Kendelse af 04-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2018

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2015.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for 2015.

Faktiske oplysninger

[finans1] og [finans2] offentliggjorde den 10. oktober 2014, at der var indgået en aftale om en fusion af de to pengeinstitutter under navnet [finans3]. Fusionen var betinget af aktionærernes godkendelse. Da [finans3], som var hovedaktionær i [finans2], ikke støttede fusionen, blev den sat i bero i november 2014.

Den 23. december 2014 anmodede [finans1] SKAT om tilladelse til en skattefri aktieombytning. Der fremgår bl.a. følgende af ansøgningen:

”...

Idet aktieavancebeskatning antageligt vil kunne udgøre en hindring for accept af købstilbuddet, er det i henhold til SKATs praksis om massetilladelser blevet besluttet at anmode om generel tilladelse til skattefri aktieombytning forud for fremsættelsen af købstilbuddet på vegne af [finans2] Aktionærerne for så vidt angår aktier i [finans2], der i henhold til købstilbuddet ombyttes med aktier i [finans1], jf. også Tilbudsdokumentets pkt. 37 (Skattemæssige forhold).

1.1 Ansøgerne - [finans2] Aktionærerne

[finans2] er et børsnoteret selskab, og det er dermed en uoverkommelig opgave at identificere samtlige af [finans2] Aktionærerne. Det kan dog oplyses, at størstedelen af [finans2] Aktionærerne antageligt er fysiske personer, herunder kunder i [finans2], med små aktiebesiddelser og dermed uden reel indflydelse på driften af [finans2]. Ud over [finans3] A/S besidder ingen aktionærer i [finans2] 5 % eller mere af aktiekapitalen eller stemmerettighederne. Vedtægterne indeholder en stemmeretsbegrænsning, hvorefter ingen aktionær i [finans2] har mere end 11 stemmer.

...”

SKATs tilladelse blev givet den 7. januar 2015, jf. SKM2015.168.SKAT. Af tilladelsen fremgår bl.a.:

”SKAT tillader uden vilkår skattefri aktieombytning, således at kapitalejerne i A/S [finans2] (bortset fra [finans1] A/S) kan apportindskyde deres kapitalandele i [finans1] A/S mod at erhverve de som følge af ombytningen nyudstedte kapitalandele i [finans1] A/S samt en kontant udligningssum. Hver [finans2] aktie vederlægges med en ny [finans1] aktie samt en kontant udligningssum på kr. 335.

Tilladelsen er efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder givet uden det sædvanligt anvendte anmeldelsesvilkår, fordi det ikke giver mening at pålægge den enkelte aktionær at foretage anmeldelse af ændringer i [finans1] A/S, hvor den enkelte aktionærs indflydelse typisk vil være ganske beskeden.

Afgørelsen er truffet efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36.

For god ordens skyld henleder vi opmærksomheden på, at den tilladte succession angår vederlaget i form af [finans1] aktier, medens den kontante udligningssum ifølge fusionsskattelovens § 9 anses for udbytte. Den skattemæssige virkning er nærmere beskrevet i SKATs juridiske vejledning afsnit C.D.6.3.8.

...”

Købstilbuddet til aktionærerne er dateret den 14. januar 2015. Der er bl.a. anført følgende vedrørende tilbudskursen:

” Tilbudskurs

[finans2] Aktionærerne tilbydes et vederlag i form af i alt en ny aktie a nominelt 10 kr. i [finans1] ... og en kontant betaling på 335 kr. pr. aktie a nominelt 10 kr. i [finans2] ... svarende til en samlet pris på 450 kr. (opgjort på baggrund af den gennemsnitlige lukkekurs for [finans1] aktien de seneste ti børsdage frem til og med den 17. december 2014 og svarende til den garanterede kurs i Fortegningsemissionen), svarende til i alt 2. 070 mio. kr. for 100 % af aktierne i Selskabet. Værdien af det samlede aktievederlag udgør i alt 529 mio. kr. for de Nye Nordjyske Bank Aktier, forudsat at (i) der udstedes 4.600.000 Nye Nordjyske Bank Aktier, og (ii) at værdien pr. Ny Nordjyske Bank Aktie opgøres til 115 kr. i overensstemmelse med ovenstående.

Det er en Betingelse for Købstilbuddet, at Selskabet ikke beslutter eller udbetaler udbytte eller foretager andre udlodninger til [finans2] Aktionærerne i perioden frem til Købstilbuddet er Gennemført. Hvis Selskabet beslutter eller udbetaler udbytte eller foretager andre udlodninger til [finans2] Aktionærerne før afregningen af Købstilbuddet, og Tilbudsgiver desuagtet vælger at Gennemføre Købstilbuddet (ved at frafalde førnævnte Betingelse), nedsættes den kontante del af Tilbudskursen, der skal betales i henhold til Købstilbuddet, med sådant udbytte eller udlodning pr. aktie på krone for krone basis.

