Kendelse af 04-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Indkomstår:2014 og 2015

Faktiske oplysninger

Ifølge oplysninger fra SKAT, har klageren siden 2013 haft fuldmagt til afdøde [person1]s bankkonti. Klageren har oplyst, at hun først fra overgangen til [finans1] har været i besiddelse af afdødes hævekort.

Udover fuldmagt til afdødes bankkonti, har klageren haft fuldmagt til at ordne indkomst og skatteoplysninger overfor Udbetaling Danmark, kontaktet SKAT vedrørende ændring af forskudsopgørelse samt kontaktet [virksomhed1] i forbindelse med afdødes salg af en ejerlejlighed.

Repræsentanten har fremlagt mailkorrespondance hvoraf fremgår, at klagerens barnebarn [person2] skrev til klageren omkring gaveønsker, penge til udskiftning af døre, arveforskud samt overførsel af penge.

Af erklæring fra [virksomhed1] fremgik:

”Hej [person3],

Under henvisning til tidligere samtaler omkring salg af ovennævnte lejlighed kan jeg bekræfte følgende:

Jeg blev i januar 2014 kontaktet af dig [person3] i forbindelse med vurdering af ovennævnte lejlighed, da du skulle hjælpe ejer [person1] ... med salg af lejligheden. Du spurgte om jeg/danbolig havde en køber til en lejlighed i [by1], hvilket jeg bekræftede, da jeg netop havde solgt en ejendom for en ældre dame, som ønskede at bo i [by1]. Herefter vurderede jeg lejligheden og indhentede selv sælgers underskrift på plejehjemmet, som sælger var flyttet ind på. Jeg fremviste lejligheden til den potentielle køber som ønskede at købe og der blev udarbejdet en købsaftale.

Køber underskrev købsaftalen og jeg indhentede igen sælgers underskrift på plejehjemmet.

Sælger var en ældre dame, som var meget åndsfrisk og vi havde faktisk en god snak, hvor hun bl.a. fortalte, hvor glad hun var for din store hjælp og dit selskab. Ved begge møder hos sælger på plejehjemmet var du til stede. Diverse dokumenter, som jeg skulle bruge i forbindelse med handlen afleverede du her på kontoret.

...”

Afdøde [person1] solgte sin ejerlejlighed i januar 2014, og flyttede den 9. januar 2014 til en plejebolig, hvor hun boede frem til sin død den 9. januar 2016.

SKAT har i forbindelse med behandling af dødsboet, anmodet advokaten, der var boets repræsentant, om at indsende kontoudtog, der viser bevægelser på afdødes konto fra januar 2014 og frem til dødsdato. Desuden anmodede SKAT om oplysning om, hvorvidt der i nævnte periode var givet gaver, samt om der var andre end afdøde der havde adgang til kontoen. SKAT anmodede om oplysningerne, idet der havde været en stor nedgang i afdødes indestående.

Afdødes kontoudtog viste, at der i 2014 og 2015 var foretaget store hævninger. SKAT har efterfølgende den 22. august 2016 anmodet klageren og klagerens ægtefælle om at fremsende løbende kontoudtog der viser bevægelser på bankkonti fra 1. januar 2014 til og med 31. december 2015.

Desuden anmodede SKAT om oplysning om, hvorvidt klageren i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 havde modtaget gaver fra afdøde [person1], samt om klageren i indkomstårene 2014 og 2015 havde afholdt udgifter for afdøde [person1].

Klageren har den 29. august 2016, telefonisk oplyst til SKAT:

”Du har den 29. august 2016 ringet angående SKAT´s indkaldelse af kontoudtog. Du oplyser, at du over 2 år har modtaget 60.000 kr. til dækning af tøjvask og gøremål for afdøde [person1]. Herudover har du selv og din mand modtaget 500 kr. hver til jul og fødselsdage. Afdøde [person1] har fejret jul hos dig og din familie de sidste 5 år.

Afdøde [person1] var ramt af borrelia, og det kneb med førligheden. Du har solgt lejligheden for afdøde, og du og din ægtefælle klarede flytningen uden at afdøde [person1]´s 2 børn hjalp til. Du har også kørt afdøde [person1] til hendes søster i [by2].

Afdøde [person1] var en dame der satte pris på kvalitet. Da hun kom på plejehjem tog hun på i vægt. Der var således brug for ny garderobe der blandt andet blev købt hos [...], [...] og [...]. Du har indkøbt ny ergonomisk stol samt nyt tv til afdøde. Da [person1] døde blev designermøbler for 100.000 kr. afleveret til genbrug.

Du kom fast ved afdøde [person1] hver tirsdag. Du synes også, der er hævet rigtig mange penge. og har ingen ide om, hvad afdøde [person1] brugte alle de penge til. Du afleverede kontanterne hos afdøde [person1], der lagde pengene i en æske på plejehjemmet. Du har oplevet, at der forsvinder ting på plejehjemmet. Blandt andet har du oplevet, at toiletartikler forsvinder.

Du ville gøre alt for, at afdøde [person1] havde det godt, og du blev også betragtet som en ekstra datter af afdøde [person1]. Er ked af, at familien efterfølgende har vendt dig ryggen. Du og din ægtefælle har skiftet bank fra [finans2] til [finans1] på samme tidspunkt som afdøde [person1] valgte at skifte.

Du har haft adgang til afdøde [person1]s netbank, og har også tilmeldt betalinger til betalingsservice.

Du er af den opfattelse, at du må modtage 10.000 kr. skattefrit for at hjælpe en pensionist.”

Ved fremsendelse af kontoudtog har klageren skrevet følgende til SKAT:

”[person1] var inde i alt med hensyn til pengesager og ville betakke mig, for al den hjælp som jeg havde gjort for hende, hun var dybt taknemmelig, da ikke andre ydede hende hjælp.

Hun var som hun sagde hverken under administration eller umyndiggjort.

Så hun ville have lov til at gøre med sine penge hvad hun ville, da det var hendes penge.

Undertegnede har i perioden 2014-2015 modtaget i alt 60.000 kr., som jeg ellers sagde jeg ikke ville have, men hun bestemte sagde hun.

Hun vidste at jeg måtte få ca. 1.100 kr. pr. år skattefrit i form af en gave. Dette var jeg slet ikke inde i selv.

Jeg måtte få 10.000 kr. pr. år, hvor jeg har hjulpet med indkøb, stryge tøj, samt handle ind og ordne hendes hår, da plejehjemmet ikke f.eks. strøg hendes tøj, samt meget andet. Og [person1] var vand til, at være pæn og nobel. Det vidste [person1] man måtte få skattefrit pr. år som pensionist ved at hjælpe i hendes hjem.

Plejehjemmet ved også hvor meget jeg har været der for [person1] med alt.

Så har vores familie, 2 sønner, samt 1 barnebarn, samt min mand og jeg modtaget fødselsdagsgaver og julegaver for hver 500,00 kr. hvert år. Og vi har givet [person1] for det samme, samt holdt jul og fødselsdag her hos os, som hun satte stor pris på.

De andre 30.000 kr. er gået til, at vi har taget [person1] med ud og spise, både på restauranter, samt herhjemme, da hun også har givet gode middage ude i byen. Samt vi har kørt utallige kørerture med hende bl.a. en tur over Øresundsbroen til [Sverige], som hun nød utrolig meget, samt til hendes fødeby [by3] og rundt i hele omegnen, som vi alle nød.

Har kørt [person1] til utallige undersøgelser på både [by4] og [by5] sygehus for vandladningsproblemer, hvor jeg har været der for hende hver gang. Været med til flere indlæggelser på [by6] Sygehus, til langt ud på natten før jeg kom hjem.

Alt dette ville [person1] så gerne betakke mig for. Da alternativet var, at hun skulle med en ambulance alene, men nu kørte jeg med hele vejen og blev hos hende, til hun kom op på en sygestue. Hvor der også er købt en ny vinterfrakke, samt en sommerjakke og et par støvler. Lidt bluser på Fyn, hvor jeg har kørt [person1] over et utal af gange til hendes søster, som døde i oktober 2015 og blev 95 år.

Hende har hun betænkt med penge også, hvad jeg ved 35.000kr. og nok mere, da moster har gjort rigtig meget for [person1] altid da hun var frisk, men havde tabt sig så meget, at [person1] syntes hun skulle have nyt tøj, som passede hende. Men om [person1] har givet moster flere penge ved jeg ikke, da jeg gik en tur efter middag, så de to kunne få lidt alene tid.

Håber dette brev er fyldestgørende i sagen.”

Repræsentanten har oplyst, at afdøde [person1] var en livsnyder, som brugte mange penge, også udover hvad der passer ind i et gennemsnitligt system. Repræsentanten har herved henvist til mail fra [person4], hvoraf blandt andet fremgik:

”...

Et af hendes slogans var: Jeg tager en taxa, min arvinger kan gå!

