Kendelse af 26-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2018

Spørgsmål 1

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Er Erstatning for retsstridig krænkelse med dom for uberettiget bortvisning –skattefri for modtager? ”

På følgende måde:

Nej

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Spørgsmål 2

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Er godtgørelse for usaglig afskedigelse med dom for, at ansættelsesforholdet er ophørt ved uberettiget bortvisning og, at der ikke efterfølgende foreligger fratrædelsesordning med fratrædelsesgodtgørelse – for modtager skattefri? ”

På følgende måde:

Nej

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Spørgsmål 3

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Skal forhenværende arbejdsgivers tilbagebetaling af uberettiget modregning og korrigering af afgivelse af ukorrekte indkomstoplysninger reguleres for de indkomstår, de vedrører? ”

På følgende måde:

Nej

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Spørgsmål 4

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Er det uberettiget, at forhenværende arbejdsgiver i strid med, at dommen har fastlagt, at arbejdsforholdet ophørte den 31. oktober 2013 med den uberettigede bortvisning, ønsker at fremstille det som om der herefter fortsat skulle have været en fratrædelsesordning med fratrædelsesgodtgørelse –formentlig for derved selv at kunne fratrække udgifterne hertil som udslag af normal driftsrisiko? ”

På følgende måde:

Afvist

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Spørgsmål 5

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Er erstatning for uberettiget bortvisning, fastslået ved dom, skattepligtig for arbejdsgiver?”

På følgende måde:

Afvist

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Spørgsmål 6

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Kan min ægtefælle bevare sin tillægspension til folkepensionen uændret, når [virksomhed1] ved sine indberetninger til SKAT har afgivet utilladelige indberetninger og bevidst urigtige oplysninger om mine indkomstforhold? ”

På følgende måde:

Afvist

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev oprindeligt ansat ved [virksomhed1] den 1. december 2011. Ansættelsesforholdet var tidsbegrænset til den 30. april 2012. Klageren blev den 1. maj 2012 igen ansat ved [virksomhed1]. Der blev ikke ved den nye ansættelse indgået nogen ansættelseskontrakt.

Klageren blev den 26. august 2013 indkaldt til møde af sin leder til drøftelse af hendes timeregistreringer. [virksomhed1] foretog herefter modregning i klagerens lønudbetalinger svarende til et antal løntimer som klageren efter [virksomhed1]s opfattelse havde registreret uberettiget.

Klageren modtog i uge 42 i 2013 en ansættelseskontrakt fra [virksomhed1] vedrørende en tidsbegrænset ansættelse for perioden 1. august 2013 til 31. oktober 2013. Ansættelseskontrakten blev ikke underskrevet af klageren.

Klageren blev den 31. oktober 2013 indkaldt til et nyt møde af sin leder. Klageren blev på mødet påbudt, at forlade arbejdspladsen, og at aflevere hendes arbejdsredskaber under henvisning til ansættelseskontraktens tidsbegrænsning. Klageren modtog i første omgang ikke lønudbetalinger herefter.

[virksomhed1] accepterede efterfølgende, at udbetale halv løn for perioden november-december 2013. [virksomhed1] udarbejdede i den forbindelse en lønseddel, og foretog den 15. januar 2015 lønindberetning til e-Indkomst for klageren som følger:

Klageren anlagde den 2. november 2015 sag ved Retten i [by1] mod [virksomhed1] med krav om godtgørelse for manglende ansættelsesbevis jf. ansættelsesbevislovens § 6, erstatning for manglende lønudbetaling, godtgørelse for usaglig afskedigelse jf. funktionærlovens § 2b og erstatning for uberettiget bortvisning jf. funktionærlovens § 3.

Klageren blev ved dom afsagt den 27. juni 2016 tilkendt i alt 253.335,95 kr. i erstatninger og godtgørelser.

De tilkendte erstatninger og godtgørelser er udmålt således:

Klagerens tidligere arbejdsgiver foretog den 20. juli 2016 indberetning for klageren til e-Indkomst som følger:

SKATs afgørelse

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Er Erstatning for retsstridig krænkelse med dom for uberettiget bortvisning –skattefri for modtager? ”

På følgende måde:

Nej

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Er godtgørelse for usaglig afskedigelse med dom for, at ansættelsesforholdet er ophørt ved uberettiget bortvisning og, at der ikke efterfølgende foreligger fratrædelsesordning med fratrædelsesgodtgørelse – for modtager skattefri? ”

På følgende måde:

Nej

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Skal forhenværende arbejdsgivers tilbagebetaling af uberettiget modregning og korrigering af afgivelse af ukorrekte indkomstoplysninger reguleres for de indkomstår, de vedrører? ”

På følgende måde:

Nej

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Er det uberettiget, at forhenværende arbejdsgiver i strid med, at dommen har fastlagt, at arbejdsforholdet ophørte den 31. oktober 2013 med den uberettigede bortvisning, ønsker at fremstille det som om der herefter fortsat skulle have været en fratrædelsesordning med fratrædelsesgodtgørelse –formentlig for derved selv at kunne fratrække udgifterne hertil som udslag af normal driftsrisiko? ”

På følgende måde:

Afvist

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Er erstatning for uberettiget bortvisning, fastslået ved dom, skattepligtig for arbejdsgiver?”

På følgende måde:

Afvist

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Kan min ægtefælle bevare sin tillægspension til folkepensionen uændret, når [virksomhed1] ved sine indberetninger til SKAT har afgivet utilladelige indberetninger og bevidst urigtige oplysninger om mine indkomstforhold? ”

På følgende måde:

Afvist

SKAT har som begrundelse for det bindende svar anført (uddrag):

”(...)Det lægges til grund for besvarelsen af dine spørgsmål, at byrettens dom af 27. juni 2016 er endelig, dvs. at dommen ikke er indbragt for højere instans, hverken af dig eller af [virksomhed1]. (...)

SKAT er af den opfattelse, at erstatningen på dette grundlag træder i stedet for den almindelige løn i opsigelsesperioden, idet Byretten anfører, at ansættelsesforholdet var tidsubegrænset, hvorfor du under de foreliggende omstændigheder var berettiget til løn i opsigelsesperioden, der svarer til løn for den løbende måned + 3 måneders løn.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at lønnen i opsigelsesperioden ikke omfattes af ligningslovens § 7 U, idet følgende fremgår af § 7 U, stk. 1, sidste pkt.: (...)

SKAT er dermed af den opfattelse, at erstatningen efter funktionærlovens § 3, stk. 1, jf. § 2, nr. 2, på 154.886,98 kr. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i medfør af regler i statsskattelovens § 4. Indkomsten er dermed omfattet af reglerne om A-indkomst og AM-bidragspligtig indkomst i kildeskattelovens § 43 og § 49 m.fl.(...)

SKAT er af den opfattelse, at det af dig anførte ikke kan lægges til grund for det bindende svar, idet byretten netop har taget stilling til, hvorledes ansættelsesforholdet skal forstås i forhold til de gældende regler i funktionærloven.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at byretten klart fastslår, at der foreligger en uberettiget bortvisning, og at du derfor er berettiget til en erstatning svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket du den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt du allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb.

SKAT er endelig af den opfattelse, at erstatningen på 154.886,98 kr. dermed træder i stedet for løn i opsigelsesperioden, hvorfor der skal ske beskatning efter reglerne i statsskattelovens § 4, hvilket i øvrigt, fuldt ud, er overensstemmende med dit påstandsdokument, hvor du selv har gjort gældende, at bortvisningen har været uberettiget, hvorfor du er berettiget til retmæssig løn i opsigelsesperioden i medfør af funktionærlovens § 3, hvilken udgør løbende måned + 3 måneder, jf. § 2, stk. 2.(...)

Det lægges derfor ved besvarelsen af spørgsmål 2 til grund, at spørgsmålet vedrører følgende uddrag af dommen og dermed beløbet på 68.838,66 kr.: (...)

Af funktionærlovens § 2 b fremgår: (...)

Du er således af den opfattelse, at der, i juridisk forstand, er belæg for tort, men at din sag imidlertid blev holdt inden for det ansættelsesretlige område.

SKAT er af den opfattelse, at godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, der, uanset årsag, er ydet som led i fratræden af stillingen, efter fast praksis, er omfatte af bestemmelser i ligningslovens § 7 U, stk. 1 og stk. 2.

SKAT kan til støtte herfor henvise til ovennævnte resume af dom fra Østre Landsret refereret i SKM2007.575.ØLR, hvor landsretten udtaler følgende: (...)

Landsretten vurderede endvidere, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at anse den udbetalte godtgørelse som en skattefri godtgørelse for en retsstridig krænkelse, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26, dvs. tort.

SKAT er af den opfattelse, at der i nærværende sag ligeledes ikke foreligger en retsstridig krænkelse omfattet af principperne i erstatningsansvarslovens § 26 om tort, idet en opsigelse, uanset om denne er sagligt begrundet eller ej, umiddelbart ikke kan anses for retsstridig i erstatningsansvarslovens § 26’ forstand og dermed godtgørelsespådragende efter denne bestemmelses regler.(...)

SKAT er dermed af den opfattelse, at godtgørelsen på 68.838,66 kr. er skattepligtig i medfør af reglerne i statsskattelovens § 4, og at godtgørelsen, på det foreliggende grundlag, omfattes af reglerne i ligningslovens § 7 U, stk. 1 og stk. 2.

SKAT kan endvidere henvise til ovennævnte gennemgang af Landsskatterettens kendelser, der, udover Østre Landsrets dom i SKM2007.575.ØLR, fastlægger praksis på området i følgende:

SKM2014.636.LSR(...)

SKM2007.443.LSR(...)

SKM2001.281.LSR(...)

SKAT er af den opfattelse, at du i nærværende situation erhverver retten til indkomsten, dvs. godtgørelserne, på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom, dvs. at domme ikke er indbragt for højere instans enten af dig eller af [virksomhed1].

