Kendelse af 06-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har ifølge Virksomhedsregisteret drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] siden den 11. juni 2007. Virksomheden er registreret under CVR-nummeret [...1] med branchekode 479910 – møbelforretning.

Virksomheden har været drevet fra lejede lokaler fra adressen [adresse1], [by1] frem til udgangen af 2014, hvor klageren købte hele ejendommen for 2.100.000 kr.

Der er klaget over, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for årene 2013 og 2014, samt klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 med yderligere overskud af virksomhed. Klagen over at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2013 og 2014 er behandlet under sags nr. [...].

SKAT har den 18. januar 2016 modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, om muligt skattesvig. Det fremgår af oplysningerne, at der er indsat 1.000.000 kr. i kontanter på klagerens bankkonto i [finans1], konto nr. [...] - [...87] i perioden 28. oktober 2013 til 3. december 2014.

Indbetalingerne er sket således:

Efter anmodning fra SKAT indsendte klageren den 13. december 2016 forklaring om, at de mange kontante indsætninger stammer fra midler, der er sparet op gennem mange år – midler der tidligere har ligget i bankboks i [finans2].

Endvidere indsendte klagerens repræsentant den 26. februar 2017 en opgørelse over mulig opsparing i perioden primo 2007 til ultimo 2014 med udgangspunkt i indtægter og et anslået privatforbrug på 145.000 kr. for begge år 2007 og 2008, 150.000 kr. for 2009 og 2010, 155.000 kr. for 2011 og 2012 og 165.000 kr. for 2013 og 2014.

Det fremgår af opgørelsen, at klageren har lånt i alt 200.000 kr. af sine 2 børn. Der er indsendt to lånedokumenter som dokumentation for låneforholdet.

Der er endvidere indsendt regnskaber for årene 2013 og 2014 samt bankkontoudtog vedrørende konto [...]-[...87] for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2014.

Med udgangspunkt i det indsendte materiale har SKAT indkaldt yderligere materiale, herunder dokumentation for, hvor kontante beløb, der er lagt i bankboksen stammer fra, og dokumentation for at beløbene var hævet på bankkonto umiddelbart før de blev lagt i bankboksen. Klageren er endvidere anmodet om at indsende dokumentation for lån optaget hos børn/svigerbørn samt oplysning om, hvorvidt der er ansatte/hjælp i virksomheden/butikken, herunder redegørelse for, hvem der har stået for salg af fyrværkeri i årene 2013, 2014 og 2015.

Klagerens ægtefælle har pr. telefon oplyst, at der ikke er ansatte i virksomheden. Ægtefællen går til hånde af og til, dog uden betaling, og i enkelte tilfælde hjælper datteren eller svigersønnen ligeledes uden betaling.

Når der er solgt fyrværkeri mellem jul og nytår har begge børn efter det oplyste hjulpet til, uden betaling. Børn og svigerbørn blev inviteret til jul og nytår hos klageren og ægtefællen, hvor eventuelt overskydende fyrværkeri blev affyret.

Klageren har oplyst, at han har det bedst med at have kontanterne hjemme eller i bankboks. Klageren har i perioder haft over 800.000 kr. liggende i hjemmet i kontanter. Det er disse penge, der er anvendt til køb af den blandede ejendom, hvorfra virksomheden drives.

Klageren har endvidere fremført over for SKAT, at det er klageren selv, der udarbejder skatte- og momsregnskab uden assistance fra revisor. Der foreligger ikke kassekladde/kasseregnskab.

Klageren har købt den blandet benyttede ejendom beliggende [adresse2], [by2] med overtagelse den 1. januar 2015 for 2.100.000 kr. Der er optaget et boliglån i [finans1] i forbindelse med købet på 826.206 kr. Der foreligger ikke oplysninger om afholdte handelsomkostninger i forbindelse med køb af ejendommen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 320.000 kr. og 480.000 kr. på baggrund af store bankindsætninger på klagerens bankkonto.

SKAT har begrundet afgørelsen vedrørende overskud af virksomhed således:

”(...)

SKAT har modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), idet der er store kontante indsætninger på din bankkonto i -perioden 28. oktober 2013 til 3. december 2014. Ifølge SØIK er der indsat 1.000.000 kr. i kontanter på din bankkonto i den nævnte periode.

Vi har derfor bedt dig redegøre for disse indsætninger, herunder dokumentere, at der er tale om beskattede midler. I den forbindelse har du oplyst, at penge er opsparing der har lagt i en bankboks i [finans2], samt at du har lånt 100.000 kr. af henholdsvis din søn og din datter. Du har indsendt lånedokument for lån optaget ved henholdsvis din søn og din datter. I den forbindelse oplyser du, at pengene er lånt kontant, og der er derfor ikke dokumentation for pengestrømmen. Du har desuden bekræftet, at du har indsat yderligere -800.000 kr. i kontanter, og at det er penge som tidligere har lagt i bankboksen.