...”

[finans1]s tilbudsdokument blev offentliggjort den 14. januar 2015. Ved tilbudsperiodens udløb den 26. februar 2015 var tilbuddet accepteret af mere end de krævede 90 % af aktionærerne i [finans2]. Der var 92,11 % af aktionærerne, der havde accepteret tilbuddet.

Den 27. februar 2015 meddelte banken, at købstilbuddet ville blive gennemført den 4.-6. marts 2015, hvorefter de ny udstedte aktier i [finans1] ville kunne handles på fondsbørsen den 10. marts 2015.

[finans1] udbetalte kontantvederlag til aktionærerne den 6. marts 2015. I den forbindelse blev der indeholdt 27 % i udbytteskat.

[finans1] udsendte den 17. april 2015 et brev til aktionærerne. Heraf fremgår bl.a.:

”I forbindelse med afregningen af det kontante vederlag for [finans2] aktien er flere aktionærer blevet overrasket over, at der er tilbageholdt udbytteskat.

Da [finans1] oprettede sit tilbudsdokument, søgte man SKAT om, at der kunne foretages skattefri aktieombytning, fordi man vurderede, at det ville være en fordel for de fleste af bankens aktionærer, og fordi man vidste, at et konkurrerende tilbud indeholdt en tilsvarende mulighed for skattefri aktieombytning. Denne tilladelse blev meddelt af SKAT.

Det forhold, at der på den baggrund skal betales udbytteskat, betyder naturligvis ikke, at skattebehandlingen dermed er endelig. Der er alene tale om en a conto skat, og den endelige skatteregulering finder sted i forbindelse med selvangivelsen for 2015.

Vi har derfor i samarbejde med vores rådgivere søgt SKAT om mulighed for at tilbagebetale den tilbageholdte udbytteskat til vores aktionærer.

Vi vedlægger genpart af SKATs skrivelse af 30. marts, hvor SKAT meddeler, at banken er forpligtet til at indeholde udbytteskat ved udbetaling af den kontante udligningssum. Samtidig meddeler SKAT, at man af tekniske årsager ikke kan håndtere tilbagebetalingen før i forbindelse med forskudsopgørelsen.

Derimod har SKAT tilbudt, at der i samarbejde med banken vil blive udarbejdet en vejledning til aktionærerne om, hvorledes de får den eventuelt for meget betalte udbytteskat tilbage i forbindelse med årsopgørelsen for 2015. SKAT har lovet, at denne vejledning vil være udarbejdet senest omkring årsskiftet 2015/2016. Når den lovede vejledning fra SKAT foreligger, vender vi tilbage.”

Efter en vedtagelse den 31. marts 2015 fusionerede [finans1] med [finans2] med sidstnævnte som ophørende selskab. Fusionen blev gennemført som en skattefri fusion.

På ombytningstidspunktet var kursen faldet, således at værdien af den modtagne aktie i [finans1] udgjorde 109,23 kr.

Værdien af det samlede ombytningsvederlag udgjorde således 444,23 kr. pr. afstået/ombyttet [finans2] Bankaktie.

Ved fusionen blev de tilbageværende – dvs. de i accepterende – aktionærer i [finans2] vederlagt på samme vilkår som efter købstilbuddet, dvs. ved at modtage én aktie i [finans1] samt et kontantvederlag på 335 kr.

Den 15. februar 2016 udsendte SKAT følgende brev til [finans1] med en vejledning til aktionærerne. Brevet blev videresendt til [finans2]s aktionærer:

”Kontakt SKAT, hvis du ikke ønsker skattefri aktieombytning

I 2015 blev [finans2] overtaget af [finans1]. Dine aktier i [finans2] blev byttet ud med aktier i [finans1], og du fik et kontant beløb, som der allerede var trukket udbytteskat af. Ombytningen af dine aktier til nye aktier i [finans2] skete som en skattefri aktieombytning, og du skal som udgangspunkt ikke foretage dig noget i den forbindelse.

Du kan fravælge skattefri aktieombytning

I nogle til fælde kan det være en fordel for dig at fravælge skattefri aktieombytning og i stedet opgøre fortjeneste og tab efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Det gælder f.eks., hvis du bar købt aktierne før 2006, og kursværdien af din samlede beholdning er under 136.600 kr. (for enlige) eller 273.100 kr. (for ægtefæller).