Dommen er afsagt af Retten i [by1] den 27. juni 2016, hvorfor du først på dette tidspunkt erhverver retten til indkomsten, dvs. godtgørelserne, i skatteretlig forstand.

Du anfører i dine høringsbemærkninger til udkast til bindende svar, der fuldt ud er gengivet ovenfor, at: (...)

SKAT kan ikke tilslutte sig til dit synspunkt, idet besvarelsen af spørgsmål 3 i udkast til bindende svar netop er begrundet med retserhvervelsesprincippet, der udledes af statsskattelovens § 4.

SKAT er dermed forsat af den opfattelse, at du først på det tidspunkt, hvor dommen er endelig, erhverver ret til indkomsten, dvs. godtgørelserne, efter reglerne i statsskattelovens § 4 og det i tilknytning hertil udledte retserhvervelsesprincip.

SKAT er dermed af den opfattelse, at indkomsten, dvs. godtgørelserne, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2016. (...)

SKAT er af den opfattelse, at der ikke kan spørges om den skattemæssige virkning for andre, når der foreligger en gennemført disposition, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at der kun kan spørges om den skattemæssige virkning for andre af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage.

Se endvidere juridisk vejledning afsnit ”A.A.3.4 Muligheden for at spørge om virkningerne for andre af spørgerens disposition”, hvor følgende fremgår (uddrag): (...)

Du kan derfor ikke opnå et bindende svar på spørgsmål om arbejdsgiverens skattemæssige forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og stk. 2, hvorfor spørgsmålet skal afvises.

SKAT er ydermere af den opfattelse, at der ikke kan opnås bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af de af arbejdsgiveren foretagne indberetninger.

I den forbindelse kan SKAT henvise til juridisk vejledning ”A.A.3.9 Muligheden for afvisning af en anmodning” (...)

SKAT er af den opfattelse, at det af dig netop anførte ikke ændre på, at der ikke kan spørges om den skattemæssige virkning for andre, når der foreligger en gennemført disposition, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og stk. 2.

Du har i dine høringsbemærkninger endvidere henvist til Skatterådets vurdering i lignende sager om afgivelse af bindende svar, herunder SKM2014.86.SR.

SKAT er af den opfattelse, at det ikke fremgår af SKM2014.86.SR, hvorfor Skatterådet udtalte sig om arbejdsgiverens fradragsret for de omhandlede godtgørelser, der var tilkendt efter forskelsbehandlingslovens § 7, idet der i den pågældende sag ikke var anmodet om bindende svar på dette spørgsmål. (...)

SKAT er endvidere af den opfattelse, at Skatterådets afgørelser i SKM2014.86.SR ikke kan anses som udtryk for den korrekte retstilstand, hvilket fremgår af Skatterådets bindende svar i SKM2014.354.SR.

I SKM2014.354.SR revurdere Skatterådet sin opfattelse af spørgsmålet om den skattemæssige be-handling af de omhandlede godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, således som denne fremgår af SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR. Der fremgår følgende af SKM2014.354.SR (uddrag) (...)

Se i øvrigt SKATS styresignal om skærpelse af praksis vedrørende beskatning af godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven i SKM2014.801.SKAT. (...)

SKAT er af den opfattelse, at du ikke kan spørge om den skattemæssige virkning for andre, når der foreligger en gennemført disposition, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2. Det fremgår direkte af bestemmelsen, at der kun kan spørges om den skattemæssige virkning for andre af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage.

SKAT kan endvidere henvise til juridisk vejledning afsnit ”A.A.3.4 Muligheden for at spørge om virkningerne for andre af spørgerens disposition”, hvor følgende fremgår (uddrag): (...)

Du har i dine høringsbemærkninger, der fuldt ud er gengivet ovenfor, gjort gældende, at SKAT derved begrænser dine rettigheder efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og stk. 2, idet du har ret til at modtage et bindende svar på spørgsmålet.

SKAT er af den opfattelse, at SKAT ikke har begrænset dine rettigheder i henhold til skatteforvalt-ningslovens § 21, stk. 2, idet det direkte fremgår af bestemmelsen i § 21, stk. 2, at denne alene ved-rører den skattemæssige virkning af påtænkte dispositioner. (...)

Imidlertid ses spørgsmål om bevarelse af tillægspension til folkepension ikke for omfattet af bindende svar instituttet, idet der ikke spørges om den skattemæssige virkning af en disposition, som spørgeren påtænker at gennemføre eller allerede har gennemført.

Dernæst ses spørgsmål omkring bevarelse af tillægspension til folkepension afledt af ægtefællens indkomstforhold ikke for omfattet af SKATs kompetenceområde.

SKAT er derfor af den opfattelses, at spørgsmål 6 under alle omstændigheder skal afvises, og det uanset om din ægtefælle anmoder om besvarelse af spørgsmålet på ny, eller om der fremsendes en fuldmagt om, at du repræsenterer din ægtefælle vedrørende spørgsmål 6. (...)”

SKAT har den 17. juli 2017 afgivet bemærkninger til klagen som følger:

”(...)

SKAT er dermed af den opfattelse, at afgørelsen fuldt ud opfylder de forvaltningsretlige krav, der fremgår af forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven. (...)

SKAT skal endvidere bemærke, at der ved afgivelsen af det bindende svar på de enkelte spørgsmål, ikke er taget stilling til arbejdsgiverens indberetnings, indeholdelses- og oplysningspligt i relation til de tilkendte godtgørelses- og erstatningsbeløb, idet de nævnte forhold er uden betydning for den skatteretlige kvalifikation af de ved dommen tilkendte beløb, henholdsvis:

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmålet:

” Er Erstatning for retsstridig krænkelse med dom for uberettiget bortvisning –skattefri for modtager?”

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmålet:

”Er godtgørelse for usaglig afskedigelse med dom for, at ansættelsesforholdet er ophørt ved uberettiget bortvisning og, at der ikke efterfølgende foreligger fratrædelsesordning med fratrædelsesgodt-gørelse – for modtager skattefri?”

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmålet:

”Skal forhenværende arbejdsgivers tilbagebetaling af uberettiget modregning og korrigering af afgivelse af ukorrekte indkomstoplysninger reguleres for de indkomstår, de vedrører?”

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmålet:

”Er det uberettiget, at forhenværende arbejdsgiver i strid med, at dommen har fastlagt, at arbejdsfor-holdet ophørte den 31. oktober 2013 med den uberettigede bortvisning, ønsker at fremstille det som om der herefter fortsat skulle have været en fratrædelsesordning med fratrædelsesgodtgørelse –formentlig for derved selv at kunne fratrække udgifterne hertil som udslag af normal driftsrisiko? ”

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmålet:

”Er erstatning for uberettiget bortvisning, fastslået ved dom, skattepligtig for arbejdsgiver? ”

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmålet:

”Kan min ægtefælle bevare sin tillægspension til folkepensionen uændret, når [virksomhed1] ved sine indberetninger til SKAT har afgivet utilladelige indberetninger og bevidst urigtige oplysninger om mine indkomstforhold? ”

Klageren har til støtte herfor anført (uddrag):

”(...)Ved anmodning om bindende svar forventes det, at det er skattemyndigheden, der har det forvaltningsretlige ansvar for udøvelsen, som foretager den skatteretlige vurdering, herunder fortolkningen af lovgivningen.

[virksomhed1] foretog indberetning af en samlet sum som gratiale, herunder erstatning, godtgørelser m.v., hvilket SKAT var anmodet om den skattemæssige vurdering af, eftersom indberetningen heraf stred imod dommen.

Arbejdsgivers indberetningspligt består, for så vidt, beløbet er skattepligtigt. (...)

Eftersom [virksomhed1] er den part, der er idømt betaling, herunder erstatning, ses det ikke at tilkomme denne inhabile arbejdsgiver efterfølgende at foretage lovfortolkning og skønsmæssigt vurdere udfaldet af dommen med virkning for den person, de har forvoldt skade -heller ikke skatteretligt.

Spørgsmål 6 omhandler det forhold, at [virksomhed1] til SKAT har afgivet utilladelige indberetninger og bevidst urigtige oplysninger om mine indkomstforhold.(...)

SKAT har afvist spørgsmålet jf. SFL § 21 som værende ikke omfattet af bindende svar instituttet.

SKAT´s begrundelse ses at være; (...)

Det ses ikke at fremgå af SFL § 21 eller stk. 2, at skatteforvaltningen skal eller kan fastholde dispositioner med skattemæssig virkning for spørgeren, som en anden har foretaget på mine vegne - eller på den baggrund kan afvise spørgsmål om legaliteten/gyldigheden af den skattemæssige virkning heraf for spørgeren med deraf følgende tab for tredjemand. (...)

Ad 5): (...) Det fremgår af dommen, at denne arbejdsgiver har: -Undladt at udstede ansættelsesbevis, undladt at betale pension gennem hele ansættelsesforholdet, foretaget uberettiget modregning i lønudbetalinger uden at kunne redegøre herfor, udstedt falsk ansættelseskontrakt, omgået opsigelsesvarslet, foretaget usaglig afskedigelse, foretaget uberettiget bortvisning, undladt partshøring m.v.

Det fremgår af sagen, at denne arbejdsgiver ved indberetning til SKAT har afgivet urigtige og utilladelige oplysninger, herunder negativ indkomst (Bilag 7, 12, 15 og 10). (...)

Det forhold, at jeg agter at få en korrekt ligning, kan ikke tages i betragtning i forhold til den berettigelse, som loven, jf. SFL § 21, stk. 1 og stk. 2 foreskriver, at jeg har til at få besvarelse af spørgsmålet (...)

Spørgsmål 4 er for at få en korrekt ligning stillet til berettigelsen af arbejdsgivers indberetning med skattemæssig virkning for undertegnede.(...)

”Efter lovgivningen er jeg således berettiget til besvarelse af spørgsmålet –også i forhold til den skattemæssige virkning for andre. ” (Bilag 15 s 13).

