 104 fremgår:
”Uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, sagen er afgjort, vil efter omstændighederne kunne føre til at afgørelsen bliver ugyldig.”
SKATs afgørelse af den 13. september 2016 (bilag 13) er også af denne årsag ugyldig.
SKATTERETLIGE FRISTER:
Fristen, for at SKAT ordinært kan genoptage skatteansættelsen af tidligere indkomstår, er i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:
”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendoms- værdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansæt- telsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”
Fristen, for at SKAT ordinært kan genoptage indkomståret 2010 – og dermed også ældre indkomstår, var udløbet den 2. maj 2014. SKAT fremsendte agterskrivelse af 24. juni 2016 forslag til forhøjelse af indkomsten for min klient for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014. Alle indkomstår inklusiv 2009 og 2010, som er genstand for sigtelsen er således som udgangspunkt skatteretligt forældet.
Når fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er udløbet, kan SKAT under visse forudsætninger foretage ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
For at SKAT kan benytte denne bestemmelse, skal der foreligge en af de i § 27, stk. 1 beskrevne situationer og SKAT skal endvidere overholde den ”lille” 6-måneders frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter SKAT skal fremsende agterskrivelse for de pågældende indkomstår senest seks måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
SKAT har i afgørelsen af 13. september 2016 uden nærmere begrundelse anført, at min klient har handlet ”mindst groft uagtsomt”, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
SKAT har vedrørende 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anført, at denne skal regnes fra den 15. maj 2016, hvor SKAT mener, at de har modtaget det sidste materiale til brug for opgørelsen af skatteansættelsen.
Min klient har alene i værste fald udvist simpel uagtsomhed ved ikke at selvangive indtægter fra [person2]/[virksomhed1]/[virksomhed2]. Min klient har til stadighed oplyst at han altid har lagt til grund, at der var tale om gevinster som ikke var skattepligtige i Danmark. Det var min klients klare opfattelse, at der var tale om ydelse og modydelse som del af spilaktivitet – han har efter bedste evne lavet sine årlige selvangivelser, og han har tilmed været udtaget til særlig ligning, hvor alle bankbilag var undersøgt. Skattestyrelsen/SKAT har bevisbyrden for, at min klient har handlet groft uagtsomt. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Det fremgår af endvidere af registerindsigt, som vores klient har fået, at en sagsbehandler fra Økokrim 2, langt tidligere end af Skattestyrelsen oplyst, har været på sagen – jf. kontrol og afslutning i 2010/2011. Netop vedrørende de ældre indkomstår og pengetransaktioner. Oplysninger vedrørende indkomstår forud for 2011 – dvs. år 2007, 2008, 2009, 2010 - er allerede foreliggende i SKATs sag, som er afsluttet ved fuld Økokrim revision og henlagt ad vores klient.
SKAT kan derfor ikke i 2016 med nogen ret overholde varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, på 6 måneder.
SKAT har derfor ikke opfyldt kravene i skatteforvaltningsloven til, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse – hverken ved at godtgøre, at der er handlet ”mindst groft uagtsomt” eller ved at fastslå, at SKAT har overholdt 6-måneders reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 er dermed forældede, og skatteansættelserne for disse indkomstår skal tilbageføres i deres helhed.
SAMMENFATNING:
Sigtelsen skal frafaldes allerede fordi retsfaktum i Straffelovens § 289 ikke finder anvendelse i nærværende sag.