Hvis du ønsker at opgøre fortjeneste eller tab efter de almindelige regler, skal du skrive en mail til os via TastSelv. Sådan gør du:

1. Gå ind på skat.dk/tastselv og log på.

2. Vælg Kontakt.

3. Vælg Mail/kontakt - klik her.

4. Vælg emnet Skat > Årsopgørelsen 2015 >Skattefriaktieombytning fra [finans2] til [finans1]

5. Skriv, at du ikke ønsker skattefri aktieombytning.

Hvis du er lønmodtager, skal du kontakte os, når du har fået din årsopgørelse og senest den 1. maj 2016.

Hvis du har en udvidet selvangivelse, f.eks. hvis du har egen virksomhed eller indkomster fra udlandet, skal du kontakte os mellem den 15. marts og den 3. juli 2016.

Hvis du får skattefri aktieombytning, står det på årsopgørelsen

Hører vi ikke fra dig, får du automatisk skattefri aktieombytning. På din årsopgørelse eller dit servicebrev vil den kontante del afbetalingen for slaget af aktier i [finans2] være indberettet fra banken som udbytte. Du vil kunne se beløbet i rubrik 61. [finans1] har tilbageholdt udbytteskat på 27 %, og skatten vil indgå i resultatet på årsopgørelsen.

...”

Af følgebrevet fra [finans1] fremgår bl.a.:

”Vi har nu modtaget den i vort brev af 17. april 2015 lovede vejledning fra SKAT, der beskriver, hvordan du kan ændre beskatningen af aktieombytningen, herunder af den kontante del af det modtagne vederlag på kr. 335 pr. aktie. Vejledningen fra SKAT er vedlagt.

Som det fremgår af vejledningen, skal ændring til ”skattepligtig ombytning”, der svarer til et salg, ske via TastSelv hos SKAT. Vær opmærksom på de angivne tidsfrister.

Som en hjælp for dig, har vi suppleret SKATs vejledning med nedenstående oplysninger.

...

I nedennævnte situation skal du ikke foretage dig noget

I nedennævnte to situationer vil det være fordelagtigt at ændre til en "skattepligtig ombytning" ved at fravælge den "skattefri ombytning".

*) Værdien af en aktie i [finans1] ved ombytningen jf. fusionsprospektets side 8.

...”

Der er i forbindelse med aktieombytningen og det kontante vederlag indeholdt udbytteskat med 27.690 kr.

Klagerens datter kontaktede SKAT den 29. juni 2016, hvor der på vegne af klageren blev tilkendegivet, at klageren ikke ønskede en skattefri aktieombytning.

Den 28. august 2016 traf SKAT afgørelse, hvor der blev givet afslag på at foretage et selvangivelsesomvalg, jf. skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1.

Klagerens repræsentant kontaktede SKAT den 3. oktober 2016. Herefter udsendte SKAT endnu en afgørelse den 17. oktober 2016, som var identisk med SKATs afgørelse af 28. august 2016.

Den 31. oktober 2016 kontaktede klagerens repræsentant SKAT igen. SKAT oplyste, at klageren ikke var omfattet af undtagelserne i skatteforvaltningslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2 samt stk. 2 til stk. 5. Hendes selvangivelsesfrist er derfor 1. maj, jf. Den Juridiske Vejledning, af afsnit A.B.1.1.4. Klagerens anmodning om selvangivelsesomvalg blev indsendt efter selvangivelsesfristen. SKAT anførte desuden, at omvalget ikke vedrører en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, da en anvendelse af denne bestemmelse som udgangspunkt kræver, at der foreligger en materiel forkert skatteansættelse.

Den 10. januar 2017 klagede klagerens repræsentant over SKATs sagsbehandling. SKAT tilbød den 23. marts 2017 at trække de to afgørelser tilbage, da SKAT bl.a. ikke i forbindelse med de tidligere afgørelser havde sendt forslag til afgørelse.

SKAT fremsendte et forslag til afgørelse den 10. april 2017, der dog var identisk med de tidligere afgørelser. SKAT fastholdt i forslaget, at der ikke kunne foretages en ændring af beskatningen i forbindelse med aktieombytningen.

Klagerens repræsentant indsendte bemærkninger til forslaget den 1. maj 2017. SKAT traf afgørelse den 17. maj 2017.

Landsskatteretten har bl.a. ved afgørelse af 30. november 2017, jf. SKM2017.734.LSR, taget stilling til muligheden for genoptagelse af skatteansættelsen for 2015 i forbindelse med aktieombytningen i [finans2]. I den forbindelse anførte Landsskatteretten:

” ...