Som dokumentation for, at pengene i bankboksen er beskattede midler, har du indsendt diverse materiale for årene 2007 og frem til 2015. Der er blandt andet tale om kontoudtog, hvor der er foretaget kontante hævninger, opgørelser fra ATP, opgørelser over Særlig Pension, en erstatning på godt 80.000 kr. i forbindelse med en skade på en campingvogn, samt opgørelser over hævede pensionsordninger. Alle disse beløb er i første omgang sat ind på bankkonti, og er ifølge dine oplysninger efterfølgende hævet og lagt i bankboks. Ud fra materialet har det alene været muligt at konstatere en hævning umiddelbart efter, at I, har modtaget beløbet fra eksterne - det er LD udbetaling på 33.000 kr. af 28. august 2013. Alle øvrige hævninger har ikke kunnet knyttes til en ekstern indsætning på et tilsvarende beløb. Idet der ikke er lavet formueopgørelser i forbindelse med udarbejdelse af regnskab for din virksomhed, har det ikke været muligt, at følge en eventuel pengestrøm fra bankkonti til bankboks.

Ud fra de oplysninger du har givet, og den dokumentation du har sendt, har vi vurderet, at du ikke har sandsynliggjort, at de midler du har haft liggende i din bankboks, er beskattede midler.

Vi har derfor beregnet husstandens privatforbrug for indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 (bi lag 1), samt sammenholdt privatforbruget med et gennemsnitligt privatforbrug opgjort af Danmarks Statisk (bilag 2).

Beregningen viser, at husstandens privatforbrug er væsentlig lavere end privatforbrug opgjort af Danmarks Statistik for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvilket betyder, at det i indkomstårene 2011 til 2013 ikke har været muligt at lægge større beløb i bankboksen.

SKAT har været på uanmeldt kontrolbesøg i din virksomhed i februar 2008. Ved besøget oplyser du, at startkapitalen til virksomheden er ægtefælles ophævede pensionsopsparing, samt en kassekredit på 50.000 kr. Du oplyser desuden, at der ikke er den omsætning i virksomheden som du havde forventet.

Ud fra disse oplysninger vurderes det, at det ikke har været muligt at lægge større pengebeløb (beskattede midler) i bankboksen i årene op til 2008, og formentlig heller ikke i årene umiddelbart efter 2008.

SKAT mener desuden, at dit regnskab kan tilsidesættes, idet dit regnskabsgrundlag vurderes at være opgjort på et mangelfuldt grundlag, og at din indkomst og moms kan opgøres efter et skøn med henvisning til ovenstående regler fra juridisk vejlednings afsnit A.B.5.3.1, A.B.5.3.2 og A.B.5.3.3. samt kapitel 13 i bekendtgørelse om momsloven.

Konklusionen ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold er, at du ikke har dokumenteret, at kontante indsætninger på 1.000.000 kr. i perioden 28. oktober 2013 til 3. december 2014, stammer fra beskattede midler. Vi antager, af pengene stammer fra ikke beskattet omsætning i din virksomhed. Beskatningen af de kontante indsætninger på 1.000.000 kr. foretages derfor i det indkomstår pengene sættes ind på bankkontoen, jf. SKM2008.905HR.

Yderligere resultat af virksomhed er opgjort til 320.000 kr. for indkomståret 2013 og 480.000 kr. for indkomståret 2014, jf. talmæssig opgørelse. Beløbene er skattepligtige jævnfør statsskatteloven § 4.

Yderligere momstilsvar er opgjort til 80.000 kr. for perioden 01.01.2013 til 31.12.2013 og 120.000 kr. for perioden 01.01.2014 til 31.12.2014, jf. momsloven§ 4.

SKATs endelige afgørelse

SKAT mener ikke, at den indsendte opgørelse kan ligges til grund for en ny ansættelse, hvorfor forslaget af 7. februar 2017, fastholdes med følgende begrundelse:

SKAT finder, at det anvendte privatforbrug i forslaget af 7. februar 2017 stadig kan anvendes, idet vi reduceret privatforbruget væsentligt i forhold til Danmarks Statistiks opgørelse over gennemsnitlig privatforbrug.

Det er ligeledes ikke dokumenteret (pengestrøm), at "overskud til boksen 951.230 kr." jævnfør opgørelsen, er lagt i bankboks og ikke brugt til forbrug.

Ligeledes mener SKAT fortsat, at du ikke har dokumenteret, at kontante indsætninger på

bankkonto 1.000.000 kr. i perioden 28. oktober 2013 til 3. december 2014, stammer fra beskattede midler.

(...)”

Skattestyrelsen har den 30. oktober 2019 fremsendt følgende udtalelse til sagsfremstillingen:

”(...)

Sagen vedrører skønsmæssige forhøjelser foretaget af SKAT for indkomstårene 2013 og 2014. De skattepligtige indkomster er forhøjet med kontante indsættelser på Klagers konto i banken. Forhøjelserne er foretaget, idet Klager ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kontante beløb stammer fra allerede beskattede midler.

Al indkomst er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 og jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1 og § 6 B, stk. 1 (dagældende bestemmelse). Klager anses ikke at have selvangivet fyldestgørende. SKAT har således været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (dagældende bestemmelse)

Hvis der påvises en indtægtskilde, der ikke ses at være selvangivet, skal Klager kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at disse indtægter stammer fra allerede beskattede midler. Der henvises til SKM 2008.905 HR.