SKAT har frataget min klient meget væsentlige retssikkerhedsgarantier ved den form, som man fra SKATs side har valgt at føre i denne sag. Sammenfattende og yderligere skal det fremhæves:
at den ene af SKATs på sagen tilknyttede oprindelige sagsbehandlere er vores klients tidligere samlever gennem mere end ét år. Der er derfor betydelige habilitetsproblemer i SKATs sagsbehandling og afgørelse.
at SKAT ikke af egen drift fjerner sagsbehandleren fra sagen indikerer, at SKAT ikke selv kan identificere habilitetsproblemer.
at SKAT efterfølgende har forsøgt at ”rette op” på dette eklatante brud på min klients retssikkerhed ved efterfølgende at slette sagsbehandlerens navn m.v. fra sagen.
at SKAT ikke har givet min klient den aktindsigt, han som part har krav på, og dette er et brud på garantiforskrifterne.
at min klient ikke er anset som part i kommunikationen mellem SKAT og min klients bankforbindelse. Det er stridende imod enhver retssikkerhed, at SKAT driver skjult forvaltningsvirksomhed vedrørende min klient – og det strider mod principperne for anvendelse af reglerne i skattekontrolloven, jf. også forarbejderne til skattekontrolloven.
at SKAT ved møde 26. maj 2016 bragte min klient i den retssikkerhedsmæssige forventning, at der ikke ville komme en ansvarssag ud af dette.
at SKAT efterfølgende ændrer holdning i forhold til ansvarssag, og min klient har dermed inkrimineret sig selv. SKAT bør derfor droppe ethvert yderligere tiltag i retning af ansvarssagen, da denne vil stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6.
at SKAT har behandlet det efterfølgende år 2015, som en sag omfattet af simpel og kort frist for lønmodtagerligning – og dette reelt også for påklagede år, hvor der gives lønmodtagerfradrag.
at SKAT er forpligtet til at tage konkret stilling til tilregnelsen, og ikke blot kan udtale, at der er handlet mindst groft uagtsomt, for at anvende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse kan slet ikke foretages, uden at SKAT har løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed.
at min klient, som er skolelærer, har handlet inden for ganske almindelig og simpel uagtsomhed om nogen uagtsomhed foreligger.
at indkomstårene 2009-2010 også skatteretligt er forældede og ikke kan genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 eller § 27, da der ikke er gennembrudsgrunde.
at SKAT i øvrigt ikke har overholdt 6 måneders-fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet SKAT allerede i 2014 fik kundskab til oplysningerne fra Money Transfer systemet. I øvrigt har SKAT ved den manglende aktindsigt nægtet at fremlægge meget relevante oplysninger omkring myndighedens kundskabstidspunkt, og derved er min klient frataget et meget vigtigt bevismiddel i forhold til at kunne varetage sine interesser.
at der ved beskatning af spil skal fradrages indskud/tab i samme indkomstår, jf. statsskattelovens principper og ”indskudstanken”.
at Landsskatteretten i LSRM 1973.116 har fastslået, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende overskud kunne fradrages de indskud, som kunne dokumenteres at være foretaget i løbet af det pågældende år. Sagen konkluderer, at samtlige de i årets løb foretagne indskud skal kunne fradrages.
at min klient har krav på fradrag for omkostninger til billetudgifter, transport samt forplejning af journalister og kontakter, jf. statsskattelovens § 6, litra a, der er afholdt for at erhverve og sikre indtægt fra [person2]/[virksomhed1]/[virksomhed2]. ”
Klagerens repræsentant har den 2. marts 2021 indgivet bemærkninger til fornyet sagsfremstilling som følger:
”Vi har sammenlignet de nye sagsfremstillinger med de tidligere fremsendte sagsfremstillinger i sagerne af 17. december 2019.
Vi fremkommer i det følgende derfor med bemærkninger til de ændringer, som vi kan se, der er foretaget.
Vi fastholder i øvrigt vores bemærkninger til de oprindelige sagsfremstillinger og indstillinger til afgørelse af december 2019. ”
Skatteankestyrelsen har i sagsfremstillingen nu indsat citater fra:
SKATs materialeindkaldelse af 27. maj 2016
Mødereferatet mellem vores klient og SKAT den 26. maj 2016, hvoraf det fremgår, hvilket materiale SKAT efterspurgte på mødet
SKATs korrigerede forslag til afgørelse af 24. juni 2016, hvori sagsbehandleren henviser til, at hun tidligere har oplyst, at hun ikke ville oversende årene før 2011 til ansvarsvurdering, idet hun ikke mente, at der var grundlag for ansvar grundet de beløbsmæssige størrelser i sagen.