Hun elskede at komme ud at spise - helst flot og godt!! Så det gjorde vi selvfølgelig. De sidste små to år gjorde vi turen rundt enten i kørestol eller bil.

Hun var ikke ret glad for plejehjemsmaden, men elskede slik, chokolade og kager - og "pæne buketter".

I de år "voksede" hun kendeligt. Det kunne ses fra gang til gang. Hun ville altid gerne være "en dame': så hun fik nyt (større) tøj igen, igen.

Humøret var ikke helt i top, men hun var altid glad for besøg. Desværre følte hun sig svigtet, overset, tilsidesat - hun savnede sin søn.”

Repræsentanten har fremlagt et brev fra [person5], hvori det blandt andet blev beskrevet, hvor stort et livstykke [person1] var og hendes adskillige besøg hos [person1]. At [person3] tog med [person1] på sygehuse og at [person3] kom hos [person1] hver tirsdag. At [person1] stadig var den friske dame, der elskede at få ekstra pleje og få andre til at springe for sig. Var tit i byen med [person1] for at nyde en god middag. Købte mange bøger til [person1], samt chokolade, knækbrød, småkager og hvidtøl. Fik kontanter af [person1] og bonerne smed hun efterfølgende ud. Fik buketter leveret hver uge. [person5] har også været med over til [person1]s søster på Fyn hvor de alle 4 var ude at spise på [...].

Repræsentanten har fremlagt erklæringer fra tøjforretninger, hvoraf fremgik, at afdøde i 2014 og 2015 købte tøj, og at klageren hentede tøjet og fik med hjem i udvalg til afdøde. Ligesom der er fremlagt bilag fra [finans2], hvoraf fremgik, at klageren den 27. februar 2014 har hævet 7.500 kr. og den 17. juni 2014 har hævet 17.500 kr., af erklæringerne fremgik, at afdøde var med i banken, da beløbene blev hævet. Der er endvidere fremlagt dokumentation fra relevante hoteller, hvor afdøde og klageren har spist.

Klageren har oplyst, at afdøde har ydet gaver til slægtninge:

Ovenstående overførsler fremgår af afdødes kontoudtog, og har dermed ikke været medtaget i SKATs opgørelse over hævninger foretaget af klageren.

SKAT har oplyst at der i 2014 er hævet 345.100 kr. i automater og 115.476 kr. i dankorthævninger og i 2015 er hævet 297.912 kr. i automater og 75.163 kr. i dankorthævninger på afdøde [person1]s konto.

Hævningerne er af SKAT opgjort således:

Udover hævninger og dankortbetalinger uden angivelse af købssted, har der på afdødes kontoudtog været betalinger til f.eks. [...], [...], apoteker, [...], [...], [...], [...] og [...], samt køb af sengelinned, betaling af frisør m.v., ligesom der er overført beløb til børn og børnebørn. Disse konkrete overførsler er ikke medtaget i SKATs opgørelse over hævninger og betalinger.

SKAT har lavet et overslag over afdødes mulige udgifter, tilrettet med klagerens oplysninger således:

Klageren har oplyst, at afdøde skønsmæssigt havde øvrige udgifter i indkomståret 2014:

Klageren har oplyst, at afdøde skønsmæssigt havde øvrige udgifter i indkomståret 2015:

Af de samlede hævninger på 460.576 kr. i indkomståret 2014 og 373.075 kr. i indkomståret 2015 har SKAT skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 300.000 kr. og for indkomståret 2015 med 200.000 kr., idet SKAT har konstateret at der har været mange uforklarlige hævninger på afdødes konto samt stor formuenedgang i løbet af den tid, hvor klageren har disponeret over afdødes konto.

Ved skønnet har SKAT taget hensyn til modtagne mails, erklæringer samt kopi af fotos, oplysninger om afdødes forbrug af penge til restaurantbesøg, blomster og beklædning samt gaver til børn m.v.

SKAT har beregnet klagerens og ægtefællens privatforbrug til 583.000 kr. i indkomståret 2011, 353.000 kr. i indkomståret 2012, 172.000 kr. i indkomståret 2013, 218.000 kr. i 2014 og 439.000 kr. i indkomståret 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 300.000 kr. og for indkomståret 2015 med 200.000 kr. med modtagne gaver fra [person1].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”SKAT´s forslag og begrundelse: (Udsendt den 13. oktober 2016.)

Det er ubestridt, at du har haft fuldmagt til afdødes konto, og alene har hævet pengene i automaterne og på dankort, da det fremgår af oplysninger fra dig, at afdøde [person1] havde problemer med førligheden.

Ifølge kontoudtogene, der er fremsendt, på afdøde [person1], er der i 2014 hævet 345.100 kr. i automater og 115.476 kr. i dankorthævninger. I alt 460.576 kr. De tilsvarende beløb er i 2015 297.912 kr. i automater og dankorthævninger på 75.163 kr. I alt 373.075 kr. (kopi af hævningerne er tidligere udsendt).

Der er ikke ud over refusion af ”kørsel moster” medregnet beløb, som du ifølge kontoudtog har hævet som refusion for udgifter, du har afholdt for afdøde [person1].

Du har i telefonen forklaret, at du har viderebragt pengene til afdøde [person1], der opbevarede dem (i en æske) på plejehjemmet, og at du ikke ved, hvad pengene er brugt til.

Der er således ingen forklaring på, hvorfor afdøde ønskede at være i besiddelse af de store pengebeløb, som sikkerhedsmæssigt ville være bedre opbevaret i banken end i en æske på plejehjemmet. Selvom du i din forklaring påpeger, at afdøde har hjulpet søsteren med indkøb af nyt tøj, vil dette ikke kunne forklare de store hævninger.

Du har over 2 år modtaget 60.000 kr. til dækning af tøjvask og gøremål for afdøde [person1], og påpeger du må modtage 10.000 kr. pr. år for at hjælpe en pensionist. Det er korrekt, at hvis du er folkepensionist, kan du arbejde i private hjem for op til 10.500 kr. (sats for 2016) uden at skulle betale skat, og beløb der overstiger satsen vil være skattepligtig.

SKAT har i den anledning også gennemgået hævningerne på dig og din ægtefælles kontoudtog. Langt de fleste hævninger ses medgået til udgifter der ikke er relateret til madvarer. Her kan blandt andet nævnes indkøb af rejser samt hævning af valuta i udlandet. Dankort hævninger i forskellige havne på Sjælland samt betaling til [by6] sejlklub og golfklubber.

SKAT finder ikke ved gennemgang af kontoudtogene, både dine, din ægtefælles og afdøde [person1], at du har godtgjort, at hævninger på afdødes konto var brugt til fordel for afdøde [person1] og at du ikke har modtaget gaver fra afdøde [person1] ud over lejlighedsgaverne, som du nævner, du har modtaget til fødselsdage og jul.

Skat har tidligere skønsmæssigt ansat modtagen gave i 2014 til 400.000 kr. og modtagen gave i 2015 på 300.000 kr.

Af det resterende beløb på (460.576 kr. – 400.000kr.) 60.576 kr. i 2014 og (373.075 kr. – 300.000 kr.) 73.075 kr. i 2015, finder SKAT, at der også i 2014 og 2015 vil være plads til, at der er afholdt udokumenterede udgifter, samt at du har modtaget 10.000 kr. skattefrit for hvert af årene af afdøde [person1].

Ved fastsættelse af skønnet har SKAT lagt vægt på, at du har haft en nær tilknytning til afdøde [person1], og som du selv har oplyst, har hun betragtet dig som sin egen datter. SKAT anser det derfor ikke for sandsynligt, at du har været i uvidenhed om, at afdøde [person1] har haft et forbrug af lommepenge på over gennemsnitlig 25.000 kr. til 30.000 kr. hver måned hun har været på plejehjem.

Når disse omstændigheder sammenholdes med de enkelte hævede beløbs størrelse hver for sig, og ligeledes det samlede beløb, har du haft en særlig anledning til at sikre dig, at de betydelige beløb, tilgik afdøde [person1].

Din forklaring om, at du blot afleverede de hævede kontanter, og hverken spurgte til, blandede dig i eller havde nogen ide om, hvorledes pengene skulle være blevet brugt, underbygges dermed ikke af sagens faktiske omstændigheder, da det var dig, der styrede afdøde [person1] pengeanliggende i det daglige, herunder udbetaling af gaver til afdødes egne børn/familiemedlemmer og salg af ejerlejligheden.

SKAT mener således, at under disse omstændigheder, hvor der er konstateret mange uforklarlige hævninger på afdødes konto og stor formuenedgang i løbet af den tid, hvor du faktisk har disponeret over kontoen, påhviler det dig at godgøre, at du ikke har modtaget pengene i gave fra afdøde [person1]

Da SKAT ikke finder, at du har godtgjort dette, fastholdes der, at du har modtaget indkomstskattepligtige gaver fra afdøde [person1] i 2014 og 2015, som det fremgår af ovenstående opgørelse.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4, og gaver er ligeledes skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Undtagelsen heraf er lejlighedsgaver, jf. Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.A.6.3.1 Lejlighedsgaver, hvor der bl.a. står, at

Ved bedømmelse af om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. Hvis samme gavegiver har givet flere gaver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.