Det fremlagte i sagen findes ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne på bankkonto stammer fra allerede, beskattede og opsparede midler. Skattestyrelsen henviser desuden til SKM 2019.225 ØLR og til Skatteankestyrelsens indstillinger.

Skattestyrelsen finder ikke, at de af Klager fremlagte privatforbrugsopgørelser og forklaringer, giver grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skatteansættelse nedsættes til 0.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 148.769,17 kr.

Som begrundelse har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Sagens faktiske forhold

Sagen startede ved, at SKAT fik en anmeldelse igennem SØIK om, at der var indsat kontante beløb i [finans1]. Dette er for så vidt korrekt, idet Klager havde indsat opsparede kontanter i banken.

Dette resulterede i, at SKAT rettede henvendelse til Klager, idet SKAT ønskede en forklaring på, hvordan disse kontante beløb var opstået / stammede fra.

Klager kontaktede mit kontor, idet Klager gerne ville have SKAT på besøg i virksomheden, så SKAT for det første kunne se, hvilken virksomhed der var tale om, og hvor stort et "flow" der var tale om i virksomheden.

Dette skyldes det forhold, at SKAT mente, at der var tale om ikke beskattede midler, og Klager ville således gerne have, at SKAT selv så, dels hvilket varesortiment Klagers virksomhed havde, og hvilket "flow" af kunder der var i butikken.

Klager ville således gerne vise SKAT, at der ikke var tale om nogen forretning, med et "rend" af kunder.

SKAT mødte således op i Klagers forretning, og kunne ved selvsyn konstatere, hvordan Klagers virksomhed var tilrettelagt, hvilket varesortiment der var tale om, og SKAT kunne tillige ved selvsyn se, at der i de små to timer SKAT var til stede, der kom der ikke en eneste kunde.

Ud over at se, hvad virksomheden bestod af, blev der også afholdt et møde mellem Klager, SKAT og undertegnede for at få forklaret SKAT, hvorfor Klager havde indsat de store kontante beløb i 2013 og 2014, samt for at forklare SKAT, hvordan disse kontanter var oparbejdet over årene.

På mødet forklarede Klager, som Klager også inden havde forklaret til SKAT, at Klager helt siden sin ungdom, ikke nærede særlig stor tiltro til bankvæsenet, hvorfor Klager siden han var helt ung, og siden hen også Klagers ægtefælle, altid havde hævet sin løn og andet fra kontoen, og gemt dem hjemme.

Da Klager og siden hen Klager og dennes ægtefælle, altid har levet spartansk, med et meget lille privatforbrug, forklarede Klager til SKAT, at Klager siden han var lærling har kunnet lægge penge til side hver måned. Klager startede med at lægge penge til side i hjemmet, men siden 1995 blev pengene lagt til side i en bankboks, hvilket tillige ses af bilag 2, der er en mail fra Klagers bankrådgiver gennem mange år der bekræfter, at Klager i perioden fra 1995 til 2013 har rådet over to forskellige bankbokse, dog uden at have rådet over to på samme tid.

Klager har naturligvis ikke udskrifter over sine konti tilbage fra da Klager var lærling, men bilag 2 underbygger den forklaring Klager i flere omgange har givet SKAT, at Klager har lagt alt til side, først i hjemmet og siden 1995 i bankboksen.

Faktum er imidlertid, at Klager altid har "gemt" sin overskudslikviditet i bankboks, i stedet for at have disse til at stå på en konto.

Derudover har Klager, til brug for indsættelsen på kontoen i 2013 og 2014 lånt betydelige beløb af sin datter og søn. Baggrunden herfor var, at Klager og dennes ægtefælles boede til leje på adressen [adresse2], [by1], hvor Klagers virksomhed også har til huse i dag, men at udlejer af ejendommen overvejede at sælge denne ejendom.

Klager ønskede fortsat at drive virksomhed fra ejendommen, og efter et længere forhandlingsforløb med ejer af ejendommen, blev Klager enig med ejeren af ejendommen om en pris.

I relation til købet var det imidlertid en betingelse fra banken, at pengene gik igennem deres system, altså at Klager skulle indsætte sine opsparede midler, som Klager over en mangeårig periode, havde lagt til side i bankboksen.

Og det er disse indsættelser der giver en melding til SØIK, der videregiver denne til SKAT, hvorefter denne sag startes.

Men faktum er, at Klager, over nærmest et helt liv, har hævet og opsparet en stor del af sine frie likvider i en bankboks, og at disse penge bliver sat ind i [by1] bank i 2013 og 2014 for at blive anvendt til at købe ejendommen [adresse2], [by1].

Klager har i forbindelse med sagens behandling udarbejdet en talmæssig opgørelse over Klagers økonomi jf. sagens bilag 3, der viser hvilke midler klager har kunnet disponere over i perioden fra 2007- 2013.