Samtidig har Skatteankestyrelsen i begrundelsen i indstillingen fjernet følgende helt afgørende afsnit:
"Klageren blev på samme møde oplyst, at undladelsen af at selvangive overførsler modtaget fra [person2], og dennes virksomhed, ansås for at være ansvarspådragende, men at forholdet umiddelbart ville være strafferetligt forældet, da skattetilsvaret ikke forventedes at overstige 500.000 kr."
I stedet har Skatteankestyrelsen indsat en henvisning til, at det fremgår af den påklagede afgørelse, at forholdet umiddelbart var strafferetligt forældet. Der henvises derfor nu alene til en tilkendegivelse, som ligger efter det tidspunkt, hvor vores klient indsendte oplysninger i sagen og ikke længere til den tilkendegivelse, der ligger forud.
Selvinkrimineringsforbuddet er netop overtrådt, fordi vores klient på mødet blev opfordret til at indsende materiale, og fejlagtigt blev bragt i den tro, at Skattestyrelsen ikke ville forsøge at gøre ansvar gældende, og herved forholdt 1. instansen sig også til fristerne i skatteforvaltningsloven. Vi henviser til forløbet, herunder mødet som klienten havde med forvaltningen og hans kommentarer til mødereferatet i sagen.
Skatteankestyrelsen henviser i de nye sagsfremstillinger endvidere til det efterfølgende forløb efter klagens indgivelse, og henviser indledningsvist til, at der blev rejst sigtelse mod vores klient 31. marts 2020 for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens§ 13, stk. 1.
Skatteankestyrelsen bemærker afslutningsvist, at [politiet] efterfølgende i sin helhed har frafaldet sigtelsen med henvisning til, at sigtelsen vedrørte forhold, der var strafferetligt forældede.
Denne henvisning får det til at fremstå som om, der ganske enkelt bare er gået for lang tid. Dette er ikke korrekt, det var politiets vurdering direkte på baggrund af forsvarsadvokatens indlæg, og hvor man fra politiets side ikke fandt anledning til at opretholde nogen sigtelse, da tilregnelse og ansvarsgrundlag ikke forelå.
Dette er dog en meget unuanceret fremstilling, og vi skal derfor gøre opmærksom på, at den indtrådte forældelse netop skyldes, at anvendelsen af straffelovens§ 289 og dermed en 10 årig forældelsesfrist forudsætter, at betingelserne i § 289 er opfyldt, herunder at der har været fortsæt til skatteunddragelse.
Straffelovens § 289, stk. 1 og 2 lyder som følger:
"Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse."
Anklagemyndigheden har i deres tiltalefrafald ikke begrundet nærmere, hvorfor betingelserne i straffelovens § 289 ikke var opfyldt, men vi skal henvise til vores tidligere redegørelse af, hvilke forhold vores klients advokat påpegede overfor anklagemyndigheden.
Vi skal derfor fastholde vores synspunkt, hvorefter tiltalefrafaldet netop taler for, at vores klient ikke har handlet groft uagtsom efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.
Grov uagtsomhed
I begrundelsen i Skatteankestyrelsens tidligere indstilling af 17. december 2019, havde Skatteankestyrelsen ikke behandlet vores påstand, hvorefter vores klient ikke har handlet groft uagtsomt, og der derfor ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse.
Skatteankestyrelsen havde alene behandlet, hvorvidt reaktionsfristen i § 27, stk. 2 var opfyldt.
Vi kan konstatere, at Skatteankestyrelsen nu har indsat et afsnit i begrundelsen, hvor vores påstand om manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse behandles. Vi skal derfor nu fremkomme med vores bemærkninger hertil.
Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at vores klient har handlet groft uagtsom grundet størrelsen af de beløb, som vores klient har modtaget, men Skatteankestyrelsen forholder sig ikke til:
at vores klient har befundet sig i en faktisk/ retlig vildfarelse for så vidt angår samspillet mellem spilafgiftslovgivningen og skattelovgivningen.
at vores klient er skolelærer, og har dermed ikke nogen særlige skatteretlige forudsætninger, som kan skærpe nogen skatteretlig uagtsomhedsvurdering
at der foreligger ikke nogen ansættelsesaftale mellem [person2]/[virksomhed1]/[virksomhed2] og vores klient, hvilket yderligere er med til at bestyrke, at det ikke kan anses for groft uagtsom, at vores klient var af den opfattelse, af der var været tale om spilaktivitet,
at anklagemyndigheden har frafaldet sigtelse, idet betingelserne i straffeloven s§ 289 ikke var opfyldt
Vi skal gøre opmærksom på, at vurderingen efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder.
Afgørelsen kan derfor ikke alene træffes på baggrund af beløbsstørrelser.
Det er i den forbindelse også væsentligt at bemærke, at det er Skattestyrelsen/Skatteankestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden for, at vores klient har handlet groft uagtsomt. ”
Klagerens repræsentant har den 23. april 2021 indgivet bemærkninger til Skattestyrelsens fornyede erklæring som følger:
”Vi henviser til vores allerede afgivne bemærkninger hertil, som vi fastholder fuldt ud.
Ugyldighed
Skattestyrelsen henviser i udtalelsen endnu engang til, at afgørelserne om aktindsigt ikke er påklaget særskilt. Vi skal derfor endnu engang gøre opmærksom på, at vi ønsker afslaget på aktindsigt og dermed denne aktindsigtsmangel behandlet som led i behandlingen af vores ugyldighedspåstand i den materielle sag.
Det er utvivlsomt, at et uberettiget afslag på aktindsigt kan medføre afgørelsens ugyldighed, jf. justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven nr. 11740 af 4. december 1986 punkt 104, SKM2005.436 LSR og SKM2015.65 LSR.
Skattestyrelsen henviser i udtalelsen til vores klients bevisbyrde i forhold til ugyldigheden.
Skattestyrelsen forholder sig i udtalelsen dog fortsat ikke til, at Skattestyrelsens afslag på aktindsigt, har gjort det umuligt for vores klient at efterprøve kundskabstidspunktet.
Vi skal derfor endnu engang påpege, at Skattestyrelsen skal dokumentere, at de har overholdt reaktionsfristen.
Derudover påvirker det selvsagt den samlede væsentlighedsvurdering og vurderingen af, hvorvidt en sagsbehandlingsfejl kan medføre afgørelsens ugyldighed, at der i voresklients sag er begået flere sagsbehandlingsfejl, hvoraf sagsbehandlerens inhabilitet er den væsentligste, idet der er tale om en grov og alvorlig sagsbehandlingsfejl og brud på en meget væsentlig retssikkerhedsgaranti.
Inhabiliteten medfører i sig selvafgørelsens ugyldighed, idet der er tale om en så væsentlig fejl, at selv påvirkningsrisikoen er tilstrækkelig til at medføre afgørelsens ugyldighed, jf. også UfR 1999.689 Ø. Se herved også sagen FOB 1995.13 -4 (FOU 1995.251), hvor ombudsmanden går imod Landsskatterettens vurdering, og udtaler:
Folketingets Ombudsmand udtaler:
"Det er min opfattelse at der ikke af cirkulærets anvendelse af udtrykket ”reel indflydelse" kan udledes at det er en betingelse for statuering af inhabil it et at den pågældende person har beskæftiget sig med den skatteretlige bedømmelse af sagen.
Også en stillingtagen til mere formelle spørgsmål, der forudsætter en vis indsigt i sagen, vil efter omstændighederne være omfattet af inhabiliteten. Afgørende må som nævnt være, at det i videst muligt omfang sikres at sekretariatet i skatteankenævnet ikke har en konkret forhåndsviden om og forhåndsbedømmelse af sager der forelægges nævnet."
Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkt er enighed om, at afgørelsen materielt er forkert og der sker en række omkvalifikationer. Vi fastholder dermed, at de påklagede afgørelser kendes ugyldigt foretaget.
Hertil kommer at mængden af sagsbehandlingsfejl - også medfører ugyldighed.
Tilmed var vores klient på møde blevet informeret af SKAT om at forholdet var omfattet ordinær ligningsfrist- og intet groft uagtsomt- og derfor heller intet frist gennembrud. Vi kan ikke se, at Skatteankestyrelsen har taget stilling til de væsentlige anbringender herved. ”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt på retsmødet de tidligere nedlagte påstande.
Det var repræsentantens opfattelse, at denne sag havde mangler i relation til flere retssikkerhedsmæssige aspekter. Den påklagede afgørelse måtte anses for ugyldig, henset til manglende fuld aktindsigt, inhabilitet og selvinkriminering.
Klageren forklarede på mødet om samarbejdet med [person2], og forklarede om baggrunden for at klageren hele tiden har anset indtægterne fra samarbejdet for at være indtægter fra spil. Klageren bemærkede, at forløbet omkring sagen havde været meget personligt belastende, og bemærkede i den forbindelse at sigtelsen i straffesagen i sidste ende var blevet frafaldet.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
Af ligningslovens § 9, stk. 1 fremgår:
”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4. ”
Af ligningslovens § 9 A, stk. 7 fremgår:
”Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi. ”
Af ligningslovens § 9 A, stk. 8 fremgår:
”Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter. Fradrag med satserne i stk. 2 og 3 kan dog ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. ”
Personer, der modtager andre arbejdsvederlag end lønindkomst, behandles på samme måde som selvstændige, dog således, at fradrag kildeartsbegrænses, jf. Landsskatterettens kendelse af 29. maj 1997, offentliggjort som TfS 1997, 562 og Landsskatterettens kendelse af 24. februar 1999, offentliggjort som TfS 1999, 391.
Bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter påhviler den der mener sig berettiget til fradraget. Hvis udgifterne er udokumenterede, er skatteforvaltningen ikke forpligtet til at fastsætte et skønsmæssigt fradrag, hvilket kan udledes af SKM2004.119.ØLR og SKM2013.493.VLR.
Klageren har ved anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015, indgivet den 25. november 2016, anført at vederlaget som klageren har modtaget fra [person2], har karakter af løn.
Landsskatteretten finder, at klagerens indkomst på det foreliggende grundlag må anses for honorarindkomst.
Klageren har nedlagt påstand om at have afholdt udgifter til entré på 9.900 kr. og udgifter til forplejning af kontakter på 24.750 kr. i indkomståret 2015.
SKAT har ved genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 indrømmet klageren et yderligere skønsmæssigt fradrag på 7.000 kr. for rejseudgifter, og nægtet fradrag for udgifter til entré og forplejning.
Klageren har oplyst, at han har afholdt yderligere udgifter til rejse, entré og forplejning af kontakter, som led i hans indkomsterhvervelse. Klageren har gjort gældende, at overværelse af et betydeligt antal fodboldkampe, samt forplejning af kontakter i det danske fodboldmiljø, er forudsætninger for hans opfyldelse af aftale om levering af oplysninger til [person2]. Klageren har oplyst, at der ikke foreligger dokumentation for udgifterne, da de i vid udstrækning er afholdt kontant.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter til rejse, entré og forplejning. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt materiale, der objektivt kan underbygge at yderligere udgifter faktisk er afholdt, ligesom det ikke lader sig konstatere i hvilket omfang udgifterne i så fald måtte være afholdt.
Det forhold, at klageren efter klagens indgivelse er indrømmet større fradrag for senere indkomstår, findes ikke i sig selv at tilstrækkeligt sandsynliggøre, at klageren i de påklagede indkomstår var berettiget til yderligere fradrag.
SKATs afgørelse stadfæstes.