Efter anmodning fra [finans1] gav SKAT den 7. januar 2015 massetilladelse til skattefri aktieombytning af kapitalandele i [finans2] A/S med kapitalandele i [finans1]. Tilladelsen blev offentliggjort i SKM2015.168.SKAT. Af tilladelsen fremgår, at den er generel og kan benyttes af alle kapitalejere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og at den kontante udligningssum ifølge fusionsskattelovens § 9 anses for udbytte.

I marts 2015 tilkendegav SKAT over for [finans1], at banken ved udbetaling til aktionærerne af det kontante vederlag skulle indeholde udbytteskat. Dette blev også meddelt til aktionærerne. Ved udbetalingen den 6. marts 2015 til klageren blev der tilbageholdt 27 % udbytteskat.

I februar 2016 modtog aktionærerne en vejledning, som SKAT havde sendt til [finans1], hvoraf det fremgår, at den pågældende ombytning som udgangspunkt var sket som en skattefri aktieombytning, og at dette opretholdtes, hvis SKAT ikke hørte andet fra den enkelte aktionær. Det er tillige angivet, hvorledes man skulle forholde sig, såfremt man ønskede at fravælge skattefri aktieombytning. Aktieombytningen ville herefter blive skattepligtig. Både i vejledningen såvel som i [finans1]s følgebrev hertil er det angivet, hvornår det kan betale sig at vælge en skattepligtig aktieombytning.

SKAT har ved skatteansættelsen for klageren for 2015 taget udgangspunkt i, at den pågældende ombytning var sket som en skattefri aktieombytning, selvom klageren ikke havde foretaget et aktivt selvangivelsesvalg. Landsskatteretten finder, at klageren ved at forholde sig passiv i forhold til den udsendte årsopgørelse ikke kan anses for at have valgt at benytte tilladelsen til skattefri aktieombytning.

Det findes uden betydning, at klageren – sammen med de øvrige aktionærer – i februar 2016 havde modtaget en vejledning, som SKAT havde sendt til [finans1], hvoraf det fremgår, at den pågældende ombytning som udgangspunkt ville blive anset som en skattefri aktieombytning, medmindre SKAT hørte andet fra den enkelte aktionær. Landsskatteretten finder, at der ikke har været det fornødne grundlag til at fastslå, at udgangspunktet ville være, at den pågældende ombytning var sket som en skattefri aktieombytning, da dette som nævnt måtte forudsætte et aktivt valg fra de pågældende skatteyderes side.

Da klagerens skatteansættelse herefter er foretaget under den urigtige forudsætning, at klageren havde foretaget et valg af skattefri aktieombytning, finder landsskatteretten, at det, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, bør pålægges SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse med henblik på, at aktieombytningen bliver skattepligtig for klageren.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse med henblik på, at klagerens aktieombytning bliver skattepligtig.

SKAT har bl.a. anført følgende:

”...

Skattefrie aktier

Det bliver anført, at de oprindelige aktier i [finans2] kommer fra et depot som oprindeligt er anskaffet i 1970’erne og som derfor er skattefrie. Jeg er enig i, at de oprindelige aktier i [finans2] er skattefrie.

På grund af den anmodning som [finans1] A/S har indgivet på vegne af samtlige aktionærer i den oprindelige [finans2], er aktieombytningen godkendt til at være skattefri. Dette bevirker, at den kontante udbetaling som du har modtaget i forbindelse med ombytningen, skal anses for at være udbytte jævnfør SKM2015.168. SKAT samt Fusionsskattelovens § 9.

Udbytte beskattes efter Ligningslovens § 16 A og jf. Personskattelovens § 4 a stk. 1. nr. 1 medregnes udbytte i aktieindkomsten.

Dette betyder for dig, at den kontante udbetaling som du har modtaget i forbindelse med aktieombytningen som udgangspunkt anses for at være udbytte.

Samtidig medfører det, at den skattefrie aktieombytning får betydning for de aktier som du nu har modtaget i [finans1]. De modtagne aktier i Nordjyske bank har succederet ”overtaget” i den skattefrie status, som dine oprindelige aktier i [finans2] havde jf. Fusionsskattelovens § 11 stk. 1. Du kan derfor sælge dine aktier i [finans1] skattefrit.

Der er således ikke tale om, at du har mistet skattefriheden for dine aktier, denne skattefrihed er i stedet overført til de modtagne aktier i [finans1].