SKAT ses ikke at have bestridt grundlaget for beregningen, herunder, at de indtastede tal er korrekte, og i øvrigt dokumenteret, ud over naturligvis, at SKAT bestrider primo beholdningen i boksen, samt det skønnede privatforbrug.

Der foreligger naturligvis underbilag på alle posteringer i bilag 3, som vil kunne fremsendes såfremt dette ønskes i forbindelse med sagens behandling.

4. Begrundelse for klagen

Der klages over SKAT afgørelse, idet der ikke er grundlag for den foretagne forhøjelse.

SKAT foretager en skønsmæssig ansættelse, men for at lave en ansættelse på baggrund af et skøn, er SKAT forpligtet til at lave dette skøn virkelighedsnært. SKAT har ikke foretaget et virkelighedsnært skøn over sagen.

Derudover er der en række forhold, som SKAT, til trods for de er dokumenteret, ikke fraregner i den forhøjelse, som SKAT foretager af Klager.

Ad lån fra familien

Det fremgår af SKATs afgørelse, at Klager har anført, og fremsendt dokumentation for, at Klager har lånt kr. 100.000 af sin datter og kr. 100.000 af sin søn, der samlet udgør 200.000 af de i alt indsatte kr. 1.000.000.

SKAT anfører, at der ikke er nogen dokumentation for pengestrømmene, idet Klager har modtaget lånet som kontanter.

Det er imidlertid væsentligt, når SKAT laver en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens ansættelse, at denne er virkelighedsnær. Klager har fremsendt dokumentation for, at Klager har lånt de 100.000 af henholdsvis Klagers datter og Klagers søn.

SKAT vælger imidlertid at se bort fra dette, idet det er kontanter der er lånt. Men det har SKAT ikke hjemmel til. SKAT skal tage alle relevante elementer med i sin skønsudøvelse, og kan SKAT ikke konkret dokumentere, at det er usandsynligt at lånet er reelt, må SKAT tage højde for lånet i relation til den skønsudøvelse der foretages.

SKAT har ikke grundlag for ikke at antage, at lånet er reelt.

Ad Danmarks statistiks gennemsnitsberegninger

SKAT har til brug for den skønsmæssige ansættelse anvendt en privatforbrugsberegning over skatteyderens samlede familiemæssige forbrug.

SKAT har i den anledning ikke taget i betragtning, at SKAT har været på besøg i virksomheden, har set Klager og dennes ægtefælle, set omgivelserne og i øvrigt set det private setup, som Klager har.

Klager og Klagers ægtefælle lever meget spartansk. De bruger ikke store summer på rejser, tøj, smykker eller andet. Klager og dennes ægtefælles har ikke dyre fritidsinteresser.

Alt dette har SKAT set, da SKAT var på besøg i virksomheden. En meget spartansk livsstil.

Såfremt Landsskatteretten ikke er enig i, at forhøjelsen af klagers indkomst skal nedsættes til kr. 148.769,17 jf. ovenfor, bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT med henblik på opgørelse af et rimeligt, og virkelighedsnært skøn, baseret på de reelle faktuelle forhold, og ikke blot en intetsigende henvisning til Danmarks statistik, med en korrektion.

Der er ingen tvivl om, at SKATs skøn hviler på et helt forkert grundlag, og en helt forkert antagelse og at skønnet medfører et åbenbart urimeligt og forkert resultat. Dette fremgår af den beregning vi har foretaget over Klager og Klagers ægtefælles økonomi.

Accepteres SKATs skøn og præmissen herfor i denne sag, vil det omvendt skabe præcedens for, at grundlaget for skønsmæssige forhøjelser alene er Danmarks statistiks helt overordnede gennemsnit, baseret på alle danskere, herunder direktører, advokater, revisorer, it konsulenter m.v., med kun få korrektioner taget i betragtning, uden at SKAT foretager en subjektiv og virkelighedsnær beregning over skatteydernes økonomiske situation og formåen.

Og netop gennemsnitsberegninger er udtryk for, at nogle ligger over og nogle ligger under. Når direktører, advokater, læger m.v., der har en meget høj indkomst er med i statistikken, betyder det også, at der er en stor gruppe, der ligger under det af Danmarks Statistik fastsatte gennemsnit. Ellers ville der jo ikke være tale om et gennemsnit.

SKAT bruger i denne sag Danmarks Statistiks gennemsnitstal, og anfører, at selvom de har taget Klagers forhold i betragtning, anses der ikke at være luft til at Klager og dennes ægtefælle har kunnet ligge penge til side.

Klager er beviseligt i den lavere indkomstkategori, hvilket fremgår af regnskaberne. Klager ligger derfor naturligvis under Danmarks Statistiks gennemsnit, sammen med alle landets enlige studerende, kontanthjælpsmodtagere, starthjælpsmodtagere m.v., og er derfor med til at trække millionlønningerne ned på et gennemsnitstal.