SKAT foretager derfor en skønsmæssig vurdering af størrelsen af almindelige/sædvanlige lejlighedsgaver.

Vi skønner således, at de skattefrie lejelighedsgaver/kontantgaver fra en fjern slægtning kan ansættes til ca. 1.000 kr. om året (ca. 500 kr. til jul og ca. 500 kr. til fødselsdag, og evt. til mærkedage). Ved vurdering af størrelsen af de skattefrie lejlighedsgaver har vi lagt vægt på giverens ([person1]s) tilknytning til modtageren (dig og din ægtefælle) samt hvad der anses for almindeligvis passende ved pengegaver mellem andre end den nærmeste familie. Vi har ligeledes lagt vægt på, at gaver var ydet kontant.

Advokat [person8]s bemærkninger til SKAT´s forslag: (Dateret den 11. januar 2017)

Som tidligere meddelt er min klient særdeles rystet og meget uforstående overfor, at hendes hjælpsomhed overfor afdøde [person1] har afstedkommet nærværende skattesag for hende.

Indledningsvis bedes SKAT venligst fremsende kopi af samtlige kontoudtog som SKAT er i besiddelse af for afdødes konti, således at jeg har samme grundlag som SKAT at vurdere sagen ud fra.

For så vidt angår de faktiske omstændigheder nævnt i skrivelse af 14. oktober 2016 bemærkes følgende.

Min klient kan først og fremmest ikke erkende, at min klient har foretaget samtlige de af SKAT anførte hævninger på afdødes konto.

Særligt bemærkes det, at min klient forud for bankskiftet i 2014 til [finans1], ikke havde generel fuldmagt til afdøde konto i [finans2], og min klient var alene afdøde behjælpelig med økonomiske forhold i meget begrænset omfang. Min klient erindrer, at det alene har været få gange og kun sammen med afdøde, at min klient har været behjælpelig med hævninger i banken. Afdøde kom derimod selv i [finans2] og hævede kontanter. Dette erindres af tidligere medarbejder i [finans2], [person9], som har ekspederet afdøde i kassen i [finans2].

Min klient kan endvidere erindre, at afdøde gav afdødes papdatter, ”[person6]” møbler for ca. 32.000 kr. – formentlig i marts 2014. Dette beløb må SKAT kunne bekræfte at være indeholdt i de af SKAT opgjorte hævninger pr. 25. marts 2014 på samlet kr. 44.912. Dette bedes venligst bekræftet.

For tiden indtil bankskiftet bestrider min klient derfor at have foretaget de hævninger som SKAT gør gældende at være foretaget af min klient og som dermed er pålignet min klient som personlig indkomst. Beløbet bestrides før bankskiftet kan samlet opgøres til kr. 345.281,00.

For tiden efter bankskiftet til [finans1], kan min klient erkende at have haft fuldmagt til afdødes konto. Min klient kan imidlertid ikke erkende, at have modtaget de pengebeløb som SKAT opgør i skrivelse af 14. oktober 2016. Alle hævninger og betalinger er enten sket sammen med afdøde, eller efter anmodning fra afdøde.

Dette bekræftes, af den som BILAG 1 vedlagte opgørelse over min klients privatforbrug i perioden 2013 til 2015. Det er min klare opfattelse, at oversigten over privatforbruget bekræfter, at min klient ikke har modtaget de penge der efter bankskiftet er blevet hævet og forbrugt fra afdødes konto.

Ser vi på privatforbruget i 2013 udgør dette kr. 171.912 hvilket beløb, jeg tillader mig at antage at SKAT er enig ikke er usædvanligt. I 2014 udgør privatforbruget kr. 217.914. Som det fremgår af oversigten, kan stigningen henføres til den udbetalte pension. I 2014 blev endvidere optaget et banklån på ca. kr. 400.000 hvilket sammen med de modtagne kr. 60.000 kr. fra afdøde har medført stigningen i min klients privatforbrug i 2015.

På baggrund af den fremlagte redegørelse for min klients privatforbrug er det derfor min klare vurdering, at min klients privatforbrug ikke giver anledning til at tro, at min klient skulle have modtaget de påståede beløb fra afdøde.

Dette synspunkt underbygges ligeledes af, at nuværende medarbejder i [finans1], [person10] som har oplyst at erindre, at afdøde har udtalt, at ”det var hendes egne penge og hun måtte selv bestemme, hvad hun vil bruge dem til”. Således er der ifølge mine oplysninger også overført større pengebeløb til afdødes familie.

Det virker også derfor både ganske usandsynligt og urimeligt, at SKAT antager, at de øvrige forbrugte og hævede midler skulle være tilgået min klient. Det gøres på baggrund af det ovenfor anførte gældende, at bevisbyrden herfor under alle omstændigheder må påhvile SKAT.

For så vidt angår min klients privatforbrug kan desuden bemærkes, at min klient havde til formål at kunne gennemføre den større udlandsrejse med familien, som SKAT også har noteret sig indkøbt af min klient.

For fuldstændighedens skyld bemærkes desuden, at min klient ikke kan genkende, at hun telefonisk skulle have oplyst til SKAT, at afdøde opbevarede penge i en æske på plejehjemmet. Min klient kan alene erindre at have fortalt, at afdøde kun gemte kvitteringer vedrørende varer med ”garanti på”, da hun ikke ønskede at have en ”flyttekasse” stående med gamle kvitteringer.

På baggrund af ovenstående bemærkninger gøres det principielt gældende overfor SKAT, at det er SKAT´s bevisbyrde, at dokumentere hvilke hævninger der gøres gældende at være foretaget af min klient, samt at beløbene skulle være modtaget af min klient.

Dette gør sig særligt gældende i relation til de dankorthævninger som SKAT også gør gældende at skulle pålignes min klient.

På baggrund af ovenstående redegørelse, opfordres SKAT til at ændre sin hidtidige opfattelse af sagen, således at SKAT ikke ændrer grundlaget for min klients skattebetaling i 2014 og 2015.

Såfremt SKAT mod forventning fortsat måtte være af den opfattelse, at min klient helt eller delvist skal skønsmæssigt ansætte for modtagne gaver foreslår jeg, at sagen nærmere gennemgås ved et møde mellem SKAT og min klient.

Min klient har udtrykkeligt anmode mig om at henstille til, at mødet ikke afholdes i [by7], men i stedet i et skattecenter nærmere min klients bopæl.

Samlet privatforbrugsberegning er i henhold til medsendte bilag 1 således:

SKAT´s bemærkninger til indsigelsen: (Forslag nr. 2 udsendt den 30. januar 2017.)

SKAT kan godkende, at indkomstforhøjelsen i 2014 på 400.000 kr. nedsættes med hævning den 19. marts 2014 på 32.000 kr., der ifølge oplysninger i indsigelsen, vedrører indkøb af møbler til steddatter. Den skønsmæssige forhøjelse i 2014 er herefter 368.000 kr.

Den skønsmæssige forhøjelse for 2015 er uændret til 300.000 kr.

SKAT har ligeledes konstateret, at det ikke bestrides i indsigelsen, at [person3] havde foretaget hævninger på afdødes konto, dog først efter bankskiftet, da det fremgår af indsigelsen, at [person3] ikke har haft fuldmagt til afdøde [person1]s konto i [finans2] forud for bankskiftet i efteråret 2014.

SKAT har i forbindelse med behandling af sagen, rettet henvendelse til [finans2] om hvorvidt der har været fuldmagt til afdøde [person1]s konto.

[person11] [finans2], har den 28. juli 2016 via mail meddelt, at [person3] siden den 20. november 2013 har haft fuldmagt til alle daværende og fremtidige konti som var ejet af afdøde [person1]. Fuldmagtshaver kunne disponere alene, og fuldmagen var gældende frem til arrangementet blev lukket i [finans2]. Der har således været fuldmagt til afdøde [person1]s konto i hele 2014.

Hvad angår påstanden om, at afdøde [person1] selv har været i [finans2] i 2014 for at hæve kontanter, og som kan bevidnes af en bankansat, bemærker SKAT, at der den 27. februar 2014 er udbetalt 7.500 kr. og den 28. oktober 2014 er der udbetalt 5.000 kr. De resterende hævninger er foretaget i pengeautomater og på dankorthævninger.

Det fremgår af vedlagte kontoudtog for afdøde [person1], at der den 6. oktober 2014 er hævet 50.000 kr. fra kontonummer [...37] i [finans2] som antages at blive indsat på kontonummer 1758038 som tilhører afdøde [person1]. Den 27. oktober 2014 hæves beløbet igen med følgende tekst på kontoudtoget ”overførsel egen konto”. SKAT kan ikke se, at beløbet er genindsat på en konto tilhørende afdøde [person1].