At der ved sagsbehandlingen skulle foretages opdeling af beløbet med sondring og vurdering i forhold til hvad indberetningen bestod af var præciseret allerede ved Anmodningen:(...)

*1: Der er henvist til SKM2013.783.SR, (...) Henvisningen ses ikke relevant for denne sag.(...)

Således har Skatterådets begrundelse i eksemplet om indberetningspligten været, at der ikke var tale om en skattemæssig virkning af dispositionen, hvormed kriterierne i SFL § 21, stk. 1 ses grundlæggende ikke at være opfyldt. I min sag er derimod i høj grad skattemæssig virkning af dispositionerne, som har stor betydning for mig og tillige haft følgevirkninger for tredjemand. ” (Bilag 15 s 13). -Henvisningen ses fortsat ikke relevant for denne sag.(...)

Mit spørgsmål drejer sig ikke om indberetnings- eller indeholdelsespligten. Der spørges til den skattemæssige virkning for mig af arbejdsgiverens indberetning.(...)

Hverken SFL § 21 eller § 21, stk. 2 ses at udgøre hjemmel for afvisning af spørgeren af den grund, at andre har gennemført en disposition.

Idet SFL § 21 og stk. 2 netop beretter mig til at få besvarelse af spørgsmålene, ses påstanden indføjet med henblik på afvisning. (...)

Som redegjort for er der ikke tale om ”jubilæums/fratrædgratiale” i forbindelse med den betaling [virksomhed1] blev idømt. Erstatning og godtgørelse var for retsstridige krænkelser med tab af ideel karakter. De skal således hverken indberettes som ”jubilæums/fratrædgratiale” eller – endsige som lønindkomst.(...)

Der er afgivet urigtige oplysninger om mine indkomstforhold i 2016.

Godtgørelse for manglende ansættelsesbevis på 10.000 kr. efter ansættelsesbevislovens § 6 er efter SKL § 5 ikke skattepligtigt, idet det ikke relaterer sig fratræden (...)

Der ses bevidst afgivet urigtige oplysninger om mine indkomstforhold ved indberetning til SKAT (...)

Under den nuværende indberetning om mine indkomstforhold, som arbejdsgiver har foretaget i 2016, som fortsat består af urigtige oplysninger, (...)

Min årsopgørelse for 2016 kan under disse omstændigheder ikke blive korrekt

Indberetningerne indeholder bevidst afgivne urigtige oplysninger for flere indkomstår”.(...)

Med formuleringen; ”dvs. godtgørelserne” (Bilag 19 s 50), er det undladt at følge Landsskatterettens forskrift for behandling af sagen, således at det vurderes, hvorledes beløbene er sammensat og hvori de faktisk består.

Dermed er det udeladt, at den uberettigede foretagne modregning i lønudbetalinger i 2013, herunder i skattefrie beløb, der efterfølgende af arbejdsgiver blev gjort til skattepligtig lønindkomst i 2016, netop efter retserhvervelsesprincippet skal henregnes til 2013, eftersom beløbene allerede var blevet udbetalt i 2013(...)

Dommen fastslår, at ansættelsesforholdet ophørte med den uberettigede bortvisning den 31. oktober 2013 og, at der herefter ikke blev udbetalt løn(...)

[virksomhed1]s indberetninger er i strid med dommen. [virksomhed1] har ”skatteteknisk” omgjort dommen.

Tillige fremgår det af Anmodningen, at spørgsmålet (3) også vedrører [virksomhed1]s indberetninger i 2014 med afgivelse af urigtige oplysninger (Bilag 7 s 7).(...)

Retserhvervelsesprincippet ses at være uvedkommende i denne sammenhæng, eftersom der ikke er tale om nogen form for erhvervelse (hverken i 2014 eller 2016) men alene om en uberettiget indberetning heraf.(...)

Eftersom der ikke ses foretaget vurdering på korrekt grundlag af, hvorvidt beløbene er skattepligtige, kan det ikke konkluderes, at de skal indberettes for indkomståret 2016 eller ”medregnes” til ”opgørelsen af den skattepligtige indkomst” i 2016 –for der var ingen lønindkomst at ”medregne til”.

-Arbejdsgivers indberetning heraf ses uberettiget –også negativt.

Det forhold, at erstatningen og godtgørelserne udbetales – og den uberettigede tilegnelse skal tilbagebetales i 2016 bevirker ikke i sig selv, at de skulle være skattepligtige af den grund. (...)

SKAT medgiver at beløbet er skattefrit –og dermed, at det er en del af de urigtige oplysninger, som arbejdsgiver har afgivet ved indberetning, eftersom beløbet ikke har skullet indberettes. Det har således aldrig været ”Jubilæums/fratrædgratiale” –hvormed spørgsmålet (4) klart ikke har kunnet afvises, set i forhold til ansættelsesbevislovens § 6.(...)

At få korrigeret for- og reguleret utilladelige og bevidst afgivne urigtige oplysninger for de indkomstår, de vedrører er berettiget i henhold til regelsættet for afgivelse af oplysninger til offentlige myndigheder.(...)

Det forhold, at godtgørelse efter FUL § 2b kan tilkendes i forbindelse med afskedigelse, som af arbejdsgiver er foretaget usagligt, bevirker ikke i sig selv, at der herved skulle foreligge en fratrædelsesgodtgørelse.

Af FUL § 2b fremgår ikke, at enhver godtgørelse, tilkendt herefter, vil være defineret som fratrædelsesgodtgørelse. Ligningslovens § 7U fastsætter et bundfradrag for jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser –når der er tale om fratrædelsesgodtgørelse. Ligningslovens § 7U definerer imidlertid ikke kriterierne for, hvornår der foreligger fratrædelsesgodtgørelse. Ligningslovens § 7U er ikke relevant for fortolkning heraf. (...)

Med hensyn til SKAT´s henvisning til SKM2007.575.ØLR har SKAT modtaget udførlig begrundet redegørelse for hvorfor sagen ikke var lignende: -Min sag var med dom for, at der ikke forelå fratrædelsesaftale med fratrædelsesgodtgørelse og, der forelå særlige omstændigheder, hvormed den udbetalte godtgørelse var at anse som en skattefri godtgørelse for retsstridig krænkelse, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26 om tort (Se: Bemærkningerne side 5 til 11 (Bilag 15)):

”Henvist til SKM.2007.575.ØLR ses der således intet at være til hinder for skattemæssigt i min sag at anse såvel erstatningen efter FUL § 3 som godtgørelsen efter FUL 2b som ikke-skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 5”(Bilag 15 s 9). (...)

SKAT har yderligere henvist til Landsskatterettens kendelser; ”der ...fastlægger praksis på området” i følgende SKM2014.636.LSR, SKM2007.443.LSR og SKM2001.281.LSR.

SKM2001.281.LSR: (...)

I min sag blev godtgørelsen med dommen sat til 68.838,66 kr.

Dommeren lagde imidlertid ikke sin gennemsnitsberegning af lønnen til grund - i denne sag med udformning af falsk ansættelseskontrakt til brug for at foretage uberettiget bortvisning, retsstridige krænkelser sidestillet med tort -for hverken erstatnings- eller godtgørelsesbetalingen (Bilag 19 s 4) (Bilag 1), hvormed der efter dommen ikke er belæg for SKAT´s udlægning heraf.

Disse træder således ikke i stedet for ”almindelig løn”, hvormed godtgørelsen er for det tab, jeg har lidt som følge af, at arbejdsgiver havde foretaget uberettiget bortvisning –sidestillet med tort; tab af immateriel karakter. Heraf følger, at beløbet er skattefrit.

Dommeren har udregnet lønnen til at være gennemsnitligt 173,8 timer pr. lønperiode og således fastsat den normale månedsløn, som er lagt til grund for afgørelsen (Bilag 19 s 4) ved arbejdsgivers uberettigede modregninger af allerede udbetalt løn. For halvanden måned er det (1,5x173,8 =) 260,7 timer, som -eftersom [virksomhed1] blev frifundet for overtidsbetaling, er til normal timelønssats 178,35 kr. (260,7x178,35 =) 46.495,85 kr.

Den del af godtgørelsen, der overstiger funktionærlovens forskrifter om udbetaling svarende til lønnen i halvdelen af opsigelsesvarslet, udgør således (68.838,66-46.495,85 =) 22.342,82 kr.

Godtgørelsen for usaglig afskedigelse overstiger således udmålingen efter FUL § 2b af den løn, der med dommen fastsættes for en månedlig lønudbetalingsperiode. Der er derfor ved dommen lagt vægt på, at beløbet ikke er bestridt.

-[virksomhed1] har således erkendt, at kompensation herudover var berettiget i forhold til den form for usaglig afskedigelse, som de havde foretaget med retsstridige krænkelser som fremstilling af falsk ansættelseskontrakt til uberettiget bortvisning uden partshøring m.v. (Bilag 1,7 og 15).

Efter den praksis, der med henvisning til denne afgørelse SKM.2001.281.LSR fra SKAT hævdes at være gældende, er dermed 22.342,82 kr. sidestillet med erstatning for tort og skattefri (...)

SKAT´s opfattelse af, at godtgørelsen på 68.838,66 kr. er skattepligtig og omfattet af LL § 7U ses således ikke at være i overensstemmelse med henvisningen til Landsskatterettens kendelser, hvor SKAT har skrevet, at de fastlægger praksis på området.

Tilsvarende har skatteankenævnet i SKM2014.636.LSR udtalt, at det afgørende for beskatningen er grundlaget for udbetalingen, som blev vurderet. I den sag var der tildelt godtgørelse svarende til 3 mdrs. løn, så der ses ikke at have været udbetalt kompensation herudover og der forelå alene forvaltningsmæssige fejl. Sagen er således ikke lignende heller med hensyn til de retsstridige krænkelser og karakteren heraf, som lovovertrædelsen bestod af i min sag.