Men det er ikke relevant i forhold til at vurdere, om den virkelighed Klager er underlagt, giver Klager anledning til at kunne have lagt penge til side. SKAT kan ikke benchmarke Klager op i forhold til Danmarks Statistik, og anføre, at SKAT godt nok har tage Klagers økonomi i betragtning, uden at gennemgå, hvad økonomi Klager rent faktisk har haft til rådighed, hvilket vi har gjort, jf. bilag 3

Det relevante ville være at basere skønnet på, hvilket privatforbrug der som minimum kan accepteres for at borgerne kan eksistere, og ikke et gennemsnitsforbrug for alle indkomstgrupper, og ud fra dette, vurdere Klagers konkrete situation.

Afgørelsen er herefter i øvrigt også i strid med SKATs egen praksis jf. den juridiske vejledning afsnit "A.B.5.3.3 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse"

Det følger af dette afsnit, at:

"SKM2012.81.BR,SKM2008.406.BR og SKM2007.528.ØLR godkendte, at der ved skøn for privatforbrug var taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger. Imidlertid offentliggør myndigheden, der nu kendes som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ikke længere sådanne standardbudgetter.

Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan SKAT herefter i stedet hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering.

Dette skal ses i sammenhæng med, at SKATs Restanceinddrivelsesmyndighed tilsvarende anvender disse satser for rådighedsbeløb som udtryk for de pengemidler, som en skyldner af skatte-, afgifts- og anden offentlig gæld som minimum skal have lov til at beholde til rådighed til egen og husstandens privatforbrug.

Rådighedsbeløbene reguleres en gang årligt. Se nærmere om rådighedsbeløbene og om deres regulering i afsnit GA.3.1.1.1.3.3 Tabeltræk efter § 5, stk. 1"

SKATs afgørelse er således helt åbenbart urigtig og hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat, og i øvrigt et resultat, der er i direkte strid med de principper SKAT selv har fastlagt i Den Juridiske Vejledning.

***

Derudover skal det anføres, at SKAT alene beregner, hvad der har været muligt for Klager at lægge til side i bankboksen, i forhold til indkomstårene 2013 og 2014.

Men som Klager har forklaret, så er pengene lagt til side over mange, mange år. Vedlagt er således bilag 2, der viser, at Klager har haft bankboksen siden 1995. I alle årene har klager lagt penge til side.

Hvis man antager, at Klager har lagt et lige stort beløb til side hver måned, og dette skal beløbe sig til 800.000 kr., som er dem Klager har lagt i bankboks. For at nå op på disse 800.000 kr., ville Klager alene skulle lægge 42.105 kr. i boksen om året.

SKAT har ikke dokumenteret, at dette skulle være usandsynligt.

Derudover har vi lavet en beregning, der på baggrund af Klagers dokumenterbare økonomi viser, hvordan Klager har haft mulighed for at lægge 951.230 kr. i bankboksen alene i perioden 2007 - 2014.

Dette viser tillige, at Klager i perioden op til dette første år for Vores beregning, alene skulle have lagt et yderst beskedent årligt beløb til side, for rent faktisk at have den "start" kapital til rådighed, som Vores beregning tager i betragtning.

SKAT anfører, at der til trods for alle de dokumenter vi har indsendt, ikke skulle være mulighed for at have placeret penge i boksen, særligt henset til privatforbrugsberegningen.

Klager har beviseligt haft bankboksen siden 1995. SKAT har ikke dokumenteret, at Klager ikke også skulle være i stand til at have lagt penge til side i perioden inden 2007.

Ad kun en hævning i perioden

SKAT anfører, at der alene kan ses en hævning på 33.000 kr. Men der er ikke nogen der har sagt, at pengene nødvendigvis er hævet lige efter de er sat ind.

Det Klager har anført er, at Klager løbende har hævet sin pengebeholdning fra sin konto, og lagt disse i bankboksen, idet Klager ikke nærede tiltro til, at pengene stod bedst i banken.

Derfor hævede Klager igennem hele sit liv kontanter og lagde disse i bankboksen. Dette ses eksempelvis også af kontoudtogene, som SKAT har haft adgang til. Så at SKAT ønsker at problematisere, at SKAT ikke har kunnet se en indbetaling fra tredjepart med en straks hævning fra Klager, er ikke relevant for sagen, idet det klart fremgår, at Klager har hævet store kontante beløb løbende.

Og igen må der henvises til bilag 3, hvor der er lavet en opgørelse over den økonomi Klager har haft til rådighed, modregnet de udgifter Klager har haft for at vise, hvilken økonomi der kunne tilflyde bankboksen.

***

Det er således Vores klare holdning, at SKAT ikke har dokumenteret, heller ikke i forhold til hverken den af SKAT foretagne privatforbrugsberegning - der i øvrigt er fejlagtig - eller ved henvisningen til Danmark Statistik, at der er grundlag for at sætte Klager i skat af den indsatte 1 mio. kr.

Klager har haft rigeligt økonomi til rådighed til, i hvert fald delvist, at lægge omhandlede 800.000 kr. i bankboksen. Dette skyldes Klagers sparsomme privatforbrug, og de indkomster, der trods alt er kommet på Klagers konto over årene.

Derudover er det klart, at Klager, med bankboksen siden 1995 har haft mange år til at spare op, hvilket i sig selv sandsynliggør, at en betydelig del er lagt i bankboksen inden 2007, hvor Vores egen beregning starter.