At udbytte har betydet nedsat pension og pensionstillæg, kan SKAT ikke medtage i behandlingen af din årsopgørelse. SKAT kan alene behandle det, som berører din skat. SKAT har derfor udelukkende set på, hvad de privatretlige dispositioner fra aktieombytningen har af betydning for din skattepligtige indkomst.

...

Der er således ikke sket beskatning at det oprindelige skattefrie depot. Der er alene sket beskatning af det udbytte, som der er modtaget kontant i forbindelse med aktieombytningen. Det skal her bemærkes, at udbytte modtaget fra skattefrie aktier altid har været skattepligtige, jf. Ligningslovens § 16 A.

Skattefriheden berører således alene gevinst og tab af de skattefrie aktier jf. Aktieavancebeskatningslovens § 44 stk. 1. Denne skattefrihed er som nævnt overflyttet til de ombyttede aktier i [finans1].

Det skal i øvrigt bemærkes, at i vejledningsbrevet af 15. februar 2016 omkring den skattefrie aktieombytning fremgår det, at ” Hører vi ikke fra dig, får du automatisk skattefri aktieombytning. På din årsopgørelse eller dit servicebrev vil den kontante del af betalingen for salget af aktier i [finans2] være indberettet fra banken som udbytte. Du vil kunne se beløbet i rubrik 61. [finans1] har tilbageholdt udbytteskat på 27 %, og skatten vil indgå i resultatet på årsopgørelsen.”

Det fremgår af brevet, som du har modtaget, at den kontante udbetaling vil blive anset som udbytte og at der vil være tilbageholdt udbytteskat, såfremt vi ikke får besked om, at der ikke ønskes skattefri aktieombytning.

Du kan således ikke være ubekendt med, at den kontante del ved aktieombytningen vil blive betragtet som udbytte og at der dermed er tilbageholdt udbytteskat, når der ikke er reageret indenfor selvangivelsesfristen.

Ønske om genoptagelse

Din repræsentant skriver, at du på intet tidspunkt har anmodet om selvangivelsesomvalg, men om en genoptagelse af din årsopgørelse for 2015.

Genoptagelse af en årsopgørelse sker efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2. Her fremgår det, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 er en videreførelse af en tidligere bestemmelse i skattestyrelsesloven § 34 stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 giver ikke adgang til ændring af ansættelsen, hvor det er den skattepligtiges valg mellem flere muligheder, der ønskes ændret. Se SKM2015.438. ØLR., SKM2016.274.LSR og TfS 1999.219.LSR.

Det fremgår af bemærkningerne til SSL § 34 i L 192 1998/1999: Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter § 1 i Skattekontrolloven. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet.

Der henvises i øvrigt til Den Juridiske Vejledning A.A.8.1.

Der er således efter skatteforvaltningslovens § 26 ikke mulighed for at ændre dit valg.

Dit valg kan derfor kun ændres, hvis aktieavancebeskatningsloven giver mulighed for at ændre dit valg mellem skattefri og skattepligtig aktieombytning. I aktieavancebeskatningsloven er der ingen muligheder for at ændre dit valg, og der er derfor ikke mulighed for, at ændre det valg du traf ved din selvangivelse for 2015.

Det bemærkes, at du har undladt at ændre din skatteansættelse indenfor selvangivelsesperioden (se afsnittet herom). Dette selvom du har modtaget 2 breve hvor du blev gjort opmærksom på, at du aktivt skulle ændre din foreløbige årsopgørelse inden selvangivelsesfristen, hvis du ikke ønskede at blive udbyttebeskattet.

Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 finder ikke anvendelse i dit tilfælde, da dette bl.a. kræver, at SKAT har foretaget en ansættelse af indkomstskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser, hvilket ikke er tilfældet.

Det er korrekt, at du ikke direkte har anmodet om selvangivelsesomvalg, men der er hverken mulighed for at få genoptaget skatteansættelsen for 2015 vedrørende aktieombytningen, efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 eller at få lov til at vælge om, efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 30 Stk. 1.

Din repræsentant har i sin henvendelse 1. maj 2017 anført, at ” Det er korrekt, at [person1] ikke reagerede på brev fra henholdsvis [finans1] fra februar 2016 og fra SKAT den 15. februar 2016, begge breve oplyste, at der var givet dispensation til skattefri ombytning af aktier.

Det kan i øvrigt overvejes om SKAT ved dette brev reelt har opfyldt sin pligt til at vejlede borgerne på korrekt vis...”

Af brevet den 15. februar 2016 fra skat fremgår det ” Du kan fravælge skattefri aktieombytning.