Den 17. februar 2015 er der på afdøde [person1]s konto hævet 3.000 kr. Samme dag er der indbetalt 2.000 kr. på [person3] og [person12]s konto [...93].

Den 28. maj 2015, den 2. juni 2015 og den 8. juni 2015 er der straksoverført henholdsvis 10.000 kr., 20.993,75 kr. og 2.019,98 kr. fra kontonummer [...89] som tilhører afdøde [person1]. SKAT har ikke ved behandling af afdødes bo fundet forklaring på, hvad udgiften dækker.

Den 17. august 2015 er der hævet 15.000 kr. i egen pengeautomat [...] fra en konto tilhørende [person3] og [person12]s konto. På samme tidspunkt er der hævet 15.000 kr. i samme pengeautomat [...] fra en konto tilhørende afdøde [person1].

Den 29. september 2015 er der hævet 5.500 kr. i egen pengeautomat [...] på [person3] og [person12]s konto [...93]. De er samme dag indbetalt på kontoen igen. På samme tidspunkt er samme beløb hævet i egen pengeautomat [...] på afdøde [person1]s konto.

SKAT finder det desuden påfaldende, at både [person3] og [person12] samt afdøde [person1] vælger at skifte pengeinstitut på samme tidspunkt i 2014.

I 2014 er der ikke hævet på afdødes konto i tidsrummet 25. juni 2014 til 31. juli 2014. Når man sammenligner fremsendte kontoudtog for [person3] og [person12], er der i juli 2014 foretaget hævninger i forskellige lystbådhavne på Sjælland og i Sverige, hvilket tyder på, at I har været på sejltur og holdt ferie.

I foråret 2014 er der foretaget flere hævninger i USA, hvilket tyder på, at der er afholdt ferie i landet.

Der er medsendt en opgørelse over privatforbruget der viser et samlet privatforbrug i 2013 på 171.912 kr. I 2014 er privatforbruget på 217.914 kr. og i 2015 på 439.198 kr.

SKAT har på fremsendte kontoudtog for [person12] og [person3] sammentalt beløb som ingen benævelse har, og som kan være anvendt til den daglige husholdning. Ifølge det medsendte regneark er der i 2014 og 2015 hævet følgende beløb:

2014:

2015

Uagtet at privatforbruget I 2014 af revisor er opgjort til 217.914 kr. giver privatforbruget ikke udtryk for, at der er hævet til mad m.v. som kan være anvendt i husholdningen, da der i henhold til ovenstående i alt på et år er hævet 28.491 kr. som kan relateres til muligvis husholdningen. Da der samtidig kan være en del af beløbet som kan være indeholdt i den modtagne refusion af udgifter afholdt for afdøde [person1] på 9.444 kr. kan beløbet være endnu lavere.

Der er desuden i 2014 overført 45.500 kr. til sønnerne [person13] og [person14] som der ikke er taget højde for i den medsendte privatforbrugsberegning.

I 2015 er privatforbruget af revisor opgjort til 439.198 kr. Beløbet er inklusiv gave modtaget fra afdøde [person1] på 50.000 kr. Der er ikke i de fremsendte kontoudtog en forklaring på stigningen i privatforbruget.

SKAT har på de fremsendte kontoudtog i 2015 optalt hævninger, der ikke er benævnt med tekst til 70.132 kr. og i 2015 er der modtaget refusion fra afdøde [person1] på 7.646 kr.

Hævninger uden benævnelse giver ikke forklaring på stigningen i privatforbruget.

Advokaten skriver i indsigelsen, at alle hævninger og betalinger er enten sket sammen med afdøde, eller efter anmodning fra afdøde, og [person3] kan ikke erkende, at have modtaget de pengebeløb som påstået af SKAT. I den forbindelse henviser advokaten til privatforbruget for [person3] og [person12].

Skat bemærker, at [person3] og [person12]s privatforbrug var i 2011 på 583.000 kr. og i 2012 var privatforbruget på 353.000 kr. I 2013 er privatforbruget 172.000 og i 2014 på 218.000 kr. og 2015 på 439.000 kr.

Der er i både 2014 og 2015 været større rejseaktivitet, og som kan være medvirkende til et større privatforbrug.

Hertil bemærkes, at afdøde [person1]s privatforbrug for 2013 og frem til dødsfaldet er langt over det, der kunne betegnes som et sædvanligt forbrug for en plejehjemsbeboer på hendes alder.

[person3] og [person12]’s privatforbrug kan dermed ikke betragtes som entydig dokumentation for, at der ikke er modtaget gaver fra afdøde [person1].

Da der blandt andet i 2014 ikke ses at være foretaget hævninger af betydning, der kan relateres til et privatforbrug, er det fortsat SKAT´s opfattelse, at [person3] har modtaget gaver fra afdøde [person1] ud over det som oplyst i indsigelsen på 10.000 kr. i 2014 og 50.000 kr. i 2015.

Selvom advokaten i indsigelsen påpeger, at det er SKAT der skal løfte bevisbyrden for, at [person3] har modtaget pengene fra afdøde [person1], er det også SKAT´s opfattelse, at [person3] i medfør af en alene fuldmagt til afdøde [person1]s konto og netbank, og sine ubestridte dispositioner over afdødes konto og pengeanliggende generelt, skal sandsynliggøre, at de hævede beløb var anvendt til afdødes fordel, og ikke er tilgået [person3].

[person3]s forklaring om, at hun blot afleverede de hævede kontanter, og hverken spurgte til, blandede sig i eller havde nogen ide om, hvorledes pengene skulle være blevet brugt, underbygges dermed ikke af sagens faktiske omstændigheder, da det var [person3], der styrede afdøde [person1]s pengeanliggende i det daglige, herunder udbetaling af gaver til afdøde [person1]s egne børn/familiemedlemmer og salg af ejerlejligheden.

SKAT mener således, at under disse omstændigheder, hvor der er konstateret mange uforklarlige hævninger på afdødes konto og stor formuenedgang i løbet af den tid, hvor [person3] faktisk har disponeret over kontoen, påhviler det [person3] at godgøre, at hun ikke har modtaget pengene i gave fra afdøde [person1].

Da SKAT ikke finder, at [person3] har godtgjort dette, fastholdes der, at [person3] har modtaget indkomstskattepligtige gaver fra afdøde [person1] i 2014 på 368.000 kr. og 300.000 kr. i 2015, som det fremgår af ovenstående opgørelse.

Med hensyn til mundtlig forhandling inden der træffes en afgørelse, har jeg en kollega på Sjælland, hvor der vil være mulighed for, at I kan fremføre jeres mundtlige synspunkter inden SKAT træffer en afgørelse i sagen.

Referat fra mødet den 30. marts 2017 i [Skattecentret] med [person3], advokat [person15] og revisor [person16]. Fra SKAT deltog [person17] og [person18].

Mødet blev indledt med, at [person3] (fremover benævnt som [person3]) forklarede, at hun havde lært [person1] (fremover benævnt som afdøde [person1]) at kende gennem sine forældre, der omkring 2002 flyttede til en beskyttet bolig i [by1] (Et kvarter med ældreboliger og plejehjem i [by6]).

Afdøde [person1] boede allerede i bebyggelsen og hun tog sig meget af [person3]s forældre i forbindelse med deres sygdom. [person3] opretholdt forbindelsen med afdøde [person1] i årene efter forældrenes død, idet kemien mellem dem var god. [person3] hjalp efterhånden afdøde [person1] med mange praktiske ting i hverdagen, herunder tøjindkøb m.v. Hun kom fast hos afdøde [person1] hver tirsdag, og ellers når hun skulle til læge eller tandlæge m.v. [person3] bistod desuden med hjælp til kørsel til flere undersøgelser på sygehus i [by5] og [by4] pga. vandladningsproblemer.

Advokaten påpegede, at han ikke havde haft adgang til oplysninger om afdødes bankindeståender m.v., idet SKAT havde givet afslag på aktindsigt.

[person3] oplyste, at afdøde [person1] havde købt en hvilestol samt en pc efter sin flytning til plejehjemmet i 2014. Afdøde [person1] havde desuden købt printer, Sony TV, kørestol, Store udendørsplanter samt ugentlige buketter fra blomsterforretningen [...]. [person3] oplyser, at der forsvandt effekter fra afdødes bolig på plejehjemmet som nødvendiggjorde, at der ofte skulle foretages genkøb heraf. Desuden medførte afdøde [person1]´s vægtøgning, at der ofte skulle købes tøj fra yderst til inderst.