Vi har i Vores beregning kun lagt til grund, at der pr. 2007 skulle være 200.000 kr. i bankboksen. Klager mener det snarere er 4-500.000, men vi har ikke kunne fremfinde beviser for den konkrete størrelse, hvorfor vi kun har ansat beholdningen pr. 2007 til kr. 200.000.

ooooo

Essensen af sagen er således, at det er dokumenteret, at Klager har haft det fornødne råderum i sin økonomi til at kunne opspare det beløb, der er blevet indsat i banken i 2013 og 2014.

Dette gælder uanset det lægges til grund som i beregningen vedlagt som bilag 3, at Klager og Klagers ægtefælle har haft er relativt højt privatforbrug, de faktuelle forhold, taget i betragtning.

SKATs ønske om at beskatte borgere, der bevisligt har haft fornødne midler til rådighed for opsparing er i strid med helt grundlæggende retsprincipper, idet SKAT uden videre lægger til grund, at Klager skulle have anvendt samtlige midler, Klager har oppebåret til forbrug, således at der ikke er opsparet 1 kr. i hele perioden.

SKAT anfører selv i sin afgørelse, at privatforbruget efter SKATs opfattelse er hhv. 220.000 for 2011 og 2012, kr. 230.000 i 2013 og kr. 240.000 i 2014.

Anses årene forud for 2011 til kr. 200.000, giver det et samlet forbrug på kr. 1.710.000, hvilket skal sammenholdes med, at der ifølge bilag 3, har været 2.171.230,83 til rådighed.

Alene af denne grund kan forhøjelsen aldrig blive højere end 1 million - kr. 461.230 (2.171.230 -1.710.000) = kr. 538.770, hvis det lægges til grund, at der ikke har været lagt så meget som 1 krone i boksen forud for 2007, og at klager og klagers ægtefælle har haft et privatforbrug, som skønnet af SKAT.

Ingen af delene er korrekte, idet der naturligvis har været en primobeholdning i boksen, hvorfor skulle Klager ellers betale for en bankboks i alle disse år - siden 1995, hvis den ikke har været anvendt?

Dernæst har Klager og Klagers ægtefælle ubestrideligt ikke haft et privatforbrug af et omfang, som SKAT påstår, hvilket SKAT ikke kan have været i tvivl om efter besigtigelse af Klagers ejendom.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagde repræsentanten blandt andet kasseboner for indkomståret 2018, idet han bemærkede, at det fremgår af SKATs afgørelse, at der ikke fandtes kasseboner i regnskabsmaterialet for årene 2013 og 2014. Der blev dog ifølge repræsentanten også anvendt kasseboner på daværende tidspunkt.

I forbindelse med køb af ejendommen skiftede klageren pengeinstitut til [finans1], som ikke havde bankbokse i filialen. Klageren havde oplyst til bankrådgiveren, at han kunne finansiere væsentlige dele af købesummen, mere end 600.000 kr., med egen kontant opsparing.

I forbindelse med køb af ejendommen blev pengene indsat på en konto i [finans1] ad fire gange i årene 2013 og 2014.

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

Det skal indledningsvist bemærkes, at den nedlagte påstand fastholdes, ligesom begæringen om retsmøde i sagen fastholdes.

Skattestyrelsen har i denne sag underkendt Klagers regnskaber og i stedet sat sit eget skøn i stedet, der baserer sig på, at Klager ikke har sparet så meget som én krone op i kontanter igennem hele sit liv, og at alle de penge, der indsættes i banken i de to år, som denne sag vedrører skulle stamme fra skattepligtig og momspligtig indtægt.

Skatteankestyrelsen ses at være enig heri, og Skatteankestyrelsen anfører i den forbindelse i forslaget til afgørelse, at Klagers opfattelse ikke ses at være underbygget af kontoudtog, hvoraf der fremgår større hævninger.

Dette kan undre henset til Skattestyrelsens gennemgang af sagens faktum, sagens bilag 1, side 2 – 4, og dette gælder særligt, da denne gennemgang bygger på tidligere indleverede kassekvitteringer og kontoudtog.

Det fremgår heraf f.eks., at

1.)

Side 2, tredje sidste bulletpoint, at der er hævet kr. 45.000 d. 11.01 2011

2.)

Side 3, 15 bullet point, at der er hævet kr. 94.815,71 d. 3. januar 2011

3.)

Side 3, 17 bullet point, at der er hævet kr. 200.000 15. maj 2013

4.)

Side 3 19-23 bullet points. Hævninger i 2010 og 2011, hvoraf dog gengangere i forhold til de øvrige poster

5.)

Side 4, første tre bullet points. Hævninger hhv. 24. januar 2012 på kr. 29.850, 3. januar 2012 kr. 160.333,43 og d. 28. august 2013 kr. 33.000. i alt er der således alene vedrørende disse tre punkter hævninger på i alt kr. 223.183,43.

***

Det er således faktuelt fundamentalt forkert, at det anføres, at der ikke er dokumenteret større kontante hævninger forud for, at de midler, som nærværende sag vedrører indsættes i banken igen, og det er faktuelt lige så forkert, når det anføres, at der ikke foreligger dokumentation herfor, idet dette tidligere er fremsendt til Skattestyrelsen.