I nogle tilfælde kan det være en fordel for dig at fravælge skattefri aktieombytning og i stedet opgøre fortjeneste og tab efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Det gælder f.eks., hvis du har købt aktierne før 2006, og kursværdien af din samlede beholdning er under 136.600 kr. (for enlige) eller 273.100 kr. (for ægtefæller) pr. 31.12.2005.”

Som det fremgår, beskriver brevet, som du har modtaget, at det i din situation vil det være en fordel at fravælge den skattefrie aktieombytning. Du har netop købt aktierne før 2006 og kursværdien af din samlede beholdninger var under grænserne pr. 31.12.2005 og dermed skattefrie.

Det fremgår videre af brevet fra skat den 15. februar 2016, at ” Hvis du er lønmodtager, skal du kontakte os, når du har fået din årsopgørelse og senest den 1. maj 2016.” Endelig fremgår det af brevet, hvordan henvendelse skal ske.

Din repræsentant anfører videre i sin henvendelse, at ”Den fortrykte årsopgørelse er således skatteansættelsen som nævnt i § 30 efter vores opfattelse, og der er intet krav om at SKAT har foretaget ændringer af det selvangivne for at man som skatteyder kan anmode om en omgørelse af en ansættelse der giver så voldsomme utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Det er derfor vores opfattelse, at [person1] til fulde opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 30 da den modtagne skatteansættelse er forkert når der sker beskatning med kr. 27.690 af et skattefrit depot.

Hvis dette ikke kan betegnes som utilsigtede skattemæssige konsekvenser set fra [person1]s side er vi uforstående over for denne bestemmelse og SKATs administration af denne”

Det kan ikke være en utilsigtet skattemæssig virkning hvad der er sket, idet du er gjort opmærksom på, at der vil være beskatning af den kontante udbetaling som udbytte og at det vil være en fordel for dig, at fravælge den skattefrie aktieombytning. Fristen for den fravælgelse fremgår endvidere af brevet fra SKAT den 15. februar 2016, til at være senest den 1. maj 2016.

Endvidere fremgår det af den Juridiske vejledning afsnit A.A.14.2 at:

SKAT kan, efter anmodning fra den skattepligtige, give tilladelse til at ændre et valg i selvangivelsen (omvalg). Se SFL § 30, stk. 1.

Betingelser

Det fremgår således af betingelserne, at for at kunne benytte reglerne om omvalg, er det en betingelse, at SKAT har ændret ansættelsen i forhold til det selvangivne.

Det fremgår af brevet fra SKAT den 15. februar 2016, at såfremt du ikke rettede henvendelse til SKAT inden 1. maj 2016 (selvangivelsesfristen), så ville du dels blive udbyttebeskattet og dels vil du blive anset for at deltage i den skattefrie aktieombytning.

En undladelse af, at få ændret årsopgørelsen inden den 1. maj 2016 må derfor betragtes som en angivelse af, at du ønskede at deltage i den skattefrie aktieombytning og dermed blive udbyttebeskattet af den kontante udbetaling.

Skat har dermed ikke ændret i skatteansættelsen i forhold til det selvangivne og alene derfor finder omvalgsmuligheden i skatteforvaltningslovens § 30 ikke anvendelse.

Ønsker ikke en skattefri aktieombytning

Din første henvendelse til SKAT blev indsendt via TastSelv d. 29. juni 2016. I denne henvendelse angiver du, at du ikke ønsker en skattefri aktieombytning.

Det fremgår således ikke, om du ønsker genoptagelse eller ønsker at vælge om. Jævnfør ovenstående afsnit er der desværre ikke mulighed for at få genoptaget sagen, ligesom der ikke er mulighed for at få lov at vælge om, idet SKAT ikke har ændret din skatteansættelse i forhold til din endelige årsopgørelse.

Din repræsentant har i sin henvendelse af 1. maj 2017 anført, at der har været henvendelse til SKAT pr. telefon allerede d. 28. juni 2016 ved din datter. Da denne dato er efter selvangivelsesfristen har dette ingen betydning for afgørelsen.

Selvangivelsesfristen

Din repræsentant mener, at din selvangivelsesfrist er 1. juli 2016 og at din henvendelse d. 29. derfor er kommet indenfor tidsfristen. Er dette tilfældet ville du kunne vælge at få aktieombytningen beskattet som en skattepligtig aktieombytning. I dette tilfælde ville hverken Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 eller § 30 stk. 1 have betydning, idet du stadig var indenfor selvangivelsesperioden.

I henhold til Skattekontrollovens § 4 stk. 1 fremgår det at fysiske personer, som modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens § 4, skal selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse, jf. § 1, stk. 5, skal dog selvangive senest den 1. maj.