Med hensyn til henvisningen til SKM2007.443.LSR ses denne sag om overflytning til andet arbejde, hvor Landsretten har fundet, at det ikke har karakter af tort - ikke at være lignende.(...)

Det fremgår af SKM2014.354, bemærkningerne til lovforslag L 88, lov nr. 955 af 20. december 1999, mindretalsforslaget, at: (...)

Godtgørelse efter FUL § 2 b for urimelig opsigelse –her usaglig afskedigelse i forbindelse med uberettiget bortvisning –betragtes altså ikke som værende ekstra løn ved fratræden.

Det fastslås indledningsvis i forarbejderne til lovforslaget, at: (...)

Hensigten ses således at have været en ensartet beskatning som indkomst også for jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser som ”gyldne håndtryk”, altså en tildeling som ekstra løn af gavekarakter. Således forstås, at beskatningsmæssigt anses fratrædelsesgodtgørelser begrebsmæssigt for at have gavekarakter, hvormed de beskattes som indkomst –og intentionen med loven var ensartet beskatning. Det har ikke været tilsigtet med loven at ændre på selve begrebet fratrædelsesgodtgørelse.(...)

Selvom SKAT måtte have ønsket at benytte arbejdsgiverens indberetning som grundlag for afgørelsen med bindende svar er arbejdsgivers indberetning fortsat med afgivelse af urigtige oplysninger og er dermed en omgørelse af dommen. (...)

Alle henvisninger som udtryk for reference til praksis/retspraksis anvendt som hjemmel er imidlertid underlagt grundloven og deraf udledte principper. (...)

Erstatning, udbetalt som engangsbeløb beskattes som det, den træder i stedet for.

Erstatning for retsstridig krænkelse af immateriel karakter er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5. Dette følger også af fast praksis, idet erstatning for sådanne tab altid har været skattefri.

Iflg. SKAT´s Juridiske Vejledning A.B.1.2.2.2. (...)

Skattemæssigt ses løn altså at være almindelig periodisk arbejdsindtægt i et tjenesteforhold.(...)

SKAT ses at være af den opfattelse, at erstatning træder i stedet for almindelig løn, alene ud fra, at jeg var berettiget til 3 måneders opsigelsesvarsel på tidspunktet for den uberettigede bortvisning.(...)

Gældende ret er, at det skal vurderes i den pågældende sag konkret, hvorvidt der er tale om fratrædelsesgodtgørelse og erstatning og dermed, hvad erstatning og godtgørelse træder i stedet for, hvorvidt det er løn eller for tab af immateriel karakter ved retsstridige krænkelser –sidestillet med tort.

FUL § 3 foreskriver retningslinjer for udmåling af erstatningen som minimum, såfremt erstatningsansvarsloven § 26 om tort ikke foreskriver højere, hvilket jeg har påberåbt mig berettigelsen til erstatning i forhold til i og med, at loven giver adgang hertil i en ansættelsesretlig sag (Se: Bilag 15 s 6: Juridisk belæg for tort). Dommeren har fundet det berettiget, at [virksomhed1] skulle betale erstatning, efter at have sikret sig, at forudsætningerne for at tilkende den var opfyldt.(...)

Det, som SKAT dermed har udeladt og undladt at tage i betragtning for at nå frem til denne afgørelse, er de af mig fremførte fakta i sagen: At arbejdsgiver foretog uberettiget bortvisning –og, at der ingen opsigelsesperiode var, ingen fratrædelsesordning eller fratrædelsesgodtgørelse, at der ingen løn var –og, at dette fremgik af dommen.

Af Anmodningen fremgår:(...)

Se endvidere bemærkninger vedrørende spørgsmål 1 (Bilag 15 s 3-4), herunder:(...)

Erstatningen var ud fra sagens omstændigheder -karakteren og grovheden af de retsstridige krænkelser, [virksomhed1] havde begået - højere end hvad, såvel FUL § 2b som FUL § 3 foreskriver ud fra dommerens beregnede gennemsnitlige månedsløn. (...)

Erstatningen udgøres således ikke af almindelig løn i opsigelsesperioden, if. dommen.(...)

Fra SKAT er bindende svar således afgivet ud fra en forudgående beslutning om, at alene den gennemførte disposition har skullet lægges til grund, hvilken for mig at se er arbejdsgivers indberetning om erstatningen som løn for ansættelse på [virksomhed1] i perioden 1/7 2016 til 30/9 2016 –hvilket ikke er rigtigt.(...)

Heri er bemærket, at godtgørelsen efter ansættelsesbevisloven § 6 er skattefri.

Spørgsmålet om denne godtgørelse ses således af SKAT udtaget af besvarelsen af de øvrige spørgsmål, for at disse kunne afvises og benægtes, mens det imidlertid medgives, at denne godtgørelse på 10.000 kr. efter ansættelsesbevislovens § 6 er skattefri (Bilag 19 s 44).(...)

Vedr. beløbet 19.610,31 kr. (...)

Beløbet kan ikke være modtaget som følge af foretaget modregning i udbetaling på lønseddel!

-Som følge af den i 2013 af [virksomhed1] foretagne modregning, blev beløbet frataget mig.

Eftersom [virksomhed1]s modregning heraf i 2013 blev kendt uberettiget, erhvervede [virksomhed1] ikke i 2016 retten til pengene. (...)

Den skatteretlige vurdering/fortolkningen af lovgivningen har SKAT i denne sag udlagt til/tillagt arbejdsgiveren (undertegnedes forhenværende arbejdsgiver) (Bilag 25). (...)

Af det bindende svar, fremgår: ”Svaret er ikke bindende, ...hvis svaret er givet på grundlag af ukorrekte oplysninger, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.”

Eftersom dette bindende svar er afgivet på grundlag af ukorrekte oplysninger fra arbejdsgiveren (Bilag 19 s 56), idet dennes indberetning er fastholdt og ses lagt til grund er svaret således ikke bindende.

SFL § 25, stk. 2 ses imidlertid ikke at kunne udgøre hjemmel for, at der afgives bindende svar på grundlag af ukorrekte oplysninger.

-Det af SKAT angivne fremgår ikke af ordlyden af SFL § 25, stk. 2.

Dette bindende svar ses ikke at være gyldigt.(...) ”

Klageren har 23. juli 2017 fremsat supplerende bemærkninger som følger (uddrag):

”(...)SKAT har på nuværende tidspunkt med udtalelse af 17. juli 2017 til klagesagen oplyst, at have foretaget en skatteretlig kvalifikation.

Med klagen blev begæret oplyst, hvori den gennemførte disposition, som ikke var min, der af SKAT var lagt til grund for afgørelsen –bestod, eftersom dette ikke fremgik af det bindende svar.

Iflg. SKAT er det således den af SKAT gennemførte domsudlægning, hvormed parterne skulle have en samlet disposition; ”-der...er foretaget en skatteretlig kvalifikation...og at dommen dermed udgør parternes samlede disposition.”

–Denne ses af SKAT at være foretaget forud for- og dermed lagt til grund for afgørelsen, jf. klagen.

Eftersom dommen ikke forholder sig til de skattemæssige virkninger heraf efterfølgende, ses det således at være SKAT´s fortolkning heraf, der med bindende svar skulle gøres gældende for begge parter.

SKAT har udtalt, at den skatteretlige kvalifikation, man har foretaget, er i forhold til, henholdsvis: (...)

Ved SKAT´s kvalificering er udelukket fakta, herunder, at det fremgår af dommen, at der er truffet afgørelse på grundlag af en gennemsnitsberegning af timetallet og dermed lønnen.

Hermed er det undladt at vurdere den del af godtgørelses- og erstatningsbetalingen, der ligger ud over, det grundlag, hvorpå der i dommen er truffet afgørelse om normal indtægt.

Principal og subsidiær påstand fastholdes således for spørgsmålene om erstatning og godtgørelsen i tilknytning hertil, som Landsskatteretten er anmodet om vurdering af, jf. klagen.

”5. for manglende overtidsbetaling og feriepenge. ”

Eftersom der ikke ved dommen var tilkendt et beløb, var der ikke spørgsmål herom ved Anmodningen om bindende svar.

Det er fra SKAT bemærket, at der ved afgivelsen af bindende svar på de enkelte spørgsmål; ”- ikke er taget stilling til arbejdsgivers indberetnings-, indeholdelses- og oplysningspligt... ” (...)

Min klage er begrundet i kravet om overholdelse af lovgivningen og gældende ret.

Eftersom jeg har påvist manglende hjemmel og manglende overensstemmelse mellem de begrundelser, der af SKAT er anvendt og de paragraffer, der benyttes herfor, og disse påvisninger undlades taget i betragtning, fastholder jeg min sagsfremstilling med den anførte rettelse og påberåber mig, at den endelige afgørelse bliver i overensstemmelse med lovgivningen og gældende ret. (...) ”

Klageren har den 3. juli 2018 fremsendt bemærkninger svarende til de i klagen fremsatte.

Klageren har den 31. juli 2018 fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag til afgørelse (uddrag):

”(...) Det er blot konstateret, at der i SKATs bindende svar er anvendt henvisninger til grund for afgørelsen.

I forhold til den ved indbringelsen af 3. juli 2017 fremførte kritik af SKATs anvendelse af regelsættet ved afgørelse med bindende svar foreligger imidlertid ingen påvisning af, at regelsættet skulle kunne have været anvendt korrekt endsige tilbagevisning af, at afgørelsen var ugyldig.

Formuleringen får det imidlertid til at fremstå således, at de forvaltningsretlige kriterier dermed skulle være opfyldt, hvormed det ses at hævdes, at afgørelsen skulle være gyldig.

Dette har man i imidlertid i Skatteankestyrelsen undladt at formulere positivt: -Det er blot læseren, der skal få opfattelsen heraf, hvilket bestyrkes af, at spørgsmålene efterfølgende er behandlet som om, bindende svar havde været gyldigt. (...)

Min indbringelse af dette bindende svar for Landsskatteretten var en påvisning af ugyldighed, eftersom regelsættet, herunder SFL § 21 af SKAT netop var taget i anvendelse for at nå frem til det ønskede resultat -på en måde, som stred imod forskriften i reglerne. (...)

§ 21 foreskriver imidlertid ikke, at bindende svar kan afgives ud fra en andens gennemførte disposition. Afgivelse af bindende svar ud fra andres dispositioner ses således ikke at være omfattet af SFL § 21. (...)

Når Skatteankestyrelsen har oplyst sagen med, at der ”er redegjort for de faktiske forhold, der er lagt til grund,” er dette udsagn sandt, for så vidt, der i SKATs bindende svar var redegjort for, at det, man faktisk havde lagt til grund for afgivelse af bindende svar, var den ”gennemførte disposition”, som man undlod at oplyse, hvori bestod, herunder, at det var en andens disposition, man lagde til grund som værende min.(...)

-Resten af processen -selve udformningen af det bindende svar til mig har blot været en teknisk/ ”juri- disk” fremgangsmåde for at nå frem til det ønskede resultat, man på forhånd havde besluttet sig for. Dermed bliver sagen en skueproces. (...)

Min klage er, begrundet i kravet om overholdelse af lovgivningen og gældende ret, en indbringelse af en materielt forkert afgørelse, hvilket er påvist i klageskriftet.(...)

Vurderingen af ugyldighed bindende svar i Landsskatteretten drejer sig således ikke om ”formelle mangler”. (...)

Skatteankestyrelsen har i forhold til vurdering af ugyldighed henvist til FVL § 22 og § 24, dog alene stk. 1 for skønsudøvelse med angivelse af hovedhensyn som om den ”skattemæssige kvalifikation” opfyldte betingelserne herfor. (...)

Min anmodning om bindende svar var foranlediget af arbejdsgivers gennemførte disposition ved indberetning til SKAT, som stred imod dommen. (...)

Skatteankestyrelsen har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse, et undersøgelsesprincip som retsgrundsætning, (...)

I den sag, jeg har indbragt for Landsskatteretten den 3. juli 2017, skulle oplysningerne end ikke tilvejebringes, de forelå indbragt ved klageskriftet: Der var det påvist.(...)

Eftersom det grundlag, som Landsskatteretten ”på nuværende” tidspunkt skal træffe afgørelse på, af Skatteankestyrelsen er fremstillet således, som det fremgår heraf, rejser det deraf følgende uvægerligt spørgsmålet; -hvad, sagen, der er fremstillet, omhandler? -siden det har skullet oplyses således.(...)

Når således Skatteankestyrelsen fastslår/påstår, at rette indkomstår er 2016 -hvilket skulle gælde i dette tilfælde, skal Landsskatteretten udtale sig til offentliggørelse heraf og svare benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling af uberettiget modregning skal reguleres for de indkomstår, de vedrører, og til, at afgivelse af urigtige indkomstoplysninger, skal reguleres for de indkomstår, de vedrører! (...)

Der ses for at nå frem til afgørelsen med stadfæstning af ”Nej” -under henvisning til retserhvervelses- princippet, at skulle begrænses til alene indkomståret 2016, således: (...)

[virksomhed1] blev underkendt. (...)

-Hvorledes kan påstande, som [virksomhed1] med dommen i 2016 blev underkendt i, tillægges afgørende betydning for sagsfremstilling i 2018 for Landsskatteretten? (...)

Der forelå ingen aftalt tidsbegrænsning af ansættelsesforholdet og således heller ingen aftale om fra- trædelse; fratrædelsesaftale -heller ikke i perioden op til dommen. Det er fastslået med dommen.

- For der var aldrig indgået en sådan aftale.(...)

Hvorledes kan Skatteankestyrelsen så på nuværende tidspunkt, hvor dommen foreligger i sagen, oplyse sin sagsfremstilling således, at denne påstand, som [virksomhed1] blev underkendt i, tillægges afgørende betydning for Landsskatterettens vurdering og afgørelse (...)

Der er faldet dom den 27. juni 2016 og arbejdsgiver blev idømt betaling for uberettiget bortvisning og dermed underkendt i sin påstand om frifindelse ved at have forsøgt at få det til at se ud som om, der forelå en fratrædelsesaftale. Dommen er ikke blevet anket.

Det er ikke et spørgsmål for Landsskatteretten at tage stilling til, om der forelå fratrædelsesaftale, uansét hvor længe forud for dommen [virksomhed1] skulle have påståset det! Der forelå ingen fratrædelsesaftale.

Dermed er det ikke et forhold Landsskatteretten efter dommen kan træffe afgørelse på grundlag af.

Landsskatteretten skal således vurdere min indbringelse af sagen ud fra det faktum, at der ingen fratrædelsesaftale forelå. (...)

Landsskatteretten er anmodet om at foretage vurderingen af, hvad erstatningen må anses at udgøres af.

Det ses derfor ikke at være korrekt til sagsfremstillingen for Landskatteretten via reglerne for beskatningstidspunkt, at oplyse sagen således, at erstatnings- og godtgørelsesbeløbene dermed skulle være skattepligtige, eftersom:

De spørgsmål, der er indbragt og udbedt Landsskatterettens vurdering af, er hvorvidt, erstatningen og godtgørelsen i tilknytning hertil er skattepligtige. (...)

Eftersom dommen fastslår, at ”ansættelsesforholdets ophør” var uberettiget bortvisning den 31. oktober 2013, så var der ingen meddelelse heraf. Bortvisningen var uberettiget -og således ikke med ”rette”.

Der forelå ingen hverken meddelt eller aftalt fratræden.

Godtgørelsen i tilknytning hertil var for usaglig afskedigelse. Hertil var gjort brug af den dertil af [virksomhed1] udformede ansættelseskontrakt af 10. oktober 2013, som jeg modtog 14. oktober 2013, der i et ube- grænset ansættelsesforhold med tilbagevirkende kraft til 1. august 2013 indførte en tidsbegrænset an- sættelse med 3 mdrs. prøvetid -i ansættelsesforhold, der havde varet fra 1. maj 2012 – og til ophør 31. oktober 2013 -for at omgå opsigelsesvarslet.

Eftersom jeg havde gjort indsigelse til denne ansættelseskontrakt, forelå der som følge heraf heller ingen aftale, jf. [virksomhed1]s indførelse af dette begrænsede prøvetidsansættelsesforhold, indført efter at have foretaget ansættelse i 2011 -og i en tidsubegrænset ansættelse.(...)

Dertil er for at fastsætte beskatningstidspunktet heraf til indkomståret 2016 fastslået uenighed;

- ”om hvorvidt [virksomhed1] var berettiget til at foretage modregning i klagerens løn” (s 64 midt).

Eftersom det drejer sig om 19.610,31 kr. i beløb, der allerede forud var kommet til udbetaling i 2013, men efterfølgende af [virksomhed1] er modregnet, er beløbene retserhvervet i 2013, hvor de blev udbetalt.

[virksomhed1] erhvervede ikke ved dommen retten til at have modregnet dette beløb. (...)

For i de lønudbetalinger [virksomhed1] foretog modregning, var det i udbetalinger af andet end løn, herunder udlæg, rejsegodtgørelse, skattefri km-godtgørelse, feriepenge m.v. – således at intet kom til udbetaling. Beviserne herfor forelå i retssagen.

[virksomhed1] foretog modregning også i skattefrie beløb. (...)

Der manglede lønudbetalinger som følge af den foretagne modregning på 19.610,31 kr., blev det fast- slået med dommen. Det er netop ikke opgjort som løn med antal arbejdstimer og sats (...)

[virksomhed1] var ikke berettiget til at foretage modregning i 2016. [virksomhed1] var dømt til at betale. Det er beløb, [virksomhed1] var skyldig -og har været skyldig siden 2013.

De skal lignes for indkomståret 2013 med nedsættelse af de beløb som var skattefrie udbetalinger. Dette er SKATs kompetence og dermed ansvar.

[virksomhed1] var ikke -og er ikke berettiget til at foretage ligning -hverken for 2013, 2014 eller for 2016.

[virksomhed1] var i 2016, som den dømte part i sagen inhabil som ansættelsesmyndighed i forhold til at varetage indberetninger til SKAT for mig vedrørende sin egen bodsbetaling for ansvarspådragende handlinger, begået imod mig -således som jeg har påpeget ved indbringelsen, afsluttende og principielt.

Det forhold, at [virksomhed1] har foretaget uberettiget modregning i mine lønudbetalinger, ændrer ikke tids- punktet i 2013 for, at jeg retserhvervede disse beløb, som summen 19.610,31 kr. udgøres af. (...)

Der forelå ikke omtvistet krav om rejseudlæg, skattefri km-godtgørelse m.v. Der er således ikke udskudt beskatningstidspunkt som følge heraf eller noget ”endeligt retskrav” i forhold til disse beløb, som var udbetalt i 2013 -og det var ikke ”på det skattepligtige formuegode”, eftersom beløb som udlæg og skattefri km- godtgørelse er skattefri. For disse beløb forelå følgelig ikke et retskrav på et skattepligtigt formuegode med udskudt beskatningstidspunkt til endelig retserhvervelse i 2016.(...)

Det blev de imidlertid -ikke i de 154.886,98 kr., men i [virksomhed1]s beregning til de 139.746 kr.

-Så [virksomhed1] har ført såvel tilbagebetaling af løn, feriepenge m.v. udbetalt i 2013 som af skattefrie udbetalinger i 2013 som værende lønindkomst i 2016 og tillige heri modregnet for sin indberetning i 2014, hvori var indeholdt udbetaling for 3 g-dage, 1., 4-5 nov. 2013. Eftersom G-dage udløses ved ansættelsesforholdets ophør, som var 31. oktober 2013, er dette beløb ikke endeligt retserhvervet i 2016.(...)