[person3] afleverede dokumentation i form af en faktura af 2. juni 2015 for, at der er opsat en markise fra [...] på afdødes adresse. Den samlede pris på markisen var 20.993,75. Markisen er betalt ved bankoverførsel den 2. juni 2015. (straksoverførsel) Endvidere fremlagde [person3] en faktura af 5. juni 2015 på 2.019,98 kr. fra firmaet [virksomhed2] for arbejdet med den elektriske tilslutning af markisen. Denne regning er ligeledes betalt ved bankoverførsel (straksoverførsel) den 8. juni 2015.

[person3] anførte, at når det var lykkedes at dokumentere købet og installationen af markisen kunne der også være andre poster, hvor afdøde [person1] havde købt ting. Det kunne blot ikke dokumenteres, idet afdøde [person1] ikke gemte kvitteringer m.v. Det skal præciseres, at afdøde [person1] kun gemte kvitteringer på varer med garanti/reklamationsret.

Det var i øvrigt [person3] opfattelse, at afdøde [person1]s børn og hendes barnebarn [person2] var blevet tilgodeset ud over de beløb, der allerede er oplyst, men dette kan ikke dokumenteres, da [person3] ikke længere har kontakt med børnene og barnebarnet. [person3] var vidende om, at barnebarnet [person2] havde fået udskiftet 3 døre i sin lejlighed samt en lampe til kr. 3.000,00, en espresso maskine, Weber grill, penge til bøger samt generelt pengegaver til brug for rejser m.v.

[person3] var endvidere vidende om, at sønnen [person7] havde modtaget et bord og nogle stole til sin 60 års fødselsdag. Oplysningen er senere korrigeret med, at det anførte bord ikke blev givet til sønnen [person7] i 60 års fødselsdagsgave. [person7] har desuden modtaget kr. 39.000,00 ved overførsel i oktober 2014.

SKAT modtog udskrifter af diverse mailkorrespondancer herunder en mailkorrespondance mellem barnebarnet [person2] og [person3] vedrørende de ovenfor nævnte døre. Der var desuden korrespondance med papdatter [person6] og sønnen [person7]. (se notat i bilag 1)

Umiddelbart ser det dog ud til, at de omtalte døre er blevet udskiftet i 2013 og SKAT har ikke stillet forslag om forhøjelse af [person3]s skatteansættelse for 2013.

Årsagen til, at afdøde [person1] i 2014 skiftede bank fra [finans2] til [finans1] var, at hun var meget glad for sin bankrådgiver [person10] i [finans2], men han skiftede job til [finans1] og afdøde [person1] fulgte derfor med som kunde i [finans1].

Revisor påpegede, at [person3] og hendes mands privatforbrug ikke var usædvanligt for en familie med ægtefællernes indkomstforhold.

[person3] anførte, at det beløb på 50.000 kr. der er nævnt i SKATs forslag af 30. januar 2017 side 7, 1. afsnit er overført til afdødes konto [...70] i [finans1] den 28. oktober 2014. Det samme skulle i øvrigt gøre sig gældende med en overførsel på 20.000 kr. den 9. oktober 2014. [person3] fremlagde en udskrift af afdødes konto [...70], hvoraf oplysningerne fremgår.

[person3] oplyste at [...] var [person1]s internetforbindelse.

Advokat [person15] forklarede, at det beroede på en misforståelse når [person3] tidligere har oplyst, at hun ikke har haft fuldmagt til afdødes konti i [finans2]. Det viser sig, at [person3] har haft fuldmagt til kontiene i [finans2], men hun havde ikke noget hævekort til kontiene i modsætning til kontiene i [finans1].

[person3] erindrer kun én gang at være blevet sendt i [finans2] for afdøde, i forbindelse med at [person3] skulle hjælpe [person1] med at kontant at videregive kr. 35.000,00 til afdødes søster, [person19]. Derudover har [person3] alene hjulpet med transport af afdøde til [finans2], idet afdøde [person1] på daværende tidspunkt selv stod for at hæve kontanter.

[person3] udleverede desuden billeder af afdøde [person1]s lejlighed på plejehjemmet samt billeder fra forskellige udflugter og ture med afdøde [person1] samt udtalelser fra en veninde [person5] samt [person20] som er overbo til afdødes ven gennem mange år, [person21]. [person20] har bevidnet, at [person21], har fået gaver i form af mikroovn, vaskemaskine og betaling af større dyrlægeregninger. Ligeledes kan [person20] bevidne at afdøde hjalp sin søster, jf. ovenfor. Endvidere fik SKAT udleveret udtalelser fra de butikker, hvor afdøde [person1] havde købt tøj og blomster. (se notat i bilag 1).

På forespørgsel oplyste [person3], at hun og hendes mand ejede en båd og at de havde sejlet de sidste 35 år.

Advokat [person15] anførte afslutningsvist, at man ønsker at SKAT revurderer sit forslag på baggrund af mødet.

Det blev aftalt, at advokat [person15] og [person3] får tilsendt en kopi af dette referat med henblik på, at kommentere og rette evt. fejl og mangler. Herefter overgives sagen igen til sagsbehandler [person22] i [by7], der træffer endelig afgørelse i sagen.

Advokat [person15] har den 18. april 2017 fremsendt rettelser til referat fra mødet, og som SKAT har indarbejdet i referatet.

SKAT´s endelige afgørelse:

SKAT er fortsat af den opfattelse, at [person3] alene har haft ansvaret for afdøde [person1]s økonomi. Af de afleverede mail ved forhandlingen den 30. marts 2017, fremgår det, at det er [person3] som afdødes steddatter og barnebarn henvender sig til med gaveønsker og restaurationsbesøg, og som [person3] så drøfter videre med afdøde [person1]. Det er også [person3], der overfører pengene til deres respektive konti.

[person3] har også haft kendskab til afdøde [person1]s indkomst og skatteforhold, og ifølge oplysninger i afdøde [person1]s skattemappe fremgår følgende:

”Den 6. august 2012 ringede [person3] (en god ven af [person1]), og sagde, at de var enige i ændringerne, og gerne ville have forskudsopgørelsen ændret. [person1] gav samtykke via telefonen til, at jeg må sende en kopi til [person3], [adresse1], [by8] [by9]”

Den 28. maj 2013 givet [person1] [person3] fuldmagt til at ordne indkomst og skatteoplysninger overfor Udbetaling Danmark.

SKAT har valgt at nedsætte tidligere forslag til forhøjelse i 2014 fra 368.000 kr. til 300.000 kr.

(Heraf har revisor medregnet 10.000 kr. i gave i privatforbrugsberegningen).

I 2015 nedsættes tidligere foreslået forhøjelse fra 300.000 til 200.000 kr. (Heraf har revisor medregnet 50.000 kr. i privatforbrugsberegningen).

Nedsættelsen er begrundet med, at der ved fremmødet den 30. marts 2017 er sandsynliggjort i form af medbragte mails, erklæringer samt kopi af fotos, at afdøde [person1] har anvendt beløb på restaurantbesøg, blomster og beklædning pga. øget vægt, og som kan være medregnet i enten kontanthævningerne elle dankorthævningerne.

SKAT har ud fra de fremlagte oplysninger lavet et overslag over mulige udgifter således:

Ud fra ovenstående kan der være 47.548 kr. i 2014, som er medgået til udgifterne, der oplyses om ved forhandlingen, og som er medregnet i det samlede hævede beløb for 2014 på 460.576 kr.

I 2015 kan der være 52.086 kr. som er medgået til udgifter, som oplyst ved forhandlingen, og som er medregnet i det samlede hævede beløb på 373.075 kr.

Efter nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse til 300.000 kr. for 2014 og 200.000 kr. for 2015, er det resterende uspecificerede beløb i 2014 på 160.576 kr. og i 2015 på 173.075 kr.

SKAT skønner, at der i det resterende beløb på henholdsvis 160.576 kr. i 2014 og 173.075 kr. i 2015, vil være rigelig plads til, at afdøde [person1] har afholdt udgifter jf. ovenstående på henholdsvis 47.548 kr. i 2014 og 52.086 kr. i 2015 samt herudover haft mulighed for ekstra tøjindkøb, blomster, restaurantbesøg, hjælpe søsteren samt invitere andre med ud at spise, samt betale [person3] 10.000 kr. skattefrit i 2014 og 2015.

Hvad angår bemærkninger i referatet om, at [person7] ikke har modtaget et bord og 6 stole til 60 års fødselsdag, bemærker SKAT, at der if. afdødes kontoudtog den 6. oktober 2014 er overført 38.995 kr. hvor teksten på kontoudtoget er ”[person7] spisebord + stole. Der ses ikke at være overført 39.000 kr. i oktober 2014.

SKAT kan heller ikke se, at der på afdødes kontoudtog er hævet 35.000 kr. som skulle videregives til afdødes søster. SKAT forudsætter, at hævningen må være sket i 2013 eller tidligere år.

Vi vil ændre din skat selvom fristen er udløbet

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august samme år.

Det følger dog af § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at told- og skatteforvaltningen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, såfremt den skattepligtige anses for at have enkle økonomiske forhold.

Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Vi vurderer, at du var omfattet af reglerne om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (kort ligningsfrist) i 2014 og 2015, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, som betyder, at fristen for udsendelse af varsel om ændring af din skat for 2014 udløb den 30. juni 2016.

Varsling af ændring af din skatteansættelse for 2015 udsendes indenfor kort ligningsfrist. Genoptagelse for 2014 vedrører helt tilsvarende forhold, som i 2015. Det betyder, at den omfattes af ordinær frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. og således er undtaget fra bestemmelsen om kort ligningsfrist jf. ovenfor. (Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, § 1, stk. 4)

Det fremgår af Skattekontrolloven § 5 stk. 3, at såfremt den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Af SKATs udtalelse af 5. oktober 2017 fremgår:

”SKAT vurderer ikke, at klagen indeholder nye faktuelle oplysninger.

Vi mener ikke, at de faktuelle oplysninger, som fremgår af bilag 11-19 kan betragtes som nye op­ lysninger, da dette blot er gentagelse af det, som står i [person3]s bemærkninger modtaget af SKAT 30. august 2016, oplysninger, der var modtaget under mødet med SKAT den 30. marts 2017 samt indsigelserne sendt til SKATs forslag.

Vi skal henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at beløbene, som vi mener [person3] havde modtaget fra nu afdøde [person1], er skønsmæssigt ansat til 300.000 kr. i 2014 og 200.000 kr. i 2015, se s. 12 i afgørelsen. Ved skønsudøvelse har vi taget sagens samtlige faktiske omstændigheder i betragtning.

Vi henviser ydermere til sagsnotat dateret den 11. januar 2017, hvoraf der fremgår, at 50.000 kr., som på afdødes kontoudskriftet står som 'overførsel egen konto', ikke er medregnet i forhøjelsen af [person3]s indkomst.

SKAT har i afgørelsen udøvet et meget forsigtigt skøn, og ladet enhver tvivl at komme klageren til gode, ses. 12-13 i afgørelsen af 8. maj 2017. Dette har også fundet udtryk i, at vi har sendt 2 forslag og afholdt møde med klageren og dennes repræsentanter (advokat og revisor) den 30. marts 2017, inden SKAT traf den endelige afgørelse i sagen.

[person3] har modtaget kopi af nu afdøde [person1]s kontoudskrifter i det omfang, posteringer på afdødes kontoudskrifter var relevante for denne afgørelse. Det er derfor ikke korrekt, som det anføres i klagen, at [person3] [person2]ken ville være afskåret fra at varetage sine interesser i sagen, hvis hun ikke har haft mulighed for at få adgang til disse kontoudtog uden om SKAT.

Vi henleder ydermere opmærksomheden på, at [person3] har afgivet skiftende for­ klaringer, navnlig i forhold til hvornår hun fik fuldmagt til afdødes konti, se s. 5 og s. 10 i afgørelsen. [person3] har også kun delvis imødekommet SKATs anmodning fremsat i brev af 22. august 2016 om at indsende udskrifter af samtlige konti for perioden fra den 1. januar 2014 til og med 31. december 2015. Kontoudskrifter vedr. bl.a. kontonr. [...36], [...26] og [...68] er ikke indsendt til SKAT.

Evt. betaling for [person3]s familie ophold på hotel, restaurantbesøg m.v. (bilag 11 i klage) betragtes ligeledes som indkomstsskattepligtig gave til [person3].

Vedr. de andre indkøb (dyrt tøj, TV, stol m.v.) til afdøde, som fremgår af bilag 11 og 19 i klagen, skal vi bemærke, at [person3] oplyste under telefonsamtale med SKAT den 29. august 2016, at da [person1] døde, blev designermøbler for 100.000 kr. afleveret til genbrug, se s. 2 i afgørelsen. Det fremgår imidlertid af åbningsstatus i dødsboet, at værdi af indbo udgjorde 1.000 kr. pr. dødsdagen.

Vi vurderer ikke, at den omstændighed, at nu afdøde [person1] ”var bevidst med alt, der havde med penge at gøre”, og ville 'betakke' [person3], kan ændre de skattemæssige konsekvenser for [person3]. Selv om beløb var hævet efter nu afdøde [person1] samtykke og i overensstemmelse med hendes ønsker, betragtes de stadig som indkomstskattepligtige gaver til [person3].

Vi mener heller ikke, at den væsentlige stigning i nu afdøde [person1]s private forbrug i perioden ultimo 2013-2015, dvs, i årene hvor [person3] havde adgang til afdødes konti, alene kan forklares af udsagnet om, at [person1] var livsnyder, som brugte mange penge, som det anføres i klagen.

Henset til den omstændighed, at [person3] havde fuldmagt og hævekort til afdødes konti, samt adgang til netbanken, hvor endda gaver til børn og barnebarn var administreret af [person3], jf. skrivelse afleveret til SKAT under mødet den 30. marts 2016, påhviler det [person3] at sandsynliggøre, at alle de beløb, der var hævet og overført fra nu afdøde [person1]s konti, også er tilgået [person1].

Vi mener ikke at dette er tilfældet.

SKAT har ikke yderligere bemærkninger til klagen.”

Af SKATs udtalelse af 19. marts 2018 fremgår:

” SKAT skal indledningsvis bemærke, at efter vores opfattelse indeholder det fremsendte materiale ingen nye faktiske oplysninger, der er relevante i forhold til SKATs afgørelse af 8. maj 2017.

Vi fastholder, at [person3] har været dybt involveret i [person1]s økonomi: havde solgt [person1]s hus, kontaktet SKAT og Udbetaling Danmark på [person1]s vegne, havde hævekort til hendes konto samt endda stadig kunne få kontooplysninger og bankdokumenter fra [person1]s konto, selv om [person3]s fuldmagt ophørte ved [person1]s død.

Vi har dog enkelte bemærkninger til de faktuelle forhold i repræsentantens bemærkninger:

Ad. 6. Som det fremgår af SKATs afgørelse blev de fleste hævninger foretaget i pengeautomater og som dankorthævninger, jf. s. 6. Vi henviser til afdødes kontoudskrifter. Der er nogle få gange, at udbetalingen skete i banken. Dette har dog ingen selvstændig betydning, hvordan og hvornår penge var udbetalt/hævet fra afdødes konto, da dette ikke ændrer på den omstændighed, at der er forsvundet en del af [person1]s formue i det tidsrum, hvor [person3] havde fuldmagt og hævekort til [person1]s konti samt hjulpet [person1] med alt det praktiske, hvad pengesager angår, herunder udbetaling af gaver m.v. til [person1]s egen familie.

Ad 7. Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, at vi har lagt til grund, at [person1] betalte for [person3]s restaurantbesøg og hotelophold. Vi har blot anført i følgebrev til Skatteankestyrelsen, at sådanne betalinger ville være at betragte som indkomstskattepligtige gaver til [person3].

Vi henviser til SKATs afgørelse på s. 12, hvor udgifter til restaurantbesøg og hotelophold var medtaget som udgifter, der anses afholdt af [person1] selv, og dermed beløb, der skulle fragå det skønsmæssige beløb, SKAT anser som gaver givet til [person3].”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af gaver fra [person1].

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”På vegne af min klient bestrides det, at SKAT har grundlag for at ændre min klients skatteansættelse for årene 2014 og 2015.

Min klient har i tidligere skrivelser til SKAT redegjort udtrykkelig for, at min klient ikke har modtaget penge eller andre værdier fra afdøde [person1], ud over de mindre beløb som min klient loyalt har oplyst til SKAT.

Som, bilag 2, fremlægges skrivelse til SKAT af 11. januar 2017. Skrivelsen er et svar på det af SKAT udsendte forslag til ændring af min klients skattegrundlag af 13. oktober 2016, bilag 3. SKAT lagde i det fremsendte udkast op til, at ændre min klients skattegrundlag for 2014 og 2015 med kr. 700.000,00, dvs. kr. 200.000,00 mere end ændringen i SKA Ts endelige afgørelse.

Som svar på skrivelsen af 11. januar 2017, modtog min klient et nyt forslag til skatteansættelse for 2014 og 2015 - denne gang med skønsmæssig ansættelse på kr. 668.000,00, fremlægges som bilag 4.

Idet udkast til skatteansættelserne fra SKAT fortsat ikke beskrev det rigtige billede af afdøde, [person1], samt hendes økonomi, hvilket afstedkom den fejlagtige forhøjelse af min klients indkomst, blev SKAT anmodet om et møde. Ligeledes anmodedes om aktindsigt i de kontoudtog som SKAT var i besiddelse af, og lagde til grund for skatteansættelsen af min klient. Skrivelse til SKAT af 8. februar 2017 fremlægges som bilag 5. SKAT meddelte til stor forundring afslag på aktindsigt ved skrivelse af 16. februar 2017, bilag 6.