Du modtager ikke en selvangivelse men alene en årsopgørelse, hvorfor din selvangivelsesfrist er den 1. maj. Dette betyder, at din anmodning om, at du ikke ønsker en skattefri aktieombytning, er indkommet efter selvangivelsesperioden.

Derfor kan du alene få genoptaget din årsopgørelse, såfremt du kommer ind under betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 eller § 30 stk. 1. Som det fremgår af ovenstående afsnit omkring genoptagelse, opfylder du ikke betingelserne heri.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for 2015 skal genoptages med henblik på, at den foretagne aktieombytning skal behandles som en skattepligtig afståelse af aktier.

Klageren har anført følgende:

”[person1] var ejer af 250 stk. [by1] aktier (oprindelig 25 stk.), aktierne var anskaffet i 1970’erne af sin nu afdøde mand, hun har ikke andre aktier og værdien af aktiebeholdningen har aldrig oversteget den oprindelige skattefrie grænse for skattefrie børsnoterede aktier, hvilket også fremgår af skattemappen.

[finans1] søgte i 2015 på alle aktionærers vegne om skattefri aktieombytning og fik det godkendt af SKAT jf. brev af den 15. februar 2016. Det betød at kontantudbetalingen til mig på kr. 83.750 i forbindelse med aktieombytningen behandles som udbytte og der trækkes aconto skat på 27 % svarende til kr. 22.612.

Der var således heller ingen fradrag for anskaffelsessummen som ikke kendes, men som kan sættes til kurs 800 (kurs pr. 19.5.1993) for de 25 stk. dvs. kr. 20.000.

Desværre fik [person1] ikke søgt skattepligtig ombytning inden den 1. maj 2016 jf. SKATS brev. Det skyldes bl.a. at hun ikke havde forstået - misforstået, at der skulle søges skattepligtig ombytning af aktier som altid havde været betragtet som skattefrie - i øvrigt for at undgå beskatning!

[person1]s datter ([person2]) kontaktede SKAT den 29. juni 2016 via TastSelv for at anmode om skattepligtig ombytning da vi her indså konsekvenserne.

Den 28. august 2016 sender SKAT en afgørelse: ”Vi har ikke ændret din skat”. Der gives afslag på at foretage selvangivelsesomvalg. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1.

”§ 30. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer et valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.”

Konsekvensen for [person1] er således, at SKAT fastholder at det ”valg” som man hævder hun har truffet ikke kan omgøres, SKAT er af den opfattelse at hun havde valgt skattefri ombytning hvilket betyder betaling af udbytteskat med i alt kr. 27.690 af en ombytning/salg der reelt skulle have været skattefri for at være ansættelsesmæssigt korrekt. Efter vores opfattelse er det i strid med grundlovens § 43 når SKAT beskatter noget der i udgangspunktet er skattefrit. Overførslen af anskaffelsessummen til [finans1] aktierne vil reelt aldrig kunne udnyttes medmindre kursen stiger voldsomt.

Den 3. oktober 2016 kontakter [person3] på [person1]s vegne, via fuldmagt til skattemappen, derfor igen SKAT via TastSelv. Der kommer dog ikke noget svar til [person3]. Men der sendes igen en afgørelse dateret den 17. oktober 2016 til [person1], fuldstændig identisk med afgørelsen af den 28. august 2016.

Den 31. oktober 2016 rykkede [person3] for et svar jf. ovenstående og sagsbehandler i SKAT [person4] ringer til [person3]. Sagsbehandler gentager flere gange, at [person1] har truffet et valg ved ikke at kontakte SKAT inden den 1. maj 2016. Det aftales at sagsbehandler svarer [person3] skriftligt via TastSelv.

Det skriftlige svar er følgende:

”Udgangspunktet er efter Skattekontrollovens § 4 stk. 1 at fysiske personer der alene modtager en årsopgørelse jf. § 1 stk. 5 skal selvangive senest d. 1. maj. Da [person1] ikke er omfattet af undtagelserne i Skattekontrollovens § 4 stk. 1 nr. 1 og 2 samt stk. 2 til stk. 5. anses hendes selvangivelsesfrist derfor for 1. maj. I kan læse mere om dette i den juridiske vejledning A.B.1.1.4.”

”Med hensyn til den trufne afgørelse d. 24. august 2016, beror den materielle vurdering på, hvorledes anmodningen om selvangivelsesomvalg blev indsendt før eller efter selvangivelsesfristen. Det er utvivlsomt at denne blev angivet efter.”

”Omvalget vedrører ikke genoptagelses efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, da en anvendelse af denne bestemmelses som udgangspunkt kræver, at der foreligger en materiel forkert skatteansættelse, og IKKE i de tilfælde hvor en skatteyder har flere valgmuligheder ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.”

Det er vores holdning, at skatteansættelsen netop i allerhøjeste grad er materielt forkert, når det der under normale omstændigheder vil blive betragtet som skattefrit aktiesalg bliver beskattet og udløser en aktieskat på kr. 27.690, se Årop 1 m.v., dvs. i direkte strid med grundlovens § 43.

Samtidig er vi dybt forundrede over at SKAT nægter at tage stilling til ovennævnte.

”GRL § 43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.”

I øvrigt er det vores opfattelse at både [finans1] og ikke mindst SKAT skaber forvirring omkring aktiebeskatnings-begreberne, når der skal søges skattepligtig ombytning for at undgå beskatning!

Dette bevirker, at skatteydere som ikke er særlig drevne i aktiebeskatning bliver fejlinformeret og således bliver uberettiget automatisk beskattet af noget som der som udgangspunkt er skattefrit. Samtidig har det haft den uheldige virkning for [person1], at hendes pensionstillæg for 2015 er blevet reduceret, se forskellen i indkomsten i Årop 3 og 4.

Efter vores opfattelse har SKAT på ingen måde opfyldt officialprincippet og almindelig anerkendte forvaltningsretlige principper ved alene at tage stilling til en tidsfrist som der faktisk kan stilles berettiget spørgsmål til, om end det er praktisk for ligningen og selvangivelsesfristen, i stedet for at tage stilling til den lovfæstede ret som alle skatteydere har til omgørelse indenfor 6 mdr. eller i det mindste til genoptagelse i mindst 3 år. Den forkerte skatteansættelse har jo haft væsentlige økonomiske konsekvenser for [person1].

Den 10. januar 2017 indgiver [person3] på [person1]s vegne klage over SKATs sagsbehandling. SKAT svarer den 23. marts 2017 og tilbyder at trække de to afgørelser som nævnt ovenfor tilbage, det skyldes bl.a. at SKAT ikke i forbindelse med de tidligere afgørelser har sendt forslag til afgørelse. Vi accepterer således at sagerne genbehandles.

Den 10. april 2017 fremsender SKAT nu nyt uændret forslag til afgørelse. SKAT fastholder i forslaget, at der ikke kan ske ændring af aktiebeskatningen af ombytningen af aktierne.

Den 1. maj 2017 indsender [person3] bemærkninger til forslaget af den 10. april 2017. Som tidligere nævnt er vi ikke enige. Generelt har SKAT ikke taget hensyn til bemærkningerne og oplysningerne fra os, hvorfor vi er af den opfattelse at afgørelsen er på kant med officialprincippet.

I øvrigt er det vores opfattelse, at SKAT både citerer og anvender skatteforvaltningslovens § 30 fuldstændig forkert, jf. også Jan Pedersen m.fl. Skatteretten 4 afsnit 1.3.2.2. SKAT har bl.a. ikke forstået, at en årsopgørelse er en skatteansættelse!

Vi ser i øvrigt et væsentligt retssikkerhedsmæssigt problem i SKATS håndtering af sagen, hvilket muligvis skyldes, at SKAT godt er klar over, at der kan være mange tusinde skatteydere med samme problemstilling da [finans2] aktien var en folkeaktie i lokalområdet.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, kan SKAT tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Anmodning om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Efter anmodning fra den skattepligtige kan SKAT dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2.

Aktieombytninger er som udgangspunkt skattepligtige, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, jf. § 30.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 36 er der dog mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning. Ved en skattefri aktieombytning finder fusionsskattelovens § 9 og § 11 anvendelse.

Fusionsskattelovens § 9 fastslår, at udligningssummer omfattet af § 2, stk. 1, anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier m.v. i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller i selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber, jf. ligningslovens § 2.

Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier, jf. fusionsskattelovens § 11.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 44 er gevinst på børsnoterede aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på ikke over 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtefæller), skattefri.

Landsskatteretten har i afgørelse af 30. november 2017, jf. SKM2017.734.LSR, fastslået, at aktionærerne i [finans2] ved at forholde sig passive i forhold til den udsendte årsopgørelse for indkomståret 2015 ikke kan anses for at have valgt at benytte SKATs tilladelse til skattefri aktieombytning.

Klagerens skatteansættelse anses for at være foretaget under den urigtige forudsætning, at klageren havde foretaget et valg af skattefri aktieombytning, jf. SKM2017.734.LSR. SKAT pålægges derfor at genoptage klagerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henblik på, at aktieombytningen bliver skattepligtig for klageren.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.