Der forelå dom, 27. juni 2016, hvoraf fremgår, at min påstand blev taget til følge med 19.610,31 kr., som grundet foretaget modregning af [virksomhed1] skulle betales tilbage.

Oplysningen om udledning af Landsretsdommen, kan i sig selv være korrekt, anvendelsen heraf er imid- lertid misvisende i forhold til at gøre skattefrie beløb i 2013 skattepligtige som lønindtægt i 2016

En afgørelse på dette oplysningsgrundlag med samtidig udeladelse af fakta, bliver materielt forkert

-hvormed det er forkert at oplyse sagen således.

For at lægge op til benægtende besvarelse af spørgsmål 3 er retserhvervelsesprincippet gengivet som værende gældende: (...)

Princippet gælder således for skattepligtig indkomst. At der gælder et sådant princip derfor medfører imidlertid ikke, at beløb, der allerede forudgående var kommet til udbetaling i 2013, som var skattefri, dermed skulle blive til skattepligtig indkomst i 2016 alene af den grund, at det først var på det tidspunkt, [virksomhed1] betalte dem tilbage -og jeg blev i forhold til [virksomhed1]s tilbagebetaling af disse beløb ikke ”den skattepligtige” -for: (...)

Dernæst er Kildeskattebekendtgørelsens § 20, taget i anvendelse: ---Denne gælder ligeledes for skatte- pligtig indkomst og således heller ikke for ovenstående skattefrie forhold.

Det følger imidlertid ikke af, at KSL § 20 gælder for lønindtægter og anden A-indkomst, at jeg dermed ved udbetaling af erstatning skulle have haft en lønindtægt i 2016. (...)

For så vidt arbejdsgivers indberetning af erstatningen som lønindtægt 26. september 2016 ses indskriv- ningen af retserhvervelsesprincippet, at skulle gøres gældende herfor, således, at når det er hovedreglen for periodisering af skattepligtig indkomst, så er det hovedreglen for lønindkomst, idet begrebet løn defineres som de former for indtægter, der skattemæssigt er løn, hvilket er den almindelige periodiske arbejdsindtægt. Det var erstatningen imidlertid ikke. (...)

I forhold til Skatteankestyrelsens behandling af spørgsmål 1 og 2 ses alene at være henvist til regelsættet, der ville være gældende, såfremt der forelå fratrædelsesaftale med fratrædelsesodning (...)

Ved sagsoplysningen til spørgsmålene er følgende fakta udeladt:

-At der ikke forelå fratrædelsesaftale

-At der ikke forelå fratrædelsesordning

-At der ikke forelå fratædelsesgodtgørelse

-At der ikke var indgået forlig

-At der ikke forelå nogen aftale om tidsbegrænset ansættelsesforhold

-At der ikke forelå nogen opsigelse

-At der ikke var nogen opsigelsesperiode

-At der efter 31. oktober 2013 ikke var modtaget løn

-At ansættelsesforholdet ophørte med den uberettigede bortvisning den 31. oktober 2013.

-At jeg forud havde været ansat ved organisationen før fusionen som konsulent i 20 år.

-At det nuværende arbejdsforhold var en tidsubegrænset ansættelse

-At jeg arbejdede fuld tid og mere

-At [virksomhed1] modtog eksterne finansiering af min funktion

-At jeg havde 3 måneders opsigelsesvarsel

-At arbejdsgiver havde tilsidesat sin oplysningspligt og undladt at udstede ansættelsesbevis

-og havde udnyttet dette forhold til påstande, som ikke var sande, om tidsbegrænsede ansættelses- forhold af forskellig varighed, timetal og perioder -også med fremstillet dokumentation herfor.

-At det fremgik af sagens omstændigheder,

-at de retsstridige krænkelser,

-arbejdsgiver havde begået ved afbrydelsen af arbejdsforholdet

- med uberettiget bortvisning 31. oktober 2013

-der var nøje planlagt over en længere periode

-hvori arbejdsgiver havde foretaget modregning i forhold til tidligere lønudbetalinger

-uden dokumentation herfor og -uden varsel eller meddelelse herom

-vha. usaglig afskedigelse

-med en dertil fremstillet ansættelseskontrakt af 10.10.2013, modtaget 14. oktober 2013

-tilbagedateret til 1. august 2013,

-der var givet et indhold, der ikke var sandt, om et tidsbegrænset ansættelsesforhold

-med indførelse af 3 mdrs. prøvetid til udløb 31. oktober 3013

-for at omgå opsigelsesvarsel

- var af grov karakter og,

-at det var tilsigtet at forvolde skade derved og

-at denne skade medførte tab af indtægtsgrundlag

-At det fremgår af dommen:

-At denne dom ikke indeholder fuldstændig sagsfremstilling, jf. RPL § 218, stk. 2.

-At [virksomhed1] som sagsøgte part blev idømt sagens omkostninger

-At [virksomhed1] skulle tilbagebetale uberettiget modregning med 19.601,31 kr., idet [virksomhed1] ikke nærmere havde redegjort for sammenhængen mellem antal timer og det modregnede beløb

-At [virksomhed1] blev underkendt i deres frifindelsespåstand: Det var sagsøgtes klare opfattelse, at der var tale om tidsbegrænset ansættelse frem til udløbet af december 2013, hvorfor man havde anerkendt at skulle betale sædvanlig løn frem til dette tidspunkt.

-At [virksomhed1] blev tilpligtet at betale erstatning for uberettiget bortvisning og godtgørelse for usaglig afskedigelse med et højt beløb, som [virksomhed1] ikke bestred -men modtog.

-At dommeren udregnede almindelig løn pr. måned og:

-At såvel erstatning som godtgørelse udgøres af beløb, der oversteg ”almindelig løn i opsigelsesperioden”

-Derfor er i denne sag med udførlig redegørelse, dokumentation og henvisninger til hjemmel herfor

-nedlagt principal og subsidiær påstand: (...)

Eftersom dommen er i en sag, anlagt på det ansættelsesretlige område, og min stilling var omfattet af funktionærloven, så vil det være forskrifterne heri, der er taget i anvendelse.

Men med selve det, at erstatningen er efter FUL § 3 og godtgørelsen efter FUL § 2b

-og med samtidig udeladelse af det i klagen fremførte og uden at tage mine påstande i betragtning - har erstatningen og godtgørelsen altså skulle være fratrædelsesgodtgørelse -uansét omstændighederne i denne sag eller hvad, der fremgår af selve sagen. -Det ser man helt bort fra, i en sådan grad, at man undlader at oplyse det til sagen -den bliver uigenkendelig. (...)

Der kan tales om godtgørelse som erstatning, når den som bodsbetaling er skadeserstatning -en straf for et retsbrud, arbejdsretligt, og i ældre dansk ret en økonomisk oprejsning, som skadevolder skulle betale skadelidte -og således en mellemting mellem straf og erstatning (Gyldendal: Den store Danske).

Det forekommer umiddelbart paradoksalt, at Skatteankestyrelsen vil gøre det til en sådan erstatningsbetaling, når man er så interesseret i, at gøre det hele til gaver og gratialer. (...)

LL § 7U regulerer skattefriheden af fratrædelsesgodtgørelse -og dermed den delvise skattefrihed heraf.

LL § 7 U kan anvendes, når der foreligger fratrædelsesgodtgørelse. Henvisningen til paragraffen udgør ikke i sig selv begrundelse for, at der skulle være tale om, at denne godtgørelse skulle være en fratræ- delsesgodtgørelse. LL § 7U er ikke hjemmel for, at der foreligger fratrædelsesgodtgørelse.

Således ses Skatteankestyrelsen imidlertid at have taget den i anvendelse. (...)

Godtgørelse for usaglig afskedigelse efter FUL § 2b blev [virksomhed1] idømt i tilknytning til erstatning efter FUL § 3.

Efter FUL § 2b, stk. 3 finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning. I denne sag blev [virksomhed1] dømt for uberettiget bortvisning -og til at betale en erstatning herfor, som var højere end svarende til den almindelige løn, dommeren havde lagt til grund for sin afgørelse. -hvilket er undladt oplyst til sagen. (...)

Sagen var anlagt ansættelsesretligt -ikke som en erstatningsretlig sag.

Eftersom FUL § 3, fastsætter udmålingen af et minimums beløb, såfremt de almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, var der ingen grund til at nedlægge principal og subsidiær påstand herom. Jeg fandt beløbet tilstrækkeligt og fik fuldt medhold heri. Det blev ikke bestridt af [virksomhed1].

Man anerkendte at være beløbet skyldig for det, man havde begået.

-Såvel i forhold til godtgørelsen for usaglig afskedigelse som for erstatningen for uberettiget bortvisning.

Såfremt jeg havde anlagt sag med påkrav efter erstatningslovens § 26, grundet karakteren af de retsstridige krænkelser, arbejdsgiver havde begået, hvormed der er juridisk belæg for tort -ville der formentlig som følge heraf være rejst spørgsmål i forhold til, hvilken lovgivning, arbejdsgiver havde overtrådt.

Der var klart fra arbejdsgiverside handlet ansvarspådragende- hvilket kan omfatte såvel et erstatningsansvar som et strafferetligt ansvar.

Min advokat og jeg drøftede det ved anlæggelsen af sagen, idet der var belæg for at påberåbe overtrædelse efter erstatningsanvarslovens § 26, men jeg nærede ikke noget ønske om, at nogen på [virksomhed1] skulle blive strafferetligt forfulgt, så min indstilling, var, at holde denne sag på det ansættelsesretlige område. (...)

Godtgørelse som en ydelse, omfattet af LL § 7U, sidestillet med gaver og gratiale, forudsætter -også ved usaglig afskedigelse, at der er tale om fratrædelsesgodtgørelse.