Der er dog løbende foretaget langt flere – mindre - hævninger end disse særligt fremhævede poster, hvilket tillige fremgår af de kontoudtog, som Skattestyrelsen tidligere har modtaget, og som jeg tillader mig at gå ud fra er oversendt til Skatteankestyrelsen.

***

Det er i relation hertil, at den tidligere fremsendte opgørelse over privatforbrug og midler til rådighed bliver relevant, idet opgørelsen netop viser, at der har været midler til rådighed for denne – dokumenterede – kontante opsparing, idet Klagers husstand har kunnet opspare disse midler, henover årene, hvilket de løbende kontante hævninger da også meget tydeligt dokumenterer.

Det er i den forbindelse tankevækkende, at Skatteankestyrelsen direkte anfører, at der ikke er dokumentation for større kontante hævninger og opsparing, når der alene i året før den periode som nærværende sag vedrører er hævet over 220.000 i kontanter, som der ifølge undertegnedes beregninger tillige har været midler til - !

***

Skatteankestyrelsens henvisning til SKM 2008.905 H viser en bekymrende tendens til at anvende praksis alene ud fra sagens udfald og ikke at sammenholde hvorvidt det faktum den pågældende sag blev afgjort på er sammenlignelig med den konkrete sag.

SKM 2008,905 H vedrørte et tilfælde, hvor Kammeradvokaten ret præcist i sin procedure for Højesteret procederede på, at skatteyders beskedne indtægter ikke gav mulighed for at foretage en opsparing svarende til de beløb, der i 1997 og 1998 blev indsat på familiemedlemmernes konti.

Det er netop præcist derfor opgørelsen i nærværende sag er relevant, idet det er irrelevant at diskutere om indsatte midler stammer fra allerede beskattede midler, hvis det kan lægges til grund, at det i første omgang end ikke har været muligt at opspare disse – præcist som kammeradvokaten gjorde gældende i SKM 2008,905 H.

Højesteret stadfæstede i overensstemmelse med Landsrettens præmisser, der blandt andet anførte, at

”I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.”

Sagen vedrørte i øvrigt en påstand om, at de indsatte beløb var opsparet i en fælles ”kasse” for familien, hvilket er en helt anden situation end i nærværende sag.

I vores sag er det bevist, at der er hævet midler, der langt henad vejen modsvarer de midler, der indsættes i banken, ligesom der er udarbejdet et privatforbrug, der viser, at det har været muligt at opspare de indsatte midler.

Dertil kommer, at Skattestyrelsen har besigtiget Klagers ejendom og ved selvsyn kunnet konstatere, at der er tale om en yderst sparsommelig familie, med et privatforbrug, der ligger langt under gennemsnittet, herom kan der ikke herske skyggen af tvivl. De tidligere fremsendte kontoudtog underbygger også dette.

***

SKM 2019,225 Ø vedrørte et tilfælde, hvor der ikke var foretaget nogen bogføring hvilket var en præmis Landsretten særligt fremhævede, ud over henvisningen til byrettens præmisser. Det fremgår videre af sagens faktum, at der blev afgivet skiftende og udokumenterede forklaringer om hvorfra kontanterne stammede

Det fremgår således, at Kammeradvokatens procedure i byretssagen (SKM2018.424.BR), at

”Hun har således tidligere oplyst over for skattemyndighederne, at hun skulle have modtaget mere end 200.000 kr. vedrørende nogle huslejebetalinger i 2009-2010 (ekstrakten side 301), at hun skulle have modtaget forsikringspenge for en skadet bil i 2010 (ekstrakten side 367), og at hun skulle have modtaget penge for at betale regninger for forskellige personer (ekstrakten side 9).”

Disse argumenter går igen i byretten præmisser, hvoraf blandt andet fremgår, at

” I rettens vurdering er det indgået, at det ikke af posteringstekster eller andet i banken fremgår, hvem der har indsat beløbene, og hvad de vedrører, at indsætningerne ikke kan afstemmes med regnskabsmateriale for virksomheden, at indsætningerne er af væsentlig størrelse i forhold til virksomhedens omsætning, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at en del af de indsatte beløb var penge, som skulle bruges til at betale regninger for andre med, og at A under sagens behandling ved skattemyndighederne angiveligt har afgivet forskellige udokumenterede forklaringer om, hvor indsætningerne stammede fra. Forklaringerne i retten fra A og NE kan ikke føre til andet resultat”

I nærværende sag er der ikke afgivet nogen divergerende forklaringer om, hvorfra midlerne stammer, ligesom der på objektivt grundlag er ført bevis for, at der løbende henover årene er hævet kontante midler fra Klagers husstands konti, og i øvrigt tillige er redegjort for, hvorfra disse midler stammer.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Det skal indledningsvist bemærkes, at den nedlagte påstand fastholdes, ligesom begæringen om retsmøde i sagen fastholdes. Jeg skal anmode om at retsmødet berammes til [by3], idet min klient er bosiddende i Nordjylland.