Møde med SKAT blev afholdt den 30. marts 2017 i [Skattecentret] hos medarbejderne [person17] og [person18]. Udkast til afgørelse/mødereferat blev fremsendt af SKAT den 3. april 2017, bilag 7.

Referatet indeholdt desværre ikke alle nødvendige og væsentlige oplysning afgivet til SKAT på mødet den 30. marts 2017, hvorfor undertegnede fremsendte skrivelse af 18. april 2017 med bemærkninger til det fremsendte mødereferat fra SKAT. Skrivelse til SKAT fremlægges som bilag 8.

Herefter blev den som bilag 1 modtagne afgørelse fremsendt til min klient, og som det fremgår heraf, endte SKAT med at ansætte min klient for årene 2014 og 2015 med skønsmæssigt kr. 500.000,00

Jeg skal i det hele henvise til indholdet af tidligere redegørelser fremsendt til SKAT. Som det fremgår af den overfor Skatteankestyrelsen nedlagte påstand bestrides fortsat, at der er grundlag for at forhøje min klients indkomst, idet min klient i alt sin enkelthed ikke har modtaget de økonomiske midler som SKAT skønsmæssigt har anslået.

Nedenfor fremkommer mine supplerende bemærkninger, som skal læses i tillæg til de bemærkninger der allerede er fremsat overfor SKAT, jf. de fremlagte bilag.

Yderligere bemærkninger til SKATs endelige afgørelse:

Først og fremmest fremlægges som bilag 9, e-mail af 15. februar 2017 fra [person4], som var veninde med afdøde, og havde været dette siden 1971. E-mailen skulle være udleveret til SKAT ved det afholdte møde, men synes ikke at fremgå af den endelige afgørelse.

Bilag 9 er relevant, idet bilaget tydeligt og utvetydigt bekræfter, at afdøde [person1] var en livsnyder, som brugte mange penge - også ud over hvad der passer ind i et gennemsnitligt system, som SKAT i nærværende sag synes at have vurderet ud fra. Skatteankestyrelsen anmodes om, at lægge til grund, at [person1] i økonomisk og forbrugsmæssig henseende ikke var en gennemsnitsborger, men derimod en kvinde som, jf. [person23]s redegørelse, udtalte:

"Jeg tager en taxa, mine arvinger kan gå.".

Denne livsbekræftende udtalelse bekræftes også videre i bilag 9, og sammenholdt med tidligere fremlagte redegørelser og bilag, er der efter min opfattelse ingen tvivl om, at [person1] selv ville og kunne bruge sine penge.

Gennemgående i afgørelsen fra SKAT er, at der ikke gives det komplette billede af [person1]s forbrug, herunder idet ikke alle relevante udgiftsposter er medtaget.

Min klient har derfor selv opnået tilladelse til at få adgang til en del af afdødes kontoudtog med henblik på - om muligt - at kontrollere SKAT. En af de største fejl som min klient har haft mulighed for at dokumentere er, at SKAT åbenlyst i afgørelsen fejlagtigt anfører i sidste afsnit på side 6 og første afsnit på side 7 i afgørelsen af 8. maj 2017, bilag 1, at der hæves et beløb den 27. oktober 2014 på afdødes konto med teksten "overførsel egen konto" uden at SKAT kan se at beløbet er genindsat. Dette er faktuelt forkert, idet beløbet genindsættes den 28. oktober 2014 på afdødes konto i [finans1] med kontonummer [...70], fremlægges som bilag 10. Det bemærkes, at havde min klient ikke haft mulighed for at få adgang til dette kontoudtog uden om SKAT, var min klient gennem afslaget på aktindsigt blevet afskåret fra at varetage sine interesser i sagen.

Min klient kan kun gisne om, hvor mange flere af sådanne fejl som SKAT har begået og lagt til grund for SKATs skønsmæssige ansættelse af min klient med de anførte kr. 500.000,00.

For på bedst mulig vis, ud fra de oplysninger der er tilgængelige for min klient, at dokumentere overfor Skatteankestyrelsen, at det er særdeles usandsynligt, at min klient skulle have modtaget de kr. 500.00,00 som hendes skattegrundlag er blevet forhøjet med, har min klient selv forsøgt at gennemgå de kontoudtog hun har fået til rådighed og sammenholdt med hendes viden og erindringer.

Idet SKAT i afgørelsen forholder sig ned til de mindste beløb, har min klient ligeledes detaljeret forsøgt at få alle oplysninger og detaljer med overfor Skatteankestyrelsen.

Det gøres fortsat gældende, at min klient ikke havde ansvaret for [person1]s økonomi, idet [person1] var med og tog selv alle beslutninger.

I den som bilag 11, fremlagte redegørelse fremgår min klients stillingtagen til de poster som SKAT benytter skønsmæssigt på side 12 i sin afgørelse af 8. maj 2017, ligesom min klient på baggrund af erindringer og kontoudtog har opstillet et meget mere realistisk forbrugsbillede over afdødes forbrug i 2014 og 2015.

Denne opstilling dokumenterer særligt et realistisk merforbrug hos [person1] i 2014 på ca. kr. 9.750,00 og i 2015 på ca. kr. 111.900,00. I 2015 er det særligt [person1]s store forbrug af tøj (grundet vægtøgning) som SKAT ikke tager højde for. Der henvises i den forbindelse til udtalelser fra tre tøjbutikker, fremlægges som bilag 12, 13 og 14.

Ligeledes har min klient i oversigt i bilag 11 medtaget gaver til børn, som SKAT ikke synes at have taget højde for i vurderingen af afdødes økonomi og dermed i skatteansættelsen af min klient. Der kan således oplistes gaver for kr. 314.200,00.

I alt er der således opstillet udgifter m.v. for ca. kr. 348.762,00 som SKAT ikke har medtaget i sin afgørelse.

Det bemærkes udtrykkeligt, at ovenstående opgørelser alene er, hvad det er lykkes min klient at fremfinde og rekonstruere ud fra hendes viden og de kontoudtog min klient har fået stillet til rådighed. Øvrige kontoudtog med markeringer fremlægges som bilag 15, 16, 17 og 18.

Som bilag 19, fremlægges min klients egne afsluttende erindringer om [person1], og hvad der i øvrigt fra [person1]s side blev brugt penge på.

Som bilag 20, fremlægges billedmateriale samt e-mail som eksempler og til dokumentation for de mange restaurantbesøg m.v.

Afsluttende bemærkninger:

Ovenstående redegørelse viser efter min klare opfattelse, at nærværende sag er fejlagtigt behandlet hos SKAT.

Min klient er blevet pålagt en forhøjelse af hendes skattegrundlag på baggrund af en ikke gennemarbejdet sag, hvor for eksempel noget så enkelt som en overførsel mellem egne konti hos afdøde [person1] er blevet overset og lagt min klient til last.

Ligeledes er der ikke i relevant omfang taget stilling til [person1]s individuelle livsførelse, idet der fra SKATs side synes at være lagt "et standard liv" ind i ligningen. Det materiale der er præsenteret overfor SKAT og nu også Skatteankestyrelsen viser utvivlsomt en kvinde med et stort privatforbrug,

Det gøres gældende, at disse fejl og undladelser i SKATs vurdering i sagen ikke skal komme min klient til skade. Jeg hen viser i denne sammenhæng også til de i bilagene værende opgørelser fra min klients revisor, som ligeledes dokumenterer, at min klients økonomiske adfærd har været helt sædvanlig.

Størrelsen af de beløb, som det ganske urimeligt har været op til min klient selv at dokumentere, viser efter min opfattelse, at der ikke er nogen skattesag mod min klient, som derfor bør frifindes af Skatteankestyrelsen.”

Af repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse fremgår:

”Mine bemærkninger nedenfor afgives i forhold til de afsnit i SKATs skrivelse af 5. oktober 2017 som der kommenteres på.

Ad afsnit 3:

Det bemærkes, at SKAT først efter min klients indhentelse af tilsvarende bilag og kontoudtog som SKAT var i besiddelse af, ændrede opfattelse af, hvor de nævnte kr. 50.000 var overført til. SKAT syntes i hvert fald på nuværende tidspunkt at være enig i, at de kr. 50.000 ikke er overført til min klients konto, men det skaber naturligvis såvel utryghed som mistillid hos min klient, at SKAT ikke af egen drift kontrollerede, at der var tale om en overførsel mellem egne konti fra afdødes side.

Ligeledes syntes det mærkværdigt, at SKAT har anført bemærkninger omkring de kr. 50.000, såfremt de ikke oprindeligt skulle have indgået i den skønsmæssige ansættelse.

Det er naturligvis glædeligt for min klient, at de kr. 50.000 ikke medregnes i den forhøjelse som SKAT gør gældende, at der skal ske af min klients indkomst, men Skatteankestyrelsen henstilles hermed til at medtage den skiftende opfattelse hos SKAT i Skatteankestyrelsens vurdering af det forløb min klient har været gennem hos SKAT.

Ad afsnit 6:

Min klient har naturligt gennem hele forløbet været ganske chokeret over de beskyldninger hun er blevet mødt med fra SKATs side, og det skal derfor for god ordens skyld præciseres, at de kontoudtog som SKAT nævner ikke er blevet fremlagt, på ingen måde skyldes ond vilje fra min klients side, men ene og alene skyldes, at man fra min klient og bankens side ikke har været opmærksom herpå. Kontoudtog for de nævnte konti vedlægges.

Endvidere vedlægges eksempler på, at banken har kvitteret for, at der er hævet med fuldmagt, og tilstedeværelse af afdøde. Disse nye bilag har min klient betalt for at få udleveret fra banken, idet sådanne bilag alene udleveres mod betaling herfra. Bilagene bekræfter efter min opfattelse, at der ikke er tilgået min klient midler fra afdøde.

Ad afsnit 7:

Min klient bestrider i sin helhed, at min klient eller hendes familie har været på hotelophold med afdøde. Som bilag til nærværende skrivelse vedlægges udskrift fra min klients GPS-tracking i bilen, hvoraf det tydeligt fremgår, at min klient har kørt retur til eget hjem de gange, hvor min klient har været ude sammen med afdøde og hendes familie.

Ligeledes fremgår det af min klients Brobizz-betalinger, at der er kørt ud og hjem samme dag. Bilag herfor vedlægges ligeledes.

Desuden vedlægges bekræftelser fra de relevante hoteller, hvor min klient har spist sammen med afdøde og hendes familie. Bekræftelserne udviser, at min klient ikke har overnattet de pågældende dage, hvor SKAT fejlagtigt i afsnit 7 lægger til grund, at min klient har fået ophold på hotel og restaurant-besøg m.v. betalt.

For så vidt angår betaling for bespisning, bestrides det, at sådanne mindre udgifter kan tillægges min klients indkomst, herunder idet der som anført, er sket bespisning af såvel min klient som afdødes familiemedlemmer, og der alene er tale om sædvanlig bespisning i forbindelse med de pågældende lejligheder, hvor min klient har været en del af familiens hygge.

Ad afsnit 8:

Det syntes endnu en gang at være tilfældet, at SKAT tillægger min klient udtalelser som ikke har fundet sted.

For så vidt angår de anførte møbler for kr. 100.000, så har min klient intet haft med disse møbler at gøre.

Min klient har loyalt oplyst til [person22] hos SKAT i [by7], at afdøde havde fortalt min klient, at hun havde erhvervet møbler for ca. kr. 100.000 i nypris.

Min klient har ikke haft med indkøb af disse stole at gøre, og eftersom min klient ikke har været en del af bobehandlingen, har min klient ej heller kendskab til eller viden om, hvorledes der er forholdt til møblerne i forbindelse med skiftet af boet.

Om arvingerne i boet har foretaget en korrekt opgørelse af afdødes indbo, skal naturligvis på ingen måde lastes min klient.

Ad afsnit 11:

Det bestrides, at det fuldmagtsforhold min klient havde til afdødes konto bevirker, at min klient skal stå til regnskab for alle beløb og hævninger fra afdødes konto. Dette er ganske enkelt SKATs bevisbyrde, idet min klient på ingen måde har været inde over afdødes samlede økonomi.

Som det fremgår af tidligere fremsendte udtalelser fra de butikker hvor afdøde handlede, og det faktum at afdøde klarede hvad hun kunne fra hendes egen pc, er blot eksempler på, at min klients bistand til afdøde alene foregik i de situationer, hvor afdøde ikke selv havde mulighed for at tage sig heraf.

Det billede som SKAT forsøger at tegne af min klients rolle i afdødes økonomi, har ganske enkelt ingen realitet i virkeligheden og er på ingen måde dokumenteret, eller bevist fra SKATs side.

Min klient har med tidligere fremlagte bilag i sagen, og med de ved nærværende skrivelse senest frem- lagte bilag efter min opfattelse dokumenteret, at der alene er handlet dels på afdødes vegne og for afdødes vinding.

Min klient har ikke modtaget gaver ud over, hvad der er oplyst at være modtaget af sædvanlige gaver fra afdøde.

Det er helt sædvanligt, at der ikke fra min klients side kan opstilles en uafbrudt tidslinje over hvad der passeret i forbindelse med de hævninger og indkøb som er genstand i nærværende sag, men jeg mener det er relevant for Skatteankestyrelsen, at forholde sig til, at der fra min klients side er dokumenteret et forløb, hvor min klient ikke har modtaget de påståede beløb fra afdøde, og hvor de forhold som SKAT ligger til grund for sin afgørelse og forhøjelse af min klients indkomst, ganske enkelt ikke har været korrekte.

Afslutningsvis vedlægger jeg mail fra [finans2], hvoraf det fremgår, at [finans2] bekræfter, at der ikke findes yderligere dokumentation.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Gaver mellem nære slægtninge, der ikke overstiger bundbeløbet i afsnit II i boafgiftsloven, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Klageren er ikke omfattet af afdødes gavekreds efter boafgiftslovens § 22.

Det lægges til grund, at klageren i indkomståret 2014 hævede 460.576 kr. og i indkomståret 2015 hævede 373.075 kr. på afdøde [person1]s bankkonto, som hun havde fuldmagt til.

Det lægges endvidere til grund, at klageren havde fuldmagt til at ordne indkomst og skatteoplysninger overfor Udbetaling Danmark, kontakt til SKAT vedrørende ændring af forskudsopgørelse, kontakt til [virksomhed1] i forbindelse med afdødes salg af en ejerlejlighed samt kontakt til afdødes slægtninge omkring overførsel af penge, gaver m.v.

Udover ovenstående hævninger, har der på afdødes konto været konkrete betalinger til f.eks. [by6] Kommune, [...], [...], apoteker, [...], [...], [...], [...] og [...], samt køb af sengelinned, betaling af frisør m.v.

[person1] døde den 9. januar 2016.

Det er oplyst af SKAT, at afdøde for årene 2011, 2012 og 2013 havde et privatforbrug på gennemsnitligt 361.772, for årene 2014 og 2015 havde hun et privatforbrug på hhv. ca. 818.000 kr. og 611.000 kr. Privatforbruget for 2014 er således omtrent 456.000 kr. højere end niveauet for tidligere indkomstår og for 2015 er privatforbruget omtrent 249.228 kr. højere, end niveauet for tidligere år.

Henset til at klageren havde fuldmagt til afdødes konto og at afdødes privatforbrug er væsentligt forhøjet i de pågældende indkomstår, i forhold til de forudgående indkomstår, finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de af hende hævede beløb ikke er tilgået hendes egen formuesfære.

Klageren har fremlagt opgørelser over afdødes skønnede udgifter til printer, bord, daglige ting, tøj, blomster, sammenkomster m.v., ligesom klageren har fremlagt fotos fra sammenkomster på f.eks. [hotel], [hotel] og [...]. Købene er ikke dokumenterede i form af kvitteringer eller lignende. En del af beløbene fremgår på afdødes kontoudtog som direkte hævninger til formålet og en del af beløbene indgår i de samlede øvrige hævninger foretaget på afdødes konto.

Af afdødes kontoudtog fremgår endvidere, at der er overført beløb til gaver til slægtninge. Disse beløb indgår ikke i opgørelsen af kontant- og dankorthævninger.

Klageren har, til SKAT, fremlagt dokumentation for afdødes køb af en markise i indkomståret 2015 samt installation heraf. Udgiften hertil er med i opgørelsen over beløb, som kan dækkes af beløbet på 160.576 kr., som afdøde havde til forbrug.

Af de samlede kontante- og dankort hævninger på 460.576 kr. i indkomståret 2014 og 373.075 kr. i indkomståret 2015, anses det ud fra klagerens forklaringer og det indsendte materiale for sandsynliggjort, at skønsmæssigt 160.576 kr. i indkomståret 2014 og 173.075 kr. i indkomståret er gået til afdødes eget forbrug. Disse beløb rummer mulighed for betaling af ekstra tøj, daglige ting, blomster, sammenkomster m.v.

Landsskatteretten finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de resterende hævede beløb på 300.000 kr. i indkomståret 2014 og 200.000 kr. i indkomståret 2015 har været anvendt af afdøde [person1]. Der er lagt vægt på, at klageren har haft fuldmagt til afdødes konto og at det ikke via kvitteringer eller lignende er dokumenteret, at de hævede beløb er anvendt af afdøde.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at de hævede beløb på 300.000 kr. i indkomståret 2014 og 200.000 kr. i indkomståret 2015 var gaver fra afdøde [person1] til klageren. Beløbene skal derfor beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. At klageren og hendes ægtefælle har haft et privatforbrug på hhv. 218.000 i indkomståret 2014 og 439.000 i indkomståret 2015 kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.