Det forhold, at godtgørelse efter FUL § 2b kan tilkendes i forbindelse med afskedigelse, som af arbejds- giver er foretaget usagligt, bevirker ikke i sig selv, at der skulle foreligge fratrædelsesgodtgørelse.

Af FUL § 2b fremgår ikke, at enhver godtgørelse, tilkendt herefter vil være defineret som fratrædelses- godtgørelse. Eftersom LL § 7 U ikke i sig selv er hjemmel for, at der foreligger fratrædelsesgodtgørelse, så betinges anvendelsen af reglen af, at forudsætningerne er opfyldt. (...)

Godtgørelse efter FUL § 2 b for urimelig opsigelse –her usaglig afskedigelse i forbindelse med uberettiget bortvisning – betragtes altså ikke som værende ekstra løn ved fratræden.

Det fastslås indledningsvis i forarbejderne til lovforslaget, at: (...)

Således forstås, at beskatningsmæssigt anses fratrædelsesgodtgørelser begrebsmæssigt for at have gavekarakter, hvormed de beskattes som indkomst –og intentionen med loven var ensartet beskatning. Det har ikke været tilsigtet med loven at ændre på selve begrebet fratrædelsesgodtgørelse. (...)

Den hjemmel, jeg har henvist til for Landsskatterettens vurdering af spørgsmålet om godtgørelsen -ses ikke oplyst eller belyst, det er udeladt (...)

Det, der af Skatteankestyrelsen er undladt at oplyse sagsfremstillingen med, er den argumentation, jeg har fremført med samt henvisninger til hjemmel til Landsskatterettens vurdering af, at erstatningen er skattefri. (...)

Erstatning, udbetalt som engangsbeløb beskattes som det, den træder i stedet for. Erstatning for retsstridig krænkelse af immateriel karakter er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5. Dette følger også af fast praksis, idet erstatning for sådanne tab altid har været skattefri.

Iflg. SKAT ´s Juridiske Vejledning A.B.1.2.2.2. om pligter for arbejds- og hvervgivere m.fl. til at indberette A- indkomst, B-indkomst, personalegoder m.v., omfatter A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1, vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, ferie-godtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Begrebet løn defineres jf. C.A.3.1.1.1 som (...)

Skattemæssigt ses løn altså at være almindelig periodisk arbejdsindtægt i et tjenesteforhold.

Dommen fastslår, at tjenesteforholdet ophørte 31. oktober 2013 og, at der herefter ingen lønudbetaling var. Erstatningen ses således ikke at udgøres af- eller træde i stedet for et vederlag i penge i et tjenesteforhold.

Om erstatning fremgår af SKL § 7A, 7) at indberetningspligten omfatter: (...)

Indberetningen er således alene berettiget, for så vidt erstatningen er for arbejdsindtægt eller skattepligtig. [virksomhed1] er dømt til betale erstatning for retsstridig krænkelse som uberettiget bortvisning på 154.886,98kr.

Efter KSL § 43, stk. 2, skal visse indkomstarter henregnes til A-indkomst, jf. Kildeskattebekendtgørelsens § 18 under 31) fremgår: (...)

Oplysningspligten herom består således tilsvarende alene for den skattepligtige del, hvor indberetning skal ske, når der er tale om fratrædelsesgodtgørelse. Erstatningen udgøres ikke af jubilæumsgratiale.

Arbejdsgivers indberetningspligt består altså alene, såfremt der er tale om skattepligtige ydelser.

-Eftersom der fremgår hjemmel, som forholdet er omfattet af, umiddelbart forudgående, er der således ikke et fravær af særligt hjemmelsgrundlag:

-”behandles erstatninger således, at det udbetalte beløb, skattemæssigt kvalificeres på samme måde som det tab erstatningen dækker, hvorefter det kan udledes om der er tale om skattepligtig eller skattefri udbetaling.”(...)

Når Landsskatteretten har fastlagt en praksis, hvor beløbet som en samlet sum skal splittes op, må skat- temyndigheden nødvendigvis forholde sig til, hvilke beløb, [virksomhed1] har foretaget indberetninger af, og hvori de består som forudsætning for at kunne fastslå for hvilket indkomstår de skal lignes -såfremt de overhovedet skulle have været indberettet.

Henvisning hertil ses ikke at kunne hjemle, at indkomst skulle lignes for et andet år som eksempelvis 2016 end det indkomstår, hvor det skulle være en del af den samlede årsindtægt som 2013 -eller ikke skulle være det som 2014.

Endvidere ses det ikke at kunne berettige, at modtagelse af skattefrie beløb gøres til arbejdsindkomst.

Det ses tillige ikke at kunne legalisere, hvad hermed er påpeget. (...)

”Klagerens tidligere arbejdsgiver foretog den 20. juli 2016 indberetning for klageren til e-indkomst som følger: (...)

Det korrekte er, at [virksomhed1] den 20. juli 2016 indberettede således. Indberetningen var imidlertid ikke korrekt (...)

Det fremgår, at ved indberetningen af den samlede sum som værende ”fratrædelsesgratiale” er beløbet dermed indberettet som A-indkomst, hvormed arbejdsgiver har gjort det skattepligtigt for skatteyder.

Til vurderingen af, om denne indberetning fra [virksomhed1] skulle være korrekt, kan anføres, at godtgørelsen efter ansættelsesbevislovens § 6 ikke var skattepligtig, ikke knytter sig til fratræden -men til ansættelse, og følgelig ikke udgør fratrædelsesgodtgørelse. Dermed har den heller ikke skullet indberettes som sådan eller indberettes som skattepligtig. Den skulle ikke indberettes.

Dermed kan spørgsmålet om [virksomhed1]s indberetning den 20. juli 2016 af 233.725,64 kr. som værende fratrædelsesgodtgørelse skulle have været korrekt -ikke besvares bekræftende.

Det kan spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] vidste, at godtgørelse efter ansættelsesbevisloven ikke var fratædelsesgodtgørelse imidlertid. For de havde modtaget Dommen af 27. juni 2016, hvoraf det fremgik.

Det skal bemærkes, at der ved oplysning af indberetningen er anført en samlet sum på 233.725,64 kr. Det skal endvidere bemærkes, at under oplysningen om de tilkendte erstatninger og godtgørelser er ikke anført summen heraf!

Summen af de angivne tal er 253.335,95 kr.

-Differencen er 19.610,31 kr. -svarende til det beløb, der er anført som værende:

”Erstatning for” manglende lønudbetaling. (...)

-At en arbejdsindkomst skal beskattes, berettiger ikke til at ændre fremtrædelsesformen -som her. [virksomhed1] blev alene idømt én erstatning og den var for uberettiget bortvisning.

-[virksomhed1] blev ikke idømt at betale erstatning for manglende løn.

Som ovennævnt blev godtgørelsen for usaglig afskedigelse benævnt som erstatning.

Her indføres erstatningsbegrebet for tilbagebetaling af uberettiget foretaget modregning. Pengene skulle ganske enkelt betales tilbage. Der var hverken tale om bodsbetaling eller straf.

-Imidlertid er hermed omtalt 3 forskellige erstatninger, hvoraf der alene forelå én.

Det var faktum fra 27. juni 2016 -men er udeladt af sagsoplysningen.

I stedet er 4. juli 2018 oplyst, som værende et faktum, at der ved dommen blev tilkendt:

”Erstatning for manglende lønudbetaling”. (...)

-Der fandtes imidlertid ikke en sådan erstatning for lønudbetaling, som ikke var udbetalt!

Der var lønudbetalinger i 2013, som manglede, fordi [virksomhed1] uberettiget havde modregnet dem. (...)

-Men det er nærliggende med denne oplysning af sagen, at slutte sig til, at ”klager” er skattepligtig af 19.610 kr., tilkendt i 2016 som erstatning for løn. (...)

Det ville imidlertid føre til en materielt forkert afgørelse. (...)

Moderniseringsstyrelsen rettede henvendelse til [virksomhed1] herom, idet der ikke måtte forekomme negativ A-indkomst: (...)

Når det ikke er tilladt if. Moderniseringsstyrelsen, må det være utilladeligt. [virksomhed1] har imidlertid ikke efterfølgende rettet det.

-Det fremgår stadig af årsopgørelsen for 2016.

Eftersom Moderniseringstyrelsen har bekræftet deres henvendelse til [virksomhed1] om, at det ikke var tilladt, er det vanskeligt at betragte disse af [virksomhed1] foretagne indberetninger i 2016 som værende korrekte (...)

På [virksomhed1]s lønseddel af 07/07/2016 er anført en samlet godtgørelse på 215.725,64 kr. som værende skattepligtig. Godtgørelsen for manglende ansættelsesbevis var særskilt, hvilket tyder på, at man godt har vidst, at den skulle behandles særskilt. (...)

Da [virksomhed1] i 2016 skulle betale tilbage, hvad der uberettiget var blevet modregnet i lønudbetalinger i 2013, herunder i skattefrie beløb, blev det hele ”omdøbt” -i forhold til, hvad de var dømt til at tilbage- betale- nemlig indholdet af den lønudbetaling, der havde fundet sted, som de uberettiget havde modregnet. Det blev gjort til ”manglende overtidsbetaling”. (...)

Virkningen heraf for mig var, at samtlige beløb som løn de blev gjort skattepligtige, og, at jeg hverken kunne få korrekt ligning for indkomståret 2013, 2014 eller 2016. (...)

Såfremt det havde været erstatning for disse manglende lønudbetalinger, ville [virksomhed1] sandsynligvis, når de indberettede en samlet sum som fratrædelsesgratiale, have medregnet de 19.610,31 kr. heri.

Men det gjorde de ikke:

Det er Skatteankestyrelsen, der nu har ”omdøbt” dette beløb til at skulle være en erstatning (...)

Skatteankestyrelsen har som et faktum oplyst sagen således, at det ”[virksomhed1] accepterede”, var ”at udbetale halv løn for perioden november-december 2013”.

Dermed er sagen oplyst med, at [virksomhed1] rent faktisk havde accepteret, at skulle foretage denne løn- udbetaling, som de gjorde i 2014.

Deraf kan man drage den slutning:

-For det første; - at denne lønudbetaling i februar 2014 og arbejdsgivers indberetning til SKAT heraf, var berettiget, eftersom den var foregået i henhold til aftale herom -så det var rigtige oplysninger

-for det andet; - at jeg var bundet af aftalen herom. ”Klageren” havde således indgået aftale herom.

Denne aftale var om at modtage løn efter 31. oktober 2013 i en tidsbegrænset periode frem til 31. december svarende til en halvtidsansættelse -så det vidste jeg -og

-for det tredje; - at jeg dermed skulle have modtaget løn for en fratrædelsesaftale med Konklusionen: - Der forelå en fratrædelsesaftale: (...)

[virksomhed1]s udbetaling udgjorde ingen accept, for [virksomhed1] havde ikke fra min side modtaget tilbud herom.

Der forelå ingen aftale, jf. Aftalelovens § 1. (...)

Eftersom dommen har fastslået, at afskedigelsen var uberettiget bortvisning og jeg derefter ikke har modtaget løn og [virksomhed1] er underkendt i sin påstand om frifindelse ved at have forsøgt at udbetale denne halve løn, som jeg hverken har accepteret eller modtaget, så er denne oplysning ikke i overensstemmelse med dommen. (...)

Af dommen fremgår;

- at jeg forudgående havde være ansat i organisationen i 20 år som konsulent (...)

Disse udeladte fakta er væsentlige for forståelsen af konteksten og i forhold til vurdering af sagens om- stændigheder. De er vurderingskriterier i forhold til erstatningsudmåling og godtgørelse og de er afgørende fakta i forhold til at kunne vurdere graden af tort ved uberettiget bortvisning. (...)

Det fremgår endvidere, at dette var idet [virksomhed1] ikke havde redegjort nærmere for opgørelsen af det modregnede beløb. [virksomhed1] havde ikke redegjort for sammenhængen mellem beløb og antal timer (...)”

Landsskatterettens afgørelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen.

Af statsskattelovens § 5, litra a følger, at erstatninger for formuetab ikke henregnes til den skattepligtige indkomst. Erstatninger for personskade, herunder tort, anses efter praksis som en skade på skatteyderens indkomstgrundlag, modsat erstatninger for tab af indkomst, og disse erstatninger sidestilles derfor med erstatninger for formuetab. Skattefriheden gælder alene hvis erstatningen udbetales som sumudbetaling.

I fravær af særligt hjemmelsgrundlag behandles erstatninger således, at det udbetalte beløb skattemæssigt kvalificeres på samme måde som det tab erstatningen dækker, hvorefter det kan udledes om der er tale om en skattepligtig eller skattefri udbetaling.

Af ligningslovens § 7 U fremgår:

”Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler. ”

Af forarbejder til ligningslovens § 7 U (LFB 1999-12-08 nr. 88) fremgår:

“Gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver skal efter forslaget beskattes som skattepligtig indkomst. Det betyder, at fratrædelsesgodtgørelser og lignende udbetalinger i fremtiden vil blive beskattet på samme måde som lønindkomst. Der kan således ikke længere spekuleres i, at få ydelser fra arbejdsgiveren kategoriseret som fratrædelsesgodtgørelser i stedet for lønindkomst. Det betyder også, at andre ydelser, der udbetales i forbindelse med fratræden af stilling, vil blive beskattet som lønindkomst, da alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en medarbejders fratræden, anses for fratrædelsesgodtgørelser (...)

“De såkaldte gyldne håndtryk udgør en begrænset del af fratrædelsesgodtgørelserne, jf. regeringens lovforslagstabel 3. De væsentligste fratrædelsesgodtgørelser er hjemlet i funktionærlovens § 2 a og 2 b, der henholdsvis vedrører godtgørelser ved fratræden efter 12, 15 og 18 års anciennitet i virksomheden, og udløser henholdsvis 1, 2 og 3 måneders ekstra løn ved fratræden, dog ikke ved pensionering og godtgørelser for urimelig opsigelse eller bortvisning. Det er således primært funktionærer og arbejdere, der afskediges på grund af graviditet, barselsorlov, alder og andre usaglige afskedigelsesbegrundelser, der rammes af regeringens forslag”.

Af funktionærlovens § 2b, stk. 1 fremgår:

” Såfremt opsigelse af en funktionær, som har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse.

Denne fastsættes under hensyn til funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige funktionærens løn for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende i henhold til § 2, stk. 2 og 3. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen dog udgøre indtil 3 måneders løn. ”

Af funktionærlovens § 3, stk. 1 fremgår:

”Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning, svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat, og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse. ”

Af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 fremgår:

”Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort”

Ugyldighed

En skriftlig afgørelse skal ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuld ud giver adressaten medhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. I det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen endvidere angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

SKATs bindende svar af 4. april 2017 angiver de relevante lovregler og øvrige retskilder, der ligger til grund for det bindende svar. Det bindende svar er ledsaget af en sagsfremstilling, hvor i der er redegjort for de faktiske forhold, der er lagt til grund ved afgivelse af bindende svar.

Da klageren ikke i øvrigt har påvist væsentlige formelle mangler ved det påklagede bindende svar, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte det bindende svar som ugyldigt.

Spørgsmål 1

Retten i [by1] har den 27. juni 2016 afsagt dom, hvor klageren er tilkendt erstatning for uberettiget bortvisning på 154.886,98 kr. Erstatningen er tilkendt efter funktionærlovens § 3. Af domsreferatet fremgår, at klageren som sagsøger har nedlagt påstand om erstatning for uberettiget bortvisning efter funktionærlovens § 3. Klageren har ikke ved erstatningssagen nedlagt subsidiær påstand om godtgørelse for retsstridig krænkelse af klagerens frihed, fred, ære eller person.

Den tilkendte erstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1 er alene begrundet i [virksomhed1]s overtrædelse af ansættelsesretlig lovgivning i forbindelse med klagerens fratrædelse, og er derfor omfattet af ligningslovens § 7 U.

Da den udbetalte erstatning ikke er helt eller delvist skattefri efter ligningslovens § 7 U eller statsskattelovens § 5, litra a, er klageren skattepligtig af den udbetalte erstatning, jf. statsskattelovens § 4.

SKATs bindende svar stadfæstes.

Spørgsmål 2

Retten i [by1] har den 27. juni 2016 afsagt dom, hvor klageren er tilkendt godtgørelse for usaglig afskedigelse på 68.838,66 kr. Godtgørelsen er tilkendt efter funktionærlovens § 2b. Af domsreferatet fremgår, at klageren som sagsøger har nedlagt påstand om godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærlovens § 2b. Klageren har ikke ved erstatningssagen nedlagt subsidiær påstand om godtgørelse for retsstridig krænkelse af klagerens frihed, fred, ære eller person.

Den tilkendte erstatning efter funktionærlovens § 2b er alene begrundet i [virksomhed1]s overtrædelse af ansættelsesretlig lovgivning i forbindelse med klagerens fratrædelse og er derfor omfattet af ligningslovens § 7 U.

Da den udbetalte erstatning ikke er helt eller delvist skattefri efter ligningslovens § 7 U eller statsskattelovens § 5, litra a, er klageren skattepligtig af den udbetalte erstatning, jf. statsskattelovens § 4.

SKATs bindende svar stadfæstes.

Spørgsmål 3

Som hovedregel for periodisering af skattepligtig indkomst gælder retserhvervelsesprincippet, hvorved skattepligtig indkomst beskattes på det tidspunkt, hvor den skattepligtige erhverver endelig ret til indkomsten.

Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20.

For omtvistede krav gælder, at beskatningstidspunktet udskydes til det tidspunkt hvor den skattepligtige opnår endeligt retskrav på det skattepligtige formuegode, hvilket kan udledes af SKM2008.827.VLR.

Forud for Retten i [by1]s dom af 27. juni 2016 har der været uenighed mellem parterne om hvorvidt [virksomhed1] var berettiget til at foretage modregning i klagerens løn, ligesom der var uenighed om hvorvidt ansættelsesforholdets ophør var meddelt klageren med rette.

Klageren har først ved dommen den 27. juni 2016 opnået et endeligt retskrav på udbetaling af det uretmæssigt modregnede beløb. Her henses til, at beregningen af klagerens lønkrav tidligst var mulig på det tidspunkt, hvor det var endeligt afgjort, hvorvidt [virksomhed1] var berettiget til at foretage modregning i klagerens løn, ligesom det først efter dommen var muligt, at fastslå hvilket beløb [virksomhed1] var berettiget til at modregne med.

Ligeledes har klageren først opnået et endeligt retskrav på erstatning for uberettiget bortvisning og godtgørelse for usaglig afskedigelse i indkomståret 2016. Her henses til, at [virksomhed1] frem til dommen den 27. juni 2016 fastholdt, at klagerens fratrædelse var en følge af en aftalt tidsbegrænsning af ansættelsesforholdet.

Rette indkomstår er derfor indkomståret 2016, både hvad angår erstatning for manglende lønudbetaling, godtgørelse for usaglig afskedigelse og erstatning for uberettiget bortvisning.

SKATs bindende svar stadfæstes.

Spørgsmål 4

Landsskatteretten har ikke mulighed for, at tage stilling til det af SKAT afviste spørgsmål 6, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3, jf. stk. 2.

Landsskatteretten afviser klage over SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål 4.

Spørgsmål 5

Landsskatteretten har ikke mulighed for, at tage stilling til det af SKAT afviste spørgsmål 6, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3, jf. stk. 2.

Landsskatteretten afviser klage over SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål 5.

Spørgsmål 6

Landsskatteretten har ikke mulighed for, at tage stilling til det af SKAT afviste spørgsmål 6, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3, jf. stk. 2.

Landsskatteretten afviser klage over SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål 6.