Kendelse af 12-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-05-2019

Faktiske oplysninger

Det fremgår af klagerens oprindelige årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2015, at klageren har haft en lønindkomst (før AM-bidrag) på 122.138 kr. og modtaget et beløb i pension, dagpenge eller stipendier på 12.680 kr. Der er ikke anført andre indtægter på årsopgørelsen.

Af kontrol- og udsøgningsblanket R 7 5 for 2015 og lønspecifikation for oktober 2015 fremgår, at klageren har været ansat som privat dagplejer i [by1]s Kommune i perioden 1. marts 2015 til 31. oktober 2015. Endvidere fremgår, at klageren som følge af dette ansættelsesforhold har haft en indtægt svarende til det beløb på 122.138 kr., der fremgår af klagerens oprindelige årsopgørelse for indkomståret 2015.

Herudover fremgår af kontrol- og udsøgningsblanketten og barselsdagpengespecifikationer, at klageren i perioden 2. november til 30. november 2015 har afholdt forældreorlov. I denne periode har klageren haft en indkomst i form af dagpenge på i alt 12.680 kr., svarende til det beløb, der fremgår af klagerens oprindelige årsopgørelse for indkomståret 2015.

Det fremgår af udskrifter af klagerens konto hos [finans1], at bl.a. følgende beløb er indsat på kontoen:

De indsatte beløb er ikke indberettet til SKAT i indkomståret 2015, og klageren ses ikke at have selvangivet disse.

Af klagen og SKATs afgørelse fremgår, at klageren har oplyst, at beløbene vedrører følgende:

Lån

Salg af møbler m.v.

Salget omfatter ifølge klageren brugte møbler, herunder seng med madras, spisebord med stole, ældre fladskærmsfjernsyn og toiletbord fra [virksomhed1].

[...] fest

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har godkendt klagerens forklaring vedrørende [...]-fest for beløb under 500 kr. Af afgørelsen fremgår endvidere, at beløbet på 500 kr. indsat af [person6] på klagerens konto den 10. november 2015, og beløbet på 200 kr. indsat af [person7] på klagerens konto den 20. november 2015 begge er ”accepteret”. Begge beløb indgår dog som en del den samlede forhøjelse af klagerens indkomst på 83.325 kr.

Klageren har ikke nærmere oplyst, hvad følgende beløb vedrører:

Klageren har efter indkaldelse til møde i Skatteankestyrelsen og anmodning om supplerende dokumentation fremlagt følgende erklæringer og dokumentation for overførsel af beløb vedrørende lån og salg af møbler:

Erklæring fra [person1]:

”Jeg vil gerne bekræfte, at beløbet 18000 dkk, jeg havde overført fra min personlige konto til [person8]-konto den 14. februar, 2015 var et personligt lån, og hun vil returnere lånet til mig kvartalsvis.

Hvis du har brug for yderligere henvendelser, er du velkommen til at kontakte på følgende nummer.

Hilsen,

Navn: [person1] Cpr Nr: [...]

Adresse: [adresse6], [by2]

Telefon: [...]

Underskrift:

Navn: [person8] Cpr Nr: [...]

Adresse: [adresse7], [by2]

Underskrift:”

Erklæringen fremstår som underskrevet af henholdsvis [person1] og [person8], og ved sidstnævntes underskrift er anført datoen 5. februar 2019.

Som dokumentation for afdrag på lån fra [person1] har klageren fremlagt udskrift fra [finans1]. Det fremgår af udskriften, at der den 7. februar 2019 er overført et beløb på 1.000,00 kr. fra klagerens konto til [finans2], og at beløbet vedrører tilbagebetaling af lån.

Erklæring fra [person3]:

”Jeg vil gerne bekræfte, at beløbet 20000 dkk, jeg havde overført fra min personlige konto til [person8]-konto den 06. oktober 2015 var et personligt lån, og hun vil returnere lånet til mig kvartalsvis.

Hvis du har brug for yderligere henvendelser, er du velkommen til at kontakte på følgende nummer.

Hilsen,

Navn: [person3] Cpr Nr: [...]

Adresse: [adresse8], [by4], Danmark

Tele [...]

Underskrift:

Navn: [person8] CprNr:[...]

Adresse: [adresse7], [by2]

Underskrift:”

Erklæringen fremstår som underskrevet af henholdsvis [person3] og [person8], og ved sidstnævntes underskrift er anført datoen 4. februar 2019.

Som dokumentation for afdrag på lån fra [person3] har klager fremlagt udskrift fra [finans1]. Det fremgår af udskriften, at der den 7. februar 2019 er overført et beløb på 1.000,00 kr. fra klagerens konto til [finans3], og at beløbet vedrører tilbagebetaling af lån.

Erklæring fra [person2]:

”Jeg vil gerne bekræfte, at jeg havde købt de brugte møbler fra [person8] med et beløb på 23100 dkk, som inkluderer seng, lædersofa, spisebord og skab. Jeg havde aftalt med [person8] at betale disse penge på rater, som jeg havde overført fra min personligt! konto til hendes konto.

Betalt:

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte mig.

hilsen,

Navn: [person2]

Cpr Nr: [...]

Telefon: [...]

Underskrift:”

Erklæringen fremstår underskrevet af [person2] den 6. februar 2019.

Klageren har vedrørende [...]-festen oplyst at bl.a. følgende beløb vedrører indkøb til festen:

Som dokumentation herfor har klageren henvist til kontoudtog fra [finans1].

SKATs afgørelse

SKAT har anset beløb indsat på klagerens konto hos [finans1] på i alt 83.325 kr. for at være skattepligtige.

Som begrundelse herfor, har SKAT i forslag til afgørelse henvist til statsskattelovens § 4, litra a) og anført:

”Ifølge skattekontrollovens § 1 skal en skatteyder årligt selvangive sin indkomst. Skatteyder skal

kunne dokumentere, at de beløb, der selvangives, herunder også indberettede beløb, er korrekte.

Desuden skal man kunne redegøre for andre indsætteler, som ikke ses indberettet til SKAT.”

Endvidere er det anført:

”SKAT anser de indsættelser, som ikke ses indberettet værende skattepligtige, hvorfor vi beskatter

samlet 86.861 kr. som en honorarindkomst.

Det er oplyst, at der er tale om salg af privat indbo, dog ses hverken køb eller salg af dette dokumenteret yderligere.

Hvis beskatningen skal frafaldes, bedes der indsendt fyldestgørende dokumentation for disse salg, da SKAT vurdere, at et samlet salg af indbo på over 80.000 kr. virker meget højt.”

Efter at have modtaget klagerens bemærkninger til forslag til afgørelse har SKAT anført:

”SKAT har modtaget dit regneark af 29. marts 2017, og accepteret følgende forklaringer

SKAT anser de indsættelser, som ikke ses indberettet værende skattepligtige, hvorfor vi beskatter samlet 83.325 kr. som en honorarindkomst.

Det er oplyst, at der er tale om salg af privat indbo, dog ses hverken køb eller salg af dette dokumenteret yderligere.

Hvis beskatningen skal frafaldes, bedes der indsendt fyldestgørende dokumentation for disse salg, da SKAT vurdere, at et samlet salg af indbo på over 35.000 kr. virker højt når salget sker over perioder og til samme person..”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hendes indkomst i indkomståret 2015 nedsættes med 83.325 kr.

Det er til støtte for påstanden anført:

”I bedes venligst se mine bemærkninger i vedhæftet afgørelse punkt 1.2.

Det er ikke noget krav, at der udstedes et egentligt lånedokument, men det er en god ide at gøre det for at kunne dokumentere låneforholdet. Desuden er der tale om allerede beskattet midler, som via banken overførsel er modtaget fra venner eller ved salg af møbler. Bankoverførsel er dokumentation for låneforholdet.

Der er tale om salg via [...], så der er ikke udarbejdet salgsdokumenter eller anden form for dokumenter, da der er tale om salg af brugte møbler.

Køberne er blevet verificeret igennem NEMID kontrol af [...].

Afslutning

Vi håber at Skatteankestyrelsen vil se på ovenstående forhold og ikke forhøje den skattepligtige indkomst for 2015, da der ikke har været tale om hverken skjult indkomst eller anden form for overflytning af ikke beskattet midler imellem familiemedlemmer og venner.”

Under punkt 1.2. i SKATs afgørelse, som klageren har henvist til, er anført:

”1.2 Dine bemærkninger til sagen

SKAT har modtaget følgende forklaring på indsættelserne jf. mail af 19. oktober 2016:

Hi,

This is a reply related to letter you have sent.

[person2] had bought used furniture including (bedroom set with mattress, dinning table with chair, Old Flat screen TV and dressing table of [virksomhed1]) from me.

I have attached my bank account statement from 1 jan 2015 with this email. I have also attached my salary slips from [...] [by1] kommune.

mvh

[person8]

Den 29. marts 2017 modtages følgende mail uden nærmere forklaring:

Klageren har efter indkaldelse til møde i Skatteankestyrelsen og anmodning om supplerende dokumentation anført følgende:

”Jeg kan ikke finde kvitteringer fra [...]-partiet i 2015 fra mit hjem, da det er lang tid. Men jeg harvedlagt kontoudskriftet i oktober måned 2015, hvor jeg har betalt til butikker fra hvor vi havde bestilt maden, og også folkene overførte pengene tilbage til min konto med deres navne og titel ([...] party)”

Endvidere er anført:

”Vi gør sådanne parter 2 gange om året, og en person betaler for alt og vi deler pengene på det samlede antal personer. Det samlede antal personer sender derefter pengene til den person, der har betalt alle udgifter. Dette er det bedste jeg kan gøre for at retfærdiggøre mig selv om udgifterne og [...]-partierne.”

[by1]s Retshjælp har på vegne af klageren sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vor klient, [person8], har d.d. henvendt sig i [by1]s Retshjælp, idet Skatteankestyrelsen har fremsendt et forslag til afgørelse i en sag mod [person8]. [by1]s Retshjælp skal på vegne af [person8] anmode om, at sagen behandles af Landsskatteretten fremfor af Skatteankenævn [by1].

I Skatteankestyrelsens sagsfremstilling opereres der med fire forhold, nemlig 1) lån af 18.000 kr. hhv. 20.000 kr. (i alt: 38.000 kr.), 2) salg af møbler af 23.100 kr., 3) udlæg i forbindelse med [...]-fest af 6.178 kr. og 4) ”Post Office” af 13.700 kr. hhv. 2.347 kr. (i alt 16.047 kr.).

Disse fire forhold behandles særskilt nedenfor.

1. Lån (38.000 kr.)

Det første forhold angår to lån, som er ydet fra [person1] og [person3] på 18.000 kr. hhv. 20.000 kr. Det er korrekt, at der ikke blev oprettet et egentligt formelt lånedokument i forbindelse med ydelsen af lånene. Dette hænger sammen med, at lånene blev ydet mellem venner, og at der i [person1]s, [person3]s og [person8]s kultur ikke er kutyme for, at lån mellem venner udfærdiges i kontraktformat. Endsige er der kutyme for, at lånene forrentes, eller at der nødvendigvis fastsættes en egentlig forfaldsdato. Ikke desto mindre blev [person8] ikke beriget ved ydelsen af lånene, idet der med lånene fulgte en tilbagebetalingsforpligtelse, som indebærer, at [person8] er pligtig at betale det fulde beløb tilbage til [person1] og [person3]. Det harmonerer således ikke med statsskattelovens § 4 at beskatte [person8] af et beløb, som [person8] ikke er blevet beriget af. Årsagen til, at [person8] ikke har afdraget på lånene før indtil for forholdsvist nyligt, er, at [person8] ikke var i beskæftigelse og derfor ikke havde mulighed for at afdrage på lånene – hvilket selvsagt også var årsagen til, at lånene overhovedet blev ydet i første række. Det følger dog ikke desto mindre af de to udskrifter fra [finans1], at [person8] d. 7. februar d.å. har afdraget 1.000 kr. på hvert af de to lån ved at overføre 1.000 kr. til [person1]s konto i [finans2] og 1.000 kr. til [person3]s konto i [finans3]. Det ville ikke være i overensstemmelse med statsskattelovens §§ 4-6 og kursgevinstloven først at beskatte [person8] af lånet og dernæst at beskatte [person1] og [person3] af tilbagebetalingen. [person8] ønsker således at anfægte, at hendes skattepligtige indkomst forøges med i alt 38.000 kr., som hun ikke mener udløser skattepligt.

2. Salg af møbler (23.100 kr.)

[person8] solgte d. 20. april 2015 møbler for i alt 23.100 kr. til [person2]. Betalingen blev erlagt af [person2] i perioden fra d. 20. april 2015 til d. 19. oktober 2015 med månedlige afdrag som stipuleret i det Excel-ark, som [person8] allerede har fremsendt til Skatteankestyrelsen. De møbler, som [person8] solgte, var bl.a. en seng, en lædersofa, et spisebord og et skab. Som bekendt følger det af statsskattelovens § 5, litra a, at der ikke til skattepligtig indkomst henregnes indkomst fra salg af den skattepligtiges egne ejendele, når ikke der er tale om næring eller spekulation. Med andre ord udløser [person8]s salg af møblerne ikke skattepligt for [person8]. Beløbet på 23.100 kr. for salg af bl.a. en seng, en lædersofa, et spisebord og et skab er ikke eksorbitant stort, og det er således ikke i overensstemmelse med statsskattelovens § sammenholdt med § 5, litra a, hvis Skatteankestyrelsen ønsker at beskatte dette beløb som en honorarindtægt.

3. Udlæg i forbindelse med [...]-fest (6.178 kr.)

I [person8]s kultur markeres den særlige højtid [...] med, at man sammen med familie og nære venner indtager en middag. Dette har [person8] gjort i en længere årrække, og det er der ikke noget usædvanligt ved. I år 2015 lagde [person8] ud for udgifterne, som blev afholdt i forbindelse med [...]-festen. Efterfølgende overførte deltagerne i [...]-festen i alt 6.178 kr. for at refundere [person8]s udlæg. [person8] blev således ikke på nogen måde beriget, for hun fik ikke dækket mere end de udgifter, som hun havde afholdt. Her fire år efter kan [person8] ikke fremvise samtlige kvitteringer for de udgifter, som hun afholdt i forbindelse med [...]-festen i 2015. Det skal dog fremhæves, at [person8] lagde ud for udgifterne for 21 familier, og henset hertil er 6.178 kr. ikke et eksorbitant stort beløb. Det er ikke i overensstemmelse med statsskattelovens § 4, hvis Skatteankestyrelsen ønsker at beskatte refusionerne af [person8]s udlæg som en honorarindtægt.

4. ”Post Office” (16.047 kr.)

[person8] ønsker ikke at bestride beløbene hidrørende fra ”Post Office”, og [person8] anfægter således ikke, at hendes skattepligtige årsindkomst for 2015 forøges med 16.047 kr.”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter, jf. § 1 i den dagældende skattekontrollov.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes, jf. SKM2011.208.HR. Under sådanne omstændigheder påhviler det som udgangspunkt skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. bl.a. SKM2011.208.HR, SKM2008.905.HR, SKM2006.56.ØLR og SKM2003.247.VLR.

Klagerens selvangive indkomst for indkomståret 2015 udgør i alt 134.818 kr. Udover den selvangivne indkomst er der indsat beløb på klagerens bankkonto i [finans1] svarende til SKATs forhøjelse på 83.325 kr. af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Klageren har under disse omstændigheder bevisbyrden for, at beløb, som er indsat på klagerens konto, ikke er skattepligtig indkomst.

Der er ikke fremlagt dokumentation for to beløb på i alt 16.047 kr., som er indsat på klagerens konto under referencen ”Post Office”, og det er derfor ikke bevist, at disse beløb stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning. Klageren har efter at have haft sagsfremstilling i høring erkendt, at der skal ske beskatning af disse beløb.

Klageren har oplyst, at to beløb på 18.000 kr. og 20.000 kr. repræsenterer lån fra henholdsvis en ven og fra familie. Der foreligger ikke egentlige lånedokumenter. Som dokumentation for de to lån er der i forbindelse med klagebehandlingen fremlagt to erklæringer. I henhold til disse erklærer henholdsvis [person1] og [person3] at have overført de to beløb som personlige lån til klageren.

Erklæringerne har indholdsmæssigt en ensartet ordlyd, bortset fra beløbsstørrelse, dato for beløbets overførsel til klageren og navn på långiver. Begge erklæringer er påtegnet af klageren henholdsvis den 4. februar 2019 og den 5. februar 2019 eller ca. 31/2 år og ca. 4 år efter beløbenes indsættelse på klagerens konto.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der løbende er betalt afdrag på lån. I forbindelse med klagebehandlingen er fremlagt dokumentation for overførsel af to beløb a 1.000 kr. fra klagerens konto i [finans1] til henholdsvis [finans2] og [finans3], som ifølge posteringsudskrift fra klagerens bank repræsenterer afdrag på hvert af de to lån. Begge beløb er overført den 7. februar 2019.

Det lægges til grund, at den fremlagte dokumentation vedrørende lån er udarbejdet længe efter, at de to beløb blev indsat på klagerens konto, og det fremgår af praksis, at efterfølgende udarbejdet dokumentation har en begrænset bevismæssig værdi, jf. SKM2015.109.BR.

Det kan ikke alene ved den efterfølgende dokumentation anses for bevist eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsatte beløb på henholdsvis 18.000 kr. og 20.000 kr. stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning.

Klageren har oplyst, at beløb på i alt 23.100 kr. indsat på klagerens konto repræsenterer salg af indbo. Som dokumentation for salget er der i forbindelse med klagebehandlingen fremlagt en erklæring dateret 6. februar 2019 fra [person2], der ifølge erklæringen bekræfter at have købt brugte møbler, herunder lædersofa, spisebord og skab af klageren.

Klageren har overfor SKAT tidligere oplyst, at salget omfattede brugte møbler, herunder seng med madras, spisebord med stole, ældre fladskærmsfjernsyn og toiletbord fra [virksomhed1].

Der er således ikke fuldstændig overensstemmelse mellem klagerens og [person2]s beskrivelse af, hvilke møbler der bl.a. har været omfattet af salget. Klageren har endvidere ikke fremlagt dokumentation for sit oprindelige køb af de omhandlede møbler, og beløbets størrelse findes desuden urealistisk højt for brugte møbler, når det ikke er godtgjort, at der er tale om særlige design møbler e.lign. Klageren kan derfor ikke alene ved den efterfølgende erklæring anses for at have bevist eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsatte beløb på i alt 23.100 kr. stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning.

Klageren har oplyst, at beløb på i alt 6.178 kr. indsat på klagerens konto repræsenterer tilbagebetaling af udlæg afholdt i forbindelse med en [...]-fest. I forbindelse med klagebehandlingen har klageren anført, at køb for i alt 2.197 kr. trukket på klagerens bankkonto den 12. oktober 2015 til den 14. oktober 2015 vedrører indkøb til [...]-festen.

Selvom det lægges til grund at køb for i alt 2.197 kr. vedrører [...]-festen, udgør dette beløb langt under halvdelen af de indsatte beløb, og det kan derfor ikke anses bevist eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsatte beløb på i alt 6.178 kr. stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning.

SKAT har i sin afgørelse tilkendegivet at have accepteret, at to beløb indsat på klagerens konto på henholdsvis 500 kr. og 200 kr. vedrører tilbagebetaling af udlæg til [...]-fest. Beløbene indgår dog i den samlede forhøjelse af klagerens indkomst på 83.325 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse til 82.625 kr.