Jeg kan konstatere, at Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen stadig fastholder, at der ikke skulle have været opsparet så meget som én bøjet femøre, uanset det er dokumenteret, at der har været lejet bankbokse, det meget beskedne privatforbrug, samt de midler, der på objektivt grundlag kan konstateres hævet forud for de indsættelser, som nærværende sag vedrører.

Der kan i det hele vedrørende hævningerne henvises til min skrivelse af d. 9. oktober 2019.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (dagældende).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der er indsat pengebeløb med 400.000 kr. den 28. oktober 2013 og for indkomståret 2014 med i alt 600.000 kr., fordelt med indbetalinger på henholdsvis 200.000 kr. den 17. november 2014, 200.000 kr. den 2. december 2014 og 200.000 kr. den 3. december 2014.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at indsætningerne er af en væsentlig størrelse, når der henses til virksomhedens omsætning. Ligeledes er der lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremlagte regnskabsmateriale, at der er tale om beløb, som er taget ud af kassen og efterfølgende indsat i banken.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet stammer fra beskattede midler, som klageren har opbevaret i bankboks. Klagerens påstand er ikke underbygget af kontoudtog, hvoraf der fremgår større kontante hævninger.

Klageren har fremsendt følgende dokumentation til SKAT for beløb indsat på bankkonto:

11. september 2008 Overskydende skat, ægtefælle37.592,00 kr.

23. juni 2009 Udbetaling af særlig pensionsopsparing 8.525,40 kr.

11. juni 2011 Udbetaling skade campingvogn80.942,00 kr.

2. april 2013 Ophævet kapitalpension netto, ægtefælle*24.231,00 kr.

26. august 2013 Udbetaling fra LD 33.757,12 kr.

? Udbetaling af selvpensioneringsordning (før 14. april 2010) 6.249,81 kr.

? Udbetaling af selvpensioneringsordning (før 14. april 2010) 6.550,73 kr.

I forhold til klagerens påstand om, at når der er indbetalt større beløb, så er pengene efterfølgende hævet og lagt i bankboks, skal det bemærkes, at der alene er en tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningen af penge og efterfølgende hævning af penge i forhold til følgende to forhold:

Ægtefællens overskydende skat ifølge årsopgørelsen for 2007 pr. 37.592 kr. er indsat på ægtefællens konto den 11. september 2008 og ifølge SKAT er der hævet 40.000 kr. den 12. september 2008 og der er dokumenteret en tidsmæssige sammenhæng.

Endvidere er der indsat 33.757,12 kr. fra LD den 26. august 2013 på ægtefællens bankkonto. Der er hævet 33.000 kr. den 28. august 2013.

I forhold til de øvrige indsætninger, kan der ikke konstateres den samme tidsmæssige sammenhæng.

Landsskatteretten finder dog, ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene efterfølgende er placeret i bankboks.

Repræsentanten fremfører videre i bemærkninger til sagsfremstillingen at der jf. bilag 1, side 2-4 er fremsendt dokumentation for at der er foretaget følgende hævninger på bankkontoen:

Landsskatteretten finder, at der ikke er den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem de foretagne hævninger på bankkontoen i perioden 3. januar 2011 til 28. august 2013 og de foretagne indsættelser på bankkontoen i perioden fra den 28. oktober 2013 til den 3. december 2014 på i alt 1.000.000 kr.

Endvidere understøtter det ikke klagerens forklaring om, at hævningerne er overskydende likviditet, der lægges i bankboks, at flere af beløbene er hævninger af ikke runde beløb

I forhold til klagerens påstand om, at det har været muligt at opspare beløbet i en periode fra 2007 til 2014 med udgangspunkt i de selvangivne indkomster og med fradrag for et kontant privatforbrug mellem 145.000 kr. og 165.000 kr. årligt bemærker Retten, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort gennem bankkontoudtog, at der er foretaget hævninger, som efterfølgende er lagt i bankboks. Klageren ses derfor ikke at have løftet bevisbyrden for, at der er tale om beskattede midler, som indsættes i banken i 2013 og 2014.

I forhold til klagerens påstand om, at han har lånt 100.000 kr. af hvert af sine børn i november 2014, skal retten bemærke, at der ikke foreligger dokumentation for pengetransaktioner i form af kontoudtog for såvel hævning og indsættelse af beløbene i november 2014. Der foreligger alene udaterede gældsbreve, hvor långivere og låntager har underskrevet lånedokumentet.

Landsskatteretten skal afslutningsvis bemærke, at da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger på klagerens konto, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har haft et rimeligt privatforbrug. Der henvises for praksis herom til SKM2019.225.ØLR.

Repræsentanten fremfører i bemærkninger til sagsfremstillingen, at Østre Landsretsdommen SKM 2019.225 var det en præmis at der ikke var foretaget nogen bogføring.

Landsskatteretten skal hertil bemærke, at det fremgår af dommen, at ”Særligt for så vidt angår forhøjelsen i 2009 og 2010 blev Skatteministeriet frifundet, fordi skatteyderen ikke havde bevist, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler”.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse.